Et eksempel fra STX 3.g
Ode til regnen af Søren Ulrik Thomsen | Analyse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Dansk A og fylder 2 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Ode til regnen
I denne analyse og fortolkning af Søren Ulrik Thomsens digt Ode til regnen, som blev tryk i Politiken , vil jeg i analysen komme ind på digtets komposition og sprog. Herefter vil jeg i fortolkningen opstille de væsentligste temaer. Til slut vil jeg perspektivere digtet til Henrik Nordbrandts digt Regnen. Digtet er bygget op af ti strofer hver bestående af to vers og et enkelt fritstående vers som afslutning. Rytmen er fri uden nogen fast form, men dog med en vis regelmæssighed i længden af versene. Dertil er digtets første ti strofer udformet som en lang sætning, der flyder i én strøm uden tegnsætning. Alligevel indskrives en naturlig pause i strømmen, da hver strofe starter med enten "og fordi" eller bare "fordi", hvorimod den sidste sætning består af blot fire ord "Derfor elsker jeg regnen" (l. 21). Kun strofe seks falder udenfor denne struktur ved nærmere at bygge videre på den foregående strofe. På denne måde bliver strofer en opremsning af hvorfor han elsker regnen. Stroferne kan opdeles i et billedplan og et realplan, hvor det første vers ofte karakteriserer egenskaber ved regnen fx "og fordi dens halvgennemsigtige slør/ svajer…" (l. 3-4), mens det andet vers overfører disse egenskaber til noget virkeligt, noget dagligdags fx "… foran højhusets lodrette lyshav" (l. 3). På denne måde bevæger vi os ud og ind af en tankeverden. Digtet fremkommer derved dynamisk i sin fremdrift. Der er også tænkt over opbygningen, så denne får en grafisk funktion. Når man drejer digtet 90 grader, ligner digtets linjer nemlig regn.
Digtet er lyrisk, da en kronologisk handling af fraværende, og forfatteren derimod med sine små glimt af handlinger skaber følelser, stemninger og tanker. Forfatterens subjektive oplevelse af regnen. Forfatteren registrerer i stor grad lyd- og synsindtryk, som beskrives detaljeret men alligevel helt præcist med ganske få ord fx "og eventyrligt at vågne i mørket/når den tordner mod bilernes tage" (l. 11-12) eller "og fordi den prikker sit efterårshaiku/på forruden selvom det straks viskes ud" (l. 9-10). Derfor skulle man tro, at en ordklasse som adjektiver, der normalt anvendes beskrivende til at skabe stemninger, ville være den mest benyttede i dette digt, men faktisk er substantiver den dominerende ordklasse. Men det stemningsskabende i dette digt er de metaforer, besjælinger og personifikationer, der optræder mere eller mindre tydeligt i hver eneste strofe fx "fordi dens nervøse skråskrift/iler…" (l.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.