Peaceforce af Peter Gornstein | Analyse og fortolkning

Side 1

Dansk A Skriftlig eksamen

HHX 23/5-2016

Side 1 af 6

Analyse af kortfilmen ”Peaceforce”

”Peaceforce” er en Science Fiction kortfilm af Peter Gornstein fra år 2011. Filmen er sat 21 år ude i fremtiden (fra filmens udgivelsestidspunkt), nærmere 2032, i et destrueret Danmark. Under hele filmen fremgår det tydeligt at Danmark er i kaos - de civile er ramt af fattigdom og sult og prøver ihærdigt at komme ind i Peaceforce-basen i håb om at få hjælp. Landet ligger i ruiner, men Peaceforce, som på ydersiden virker rigtig troværdige, vil prøve at genoprette landet. De vil hjælpe civilbefolkningen ved at genopbygge Danmark, hvilket vi får at se når soldaten AHT-43162 (Daniel), spillet af den populære Cyron Melville, er på vej ud til et nødråb om hjælp med en elefant som er gået amok. [1] Temaet i filmen er tillid og det umulige i at kombinere ”peace” og ”force”.

Daniel har meldt sig til Peaceforce i den tro, at deres eneste fokus er at skabe en værdig fremtid for alle. Det viser sig dog, at ingen rigtig er, som de giver udtryk for. Peaceforce består i virkeligheden af magthungrende mænd, og repræsentanten fra de ydre distrikter, som spørger om hjælp med elefanten, der er gået amok, er i virkeligheden kun ude på at få hjælp til at slå den ellers fredelige elefant ihjel, så de kan hamstre kødet.

I de første sekunder af filmen præsenteres vi for en skærm, hvorpå det er muligt at klage over vold, madrationerne, og manglende ly. Samtidig er der en forholdsvis tung vejrtrækning i baggrunden, samt en bippe-tone som medvirker til at skabe en intens stemning. Allerede her får vi altså af vide, at der er noget galt i Danmark. Efterfølgende bliver vi introduceret for et ekstremt kaos i Peaceforce-basen, hvor vi også bliver introduceret for repræsentanten fra de ydre distrikter, samt den sure kaptajn og den ivrige soldat som gerne vil på mission og hjælpe de civile.

Repræsentanten fra de ydre distrikter har spurgt om hjælp med en elefant som skulle være gået amok, og soldaten vil meget gerne hjælpe, dog kræver det lidt overtalelse af kaptajnen før han får lov.

Filmens uddybning foregår i Peaceforce militærkampvognen på vej mod problemet med den aggressive elefant. Man får flere scener i total og supertotal, som viser Danmark i ruiner. [2] I bilen får vi efterfølgende af vide, at de civile plyndrede Zoologisk Have efter den første krise af hungersnød, og spiste alle dyrene - altså endnu en bekræfter på, at landet er i kaos. I bilen får vi også et dybere indblik i hvorfor den ivrige soldat Daniel har meldt sig til Peaceforce. På dette tidspunkt tror han inderligt på, at de gør en forskel, og hjælper landet på rette vej. Han er hjemvendt for at hjælpe sit hjemland.

Point of no return begynder præcis 4 minutter inde i filmen, hvor der bliver kaldt over radioen at missionen skal afbrydes omgående, og soldaterne skal vende tilbage til basen. Her adlyder den anden soldat i bilen straks, og banker til chaufføren at han skal stoppe bilen, hvorefter han smider den nu meget forvirrede repræsentant fra de ydre distrikter ud. Daniel derimod synes det er

1

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 3:45-3:47

2

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 2:35-2:54

Side 2

Dansk A Skriftlig eksamen

HHX 23/5-2016

Side 2 af 6 meget forkert bare at efterlade den civile mand midt i det hele, og det give han også udtryk for, ved at parere en direkte ordre om at komme tilbage til basen. Han bliver i stedet med repræsentanten, og følger med ham i et ihærdigt forsøg på at hjælpe. [3]

Efterfølgende begynder konflikt-optrapningen så, hvor de civile mennesker, som har problemer med den omtalte elefant, viser en såret yngre herrer, som bløder meget, efter elefanten har trådt på ham. Den godhjertede soldat Daniel prøver at kontakte basen i håb om at få hjælp, men bliver i stedet bedt om at vende tilbage til basen med det samme. Han får direkte kontakt med kaptajnen over radioen, hvor det høres fra kaptajnen, at Daniel blot skulle få repræsentanten væk fra basen, så han ikke skabte yderligere uroligheder. Det var slet ikke meningen, at de civile skulle hjælpes med elefanten. [4] Da den yngre herrer dør af sine kvæstelser, prøver Daniel at undskylde, og lover at hjælpe dem med elefanten.

Mens de leder efter elefanten, finder de en ung pige, som bestemt ikke er vellidt blandt de andre civile, da de mener hende og hendes familie lyver. Det viser sig dog, at den unge pige ved mere end først antaget, og hun fortæller Daniel, at de civile indledte angrebet på elefanten - og ikke omvendt. Da de kort tid efter finder elefanten står den for sig selv, stille og roligt, dog meget bange. Daniel prøver at kalde til basen over radioen, men der opstår problemer med radioen, så han kan ikke kontakte sin overordnede, og må derfor træffe en beslutning på egen hånd. Det er dog i mellemtiden gået op for Daniel, at de civile egentlig bare vil have kødet fra elefanten, og det var deres egen skyld at de blev sårede, da de angreb den.

Daniel tager sigte mod elefanten, men tvivler rigtig meget på, om han skal trykke på aftrækkeren, han kigger tilbage på de håbefulde civile, og igen tilbage på den forvirrede elefant, men tager endnu engang sigte. [5] Til sidst kan han ikke holde til presset længere, og han tager en beslutning om at skyde elefanten, for at han forhåbentlig kan slippe for den tarvelige gruppe civile, som har løjet for ham siden de spurgte om hjælp ved basen. Efter første skud jubles der fra menneskerne i baggrunden, men elefanten dør ikke, og der indledes en ret brutal scene hvor der i alt bliver affyret 15 skud, før elefanten til sidst giver op. [6]

Dette kan forstås som filmens klimaks, og udtoningen er, da Daniel går igennem befolkningen på vej tilbage og lige forbi repræsentanten uden at sige et ord. Den lille pige kigger dømmende på ham, de får øjenkontakt, og han kigger væk, igen uden at sige et ord. Hele vejen væk kigger han tomt ned i jorden. [7]

Filmen er meget typisk for en kortfilm, og hvis vi sammenligner den med litteraturen, svarer den meget godt til en novelle. Den er 19 minutter og 8 sekunder lang, og den starter in medias res.

Den omhandler kun én hændelse, altså filmen har kun et handlingsforløb som det er let at følge med i. Filmens karakterer udvikles hurtigt, da man i en kortfilm ikke har meget tid til, at

3

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 4:00-5:00

4

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 6:10-6:33

5

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 14:25-14:40

6

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 14:58-16:20

7

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 16:25-17:00

Side 3

Dansk A Skriftlig eksamen

HHX 23/5-2016

Side 3 af 6 karaktererne skal udvikle sig. Filmen udspiller sig over 2-4 timer, og det er derfor langt fra svært at følge med og forstå historien. Den er nemlig ganske let at følge med i, og den kronologiske gennemgang føles meget naturlig til denne film.

Kameraføringen er gennem hele filmen håndholdt. Der findes ikke ét tidspunkt i filmen hvor kameraet ikke er håndholdt. Denne form for kameraføring, med et håndholdt kamera, giver billedet et uroligt men realistisk indtryk. Det føles for seeren som om man er tættere på, som om man ”er der” mere end hvis det var en mere rolig form for kameraføring. Det håndholdte kamera giver en ægte og rå fornemmelse. Det er også meget normalt for action prægede film at benytte sig af håndholdt kameraføring, netop fordi det giver dette indtryk.

Klipningen i filmen er generelt meget hurtig, hvilket medfører meget dynamik og et godt tempo.

Det medvirker til at vedligeholde seerens interesse, da det påvirker underbevidstheden. Hele filmen er i kronologisk rækkefølge, og den er også i høj grad præget af kontinuitetsklipning i de forskellige sekvenser. Kontinuitetsklipning er også kaldet ’usynlig klipning’, fordi seeren som regel ikke lægger mærke til, at det benyttes. Et eksempel på kontinuitetsklipning er i den første sekvens af filmen i Peaceforce-basen, hvor vi følger dialogen mellem kaptajnen, soldaten Daniel og repræsentanten fra de ydre distrikter. [8]

Denne måde at klippe på sikrer, at filmens sammenhæng forløber stabilt, og scenerne kommer til at hænge sammen ganske naturligt. Filmen benytter sig dog også af krydsklipning under dialoger mellem karakterer, hvor der skiftevis vises de forskellige parters ansigt, når de taler med hinanden.

Filmen benytter sig meget af effektlyd, allerede i den første sekvens i Peaceforce-basen kan man høre lyden af en helikopter, som er med til at underbygge den her dystre stemning af et land i kaos. Samtidig er effekten af de civiles råb og støj også forstærket ved hjælp af effektlyd efter optagelserne, i samme sekvens. [9] Der findes også en del underlægningsmusik, som medvirker til at vedligeholde stemingen, og påvirke seerens følelser. Eksempelvis kan man umiddelbart efter elefantens død se soldaten Daniel gå gennem menneskeflokken, til tonerne af nogle dystre, triste violiner, og en tung bas.

Hele billedsiden er meget mørk og grålig. Det passer også rigtig godt til filmens handling, da varme og dynamiske farver ikke ville have passet til denne slags film, og højst sandsynlig ville have påvirket seeren anderledes, end mørke, grå og dystre farver, som denne film gør godt brug af.

Farverne vedligeholder den alvorlige stemning. Filmen benytter sig primært af halvtotal og nær, når det gælder billedbeskæring. De fleste samtaler indebærer flere karakterer på samme tid, og derfor bruges der halvtotal, da man ofte ser flere karakterer snakke med hinanden på samme tid, i samme billede. Et eksempel på dette er samtalen umiddelbart efter tropperne har fået besked på at komme tilbage til basen, og repræsentanten for de ydre distrikter er blevet smidt ud af bilen. [10]

8

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 0:47-2:20

9

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 0:47-2:20

10

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 4:15-5:00

Side 4

Dansk A Skriftlig eksamen

HHX 23/5-2016

Side 4 af 6

Eksempel på halvtotal

Et eksempel på nærbillede er når soldaten Daniel har skudt elefanten et par gange, og det går op for ham hvad det egentlig er han har gang i, og hvor forkert det er. Ved nærbillede får man alle ansigtsudtryk med. Man kan se hans mund og hans øjne, samt øjenbryn. De giver alle udtryk for, at han er utryg ved det han har gang i, og at han faktisk overhovedet ikke har lyst. [11] Eksempel på nærbillede

Filmen udspiller sig i Danmark i år 2032, efter hvad der ser ud til, at have været en form for krig, eller borgerkrig. Danmark ligger i ruiner, og befolkningen er et stort kaos og er meget desperate

11

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 15:25-15:30

Side 5

Dansk A Skriftlig eksamen

HHX 23/5-2016

Side 5 af 6 efter at få hjælp. Handlingen foregår i Købehavn, som er blevet delt op i forskellige distrikter og zoner, som det ses i den første scene af filmen. [12]

Der er to grupper mennesker i filmen - militærstyrkerne (Peaceforce) og de civile. Peaceforce lader til på ydersiden at være en fredelig organisation som rent faktisk vil hjælpe og gavne verden og genopbygge landet. Men alle som arbejder i Peaceforce og har noget med det at gøre, giver kun udtryk for det modsatte.

Samtidig virker de civile uskyldige til at starte med, og repræsentanten fra de ydre distrikter kommer og råber om hjælp til en aggressiv elefant som er gået til angreb. Soldaten Daniel melder sig frivilligt, men finder ud af, at både hans kaptajn og de civile mennesker ikke er, som de har givet udtryk for, til at starte med. Kaptajnen vil i virkeligheden slet ikke hjælpe de civile, og de civile var faktisk selv skyld i, at elefanten gik til angreb, da de selv prøvede at slå den ihjel til at starte med. Miljøet er overordnet med til at skabe en dyster atmosfære gennem hele filmen, og det er med til at sætte modsætninger op mod hinanden på flere tidspunkter - det er svært for Daniel at tolke hvem der egentlig er de ’gode’ efterhånden.

Filmens tema er tillid og mistillid. Daniel siger til repræsentanten af de ydre distrikter i bilen, at det er vigtigt, at de alle stoler på hinanden, for ellers kommer det ikke til at fungere. Men er der i virkeligheden nogen som stoler på hinanden? Peaceforce vil ikke hjælpe de civile - de civile holder den eneste der vil hjælpe dem (Daniel) for nar, når han prøver at gøre en god gerning. De udnytter ham lige så vel som Peaceforce ikke hjælper de civile. Det er jo ikke en måde at genskabe et samfund på.

Filmen bearbejder dette tema ved at lægge skjul på de rigtige intentioner, som de forskellige folk har, og kun afsløre dem hen ad vejen efterhånden som situationen eskalerer. Vi ser filmen fra Daniels synspunkt og bliver derfor påvirket på samme måde som han gør, da det er ham vi

12

Gornstein, Peter, ”Peaceforce”, 2011, 0:35-0:48

Side 6

Dansk A Skriftlig eksamen

HHX 23/5-2016

Side 6 af 6 relaterer til. Seerne føler med Daniel, når han bliver bedt om at vende ryggen til de civile, og samtidig føler vi med ham når de civile udnytter ham - og han ødelægger sig selv.

Filmens titel er interessant, idet den indeholder en stærk modsætning. ”Peace” betyder fred, mens ”force” betyder vold, magt eller tvang. På ydersiden lader Peaceforce til at ville skabe fred i Danmark, men i virkeligheden er de slet ikke er interesserede i at hjælpe de civile. I stedet handler det for dem om at bevare magten og udnytte deres position. ”Force” er en måde at holde styr på det kaotiske civilsamfund, men ikke en måde at skabe fred på. Og hvordan kan man nogensinde skabe tillid og fred ved hjælp af vold? Dette er filmens grundlæggende spørgsmål til os.