Guldnotat til ’Om Tommy’
EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2
NOTEPAPIRET ................................................................................. 2
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2
OPGAVEFORMULERINGEN ....................................................... 2
BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 3
STX 3.g
EMNET: DANSKE SOLDATER I KRIG ...................................................... 3
TEKST 1: OM TOMMY .............................................................. 4
FAKTA .......................................................................................... 4
RESUMÉ ........................................................................................ 4
INDGANGSVINKLER ................................................................. 5
TEMAET: DANSKE SOLDATER I KRIG ..................................................... 5
FORHOLDET MELLEM TOMMY OG FORÆLDRENE .................................... 5
DEN REALISTISKE STIL ....................................................................... 5
ANALYSE AF DRAMAET ............................................................ 6
DRAMAETS VIRKEMIDLER .................................................................. 6
Sprogbrug .............................................................................. 6
Publikumshenvendelse ........................................................... 7
Dialog og monolog ................................................................. 8
KARAKTERISTIK AF TOMMY ............................................................... 8
PERSONERNES FORHOLD TIL KRIGEN .................................................... 9
Tommys forhold til krigen ...................................................... 9
Forældrenes forhold til krigen ............................................. 10
FORHOLDET MELLEM TOMMY OG FORÆLDRENE .................................. 11
Tommy som et produkt af forældrene (miljøet) .................. 11
FORTOLKNING/BUDSKAB ................................................................ 12
Samfundskritik ..................................................................... 12
GENREMÆSSIG PERSPEKTIVERING ......................................... 14
DRAMAGENREN ............................................................................ 14
ET REALISTISK DRAMA .................................................................... 15
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen
2
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige
præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt
andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi,
som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har
fokuseret på andre ting end dig, kan dog være informationer,
som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at
lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre:
straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet, hvorfor vi
har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig
hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere
sammenhængende.
Notepapiret
Notepapiret er en indsamling af alle de synspunkter,
argumenter, elementer og citater vi finder, det kunne være
relevant at komme ind på i en analyse og diskussion af teksten.
Du kan umuligt fylde alle notaterne og citaterne ned i din
litterære artikel, og dette er heller ikke meningen. Du skal
derimod bruge noterne, pointerne og citaterne som en hjælp til
at komme i gang med din egen opgave.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
opgaven uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor
selv at prøve at lave analysen af teksten, inden du anvender
noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du
finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin
vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på
analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du
kigger på vores noter, hent vejledningen til litterær artikel her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen er helt afgørende for din opgave, for din
litterære artikel skal netop være en besvarelse af denne.
Opgaveformuleringen til den litterære artikel er forholdsvis
åben, og derfor er det i høj grad op til dig at finde ud af, hvad
indholdet af opgaven skal være. Den overordnede opgave for din
litterære artikel hedder:
Giv en analyse og fortolkning af uddraget af Om
Tommy
3
En analyse og en fortolkning kan være mange ting, men
opgaveformuleringen giver dig to ting, som du skal fokusere på
som en del af analysen:
Du skal fokusere på dramaets virkemidler
Du skal give en genremæssig perspektivering
Ud over disse to punkter, som skal være med, bestemmer du
selv, hvad du vil fokusere på ved dramaet Om Tommy.
Guldnotatet her giver en række indgangsvinkler og forslag til
analysen, men det er op til dig at vælge, hvad du mere præcis vil
fokusere på.
Baggrundsviden for analysen og
fortolkningen
Forfatteren: Thor Bjørn Krebs
Forfatterskab og temaer
Født i 1974.
Skuespiller, dramatiker og instruktør.
Har skrevet en række moderne skuespil, bl.a. Kunsten at
vedligeholde en far, Sød tøs, Europamestrene og Om
Tommy, der alle er realistiske dramaer, der går tæt på
den danske virkelighed.
Thor Bjørn Krebs’ stykker er socialrealistiske og
samfundskritiske. Dvs. de tager et emne op fra
virkeligheden i Danmark og bearbejder det kritisk.
Han researcher grundigt på et emne, før han skriver om
det.
Emnet: Danske soldater i krig
Fakta
Danmark har i dag udstationeret soldater i en række
krigshærgede områder i verden som Irak, Afghanistan,
Kosovo og Sudan.
Balkan-krigen, som Om Tommy handler om, stod på i
1990’erne. Her blev en del danske unge mænd sendt ned
som fredsbevarende soldater.
Mange af soldaterne fra Balkan-krigen har i dag psykiske
problemer, og mindst 11 af de hjemkomne fra krigen har
efterfølgende begået selvmord.
Læs evt. baggrundsartikel her.
4
Tekst 1: Om Tommy
Fakta
Teksten er et uddrag fra teaterstykket Om Tommy fra 2004.
Stykket har opnået en vis succes og er oversat til engelsk.
Se YouTubeklip her.
Genren er ifølge opgavehæftet dokumentardrama. Dvs. det
er et skuespil, der forsøger at fremstille et udsnit af
virkeligheden ekstremt realistisk. Målet for dokumentaren
er at gengive virkeligheden, som den er.
Thor Bjørn Krebs har researchet grundigt på livet blandt
udstationerede soldater i Eksjugoslavien, før han skrev
Om Tommy.
Resumé
Dramaet Om Tommy handler om en ung, dansk soldat ved navn
Tommy, som udsendes til Eksjugoslavien. Uddraget omhandler
tiden lige inden Tommy udsendes og viser dels hans eget og dels
hans forældres syn på krigen og Tommys udsendelse. Tommy
selv glæder sig til at komme ned til krigen, og han beskriver i
begyndelsen af uddraget, hvordan soldaterne føler sig ’ovenpå’
og fyldt med selvtillid på vej der ned. Han synger en soldatersang
om, at soldaterne skal til luder nede i Jugoslavien. Dernæst har
forældrene en samtale om situationen. Moren ser krigen lidt
som en leg, hvor de store drenge skal ud og prøve nogle ting af.
Hun mener, at Tommy kan blive lidt mere voksen af krigen og
finde ud af, hvad han vil med sit liv. Faren er enig, men fokuserer
mere på, at krigen er barsk. Det gode ved den er, at den vil lære
Tommy noget om disciplin, og om hvad der skal til for at få en
lederstilling i erhvervslivet. De bliver begge enige om, at noget af
det vigtigste for en soldat er, at han får tilsendt ting hjemmefra
som fx kage og varme sokker. Tommy og soldaterkammeraten
Niels diskuterer grundene til at drage i krig. Tommy vil gerne
bruge sin værnepligt til noget og udvikle nogle kvalifikationer,
mens Niels fokuserer på, at de skal ned og være med til at løse
en vanskelig politisk situation. Til slut i uddraget lander
soldaterne i Jugoslavien, og Tommy og Niels beskriver, hvordan
de er helt oppe at køre og fulde af adrenalin. For Tommy ser
opgaven let ud: Soldaterne skal nok få styr på tingene i
Jugoslavien.
5
Indgangsvinkler
Når man skriver en litterær artikel, kan noget af det vanskeligste
være at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der skal være den
’røde tråd’ i opgaven. Først og fremmest er det vigtigt, at du
holder dig for øje, hvad du bliver bedt om i opgave-
formuleringen. I analysen af Om Tommy bliver du bedt om at
fokusere på dramaets virkemidler og give en genremæssig
perspektivering, så dette skal din analyse og fortolkning komme
ind på. Der ud over kan du så selv vælge én eller flere
indgangsvinkler til din litterære artikel. Der er flere forskellige
muligheder for en indgangsvinkel, men det kunne være:
Temaet: Danske soldater i krig
Forholdet mellem Tommy og forældrene
Den realistiske stil
Temaet: Danske soldater i krig
Du kan vælge at fokusere på temaet om udsendte soldater. I den
forbindelse kan du overveje:
Hvordan ser de forskellige personer i dramaet på krigen og
på Tommys udsendelse?
Hvordan er Tommys forhold til dem, han skal ned og
hjælpe?
Hvordan fremstilles danskernes forhold til krigen i dramaet?
På hvilke måder kan dramaet forstås samfundskritisk?
Forholdet mellem Tommy og forældrene
Du kan også vælge at fokusere på forholdet mellem Tommy og
forældrene i dramaet. I så fald kan du overveje spørgsmål som:
Er der forskel på Tommys og forældrenes syn på krigen?
Eller er de ens?
Hvem har det mest ’realistiske’ syn på krigen, Tommy eller
forældrene? Hvis nogen?
Lever Tommy op til sine forældres forventninger ved at
drage i krig? Eller er udsendelsen et oprør mod forældrene?
Er Tommy et resultat af det miljø, han er vokset op i?
Den realistiske stil
En tredje mulighed er at fokusere på dramaets realistiske stil. Da
kan du overveje følgende spørgsmål:
Er dramaet realistisk? Dvs. fremstiller det emnet på en
måde, sådan som det kunne være i virkeligheden?
Hvilke virkemidler benyttes i dramaet til at gøre det
virkelighedsnært?
Hvordan påvirker den realistiske stil publikum?
Er stykket samfundskritisk? Siger dramaet noget essentielt
om det danske samfund?
6
Hvordan er forholdet mellem fiktion og virkelighed i
dramaet?
NB: Under de følgende punkter ”Analyse af dramaet” og
”Genremæssig perspektivering” kommer vi ind på en række
forhold, der netop relaterer til disse tre indgangsvinkler. Du kan
fint kombinere flere af indgangsvinklerne i din artikel.
Analyse af dramaet
Din analyse af dramaet Om Tommy skal basere sig på den eller
de indgangsvinkler, du har valgt, og på de punkter fra
opgaveformuleringen, som du skal have med. Her viser vi en
række elementer, som det kunne være oplagt at fokusere på, og
vi viser samtidig, hvad disse kan bruges til i en analyse. Ud fra de
elementer, vi fremhæver her, er det din opgave at udvælge,
hvad du vil bruge i netop din analyse.
NB: Husk hele tiden at argumentere for dine påstande i din
analyse og at dokumentere dine pointer med henvisninger og
citater fra tekst 1.
For en grundigere indføring i, hvordan man kan analysere et
drama, hent analysemodel til drama her.
Dramaets virkemidler
Du bliver i opgaveforlægget bedt om at bl.a. at fokusere på
dramaets virkemidler. At se på dramaets virkemidler er en rigtig
god start på en analyse, fordi det giver et godt grundlag for den
videre analyse og fortolkning og for den indgangsvinkel, du har
valgt.
Sprogbrug
Talesprog
I stykket benyttes et meget hverdagsagtigt talesprog, som gør, at
stykket virker realistisk og virkelighedsnært. På den måde får
publikum en oplevelse af, at de ser på noget fra virkeligheden,
selvom dramaet er fiktion. Personerne siger, hvad de tænker og
føler lige nu, og derfor siger talesproget meget om dem som
personer:
”FAR: Nu har jeg selv ligget et halvt år ovre ved Høvelte, i et hul på
en mark *…+” (ll. 22-23)
”TOMMY: *…+ Og når man har rendt rundt der sammen og gravet
huller og.. været på øvelser og.. så vil man sgu' også gerne bruge
det til noget ikk' - ha' den oplevelse med ikk' *…+ ” (ll. 96-98)
7
Brug af ”man”: Et upersonligt forhold til krigen
I Tommys sprogbrug ses det, at han har et upersonligt forhold til
krigen. Han bruger ”man” i stedet for ”jeg”. På den måde
inddrager han ikke sig selv, og han holder rent sprogligt afstand
til krigen og dens rædsler:
”Man sidder i flyveren, på vej derned. Man sidder der i sin helt nye
uniform, og med den nye, blå baret. Og det er jo ikke sådan et
charterfly, med sæder - det er jo ikke nogen charterferie. Og det er
fanme skarpe skud man har i geværet altså. Når man sidder dér,
sammen med hele holdet - Man er bare 4 meter høj. Det er
simpelthen - Endelig!” (ll. 8-12)
Magtsprog
Tommy benytter mange ord og vendinger, der har noget med
magt at gøre. På den måde forsøger han rent sprogligt at få
kontrol over situationen, og på den måde skaber han en afstand
mellem et ”vi”, der har magten, og ”de”/”dem”, som magten
skal udøves på:
”Vi skal ned til Jugo-land. / Ned og ha' en lu-uder. / Hun skal ha' mit
store lem. / Lige til hun tu-uder.” (l. 2-6)
”de der idioter hernede, de render og tror de bare ka' smadre
hinanden - men nu kommer vi. Og så skal vi nok få styr på det”
(l.13-14)
”Det er bare sådan: Hva' så - skal vi lige ned og få dem til at opføre
sig ordentligt.” (l. 146)
Hyggeligt og hjemligt sprog
Forældrene bruger mange hyggelige og hjemlige ord og
vendinger, når de taler om, at deres søn Tommy skal i krig. Dette
står i skarp modsætning til krigens realiteter og viser rent
sprogligt den store afstand mellem den hyggelige danske
hverdag og krigen. Det viser også, at forældrene enten ikke ved
noget om krigen eller ikke vil se krigens grusomhed i øjnene:
”Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt. Med
pistoler og krig og soldat” (ll. 19-20)
MOR: ”Og så er det bare om han ringer hjem til sin gamle mor, som
sidder herhjemme” For han kommer til at savne sin gamle mor!
FAR: Eller hendes kage.. (ll. 54-58)
Publikumshenvendelse
Én af dramaets styrker er, at skuespillerne kan henvende sig
direkte til publikum, og dette gør de hele tiden i Om Tommy,
som det ses af regibemærkningerne:
”TOMMY (Til publikum:)
Man sidder i flyveren, på vej derned *…+” (ll. 7-8)
”Tommys forældre. De henvender sig ud til publikum […]
8
MOR: Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt
*…+” (ll. 16-19)
Pointer i en analyse
Den direkte publikumshenvendelse har en række effekter, som
kan fremhæves i en analyse:
Den gør, at dramaet bliver mere levende og virker mere
virkeligt for publikum.
Den påvirker publikums følelser mere direkte.
Vigtigst: Den involverer publikum mere direkte i dramaet og
dets emne. Publikum kan ikke bare se passivt til, men
opfordres til selv at tage stilling til emnet.
Dialog og monolog
Dramaet er bygget op om dialoger og monologer, hvor
personerne udtaler sig direkte og taler sammen i et
hverdagssprog.
Pointer i en analyse
Brugen af dialog og monolog har en række effekter, som kan
fremhæves i en analyse:
De meget direkte monologer og dialoger gør, at det virker
som om handlingen foregår ’nu’, hvilket giver et
dokumentarisk præg til stykket:
”NIELS: Og vi løber ud af flyet på en lang række - med store
rygsække på og geværer, og de råber "run run", og man
tænker bare: Nu er det sgu' nu! Så er vi her!” (ll. 135-37)
Den megen brug af dialog og det hurtige replikskifte gør, at
stykket virker meget dynamisk. Der sker noget i stykket:
”MOR: *…+ det kræver jo så nok en del arbejde med studie -
og for eksempel at man kan komme ud af fjerene om
morgen, ikke mindst.
FAR: - Ja det har der jo været nogle problemer med her i
løbet af handelsskolen.
MOR: - Ikke til at ryste ud af fjerene, var han!
FAR: Der kan han nok lære lidt en anden disciplin.
MOR: - Ja for dét..!” (ll. 33-43)
Karakteristik af Tommy
Tommy er den helt centrale person i stykket, og derfor kan det
være en god idé at se nærmere på, hvordan han fremstår som
person.
Ung
Tommy er en forholdsvis ung mand på ca. 20 år. Det ses bl.a.
derved, at han lige er kommet ud af handelsskolen, og at han i
det hele taget virker som én, der knap nok er flyttet hjemmefra
endnu. (Se citat oven for)
9
Umoden og naiv
Tommy virker meget umo den og naiv. Han forholder sig ikke til,
hvor vigtig en opgave, han skal udføre, og hvor mange
mennesker, han kan hjælpe. Og han forholder sig heller ikke til
de ubehagelige oplevelser, han helt sikkert kommer ud for.
Tværtimod tror han mest af alt, at han bare skal ned og have det
sjovt i Eksjugoslavien:
”Vi skal ned til Jugo-land. / Ned og ha' en lu-uder. / Hun skal ha' mit
store lem. / Lige til hun tu-uder.” (ll. 2-6)
”Det er bare sådan: Hva' så - skal vi lige ned og få dem til at opføre
sig ordentligt.” (ll. 132-146)
Uselvstændig
Tommy viser sig i løbet af stykket at være en uselvstændig
person, der ikke så meget gør, hvad han selv vil, men mere følger
andre. Han vælger at blive udsendt fordi forældrene synes det er
en god idé, og fordi kammeraten vælger det:
”Og når man har rendt rundt der sammen og gravet huller og..
været på øvelser og.. så vil man sgu' også gerne bruge det til noget
ikk' - ha' den oplevelse med ikk'. Og da så Niels også havde meldt
sig, så var der ikke så meget mere at overveje.” (ll. 96-99)
Det uselvstændige kommer også til udtryk derved, at han aldrig
siger ”jeg” om sit forhold til udsendelsen, men altid ”man” eller
”vi”. Han tager ikke selvstændige og voksne beslutninger, men
gør som de andre.
Personernes forhold til krigen
Dramaet Om Tommy er centeret omkring nogle bestemte
personer og deres forhold til krigen, og derfor kan det være en
god idé at inddrage en karakteristik af personernes forhold til
krigen i analysen.
Tommys forhold til krigen
Soldaterrollen giver en magtfølelse
For Tommy giver det at være en soldat, der skal i krig, en stærk
følelse af at have magt. Rollen, at være soldat, giver ham stor
selvtillid og en oplevelse af at være magtfuld:
”det er jo ikke sådan et charterfly, med sæder - det er jo ikke nogen
charterferie. Og det er fanme skarpe skud man har i geværet altså.
Når man sidder dér, sammen med hele holdet - Man er bare 4
meter høj.” (ll. 9-11)
10
Får et ’kick’ ud af krigen
Tommy bliver helt euforisk, da han ankommer til Jugoslavien.
Han får et ’kick’ ud af at skulle i krig og at have magt:
”TOMMY: Vi sad bare allesammen i flyveren med den samme
følelse: At det her, det er kanon, det er helt vildt. […]
Der bliver vi så kørt gennem byen og man er bare helt oppe at køre
stadigvæk jo. Fuldstændig. *…+
Beskytte eller udnytte?
Tommys forhold til de mennesker, han skal ned for at hjælpe, er
dobbelt. På den ene side er de nogen, som han skal ned og
hjælpe, og på den anden side er det nogen, som han føler, han
kan dominere og udnytte ligesom en luder:
”Vi skal ned til Jugo-land. / Ned og ha' en lu-uder. / Hun skal ha' mit
store lem. / Lige til hun tu-uder.” (ll. 2-6)
At gå i krig er som at gå til luder
”Mit store lem” kan i overført betydning svare til Tommys gevær,
som han skal ned og udøve magt med, og ”luderen” svarer til de
mennesker, han skal ned og udøve magt på. Billedet i stykket er,
at det at gå i krig for Tommy er som at gå til luder.
Forældrenes forhold til krigen
Uvidende om krigens realiteter
Forældrene har nogle meget romantiske og naive forestillinger
om, hvad det vil sige at være i krig. De ved ikke noget om, hvad
krig virkelig er. Især moren taler som om, det næsten er
hyggeligt at være i krig:
”Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt. Med
pistoler og krig og soldat. Sådan har det nok altid været, lige siden
de var helt små.” (ll. 19-20)
”Ja hvis der er noget der er mere alvorligt end en pakke fra sin mor,
det ved jeg da ikke!” (ll. 71-72)
Ingen følelser
Forældrene har ingen følelser med, når de taler om, at deres søn
skal sendes i krig. De holder sig rent følelsesmæssigt på afstand
til situationen og til Tommy. I stedet taler de om ligegyldige ting
som at Tommy har svært ved at komme op om morgenen, og at
moren gerne vil sende ham kage:
”MOR: Tommy han har jo altid gerne villet være ingeniør. Og det
kræver jo så nok en del arbejde med studie - og for eksempel at
man kan komme ud af fjerene om morgen, ikke mindst.
FAR: Ja det har der jo været nogle problemer med her i løbet af
11
handelsskolen.
MOR: Ikke til at ryste ud af fjerene, var han!” (ll. 32-39)
”MOR: Ja den [kagen] får han svært ved at undvære. Men jeg skal
nok få sendt nogle ned til ham - sagde du ikke også, far, at man
kunne sende næsten hvad som helst i de nye pakker?” (ll. 60-62)
Krigen som et skridt på vej mod en lederstilling
Forælderene ser positivt på Tommys deltagelse i krigen, fordi de
tror, at det vil bringe ham videre i livet. De mener, det vil gøre
ham mere voksen og ansvarlig, og at det måske kan ende ud i en
lederstilling i erhvervslivet:
”MOR: Men lad ham da bare finde ud af det. Det er da sikkert også
kun sundt at så kommer han lige lidt ud og lige får smagt lidt på det
hele og tænkt lidt over hvad han egentlig skal.
FAR: Lære lidt om livets realiteter!” (ll. 26-31)
”FAR: Det er jo så også noget der kunne ende med en lederstilling”
(l. 51)
Selv-projicering
Faren projicerer sig selv og sine egne erfaringer og oplevelser
over på sin søn Tommy og hans deltagelse i krigen. Han forstår
situationen ud fra sine egne oplevelser, selvom han aldrig selv
har været rigtigt i krig:
”Nu har jeg selv ligget et halvt år ovre ved Høvelte, i et hul på en
mark. Så finder de sgu' nok ud af, at det er ikke helt fuldt ud så
morsomt, som da man legede nede i skolegården.” (ll. 23-25)
”Der kan han nok lære lidt en anden disciplin.” (l. 41)
Forholdet mellem Tommy og forældrene
Uddraget af Om Tommy viser dels sagen fra Tommys side og dels
fra forældrenes side. Gennem Tommys og forældrenes
kommentarer og deres syn på krigen, er det muligt at sige noget
om forholdet mellem Tommy og forældrene.
Tommy som et produkt af forældrene (miljøet)
I stykket går der en klar linje fra forældrenes måde at forholde
sig til krigen på og til Tommys måde at forholde sig på.
Samme følelsesløse forhold til krigen
Både Tommy og forældrene har et meget ureflekteret og
følelsesløst forhold til krigen. For Tommy handler krigen om, at
det er en oplevelse, der giver ham ’et kick’, og for forældrene
handler det mest af alt om, at Tommy kan ende op i en
lederstilling. Ingen af parterne tænker på de civile mennesker,
der lever under ekstremt hårde vilkår i krigen, eller at krigen kan
give Tommy store følelsesmæssige traumer. En rimelig
12
fortolkning kunne være, at Tommy har overtaget forældrenes
følelsesløse måde at forholde sig til verden på.
Forældrene styrer Tommy
Af visse replikker i stykket kan man se, at Tommy er meget
påvirket af sine forældres holdninger, og at forældrene lægger
deres egne idéer og drømme over på Tommy. Tommy er ikke
selvstændig, men i høj grad et produkt af forældrene og det
hjemlige miljø. Forældrene blander tydeligvis deres egne ønsker
sammen med Tommys ønsker, og Tommy gentager forældrenes
formuleringer:
”FAR: Men det så vi jo meget gerne, at det blev til - ingeniør. Det er
nok hans store drøm. *…+
FAR: Det er jo så også noget der kunne ende med en lederstilling -
så det har da nok også været en af grundene til nu at melde sig.
Der kan han da helt sikkert få nogle kvalifikationer i den retning.”
(ll. 44-53)
”NIELS: Selvfølgelig er der da også pengene, det er da klart. Men
allermest så at man skal ned og være med til at løse en meget
kritisk og meget spændende situation.
TOMMY: Og lige få nogle kvalifikationer til det man så vil senere
hen.” (ll. 100-104)
Fortolkning/budskab
Stykket indeholder ikke noget entydigt budskab, men der er
mulighed for flere tolkninger. Her giver vi vores bud på en måde,
hvorpå dramaet ud fra analysen kunne fortolkes:
Samfundskritik
Thor Bjørn Krebs’ Om Tommy kan læses som et drama, der
kritiserer samfundets syn på krig, og vores forhold til det at
sende unge mennesker i krig.
Forkerte grunde til at gå i krig
I stykket vælger Tommy at gå i krig af nogle forholdsvis egoistiske
grunde. Han vil i krig, fordi det giver ham et ’kick’ og fordi det
giver ham mulighed for at udøve magt. Han går ikke i krig, fordi
han rent faktisk vil hjælpe de mennesker, han skal ned til.
Stykket kan sige noget om, at det er vigtigt, at man går i krig af
de rigtige grunde, og at man er reflekteret omkring, hvorfor man
går i krig.
Danskernes forestillinger om krig
Stykket viser, at danskernes forestillinger om krig slet ikke svarer
til den virkelige verden. Tommy tror, at krigen er en slags
drengerøvsleg, hvor han skal ned og sætte det hele på plads, og
13
forældrene tager heller ikke krigen særlig alvorligt. Fordi ingen af
os danskere nogensinde har været i krig, ved vi ikke for alvor
noget om krigens grusomhed. I stedet tager vi udgangspunkt i
vores egne naive forestillinger og oplevelser her hjemme fra:
Tommy forstår krigen som en slags tidsfordriv og en ’fed’
oplevelse, lidt ligesom på film, hvor soldaterne altid er seje
og klarer det hele:
”de der idioter hernede, de render og tror de bare ka' smadre
hinanden - men nu kommer vi. Og så skal vi nok få styr på
det” (l.13-14)
Moren forstår krigen som en slags drengeleg, der er den
eneste form for krig, hun har oplevet:
”Sådan nogle knægte dér, de skal jo ud og lege lidt ikk' sandt.
Med pistoler og krig og soldat. Sådan har det nok altid været,
lige siden de var helt små.” (ll. 19-20)
Faren forstår krigen ud fra sine egne oplevelser som soldat,
men det værste, han har oplevet, var at ligge i et hul på en
mark i en militærøvelse. Han har aldrig oplevet krigen for
alvor:
”Da jeg lå ovre i Høvelte, i et hul på en mark, da var der en
ting, der fik mig til at holde ud. Og det var et par gode varme
sokker, som min gamle mormor havde strukket.” (ll. 74-76)
Forældrene står for samfundet
Det er oplagt at fortolke forældrenes rolle i stykket sådan, at de
står for samfundet. Den uvidenhed om krigen, som forældrene
udviser, er netop typisk for det danske samfund som helhed,
ligesom forestillingerne om krigen som et sted, hvor man kan
udvikle kompetencer.
Forkert at sende unge drenge i krig
Et budskab i stykket kan være, at det er forkert af samfundet at
sende unge drenge som Tommy i krig, fordi de reelt ingenting
ved om krigen, og fordi de typisk drager i krig af de helt forkerte
årsager. Forældrene (samfundet) svigter deres søn, fordi de kun
fokuserer på hans karriere og ikke ser på de menneskelige
omkostninger, der kan være ved krigen. De giver i stedet deres
’barnlige’ forestillinger om krigen videre til Tommy, der ikke har
noget chance for at vide, hvad krigen i virkeligheden er, og hvilke
traumer han kan ende ud med. Ud fra stykket kan man fx
diskutere følgende:
Bør vi som samfund forsøge at undgå at deltage i nogen
former for krig, fordi det har for store personlige
omkostninger, for de unge, der sendes ud?
14
Hvordan sikrer vi at de unge virkelig ved, hvad de går
ind til, når de udsendes?
Hvordan sikrer vi, at de unge er modne og selvstændige
nok, når de udsendes? Bør vi fx have en aldersgrænse,
så at de udsendte skal være mindst 25 år?
Bør vi involvere familie og venner meget mere i
udsendelse, så at de også får indsigt i, hvad krigen
virkelig er?
Distancerede forældre giver distancerede unge
En af pointerne i stykket kan også være den direkte påvirkning
forældre har på unge mennesker. Tommys forældre har et
meget distanceret forhold til Tommy og hans udsendelse. De
tænker mere på hans uddannelse og jobfremtid end på de
følelsesmæssige psykiske udfordringer, han kommer til at stå
over for. Dette betyder, at Tommy også får et distanceret
forhold til sin omverden, og at han slet ikke rent følelsesmæssigt
er klar til de udfordringer, han står over for.
Genremæssig perspektivering
Ifølge opgaveformuleringen skal du give en genremæssig
perspektivering af Om Tommy. Dette skal du gøre efter din
analyse og inden din konklusion. Den genremæssige
perspektivering skal ligge i forlængelse af din analyse, dvs. den
skal have en naturlig forbindelse til din øvrige artikel. Vi viser
her, hvad en genremæssig perspektivering kan indeholde.
Dramagenren
En del af den genremæssige perspektivering kan være, at du
viser, hvordan man ser i stykket, at det er et drama, og hvilken
effekt de typiske genretræk kan have.
Dialog og monolog
Brugen af dialog og monolog er et typisk drama-genre-træk. I
Om Tommy gør dialogen, at stykket virker realistisk og
hverdagsligt, og det skaber en oplevelse hos modtageren af, at
handlingen foregår ’her og nu’. Denne brug af dialog og monolog
er typisk i det klassiske drama.
Publikumshenvendelse
Det at skuespillerne henvender sig til publikum var især meget
brugt hos den berømte, tyske dramatiker Bertolt Brecht (1898-
1956). Brecht brugte de direkte henvendelser til publikum som
en måde at få folk til at tage selvstændigt stilling i stedet for bare
at lade sig underholde og tage passivt imod. Dette går igen i Om
Tommy, hvor den direkte publikumshenvendelse gør, at
15
modtageren bliver mere direkte involveret i stykkets
problemstillinger. Dermed udnytter Krebs dramagenrens særlige
potentiale til at tale direkte til publikum og få dem til at tage
stilling, hvilket man ikke kan på samme måde i fx en novelle eller
i et digt.
At sætte problemer til debat (det moderne gennembrud)
Det at sætte samfundsproblemer til debat er en meget klassisk
opgave for dramagenren. Teateret havde i Danmark, Norge og
Sverige en storhedstid i ’det moderne gennembrud’ omkring
1880. Her blev skrevet en lang række realistiske dramaer om
borgerlige samfundsforhold, der blev kendt som
’kukkasseteater’. Teateret fungerede som en ’kasse’, der viste et
udsnit af virkeligheden, og som publikum kunne kigge ind i. Disse
dramaer satte en række samfundsforhold til debat. Fx satte
Henrik Ibsens Et Dukkehjem (1879) og August Strindbergs Frøken
Julie (1888) kvindens rolle i hjemmet og i samfundet til debat. På
lignende vis fungerer Thor Bjørn Krebs’ Om Tommy. Stykket viser
et udsnit af virkeligheden, som skal sætte samfundsproblemer til
debat. Fx:
Hvad er grundene til, at de unge vælger at gå i krig?
Er det i orden at sende helt unge og ’naive’ danskere i
krig?
Hvordan ser vi her hjemme, som er på lang afstand af
begivenhederne i krigszonerne, på krigen og på de
udsendte soldater?
Hvad er samfundets ansvar i forhold til de unge, der
udsendes i krig?
Et realistisk drama
Ifølge den indledende tekst til stykket er Om Tommy et
’dokumentardrama’. Men er dette en korrekt genrebetegnelse?
Er stykket dokumentarisk eller realistisk, og hvad er forskellen?
Dokumentarisme vs. realisme (’virkelighed’ vs. fiktion)
Der er en væsentlig forskel mellem det dokumentariske og det
realistiske:
Dokumentaren forsøger at vise noget fra virkeligheden, som
den er. Dokumentaren er en ikke-fiktiv genre, der går ud i
verden, undersøger et emne og viser det frem uden at gøre
det til fiktion.
Det realistiske drama fremstiller derimod noget, som det
kunne være i virkeligheden. Dette er oftest meget direkte
inspireret af virkeligheden, men i realiteten er det realistiske
drama (som fx Henrik Ibsens Et dukkehjem) en fiktion. Det
16
realistiske drama foregår på et teater, gør brug af dramaets
fiktive effekter og bruger skuespillere i stedet for rigtige
personer.
Om Tommy: Et realistisk drama
Om Tommy er ikke en dokumentar, men derimod et realistisk,
fiktivt drama. Stykket tager nok udgangspunkt i virkelige
personer og begivenheder, som Krebs har researchet. Men i og
med, at Krebs laver denne virkelighed om til et stykke teater,
skaber han en fiktion, der ikke viser virkeligheden direkte, men
som afspejler virkeligheden. Det realistiske drama har to særlige
kendetegn, som stykket Om Tommy netop lever op til:
Det realistiske drama tager udgangspunkt i den virkelige
verden og efterligner (mimer) den. Dette ses i Om Tommy
ved:
Emnet, der er taget direkte ud af virkeligheden
Replikkerne, hvoraf mange af dem kunne være taget
direkte fra virkeligheden
Det realistiske drama bruger dramaets fiktive virkemidler til
at få stykket til at virke mere virkeligt for publikum. Dette
ses i Om Tommy ved følgende:
Talesproget skaber en illusion om, at stykket er taget
direkte ud af virkeligheden.
Brugen af direkte publikumshenvendelse gør, at
dramaet kommer tættere på publikum og opleves
mere virkeligt.
Monologen i begyndelsen af uddraget bruges til at give
et dybt indblik ind i Tommy som person. Monologer
forekommer ikke i den virkelige verden (hvornår taler
man højt til sig selv?), men er et fiktivt virkemiddel, der
bringer publikum tættere på Tommys virkelighed.