Analyse af Pan af Knut Hamsum

Side 1

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 1 af 18

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................... 1 Indledning ................................................................................................................................... 2 Pan .............................................................................................................................................. 2 Edvarda ................................................................................................................................... 2 Eva .......................................................................................................................................... 5 Glahn ...................................................................................................................................... 5 Kærlighedsforløbet – Glahn og Edvarda ................................................................................ 6 En fælles drøm.................................................................................................................... 6 Træthed – konflikten opstår ............................................................................................... 8 Magtkamp ........................................................................................................................... 9 Victoria ..................................................................................................................................... 10 Victoria ................................................................................................................................. 11 Kærlighedsforløbet ............................................................................................................... 12 Samtidens litteratur................................................................................................................... 14 Nyromantikken ..................................................................................................................... 14 Symbolismen ........................................................................................................................ 15 Konklusion ............................................................................................................................... 16 Litteraturliste ............................................................................................................................ 18 Primærlitteratur .................................................................................................................... 18 Sekundærlitteratur ................................................................................................................ 18

Side 2

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 2 af 18

Indledning

Knut Hamsun er en af Norges store forfattere, sammen med Henrik Ibsen. Han levede fra 1859 til 1952, og er kendt som en af Norges repræsentanter for nyromantik. [1]

I løbet af sin karriere som forfatter har han skrevet flere romaner bl.a. debutromanen Sult (1890), Pan (1894), Victoria

(1898) og Markens grøde (1917), som var betydningsfuld da han i 1920 blev tildelt en Nobelpris.

Af disse har jeg valgt at skrive om de to tragiske kærlighedsromaner Pan, og Victoria. Jeg starter med at analysere Pan og herefter laver jeg en analyse at Victoria, hvor jeg drager paralleller tilbage til Pan. I min analyse vil jeg sætte de centrale kvindepersoner i fokus, og lægge størst vægt på Pan.

Herefter vil jeg sætte bøgerne i forhold til deres litterære samtid, specielt nyromantikken og symbolismen. Bøgerne er skrevet ind i en tid, hvor der i Norge, blev sat lys på kvinders rettigheder i samfundet. Denne debat vil jeg i min opgave ikke beskeftige mig med.

Pan

Pan er skrevet som en erindringsbog, fortalt af Løjtnant Glahn to år efter at selve handlingen finder sted. Bogen starter med en ganske præcis beskrivelse af bogens tid og sted. Handlingen finder sted i 1855, i en lille norsk handelsby ved kysten, hvor bogens jeg, Glahn bor i en hytte i skovkanten. Vi får historien fortalt ved en jeg-fortæller: Glahn. I efterskriftet får vi Pan s. 5 og 7 desuden indført en anden vinkel: hans jagtkammerat skriver om Glahns død i 1861.

Bogens centrale personer er: Løjtnant Glahn, Edvarda, som handlingen udspiller sig mellem og

Eva, smedens datter/kone og Glahns elskerinde. Desuden møder vi Hr. Mach, Sirilunds

handelsmand og Edvardas fader. Samt Doktoren og Baronen, som begge bejler til Edvardas kærlighed. Andre personer omtales i bogen ved deres embede eller oprindelse: Smeden, Præstens Datter, Lærerinden osv. Bogen handler om den ulykkelige kærlighed mellem Glahn og Edvarda.

Inden jeg begynder på en udredning af kærlighedsforholdet mellem dem, vil jeg lave en karakteristik af de to centrale kvindepersoner, og Glahns sociale relationer.

Edvarda

Edvarda den kvindelige hovedperson i Pan. Hun er godt stillet socialt, da hun er datter af Hr.

Macks, byens handelsmand. Det ses ved at Edvarda tilbringer sine dage med at få privat

1

http://no.wikipedia.org/wiki/Knut_Hamsun

Side 3

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 3 af 18 undervisning af Doktoren fra byen, at hun holder fine fester i Sirilund, og ved farens ofte nævnte diamantspænde som han altid bærer på brystet.

Pan s. 25

Edvarda har en stærk tiltrækningskraft på mændene omkring sig, på trods af at hun beskrives som et barn, ikke som en kvinde.

”Et Barn, en Skolepige. Jeg saa paa hende, hun var høj, men uden Former, omkring femten, seksten Aar, med lange, mørke Hænder uden Handsker”

Pan s. 9

”Hun er tyve Aar, hun kunde for resten godt passere for femten.”

Pan s. 78

Der er hos Glahn en del forvirring i forhold til Edvardas alder, det første af de overstående citater er hans beskrivelse af hende ved deres første møde. I Edvardas egen ytring om hendes alder, og påstår at hun er sytten, i sidste citat afslører Doktoren hendes egentlige alder.

Selvom hun fremstår barnligt, bliver Glahn også fascineret af hendes udseende.

”Der stod hun endnu, med sit brune Ansigt og brune Hals, høj og smal, med spruttende Øjne og fuldstændig hensynsløs; allesammen saa paa hende. For anden Gang blev jeg betagen af hendes mørke Øjenbryn, der bued sig højt op i Panden.”

Pan s. 40

I udviklingen af forholdet mellem de to oplever vi som læsere gennem Glahn, en forvirring omkring Edvardas person. Hun fremstår som en mystisk person, der lokker og afviser. I løbet af historien ser vi flere sider af Edvardas personlighed. I starten er hun elskelig, og hengiver sig til forholdet med Glahn. Hun lytter intenst, når han taler om sin jagt, og den natur han lever i (kap.

IX). På holmeturen (kap. X) kysser hun Glahn i alles fulde påsyn, senere på samme tur viser hun sin interesse for ham igen meget direkte.

””Det er Løjtnant Glahn, jeg vil have. Jeg gidder ikke løbe efter nogen anden.””

Pan s. 41

Efter hånden som forholdet udvikles, ser vi en ny side af Edvarda. Hun bliver lunefuld, selvoptaget og udspekuleret, og samtidig er det tydeligt, at hun er ulykkelig og meget følsom. Det ses af hendes tydelige jalousi, når Glahn taler med andre kvinder, og det fører til spontane handlinger fra hendes side. Et eksempel på dette er under afskedsfesten (kap. XXVIII), her taler Glahn med Eva på trappen, Edvarda opdager dette og viser ham ud i køkkenet til tjenestefolkene,

hvilket er en stor fornærmelse. ”Saaledes er hun, ufornuftig og beregnende paa samme Tid”^{Pan s.79}

Her taler Doktoren om Edvarda (kap XVIII).

Det fremgår at Edvarda er moderløs (kap. VII), og vi får det indtryk, at forholdet til faderen ikke er nært. Dette fremgår af Doktorens udtalelse, som er troværdig, da han er familiens nære ven.

”Selv Faderen får ikke Bugt med hende; hun adlyder ham tilsyneladende, men regerer i

Virkeligheden selv.”

Pan s. 77

Ikke på noget tidspunkt fornemmer vi kærlig kontakt mellem Edvarda og Hr. Mack. Han er ikke klar over hendes behov og udviser en manglende empati og omsorg for hende, hvilket ses af hendes slidte tøj og udtrådte sko. Men det viser efter min mening også, at Edvarda ikke selv er helt

Side 4

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 4 af 18 bevidst om sine behov. Dog er hun stadig opmærksom på mode og sit udseende, hvilket ses i kap V hvor hun har bundet forklædet lavt, for at få en lang krop, sådan som moden er. Det er tydeligt, at Hr. Mack prøver at gifte sin datter væk, både til Glahn, som han byder velkommen ind i deres hjem allerede inden Glahn kender familien. Doktoren og den finske Baron er også eksempler på faderens opfordrede bejlere til hans datter. Vi kan også se på Doktorens udtalelse (kap. XVIII) at faderen rejser ud og bringer mulige ægtemænd til hans datter med hjem. [2]

Edvarda kan hengive sig helt til Glahn, hun lytter så opmærksomt at hun glemmer at tage sig i agt for at fremstå udannet, hvilket også er et tegn på manglende elementer i opdragelsen.

”Jeg saa paa hende, hun stod foroverbøjet og lytted. Jeg kendte hende ikke igen. Hun var i den Grad opmærksom, at hun slet ikke tog sig i Agt, men blev styg, enfoldig at se paa, hendes Læbe hang langt ned.”

Pan s. 35

Edvardas udviser tilpasningsvanskeligheder og narcisstiske træk, som må antages at bl.a. være en følge af mangel på kærlighed og opmærksomhed fra forældrene i barndommen,

Til forskel fra Freuds narcissmeteori, hvor narcissisten fremstilles som en person som kun er i stand til at elske sig selv, fremstiller Karen Horney narcissisten som en person som kun elsker sig selv udadtil, men døjer med store selvværdsproblemer og tomhedsfølelser indadtil. [3] Nogle træk ved narcissistiske personlighedsforstyrrelser er: svingende selvfølelse, sårbarhed overfor kritik, et diffust savn, idealisering af personer og frygt for at binde sig hvilket vi ser hos Edvarda. Hun udviser en svingende selvfølelse: Det ene øjeblik virker hun dominerende og selvsikker, men i næste øjeblik viser hun sårbarhed, skam og selvhad. Dette ses f.eks. ved situationen på holmeturen (kap. XV) hvor hun er afvisende hvorefter hun viser en øm og sårbar side overfor Glahn, men hun bliver igen afvisende og lunefund. Edvarda er også meget sårbar overfor kritik. Det ses f.eks. under Edvarda og Doktorens besøg Glahn i hans hytte (kap. V).

Under en samtale retter Doktoren på Edvarda hvorefter ”…misted hun sin Livlighed.” Hun Pan s. 19 viser også sin egen usikkerhed overfor Glahn ”Hvad synes du, bærer jeg mig ad saaledes, som du liker det?” I Edvarda findes et diffust savn, som kommer til udtryk gennem forventningerne Pan s. 44 om en ”drømmeprins”, og fører til en idealisering af personer omkring hende. Det fremgår af hendes forhold og forventninger til Glahn, f.eks. situationen under festen (kap. XVII) hvor hun indbilder sig, at Glahn har givet tjeneren en fem daler for at redde hendes sko. [4] Samtidig er Edvarda bange for at binde sig, og derved udsætte sig selv for risikoen for at kunne blive svigtet.

Det viser sig ved at hun skubber Glahn væk hver gang han kommer tæt på hende. F.eks. på

2

Knut Hamsun Pan s. 38

3

Den nye Psykologi håndbog s.334

4

Situationen i kap. XV hvor Glahn kaster Edvardas sko i vandet.

Side 5

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 5 af 18 holmeturen kap. XV, hvor Edvarda skiftevis søger Glahns nærhed og opmærksomhed f.eks. ved at sætte sig i samme båd som ham, hvorefter hun er afvisende og skaber en distance mellem dem. [5] Eva

Eva er en anden vigtig kvindelig figur i Pan, hun er Glahns hengivne elskerinde. Eva er en ung tjenestepige som arbejder for Hr. Mack, som også har et seksuelt forhold til hende, hvilket antydes ved at han besøger hende alene i hendes hjem (ex. kap. XXII, hvor Hr. Mack opdager Eva og Glahn alene). I starten omtales hun som ”smedens datter”, dog afslører Edvarda senere, at hun er hans kone. Vi får ikke meget information om dette ægteskab, men vi kan ud fra omstændighederne og det at de er barnløse, gå ud fra at forholdet mellem Eva og Smeden ikke er lidenskabeligt.

Derfor søger den unge Eva kærligheden andre steder, og finder den hos Glahn.

I bogen fremstår hun som Edvardas modsætning, også på det seksuelle plan. ”Jeg vil være dig tro, om jeg skal dø for det”

Pan s. 131

Hun følger sine drifter mod Glahn, og udtaler at hun vil dø for at følge sin kærlighed, hvilket er paradoksalt, da dette bliver hendes skæbne. Evas stærke følelser svækkes ikke, trods Glahns kærlighed til Edvarda, som han åbenlyst indrømmer overfor hende.

””Jeg elsker tre Ting,” siger jeg saa. ”Jeg elsker en Kærlighedsdrøm, jeg havde engang, jeg elsker dig, og jeg elsker denne Plet Jord.” ”Og hvad elsker du mest?” ”Drømmen.””

Pan s. 116

Eva lider i historien en ulykkelig skæbne, hun udlever en betingelsesløs kærlighed til den hun elsker, dog fører tragiske begivenheder og splid til, at hun aldrig får forløst dette forhold og at hun dør i en meget ung alder. Trods hendes død fremstår Eva på grund af sine stærke drifter og det at hun følger og sin åbenlyse og rene kærlighed, som beretningens helt. [6]

Glahn

For at kunne udrede kærlighedsforholdet mellem Edvarda og Glahn er det vigtigt at kigge på Glahns sociale relationer. Vi får ikke stort at vide om Løjtnant Glahns fortid. Han fortæller selv at han de sidste to år har levet i skoven, stort set isoleret fra menneskers selskab (kap. XXIV).

Vi ser at Glahn har fundet ro i naturen, og lever i harmoni med sine omgivelser. Han er indehaver af en stor naturforståelse, hvilket er tydeligt flere steder i bogen. Som Carl Angell- Petersen siger i sin bog Hamsun og Eros, er det vigtige i Glahns hverdag ikke det han omgiver sig med, men at han er taknemlig for selve livet. ”Glahn lægger mere vekt på livsstandard enn på

                    7
materiell levestandard.”

5

Den nye Psykologi håndbog s.336

6

Kvinner (og noen haner) s. 30

7

Hamsun og Eros s. 61

Side 6

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 6 af 18

”Jeg blev at Glæde og Tak ved Duften af Rødder og Løv, af den fede Os af Furren, der minder om Lugten af Marv; først i Skogen kom alt indeni mig i Stilhed, min Sjæl blev egal og fuld af Magt.”

Pan s. 6

Det fremgår at han føler sig almægtig i de naturlige omgivelser, hvorimod vi senere ser, at følelsen af afmagt tydeligt fremstår i situationer med socialt samvær med folkene i Sirilund. Der er i løbet af beretningen flere eksempler på disse afmagts situationer, hvor Glahn er utrolig opmærksom på sin egen rolle i situationerne.

”Jeg begik nogle Fejl, jeg var bleven uvant med at omgaaes Mennesker og sagde ofte Du til de

unge Damer; men det blev ikke taget mig ilde op.”^{Pan s.37}

Glahns forhold til naturen er meget komplekst, han føler ikke blot magt i forbindelse med den, han beskriver også en gensidig kontakt med naturen. [8]

”Der stod en Sten udenfor min Hytte, en høj, graa Sten. Den havde et Udtryk af Venligsindethed mod mig, det var, som om den saa mig, naar jeg kom gaaende, og kendte mig igen.”

Pan s. 11

Glahns utryghed ved socialt samvær udspringer ikke bare af lavt selvværd og usikkerhed. Han er enormt centreret om sit eget jeg og ser det derfor som meget vigtigt hvordan han opfattes. Glahn beskriver her sine egene psykologiske evner, men ud fra dette citat kan man også læse noget om Glahns egen psyke, han opfatter situationen som at den er centreret omkring ham. [9]

” Vi sidder i en Stue nogle Mænd, nogle Kvinder og jeg, og jeg synes at se, hvad der foregaar i disse Menneskers Indre, og hvad de tænker om mig. Jeg lægger noget i hvert Vink, der iler gennem deres Øjne; stundom skyder Blodet op i deres Kinder og gør dem røde, tal andre Tider lader de som om de ser til en anden Kant og holder dog lidt Øje med mig fra Siden. Der sidder jeg og ser paa alt dette, og ingen aner, at jeg gennemskuer hver Sjæl.”

Pan s. 24

Et andet tegn som tyder på Glahns selvoptagethed er situationerne med gjæterpigen Henriette

(kap. VIII og XXXV). ”Jeg tænkte: Hun har hørt Æskops Gøen og vidste, at jeg var i Skogen.”^{Pan}

s. 31

Her ser vi hvordan Glahn selv mener kvinderne kommer til ham, hvilket også er tilfældet med Eva, de opsøger ham.

Kærlighedsforløbet – Glahn og Edvarda

Jeg vil i dette afsnit prøve at gøre rede for kærlighedsforholdet mellem Edvarda og Glahn, som i starten af beretningen intenst og lykkeligt, men som udvikler sig til en avanceret, uløselig konflikt.

En fælles drøm

Man kan beskrive den første fase i deres forhold som ekstatisk, en vild forelskelse og en udlevelse af en fælles drøm. Helt til holmeturen oplever vi en berusende lykke mellem de to, men herefter vender denne lykke sig, og en konflikt opstår.

8

Knut Hamsuns Pan s. 18

9

Knut Hamsuns Pan s. 23

Side 7

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 7 af 18

Glahn udtaler selv at han elsker en ”Kærlighedsdrøm”.

””Jeg elsker tre Ting,” siger jeg saa. ”Jeg elsker en Kærlighedsdrøm, jeg havde engang, jeg elsker dig, og jeg elsker denne Plet Jord.” ”Og hvad elsker du mest?” ”Drømmen.””

Pan s. 116

Han elsker den mere end Eva, kvinden og mere end den natur som han lever i harmoni med..

Tidligere beskriver jeg Glahns forhold til naturen og det sociale samfund som en kontrast mellem almagtsfølelse og afmagtsfølelse. I kraft af hans forhold til Edvarda, søger han ud i dette samfund, som giver ham en følelse af afmagt. Edvarda opfylder den ”Kærlighedsdrøm” han omtaler, og han er villig til at ofre sig for denne drøm. Hans forhold til naturen forandres efter hans kærlighed til Edvarda opstår. Efter hendes besøg finder han ikke længere ro og harmoni i ensomheden, som han gjorde før, han higer efter hende- drømmen.

”Der gik nogle Dage som de bedst kunde, min eneste Ven var Skogen og den store Ensomhed.

Gode Gud, jeg havde aldrig prøvet at være mere alene end den første af disse dage”

Pan s 29

I beretningen ser vi også Glahns drøm om Iselin – Livets elskerinde som han kalder hende i kap.

XX. Der er en lighed mellem Edvarda og Iselin ved at der er noget hvileløst i begges forhold.

Samtidig fremstilles Iselin som en kvinde som ”…elsker alle… ”

Pan s. 91

, hun tager initiativ og beskriver i Glahns drøm sit forhold til flere mænd.

I forholdet mellem Glahn og Edvarda er det hende, som tager initiativ, det ses ved samværet i kap. X, konflikten på holmeturen og magtkampen mellem de to under afskedsfesten. [10] ”Du har en Plet der paa Skulderen, det er Støv, maaske er det Søle fra Vejen; jeg vil kysse den Plet, jo, lad mig faa lov til at kysse den. Alt, hvad der er ved dig virker ømt paa mig, jeg er saa forstyrret efter dig. Inat sov jeg ikke.”

Pan s. 44

Edvarda bliver for Glahn en del af hans natur, dette sker i forbindelse med den ekstatiske forelskelse, hvor hun bliver idylliseret. Men ikke kun Glahn har et drømmende forhold til kærligheden mellem de to. Doktoren udtaler om Edvarda: ”Hun er ikke lidet æventyrlig, hun har en hæftig Fantasi, hun venter paa en Prins.”

Pan s. 7

Edvarda har et fantaserende forhold til Glahn som ikke er realistisk.

”…jeg stod ved et Træ og saa dig komme, du var som en Gud. Jeg elsked din Skikkelse, dit Skæg og dine Skuldre, alt ved dig elsked jeg…”

Pan s. 107 Pan s. 77

”Hun siger, at De har Dyreblik…”

Hun drager her paralleller fra Glahn både til det dyriske og eventyrlige, men også til det guddommelige. Altså mødes Edvarda og Glahn i en drøm, som de delvis realiserer i starten af deres forhold, men denne berusende forelskelse kan ikke vare ved og der opstår en konflikt. [11]

10

Knut Hamsuns Pan s. 98

11

Knut Hamsuns Pan s. 41

Side 8

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 8 af 18

Træthed – konflikten opstår

Første konfliktstadie i deres forhold opstår på grund af træthed, som følge af udmattelse ved en ekstatisk forelskelse. Konflikten opstår på holmeturen, hvor Edvarda bryder delvis den lidenskabelige kontakt, som indtil nu har været mellem dem, ved at være lunefund og afvisende.

Glahn opfatter dette, og ser hende glide væk fra sig:

”Hun længted bort, hun husked mig ikke. Jeg stod der og saa paa hendes Ansigt, at hun havde glemt mig. Naa, derom var intet at sige; men jeg stod selv og saa det paa hendes Ansigt.”

Pan s. 56

Vi ser optakten til denne situation (kap. XIII) hvor Glahn bliver afvisende overfor Edvardas tilnærmelser, hvorefter hun (kap. XIV) udebliver fra deres stævnemøder to nætter. Glahn formulerer selv denne ekstatiske træthed.

””Godaften, Edvarda!” siger jeg endnu engang, udslidt af Lykke”

Pan s. 48

Fra kap. XV ser vi en forvirring, en tvivl fra Edvardas side om hvorvidt Glahn opfylder hendes fantasi om ”prinsen”. Selvom Glahn kan se Edvarda glide væk, glemmer hun ham ikke helt, forholdet har delvis realiseret hendes ”kærlighedsdrøm”. Vi ser hende gentagende gange fyldes med håb og søge tilbage til ham. Et eksempel på dette er festen, hvor Edvarda efter en særdeles spydig kommentar, bliver følelsesladet og beder Glahn om at være den sidste som går. Under festen opstår en vrede i Glahn, han begynder at opfatte Doktoren som sin rival, og føler sig truet.

Glahn er den sidste som forlader festen, men på vej ud opdager han at Doktoren har efterladt sin stok for at komme tilbage til Edvarda. Dette vækker konflikten mellem dem, og herefter skyder Glahn af desperation sig selv i benet for at spille på Edvardas medfølelse. [12]

I kapitlerne efter skudepisoden forandres Glahns forhold til kærlighedsaffæren. Gennem hans fortrolige samtale med Doktoren, kap. XVIII, bliver Glahn præsenteret for Edvardas drøm om ”prinsen”. Og han bliver opmærksom på, at han skal udfylde denne rolle for at få hende. I kap.

XIX besøger Edvarda ham i hytten og glæder sig over, at han ikke bliver halt. Her viser Edvarda, at hun elsker drømmen, og at hun kan prøve at elske ham, så længe han prøver at udfylde rollen som ”prinsen”, dette er for hende at give hvad hun kan. Herefter sender Glahn efter Doktorens råd

                 13
bud efter sin uniform.

”Husk paa, nogle giver lidet, og det er meget for dem, andre giver alt, og det koster ingen Overvindelse; hvem har så givet mest?”

Pan s. 84

12

Knut Hamsuns Pan s. 42-50

13

Knut Hamsuns Pan s. 50-55

Side 9

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 9 af 18

Magtkamp

Der opstår herefter en uforsonlig magtkamp mellem Edvarda og Glahn. De stærke følelser mellem dem fører til et spil mellem invitationer og afvisning, hvilket ofte ender i ydmygelse af den ene. I kap. XV og XVII er Edvarda som magthaveren. Både på holmeturen og til festen spiller hun sit følelsesmæssige spil med Glahn, her er han på grund af sine manglende sociale færdigheder lavere stillet end hende, og situationen hvor han smider skoen i vandet sidst i kap. XV er et forsøg på et udbrud fra denne stilling i forhold til Edvarda. Der sker en udvikling i denne magtkamp som starter i kap. XXIII, hvor Glahn brutalt afviser Edvardas kærlighedserklæring, og råder hende til at gifte sig med Doktoren frem for Baronen. Et had mod Glahn opstå i Edvarda. ”En Vrede tændes i hendes Øjne.” Hun opsøger ham efter at faderen har fortalt om Glahns forhold til Eva, og Pan s. 109 da Glahn ikke benægter dette fører det til en arrig ordkrig, som ender med at Edvarda nedgør Glahn og erklærer sin kærlighed til Baronen, og derved gør en ende på deres kærlgihedsromance.

”Og kom aldrig for mine Øjne mere.”

Pan s. 111 14

Herefter opstår en afventende stilhed mellem dem.

Glahn beskriver sit forhold til Edvarda og Eva på daværende tidspunkt.

”Eva, der kan undertiden være nogen Nydelse i at blive trukket efter Haaret. Saa forvendt kan et Menneskes Sind blive. […] Og hvis der spørges: Men skal jeg ikke hjælpe dig, befri dig? saa svarer man: Nej. Og hvis der spørges: Men holder du det ud? saa svarer man: Ja, jeg holder det ud; ti jeg elsker den Haand, der trækker mig”

Pan s. 118

Konflikten er blevet deres måde at udtrykke følelserne mellem dem, og gennem Edvardas fornærmelser og jalousi føler han hendes nærvær. [15]

”Det faldt mig ellers ind, at jeg maaske var kommet hende nærmere netop ved at vise hende Ligegyldighed og spotte hende.”

Pan s. 108

På grund af bitterheden og jalousien mellem dem, opnåes magtkampens toppunkt og afslutning i afskedsballet for Baronen.. Under dette bal opsætter Edvarda naturmennesket Glahn overfor samfundsmennesket Baronen. Edvarda holder øje ned Glahn, og sætter ham konstant på prøve.

Indtil nu har Edvarda stort set haft kontrollen i denne kamp, Glahn sætter sig ikke ofte op mod hende, og lader hendes spontane og urimelige påfund gå forbi uden at fare op. Glahn møder Eva på trappen, Eva giver Glahn en let og kærlig berøring, dette ser Edvarda hvorefter hun sætter Glahn i forlegenhed ved at pointere dette i alles påhør. Edvardas ondskabsfulde opførsel fortsætter med en spydig kommentar, og hun spiller på Glahns svage punkt som er hans angst for at fejle i det sociale miljø. Hun kommer med en fræk hentydning og viser af jalousi, Glahn ud i køkkenet, men Glahn føjer hende ikke her, og det provokerer hende så konflikten optrappes. Vi ser at Glahn

14

Knut Hamsuns Pan s. 59-61

15

Knut Hamsuns Pan s. 59

Side 10

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 10 af 18 træder ud af sin rolle og giver Edvarda modspil, trods hendes stadige fornærmelser som presser hans selvbeherskelse til det yderste bevarer han roen og bliver derfor overlegen i situationen ved at vende hende ryggen. Dette appellerer til hendes forestilling om ”prinsen” og vækker igen hos hende følelser for Glahn.

”… hun saa ganske forelsket ud i Øjnene og sagde højt, at hun beundred Dem”

Pan s. 130

Doktoren gør Glahn opmærksom på Edvardas genopståede følelser for ham, men Glahn er bevist om at hans kamp er tabt, og afslutter det hele med en skandaløs handling, at spytte Baronen i øret.

Da Edvarda får dette at vide græmmer hun sig, og illusionen om Glanh som ”prinsen” brydes.

Glahn forlader Sirilund og Edvarda giver tilsyneladende slip på ham. Senere står hun ikke længere i vinduet, og kigger efter ham som tidligere. Som et sidste oprør skyder Glahn sin trofaste hund og fører den til Edvarda efter hendes ønske om et minde om ham. [16]

I efterskriftet hører vi hvordan Glahn provokerer sin jagtkammerat til at skyde ham, efter at han har modtaget to fuglefjer i posten, disse to fjer er et fortidsminde om den ”kærlighedsdrøm” han stadig elsker. Edvarda udtaler om fulgefjerene, da hun får dem: ”De er grønne og gyldne, eftersom man holder dem i Solen.”

Pan. s. 59

Det kan sættes i sammenhæng med konflikten i deres forhold.

Fjerene er varme i solens lys, hvorimod de ikke er noget, når lyset ikke rammer dem, lige som forholdet mellem Glahn og Edvarda er smukt i situationer hvor kærligheden blomstrer mellem dem, men er livløs når konflikten er fuldbyrdigt. [17]

Victoria

Victoria er i lighed med Pan en tragisk kærlighedshistorie. Bogen handler om den evige, men ulykkelige kærlighed mellem møllersønnen Johannes og herregårdsdatteren Victoria. I forhold til Pan er bogens ”tid” mere uklar. Det første kapitel omhandler Johannes og Victorias i barndomstid.

Sidst får vi oplyst (kap VII og VIII), at Victoria og Johannes nu er henholdsvis 20 og 24 år. Sidste del af bogen udspillet sig over nogle få år. Vi får heller ikke nogen præcis bestemmelse af sted.

Det lille samfund ligger ved kysten og er anløbssted for postskibet, hvilket Johannes efter al sandsynlighed rejser med, da han skal til byen for at studere. Vi ser ligesom i Pan en jeg-fortæller, dog ser vi også et indre syn på Victoria. ”Victoria tænker paa en Udvej” Vi får også her Victoria s. 14 en anden synsvinkel via Victorias kærlighedsbrev som afslutning, en parallel til efterskriftet i Pan.

Før jeg udreder kærlighedsforløbet mellem Victoria og Johannes, vil jeg lave en karakteristik af Victoria.

16

Knut Hamsuns Pan s. 63-69

17

Knut Hamsuns Pan s. 80

Side 11

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 11 af 18

Victoria

Victoria er den kvindelige hovedperson i bogen af samme titel. Hun er velstående, datter af slotsherren, som vi ser bruger mange penge på fester og fornøjeligheder. Han forsømmer gårdens arbejde, hvilket fører til en dårlig økonomi.

”Forresten var der altdig sparet paa Pengene paa Slottet, Summerne var altid store der, Hvad kosted for Eksempel ikke en slig Middag! Men nu skulde der se tomt ud allevegne, endog i Slotsfruens bekendte Juvelskrin, og derfor skulde Svigersønnens Penge genrejse herligheden.”

Victoria s. 91

Vi ser tydeligt klasseforskellen mellem Johannes og Victoria, ved at Johannes skal være rorkarl for Victoria og hendes følge på deres udflugt. Her ser vi en sammenhæng til Pan hvor Edvarda tilhører et højere socialt lag end Glahn.

Der kan drages en parallel mellem Eva i Pan og Victoria ved at de i handlingsforløbet begge åbenlyst hengiver sig til den de elsker, men dog er ofre for dramatiske begivenheder hvorefter de begge dør, uden forløsning af deres kærlighed. [18]

Victorias forhindringer er f.eks. faderens økonomiske situation og hendes sygdom.

I modsætning til Edvarda, undertrykkes Victoria af mænd og forpligtelser overfor familien. Men også hendes egen fornuft tillader hende ikke at følge sine ægte følelser. Hendes konflikt er valget

mellem kærligheden til Johannes og pligtfølelse/loyalitet overfor familien.

” Herregud, forstaar De ikke selv, at Papa vilde nægte Dem det?”

Victoria s. 51

Victoria er domineret af mænd, specielt hendes far. Også hendes forlovede, Otto, underkuer hende. I følgende citat ses hvordan han nægter hende at sende en syringren til Johannes som tak, og som undskyldning for hendes spydige ord under hans tale til forlovelsesfesten i kap. VIII.

””Jeg ville sende Pigen bort til ham med denne Syringren til Tak. Kan jeg ikke det?” ”Nej,” svarer Løjtnanten”

Victoria s 91

Også Victorias mor er dominerende overfor Victoria. Victoria beretter senere, at moderen er fuldt bevidst om hendes sorg over ægteskabet med Otto, men hun forholder sig for det meste passiv i forhold til dette.

Victoria reagerer i visse tilfælde på samme måde som både Glahn og Edvarda i Pan. Hun er såret, skuffet og forvirret, hvilket gør at hun henfalder til impulshandlinger, spydighed og onde ord.

”Jeg har tværtimod en Undskyldning at gør Dem, fordi jeg sendte Dem Indbydelsen saa sent.

Det var meget uopmærksomt af mig. Jeg glemte Dem lige til det sidste, jeg havde nær glemt Dem aldeles.”

Victoria s. 81

18

Kvinner (og noen haner) s. 11

Side 12

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 12 af 18

Vi ser også en selvdestruerende side af Victoria, og faktisk er hun delvist selv skyld i sin egen ulykke. Under Johannes’ kærlighedserklæring til hende (kap. III), begynder hun at tale om en mulig forlovelse mellem Johannes og Camilla. [19]

Senere inviterer hun Camilla til forlovelsesballet

(kap. VIII) som en overraskelse til Johannes. ”Victoria havde venligst skaffet en anden i sit Sted.”

Victoria s. 79

Som følge af dette forlover Johannes sig med Camilla.

Victoria er efter sin forlovedes død tro mod sin kærlighed til Johannes, men hans afvisning og hendes sygdom forhindrer stadig et forløst forhold mellem dem.

Kærlighedsforløbet

Vi ser allerede fra bogens start en blussende kærlighed mellem Victoria og Johannes. I kap. I fortæller Johannes fantasihistorier for Victoria i stenbruddet, og allerede her bliver kærligheden mellem dem beskrevet.

””Jeg er sikker paa, at hun ikke er saa glad i dig, som jeg.” En varm Fryd skælver gennem hans unge Hjærte.”

Victoria s. 16

Johannes rejser bort for at studere i byen, da han kommer tilbage, møder han Victoria i skoven, hvor hun taler overlegent til ham, provokerer ham, og afventer for at se hans reaktion. Vi ser fra starten af beretningen et spil fra Victorias side mellem lokkende invitationer, beundring, fornærmelser og afvisninger. Denne leg er den samme som Edvarda udøver overfor Glahn. I kap.

III mødes Johannes og Victoria i byen. Her erklærer Johannes sin evige kærlighed til Victoria, men hun er afventende og tilbageholdende. Dog er hendes kærlighed for ham stadig tydelig. ”Hun syntes at være Bytte for den højeste Glæde og tog efter ham med en ubevist Bevægelse med Haanden.” Alligevel er hun tavs og gengælder ikke hans ord. Herefter går de hjemad, og Victoria s. 39 da de når til Kammerherrens hus, åbner Victoria sig og gengælder Johannes’ følelser.

””Jeg elsker Dem,” sagde hun. ”Forstaar De det? Det er Dem, jeg elsker.” Pludselig trak hun ham hastigt ned ad Trappen igen, tre, fire Trin, slog sine Arme om ham og kyssed ham. Hun skjalv imod ham.”

Victoria s. 42

Herefter er Johannes uden ro, og i kap. IV opsøger han hende i teateret. Her er hun sammen med sin forlovede. Hun er afvisende, men samtidig tager hun hans hånd, og beder ham komme hjem.

Herefter rejser Johannes udenlands, og da han kommer hjem inviterer Victoria til forlovelsesbal på slottet, hun giver Johannes en forventning om en overraskelse. Ballet bliver toppunktet for stridighederne mellem Victoria og Johannes, og er parallelt til afskedsfesten for Baronen, hvor konflikten mellem Glahn og Edvarda topper. Konflikten blusser allerede op, da Victoria præsenterer sin overraskelse. Hun har inviteret Camilla til at stå i sit sted. Situationen tilspidses

19

En lille pige Johannes har reddet i en drukneulykke, og som senere bliver hans forlovede

Side 13

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 13 af 18 ved spydige ordvekslinger mellem de to, men mellem de onde ord ser vi forventninger og håb.

Trods deres sårende ord til hinanden er kærligheden stadig stærk mellem dem, og når den anden viser en svaghed, bliver denne kærlighed tydelig.

”Nu sad hun og saa ned, og ingen Mine forraadte hende. Pludselig dugger en dyb og hæftig Bevægelse hans Øjne, han kunde have kastes sig for hendes Fødder og takket hende, takket hende.”

Victoria s. 88

Efterfølgende fatter Otto mistanke på grund af Victorias opførsel overfor Johannes under selskabet, og af jalousi og forbitrelse støder han fingeren i Johannes’ øje, og afslutter derved festelighederne. Johannes forlover sig med den unge Camilla, og da Otto dør ved en jagt, kommer Victoria igen til ham. Hun smider sin forlovelsesring ind i skoven, og erkender åbent sin kærlighed til Johannes. Hun forklarer situationen på slottet, og den økonomiske hensigt med ægteskabet mellem hende og Otto. Nu er det tydeligt at hun søger et realisere forholdet mellem de to, men han afviser hende blankt: ”Jeg er forlovet”

Victoria s. 108

Her er det relevant at spørge hvorfor Johannes afviser Victoria. Han er forlovet, men Camilla er stadig for ung til at blive gift, og han har ikke givet hende nogen ring. Vi ser også senere, at Johannes stadig nærer stor kærlighed for Victoria, og at Camilla forlader ham til fordel for en anden. Skyldes det at han, ligesom Glahn i Pan, føler at en kærlighed mellem de to ville være umulig at realisere?

Slotsherren begår selvmord, og Victoria og hendes moder flytter ind til byen og Johannes’ forhold til Camilla brydes, da hun hovedkulds forelsker sig i en anden mand. Johannes drømmer om Victoria, men da er det allerede forsent. Hun dør af tuberkulose, og efterlader ham et hjerteskærende brev, en hyldest til ham og kærligheden.

”Det er mærkeligt at tænke paa, at jeg ikke har faaet nogen anden Ting gjort, end at komme paa Jorden og elske Dem, og nu sige Farvel til Livet.”

Victoria s. 136

Ud fra min analyse er jeg kommet frem til at den store sammenhæng mellem Pan og Victoria er det psykolgosike handlingsforløb. I begge romanerne ser vi en dyb forelskelse og en evig, stærk kærlighed mellem to mennesker, men i begge tilfælde går underliggende følelser som jalousi og pligt ind og forhindrer en realisering af et kærlighedsforhold.

Det er rellevant at opstille spørgsmålet om Knut Hamsun mener, at kærlgiheden mellem mand og kvinde ikke er realiserbar. Der er et naturligt modsætningsforhold mellem kvinde og mand, som der er et naturligt modsætningsforhold mellem kultur og natur. I bøgerne representeres naturen af manden, mens kvinden representerer kulturen. Er tanken at disse ikke kan forenes? Her kan man kun gå ud fra egen formennelse og tolkning, da Knut Hamsun selv ikke konkluderer på det i bøgerne.

Side 14

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 14 af 18

Samtidens litteratur

Pan (1894) og Victoria (1898) er skrevet i perioden efter det moderne gennembrud. En udvikling af naturvidenskaben fører i denne periode til naturalismens opståen. Naturalisme har med det naturvidenskabelige synspunkt som centrum, en forestilling om at menneskets natur kan bestemmes ud fra arv og miljø. Herved prøver de naturalistiske forfattere via determinisme, at forklare menneskets psyke i forhold til disse forudsætninger.

Realismen opstår i midten af det 1900. årh. som en reaktion på den idylliserende romantik. I modsætning til romantikkens overbevisning om at tilværelsen består af to sfærer, som kun sjældent mødes og ikke kan forenes, beskæftiger realismens forfattere sig med virkeligheden, som den ser ud. De gengiver altså virkeligheden som er spejlbillede, hvor samfundsproblemer som kvindernes stilling og seksualitet bliver taget op til debat. Realismen beskriver problemer i forhold til psykologiske og sociale forudsætninger, men fremstiller en konstrueret virkelighed, som Knut Hamsun via sine romaner kritiserer. [20]

I sin tekst Fra det ubeviste sjæleliv kritiserer Knut Hamsun bl.a. stereotypen, ”typer” som bliver brugt i litteraturen, faste ”karakterer”, som man har set før. [21] Knut Hamsun kritiserer med dette bl.a. Ibsen, som er en realistisk og naturalistisk forfatter. Han mener at Ibsen, ved at forudsætte personers skæbne ud fra arv og miljø [22], ikke går dybt nok ned i det ubevidste sjæleliv, og ikke skildrer vigtige emner som fantasi, drøm og skjulte, underliggende følelser.

Nyromantikken

Nyromantikken er en udefineret litterær epokebetegnelse. Den opstod i slutningen af det 1900.

årh. og er en reaktion mod naturalismens tro på determinismen. Nyromantikeren sætter fokus på det ubeviste sjæleliv og begreber som fantasi, følelse og stemning. [23]

Knut Hamsun er en af norges førende nyromantikkere [24], i sine bøger dyrker han fantasien og spillet mellem fornuft og følelse, kroppens inderste længsler som individet ikke selv er klar over.

Både i Pan og Victoria er der et stærkt element af fantasi. Johannes går i første kapitel omkring i skoven og dagdrømmer om sin fremtid.

”Naar han blev voksen, vilde han blive Dykker. Det vilde han.”

Victoria s. 6

20

Litteraturens veje s. 451 og 456

21

Visjon og virkelighet s. 85

22

Litteraturens veje s. 446

23

Lademands Leksikon: Nyromantik

24

http://no.wikipedia.org/wiki/Knut_Hamsun

Side 15

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 15 af 18

Derudover skriver Johannes hele bogen igennem sine digte til Victoria, han udtaler selv at han befinder sig i fantasiens land.

”Det var en Række af Æventyr fra hans Fantasis Land, en endeløs, solrød nat.”

Victoria s. 115

Som i Victoria ser vi også i Pan et stærkt element af fantasi helt i starten af berettningen.

”..der hændte mig noget, eller drømte jeg det.”

Pan s. 5

I Pan ser vi også hvordan Glahn og Edvarda mødes i en fælles drøm om kærligheden. Dette har jeg beskrevet nærmere tidligere.

Symbolismen

Victoria og Pan er begge symbolistiske værker. Symbolismen som litterærbevægelse opstod i lighed med nyromantikken, sidst i det 1900. årh., som reaktion mod naturalismen. Den væsentlige forskel mellem naturalismen og symbolismen er at symbolisterne søger ind i mennesker for at finde den overordnede mening, hvorimod naturalisterne søger ud og benytter sig af begreber som arv og miljø. De symbolistiske forfattere fremstiller ikke virkeligheden som dem ser ud, men fremstiller verden gennem symboler, som udtrykker det ubevidste sjæleliv. Dette gøres via symboler, metaforer og ved at danne sjælelige landskaber gennem ydre billeder. Et grundprincip for symbolismen er at det væsentligste ofte er skjult for øjet, altså er det nødvendigt at søge ind, for at finde den dybere mening eller sammenhæng. Johannes Jørgensen skriver i det symbolistiske blad Tårnet, følgende om den symbolistiske digter:

”Han følger sin sjæls sammenhæng med naturens sjæl og aner bag tingenes tilsyneladende

                                                             25
ligegyldighed en hemmelig verden, hvori hans ånd har en evig indfødsret.”

I Victoria og Pan ser vi også denne sammenhæng mellem henholdsvis Johannes’ og Glahns sjæl, til naturen. I begge romaner bliver naturen intuitivt brugt til at beskrive de forskellige sider af det menneskelige sind, f.eks. uro og angst, længsel, glæde og kærlighed.

”Spørger nogen, hvad Kærlighed er, da er den intet andet end en Vind, som suser i Roserne og derpaa stilner af.”

Victoria s. 113

I Victoria bliver følelser beskrevet i et billedsprog bestående af naturfænomener. Johannes opnår også en kontakt med naturen, og han takker den for sin lykke.

”Han var i en sær og bølgende Stemning, den blanke Dag og Musiken fra Skiber væved et Slør af Blomster og gylden Aks for hans Øjne.”

Victoria s. 22

”Tak, Tak for denne gode Dag! Han klapped Mosen paa Stenene og affaldne Kviste.”^{Victoria s.}

25

Litteraturens veje s. 461

Side 16

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 16 af 18

Vi ser en dyb sammenhørighed mellem Glahn og naturen. Jeg har tidligere beskrevet hans forhold til naturen, som det eneste sted han finder ro. Glahn giver udtryk for sine følelser gennem naturen, men på en mere hengivende måde end Johannes, vi fornemmer at Glahn og naturen er et.

”Jeg standsed, lagde mig paa Knæ og slikked af Ydmyhed og Haab nogle Græsstraa i

Vejkanten, hvorpaa jeg rejste mig igen.”

Pan s. 64

I Pan er der en forbindelse mellem den sindsstemning Glahn er i, og årstiden. Vi ser at når han

er forelsket i Edvarda, er det forår/sommer, og de sindsstemninger vi får gennem Glahns

naturbeskrivelser, er lyse og lykkelige.

”Luften lyser af flyvende Insekter, af Myriader svirrende Vinger. Henne i Skogkanten staar Bregner og Stormhat; Melbærlyngen blomstrer, og jeg elsker dens smaa Blomster. Tak, min Gud, for hver Lyngblomst, jeg har set; de har været som smaa Roser paa min Vej, og jeg græder af Kærlighed til dem. Et eller andet Sted i Nærheden er der vild Nellik, jeg ser den ikke, men jeg fornemmer dens Duft”

Pan s. 47

Idet konflikten med Edvarda opbygges, bliver det efterår, og da toppunktet nås i afskedselskabet for Baronen, kommer vinteren og landskabsbillederne bliver mere sørgmodige og indelukkede.

”Nu er Trækfuglene borte; lykkelig Rejse og velkommen tilbage! Mejser og Hængetiter og en og anden Jærnpurv lever alene i Urer og Krat; pip-pip! Alt er saa underligt forandret, Dværgbirken bløder rødt mod graa Stene, en Blaaklokke hist og en Gederams her rejser sig op af Lynget og vugger sig og suser sagte en Sang; hys!”

Pan s. 133

I Pan dør Eva som følge af naturens kræfter. Man kan hævde, at Glahn delvis var skyld i denne ulykke, men man kan også se det som et symbol på, at der i naturen ikke var plads til Evas kærlighed, og derfor dør hun ved at blive ramt af klippen, naturen.

Konklusion

Nyromantikken ses i begge bøger ved en dyrkelse af fantasi, følelse og det ubeviste sjæleliv.

Begge værker er også symbolistiske. De skildrer det ubeviste sjæleliv via symboler, metaforer og naturbeskrivelser. I romanerne beskrives de mandlige hovedpersoners følelser via naturen. Både Johannes og Glahn udviser en stærk kontakt til den natur de lever i. I Pan er der en forbindelse mellem Glahns sindsstemning og årstiden.

Bøgernes kvindelige skikkelser, beskrives gennem de miljøer de er opfostret i, forudsætningen for det ”rum” deres kærlighed kan udspilles i.

I både Pan og Victoria er der et psykologisk handlingsforløb. I begge tilfælde er der en stærk kærlighed mellem hovedpersonerne, men et komplekst samspil af underliggende følelser og forudsætninger, går ind og forhindrer realisering af et gensidigt kærlighedsforhold. I begge historier er der et spil, mellem lokkende invitationer og kolde afvisninger, specielt fra de kvindelige hovedfigurers side. Hos Edvarda og Victoria er der en veksling mellem følelser som

Side 17

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 17 af 18 forelskelse, håb, jalousi, hævn og had. Der er en parallel mellem Victoria og Eva ved deres skæbne. De hengiver sig begge til den de elsker, men pga. dramatiske og ukontrollerbare begivenheder, bliver deres kærlighed aldrig realiseret, og de begge dør unge.

Pan og Victoria vækkede stor opsigt i deres samtid, og indvarslede en ny periode i norsk litteratur, en digtning hvor sindsstemningerne skulle fortrænge realismen, som den samtidige Henrik Ibsen stod for, og som Knut Hamsun foragtede.

Tone Andersen Ryan

--------------------------------------------------------------

Side 18

Stor skriftlig opgave Afleveres: 21.12.06

Side 18 af 18

Litteraturliste

Primærlitteratur

- Knut Hamsun Pan (1894) Gyldendal forlag 1995

- Knut Hamsun Victoria (1898) Gyldendals Klassikere 1997

Sekundærlitteratur

- Angell-Petersen, Carl Hamsun og Eros 1990

- Angell-Petersen, Carl Kvinner (og noen haner) 1993

- Elseth, Egil Visjon og virkelighet H. Aschehoug & Co. 1971

- Kittang, Atle Luft, vind, ingenting Gyldendal Norsk Forlag 1996

- Vige, Rolf Knut Hamsuns Pan Universitetsforlaget 1963

- Lademanns Leksikon Egmont Lademann A/S 2003

- Litteraturens veje Gads Forlag 1996

- http://no.wikipedia.org/wiki/Knut_Hamsun