Studiekompasset.dkKlasse: HHX 2. år · Fag: SRO, Dansk A, Virksomhedsøkonomi A
Studieretningsopgave
Danske Bank & CSR
Dansk A & Virksomheds Økonomi A
2012
Side 2 af 18
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
Problemformulering: ......................................................................................................................................... 3
Virksomheders baggrund for brug af Corporate Social Responsibility:............................................................ 4
Danske Bank fokuserer på følgende inden for CSR på deres hjemmeside: ...................................................... 5
Kunder: .......................................................................................................................................................... 5
Medarbejdere: ................................................................................................................................................ 6
Miljø: ............................................................................................................................................................. 6
Samfund:........................................................................................................................................................ 6
Analyse af Danske Banks brug af CSR med særligt henblik på området ”Finansiel forståelse”: ..................... 7
Med udgangspunkt i Danske Banks koncept ”Mind Your Money” har jeg udarbejdet et begrundet forslag til en
folder, hvor målgruppen er unge i alderen 18-25 år. ......................................................................................... 8
Konklusion: ..................................................................................................................................................... 12
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 13
Bøger: .......................................................................................................................................................... 13
Internet: ....................................................................................................................................................... 13
Billede: ........................................................................................................................................................ 14
Bilag 1: FN’s Global Compact ........................................................................................................................ 15
Bilag 2: Jürgen Habermas’ offentlighedsmodel .............................................................................................. 16
Side 3 af 18
Indledning
”Godt hjulpet på vej af diverse erhvervsskandaler om miljøsvineri, økonomisk kriminalitet, børnearbejde,
diskrimination osv. er der de seneste år sket et klart skred i erhvervslivets holdning til social ansvarlighed. I dag
fylder social ansvarlighed en stor del af hverdagen hos mange virksomheder verden over.
1
”
Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med social ansvarlighed, da det de seneste år er blevet en vigtig del for
erhvervslivet og dets interessenter. Jeg vil primært fokusere på virksomheders brug af CSR, herunder Danske
Banks brug af CSR med særligt henblik på området ”Finansiel forståelse”.
Målet med opgaven er, at besvare min problemstilling, som er bygget op omkring følgende hovedspørgsmål:
”Hvad er årsagen til at virksomheden benytter sig af CSR? – Hvad skal det gøre godt for? ”Jeg vil besvare dette
spørgsmål ved at fokusere på CSR. – Hvorfor man bruger CSR? Hvordan det påvirker en virksomhed som f.eks.
Danske Bank? Hvordan bruger Danske Bank CSR arbejdet på en forretningsdrevet måde?
Jeg vil finde frem til svaret således: Først vil jeg forklare baggrunden for virksomhedernes brug af CSR, for at få
en dybere forståelse af dette. Derefter vil jeg bruge denne viden til at gøre rede for, hvad Danske Bank fokuserer
på inden for CSR på deres hjemmeside. Derefter vil jeg analysere Danske Banks brug af CSR med særligt
henblik på området ”Finansiel forståelse” for, at gå dybere ned i, hvorfor virksomheden benytter sig af CSR. Til
sidst vil jeg med udgangspunkt i Danske Banks koncept ”Mind your money” udarbejde et begrundet forslag til
en folder, hvor målgruppen er unge i alderen 18-25 år for, at belyse hvordan Danske Bank rent faktisk bruger
deres CSR-aktiviteter i praksis.
Til både det redegørende -, forklarende -, analyserende - og udarbejdende afsnit har jeg brugt internetkilder jf.
litteraturlisten. Jeg har været særdeles kildekritisk overfor information jeg har fundet på internettet, da enhver
kan oprette en internetsite. Derfor har jeg nøje undersøgt hvem der har skrevet kilden, hvor personen har sine
informationer fra samt hvor sammenlignelige og gyldige informationerne jeg har fundet, har været.
Problemformulering:
»Forklar baggrunden for virksomhedernes brug af CSR (Corporate social responsibility).
Redegør for, hvad Danske Bank fokuserer på inden for CSR på deres hjemmeside.
Analyser Danske Banks brug af CSR med særligt henblik på området ”Finansiel forståelse”.
Med udgangspunkt i Danske Banks koncept ”Mind your money” skal du udarbejde et begrundet forslag til en
folder, hvor målgruppen er unge i alderen 18-25 år.«
1
Market Community: Hvad er CSR? Udgivet af Jan Møller Jensen. Sidst opdateret: 16.1.2008.
Internetadresse:http://marketcommunity.dk/Forside/Indhold/Artikler/MARKET-22---Employer-Branding/Hvad-er-CSR -
Besøgt d. 15.5.2012 (Internet)
Side 4 af 18
Virksomheders baggrund for brug af Corporate Social Responsibility:
I en verden, der i stigende grad plages af miljøproblemer, vildsom befolkningstilvækst, hungersnød og
fattigdom har nogle virksomheder stillet spørgsmålstegn ved, om markedsføringskonceptet nu også er det rigtige
koncept at drive forretning efter. Derfor begyndte nogle virksomhedsledere i 1990’erne at overveje
virksomhedens samfundsmæssige rolle. – Her opstod tanken om forretningsdrevet samfundsansvar. I dag
efterspørger flere og flere kunder etisk og socialt ansvarligt producerede produkter.
2
Interessenterne har i det
hele taget fået større og større fokus på virksomhedernes ansvarlighed. En del virksomheder har inden for de
seneste år oplevet, hvor stor magt forbrugerne har. Det skete fx for Nike, da de for nogle år siden fik massiv
kritik i medierne i forbindelse med en skandale om børnearbejde i Asien.
3
En anden årsag til erhvervslivets øgede sociale ansvarlighed i Danmark kommer af pres fra Regeringen, som i
maj år 2008 offentliggjorde en handlingsplan for CSR, som blandt andet betyder, at Danmarks 1.100 største
virksomheder fra 2009 af skal årligt rapportere om deres arbejde med samfundsansvar i ledelsesberetningen
eller i de lovpligtige grønne regnskaber.
4
Derfor indeholder mange danske virksomheders årsrapporter i dag en
lang række ikke-finansielle informationer. Det skyldes bl.a. at ledelsen i disse virksomheder har fået øjnene op
for, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere på den økonomiske bundlinje (shareholder value
5
), hvis man vil
have succes på lang sigt. Det kræver også, at virksomheden sikrer sig interessenternes opbakning og dermed
fokuserer mere på stakeholder value
6
. Disse ikke-finansielle informationer drejer sig primært om virksomhedens
frivillige arbejde med sociale og miljømæssige forhold. Nogle virksomheder er forpligtede til at oplyse herom i
deres ledelsesberetning eller i de lovpligtige grønne regnskaber, mens andre virksomheder udarbejder frivillige
rapporter af mange forskellige årsager. Virksomhederne bruger overordnet set CSR for, at vise sine
interessenter, at virksomheden engagere sig i arbejdet med forretningsdrevet samfundsansvar. Det betyder, at
2
Trojel, Thomas m.fl.: Afsætning B. 1. udg. Trojka, 2005. (Bog)
3
Penge: Elendigt arbejdsmiljø på Nike-fabrik. Udgivet af Morten Frandsen. Sidst opdateret: 19.6.2009.
Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/06/18/113648.htm - Besøgt d. 17.5.2012 (Internet)
4
Arbejdsmiljøviden.dk: CSR. Udgivet af Videncenter for Arbejdsmiljø. Sidst opdateret: 25.6.2011.
Internetadresse:http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/CSR - Besøgt d. 17.5.2012 (Internet)
5
Tankegangen bar shareholder value er, at virksomheden skal skabe størst mulig værdi for sine ejere.
6
Tankegangen bag stakeholder value er, at virksomheden skal opnå et positivt samspil med sine interessenter for at
skabe værdi for både virksomheden og dens interessenter.
Definition af CSR:
CSR er en virksomheds frivillige
arbejde på at integrere sociale og
miljømæssige hensyn i dens
forretningsaktiviteter og i samspillet
med dens interessenter.
Side 5 af 18
virksomheden tager ansvar for de samfundsmæssige udfordringer, idet den er en del af samfundet samtidig med,
at den i høj grad er med til at påvirke den samfundsmæssige udvikling.
Der findes forskellige grunde til at virksomheder beskæftiger sig med CSR. Det kan fx være, at virksomheden
ønsker et bedre omdømme. Nogle forbrugere ønsker kun at købe produkter hos virksomheder som tager
samfundsansvar og som går ind for etik og moral. En anden årsag kan være, at virksomheden ønsker nogle
omkostningsbesparelser på fx energi- og vandforbrug. En tredje årsag kan være ønsket om en større
konkurrenceevne. En fjerde årsag kan være at virksomheden ønsker en øget efterspørgsel efter dens produkter
både på B2B-
7
og B2C-markedet
8
. En femte årsag kan være at virksomheden ønsker at tiltrække og fastholde
medarbejdere. En sjette årsag kan være, at virksomheden ønsker at tiltrække nye kunder samt fastholde
nuværende kunder. En syvende årsag kan være at virksomheden ønsker at tiltrække nye investorer eller
fastholde de nuværende investorer. Dansk Erhverv foretog i 2008 en undersøgelse af erhvervslivets
ansvarlighed. Virksomhederne blev bl.a. bedt om at udpege de væsentligste årsager til, at de ønskede at arbejde
med ansvarlighed. Det viste sig, at det hovedsageligt er ønsket om et bedre omdømme, ønsket om at tiltrække
nye medarbejdere samt fastholde de nuværende medarbejdere og ønsket om at leve op til forbrugernes etiske
krav, der får virksomheder til at beskæftige sig med ansvarlighed.
9
Der kan være mange forskellige grunde til, at en virksomhed igangsætter aktiviteter, der på én eller anden både
er relateret til et samfundsmæssigt ansvar. Nogle gør det for at bevare eller forbedre virksomhedens image,
andre for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere og nogen for at leve op til forbrugernes etiske
krav.
10
Danske Bank fokuserer på følgende inden for CSR på deres hjemmeside:
Danske Banks samfundsengagement indebærer et overordnet fokus på kunder, medarbejdere, miljø og samfund.
Kunder:
Danske Bank fokuserer på at deres kunder behandles professionelt og med respekt for deres individuelle behov
uanset alder, køn, nationalitet og status. Bankens ønske er at imødekomme kundernes mangfoldighed, derfor har
banken de seneste år arbejdet på at forbedre de handicappede kunders forhold.
11
Danske Bank forbedrer
løbende Danske Netbank for at sikre, at de har en af de mest handicapvenlige netbanker i Danmark. De tilbyder
7
Når virksomheder handler med hinanden, befinder de sig på producentmarkedet. Handel mellem virksomheder kaldes
også for Business to Business
8
Når virksomheder handler med alle de personer og husstande, der efterspørger produkter og tjenesteydelser til eget
forbrug kaldes det konsumentmarkedet. Handel mellem virksomheder og forbrugere kaldes for Business to Consumer
markedet.
9
Bang, Knud Erik m.fl.: Virksomheds Økonomi A2. Side 275-279. 1. udg. ØKNOM, 2011. (Bog)
10
Market Community: Hvad er CSR?. Udgivet af Jan Møller Jensen. Sidst opdateret: 16.1.2008.
Internetadresse:http://marketcommunity.dk/Forside/Indhold/Artikler/MARKET-22---Employer-Branding/Hvad-er-CSR -
Besøgt d. 15.5.2012 (Internet)
11
www.danskebank.dk: Kunder. Udgivet af Danske Bank. Internetadresse: http://www.danskebank.dk/da-dk/Om-
banken/Samfundsengagement/Kunder/Pages/kunder.aspx - Besøgt d. 19.5.2012 (Internet)
Side 6 af 18
også en række ekstra services til synshandicappede og har nu også indført talende pengeautomater til fordel for
blinde og svagsynede.
12
Medarbejdere:
Danske Bank beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere i Danmark og mere end 21.000 medarbejdere i 15 lande. Det
er afgørende for Danske Bank, at de kan tiltrække og fastholde de mest kompetente og effektive medarbejdere.
Det kræver at de kan tilbyde de bedst mulige arbejdsforhold samt gode muligheder for faglig og personlig
udvikling ved hjælp af personalepolitik, personalegoder samt samarbejde med forskellige
udannelsesinstitutioner. Danske Bank lægger vægt på en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Derudover
går Danske Bank ind for at have kvinder i ledelsen, derfor har de underskrevet det danske Charter, hvor målet er
22 % flere kvindelige ledere i koncernen i 2015.
Miljø:
Danske Bank har valgt at fokusere deres miljømæssige indsats på at begrænse de direkte miljøpåvirkninger af
deres aktiviteter. Danske Bank stiller derfor miljøkrav til deres leverandører, fokuserer på deres eget
ressourceforbrug, arbejder for at øge medarbejdernes bevidsthed om ressourceforbrug og understøtter
udviklingen af elektroniske løsninger. Danske Bank-koncernen arbejder inden for rammerne af deres
klimastrategi, som hviler på følgende to tiltag:
1. Energibesparende drift
Koncernen vil øge energiudnyttelsen gennem ændret adfærd, en nedsættelse af antallet af forretningsrejser,
energioptimering af bygninger og indkøb af energibesparende it– og kontoudstyr.
2. Udligning af CO2-emissioner
De CO2-emissioner, der ikke kan reduceres, skal udlignes gennem eksterne projekter.
Danske Bank har sat et koncernbredt mål om at reducere koncernens elforbrug med 20 % af 2009 til 2014.
Danske Bank udleder 55.000 tons CO2 om året, hvilket ikke er meget set i forhold at hver eneste dansker i
gennemsnit udleder 10 tons CO2 pr. år.
13
Samfund:
Danske Bank bidrager til samfundet i form at deres nyigangsatte program for finansiel forståelse blandt børn,
unge og lærer, hvilket jeg vil kommer nærmere ind på med nedenstående analyse. Derudover støtter Danske
Bank også dansk idræt med en lang række fodboldsponsorater – med sponsoratet af herrernes A-landshold som
12
www.danskebank.dk: Home. Udgivet af Danske Bank. Internetadresse: http://www.danskebank.dk/da-dk/Om-
banken/Samfundsengagement/Kunder/hjaelp-til-handicappede/Pages/default.aspx - Besøgt d. 21.5.2012 (Internet)
13
www.videnomenergi.dk: CO2 I HJEMMET. Udgivet af Viden om Energi.
Internetadresse:http://www.videnomenergi.dk/Laboratorie/Inspirationsmateriale-niveau-2/CO2-i-hjemmet.aspx - Besøgt
d. 23.5.2012 (Internet)
Side 7 af 18
det store flagskib.
14
Det danske Indenrigs- og Socialministerium har givet puljemidler til, at en række
hjælpeorganisationer kan etablere gældsrådgivning for, at hjælpe mennesker med gældsproblemer til at få styr
på økonomien.
Danske Bank fokuserer meget på CSR og gør tydelig rede for det på deres hjemmeside. Jeg vurderer at disse fire
overordnede emner; kunder, medarbejdere, miljø og samfund, tager udgangspunkt i FN’s Global Compact
15
.
Herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Derudover fornemmer man
også tydeligt, at Danske Bank går ind for ligestilling både af ”normale” mennesker og handicappede, men også
ligestilling mellem mænd og kvinder.
Analyse af Danske Banks brug af CSR med særligt henblik på området ”Finansiel
forståelse”:
Danske Bank har set en af fremtidens store udfordringer i øjnene, nemlig de unges ”forbrugsfest”, som giver
dem store økonomiske problemer både på kort sigt, men også på lang sigt. En undersøgelse fra Økonomi- og
Erhvervsministeriet viser, at især de unge under 30 år har problemer med at betale regninger og optager
forbrugslån for at kunne betale regninger og rykkere, skriver panelet, som er nedsat af Økonomiministeriet som
omfatter medlemmer fra både banker, realkreditinstitutter, Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet.
Undersøgelsen viser også at hver anden mellem 18 og 25 år har optaget et forbrugslån og hver person i gruppen
skylder i gennemsnit 58.000 kroner væk på forbrugslån, som de har oprettet inden for de seneste to år.
16
Danske
Bank har altså igangsat programmet ”Finansiel forståelse” for at bakke op om lærernes arbejde og for at hjælpe
både børn, unge og yngre voksne, der gerne vil udvikle deres økonomiske færdigheder. Derfor har Danske Bank
udviklet forskellige tiltag, f.eks. online spil, undervisningsmateriale til folkeskolen, hjemmesider og rådgivning
for unge på facebook.
Danske Bank har flere ønsker med området ”Finansiel forståelse” og koncernen har siden 2007 lanceret tiltag
inden for finansiel forståelse rettet mod børn, deres forældre og lærere.
Tiltagene for børn er udviklet i samarbejde med pædagoger, børnepsykologer og andre eksperter i læring. En
undersøgelse, som Danske Bank-koncernen har fået lavet viser, at allerede fra 4-5-års alderen stiller børn ofte
spørgsmål om penge og deres værdi. Undersøgelsen viste også, at mere end 20 % af børnene generelt har en lav
forståelse af tings værdi og ikke ved, hvor penge kommer fra.
En tilsvarende undersøgelse viser, at 84 % af de 10-15-årige synes, at det ville være spændende at lære mere om
penge i skolen. Samtidig viser undersøgelsen at 93 % får lommepenge. Derfor ønsker Danske Bank at give
børnene en grundlæggende indsigt i penges værdi og hvordan man tjener penge, sparer op og prioriterer. Men
14
www.danskebank.dk: Sponsor for fodboldlandsholdet. Udgivet af Danske Bank.
Internetadresse:http://www.danskebank.dk/DA-DK/OM-
BANKEN/SAMFUNDSENGAGEMENT/SAMFUND/FODBOLD/Pages/Fodbold.aspx - Besøgt d. 19.5.2012 (Internet)
15
Se bilag 1.
16
Penge Nettet: Alt fr mange unge har forbrugslån. Udgivet af Penge Nettet. Sidst opdateret: 21.5.2011.
Internetadresse: http://www.penge-nettet.dk/alt-for-mange-unge-har-forbrugslan.html - Besøgt d. 31.5.2012 (Internet)
Side 8 af 18
spørger man børnenes forældre vil nogle højest sandsynlig mene, at hvis børn i så tidlig en alder skal til at
bekymre sig om penge, vil det ødelægge deres trygge og beskyttede barndom. Mange vil mene, at børn skal
have lov til at være børn og ikke være fokuseret på penge og deres enorme magt. Mange forældre vil højest
sandsynlig også begynde og diskutere alder. Hvornår er man klar til at få indblik i ”voksenverdenen”?
Danske Bank ønsker også at påvirke de unge inden de skal ud og stå på egne ben. En undersøgelse fra Penge- og
Pensionspanelet viser at den største risiko for at optage forbrugslån er når man skal til at flytte hjemmefra.
17
Derfor har Danske Bank lanceret ”Dream om” for de 15-17-årige. Formålet med Dream On er at stimulere de
unges interesse og indsigt i penge og privatøkonomi. Med udgangspunkt i de unges egne drømme bliver
spillerne sat overfor udfordrende spørgsmål og dilemmaer, som sætter fokus på, at en god privatøkonomi giver
bedre muligheder for at planlægge sit liv og nå sine økonomiske drømme. Danske Bank har også lanceret ”Mind
Your Money”, der henvender sig til de 18-27-årige. Formålet er at udvikle unges økonomiske færdigheder ved
at præsentere økonomisk viden i relation til relevante situationer for eksempel rejser, uddannelsesstart, boligkøb
og børn. Skoler og lærere spiller en afgørende rolle, når børn og unge skal hjælpes til en sund privatøkonomi
som voksne. Det er derfor også vigtigt, at lærerne føler sig klædt på til at inddrage finansiel forståelse i
undervisningen. Derfor har Danske Bank udarbejdet ”Teaching Financial Literacy” for børn i alderen 5-15 år,
der kan anvendes i skolen.
Danske Bank ønsker med alle disse tiltag at øge den finansielle forståelse og viden i samfundet samt bidrage til
sund økonomisk vækst i samfundet i stedet for vækst baseret på øget optagelse af lån især blandt unge. Danske
Bank gør altså brug af CSR i form af samfundsaktiviteter med henblik på at uddanne den næste generation af
bankkunder. Idet Danske Bank yder denne service til hele samfundet viser de, at de ønsker at tage
samfundsansvar. Initiativet har stor værdi for Danske Bank, da indsatsen er forretningsdrevet
18
og dermed
supplerer virksomhedens kerneforretning.
Med udgangspunkt i Danske Banks koncept ”Mind Your Money” har jeg udarbejdet et
begrundet forslag til en folder, hvor målgruppen er unge i alderen 18-25 år.
En folder har til formål, at informere folk om afsenders budskab. En folder omhandler, som regel, kun et
bestemt emne, hvilket kan være alt mellem himmel og jord. Ordet folder, kommer af muligheden for at folde
papiret til en mindre udgave. En folder omfatter dog ikke mere end hvad der kan stå på en A4 side. Foldere er
at finde på diverse biblioteker, skoler og andre institutioner. Afsenderen af en folder kan være en virksomhed,
privat person eller en organisation. Foldere er ikke en genre, men de kan indeholde træk fra genre som f.eks.
fotoserie, digte, artikler, reklamer osv.
17
Penge Nettet: Alt fr mange unge har forbrugslån. Udgivet af Penge Nettet. Sidst opdateret: 21.5.2011.
Internetadresse: http://www.penge-nettet.dk/alt-for-mange-unge-har-forbrugslan.html - Besøgt d. 31.5.2012 (Internet)
18
Med forretningsdrevet samfundsansvar forstås, at virksomheden fokuserer sin indsats, så den passer ind i
virksomhedens strategier, udfordringer og markedsrelationer.
Side 9 af 18
Folderen er udarbejdet med udgangspunkt i Danske Banks koncept ”Mind Your Money”, hvor målgruppen er
unge mennesker i alderen 18-25 år. For at præcisere folderens type, anvender jeg Jürgen Habermas’
offentlighedsmodel
19
. Ud fra denne model vurdere jeg, at folderen er en del af socialsfæren, fordi jeg har
udarbejdet den baggrund af en institution, nemlig Danske Bank. Folderen er et udtryk for bankens sociale
aktivitet idet den har betydning for kundernes privatøkonomi og bankens salg af serviceydelser. Afsenderen af
folderen er beregnet til at være Danske Bank. Folderen skal være at finde i Danske Banks afdelinger rundt
omkring i Danmark samt på diverse biblioteker, gymnasier, aftenskoler og andre institutioner, hvor de unge
opholder sig. Folderens funktion er at informere de unge om, at Danske Bank har oprettet konceptet ”Mind
Your Money”, som kan hjælpe dem med at få overblik over deres økonomi, give dem gode råd til, hvordan den
kan blive bedre samt hvordan de fremover kan styre den bedst muligt. Folderen er altså meget aktuel, da mange
unge mennesker har store gældsproblemer og mange ikke kan finde ud af at disponeret over deres penge.
Folderens øvrige emne, arbejdsløshed, er også særlig aktuelt, da arbejdsløsheden blandt unge mennesker lige i
tiden er relativ høj.
Folderen er udformet af et A4-papir, som er bukket 2 gange, altså delt op i tre dele. Forrest på folderen er der en
forside, som præciserer hvad folderen indeholder. Øverst en markeret overskrift med Mind Your Money
efterfulgt af virksomhedens slogan: ”Vælg dit næste skridt i livet og få meget ud af dine penge – og din bank”.
Åbner man derefter første side på folderen, ser man afsnittet om arbejdsløshed, som gerne skal få de unge til at
identificere sig med et problem mange kender til, ved at man enten selv er arbejdsløs eller ens venner eller
familiemedlemmer er. Denne side skal altså få de unge til at have lyst til, at læse videre i folderen. Når man så
åbner den anden side, ser man til venstre hovedoverskriften ”Mind Your Money” og derunder
mellemoverskriften: ”Hvad er dit næste skridt i livet og er du økonomisk parat”. Derefter kommer et stykke
brødtekst og baggrunden for brugt af ”Mind Your Money”. Derefter optræder en reklame bestående af et billede
med en kort billedtekst, som skal gøre det endnu mere klart for de unge, hvorfor ”Mind Your Money” er en god
idé at benytte sig af. På de to næste sider er der øverst et gennemgående billede taget fra Danske Banks
hjemmeside, som viser hvilke kategorier ”Mind Your Money” kan hjælpe med. Under billedet er der en
underoverskrift: ”Hvad hjælper Mind Your Money med?” med tilhørende brøktekst, som uddyber dette. Til sidst
er der endnu en underoverskrift: ”Kontakt”, som uddyber hvor man kan læse mere og få svar på sine eventuelle
spørgsmål. Bagerst på folderen finder man yderligere information om Danske Bank. Det gennemgående blå
farvetema er valgt, fordi den symboliserer stabilitet, loyalitet, uskyldighed, ærlighed og troværdighed – og i en
tid med finanskrise er dette en god ting, at få sine kunder til at føle. Det er højest sandsynligt derfor, at 4 ud af
de 5 største danske bankers hjemmeside er blå, nemlig både Danske Banks, Nordeas, Ny Kredits, og
Sydbanks.
20
Selve layoutet er udformet således at det fremstår enkelt, men alligevel fangende og indbydende.
19
Se bilag 2.
20
www.owix.dk: Farvesymbolik - hvad betyder farven?. Udgivet af Morten Kaltoft. Sidst opdateret: 04.3.2010.
Internetadresse: http://owix.dk/artikler/farvesymbolik-hjemmeside/ - Besøgt d. 31.5.2012 (Internet)
Side 10 af 18
Billederne der er brugt i folderen er valgt for at illustrere indholdet. Forsidebilledet illustrerer en ung pige der
har passet på hendes penge og derfor holder dem i hånden, mens hun smiler. Pengene udtrykker altså glæde i
billedet. Billedet illustrerer altså folderens overordnede emne: ”Mind Your Money”. Den unge pige er valgt,
fordi hun er på alder med målgruppen (18-25 år). Hun repræsenterer således den målgruppe folderen henvender
sig til og fremstår som et forbillede for de unge på hendes egen alder. Målgruppen kan altså identificere sig med
hende. Hun er klart det vigtigste i billedet, da baggrunden er hvid og hun danner en trekant i billedet. Billedet er
beskåret meget nært og påvirker os derfor mere følelsesmæssigt end hvis hun var beskåret i halvtotal.
21
Billedet
er taget i normalperspektiv.
Billederne under sektionen ”Arbejdsløs” er skåret i to dele. Jeg har valgt at dele billedet i to for, at skille det
gode og det dårlige af. På den øverste halvdel er der en klar blå himmel, hvor man kan fornemme solen i
baggrunden, hvilket symboliserer at der er lyse tider på vej. På den nederste halvdel af billeder ser man en ung
mand, som forstiller en arbejdsløs idet han sidder og læser avis og fordriver tiden. Den unge mand er igen en de
unge identificere sig med, fordi han er på deres egen alder og mange unge kender til andre unge der er
arbejdsløse. Man ser tydelig, at den unge arbejdsløse mand er det vigtigste i billede, da der er en klar diagonal
linje i billede i form af vinduernes sol bænke, som fører os op til billedets kerne. Billedet er derudover taget i
frøperspektiv og der er anvendt naturligt lys. Billedet til reklamen forstiller et ungt par, som er ude og kigge på
hus. Det unge par er igen valgt for, at målgruppen kan identificere sig med deres situation – ønsket om eget hus.
Det ses tydelig, at det vigtigste på dette billede er, den unge smilende og lykkelige pige, som befinder sig i det
gyldne snit. Billedet er taget i normalperspektiv og der anvendes nonverbale tegn i form af kropskontakt idet
han har armen om hende, hvilket fortæller os at de har det godt sammen. Alle ovennævnte billeder er digitale og
redigeret med hjælp af en computer.
Det sidste billede er et screenshot af Danske Banks hjemmeside, som viser de unge et klart billede af, hvilke
problemstillinger Danske Bank tager op i deres koncept ”Mind Your Money”. Dette billede er computer
animeret og viser derfor illustreret i baggrunden, hvilke problemstillinger det er. Billedet er meget uroligt, fordi
der sker mange bevægelser i billedet. Jeg har valgt at lave dette billede langt større end de andre billeder (som
har nogenlunde samme størrelse), fordi billedet har mange detaljer, som man skal bruge tid på at finde og
iagttage. Billedet har der ud over mange stærke farver, hvilket skaber dynamik i billedet. Alle billederne der er
valgt i forbindelse med udarbejdelsen af denne folder har appel til målgruppen, altså de unge mellem 18 og 25
år.
Afsenderen (Danske Bank) anvender to appelformer. Til at afsende informationen inden i folderen bruges logos
for at appellerer til modtagerens fornuft og logiske sans. Afsenderen holder sig altså til sagen, bestræber sig på
at være objektiv, argumenterer og underbygger sine argumenter med saglige belæg. I teksten kommer det til
udtryk i et neutralt ordvalg. Faren ved at bruge logosappel, kan bestå i, at det nemt bliver kedeligt. Derfor
anvender afsenderen også patos i afsnittet om arbejdsløshed samt reklamen med det unge par. Her appelleres til
21
Dansk Fag: Analysevejledning til reklamer og kampagner. Udgivet af Dansk Fag.
Internetadresse:https://sites.google.com/site/danskfag/analysemodeller/analysemodel-til-reklamer-og-kampagner -
Besøgt d. 31.5.2012 (Internet)
Side 11 af 18
modtagerens følelser som f.eks. glæde, munterhed og drømme for at vinde tilslutning til sine synspunkter.
22
Folderens hovedoverskifter, mellemoverskifter og underoverskrifter passer med brødteksten dertil samt til
folderens hovedemne ”Mind Your Money”. Afsenderen har følelser inde over folderen idet, de ønsker at tage
samfundsansvar men også en del interesser, da de ønsker at udvikle de unges økonomiske færdigheder således,
at de kan undgå store optagelser af forbrugslån og studielån blandt unge, som kan få store konsekvenser for dem
på langsigt. Bankens interesse i folderen er altså, at udvikle de unges økonomiske færdigheder, således at
bankens chance for at få deres penge tilbagebetalt bliver større.
Sproget er udformet således, at det er let for øvede læsere idet lixtallet er 33, dvs. at folderens sværhedsgrad er
det samme som at læse ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
23
Der anvendes kun ”Mind Your Money”
som fremmedord og neutral ladede ord. Der anvendes konkrete tal til afsnittet om arbejdsløshed, som er hentet
direkte fra Danmarks Statistik.
24
Jeg mener, at denne folder er typisk for sin samtid og den repræsentere nutidens problemstillinger. Jeg kunne
sagtens se denne folder, som en del af Danske Banks koncept. Jeg synes folderens budskab er klart og at den
henvender sig til unge mellem 18 og 25 år. Begrundet at tekstens sværhedsgrad passer til denne målgruppe samt
billederne er nogle målgruppen kan identificere sig med samt problemstillingerne i Danske Banks koncept,
Mind Your Money.
22
Dansk Fag: Appelformer. Udgivet af Dansk Fag.
Internetadresse:https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/argumentation/appelformer - Besøgt d. 31.5.2012
(Internet)
23
www.elkan.dk: Lixberegner. Udgivet af ELKAN. Internetadresse: http://elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp - Besøgt d.
31.5.2012 (Internet)
24
www.dst.dk: Arbejdsmarked. Udgivet af Danmarks Statistik.
Internetadresse:http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366 - Besøgt d. 19.5.2012 (Internet)
Side 12 af 18
Konklusion:
Der kan være mange forskellige grunde til, at en virksomhed igangsætter aktiviteter, der på én eller anden både
er relateret til et samfundsmæssigt ansvar. Nogle gør det for at bevare eller forbedre virksomhedens image,
andre for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere og nogen for at leve op til forbrugernes etiske
krav. Danske Bank er en af de mange virksomheder, som har stort fokus på CSR. De arbejder med fire
overordnede emner nemlig kunder, medarbejdere, miljø og samfund. Især samfund har været i min interesse, da
jeg især har fokuseret på finansiel forståelse. Danske Bank har nemlig indset problematikken med de unges
store forbrug af studielån og forbrugslån. Derfor har de igangsat forskellige aktiviteter både for børn, unge,
voksne og lærere for at øge den finansielle forståelse og viden i samfundet samt bidrage til sund økonomisk
vækst i samfundet i stedet for vækst baseret på større gældssætning blandt unge. Jeg har derfor udarbejdet en
folder med udgangspunkt i Danske Banks koncept ”Mind Your Money”, som er en del af den finansielle
forståelse blandt unge i alderen 18-25 år. Folderen skal informere de unge om konceptet ”Mind Your Money”
og overbevise dem om at bruge det, da det kan hjælp dem med at få overblik over deres økonomi og give dem
gode råd til, hvordan den kan blive bedre samt hvordan de fremover skal styre den bedst muligt ved store
begivenheder i deres liv.
Side 13 af 18
Litteraturliste
Bøger:
Bang, Knud Erik m.fl.: Virksomheds Økonomi A2. Side 275-279. 1. udg. ØKNOM, 2011. (Bog)
Trojel, Thomas m.fl.: Afsætning B. 1. udg. Trojka, 2005. (Bog)
Internet:
Market Community: Hvad er CSR? Udgivet af Jan Møller Jensen. Sidst opdateret: 16.1.2008.
Internetadresse:http://marketcommunity.dk/Forside/Indhold/Artikler/MARKET-22---Employer-
Branding/Hvad-er-CSR - Besøgt d.
15.05.20olor='blue'>http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2009/06/18/113648.htm - Besøgt d. 17.5.2012
(Internet)
Arbejdsmiljøviden.dk: CSR. Udgivet af Videncenter for Arbejdsmiljø. Sidst opdateret: 25.6.2011.
Internetadresse:http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/CSR - Besøgt d. 17.5.2012
(Internet)
www.danskebank.dk: Kunder. Udgivet af Danske Bank.
Internetadresse: http://www.danskebank.dk/da-dk/Om-
banken/Samfundsengagement/Kunder/Pages/kunder.aspx - Besøgt d. 19.5.2012 (Internet)
www.danskebank.dk: Home. Udgivet af Danske Bank. Internetadresse: http://www.danskebank.dk/da-
dk/Om-banken/Samfundsengagement/Kunder/hjaelp-til-handicappede/Pages/default.aspx - Besøgt d.
21.5.2012 (Internet)
www.videnomenergi.dk: CO2 I HJEMMET. Udgivet af Viden om Energi.
Internetadresse:http://www.videnomenergi.dk/Laboratorie/Inspirationsmateriale-niveau-2/CO2-i-
hjemmet.aspx - Besøgt d. 23.5.2012 (Internet)
www.danskebank.dk: Sponsor for fodboldlandsholdet. Udgivet af Danske Bank.
Internetadresse:http://www.danskebank.dk/DA-DK/OM-
BANKEN/SAMFUNDSENGAGEMENT/SAMFUND/FODBOLD/Pages/Fodbold.aspx - Besøgt d.
19.5.2012 (Internet)
Penge Nettet: Alt for mange unge har forbrugslån. Udgivet af Penge Nettet. Sidst opdateret: 21.5.2011.
Internetadresse: http://www.penge-nettet.dk/alt-for-mange-unge-har-forbrugslan.html - Besøgt d.
31.5.2012 (Internet)
www.owix.dk: Farvesymbolik - hvad betyder farven?. Udgivet af Morten Kaltoft. Sidst opdateret:
04.3.2010. Internetadresse: http://owix.dk/artikler/farvesymbolik-hjemmeside/ - Besøgt d. 31.5.2012
(Internet)
Dansk Fag: Analysevejledning til reklamer og kampagner. Udgivet af Dansk Fag.
Internetadresse:https://sites.google.com/site/danskfag/analysemodeller/analysemodel-til-reklamer-og-
kampagner - Besøgt d. 31.5.2012 (Internet)
Side 14 af 18
Dansk Fag: Appelformer. Udgivet af Dansk Fag.
Internetadresse:https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/argumentation/appelformer - Besøgt d.
31.5.2012 (Internet)
www.elkan.dk: Lixberegner. Udgivet af ELKAN.
Internetadresse: http://elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp - Besøgt d. 31.5.2012 (Internet)
www.dst.dk: Arbejdsmarked. Udgivet af Danmarks Statistik.
Internetadresse:http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366 - Besøgt d. 19.5.2012
(Internet)
Billede:
Habermas\' offentlighedsmodel, Habermas, Jürgen. 1974. Set:
https://sites.google.com/site/danskfag/vaerktoejer/habermas-offentlighedsmodel. 31.5.2012. (Billede)
Side 15 af 18
Bilag 1: FN’s Global Compact
Menneskerettigheder (med baggrund i FNs menneskerettighedserklæring fra 1948)
1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede
menneskerettigheder, og
2. sikre, at den ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.
Arbejdstagerrettigheder (med baggrund i ILOs Erklæring om Grundlæggende
Arbejdstagerrettigheder fra 1998)
3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til
kollektiv forhandling,
4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde,
5. støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde, og
6. afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.
Miljø (med baggrund i Agenda 21 fra Rio-konferencen i 1992)
7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer,
8. tage initiativ til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed, og
9. opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
Anti-korruption (med baggrund i FNs Konvention mod Korruption fra 1996)
10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder der afpresning og
bestikkelse.
Side 16 af 18
Bilag 2: Jürgen Habermas’ offentlighedsmodel
Jürgen Habermas’ offentlighedsmodel fra 1974 skelner mellem en række samfundsområder; det
private område, det offentlige område og det statslige område. Det private område er yderligere inddelt
i en intimsfære og en socialsfære, og det offentlige område er ligeledes delt i en kulturel sfære og en
politik sfære. Til de forskellige sfærer hører bestemte institutioner og sociale aktiviteter.
Billede 1: Habersmas\' offentlighedsmodel, Habersmas, Jürgen. 1974. Set:
https://sites.google.com/site/danskfag/vaerktoejer/habermas-offentlighedsmodel. 31.5.2012. (Billede)