Pernilles korte Frøkenstand af Ludvig Holberg

Side 1

08y Dansk skriftlig opgave

1 af 3

Analyse af Pernilles korte Frøiken- Stand (1727)

STX 2.g

Det 17. århundrede var præget af den udadvendte og samfundskritiske stil kaldet realismen.

Realismen tager udgangspunkt i fornuften, menneskets evne til at træffe egne beslutninger og derfor at være individuel. Denne stil blev forenet med empirismen og sammen udgjorde de oplysningstiden, hvor det i Danmark var , der var den førende i denne skrivestil.

Nogle af nøgleordene var det fornuftige, det naturlige og det nyttige: har i 1727 skrevet stykket ’Pernilles korte Frøiken- stand’. Stykket handler om den grådige og pengegriske Jeronimus og hans manipulation af den naive og bestemte Magdelone.

Jeronimus vil giftes med Magdelones og Leonards datter. Den ældre mand, Jeronimus, på 60 år får med krokodille tårer og manipulation Magdelone til at love deres 16-årige unge Leonore væk.

Jeronimus lokker med 60.000 rigsdaler og med udsagn som hans afdøde kone angiveligt skulle have givet på dødslejet. Faderen Leonard er ikke meget for denne aftale, men han har ikke meget at skulle have sagt. Den eneste, der går imod den målbevidste Magdelone, er tjenestepigen Pernille, som er vokset op ved familien hele livet.

Pernilles rolle er et tydeligt eksempel på den ændrede tid, hvor det enkelte menneske skulle have mere at sige og hvor autoritetstroen var faldende. Autoriteter så man stort på, man ville danne sig selv, blive et selvstændigt individ og derved blive et bedre menneske. Denne tid var oplysningstiden.

Pernille mener, at det er forkert at den unge Leonore skal giftes med Jeronimus på grund af hans mange penge; hun mener at det vil være ulovligt at gifte sig udelukkende på grund af pengene, og at Leonore slet ikke har behov for at blive gift med en mand med så mange penge. Hun mener derimod at det er hende selv, der skal giftes med en mand med mange penge, idet hun er fattig. Hvis hun blev gift med en rig mand, ville der opstå større lighed mellem hende og andre rige folk. Rige og fattige skulle derfor finde sammen for at få verden til at fungere, hvor der ikke er for meget forskel på rig og fattig, men hvor hovedparten skulle være ligemænd.. [1]

”Naturen vil at det ene skal råde bod på det andet, for at holde verden sammen; og derfor byder den, at sådan en giftesyg

1

Scene 7, side 7, linje 17 - 23

Side 2

08y Dansk skriftlig opgave

2 af 3 gammel knark skal tage en fattig pig, som kan blive lykkelig at 60.00 rigsdaler, ikke en jomfru, der ikke trænger til dem.”

Lighed havde en vigtig rolle i oplysningstiden.

En anden rolle med stor indvirkning fra tiden er Magdelone. Hun tænker med menneskets medførte fornuft, frigører sig fra de religiøse grundlag og baserer sin tænkning på logiske beslutninger – hun er villig til at lade sin datter blive gift med den gamle Jeronimus, fordi hun tænker rationelt og derfor på de mange penge, den rige Jeronimus har.

Normalt er faderen autoriteten i familien på dette tidspunkt, men ham er Magdelone heller ikke bange for at sætte sig op imod: [2]

Magdelone til Leonard: ”Hold mund min kære mand! Du vil a føre ordet – lad mig tale!”

Det er her tydeligt, at der ikke er tale om den ’normale’ rolle fordeling for den periode vi er i, det er her tydeligt at det er Magdelone, der har bukserne på, mens Leonard er en tøffelhelt, der ikke tør modsige sin kone.

Magdelone er dog ikke helt en ’oplysningsdame’, idet hun stadig holder ved nogle af de gamle skikke. Hun mener eksempelvis at hun har retten til at bestemme, hvem hendes datter skal giftes med, uden samtykke fra andre end hende selv. Magdelone refererer også til himlen, da hun tager beslutningen om at lade Jeronimus gifte sig med Leonore. [3]

”Ak hr. Jeronimus! Vi ville jo snyde mod himlen, hvis vi betænkte os på at give ham vor datter.”

Hvor bogstaveligt hun mener det, eller om det blot er en manipulation overfor hende selv og hendes mand, for at gøre deres beslutning legitimt, vides ikke. Centralt for oplysningstiden var nemlig, at der blev sat spørgsmålstegn ved religiøse emner og logikken blev brugt til at forklare ting, som før kun blev beskrevet i biblen. Man brugte derfor sin medfødte fornuft og logik, i stedet for de religiøse forklaringer, der ellers var givet. Ud fra citatet kan vi se at, hun stadig tænker religiøse tanker, og handler efter den måde, som hun tror ’himlen’ ønsker.

Leonore har også tegn fra oplysningstiden, hun har lært husholdning, i stedet for fransk, dans og at spille, som ikke er nogen nødvendige ting. Hun er ikke bange for en autoritet som eksempelvis Jeronimus, hun svarer ham lidt igen, da han for tredje gang forhindrer hende i at hente sine forældre. Hun bruger hans egne ord imod ham selv: [4]

”Og med hans tilladelse… ”

Disse ord – med din tilladelse – bruger Jeronimus tre gange for at forhindre Leonore i at hente sine forældre.

2

Scene 5, side 4, linje 1- 2

3

Scene 5, side 4, spalte 2, linje 20 - 22

4

Scene 4, side 2, spalte 2, linje 30- 32

Side 3

08y Dansk skriftlig opgave

3 af 3

Jeronimus er en meget grådig og pengegrisk mand, der vil giftes med Leonora for at få 20.000 rigsdaler mere. Han passer ikke ind i rollen som en mand fra oplysningstiden, idet han går ind for at fremme egen økonomi og egen status, han er ligeglad med ligestilling og vil gerne være en autoritet.

Jeronimus tager de penge, der ved lov tilhører hans stedsøn, og lader ham arbejde for sig. Foruden at tage sin stedsøns penge frier han også til den kone som stedsønnen havde tiltænkt sig. Dette viser at han er ligeglad med ligestilling og at han er imod den voksende borgerstand, som ville have indflydelse. Han er kun interesseret i at fremme sin egen indflydelse, koste hvad det vil. [5] ”Han fik ikke den tredie del af arven, som efter loven kunne være tilfaldet ham efter hendes død” Der kan være stor forskel på, hvad mennesker prioriterer højest – nogle mennesker er materialister

,mens andre tror mere på kærlighed end på materielle goder. I denne komedie er der et udmærket eksempel på en meget materialistisk person, nemlig Jeronimus. Han prioriterer materielle goder over kærlighed og lykke til sin stedsøn. Han vælger selv at fri til Leonore, da han opdager de penge som han kunne tjene på det. Han tænker ikke over de konsekvenser, som denne beslutning har for andre. Komedien ligger vægt på menneskers prioriteter og deres stræben efter penge uden at tænke på de konsekvenser, der sker ved deres handlinger.

Denne komedie kan perspektiveres til en anden af s komedier, som hedder Erasmus

Montanus. Denne komedie er opbygget på samme måde, ved hjælp af talesprog. Komedien er også fra oplysningstiden, og her kommer Erasmus i problemer for at fortælle sin nye viden til det uvidende folk i byen. Ligeledes kommer Pernille i problemer for at sige sin uforbeholdte mening om ægteskabet mellem Leonore og Jeronimus.

var som sagt den førende i Danmark inden for oplysningstiden. Dette var en tid hvor mennesket var i centrum for al viden, og man troede på menneskets medfødte fornuft. Man skulle frigøre sig fra det religiøse grundlag, og der blev skabt stor kritik af kirken og religionernes opstandelse. Der var en voksende borger stand der ønskede mere indflydelse, og under den franske revolution blev enevældet afskaffet, og i Danmark var der en ophævelse af stavnsbåndet – altså fæstebønder blev til selvejere. Man mente folk skulle være oplyste, og det var naturvidenskab frem for alt, der blev derfor indført en ny skolereform, der medførte undervisningspligt.

Den basale tankegang var, at man skulle bruge sin grundlæggende fornuft og bruge det i sammenhæng med ens erfaring.

Pernille var derfor s, indirekte talerør for oplysningstiden, hun tænkte med fornuften og på de logiske beslutninger.

5

Scene 2, side 1, linje 14 - 15