Om Tommy af Thor Bjørn Krebs | Analyse

Side 1

Guldnotat til ’Om Tommy’

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2 DRAMAETS VIRKEMIDLER .................................................................. 6 NOTEPAPIRET ................................................................................. 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2 OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................... 2 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 3

STX 3.g

EMNET: DANSKE SOLDATER I KRIG ...................................................... 3 TEKST 1: OM TOMMY .............................................................. 4 FAKTA .......................................................................................... 4 RESUMÉ ........................................................................................ 4 INDGANGSVINKLER ................................................................. 5 TEMAET: DANSKE SOLDATER I KRIG ..................................................... 5 FORHOLDET MELLEM TOMMY OG FORÆLDRENE .................................... 5 DEN REALISTISKE STIL ....................................................................... 5 ANALYSE AF DRAMAET ............................................................ 6 Sprogbrug .............................................................................. 6 Publikumshenvendelse ........................................................... 7 Dialog og monolog ................................................................. 8 KARAKTERISTIK AF TOMMY ............................................................... 8 PERSONERNES FORHOLD TIL KRIGEN .................................................... 9 Tommys forhold til krigen ...................................................... 9 Forældrenes forhold til krigen ............................................. 10 FORHOLDET MELLEM TOMMY OG FORÆLDRENE .................................. 11 Tommy som et produkt af forældrene (miljøet) .................. 11

FORTOLKNING/BUDSKAB ................................................................ 12

Samfundskritik ..................................................................... 12 GENREMÆSSIG PERSPEKTIVERING ......................................... 14 DRAMAGENREN ............................................................................ 14 ET REALISTISK DRAMA .................................................................... 15 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer, Trin for trin vejledning som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Notepapiret

Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter, argumenter, elementer og citater vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.

Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din litterære artikel, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne, pointerne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til litterær artikel her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen er helt afgørende for din opgave, for din litterære artikel skal netop være en besvarelse af denne.

Opgaveformuleringen til den litterære artikel er forholdsvis åben, og derfor er det i høj grad op til dig at finde ud af, hvad indholdet af opgaven skal være. Den overordnede opgave for din litterære artikel hedder:

• Giv en analyse og fortolkning af uddraget af Om

Tommy

Side 3

3

En analyse og en fortolkning kan være mange ting, men opgaveformuleringen giver dig to ting, som du skal fokusere på som en del af analysen:

• Du skal fokusere på dramaets virkemidler

• Du skal give en genremæssig perspektivering

Ud over disse to punkter, som skal være med, bestemmer du selv, hvad du vil fokusere på ved dramaet Om Tommy.

Guldnotatet her giver en række indgangsvinkler og forslag til analysen, men det er op til dig at vælge, hvad du mere præcis vil fokusere på.

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen som fredsbevarende soldater.

Forfatteren: Thor Bjørn Krebs problemer, og mindst 11 af de hjemkomne fra krigen har Forfatterskab og temaer

• Født i 1974.

• Skuespiller, dramatiker og instruktør.

• Har skrevet en række moderne skuespil, bl.a. Kunsten at vedligeholde en far, Sød tøs, Europamestrene og Om

Tommy, der alle er realistiske dramaer, der går tæt på den danske virkelighed.

• Thor Bjørn Krebs’ stykker er socialrealistiske og samfundskritiske. Dvs. de tager et emne op fra virkeligheden i Danmark og bearbejder det kritisk.

• Han researcher grundigt på et emne, før han skriver om det.

Emnet: Danske soldater i krig

Fakta

• Danmark har i dag udstationeret soldater i en række krigshærgede områder i verden som Irak, Afghanistan,

Kosovo og Sudan.

• Balkan-krigen, som Om Tommy handler om, stod på i

1990’erne. Her blev en del danske unge mænd sendt ned

• Mange af soldaterne fra Balkan-krigen har i dag psykiske efterfølgende begået selvmord.

Læs evt. baggrundsartikel her.

Side 4

4

Tekst 1: Om Tommy

Fakta

• Teksten er et uddrag fra teaterstykket Om Tommy fra 2004.

• Stykket har opnået en vis succes og er oversat til engelsk.

Se YouTubeklip her.

• Genren er ifølge opgavehæftet dokumentardrama. Dvs. det er et skuespil, der forsøger at fremstille et udsnit af virkeligheden ekstremt realistisk. Målet for dokumentaren er at gengive virkeligheden, som den er.

• Thor Bjørn Krebs har researchet grundigt på livet blandt udstationerede soldater i Eksjugoslavien, før han skrev

Om Tommy.

Resumé

Dramaet Om Tommy handler om en ung, dansk soldat ved navn Tommy, som udsendes til Eksjugoslavien. Uddraget omhandler tiden lige inden Tommy udsendes og viser dels hans eget og dels hans forældres syn på krigen og Tommys udsendelse. Tommy selv glæder sig til at komme ned til krigen, og han beskriver i begyndelsen af uddraget, hvordan soldaterne føler sig ’ovenpå’ og fyldt med selvtillid på vej der ned. Han synger en soldatersang om, at soldaterne skal til luder nede i Jugoslavien. Dernæst har forældrene en samtale om situationen. Moren ser krigen lidt som en leg, hvor de store drenge skal ud og prøve nogle ting af.

Hun mener, at Tommy kan blive lidt mere voksen af krigen og finde ud af, hvad han vil med sit liv. Faren er enig, men fokuserer mere på, at krigen er barsk. Det gode ved den er, at den vil lære Tommy noget om disciplin, og om hvad der skal til for at få en lederstilling i erhvervslivet. De bliver begge enige om, at noget af det vigtigste for en soldat er, at han får tilsendt ting hjemmefra som fx kage og varme sokker. Tommy og soldaterkammeraten

Niels diskuterer grundene til at drage i krig. Tommy vil gerne bruge sin værnepligt til noget og udvikle nogle kvalifikationer, mens Niels fokuserer på, at de skal ned og være med til at løse en vanskelig politisk situation. Til slut i uddraget lander soldaterne i Jugoslavien, og Tommy og Niels beskriver, hvordan de er helt oppe at køre og fulde af adrenalin. For Tommy ser opgaven let ud: Soldaterne skal nok få styr på tingene i

Jugoslavien.

Side 5

5

Indgangsvinkler

Når man skriver en litterær artikel, kan noget af det vanskeligste være at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være den

’røde tråd’ i opgaven. Først og fremmest er det vigtigt, at du holder dig for øje, hvad du bliver bedt om i opgave-formuleringen. I analysen af Om Tommy bliver du bedt om at fokusere på dramaets virkemidler og give en genremæssig perspektivering, så dette skal din analyse og fortolkning komme ind på. Der ud over kan du så selv vælge én eller flere indgangsvinkler til din litterære artikel. Der er flere forskellige muligheder for en indgangsvinkel, men det kunne være:

• Temaet: Danske soldater i krig

• Forholdet mellem Tommy og forældrene

• Den realistiske stil

Temaet: Danske soldater i krig

Du kan vælge at fokusere på temaet om udsendte soldater. I den forbindelse kan du overveje:

• Hvordan ser de forskellige personer i dramaet på krigen og på Tommys udsendelse?

• Hvordan er Tommys forhold til dem, han skal ned og hjælpe?

• Hvordan fremstilles danskernes forhold til krigen i dramaet?

• På hvilke måder kan dramaet forstås samfundskritisk?

Forholdet mellem Tommy og forældrene

Du kan også vælge at fokusere på forholdet mellem Tommy og forældrene i dramaet. I så fald kan du overveje spørgsmål som:

• Er der forskel på Tommys og forældrenes syn på krigen?

Eller er de ens?

• Hvem har det mest ’realistiske’ syn på krigen, Tommy eller forældrene? Hvis nogen?

• Lever Tommy op til sine forældres forventninger ved at drage i krig? Eller er udsendelsen et oprør mod forældrene?

• Er Tommy et resultat af det miljø, han er vokset op i?

Den realistiske stil

En tredje mulighed er at fokusere på dramaets realistiske stil. Da kan du overveje følgende spørgsmål:

• Er dramaet realistisk? Dvs. fremstiller det emnet på en måde, sådan som det kunne være i virkeligheden?

• Hvilke virkemidler benyttes i dramaet til at gøre det virkelighedsnært?

• Hvordan påvirker den realistiske stil publikum?

• Er stykket samfundskritisk? Siger dramaet noget essentielt om det danske samfund?

Side 6

6

• Hvordan er forholdet mellem fiktion og virkelighed i Dramaets virkemidler dramaet?

NB: Under de følgende punkter ”Analyse af dramaet” og

”Genremæssig perspektivering” kommer vi ind på en række forhold, der netop relaterer til disse tre indgangsvinkler. Du kan fint kombinere flere af indgangsvinklerne i din artikel.

Analyse af dramaet

Din analyse af dramaet Om Tommy skal basere sig på den eller de indgangsvinkler, du har valgt, og på de punkter fra opgaveformuleringen, som du skal have med. Her viser vi en række elementer, som det kunne være oplagt at fokusere på, og vi viser samtidig, hvad disse kan bruges til i en analyse. Ud fra de elementer, vi fremhæver her, er det din opgave at udvælge, hvad du vil bruge i netop din analyse.

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine påstande i din analyse og at dokumentere dine pointer med henvisninger og citater fra tekst 1.

For en grundigere indføring i, hvordan man kan analysere et drama, hent analysemodel til drama her.

Du bliver i opgaveforlægget bedt om at bl.a. at fokusere på dramaets virkemidler. At se på dramaets virkemidler er en rigtig god start på en analyse, fordi det giver et godt grundlag for den videre analyse og fortolkning og for den indgangsvinkel, du har valgt.

Sprogbrug

Talesprog

I stykket benyttes et meget hverdagsagtigt talesprog, som gør, at stykket virker realistisk og virkelighedsnært. På den måde får publikum en oplevelse af, at de ser på noget fra virkeligheden, selvom dramaet er fiktion. Personerne siger, hvad de tænker og føler lige nu, og derfor siger talesproget meget om dem som personer:

”FAR: Nu har jeg selv ligget et halvt år ovre ved Høvelte, i et hul på en mark […]” (ll. 22-23)

”TOMMY: […] Og når man har rendt rundt der sammen og gravet huller og.. været på øvelser og.. så vil man sgu' også gerne bruge det til noget ikk' - ha' den oplevelse med ikk' […] ” (ll. 96-98)

Side 7

7

Brug af ”man”: Et upersonligt forhold til krigen

I Tommys sprogbrug ses det, at han har et upersonligt forhold til krigen. Han bruger ”man” i stedet for ”jeg”. På den måde inddrager han ikke sig selv, og han holder rent sprogligt afstand til krigen og dens rædsler:

”Man sidder i flyveren, på vej derned. Man sidder der i sin helt nye uniform, og med den nye, blå baret. Og det er jo ikke sådan et charterfly, med sæder - det er jo ikke nogen charterferie. Og det er fanme skarpe skud man har i geværet altså. Når man sidder dér, sammen med hele holdet - Man er bare 4 meter høj. Det er simpelthen - Endelig!” (ll. 8-12)

Magtsprog

Tommy benytter mange ord og vendinger, der har noget med magt at gøre. På den måde forsøger han rent sprogligt at få kontrol over situationen, og på den måde skaber han en afstand mellem et ”vi”, der har magten, og ”de”/”dem”, som magten skal udøves på:

”Vi skal ned til Jugo-land. / Ned og ha' en lu-uder. / Hun skal ha' mit
store lem. / Lige til hun tu-uder.” (l. 2-6)

”de der idioter hernede, de render og tror de bare ka' smadre hinanden - men nu kommer vi. Og så skal vi nok få styr på det”

(l.13-14)

”Det er bare sådan: Hva' så - skal vi lige ned og få dem til at opføre sig ordentligt.” (l. 146)

Hyggeligt og hjemligt sprog

Forældrene bruger mange hyggelige og hjemlige ord og vendinger, når de taler om, at deres søn Tommy skal i krig. Dette står i skarp modsætning til krigens realiteter og viser rent sprogligt den store afstand mellem den hyggelige danske hverdag og krigen. Det viser også, at forældrene enten ikke ved noget om krigen eller ikke vil se krigens grusomhed i øjnene:

”Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt. Med pistoler og krig og soldat” (ll. 19-20)

MOR: ”Og så er det bare om han ringer hjem til sin gamle mor, som sidder herhjemme” For han kommer til at savne sin gamle mor!

FAR: Eller hendes kage.. (ll. 54-58)

Publikumshenvendelse

Én af dramaets styrker er, at skuespillerne kan henvende sig direkte til publikum, og dette gør de hele tiden i Om Tommy, som det ses af regibemærkningerne:

”TOMMY (Til publikum:)

Man sidder i flyveren, på vej derned […]” (ll. 7-8)

”Tommys forældre. De henvender sig ud til publikum […]

Side 8

8

MOR: Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt − ”NIELS: Og vi løber ud af flyet på en lang række - med store

[…]” (ll. 16-19)

Pointer i en analyse

Den direkte publikumshenvendelse har en række effekter, som kan fremhæves i en analyse:

• Den gør, at dramaet bliver mere levende og virker mere virkeligt for publikum. og for eksempel at man kan komme ud af fjerene om

• Den påvirker publikums følelser mere direkte.

• Vigtigst: Den involverer publikum mere direkte i dramaet og dets emne. Publikum kan ikke bare se passivt til, men opfordres til selv at tage stilling til emnet.

Dialog og monolog

Dramaet er bygget op om dialoger og monologer, hvor personerne udtaler sig direkte og taler sammen i et hverdagssprog.

Pointer i en analyse

Brugen af dialog og monolog har en række effekter, som kan fremhæves i en analyse:

• De meget direkte monologer og dialoger gør, at det virker som om handlingen foregår ’nu’, hvilket giver et dokumentarisk præg til stykket: rygsække på og geværer, og de råber "run run", og man tænker bare: Nu er det sgu' nu! Så er vi her!” (ll. 135-37)

• Den megen brug af dialog og det hurtige replikskifte gør, at stykket virker meget dynamisk. Der sker noget i stykket:

− ”MOR: […] det kræver jo så nok en del arbejde med studie -

morgen, ikke mindst.

FAR: - Ja det har der jo været nogle problemer med her i løbet af handelsskolen.

MOR: - Ikke til at ryste ud af fjerene, var han!

FAR: Der kan han nok lære lidt en anden disciplin.

MOR: - Ja for dét..!” (ll. 33-43)

Karakteristik af Tommy

Tommy er den helt centrale person i stykket, og derfor kan det være en god idé at se nærmere på, hvordan han fremstår som person.

Ung

Tommy er en forholdsvis ung mand på ca. 20 år. Det ses bl.a.

derved, at han lige er kommet ud af handelsskolen, og at han i det hele taget virker som én, der knap nok er flyttet hjemmefra endnu. (Se citat oven for)

Side 9

9

Umoden og naiv

Tommy virker meget umo den og naiv. Han forholder sig ikke til, hvor vigtig en opgave, han skal udføre, og hvor mange mennesker, han kan hjælpe. Og han forholder sig heller ikke til gør som de andre.

de ubehagelige oplevelser, han helt sikkert kommer ud for.

Tværtimod tror han mest af alt, at han bare skal ned og have det sjovt i Eksjugoslavien:

”Vi skal ned til Jugo-land. / Ned og ha' en lu-uder. / Hun skal ha' mit
store lem. / Lige til hun tu-uder.” (ll. 2-6)

”Det er bare sådan: Hva' så - skal vi lige ned og få dem til at opføre sig ordentligt.” (ll. 132-146)

Uselvstændig

Tommy viser sig i løbet af stykket at være en uselvstændig person, der ikke så meget gør, hvad han selv vil, men mere følger andre. Han vælger at blive udsendt fordi forældrene synes det er en god idé, og fordi kammeraten vælger det:

”Og når man har rendt rundt der sammen og gravet huller og..

været på øvelser og.. så vil man sgu' også gerne bruge det til noget ikk' - ha' den oplevelse med ikk'. Og da så Niels også havde meldt sig, så var der ikke så meget mere at overveje.” (ll. 96-99) Det uselvstændige kommer også til udtryk derved, at han aldrig siger ”jeg” om sit forhold til udsendelsen, men altid ”man” eller ”vi”. Han tager ikke selvstændige og voksne beslutninger, men Personernes forhold til krigen

Dramaet Om Tommy er centeret omkring nogle bestemte personer og deres forhold til krigen, og derfor kan det være en god idé at inddrage en karakteristik af personernes forhold til krigen i analysen.

Tommys forhold til krigen

Soldaterrollen giver en magtfølelse

For Tommy giver det at være en soldat, der skal i krig, en stærk følelse af at have magt. Rollen, at være soldat, giver ham stor selvtillid og en oplevelse af at være magtfuld:

”det er jo ikke sådan et charterfly, med sæder - det er jo ikke nogen charterferie. Og det er fanme skarpe skud man har i geværet altså.

Når man sidder dér, sammen med hele holdet - Man er bare 4 meter høj.” (ll. 9-11)

Side 10

10

Får et ’kick’ ud af krigen

Tommy bliver helt euforisk, da han ankommer til Jugoslavien.

Han får et ’kick’ ud af at skulle i krig og at have magt:

”TOMMY: Vi sad bare allesammen i flyveren med den samme følelse: At det her, det er kanon, det er helt vildt. […]

Der bliver vi så kørt gennem byen og man er bare helt oppe at køre stadigvæk jo. Fuldstændig. […]

Beskytte eller udnytte?

Tommys forhold til de mennesker, han skal ned for at hjælpe, er dobbelt. På den ene side er de nogen, som han skal ned og hjælpe, og på den anden side er det nogen, som han føler, han kan dominere og udnytte ligesom en luder:

”Vi skal ned til Jugo-land. / Ned og ha' en lu-uder. / Hun skal ha' mit
store lem. / Lige til hun tu-uder.” (ll. 2-6)

At gå i krig er som at gå til luder

”Mit store lem” kan i overført betydning svare til Tommys gevær, som han skal ned og udøve magt med, og ”luderen” svarer til de mennesker, han skal ned og udøve magt på. Billedet i stykket er, at det at gå i krig for Tommy er som at gå til luder.

Forældrenes forhold til krigen

Uvidende om krigens realiteter

Forældrene har nogle meget romantiske og naive forestillinger om, hvad det vil sige at være i krig. De ved ikke noget om, hvad krig virkelig er. Især moren taler som om, det næsten er hyggeligt at være i krig:

”Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt. Med pistoler og krig og soldat. Sådan har det nok altid været, lige siden de var helt små.” (ll. 19-20)

”Ja hvis der er noget der er mere alvorligt end en pakke fra sin mor, det ved jeg da ikke!” (ll. 71-72)

Ingen følelser

Forældrene har ingen følelser med, når de taler om, at deres søn skal sendes i krig. De holder sig rent følelsesmæssigt på afstand til situationen og til Tommy. I stedet taler de om ligegyldige ting som at Tommy har svært ved at komme op om morgenen, og at moren gerne vil sende ham kage:

”MOR: Tommy han har jo altid gerne villet være ingeniør. Og det kræver jo så nok en del arbejde med studie - og for eksempel at man kan komme ud af fjerene om morgen, ikke mindst.

FAR: Ja det har der jo været nogle problemer med her i løbet af

Side 11

11 handelsskolen.

MOR: Ikke til at ryste ud af fjerene, var han!” (ll. 32-39) ”MOR: Ja den [kagen] får han svært ved at undvære. Men jeg skal nok få sendt nogle ned til ham - sagde du ikke også, far, at man kunne sende næsten hvad som helst i de nye pakker?” (ll. 60-62) Krigen som et skridt på vej mod en lederstilling

Forælderene ser positivt på Tommys deltagelse i krigen, fordi de tror, at det vil bringe ham videre i livet. De mener, det vil gøre ham mere voksen og ansvarlig, og at det måske kan ende ud i en lederstilling i erhvervslivet:

”MOR: Men lad ham da bare finde ud af det. Det er da sikkert også kun sundt at så kommer han lige lidt ud og lige får smagt lidt på det hele og tænkt lidt over hvad han egentlig skal.

FAR: Lære lidt om livets realiteter!” (ll. 26-31)

”FAR: Det er jo så også noget der kunne ende med en lederstilling”

(l. 51)

Selv-projicering

Faren projicerer sig selv og sine egne erfaringer og oplevelser over på sin søn Tommy og hans deltagelse i krigen. Han forstår situationen ud fra sine egne oplevelser, selvom han aldrig selv har været rigtigt i krig:

”Nu har jeg selv ligget et halvt år ovre ved Høvelte, i et hul på en mark. Så finder de sgu' nok ud af, at det er ikke helt fuldt ud så morsomt, som da man legede nede i skolegården.” (ll. 23-25) ”Der kan han nok lære lidt en anden disciplin.” (l. 41)

Forholdet mellem Tommy og forældrene

Uddraget af Om Tommy viser dels sagen fra Tommys side og dels fra forældrenes side. Gennem Tommys og forældrenes kommentarer og deres syn på krigen, er det muligt at sige noget om forholdet mellem Tommy og forældrene.

Tommy som et produkt af forældrene (miljøet)

I stykket går der en klar linje fra forældrenes måde at forholde sig til krigen på og til Tommys måde at forholde sig på.

Samme følelsesløse forhold til krigen

Både Tommy og forældrene har et meget ureflekteret og følelsesløst forhold til krigen. For Tommy handler krigen om, at det er en oplevelse, der giver ham ’et kick’, og for forældrene handler det mest af alt om, at Tommy kan ende op i en lederstilling. Ingen af parterne tænker på de civile mennesker, der lever under ekstremt hårde vilkår i krigen, eller at krigen kan give Tommy store følelsesmæssige traumer. En rimelig

Side 12

12

fortolkning kunne være, at Tommy har overtaget forældrenes Fortolkning/budskab

følelsesløse måde at forholde sig til verden på.

Forældrene styrer Tommy

Af visse replikker i stykket kan man se, at Tommy er meget påvirket af sine forældres holdninger, og at forældrene lægger deres egne idéer og drømme over på Tommy. Tommy er ikke selvstændig, men i høj grad et produkt af forældrene og det hjemlige miljø. Forældrene blander tydeligvis deres egne ønsker sammen med Tommys ønsker, og Tommy gentager forældrenes formuleringer:

”FAR: Men det så vi jo meget gerne, at det blev til - ingeniør. Det er nok hans store drøm. […]

FAR: Det er jo så også noget der kunne ende med en lederstilling - så det har da nok også været en af grundene til nu at melde sig.

Der kan han da helt sikkert få nogle kvalifikationer i den retning.”

(ll. 44-53)

”NIELS: Selvfølgelig er der da også pengene, det er da klart. Men allermest så at man skal ned og være med til at løse en meget kritisk og meget spændende situation.

TOMMY: Og lige få nogle kvalifikationer til det man så vil senere hen.” (ll. 100-104)

Stykket indeholder ikke noget entydigt budskab, men der er mulighed for flere tolkninger. Her giver vi vores bud på en måde, hvorpå dramaet ud fra analysen kunne fortolkes:

Samfundskritik

Thor Bjørn Krebs’ Om Tommy kan læses som et drama, der kritiserer samfundets syn på krig, og vores forhold til det at sende unge mennesker i krig.

Forkerte grunde til at gå i krig

I stykket vælger Tommy at gå i krig af nogle forholdsvis egoistiske grunde. Han vil i krig, fordi det giver ham et ’kick’ og fordi det giver ham mulighed for at udøve magt. Han går ikke i krig, fordi han rent faktisk vil hjælpe de mennesker, han skal ned til.

Stykket kan sige noget om, at det er vigtigt, at man går i krig af de rigtige grunde, og at man er reflekteret omkring, hvorfor man går i krig.

Danskernes forestillinger om krig

Stykket viser, at danskernes forestillinger om krig slet ikke svarer til den virkelige verden. Tommy tror, at krigen er en slags drengerøvsleg, hvor han skal ned og sætte det hele på plads, og

Side 13

13 forældrene tager heller ikke krigen særlig alvorligt. Fordi ingen af os danskere nogensinde har været i krig, ved vi ikke for alvor noget om krigens grusomhed. I stedet tager vi udgangspunkt i vores egne naive forestillinger og oplevelser her hjemme fra:

• Tommy forstår krigen som en slags tidsfordriv og en ’fed’ oplevelse, lidt ligesom på film, hvor soldaterne altid er seje og klarer det hele:

− ”de der idioter hernede, de render og tror de bare ka' smadre

hinanden - men nu kommer vi. Og så skal vi nok få styr på det” (l.13-14)

• Moren forstår krigen som en slags drengeleg, der er den eneste form for krig, hun har oplevet:

− ”Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt.

Med pistoler og krig og soldat. Sådan har det nok altid været, lige siden de var helt små.” (ll. 19-20)

• Faren forstår krigen ud fra sine egne oplevelser som soldat, men det værste, han har oplevet, var at ligge i et hul på en mark i en militærøvelse. Han har aldrig oplevet krigen for alvor:

− ”Da jeg lå ovre i Høvelte, i et hul på en mark, da var der en

ting, der fik mig til at holde ud. Og det var et par gode varme sokker, som min gamle mormor havde strukket.” (ll. 74-76) Forældrene står for samfundet

Det er oplagt at fortolke forældrenes rolle i stykket sådan, at de står for samfundet. Den uvidenhed om krigen, som forældrene udviser, er netop typisk for det danske samfund som helhed, ligesom forestillingerne om krigen som et sted, hvor man kan udvikle kompetencer.

Forkert at sende unge drenge i krig

Et budskab i stykket kan være, at det er forkert af samfundet at sende unge drenge som Tommy i krig, fordi de reelt ingenting ved om krigen, og fordi de typisk drager i krig af de helt forkerte årsager. Forældrene (samfundet) svigter deres søn, fordi de kun fokuserer på hans karriere og ikke ser på de menneskelige omkostninger, der kan være ved krigen. De giver i stedet deres

’barnlige’ forestillinger om krigen videre til Tommy, der ikke har noget chance for at vide, hvad krigen i virkeligheden er, og hvilke traumer han kan ende ud med. Ud fra stykket kan man fx diskutere følgende:

• Bør vi som samfund forsøge at undgå at deltage i nogen former for krig, fordi det har for store personlige omkostninger, for de unge, der sendes ud?

Side 14

14

• Hvordan sikrer vi at de unge virkelig ved, hvad de går ind til, når de udsendes?

• Hvordan sikrer vi, at de unge er modne og selvstændige nok, når de udsendes? Bør vi fx have en aldersgrænse, så at de udsendte skal være mindst 25 år? Dramagenren

• Bør vi involvere familie og venner meget mere i udsendelse, så at de også får indsigt i, hvad krigen virkelig er?

Distancerede forældre giver distancerede unge

En af pointerne i stykket kan også være den direkte påvirkning forældre har på unge mennesker. Tommys forældre har et meget distanceret forhold til Tommy og hans udsendelse. De tænker mere på hans uddannelse og jobfremtid end på de følelsesmæssige psykiske udfordringer, han kommer til at stå over for. Dette betyder, at Tommy også får et distanceret forhold til sin omverden, og at han slet ikke rent følelsesmæssigt er klar til de udfordringer, han står over for.

Genremæssig perspektivering

Ifølge opgaveformuleringen skal du give en genremæssig perspektivering af Om Tommy. Dette skal du gøre efter din analyse og inden din konklusion. Den genremæssige perspektivering skal ligge i forlængelse af din analyse, dvs. den skal have en naturlig forbindelse til din øvrige artikel. Vi viser her, hvad en genremæssig perspektivering kan indeholde.

En del af den genremæssige perspektivering kan være, at du viser, hvordan man ser i stykket, at det er et drama, og hvilken effekt de typiske genretræk kan have.

Dialog og monolog

Brugen af dialog og monolog er et typisk drama-genre-træk. I Om Tommy gør dialogen, at stykket virker realistisk og hverdagsligt, og det skaber en oplevelse hos modtageren af, at handlingen foregår ’her og nu’. Denne brug af dialog og monolog er typisk i det klassiske drama.

Publikumshenvendelse

Det at skuespillerne henvender sig til publikum var især meget brugt hos den berømte, tyske dramatiker Bertolt Brecht (1898-

1956). Brecht brugte de direkte henvendelser til publikum som en måde at få folk til at tage selvstændigt stilling i stedet for bare at lade sig underholde og tage passivt imod. Dette går igen i Om Tommy, hvor den direkte publikumshenvendelse gør, at

Side 15

15 modtageren bliver mere direkte involveret i stykkets problemstillinger. Dermed udnytter Krebs dramagenrens særlige potentiale til at tale direkte til publikum og få dem til at tage stilling, hvilket man ikke kan på samme måde i fx en novelle eller i et digt.

At sætte problemer til debat (det moderne gennembrud)

Det at sætte samfundsproblemer til debat er en meget klassisk opgave for dramagenren. Teateret havde i Danmark, Norge og Sverige en storhedstid i ’det moderne gennembrud’ omkring

1880. Her blev skrevet en lang række realistiske dramaer om borgerlige samfundsforhold, der blev kendt som

’kukkasseteater’. Teateret fungerede som en ’kasse’, der viste et udsnit af virkeligheden, og som publikum kunne kigge ind i. Disse dramaer satte en række samfundsforhold til debat. Fx satte Henrik Ibsens Et Dukkehjem (1879) og August Strindbergs Frøken Julie (1888) kvindens rolle i hjemmet og i samfundet til debat. På lignende vis fungerer Thor Bjørn Krebs’ Om Tommy. Stykket viser et udsnit af virkeligheden, som skal sætte samfundsproblemer til debat. Fx:

• Hvad er grundene til, at de unge vælger at gå i krig?

• Er det i orden at sende helt unge og ’naive’ danskere i krig?

• Hvordan ser vi her hjemme, som er på lang afstand af begivenhederne i krigszonerne, på krigen og på de udsendte soldater?

• Hvad er samfundets ansvar i forhold til de unge, der udsendes i krig?

Et realistisk drama

Ifølge den indledende tekst til stykket er Om Tommy et

’dokumentardrama’. Men er dette en korrekt genrebetegnelse?

Er stykket dokumentarisk eller realistisk, og hvad er forskellen?

Dokumentarisme vs. realisme (’virkelighed’ vs. fiktion)

Der er en væsentlig forskel mellem det dokumentariske og det realistiske:

• Dokumentaren forsøger at vise noget fra virkeligheden, som den er. Dokumentaren er en ikke-fiktiv genre, der går ud i verden, undersøger et emne og viser det frem uden at gøre det til fiktion.

• Det realistiske drama fremstiller derimod noget, som det kunne være i virkeligheden. Dette er oftest meget direkte inspireret af virkeligheden, men i realiteten er det realistiske drama (som fx Henrik Ibsens Et dukkehjem) en fiktion. Det

Side 16

16

realistiske drama foregår på et teater, gør brug af dramaets − Brugen af direkte publikumshenvendelse gør, at

fiktive effekter og bruger skuespillere i stedet for rigtige personer. mere virkeligt.

Om Tommy: Et realistisk drama

Om Tommy er ikke en dokumentar, men derimod et realistisk, fiktivt drama. Stykket tager nok udgangspunkt i virkelige personer og begivenheder, som Krebs har researchet. Men i og med, at Krebs laver denne virkelighed om til et stykke teater, skaber han en fiktion, der ikke viser virkeligheden direkte, men som afspejler virkeligheden. Det realistiske drama har to særlige kendetegn, som stykket Om Tommy netop lever op til:

• Det realistiske drama tager udgangspunkt i den virkelige verden og efterligner (mimer) den. Dette ses i Om Tommy ved:

− Emnet, der er taget direkte ud af virkeligheden
− Replikkerne, hvoraf mange af dem kunne være taget

direkte fra virkeligheden

• Det realistiske drama bruger dramaets fiktive virkemidler til at få stykket til at virke mere virkeligt for publikum. Dette ses i Om Tommy ved følgende:

− Talesproget skaber en illusion om, at stykket er taget

direkte ud af virkeligheden.

dramaet kommer tættere på publikum og opleves

− Monologen i begyndelsen af uddraget bruges til at give

et dybt indblik ind i Tommy som person. Monologer forekommer ikke i den virkelige verden (hvornår taler man højt til sig selv?), men er et fiktivt virkemiddel, der bringer publikum tættere på Tommys virkelighed.