1
Guldnoter til opgaven ”Rævefabler”
EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2
NOTEPAPIRET ................................................................................. 2
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2
BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 3
ÆSOP: ”RÆVEN OG DRUERNE” (TEKST 5) ........................................... 3
DEN FOLKELIGE FABEL: ”MENNESKET” (TEKST 6) ................................... 3
LOUIS JENSEN: ”EN OTTE OG HALVFEMSINDSTYVENDE GANG” (TEKST 7) .... 3
VAGN LUNDBYE: ”DEN DRÆBTE RÆV” (TEKST 8) ................................... 4
INDGANGSVINKLER ................................................................. 4
RÆVEN.......................................................................................... 4
FABELGENREN ................................................................................ 4
ANALYSEN ............................................................................... 4
GENRE .......................................................................................... 5
”PERSONER” OG FORTÆLLER ............................................................. 5
Sammenligning af ræveskikkelserne i de fire tekster ............. 8
MILJØ ........................................................................................... 9
KOMPOSITION (STRUKTUR) ............................................................. 10
Sammenligning af de fire teksters komposition ................... 11
SPROG OG STIL .............................................................................. 11
Sammenligning af sproget i de fire tekster: ......................... 13
TEMA OG BUDSKAB ........................................................................ 13
PERSPEKTIVERING ................................................................. 15
FABELGENREN .............................................................................. 15
FABELKARAKTERISTIKA OG RÆVESKIKKELSER I DE FIRE TEKSTER ................ 16
TIP: FOR AT SPRINGE TIL ET STED I VEJLEDNINGEN, KLIK DA PÅ
OVERSKRIFTEN I INDHOLDSFORTEGNELSEN
2
En hjælpende hånd
Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis
det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end
du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som
ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig
kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du
startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem
eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor
vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe
dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere
sammenhængende.
Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der
understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge
citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden
orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.
Notepapiret
Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer,
citater og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i
en analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde
alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke
meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp
til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen
af netop din analyse og fortolkning.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen
og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor
selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender
noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du
finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning,
der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og
fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter,
hent da vejledningen til litterær artikel her.
3
Opgaven: Rævefabler
Baggrundsviden for analysen og fortolkningen
I denne opgave er der fire meget forskellige fabler, du skal
sammenligne. Det er derfor godt at danne sig et overblik over, hvad
der er det centrale for de fire teksters baggrund.
Æsop: ”Ræven og Druerne” (tekst 5)
Grundlægger af fabelgenren
Æsop var en græsk fabeler, der levede o. 500-tallet f. Kr.
Han regnes for grundlæggeren af fabelgren. Æsops fabler
handler ofte om dyr med menneskelige egenskaber, og de
afsluttes oftest med en morale.
Den folkelige fabel: ”Mennesket” (tekst 6)
Folkeeventyr
Teksten har ikke nogen navngiven fortæller, men er en del af
den folkelige fabel, der hører under betegnelsen folkeeventyr.
Folkeeventyret har en række faste træk:
- En simpel, ofte 3-trins opbygning som en hjem-ude-
hjem-model.
- Rummet er magisk, og der udfolder sig fantastiske
begivenheder som at dyr kan tale eller handle på lige
fod med mennesker.
- Eventyret styres af faste regler som tretalsreglen og
grundmodsætninger mellem god-ond, lille-stor osv.
- Personerne tillægges ofte bestemte roller som helt,
modstander og hjælper.
Louis Jensen: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”
(tekst 7)
Louis Jensen
Louis Jensen er født i 1943. Han har skrevet både for voksne og
børn.
Han er kendt som en moderne, eventyrlig fortæller med
lavmælt humor.
”En otte og halvfemsindstyvende gang” er fra samlingen
Hundrede historier, der er udgivet i 1992, hvor minimalismen
prægede litteraturen.
4
Vagn Lundbye: ”Den dræbte ræv” (tekst 8)
Vagn Lundbye
Vagn Lundbye er født i 1933 og har udgivet et halvt hundrede
bøger både digte, noveller og romaner.
Han har ved flere lejligheder taget udgangspunkt i rejser og
ekspeditioner, bl.a. længere ophold hos nordamerikanske
indianere.
”Den dræbte ræv” er fra Dyrefabler fra 1994 og dermed
samme periode som Louis Jensens fabel.
Indgangsvinkler
Noget af det sværeste ved at skrive en litterær artikel er at finde en
rød tråd, der kan forbinde alle delene i analysen, især når du
analyserer flere tekster samtidig. Der er altid mange forskellige
muligheder for at vælge et fokus, men nogle ideer kunne være:
Ræven
Du kan vælge at lægge hovedfokus på ræven i fablerne.
En indgangsvinkel kunne være at beskrive, hvad du selv
forbinder ræven med eller hvilke udtryk, du kender, hvor
ræven indgår.
Ræven skildres på forskellige måder i de fire tekster, og du
kunne lade de forskellige skildringer være den røde tråd
gennem analysen.
Du kan overveje, hvilke typer mennesker, de forskellige
ræveskikkelser repræsenterer.
Fabelgenren
Du kan lade fabelgenren være det centrale.
Du kan starte med at beskrive, hvad du forbinder fabelgenren
med, og hvordan den karakteriseres i leksikonopslaget (tekst
4).
I dine overvejelser kan du inddrage, hvorfor fabelgenren har
overlevet frem til i dag og, hvad vi kan bruge fabler til i dag.
Du kan skitsere forskellen mellem fabelgenren og mere
”nutidige” genrer og skrivemåder.
Analysen
I opgaveforlægget bliver du bedt om at lave en sammenlignende
analyse og fortolkning mellem de fire rævefabler. For at lette denne
sammenligning analyserer vi fablerne sideløbende og drager i løbet af
analysen paralleller mellem dem.
5
Genre
I opgaveforlægget får du at vide, at alle fire tekster er fabler. En fabel
kan dog både betyde en kort, fortællende genre på vers eller på prosa.
Derfor kan du uddybe genrebestemmelsen ved at se på, hvilke andre
genrer, teksterne ligger op ad. Derfor karakteriserer vi i det følgende
de fire fabler i forhold til de genrer, de kan forbindes med ud over
fabel-genren.
Tekst 5: ”Ræven og Druerne”
Tekst 5 er ærkeeksemplet på en fabel. Det er et kort prosastykke, der
omhandler en ræv, der er tillagt menneskelige egenskaber og kan tale
og overveje sin situation. Der beskrives et kort episk forløb.
Tekst 6 ”Mennesket”
Tekst 6 ligger inden for folkeeventyrsgenren, da den ikke har nogen
navngiven fortæller, men er opstået gennem den mundtlige
fortællertradition.
Der er en række folkeeventyr-træk i teksten:
Den er skrevet i et simpelt sprog, hvor nutid og datid blandes
som i den mundtlige fortælling: ”Så kommer de til en Pige,
som gik med en Kurv på Armen” (p. 14, l. 4).
Der optræder to antropomorfiserede dvs. menneskeliggjorte
skikkelser: en ræv og en ulv.
De to dyr møder tre forskellige mennesker, hvoraf det sidste
bliver skæbnesvangert for ulven.
Tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”
Tekst 7 er et kort prosastykke, der ikke fortæller nogen historie, men
består i ordspil og leg med ordene.
Tekst 8: ”Den dræbte ræv”
Tekst 8 indgår i en samling, der hedder Lundbyes Dyrefabler. Den er
opstillet på versform og minder om et dramatisk fabel, der kan
indeholde både replikker og oplevelser, der kommer til udtryk i en
dramatisk handling.
”Personer” og fortæller
En af de ting, du bliver bedt om at forholde dig til i din analyse, er
karakteristikken af rævefiguren. Rævefiguren indgår i alle fire fabler,
og i din analyse af ”personerne” skal du netop lægge vægt på, hvordan
ræven skildres.
6
Tekst 5: ”Ræven og Druerne”
Fortæller
I fablen ”Ræven og Druerne” er fortælleren alvidende. Enkelte steder
er det imidlertid tvivlsomt, om det er gennem rævens blik eller den
objektive fortæller, at beskrivelserne bliver skildret. Denne tvivl
kommer blandt andet frem i beskrivelsen af de modne druer. Her kan
det både være fortælleren, der skildrer druerne, men også rævens
synsvinkel, der gør dem endnu mere appetitvækkende:
”de modne, skinnende Druer hængte høit opbundne og saae ret
fristende ud” (p. 13, ll. 1-2).
”Personerne”:
Der optræder kun én ”person” i fablen: den
antropomorfiserede ræv.
Der står om ræven, at den lister sig ind i vingården, hvilket
viser, at den er klar over, at det er forbudt territorium, den
bevæger sig ind på. Ræven skildres som et udspekuleret dyr,
der bevæger sig langsomt for ikke at blive opdaget i at gøre
noget, som den er klar over, er forkert.
Da rævens forsøg på at nå druerne mislykkes, går den
imidlertid bort. Den giver derfor relativt let op.
Til sidst konkluderer ræven, at druerne formegentlig er sure:
”’Aa, hvad gjør saa det! De Druer ere dog sure!’” (p. 13, l. 4-
5).
Dermed tolker den omstændighederne ud fra sin egen
utilstrækkelighed for ikke at føle, den går glip af noget. Det er
let bare at bestemme sig for, at det, man ikke kan opnå heller
ikke er noget, man er interesseret i, og det er netop, hvad
ræven gør.
Tekst 6: ”Mennesket”
Fortæller
Fortællerforholdene i ”Mennesket” er de samme som i ”Ræven og
Druerne”. Der er en alvidende fortæller, men somme tider er der
tvetydighed omkring, hvorvidt det er fortælleren, der skildrer det
beskrevne, eller om fortælleren dækker over noget, dyrene siger til
hinanden indbyrdes: ”Så kommer de til en Pige, som gik med en Kurv
på Armen. Det var heller ikke et Menneske” (p. 14, ll. 4-5).
”Personerne”
Dyrene: Der optræder to antropomorfiserede dyr i fablen: en
ræv og en ulv.
Menneskene: Ud over de to dyr optræder der tre mennesker:
- En karl på vej på arbejde
- En pige, der går med en kurv på armen
- En skytte
Ulven: Udgangssituationen i fablen er, at ræven og ulven
følges ad, hvilket får det til at fremstå som om, de er venner
7
eller bekendte. Ulven udviser tillid overfor ræven, idet han tror
på det, ræven siger. Der er dermed etableret en forventning
om en positiv relation imellem de to.
Ræven: Ræven lyver imidlertid overfor ulven og siger, at de
mennesker, de møder, ikke er mennesker, indtil de kommer til
skytten. Da de når til skytten, går ræven hen for at tisse bag en
busk, hvilket får den konsekvens, at ulven bliver ladt tilbage og
bliver skudt. Ræven fremstilles ligesom i ”Ræven og Druerne”
som en udspekuleret karakter, men i modsætning til i ”Ræven
og Druerne” opnår den det, den har sat sig for.
Tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”
Fortæller
Fortælleren er en alvidende fortæller, men der skildres ikke nogen reel
begivenhed eller situation.
”Personerne”
Der er ikke nogen handlende personer i fablen, men ræven
kommer i stedet til at fremstå som et symbol.
Det udtryk, der gentages gennem hele teksten er:
- ”en ræv der havde en ræv bag øret” (p. 14, l. 1) .
At have en ræv bag øret skal oprindelig forstås som ’at skjule
en ræv bag øret’, dvs. at forsøge at skjule eller undertrykke
den udspekulerede person, man reelt er. At have en ræv bag
øret betyder at være snu eller underfundig.
Ræven opfattes dermed som et snu dyr. Der er flere
talemåder, hvori ræven indgår, der alle betyder noget i den
retning:
- ”En rævepels” er en dreven, snu taktikker.
- ”En gammel ræv” er en udspekuleret eller lumsk
person.
- ”At sove rævesøvn” betyder at lade som om, at man
sover.
Tekst 8: ”Den dræbte ræv”
Fortæller
I ”Den dræbte ræv” er der ligesom i de øvrige fabler en alvidende
fortæller. Fortælleren stiller sig imidlertid over det fortalte niveau,
konkluderer og kommer med bemærkninger som: ”for ingen er sin
lykkes smed og ingen død beregnet” (p. 15, ll. 5-6).
”Personerne”
I fablen optræder fem dyr:
- ”En blodig ræv fra Vesterbro” (p. 15, l. 1)
- ”abebørn” (p. 15, l. 7)
- ”rå og ren og vaskebjørn” (p. 15, l. 8)
8
Ligesom i de øvrige fabler er det ræven, der er
omdrejningspunktet. Den beskrives som et ydmygt dyr, der har
slæbt sig ind fra storbyens gade: Vesterbro. Den er offer for
storbyen, idet en taxa har kørt den ned, og den ligger i færd
med at dø, mens de andre dyr kigger på den. Den har modsat
de andre dyr bevæget sig frivilligt ind i buret, men den
afsluttende kommentar fra fortællerens side er, at man skal
være glad, hvis man har et bur.
Sammenligning af ræveskikkelserne i de fire tekster
Ræven som symbol
Symbol: I alle teksterne kan ræven siges at repræsentere
noget andet end en almindelig ræv. Dette bliver tydeligt for
læseren, fordi ræven i alle tilfælde er antropomorfiseret dvs.
menneskeliggjorte.
Læsningen: Fablerne er både for børn og voksne, fordi børn
kan læse dem som sjove historier, der handler om en ”virkelig”
ræv, mens voksne kan tolke ræven son billede på et menneske
eller nogle menneskelige egenskaber.
Tekst 7: I tekst 7 bliver ræven helt tydeligt et symbol. Der
beskrives ikke nogen egentlig situation, men en
cirkelbevægelse, hvor en ræv hele tiden har en anden ræv bag
øret.
Den snu ræv
Tekst 5: I tekst 5 er ræven skildret snu og udspekuleret, men
hans snedighed gør ikke, at han opnår det, han gerne vil. I
stedet kommer historien til at latterliggøre ræven, der må give
op overfor sit begær efter druerne. Han vælger at omtolke
omstændighederne, så han på den måde overbeviser sig selv
om, at hans anstrengelser alligevel vil være frugtesløse og, at
det er lige meget, om han kæmper for at nå druerne eller ej.
Tekst 6: I tekst 6 fremstilles ræven ligesom i tekst 5 som et
udspekuleret dyr, men i modsætning til den forrige tekst,
opnår han det, han gerne vil.
Tekst 7: I tekst 7 fremstilles ræven også som symbol på en
udspekuleret og snu person.
Ræveskildringen: Sammenfører man de tre tekster gives et
billede af en symbolsk ræveskikkelse, der er doven og kommer
med undskyldninger for sig selv, men som i forhold til andre er
i stand til at manipulere og opnå sin vilje.
Ræven som ydmyget storbyfænomen
Tekst 8: Allerede ud fra kompositionen, har vi fastslået, at
tekst 8 adskiller sig fra de øvrige tekster. Det gør den også på
det indholdsmæssige plan og i forhold til ræveskikkelsen.
9
Ydmyg ræv: I tekst 8 beskrives ræven som et ydmygt dyr, der
har slæbt sig blodig og halvdød ind mod zoologisk have, hvor
dyrene ser på, hvordan den dør: ”En blodig ræv fra Vesterbro
havde slæbt sig ind i Zoo” (p. 15, ll. 1-2) og ”Nu stod omkring
den abebørn rå og ren og vaskebjørn og så hvordan den døde”
(p. 15, ll. 7-9).
Tekst 8 og 5: I de andre tekster beskrives ræven som et dyr,
der er snefabel, men her er den underlegen og ydmyg. I tekst 5
beskrives ræven dog også med en vis humoristisk distance.
Rævens selvindbildske side og opgivenhed latterliggøres, men
den er ikke lige så ydmyggjort som i tekst 8.
Storbyfænomen: En anden ting, der gør, at skildringen af
ræven i tekst 8 adskiller sig fra de andre skildringer er, at
ræven befinder sig i et realistisk storbymiljø helt konkret på
Vesterbro. Den er et offer for storbyen, der har kørt den ned,
og til slut prædiker fortælleren, at det er bedre at sidde i et bur
end at være fri i den farlige storby, som ræven først var det.
Storbyens logik: Dette kan tolkes sådan, at rævens
traditionelle egenskaber: snu- og snedighed, er helt taget fra
den i storbyuniverset. Storbyen fungerer efter andre regler og
logikker end de, der eksisterer på det tidspunkt og i det miljø,
hvor fablen som genre oprindeligt opstod.
Miljø
Fablens gamle miljø
Fablens tid: Da Æsops ”Ræven og Druerne” (tekst 5) anses for
en af de fabler, der er grundlæggere for genren, kan du tage
udgangspunkt i det miljø, der skildres i denne og sætte de
øvrige tekster i relation til det.
Tekst 5 og 6: Tekst 5 foregår i et gammelt miljø med en
vingård. I den folkelige fabel, tekst 6, er der også et
gammeldags miljø, hvor ræven og ulven møder en ”Karl” (p.
14, l. 2) og ”en Pige, som gik med en Kurv på Armen” (p. 14, l.
4), hvilket ikke er de betegnelser, vi i dag ville bruge for at
beskrive mennesker, vi tilfælfabel møder på gaden.
Det nutidige miljø
Nyere tid: I tekst 6 er det svært at tale om et egentligt
miljø, da der ikke er nogen konkrete situationer. I tekst 8
bliver det imidlertid tydeligt, at det er et moderne miljø,
fablen udspiller sig i, da der bruges ord som ”Zoo” (p. 16, l.
2) og ”taxa ”p. 16, l. 4).
Tekst 8: Tekst 8 er den eneste af fablerne, der foregår i et
realistisk miljø. Der er en konkret stedsangivelse:
”Vesterbro” (p. 15, l. 1), der viser, at det har været
forfatterens hensigt at fortælle læseren, at fablen udspiller
10
sig i en moderne storby i modsætning til den oprindelige
fabel.
Komposition (struktur)
Du bliver i opgaveformuleringen blandt andet bedt om en
kompositorisk undersøgelse af teksterne. Dette gøres lettest med
udgangspunkt i hver enkelt tekst. Derefter kan du overveje forskelle og
ligheder imellem dem. Kompositionen fortæller noget om fablernes
kompleksitet, og den ydre komposition har også indholdsmæssig
betydning.
Tekst 5: ”Ræven og Druerne”
Ydre komposition: Fablen ”Ræven og Druerne” består kun af
ét kort prosastykke, der dog både indeholder handling og
direkte tale i form af rævens replik: ”Aa, hvad gjør saa det! De
Druer ere dog sure!” (p. 13, ll. 4-5)
Indre komposition: På trods af fablens korthed præsenteres
både en situation, en tid og et sted:
- Situation: En ræv sniger sig ind i vingården
- Tid: Midt under vinhøsten
- Sted: Vingården
Tekst 6: ”Mennesket”
Ydre komposition: Fablen ”Mennesket” består ligesom
”Ræven og Druerne” kun af ét kort prosastykke. Også denne
fabel indeholder replik fra begge dyrene i fablen. ”’Er det et
Menneske?’ sagde Ulven. ’Nej, vi må videre frem.’” (p. 14, l. 3).
Indre komposition: Der er ingen beskrivelse af hverken tid
eller sted, men der angives en situation:
- Situation: En ulv spørger en ræv til råds om, hvad et
menneske er.
Tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”
Ydre komposition: Fablen ”En otte og halvfemsindstyvende
gang” består kun af et prosatykke af 5 sætninger, hvor meget
af indholdet gentages i nye sammenhænge.
Indre komposition: Der er ingen beskrivelse af hverken tid,
sted eller situation, men teksten består af et ordspil med
frasen ”at have en ræv bag øret”.
Tekst 8: ”Den dræbte ræv”
Ydre komposition: Fablen ”Den dræbte ræv” er stillet op som
et fabel bestående af 1 strofe og fjorten vers.
11
Indre komposition: Der angives en situation, en tid og et sted i
et mere kompliceret forhold end i nogen af de andre fabler.
Fablen kan inddeles i 6 stykker:
- 1. Først præsenteres en situation, hvor en ræv har
slæbt sig ind i Zoo
- 2. Herefter følger et flash-back, der forklarer, at det er
en taxa, der har kørt ræven ned.
- 3. Dernæst kommer en belærende forklaring: ”for
ingen er sin lykkes smed og ingen død beregnet” (p.
15, ll. 5-6)
- 4. Der etableres en ny situation, hvor zoologiske dyr
står omkring ræven og ser, hvordan den dør.
- 5. Herefter taler dyrene til ræven, dog uden at det er
angivet med anførselstegn: ”De råbte højt og efter tur
Kom ind til os i vores bur Her får du fred og føde” (p
15., ll. 10-12)
- 6. Til sidst følger en afsluttende opfordring til læseren:
”Oh, har du selv et bur, så skøn derpå” (p. 15, l. 14)
Sammenligning af de fire teksters komposition
Ydre komposition: De første tre fabler (tekst 5, 6 og 7) er
opbygget med en simpel komposition. De består af korte
prosastykker. I modsætning hertil står den sidste tekst (tekst
8), der er skrevet på vers som et fabel.
Indre komposition: De første tre fabler (tekst 5, 6 og 7)
beskriver kun én situation fortalt kronologisk. Også
indholdsmæssigt skiller tekst 8 sig ud. Den kronologiske orden
brydes af et flash-back, og der er en sammenblanding af replik,
situationsbeskrivelse og normativ opfordring: ”Oh, har du selv
et bur, så skøn derpå” (p. 15, l. 14).
Dvs.: Ud fra kompositionen kan du konkludere, at tekst 8
umiddelbart er mere kompleks end de andre tekster: den er
skrevet på vers og det er muligt at inddele den i flere afsnit.
Hvert afsnit siger noget forskelligt ved hjælp af forskellige
udsigelsesmåder.
Sprog og stil
En af de tydeligste forskelle mellem teksterne ses i deres sprog og stil.
Sprog i tekst 5: ”Ræven og Druerne”
Gammeldags sprog:
Sproget i tekst 5 bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
- Der er stavemåder, der ville være ukorrekte i dag: fx
”Viinhøsten” (p. 13, l. 1), ”høit” (p. 13, l. 2), ”saae” (p.
13, l. 2)
- Ukorrekte grammatiske former: ”Druer hængte høit
opbundne” (p. 13, l. 2).
12
- Brug af store bogstaver ved navneord: fx ”Druer” (p.
13, l. 2), ”Bytte” (p. 13, l. 3), ”Anstrængelser” (p. 13, l.
3).
- Gammeldags talemåder: ”Den gjorde magt et Spring
og et Hop” (p. 13, ll. 2-3).
Én lang sætning:
Desuden består hele stykket reelt kun af én sætning, hvilket
også er en gammeldags måde at danne
sætningskonstruktioner på.
Sprog i tekst 6: ”Mennesket”
Gammeldags sprog:
Ligesom i tekst 5 er sproget i tekst 6 gammeldags.
Navneordene er skrevet med stort fx: ”Ulv” (p. 14, l. 1), ”Ræv”
(p. 14, l. 1), ”Menneske” (p. 14, l. 2).
Der er mangel på sammenhæng i de grammatiske tider: ”Så
kommer de til en Pige, som gik med en Kurv på Armen” (p. 14,
l. 4).
Der er ukorrekte stavemåder fx:”vilde” (p. 14, l. 1), ”gjærne”
(p. 14, l. 1), ”kunde” (p. 13, l. 2).
Der er gammeldags talemåder: ”knap efter kom de til...” (p.
14, l. 2)
Fortællerstil
Der er flere sætninger i tekst 6 end i tekst 5, men teksten bærer meget
tydeligt præg af den fortællerstil, den oprindeligt er udsprunget fra.
Især brugen af de tidsmæssige skift mellem nutid og datid viser, at det
er en historie, der er blevet overleveret mundtligt.
Sprog i tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”
Nutidigt sprog:
Tekst 7 viser et helt andet nutidigt sprog end tekst 5 og 6. Der
beskrives ikke nogen situation i fablen. Det er en leg med
ordene og sætningen ”at have en ræv bag øret”, der bliver
gentaget på forskellige måder.
Teksten er skrevet som en slags bevidsthedsstrøm, hvor én
sætning fører associationerne videre i en cirkelbevægelse. Som
titlen angiver, kunne teksten lige så godt have fortsat.
Sprog i tekst 8: ”Den dræbte ræv”
I tekst 8 er der en hel anden poetisk sprogbrug end i de øvrige tekster.
Rim:
Enderim: Fablen er opstillet på vers og indeholder både
omsluttende rim og parrim (AABCCBDDEFFEGG), hvilket er
med til at skabe rytme.
13
Bogstavrim: Ud over enderimene er der
alliterationer/bogstavrim (ord, der står tæt ved hinanden er
skrevet med samme forbogstav) flere steder i fablen: ”hul i
hegnet” (p. 15, l. 3), ”den døde” (p. 15, l. 9), ”fred og føde” (p.
12), "børn og bjørn og ren og rå” (p. 15, l. 13), ”så skøn” (p. 15,
l. 14) (egen fremhævning).
Andre lyriske virkemidler:
Gentagelser: Der er gentagelser af ord: ”ingen” (p. 15, l. 5 og
6) og dyrene ”abebørn, rå og ren og vaskebjørn” (p. 15, ll. 7-8)
gentaget som ”børn og bjørn og ren og rå” (0. 15, l. 13).
Ordspil: Der er sætninger, hvor forfatteren spiller på, at
læseren kan blive i tvivl om, hvilken betydning, ordene har i
den sammenhæng, de fremkommer i, fordi de kan betyde flere
ting. Fx kan ”ren og rå” (p. 15, l. 8) både betyde ”ren og rå”
som tillægsord dvs. det at være ren og rå og som navneord i
form af dyrene en ren og en rå.
Sammenligning af sproget i de fire tekster:
De første to tekster (tekst 5 og 6) er skrevet i et gammeldags sprog,
hvilket tydeligt viser sig gennem stavemåden og grammatikken. Tekst
7 er skrevet i et moderne sprog, hvor én sætning danner baggrund for
hele teksten. I modsætning til de øvrige er tekst 8 skrevet i et poetisk
sprog med brug af både rim, rytme og lyriske virkemidler som
gentagelser og ordspil. Dette gør, at den adskiller sig fra den
oprindelige dyrefabel, men det gør den mere underholdende og
motiverer til, at læseren læser den flere gange. I modsætning til de
andre fabler vil én gennemlæsning ikke vil være nok til at forstå dens
fulde betydning.
Tema og budskab
Noget af det, der karakteriserer fablerne er, at de er skrevet i to ”lag”.
Læseren kan læse fablen med og tage afstand til ræve-figuren, netop
fordi det er en ræv og ikke et menneske. På den anden side fortæller
ræveskikkelsen noget om selve den menneskelige natur, og læseren
kan derfor også lære noget af fablerne: Der er et direkte budskab i
dem.
Tema og budskab i tekst 5: ”Ræven og Druerne”
Temaer
Fristelser
Anstrengelse i forhold til mål
Livstolkning
14
Budskab
Fablen ”Ræven og Druerne” (tekst 5) fortæller noget om, hvordan vi
tolker vores eget liv. Ræven opgiver at få fat i druerne efter ét spring,
selvom han sultent begærer dem. Dette kan overføres på mennesket:
Når der er ting, vi begærer, men ikke føler os i stand til at opnå, vælger
vi ofte at bilde os selv ind, at vi alligevel ikke er interesseret i dem og,
at de reelt ikke er nogen fristelse. Historien foregår i en vingård, med
modne druer, der kan være symbol på en kvinde eller et seksuelt
objekt.Druer forbindes ofte med vin og beruselse, der igen forbindes
med det seksuelle. Netop det, at druerne er modne til at blive høstes
kan også forbindes med noget seksuelt.
Tema og budskab i tekst 6: ”Mennesket”
Temaer
Relationer
Opfattelsen af andre
Tillid
Budskab
Fablen ”Mennesket” (tekst 6) fortæller noget om, hvor meget
tillid, man har til hinanden. Ulven accepterer uden videre
rævens definition af, hvad et menneske er, hvilket resulterer i,
at han bliver skudt. Teksten kan derfor læses som en
opfordring til, at man ikke skal stole blindt på andre.
Tema og budskab i tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende
gang”
Temaer
Menneskets skjulte egenskaber
Uendelige cirkelbevægelser
Budskab
I fablen ”En otte og halvfemsindstyvende gang” (tekst 7) er
budskabet, at mennesker skjuler, at de skjuler, at de i
virkeligheden er snedige og snu. Gentagelserne forstærker
udtrykket og budskabet i teksten.
Tema og budskab i tekst 8: ”Den dræbte ræv”
Temaer
Det gamle overfor det nye
Frihed overfor at være fanget
Storbyen
15
Budskab
Fablen ”Den dræbte ræv” (tekst 8) er et billede på, at de gamle
egenskaber, læseren normalt ville tillægge ræven, ikke
længere er gældende i storbyen. Med det moderne er der sket
en udvikling, der gør, at man ikke længere kan stole på de
gamle, traditionelle opfattelser og fortolkninger af verden.
Traditionelt vil læseren opfatte frihed som noget positivt og
ufrihed som noget negativt, men i fablen vendes disse
begreber om.
Dermed kan man sætte tekst 8 op mod alle de øvrige tekster,
fordi den skriver sig imod de traditionelle ideer. Netop fordi
læseren har en forestilling om, hvad ræven symboliserer og en
ide om, at frihed er positivt, kan forfatteren spille på disse
opfattelser og skrive netop det omvendte i sit fabel. Læseren
kommer på den måde til at revurdere sine forestillinger om de
gamle begreber.
Perspektivering
I opgaveformuleringen bliver du bedt om at perspektivere til
fabelgenren ud fra leksikonopslaget tekst 4. Du bør derfor først se på,
hvordan leksikonet definerer en fabel og derefter sætte de aktuelle
fabler (tekst 5,6,7 og 8) i relation til dette.
Fabelgenren
Den store Danske Encyklopædis definition:
Form:
Kort og fortællende.
På vers eller prosa.
Indhold:
Handler om dyr med menneskelige egenskaber.
Belærende med en bestemt morale.
Moralen er ofte mere kritisk end opbyggelig.
Fabelkarakteristika i tekst 5: ”Ræven og Druerne”
Form: Fablen er på kort, fortællende prosaform.
Indhold: Den handler om en antropomorfiseret ræv med
menneskelige egenskaber, der har en belærende morale.
Moralen fortæller i højere grad noget nedsættende om
menneskets natur end noget lærerigt.
konklusion: Fablen lever til fulde op til alle fabelgenrens
kriterier.
16
Fabelkarakteristika i tekst 6: ”Mennesket”
Form: Fablen er skrevet i en kort prosaform i en stil, der bærer
præg af den mundtlige fortællertradition, den er udsprunget
af.
Indhold: Den handler om dyr med menneskelige egenskaber
og bærer en morale, der er mere kynisk end opbyggelig.
Konklusion: Fablen lever til fulde op til alle fabelgenrens
kriterier.
Fabelkarakteristika i tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende
gang”
Form: Fablen er skrevet i en kort prosaform.
Indhold: Den handler ikke direkte om dyr med menneskelige
egenskaber, men et konkret dyr, der tillægges en symbolsk
egenskab. Der kan siges at være en belærende morale, hvis
man tolker fablen sådan, at man skal være på vagt overfor alle
andre, der skjuler deres snedige side.
konklusion: Fablen lever op til fabelgenrens kriterier, men
adskiller sig alligevel delvist fra den traditionelle fabel ved, at
der ikke er nogen egentlig historie i den og ikke nogen dyr, der
handler eller taler.
Fabelkarakteristika i tekst 8: ”Den dræbte ræv”
Form: Fablen er en kort fortællende beretning på vers.
Indhold: Den handler om dyr med menneskelige egenskaber,
der kan tale og handle. Der er en fortæller, der lægger en
belærende morale ned over fortællingen, som snarer er kritisk
end opbyggelig: ”Oh, har du selv et bur, så skøn derpå” (p. 15,
l. 14).
Konklusion: Selvom fablen bryder med de egenskaber,
læseren sædvanligvis vil knytte til ræven, lever fablen op til
fabelkarakteristikaerne.
Fabelkarakteristika og ræveskikkelser i de fire
tekster
De forestillinger og symbolværdier, vi knytter til forskellige skikkelser
som fx ræven, er blevet skabt gennem en lang tradition og kommer
bl.a. af fabler, der er blevet genfortalt mange gange. De tre første
fabler (tekst 5, 6 og 7) genbruger rævefiguren i dens traditionelle
betydning som en snu og snedig skikkelse, mens den sidste tekst (tekst
8) netop spiller på den forestilling, som de traditionelle fabler har
været med til at danne. Selvom ”Den dræbte ræv” også er skrevet som
en fabel, sætter den sig dermed samtidig imod forestillinger, der findes
i den traditionelle fabel. Den ”dræber” ræveskikkelsen som symbol.