
Side 9 af 18
Folderen er udarbejdet med udgangspunkt i Danske Banks koncept ”Mind Your Money”, hvor målgruppen er
unge mennesker i alderen 18-25 år. For at præcisere folderens type, anvender jeg Jürgen Habermas’
offentlighedsmodel
. Ud fra denne model vurdere jeg, at folderen er en del af socialsfæren, fordi jeg har
udarbejdet den baggrund af en institution, nemlig Danske Bank. Folderen er et udtryk for bankens sociale
aktivitet idet den har betydning for kundernes privatøkonomi og bankens salg af serviceydelser. Afsenderen af
folderen er beregnet til at være Danske Bank. Folderen skal være at finde i Danske Banks afdelinger rundt
omkring i Danmark samt på diverse biblioteker, gymnasier, aftenskoler og andre institutioner, hvor de unge
opholder sig. Folderens funktion er at informere de unge om, at Danske Bank har oprettet konceptet ”Mind
Your Money”, som kan hjælpe dem med at få overblik over deres økonomi, give dem gode råd til, hvordan den
kan blive bedre samt hvordan de fremover kan styre den bedst muligt. Folderen er altså meget aktuel, da mange
unge mennesker har store gældsproblemer og mange ikke kan finde ud af at disponeret over deres penge.
Folderens øvrige emne, arbejdsløshed, er også særlig aktuelt, da arbejdsløsheden blandt unge mennesker lige i
tiden er relativ høj.
Folderen er udformet af et A4-papir, som er bukket 2 gange, altså delt op i tre dele. Forrest på folderen er der en
forside, som præciserer hvad folderen indeholder. Øverst en markeret overskrift med Mind Your Money
efterfulgt af virksomhedens slogan: ”Vælg dit næste skridt i livet og få meget ud af dine penge – og din bank”.
Åbner man derefter første side på folderen, ser man afsnittet om arbejdsløshed, som gerne skal få de unge til at
identificere sig med et problem mange kender til, ved at man enten selv er arbejdsløs eller ens venner eller
familiemedlemmer er. Denne side skal altså få de unge til at have lyst til, at læse videre i folderen. Når man så
åbner den anden side, ser man til venstre hovedoverskriften ”Mind Your Money” og derunder
mellemoverskriften: ”Hvad er dit næste skridt i livet og er du økonomisk parat”. Derefter kommer et stykke
brødtekst og baggrunden for brugt af ”Mind Your Money”. Derefter optræder en reklame bestående af et billede
med en kort billedtekst, som skal gøre det endnu mere klart for de unge, hvorfor ”Mind Your Money” er en god
idé at benytte sig af. På de to næste sider er der øverst et gennemgående billede taget fra Danske Banks
hjemmeside, som viser hvilke kategorier ”Mind Your Money” kan hjælpe med. Under billedet er der en
underoverskrift: ”Hvad hjælper Mind Your Money med?” med tilhørende brøktekst, som uddyber dette. Til sidst
er der endnu en underoverskrift: ”Kontakt”, som uddyber hvor man kan læse mere og få svar på sine eventuelle
spørgsmål. Bagerst på folderen finder man yderligere information om Danske Bank. Det gennemgående blå
farvetema er valgt, fordi den symboliserer stabilitet, loyalitet, uskyldighed, ærlighed og troværdighed – og i en
tid med finanskrise er dette en god ting, at få sine kunder til at føle. Det er højest sandsynligt derfor, at 4 ud af
de 5 største danske bankers hjemmeside er blå, nemlig både Danske Banks, Nordeas, Ny Kredits, og
Sydbanks.
Selve layoutet er udformet således at det fremstår enkelt, men alligevel fangende og indbydende.
Se bilag 2.
www.owix.dk: Farvesymbolik - hvad betyder farven?. Udgivet af Morten Kaltoft. Sidst opdateret: 04.3.2010.
Internetadresse: http://owix.dk/artikler/farvesymbolik-hjemmeside/ - Besøgt d. 31.5.2012 (Internet)