Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Engelsk A, Samfundsfag B
Studieretningsprojekt 3. g
Engelsk (A), Samfundsfag (B)
Omr
˚
ade: George Orwell 1984 (1949)
STX 3.g
3. b, SAG
20. december 2011
1
Abstract
This paper examines the features of a surveillence so ciety, the effect of surveillence
on the individual, and the role of language in legitimating surveillence. Social
theories by Michel Foucault dealing with discipline, the social construction, and
the concept of power-knowledge, form the basis of an analysis of “1984” by George
Orwell. Finally, the study provides a discussion of the challenges facing the Danish
democracy in relation to the still more continuously accepted control and loss of
privacy.
The analysis points out certain panoptic techniques used for disciplining and
regulating the population of Oceania and shows that the individual is extremely
affected by surveillence. By further examining the social construction on which the
power of the party is based upon, it is shown that language plays a large part in
forming the world and forcing people to accept the ideological discourse.
The discussion indicates several similarities to the society of “1984” in terms
of justifying surveillence and the role of terror in these arguments, although not
nearly as extreme. In conclusion, although society is founded upon democratic
values and laws, it’s still necessary to be critical towards the use of surveillence as
an easy and affordable solution for prevention of difficult issues.
2
Indhold
1 Indledning 4
1.1 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2 Michel Foucault om disciplinering, magt og diskurs 5
2.1 Panoptismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2.2 Disciplinering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.3 Den sociale konstruktion magt, viden og subjektivisering . . . . 7
2.4 Teoriens gyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
3 Det ultimative overv˚agningssamfund 9
3.1 Introduktion til roman og genre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
3.2 Adfærdsregulering og disciplinering i “1984” . . . . . . . . . . . . 10
3.3 Modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
3.4 Newspeak sproget som virkelighedskonstruerende . . . . . . . . 13
3.5 Doublethink om fortiden, krigen og virkeligheden . . . . . . . . 14
3.6 Den ultimative advarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
4 Overv˚agning Big Brother eller Big Mother? 17
4.1 Introduktion til overv˚agning og retsprincipper . . . . . . . . . . . 17
4.2 Afvigerne og den forebyggende effekt . . . . . . . . . . . . . . . . 18
4.3 Sikkerhed eller fravær af frihed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
4.4 Terrorargumentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
4.5 Den naturlige tilvending . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
4.6 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5 Konklusion 23
3
1 Indledning
“Big Brother is Watching You.” De fleste kender sikkert citatet fra George Orwells
dystopiske roman “1984”, som skildrer et totalitært samfund, hvor individet er
under konstant overv˚agning, og hvor det totalitære partis magt over individet er
ubegrænset. Dette dystre scenarie ligger umiddelbart langt fra det danske demo-
krati, der bygger p˚a den enkelte borgers retssikkerhed, personlige frihed og den
private ejendomsret. Ikke desto mindre, oplever danskerne en konstant stigende
overv˚agning. Med kameraer p˚a togstationer, i banken og i indkøbscentre, samt
elektronikkens muligheder for at registrere og gemme personlige oplysninger fra
vores søgninger p˚a internettet, forbrug af kreditkort, og endda vores SMS-beskeder,
nærmer vi os de hidtil mest overv˚agede lande som England og USA. Mens den gen-
nemsnitlige dansker knap nok tænker over overv˚agningen eller m˚aske ligefrem er
tilfreds hermed, fordi de ikke har noget at skjule, foreg˚ar der i medierne en omfat-
tende og stigende debat om grænser. Grænser mellem sikkerhed og frihed, mellem
fællesskab og individ, og den stadig frygt for, at vi m˚aske ogs˚a en dag vil ende med
at elske Big Brother.
Men er overv˚agning den truende Big Brother, som holder øje med os, eller de-
rimod en omsorgsfuld Big Mother, der beskytter os imod trusler? Hvordan legit-
imeres overv˚agning i den tilsyneladende tilfredse befolkning, og er der nogen grund
til at antage, at vi nærmer os et overv˚agningssamfund? Det vil blive diskuteret i
følgende opgave gennem en analyse af “1984”
1
og et blik p˚a debatten i det danske
samfund anno 2011.
En redegørelse for Michel Foucaults karakteristik af den disciplinære overv˚agning
tjener som udgangspunkt for en analyse af George Orwells “1984” med fokus p˚a
adfærdsreguleringen af individet i samfundet. Herudover vil der ligge et fokus p˚a
sproget newsp eak og den diskurs, der herigennem opfordres til. Til sidst foretages
en diskussion om, hvorvidt overv˚agning kan siges at true det liberale demokrati med
udgangspunkt i, hvordan overv˚agning legitimeres og kritiseres gennem forskellige
diskurser.
1
Bemærk venligst, at jeg pga. mit synshandicap kan have vanskeligt ved at henvise p˚a mindre
niveauer end hele sider, og visse sidetal kan afvige fra papirudgaven af “1984”, hvilket jeg beder
om, at der m˚a blive taget jde for i bedømmelsen af opgaven.
4
1.1 Metode
Eftersom opgaven i den samfundsfaglige diskussion hovedsageligt vil fokusere p˚a
den debat, den stigende overv˚agning giver anledning til, vil der i opgaven blive
benyttet en kvalitativ diskursanalyse. Denne er relevant, eftersom den giver et
nuanceret billede af forskellige holdninger blandt politikere og eksperter p˚a om-
r˚adet. Dog giver den kvalitative metode ikke det generelle, statistiske overblik,
hvorfor det er dvendigt at referere til kvantitativ data som supplement og op-
bakning til diskursanalysen.
2 Michel Foucault om disciplinering, magt og
diskurs
Den franske sociolog, Michel Foucault har i sit forfatterskab beskæftiget sig med
mange tematikker og har ikke udviklet en færdig teori. Derfor vil der i det føl-
gende redegøres for nogle relevante so ciale teorier, som giver en karakteristik af et
overv˚agningssamfund. Michel Foucault opfatter overv˚agning som en del af en større
disciplineringsproces, som finder sted i enhver moderne institution. I det følgende,
vil der blive redegjort for panoptismen, som kan opfattes som en bevidst over-
v˚agningsmekanisme, den mest ekstreme magtudøvelse og overv˚agning, der finder
sted, samt derefter en mere generel karakteristik af disciplineringsapparatet.
2.1 Panoptismen
Fremkomsten af det moderne fængsel markerer if. Foucault et perspektivskifte i
strafferettens historie fra den korporlige pinestraf til disciplineringen, hvis m˚al ikke
blot er at straffe og udelukke individet, men dertil ogs˚a at resocialisere og normalis-
ere det [19, s. 331]. Som billede p˚a, hvordan overv˚agning bevidst og ubevidst kan
adfærdsregulere individet, bruger Foucault Panopticon en bygning, som filosof-
fen Jeremy Bentham udformede som model og metafor for det moderne fængsel.
Bygningen bestod af en ringformet periferi med celler rundt om et t˚arn i midten,
hvorfra alle cellerne kunne overv˚ages gennem t˚arnets vinduer, som var indrettede
s˚aledes, at fangen altid var i fuld belysning. S˚aledes kunne disciplineringen opti-
meres, idet en enkel person kunne overv˚age et større antal individer, uden selv at
5
blive set af de overv˚agede. P˚a samme m˚ade, m˚atte individet konstant adfærds-
regulere sig ud fra det princip, at han n˚ar som helst kunne blive overv˚aget. I den
forbindelse, taler Foucault om, at magten f˚ar en “automatisk funktion”, eftersom
den ikke behøver at manifestere sig i form af en fysisk tilstedeværelse eller han-
dling, men derimod blot i en kontrollerende, permanent bevidsthed om muligheden
for at blive overv˚aget [14, s. 217].
“Panoptikon er en maskine til at adskille parret se-blive set: i den peri-
fere ring ses man fuldstændigt uden nogensinde at se nogen, og i det
centrale t˚arn ser man alt uden nogensinde at blive set.” [14, s. 218]
“Den, der befinder sig i et synsfelt, og som er klar over det, tager
magtens tvang p˚a sig. Han lader den spontant virke p˚a ham selv. Han
indskriver i sig selv den magtrelation, hvori han selv spiller begge roller.
Han bliver oprindelsen til sin egen underkastelse. Af samme grund kan
den ydre magt lette sig for sin fysiske tyngde.” [14, s. 219]
2.2 Disciplinering
Dette panoptiske apparat kan forst˚as som en metafor for alle institutioner, der kan
finde p˚a at indsamle oplysninger og gøre brug af disciplinering og overv˚agning [19,
s. 332]. Disciplineringen er som tidligere nævnt en del af et mere omfattende og
abstrakt magtbegreb, som der i det følgende kort vil blive redegjort for.
Foucault opfatter ikke magten som udspringende fra eller tilhørende en bestemt
institution, hvorfra alle andre magtrelationer etableres. Magten er derimod en
grundkomponent i enhver social relation; f.eks. mellem lærer og elev, læge og pa-
tient, forældre og barn m.fl. og udøves snarere via kontrol og normalisering frem
for lovstiftede principper [19, s. 334]. Magten virker adfærdsregulerende, i det den
kategoriserer og placerer individet i subjektpositioner. Subjektpositioner er et be-
greb indenfor socialkonstruktionismen og bygger grundlæggende p˚a en opfattelse
af, at socialiseringen af individet skabes indenfor forskellige historisk og kulturelt
bestemte rammer og diskurser, og at den derfor kun kan skabes i samvær med
andre (se evt. uddybning i afsnit 2.3). Denne magtanalytik danner baggrunden for
6
Foucaults udlægning af disciplineringen den kontrollerende og normaliserende
overv˚agning, som han mener gennemsyrer det vestlige samfund [19, s. 335].
I Foucaults optik, er alle disciplinerende institutioner mindre ekstreme varia-
tioner af fængslet, som udover at være et strafferetsligt apparat ogs˚a er et system
af normer og regler for, hvad der er acceptab el opførsel [19, s. 335]. P˚a den m˚ade
bevirker overv˚agningen fra f.eks. lægen, fabriksejeren, skolelæreren m.fl., at indi-
viderne automatisk overholder det etablerede system af normer. Udover, at indi-
videt bliver genstand for disse institutioners overv˚agning, medfører magtudøvelsen
yderligere, at individet overv˚ager sig selv for at holde øje med, om det kan kat-
egoriseres udenfor normalen. P˚a den m˚ade, kan man sige, at individet b˚ade er
genstand for en objektiverende og subjektiverende overv˚agning [14, s. 211].
Kendetegnene for denne disciplinering er bl.a. den hierarkiske inddeling, hvor in-
dividerne tildeles en bestemt plads i en rangorden udarbejdet efter visse kriterier,
samt den normaliserende sanktion [19, s. 332]. Denne sanktion fungerer som den
enkelte institutions eget strafferetslige system og tjener ligeledes til form˚alet at
gøre umiddelbare fejl og afvigelser fra normen eller reglen strafbar b˚ade juridisk
definerede love, men ogs˚a processer, som indenfor et givent normsystem betragtes
som naturlige; f.eks. læringsprocessen i skolen, hvor sanktionen best˚ar i karakter-
givning [14, s. 195]. S˚aledes er disciplineringens grundlæggende form˚al at sikre et
system af normer og regler for god opførsel, snarere end at opretholde en bestemt
lovgivning. Det drejer sig med andre ord ikke blot om selve den retslige lov, men
derimod fokuseres der p˚a en detaljeret kontrol af enhver samfundsborger, dels for
at reducere afvigere som det ses i fængsler, men ogs˚a for at regulere befolkningen.
2.3 Den sociale konstruktion magt, viden og subjektivi-
sering
I forlængelse af afsnittet om disciplineringens adfærdsregulerende virkning, er det
relevant kort at redegøre for Foucaults opfattelse af, hvordan sociale relationer
og hermed magtrelationer opst˚ar og defineres. Foucault mener, at bestemmelsen
for, hvad der falder ind under forskellige kategorier som syg, kriminel eller p˚a
anden m˚ade afviger er en social konstruktion; dvs. at det er opst˚aet p˚a bag-
grund af kulturelle og historiske forandringer. Mennesker har altid forst˚aet ver-
7
den gennem sprog og udsagn, som tilsammen danner ledende diskurser. Foucault
forst˚ar diskurser som “begrænset antal ytringer, som man kan definere muligheds-
betingelserne for.” [28, s. 19]. Indenfor et bestemt samtalerum, er der alts˚a nogle
forh˚andsvist regelrettede betingelser for, hvad der overhovedet kan ytres; f.eks. p˚a
universitetet, i medicinverdenen og i familielivet.
Disse diskurser er dannet som følge af historisk ny viden, alts˚a en viden, som
opst˚ar p˚a baggrund af nye opdagelser indenfor humanisme, teknologi og videnskab,
f.eks. medicinske undersøgelser. If. Foucault, er denne viden med til at skabe nye
menneskesyn, fordi mennesket b˚ade er vidensprocessens objekt og subjekt: Det er
b˚ade genstand for en ny viden om sig selv og omverdenen, samtidig med, at det
skal forholde sig til og underkastes denne viden. Det er denne subjektivisering, der
skaber ændrede diskurser med tilhørende sociale praksisser, som former menneskets
grænser for, hvad der overhovedet anses for gyldige udsagn, samt hvad der er
sandt indenfor historisk givne vidensregimer
2
[19, s. 335]. Det skal her pointeres,
at Foucault opfatter diskursb egrebet som noget forholdsvist strukturelt, som den
enkle aktør ikke har den store indflydelse p˚a. Der er alts˚a ingen universel given
sandhed, men diskurserne danner en forholdsvist ubrydelig ramme, som aktørerne
opfatter som evigt gyldige sandheder [16, s. 22].
Det er p˚a baggrund af disse diskursændringer, at mennesket indg˚ar i bestemte
sociale relationer og tildeles forskellige subjektp ositioner; dvs. mennesket gøres til
subjekter og tildeles bestemte pladser indenfor de sociale relationer, det indg˚ar
i, hvilket automatisk skaber magtforhold f.eks. mellem lærer/elev, læge/patient
osv. (ref. diskursteori p. 23). S˚aledes er der if. Foucault en gennemg˚aende sammen-
hæng mellem magt, viden og subjektivisering af mennesket, idet disse tre kompo-
nenter er skabere af individets sociale omverden.
“Det, der gør magten holdbar, der f˚ar os til at acceptere den, er sim-
pelthen, at den ikke tynger os som en kraft, der siger ‘nej’, men at
den gennemkrydser og producerer ting, den forleder til nydelse, vi-
densformer, den producerer diskurs ...” [28, s. 23]
2
Den ledende diskurs indenfor en bestemt historisk ep oke, kalder Foucault vidensregimer [16,
s. 22].
8
2.4 Teoriens gyldighed
Foucaults socialkonstruktionistiske id´eer er adskillige gange blevet modificerede og
videreført; bl.a. af den postmoderne sociolog Shantal Mouffe. En væsentlig forskel
p˚a de to ovennævnte diskursteoretikere er, at Mouffe i jere grad opererer med
den diskursive konflikt, kampen for at opn˚a hegemoni. I den forbindelse, er Mouffes
udvikling mere relevant i forhold til postmoderniteten, eftersom det pluralistiske
samfund opererer med et vælg af forskellige, politiske diskurser, hvilket ogs˚a gør
sig gældende i diskussionerne om overv˚agning i Danmark.
I forbindelse med Foucaults karakteristik af overv˚agning, er det vigtigt at under-
strege, at disciplineringens form˚al primært er at bidrage til forhøjelsen af borgernes
nytteværdi i forbindelse med pro duktivitet indenfor den givne institution, og at
dens fremkomst var tæt forbundet med kapitalismens udvikling [14, s. 343]. Med
Foucaults optik, opfattes den totale og detaljeret kontrol derfor i sit udgangspunkt
ikke som en undertrykkende instans, men snarere en producerende instans, der
skaber duelige samfundsborgere. Den moderne problemstilling er imidlertid, n˚ar
disciplineringen og magtudøvelsen med teknologiens fremkomst bliver s˚a ekstrem,
at den krænker de liberale frihedsrettigheder. Selvom teorien er opbygget omkring
tidligere samfundsstrukturer, kan den panoptiske model s˚aledes stadig bruges til
at karakterisere den bevidste og ubevidste adfærdsregulering, som er en del af et
overv˚agningssamfund.
3 Det ultimative overv˚agningssamfund
3.1 Introduktion til roman og genre
“1984 has come and gone, but George Orwell’s prophetic, nightmarish
vision ... is timelier than ever.” paperback cover
George Orwells dystopiske fremtidsroman, “1984” [23], udkom i 1949 og beskriver
et samfund, hvor frygt og konstant overv˚agning er en del af hverdagen, og hvor
ingen bevægelse eller ansigtsudtryk slipper forbi de altseende telescreens. Roma-
nen omhandler hovedpersonen Winston Smiths magtesløse oprør mod Big Brother
og det totalitære styre, som gennem tankepro ces, historieforfalskning og sproget
9
manipulerer med sine indbyggere og gør partiets magt uforanderlig. I romanens
slutning, ender selv Winston med at blive indoktrineret og kommer til at elske Big
Brother.
George Orwell spiller bevidst og gentagende gange p˚a læserens viden om den
utopiske, litterære tradition. For eksempel, optræder i romanens begyndelse en
tydelig modsætning mellem læserens forventninger til Winstons verden, som frem-
kaldes af ord og stednavne med positive konnotationer, “victory mansions, vic-
tory Jin, Big Brother”, og Oceanias
3
dystre og kolde fremtoning, der beskrives
i et nøgternt og faktuelt sprog; bl.a. beskrives Winstons bygning, Victory Man-
sions som støvet, elevatoren og elektriciteten er defekt, og citatet “Big Brother is
Watching You” [23, s. 3] gør ogs˚a indtryk af at tilhøre et truende miljø. Denne
modsætning mellem de sproglige formuleringer og Winstons betragtninger af sit
miljø er gennemg˚aende i romanen og giver Winstons kamp mod partiets allest-
edsnærværende magt en ironisk og h˚abløs karakter. Romanen omvender s˚aledes
forestillingen om utopien til dystopi og beskriver den pris, mennesket risikerer at
betale for det perfekte samfund.
3.2 Adfærdsregulering og disciplinering i “1984”
I “1984”, stifter vi allerede p˚a første side bekendtskab med en række formelle og
uformelle overv˚agningsinstanser, som har til form˚al at kontrollere Oceanias indbyg-
gere og adfærdsregulere dem til at elske partiet og hade dets fjender. Telescreenen,
som udgør den ene væg af ethvert offentligt og privat rum, samt de mange plakater
med den advarende p˚askrift: “BIG BROTHER IS WATCHING YOU”, fungerer
begge som symboler p˚a, at ethvert individ i princippet altid overv˚ages og derfor
m˚a regulere sig derefter.
“You had to live did live, from habit that became instinct in the
assumption that every sound you made was overheard, and, except in
darkness, every movement scrutinized.” [23, s. 5]
3
Oceania:
´
En af verdens tre superstater med hovedstaden London. De andre superstater er
b enævnt Eurasia og Eastasia, og til sammen omfatter de hele verden. [23, s. 234].
10
Reguleringen kommer bl.a. til udtryk ved, at Oceanias indbyggere m˚a bære et
bestemt ansigtsudtryk og kontrollere deres vejrtrækning, og selv et hurtigt bank-
ende hjerte, nervøse trækninger eller Winstons bortvendte ryg, da han skriver
‘DOWN WITH BIG BROTHER’ i sin dagbog [23, s. 23], kan virke som en farlig
risiko at tage. Winston m˚a derfor omhyggeligt kontrollere sine impulser i sin mod-
stand mod partiet, hvilket han især finder svært, da han opdager et bevismateriale
p˚a en falsk anklage mod tre tidligere partimedlemmer.
“To keep your face expressionless was not difficult, and even your
breathing could be controlled, with an effort: but you could not control
the beating of your heart ...” [23, s. 100]
P˚a den m˚ade, disciplineres Oceanias indbyggere, i tr˚ad med Foucaults teorier (jf.
afsnit 2.1) mod en disciplinering og normalisering s˚a ekstrem, at der opmuntres til
total ensretning. Via. telescreenen, kan der opn˚as et overblik over hver indbygger,
som s˚a at sige er lukket inde i sin egen panoptiske celle, hvorfra hans adfærd je
kontrolleres efter partiets ønsker. Oceanias formelle, sanktionerende magt, tanke-
politiet,
4
har til opgave at gøre adfærdsafvigelser strafbare ikke p˚a baggrund af
love, siden disse ikke længere eksisterer, men derimod blot de allermindste ten-
denser til, at naturlig, instinktiv vane, tanke og opførsel frafalder; f.eks. Winstons
køb af en dagbog fra en antikvitetsshop.
“This was not illegal (nothing was illegal, since there were no longer
any laws), but if detected it was reasonably certain that it would be
punished by death ...” [23, s. 9]
Big Brother bliver s˚aledes ogs˚a et symbol p˚a magtens automatiske funktion, efter-
som det med vilje er uklart, om Big Brother eksisterer fysisk, eller om hans ansigt
og navn blot er en kontinuerlig p˚amindelse om overv˚agningen. Det sidste er mest
sandsynligt, eftersom vi erfarer, at Big Brother er udødelig [23, s. 327]. Udover, at
Oceanias indbyggere konstant er bevidste om overv˚agningen og de sanktioner, den
medfører, har de ogs˚a selv en normaliserende virkning p˚a hinanden i forhold til de
magtrelationer, de indg˚ar i (jf. afsnit 2.2). Den almene borger er nemlig berettiget,
4
Tankepolitiet er min oversættelse af “The Thought Police”.
11
nærmest forpligtet, til at rapportere om mistænkelig adfærd, hvilket ligeledes med-
fører en mere eller mindre bevidst adfærdsregulering. Der er gentagende eksempler
p˚a, hvordan dette har en adfærdsregulerende effekt; f.eks., da Winston f˚ar øje p˚a
Julia og viser en grundlæggende mistillid til hende.
“Probably she was not actually a member of the Thought Police, but
then it was precisely the amateur spy who was the greatest danger of
all.” [23, s. 78]
Derudover ses eksempler p˚a, at selv børnene overv˚ager deres forældre; navnlig bliv-
er Mr. Parsons rapporteret til tankepolitiet af sin syv˚arige datter for at sige “Down
With Big Brother” i søvne og s˚aledes gøre et ubevidst oprør mod partiet. Samtidig
er han s˚a reguleret, at han instinktivt reagerer ved at udtrykke stolthed af sine
børn overfor Winston, selvom hans ihærdige bestræbelser kan virke utroværdigt
p˚a læseren.
It was my little daughter,
said Parsons with a sort of doleful pride.
(...)
Pretty smart for a nipper of seven, eh? I don’t bear her any grudge
for it. In fact I’m proud of her. It shows I brought her up in the right
spirit, anyway.
[23, s. 295]
3.3 Modstand
Det er s˚aledes klart, at det mest rationelle at gøre i Oceania er at normalisere sig
efter partiets ønsker. Winston og Julia er imidlertid modstandere og handler efter
deres intuition, dog fuldt bevidste om deres uundg˚aelige skæbne.
“We are the dead. Our only true life is in the future.” [23, s. 222]
Dog er karakteren af deres modstand vidt forskellig: Winston er den ultimative ide-
alist, der vil gøre op med selve magtstrukturen. Han tillægger i den forbindelse det
umiddelbart ligegyldige proletariat stor betydning og taler med en næsten marx-
istisk retorik om den dag, de bliver bevidste [23, s. 90]. Den lidt mere rationelle
og realistiske Julia, har ingen intentioner om et direkte oprør mod samfundsstruk-
turen, men gør i stedet blot modstand mod en række af partiets forbud, s˚asom
12
fysisk intimitet. Hun p ersonificerer individet, der p˚a den ene side accepterer parti-
ets struktur og vælger at g˚a efter sine umiddelbare instinkter, men p˚a den anden
side, adfærdsregulerer hun sig s˚aledes, at ingen umiddelbart tror, hun er mod-
stander. Dette kan f.eks. ses ved, at hun ingen interesse har for fortiden før partiet,
og hun accepterer mange af deres doktriner [23, s. 194]. S˚aledes kan man hævde,
at menneskesynet ligger fint i forlængelse af Michel Foucaults syn p˚a aktøren, der
altid vil være underlagt en struktur p˚a baggrund af de eksisterende magtrelationer,
der dannes af sproget og virkelighedsopfattelsen.
3.4 Newspeak sproget som virkelighedskonstruerende
Karakteristisk for romanen er dens udførlige beskrivelser af sprogets og tankens
rolle i konstruktionen af en given virkelighed. For at blive ved magten, er det par-
tiets intention at kontrollere indbyggernes tankevirksomhed, hvilket kan opn˚as ved
at opbygge et nyt sprog, newspeak, som skal være standard kommunikationsmedie
i 2050 og alts˚a ikke er fuldt implementeret i “1984”. Sprogets form˚al er via ind-
snævring af begreber og nuancer at sikre, at det kun er muligt at tænke indenfor
partiets diskurs [23, s. 376-377].
Et væsentligt træk ved newspeak er dets brug af eufemismer; dvs. at overføre
ord med positive konnotationer til koncepter, der oprindeligt medfører negative
associationer, samt ved at simplificere og eliminere sprogets nuancer og udtryks-
former. Eksempler p˚a euphomismer er navnene p˚a de fire ministerier, Ministery
of truth, peace, love og plenty, som netop repræsenterer det modsatte af, hvad de
foregiver; løgne, krig, tortur og fattigdom [23, s. 273]. I newspeak er de ydermere
forkortede til minitru, minipax, minilove og miniplenty, hvilket er tænkt som en
m˚ade at mindske eventuelle associationer, som de enkelte ord kan medføre, evt.
pegende i retning af andre diskurser. Samme princip gælder for English Socialism,
som er konceptet bag partiets ideologi. Mens English Socialism bringer associa-
tioner om socialisme og tilhørende ord bærende i en so cialistisk diskurs; lighed,
solidaritet m.m., er Ingsoc mere subtilt og rummer ingen umiddelbare konnota-
tioner. Ved at udelade og begrænse tankens udfoldelse, bidrages der alts˚a til at
mindske hjerneaktiviteten, s˚aledes, at indbyggerne blot ytrer bevidstløse, automa-
tiske universaliteter, som ikke kan diskuteres. Dette kan bekræftes af nedenst˚aende
citat fra en samtale mellem Winston og newspeak-eksperten Syme, hvis forsvinden
13
Winston forudsiger netop pga. hans klare bevidsthed:
Orthodoxy means not thinking not needing to think. Orthodoxy is
unconsciousness.
[23, s. 68]
Dette forklarer ligeledes partiets slogan “Ignorance is Strength”, eftersom bevidst-
løsheden forudsætter partiets fortsatte magt.
Et eksempel p˚a ord, som selv i deres denotative betydninger er positive, men
pludselig kun kan ytres til ganske bestemte koncepter er “goodthink” og dets mod-
sætning “crimethink”. “At tænke godt” m˚a sædvanligvis betragtes som et ekstremt
udefineret adjektiv, som i diskursiv sammenhæng er en flydende betegner. Her
betyder det ganske enkelt at tænke efter partiets ideologiske diskurs, som bl.a.
indebærer, at “frihed” i dets politiske betydning bliver et afskaffet begreb. Dette
demonstrerer Orwell tydeligt i sit appendix om newspeak, i hvilket han inkluderer
en passage om “frihed og retfærdighed” fra den amerikanske uafhængighedserk-
læring, for derefter at oversætte hele passagen til ordet“crimethink”[23, s. 391-392].
Uafhængighedserklæringen, som indeholder ord baseret p˚a en liberal og demokratisk
diskurs konstrueret omkring “freedom” og “the right of the people”, stemmer ikke
overens med partiets ideologi og den virkelighed, partiet kontrollerer, hvorfor det
ophører med at eksistere. S˚aledes bliver tankesættet, som er konstrueret omkring
en frihedsdiskurs, irrelevant og endda komplet umulig at formulere.
3.5 Doublethink om fortiden, krigen og virkeligheden
Forud for den totale opløsning af andre diskurser end partiets gennem newspeak,
g˚ar doublethink et ord, der oversættes til “virkelighedskontrol”. Konceptet g˚ar
ud p˚a at snyde sin egen bevidsthed til at opfatte alt, hvad partiet siger, som sandt,
uanset, hvilke selvmodsigelser, logisk ugyldige naturlove og ikke-historiske fakta,
det medfører [23, s. 44]. Alene det, at der findes et specifikt newspeak ord for
konceptet gør, at det er en naturlig del af partiets diskurs.
Historieforfalskningen og manipulationen af dokumentation opleves gennem Win-
stons job i the Ministery of Truth, som tilpasser fortidens begivenheder til nuti-
dens resultater, hvilket gør partiets slogan: “Who controls the present, controls
14
the past” sandt. Forfalskningen ses bl.a. i Oceanias vedvarende krig mod ´en af
de andre superstater, Eurasia eller Eastasia og i alliance med den anden. Selvom
krigen konstant skifter, vil dokumenterne vise, at krigen altid har været mod den
samme fjende, og Oceanias indbyggere tilpasser sig denne viden og forkaster deres
tidligere viden [23, s. 229].
“The enemy of the moment always represented absolute evil, and it
followed that any past or future agreement with him was impossible.”
[23, s. 43]
Derfor giver sloganet “War is Peace” ligeledes mening via doublethink: For det
første, fordi det kræver, at man i partiets diskurs forholder sig til krigen som en
dvendig og endog positiv livsbetingelse, fordi, det i diskursen sammenlignes med
fred. For det andet, fordi krigen s˚aledes bliver noget konstant og nærværende og
bruges til at fremkalde angst i befolkningen gennem jævne rapporter fra frontlin-
jen og udvikling i krigens fremgang, selvom ingen af de tre superstater reelt kan
sejre over de andre [23, s. 236]. Krigen bliver hermed, ligesom de regelmæssige
forsvindinger (‘vaporisations’) en del af partiets opretholdelse af magten. Dette
understreges yderligere af, at Julia ikke tror p˚a, at krigen reelt sker [23, s. 194].
Doublethink bruges ligeledes i mere underfundige, sproglige sammenhænge. Navn-
ligt fremg˚ar det, at man p˚a den ene side tror p˚a partiet som demokratiets beskyt-
tere, mens man samtidig tror p˚a, at det er umuligt at indføre demokrati [23, s. 44].
P˚a samme m˚ade kræver partisloganet “Freedom is Slavery”, at man forst˚ar prin-
cipperne for frihed, som det foreskrives i den demokratiske diskurs, mens man
samtidig tillægger “Slavery” positive konnotationer i partiets egen diskurs.
Meget i tr˚ad med den socialkonstruktionistiske teori (jf. afsnit 2.3.), beskrives
den menneskelige virkelighed som værende et resultat af sin egen hjerne og hukom-
melse, som partiet kontrollerer og konstruerer. S˚aledes bliver Winston tortureret
for at fastholde en uafhængig virkelighed og en tro p˚a historiske fakta, hvilket
kommer til udtryk i følgende citat:
“The stars can be near or distant, according as we need them. Do you
suppose our mathmaticians are unequal to that? Have you forgotten
doublethink?” [23, s. 335]
15
Rent symbolsk, sejrer denne virkelighedsopfattelse over Winston i det øjeblik, pa-
pirvægten, som Winston købte fra en antikvarbutik, smadres under hans arresta-
tion, eftersom denne symboliserer bevarelsen af fast viden om virkeligheden og
fortiden [23, s. 280].
3.6 Den ultimative advarsel
Winston erfarer igennem romanen, at partiet altid vil forblive ved magten, og at
han selv ikke blot vil acceptere, men ogs˚a billige dette faktum. Citatet nedenfor,
en samtale mellem O’Brien og Winston, er ikke til at misforst˚a:
Everything will b e dead inside you. Never again will you be capable of
love, or friendship, or joy of living, or laughter, or curiosity, or courage,
or integrity. You will be hollow. We shall squeeze you empty, and then
we shall fill you with ourselves.
[23, s. 323]
Ikke alene intellektuelt, men ogs˚a følelsesmæssigt f˚ar tankepolitiet til sidst ned-
brudt Winstons modstand, bl.a. ved hjælp af tortur i Room 101, hvor han under-
kastes sin værste frygt i verden. Dette f˚ar ham til at bønfalde sine bødler om at
lade ham løs og i stedet torturere Julia, hvilket er bogens ultimative ironi, eftersom
dette angiveligt var det eneste, Winston og Julia ikke troede muligt om partiet
at det kunne forhindre, at Julia og Winston stadig ville nære følelser for hinanden
og inderst inde hade Big Brother:
They can’t get inside you. If you can feel that staying human is
worth while, even when it can’t have any result whatever, you’ve beaten
them.
[23, s. 210]
Winston er s˚aledes blevet indoktrineret s˚a komplet, at han i romanens slutning
ikke har andet end partiets virkelighedsopfattelse og ikke er i stand til andet end
at elske Big Brother:
“He had won the victory over himself. He loved Big Brother.”[23, s. 376]
16
Selvom frygten for totalitarisme i jere grad var til stede p˚a Orwells tid end i
dag, fungerer romanen endnu som en advarsel til menneskeheden om muligheden
for et dominerende magtmaskineri, der med h˚ard h˚and styrer alle dele af samfun-
det. Alene Winstons efternavn vidner om Orwells intention med romanen. Smith
er et af de mest benyttede engelske navne [22], og Winston er den person, som
alle betragtninger g˚ar igennem og hermed udgør et naturligt led mellem læseren
og Oceania, som gør læseren i stand til at identificere sig med Winstons tanker,
hans oprør og indignation, som i romanens ende viser sig at være nytteløs. Orwells
m˚al er s˚aledes ikke blot at advare imod autoritære regimer, men derimod at ad-
vare mod vores egen tankeproces, der i demokratiske lande kan føre til, at man
accepterer en stigende overv˚agning.
4 Overv˚agning Big Brother eller Big Mother?
4.1 Introduktion til overv˚agning og retsprincipper
Overv˚agning er med informationssamfundets teknologiske muligheder blevet et
vidt begreb, som dels omfatter tv-overv˚agning, dels den konstante registrering af
oplysninger, som finder sted med vores stigende forbrug af elektronisk udstyr. Alene
i 2010, blev den almindelige dansker registreret ca. 100.000 gange [10], og antallet
af kameraer ansl˚as til ca. 1 pr. 15 indbyggere i 2011 [25]. Med dette tal er Danmark
kommet p˚a jde med England mht. tv-overv˚agning. Overv˚agningen øges konstant
ved modificeringer af div. lovgivninger p˚a omr˚adet, navnlig retsplejeloven, per-
sondataloven
5
og straffeloven. Umiddelbart efter terrorangrebene p˚a henholdsvist
World Trade Center i 2001 og London i 2006, indførte Politiets Efterretningstjen-
este en anti-terrorpakke, der giver politiet adgang til flere personoplysninger; f.eks.
via. registrering af mobilens position, muligheder for telefonaflytning, samt en sti-
gende registrering af b orgeren p˚a internettet. I 2008 tr˚adte ligeledes yderligere
love om tv-overv˚agning i kraft, som gør det muligt at overv˚age f.eks. indgange
til banker, hoteller og butikker med det form˚al at være kriminalitetsbekæmpende.
Videregivning af optagelser m˚a kun ske ved personens samtykke, m˚a jst gemmes
5
Persondataloven: Et sæt af love, der har til form˚al at sikre beskyttelse af registrerede per-
sonoplysninger. Her fastsl˚as det f.eks., hvor længe, optagelser m˚a arkiveres og til hvem, de m˚a
videregives. [3, s. 217].
17
i 30 dage og m˚a kun ses igennem, hvis der er et sagligt form˚al [3, s. 223]. Denne
lov fik yderligere Privacy International til at placere Danmark under kategorien
“samfund med udbredt overv˚agning” [5].
Af beskrivelsen ovenfor fremg˚ar det s˚aledes, at der i modsætning til samfun-
det i “1984” finder en omfattende retslig regulering sted, med udgangspunkt i
de demokratiske retsprincipper og privatlivsbeskyttelse i forbindelse med bestem-
melser for, hvor der kan overv˚ages og hvordan oplysningerne videregives. Dog er
spørgsm˚alet om overv˚agningens reelle konsekvenser mere relevant end nogensinde,
eftersom teknologiens stigende muligheder kan medføre en øget overv˚agning, som
rykker privatlivets grænser. Af en større, sammenlignende undersøgelse fra 1999-
2004, fremg˚ar det imidlertid, at danskernes holdning til overv˚agning langt hen
ad vejen er positiv; f.eks. er godt 97% i 2004 positive overfor tv-overv˚agning et
eller flere steder; dette gælder især banker, posthuse, tankstationer og butikker, og
godt halvdelen af befolkningen er positivt stemte overfor tv-overv˚agningens øgede
udbredelse. Jo længere, man bevæger sig indenfor befolkningens private sfære, jo
mere tager folk afstand fra overv˚agning. En fjerdedel synes dog fortsat, at det er
OK p˚a arbejdspladsen, i fitness-centret m.m. [12, s. 10].
4.2 Afvigerne og den forebyggende effekt
Overv˚agning i Danmark kan, set i lyset af Foucault, karakteriseres ved, at den
er hierarkisk og ikke indebærer personlige relationer mellem de implicerede [3,
s. 217]. Derimod opretholder den en magtrelation, som er væsentlig mere abstrakt
og usynlig for borgerne end f.eks. vagten eller politibetjenten, selvom den ikke desto
mindre er langt mere effektiv, giver et større overblik og derved kan f˚a en større dis-
ciplinerende effekt p˚a de s˚akaldte afvigere. Overv˚agningen fungerer s˚aledes ganske
rigtigt i overensstemmelse med Foucaults panoptiske model, i det dens form˚al er
normalisering af afvigerne, hvilket gøres via en abstrakt og automatiseret magt,
der s˚a at sige kastes tilbage p˚a individet. Dog sker dette med en væsentlig min-
dre bedømmende effekt end i Orwells dystopi, idet afvigeren karakteriseres ud fra
en menneskerettighedsdiskurs, der s˚aledes koncentrerer sig om grupper af krim-
inelle og s˚akaldte sociale bedragere, der vil yde vold mod det enkelte individ eller
demokratiet som i terrorismens tilfælde. En forklaring p˚a danskernes tilfredshed
til trods for mulighederne for disciplinering, kan s˚aledes ogs˚a være, at den ikke
18
konkret udfoldes i en magtrelation og er m˚alrettet p˚a en ganske bestemt gruppe
af afvigere, som den gennemsnitlige dansker ikke identificerer sig med.
En væsentlig forudsætning for forebyggelse af kriminalitet er da ogs˚a, at der
formidles om tilstedeværelsen af et overv˚agningskamera indenfor et defineret om-
r˚ade, s˚a den kriminelle s˚afremt, han er rationelt tænkende og ikke ønsker at blive
fanget kan inkludere overv˚agningen som et risikomoment [12, s. 4]. Dog lader
det til, at overv˚agning kun i begrænset omfang kan virke kriminalpræventivt [12,
s. 3], hvilket er bemærkelsesværdigt, eftersom de hyppigste begrundelser, der gives
for tilfredsheden med tv-overv˚agning er en større følelse af tryghed, samt i 56% af
de adspurgtes tilfælde, at det forebygger kriminalitet [12, s. 11]. Danskerne giver
tilsyneladende gerne en del af deres privatliv væk for øget tryghed, og i det føl-
gende diskuteres fremtrædende diskurser, for at illustrere debattens udformning i
forhold til overv˚agning.
4.3 Sikkerhed eller fravær af frihed?
Som tidligere nævnt, er den ledende diskurs i befolkningen, samt fra fortalere for
overv˚agningen en sikkerhedsdiskurs, der især artikuleres omkring en opfattelse af
autoriteter, s˚asom politiet, som en tryghedsskabende instans, hvis kontrol er til
gavn for den almene borger [7]. Et væsentligt argument for den øgede overv˚agning
er s˚aledes, at den beskytter borgerne imod fare; f.eks. bandeskyderi, menneske-
handel, røverier og ikke mindst terrortruslen. Den mindskede kontrol med politiets
efterretningstjeneste begrundes med, at det er en praktisk forenkling, der bidrager
til, at politiet nemmere kan udføre deres arbejde [7]. Dens nodalpunkter best˚ar
alts˚a hovedsageligt af positivt ladede ord, som har at gøre med borgernes tryghed.
Overfor denne diskurs, st˚ar imidlertid en friheds- og retsdiskurs, som dannes ud
fra et liberalt begrebssystem. Den individuelle frihed trues hermed af den stigende
kontrol, som ses som en hindring for demokratiets udfoldelse og et udtryk for en
forværret retsstat [15]. Form˚alet i denne moddiskurs er tydeligvis at angribe den
hegemoniske tryghedsdiskurs, hvilket gøres i adskillige antagonismer, hvori Dan-
mark sammenlignes med den magtudøvelse, der finder sted i totalitære stater [25].
Karakteristisk for de kritiske argumenter er, at de ikke kun anvender negative ord
p˚a tryghedsdiskursen, men ligeledes finder deres belæg i lovgivning og statistikker;
19
f.eks. n˚ar der argumenteres for, at overv˚agningen skaber en “falsk tryghed” i be-
folkningen, eftersom b˚ade statistiske undersøgelser og eksperter peger p˚a, at den
impulsive, personfarlige kriminalitet sjældent forebygges med overv˚agning alene
[8]. Det samme er tilfældet, n˚ar terrorloven fra 2006 kritiseres for at være mod
grundlæggende retsprincipper, navnlig, at alle myndigheder bør være under dom-
stolens kontrol [15]. Dette giver sikkerhedsdiskursen et problem, eftersom den hov-
edsageligt henter belæg i borgernes sikkerhed overfor fare, samt f˚atallige oplevelser
af, at kriminalitet kan forebygges af overv˚agning [8].
4.4 Terrorargumentet
Som tidligere nævnt, er trusselsargumentet om især terror et væsentligt nodalpunkt
indenfor sikkerhedsdiskursen. I forhold til “1984” ligger her en hvis lighed med
Orwells omtale af krigen som noget konstant, nærværende og farligt, selvom den
reelt ikke kan dokumenteres at eksistere. I Danmark har der hverken før eller
efter udbygningen af sikkerheden fundet terrorangreb sted, men trods dette, gøres
truslen nærværende og farlig gennem mediernes skildringer af terrorens udslag.
Terrorargumentet angribes dog ogs˚a fra Datatilsynet
6
og privatlivsforekæmpere
som værende et alt for forenklet og ˚abenlyst argument for en øget overv˚agning [2].
Derudover skal det nævnes, at der senest er fremsat en række lovforslag, som poli-
tiet og PET har udtalt ikke er dvendige for yderligere opklaring af sager; f.eks.
at politiet kunne foretage telefonaflytning uden dommerkendelse siden 2009 [7].
Dette kunne tyde p˚a, at der ogs˚a kan ligge andre form˚al til grund for overv˚agnin-
gen, f.eks. kunne en forklaring ligge i et strategisk forsøg fra de ledende politikere
om at sende et signal til befolkningen om tryghed ved at foretage hurtige, konkrete
handlinger. Dette argument kan bakkes op af, at skepticismen overfor overv˚agning
ser ud til at være tværideologisk og tilsyneladende bunder i en almen interesse
i at forsvare demokratiet i al almindelighed. F.eks. er en gentagende socialistisk
diskurs, at overv˚agning er en simplificeret reaktion p˚a samfundets fælles problemer,
og at man i stedet skal forebygge kriminalitet med sociale tiltag [6, s. 16].
6
Datatilsynet fører tilsyn og kontrol med, at reglerne om persondata overholdes [3, s. 217].
20
4.5 Den naturlige tilvending
Det er netop accepten af terrorargumentet, der f˚ar eksperter og forskere til at rea-
gere [25]. Indtil videre, har terrortruslen og den dertil førende regulering af˚abenlyse
afvigere været overv˚agningens omdrejningspunkt, men samtidig kan terrortrussel-
sargumentet p˚a længere sigt medføre, at den almindelige borger accepterer en mere
og mere omfattende regulering af sit liv, hvilket i sidste ende kan resultere i en øget
disciplinering af befolkning mod en “normal” adfærd. Som eksempel p˚a en s˚adan
disciplinering er, n˚ar kommuner p˚a deres hjemmeside opfordrer til at anmelde
s˚akaldt socialt bedrageri
7
et tiltag, der kan gavne kommunens budgetter og i
øvrigt med første øjekast kan betragtes som en almen interesse for befolkningen,
men som ogs˚a medfører, at borgerne f˚ar en direkte adfærdsregulerende magt over-
for hinanden, hvilket kan bevirke en generel mistillid [17]. Denne konkrete handling
fik da ogs˚a Tyskland til at reagere ved at sammenligne Danmark med DDR, og
fremhæve, at tyskerne ikke havde CPR-numre pga. modstanden mod samkøring
af registre,
8
som i øvrigt i andre sammenhænge benævnes med det mere positivt
ladede ord “vidensdeling” [3, s. 242].
Et andet eksempel er et forslag fremsat af en arbejdsgruppe indenfor justitsmin-
isteriet om, at private internetudbydere skal forpligtes til at registrere deres bru-
geres personlige oplysninger ved brug af deres internet, samt at logge besøg p˚a
hjemmesider, chatfora m.m. Meget tyder dog p˚a, at forslag af en s˚adan art stadig
findes for ekstreme, og sidstnævnte blev da ogs˚a kritiseret kraftigt ud fra en lib-
eral diskurs om frihedsbegrænsning [20]. Selv vanlige fortalere for mere sikkerhed
vender sig til denne diskurs [9], hvilket viser at det i stigende grad er dvendigt
at forholde sig kritisk.
7
Den konkrete sag drejede sig om, at en opfordring fra je Taastrup Kommune havde ført
til anmeldelsen af en kvinde, der angiveligt havde haft besøg af sin ex-mand. Dette blev anset
som et udtryk for mistænkelighed, og kommunens reaktion var da at fratrække hendes sociale
ydelser som enlig forsørger [17].
8
Betegnelsen samkøring af registre dækker over den praksis, hvor bestemte personoplysninger
sammenstilles fra flere registre/databaser, s˚aledes at mange personer med forskellige interesser i
disse oplysninger kan f˚a adgang til dem. Dette sker bl.a. via CPR-numre og elektroniske journaler.
Danmark er et af de lande, hvor samkøring er mest udbredt [3, s. 240-41].
21
4.6 Vurdering
Svaret p˚a, om Danmarks demokratiske system trues af den øgede kontrol er, efter
ovenst˚aende at dømme, ikke entydigt. P˚a den ene side, kan man med kritiske øjne
let finde ligheder mellem de sproglige formuleringer i “1984” og den diskurs, der
legitimerer overv˚agning i befolkningen, samt de midler, hvormed terror og krig
medialiseres. P˚a den anden side, adskiller overv˚agningens midler og m˚al sig fra
det totalitære overv˚agningssamfunds; bl.a. har dens karakter som udgangspunkt
et andet motiv. Den søger ikke at adfærdsregulere befolkningen ud fra en diskurs
baseret p˚a en opretholdelse af et eller flere partiers magt.
Selvom terrorlovgivningerne har medført en øget overv˚agning med form˚alet at
bekæmpe terror, er lovgivningen vedtaget omkring demokratiske retsprincipper.
Afvigerne defineres ogs˚a ud fra en opfattelse af, at disse skader enkelte mennesker
eller det demokratiske system, som det er tilfældet i terrorisme. Disciplinering af
befolkningen er s˚aledes ikke et omfattende m˚al for regeringen, men derimod ud-
springer den overvejende dels af et ønske om at forebygge terror, dels af strategisk
signalp olitik. Dog er det dvendigt fortsat at være kritisk overfor hvor reel, be-
folkningens tryghedsfornemmelse egentlig er, samt hvor meget mere privatliv, vi
som borgere vil afgive til fordel for samfundet. Overv˚agning kan have en tendens
til at fremst˚a som en nem og enkel løsning p˚a vanskelige problemer, og med den sti-
gende teknologi, bliver det fortsat lettere b˚ade at overv˚age og gøre sig overv˚agelig.
Det kan imidlertid ogs˚a hævdes, at demokratiet ikke for alvor er truet, s˚a længe,
den diskursive konflikt, som netop kendetegner det demokratiske, pluralistiske sam-
fund, er til stede. Selv om sproget til en hvis grad ændres i forhold til de diskurser,
overv˚agning ses ud fra, er ændringen ikke s˚a omfattende, at den er uigennemskuelig.
Set ud fra Mouffes diskursteori, tillægges individet en væsentlig større betydning i
forhold til den omgivende struktur, end det er tilfældet i Foucaults optik, eftersom
Mouffes teorier drejer sig om den konstante diskursive konflikt, hvor forskellige
diskurser f˚ar status p˚a baggrund af deres evne til at formulere sig [27, s. 37]. Den
stigende debat om overv˚agning kan p˚a en m˚ade siges at være forudsætningen for
demokratiets fortsatte struktur.
22
5 Konklusion
Michel Foucault karakteriserer overv˚agning som en disciplinerende kontrolinstans,
som adfærdsregulerer individet mod normalisering. Individet indg˚ar alts˚a i en
magtrelation, som er gennemg˚aende i alle sociale henseender ikke mindst, fordi in-
dividet med de panoptiske teknikker m˚a overv˚age sig selv for at kontrollere sin egen
adfærd. Samtidig er magtrelationerne formet kontinuerligt af historisk ny viden,
som medfører fremkomsten af en given diskurs; dvs. bestemte sproglige ytringer
med tilhørende sociale praksisser, som betragtes som sande. Gennem analysen af
George Orwells “1984”, f˚as et indblik i et samfund, hvor b˚ade overv˚agningen, ad-
færdsreguleringen og diskurserne omkring regeringens ideologi er ekstremiserede.
Af overv˚agningsinstanser kan nævnes telescreens, tankepolitiet som sanktionerende
magt, samt borgernes gensidige magtudøvelse mod hinanden. Derudover opleves,
hvordan partiets magt konstrueres omkring en diskurs, hvis form˚al p˚a den ene side
er at eliminere andre diskurser via sproget newspeak, og p˚a den anden side at gøre
logiske sproglige og historiske selvmodsigelser, manipulation af hukommelsen, og
tilstedeværelsen af den evige krig til en forudsætning for deres magt.
Den afsluttende diskussion viser, at Danmarks overv˚agningssystem p˚a visse
punkter kan sammenlignes med “1984”, især diskursen om borgernes beskyttelse
og sikkerhed, samt terrorargumentet og medialiseringen af krigen. Dog adskiller
den sig ved at være baseret p˚a en demokratisk lovgivning og ikke p˚a et m˚al om
at opretholde forskellige magtrelationer for magtens egen skyld. Det vurderes dog
p˚a baggrund af kvantitativ og kvalitativ data, at man fortsat m˚a være kritisk
overfor overv˚agningen, som via teknologi gøres stadig lettere og mere gennemført.
Krænkelsen af liberale retsprincipper og den falske tryghed, som overv˚agningen giv-
er, er to af hovedargumenterne i moddiskursen, og de bakkes op af undersøgelser
om overv˚agningens manglende evne til kriminalitetsforebyggelse.
˚
Arsagen til den
øgede overv˚agning kan udover terrorforebyggelse ligge i p opulistisk signalpolitik
fra ledende politikere, samt et ønske om yderligere at disciplinere befolkningen til
samfundets fordel. Faren er, at overv˚agningen kan risikere at blive en let løsning
p˚a vanskelige problemer, og hvis individet accepterer denne sociale praksis som
noget naturligt, kan det true demokratiet. S˚a længe, der dog stadig eksisterer en
diskursiv konflikt, som Mouffe udtrykker det, er der dog stadig grobund for at
fastsl˚a, at den demokratiske struktur best˚ar.
23
Litteratur
[1] Arbejderen.dk. “Amnesty: Øg kontrollen med PET.” Internet-
adresse: http://arbejderen.dk/artikel//amnesty-g-kontrollen-med-
pet - Besøgt d.
[2] Andersen, Anne. “Datatilsynet: Overv˚agningen har taget overh˚and.”
Politiken.dk, Internetadresse: http://politiken.dk/indland/
ECE562837/datatilsynet-overvaagningen-har-taget-overhaand/
- Besøgt d.
[3] Blume, Peter og Janne Rothmar Herrmann. Ret, privatliv og teknologi. 1. udg.
djøf forlag, 2010. pp. 211-246.
[4] Politiken.dk. “Borgerne skal overv˚age hinanden.” Internetadresse:
http://politiken.dk/indland/ECE562928/borgerne-skal-overvaage-hinanden/
- Besøgt d.
[5] Breinstrup, Thomas. “International rapport: Udbredt overv˚agning i Danmark.”
Berlingske.dk, Internetadresse: http://www.business.dk/tech-
mobil/international-rapport-udbredt-overvaagning-i-danmark
- Besøgt d.
[6] Baastrup, Anne. Kan vi tale frit? Et par ord om overv˚agning og ikke et ord om
Orwell. Overv˚agning eller omsorg - privatlivets grænser. Redigeret af: Birgitte
Kofod Olsen og Rikke Frank Jørgensen. 1. udg. Forlaget Thomson, 2005. pp.
214-228.
[7] Christensen, Barbara. “Politiet skal have lettere adgang til telefonaflytning.”
Dr. Nyheder, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/02/08/
111441.htm - Besøgt d.
[8] Davidsen-Nielsen, Hans. “Videooverv˚agning giver ro i ghetto.” Poli-
tiken.dk, Internetadresse: http://p olitiken.dk/indland/
ECE1361275/videoovervaagning-giver-ro-i-ghetto/ - Besøgt d.
[9] Davidsen-Nielsen, Hans. “Sikkerhedsfolk: Overv˚agning er for udbredt.” Poli-
tiken.dk, Internetadresse: http://politiken.dk/indland/
article1362271.ece - Besøgt d.
24
[10] Arbejderen.dk. “Du bliver registreret 100.000 gange.” In-
ternetadresse: http://arbejderen.dk/artikel//du-bliver-registreret-
100000-gange - Besøgt d.
[11] Arbejderen.dk. “Ex PET-chef: Overv˚agning øger terror-risiko.”
Internetadresse: http://arbejderen.dk/artikel//ex-pet-chef-overv-
gning-ger-terror-risiko - Besøgt d.
[12] Det kriminalpræventive r˚ad. “Fakta om tv-overv˚agning i Danmark.”
2005. Internetadresse: http://www.dkr.dk/sites/default/files/dkr mat 083.pdf
- Besøgt d.
[13] Fastrup, Niels. “Videooverv˚agning snart en realitet.” Modkraft,
Internetadresse: http://www.modkraft.dk/nyheder/article/videoovervagning-
snart-en-realitet - Besøgt d.
[14] Foucault, Michel. Overv˚agning og straf. 1. udg. Det Lille Forlag, 1975. pp.
187-246.
[15] Hoff-Lund, Ole. “Den vingeskudte retsstat.” Amnesty nr. 3, Inter-
netadresse: http://www.update.dk/cfje/lovbasen.nsf/(LBfritekstsingle8TXT)
/A6E4DED11A36A137C12571ED003F93FD - Besøgt d.
[16] Jørgensen, Marianne Winther. Diskursanalyse som teori og metode. 1. udg.
Roskilde Universitetsforlag, 2005.
[17] Kuttner, Michael. “Tysk tv udr˚aber Danmark til stikkerstat.” Berlingske,
Internetadresse: http://www.b.dk/verden/tysk-tv-udraaber-
danmark-til-stikkerstat - Besøgt d.
[18] Lauritsen, Peter. “Danmark er et overv˚agningssamfund.” Politiken, 08.02.10.
Internetadresse: http://politiken.dk/debat/ECE890094/danmark-er-et-
overvaagningssamfund/ - Besøgt d.
[19] Lindgren, Sven-
˚
Ake. Michel Foucault. Klassisk og moderne samfundsteori.
Redigeret af: Heine Andersen og Lars Bo Caspersen. 1. udg. Hans Reitzels
forlag, 1999. pp. 326-342.
25
[20] Mchangama, Jacob. “Et frontalangreb p˚a det frie og˚abne internet.” Berlingske
blogs, Internetadresse: http://mchangama.blogs.berlingske.dk/
2011/06/23/et-frontalangreb-pa-det-frie-og-abne-internet/
- Besøgt d.
[21] Wikipedia.org. “Michel Foucault.” Internetadresse:
http://da.wikipedia.org/wiki/Michel Foucault - Besøgt d.
[22] Noustaki, Nikki. 1984: cliffsnotes. 1. udg. Cliffsnotes, 2011. Internetadresse:
http://www.audible.com/pd?asin=B004RICKZ4 - Besøgt d. (lyd
bog)
[23] Orwell, George. 1984. Internetadresse:
http://www.ebooks-for-all.com/bookmarks/detail/1984/onecat/0.html
- Besøgt d.
[24] Danmarks Radio. “Overv˚agning og straf (P1 Morgen).” Internet-
adresse: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Overvaagning/Udsendelser/
143231.htm - Besøgt d. (radio udsendelse)
[25] Sadic, Zeki Laurent. “Kommentar: Vi bliver ikke sikre af mere overv˚agning.”
Ræson, Internetadresse: http://raeson.dk/2011/kommentar-vi-
bliver-ikke-sikrere-af-mere-overvagning/ - Besøgt d.
[26] Folketinget. “Sammenlign partiers holdning.” Internetadresse:
http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/
Sikkerhed%20og%20politi/Overvaagning.aspx - Besøgt d.
[27] Sørensen, Kjeld Mazanti. Ideologier og diskurser. 2. udg. Columbus, 1998. pp.
111-147.
[28] Veik, Susanne. Socialkonstruktionisme. 1. udg. Frydenlund, 2008. pp. 11-53.
26