SRP om 1984 og Overvågning i Engelsk A og Samfundsfag B

Studieretningsprojekt 3. g

Engelsk (A), Samfundsfag (B)

Omr

ade: George Orwell 1984 (1949)

STX 3.g

3. b, SAG

20. december 2011

Abstract

This paper examines the features of a surveillence so ciety, the eﬀect of surveillence

on the individual, and the role of language in legitimating surveillence. Social

theories by Michel Foucault dealing with discipline, the social construction, and

the concept of power-knowledge, form the basis of an analysis of “1984” by George

Orwell. Finally, the study provides a discussion of the challenges facing the Danish

democracy in relation to the still more continuously accepted control and loss of

privacy.

The analysis points out certain panoptic techniques used for disciplining and

regulating the population of Oceania and shows that the individual is extremely

aﬀected by surveillence. By further examining the social construction on which the

power of the party is based upon, it is shown that language plays a large part in

forming the world and forcing people to accept the ideological discourse.

The discussion indicates several similarities to the society of “1984” in terms

of justifying surveillence and the role of terror in these arguments, although not

nearly as extreme. In conclusion, although society is founded upon democratic

values and laws, it’s still necessary to be critical towards the use of surveillence as

an easy and aﬀordable solution for prevention of diﬃcult issues.

Indhold

1 Indledning 4

1.1 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2 Michel Foucault – om disciplinering, magt og diskurs 5

2.1 Panoptismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

2.2 Disciplinering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

2.3 Den sociale konstruktion – magt, viden og subjektivisering . . . . 7

2.4 Teoriens gyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

3 Det ultimative overv˚agningssamfund 9

3.1 Introduktion til roman og genre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

3.2 Adfærdsregulering og disciplinering i “1984” . . . . . . . . . . . . 10

3.3 Modstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

3.4 Newspeak – sproget som virkelighedskonstruerende . . . . . . . . 13

3.5 Doublethink – om fortiden, krigen og virkeligheden . . . . . . . . 14

3.6 Den ultimative advarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

4 Overv˚agning – Big Brother eller Big Mother? 17

4.1 Introduktion til overv˚agning og retsprincipper . . . . . . . . . . . 17

4.2 Afvigerne og den forebyggende eﬀekt . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.3 Sikkerhed eller fravær af frihed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

4.4 Terrorargumentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

4.5 Den naturlige tilvending . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

4.6 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

5 Konklusion 23

1 Indledning

“Big Brother is Watching You.” De ﬂeste kender sikkert citatet fra George Orwells

dystopiske roman “1984”, som skildrer et totalitært samfund, hvor individet er

under konstant overv˚agning, og hvor det totalitære partis magt over individet er

ubegrænset. Dette dystre scenarie ligger umiddelbart langt fra det danske demo-

krati, der bygger p˚a den enkelte borgers retssikkerhed, personlige frihed og den

private ejendomsret. Ikke desto mindre, oplever danskerne en konstant stigende

overv˚agning. Med kameraer p˚a togstationer, i banken og i indkøbscentre, samt

elektronikkens muligheder for at registrere og gemme personlige oplysninger fra

vores søgninger p˚a internettet, forbrug af kreditkort, og endda vores SMS-beskeder,

nærmer vi os de hidtil mest overv˚agede lande som England og USA. Mens den gen-

nemsnitlige dansker knap nok tænker over overv˚agningen eller m˚aske ligefrem er

tilfreds hermed, fordi de ikke har noget at skjule, foreg˚ar der i medierne en omfat-

tende og stigende debat om grænser. Grænser mellem sikkerhed og frihed, mellem

fællesskab og individ, og den stadig frygt for, at vi m˚aske ogs˚a en dag vil ende med

at elske Big Brother.

Men er overv˚agning den truende Big Brother, som holder øje med os, eller de-

rimod en omsorgsfuld Big Mother, der beskytter os imod trusler? Hvordan legit-

imeres overv˚agning i den tilsyneladende tilfredse befolkning, og er der nogen grund

til at antage, at vi nærmer os et overv˚agningssamfund? Det vil blive diskuteret i

følgende opgave gennem en analyse af “1984”

og et blik p˚a debatten i det danske

samfund anno 2011.

En redegørelse for Michel Foucaults karakteristik af den disciplinære overv˚agning

tjener som udgangspunkt for en analyse af George Orwells “1984” med fokus p˚a

adfærdsreguleringen af individet i samfundet. Herudover vil der ligge et fokus p˚a

sproget newsp eak og den diskurs, der herigennem opfordres til. Til sidst foretages

en diskussion om, hvorvidt overv˚agning kan siges at true det liberale demokrati med

udgangspunkt i, hvordan overv˚agning legitimeres og kritiseres gennem forskellige

diskurser.

Bemærk venligst, at jeg pga. mit synshandicap kan have vanskeligt ved at henvise p˚a mindre

niveauer end hele sider, og visse sidetal kan afvige fra papirudgaven af “1984”, hvilket jeg beder

om, at der m˚a blive taget højde for i bedømmelsen af opgaven.

1.1 Metode

Eftersom opgaven i den samfundsfaglige diskussion hovedsageligt vil fokusere p˚a

den debat, den stigende overv˚agning giver anledning til, vil der i opgaven blive

benyttet en kvalitativ diskursanalyse. Denne er relevant, eftersom den giver et

nuanceret billede af forskellige holdninger blandt politikere og eksperter p˚a om-

r˚adet. Dog giver den kvalitative metode ikke det generelle, statistiske overblik,

hvorfor det er nødvendigt at referere til kvantitativ data som supplement og op-

bakning til diskursanalysen.

2 Michel Foucault – om disciplinering, magt og

diskurs

Den franske sociolog, Michel Foucault har i sit forfatterskab beskæftiget sig med

mange tematikker og har ikke udviklet en færdig teori. Derfor vil der i det føl-

gende redegøres for nogle relevante so ciale teorier, som giver en karakteristik af et

overv˚agningssamfund. Michel Foucault opfatter overv˚agning som en del af en større

disciplineringsproces, som ﬁnder sted i enhver moderne institution. I det følgende,

vil der blive redegjort for panoptismen, som kan opfattes som en bevidst over-

v˚agningsmekanisme, den mest ekstreme magtudøvelse og overv˚agning, der ﬁnder

sted, samt derefter en mere generel karakteristik af disciplineringsapparatet.

2.1 Panoptismen

Fremkomsten af det moderne fængsel markerer if. Foucault et perspektivskifte i

straﬀerettens historie fra den korporlige pinestraf til disciplineringen, hvis m˚al ikke

blot er at straﬀe og udelukke individet, men dertil ogs˚a at resocialisere og normalis-

ere det [19, s. 331]. Som billede p˚a, hvordan overv˚agning bevidst og ubevidst kan

adfærdsregulere individet, bruger Foucault Panopticon – en bygning, som ﬁlosof-

fen Jeremy Bentham udformede som model og metafor for det moderne fængsel.

Bygningen bestod af en ringformet periferi med celler rundt om et t˚arn i midten,

hvorfra alle cellerne kunne overv˚ages gennem t˚arnets vinduer, som var indrettede

s˚aledes, at fangen altid var i fuld belysning. S˚aledes kunne disciplineringen opti-

meres, idet en enkel person kunne overv˚age et større antal individer, uden selv at

blive set af de overv˚agede. P˚a samme m˚ade, m˚atte individet konstant adfærds-

regulere sig ud fra det princip, at han n˚ar som helst kunne blive overv˚aget. I den

forbindelse, taler Foucault om, at magten f˚ar en “automatisk funktion”, eftersom

den ikke behøver at manifestere sig i form af en fysisk tilstedeværelse eller han-

dling, men derimod blot i en kontrollerende, permanent bevidsthed om muligheden

for at blive overv˚aget [14, s. 217].

“Panoptikon er en maskine til at adskille parret se-blive set: i den peri-

fere ring ses man fuldstændigt uden nogensinde at se nogen, og i det

centrale t˚arn ser man alt uden nogensinde at blive set.” [14, s. 218]

“Den, der beﬁnder sig i et synsfelt, og som er klar over det, tager

magtens tvang p˚a sig. Han lader den spontant virke p˚a ham selv. Han

indskriver i sig selv den magtrelation, hvori han selv spiller begge roller.

Han bliver oprindelsen til sin egen underkastelse. Af samme grund kan

den ydre magt lette sig for sin fysiske tyngde.” [14, s. 219]

2.2 Disciplinering

Dette panoptiske apparat kan forst˚as som en metafor for alle institutioner, der kan

ﬁnde p˚a at indsamle oplysninger og gøre brug af disciplinering og overv˚agning [19,

s. 332]. Disciplineringen er som tidligere nævnt en del af et mere omfattende og

abstrakt magtbegreb, som der i det følgende kort vil blive redegjort for.

Foucault opfatter ikke magten som udspringende fra eller tilhørende en bestemt

institution, hvorfra alle andre magtrelationer etableres. Magten er derimod en

grundkomponent i enhver social relation; f.eks. mellem lærer og elev, læge og pa-

tient, forældre og barn m.ﬂ. og udøves snarere via kontrol og normalisering frem

for lovstiftede principper [19, s. 334]. Magten virker adfærdsregulerende, i det den

kategoriserer og placerer individet i subjektpositioner. Subjektpositioner er et be-

greb indenfor socialkonstruktionismen og bygger grundlæggende p˚a en opfattelse

af, at socialiseringen af individet skabes indenfor forskellige historisk og kulturelt

bestemte rammer og diskurser, og at den derfor kun kan skabes i samvær med

andre (se evt. uddybning i afsnit 2.3). Denne magtanalytik danner baggrunden for

Foucaults udlægning af disciplineringen – den kontrollerende og normaliserende

overv˚agning, som han mener gennemsyrer det vestlige samfund [19, s. 335].

I Foucaults optik, er alle disciplinerende institutioner mindre ekstreme varia-

tioner af fængslet, som udover at være et straﬀeretsligt apparat ogs˚a er et system

af normer og regler for, hvad der er acceptab el opførsel [19, s. 335]. P˚a den m˚ade

bevirker overv˚agningen fra f.eks. lægen, fabriksejeren, skolelæreren m.ﬂ., at indi-

viderne automatisk overholder det etablerede system af normer. Udover, at indi-

videt bliver genstand for disse institutioners overv˚agning, medfører magtudøvelsen

yderligere, at individet overv˚ager sig selv for at holde øje med, om det kan kat-

egoriseres udenfor normalen. P˚a den m˚ade, kan man sige, at individet b˚ade er

genstand for en objektiverende og subjektiverende overv˚agning [14, s. 211].

Kendetegnene for denne disciplinering er bl.a. den hierarkiske inddeling, hvor in-

dividerne tildeles en bestemt plads i en rangorden udarbejdet efter visse kriterier,

samt den normaliserende sanktion [19, s. 332]. Denne sanktion fungerer som den

enkelte institutions eget straﬀeretslige system og tjener ligeledes til form˚alet at

gøre umiddelbare fejl og afvigelser fra normen eller reglen strafbar – b˚ade juridisk

deﬁnerede love, men ogs˚a processer, som indenfor et givent normsystem betragtes

som naturlige; f.eks. læringsprocessen i skolen, hvor sanktionen best˚ar i karakter-

givning [14, s. 195]. S˚aledes er disciplineringens grundlæggende form˚al at sikre et

system af normer og regler for god opførsel, snarere end at opretholde en bestemt

lovgivning. Det drejer sig med andre ord ikke blot om selve den retslige lov, men

derimod fokuseres der p˚a en detaljeret kontrol af enhver samfundsborger, dels for

at reducere afvigere som det ses i fængsler, men ogs˚a for at regulere befolkningen.

2.3 Den sociale konstruktion – magt, viden og subjektivi-

sering

I forlængelse af afsnittet om disciplineringens adfærdsregulerende virkning, er det

relevant kort at redegøre for Foucaults opfattelse af, hvordan sociale relationer

og hermed magtrelationer opst˚ar og deﬁneres. Foucault mener, at bestemmelsen

for, hvad der falder ind under forskellige kategorier som syg, kriminel eller p˚a

anden m˚ade afviger er en social konstruktion; dvs. at det er opst˚aet p˚a bag-

grund af kulturelle og historiske forandringer. Mennesker har altid forst˚aet ver-

den gennem sprog og udsagn, som tilsammen danner ledende diskurser. Foucault

forst˚ar diskurser som “begrænset antal ytringer, som man kan deﬁnere muligheds-

betingelserne for.” [28, s. 19]. Indenfor et bestemt samtalerum, er der alts˚a nogle

forh˚andsvist regelrettede betingelser for, hvad der overhovedet kan ytres; f.eks. p˚a

universitetet, i medicinverdenen og i familielivet.

Disse diskurser er dannet som følge af historisk ny viden, alts˚a en viden, som

opst˚ar p˚a baggrund af nye opdagelser indenfor humanisme, teknologi og videnskab,

f.eks. medicinske undersøgelser. If. Foucault, er denne viden med til at skabe nye

menneskesyn, fordi mennesket b˚ade er vidensprocessens objekt og subjekt: Det er

b˚ade genstand for en ny viden om sig selv og omverdenen, samtidig med, at det

skal forholde sig til og underkastes denne viden. Det er denne subjektivisering, der

skaber ændrede diskurser med tilhørende sociale praksisser, som former menneskets

grænser for, hvad der overhovedet anses for gyldige udsagn, samt hvad der er

sandt indenfor historisk givne vidensregimer

[19, s. 335]. Det skal her pointeres,

at Foucault opfatter diskursb egrebet som noget forholdsvist strukturelt, som den

enkle aktør ikke har den store indﬂydelse p˚a. Der er alts˚a ingen universel given

sandhed, men diskurserne danner en forholdsvist ubrydelig ramme, som aktørerne

opfatter som evigt gyldige sandheder [16, s. 22].

Det er p˚a baggrund af disse diskursændringer, at mennesket indg˚ar i bestemte

sociale relationer og tildeles forskellige subjektp ositioner; dvs. mennesket gøres til

subjekter og tildeles bestemte pladser indenfor de sociale relationer, det indg˚ar

i, hvilket automatisk skaber magtforhold – f.eks. mellem lærer/elev, læge/patient

osv. (ref. diskursteori p. 23). S˚aledes er der if. Foucault en gennemg˚aende sammen-

hæng mellem magt, viden og subjektivisering af mennesket, idet disse tre kompo-

nenter er skabere af individets sociale omverden.

“Det, der gør magten holdbar, der f˚ar os til at acceptere den, er sim-

pelthen, at den ikke tynger os som en kraft, der siger ‘nej’, men at

den gennemkrydser og producerer ting, den forleder til nydelse, vi-

densformer, den producerer diskurs ...” [28, s. 23]

Den ledende diskurs indenfor en bestemt historisk ep oke, kalder Foucault vidensregimer [16,

s. 22].

2.4 Teoriens gyldighed

Foucaults socialkonstruktionistiske id´eer er adskillige gange blevet modiﬁcerede og

videreført; bl.a. af den postmoderne sociolog Shantal Mouﬀe. En væsentlig forskel

p˚a de to ovennævnte diskursteoretikere er, at Mouﬀe i højere grad opererer med

den diskursive konﬂikt, kampen for at opn˚a hegemoni. I den forbindelse, er Mouﬀes

udvikling mere relevant i forhold til postmoderniteten, eftersom det pluralistiske

samfund opererer med et vælg af forskellige, politiske diskurser, hvilket ogs˚a gør

sig gældende i diskussionerne om overv˚agning i Danmark.

I forbindelse med Foucaults karakteristik af overv˚agning, er det vigtigt at under-

strege, at disciplineringens form˚al primært er at bidrage til forhøjelsen af borgernes

nytteværdi i forbindelse med pro duktivitet indenfor den givne institution, og at

dens fremkomst var tæt forbundet med kapitalismens udvikling [14, s. 343]. Med

Foucaults optik, opfattes den totale og detaljeret kontrol derfor i sit udgangspunkt

ikke som en undertrykkende instans, men snarere en producerende instans, der

skaber duelige samfundsborgere. Den moderne problemstilling er imidlertid, n˚ar

disciplineringen og magtudøvelsen med teknologiens fremkomst bliver s˚a ekstrem,

at den krænker de liberale frihedsrettigheder. Selvom teorien er opbygget omkring

tidligere samfundsstrukturer, kan den panoptiske model s˚aledes stadig bruges til

at karakterisere den bevidste og ubevidste adfærdsregulering, som er en del af et

overv˚agningssamfund.

3 Det ultimative overv˚agningssamfund

3.1 Introduktion til roman og genre

“1984 has come and gone, but George Orwell’s prophetic, nightmarish

vision ... is timelier than ever.” – paperback cover

George Orwells dystopiske fremtidsroman, “1984” [23], udkom i 1949 og beskriver

et samfund, hvor frygt og konstant overv˚agning er en del af hverdagen, og hvor

ingen bevægelse eller ansigtsudtryk slipper forbi de altseende telescreens. Roma-

nen omhandler hovedpersonen Winston Smiths magtesløse oprør mod Big Brother

og det totalitære styre, som gennem tankepro ces, historieforfalskning og sproget

manipulerer med sine indbyggere og gør partiets magt uforanderlig. I romanens

slutning, ender selv Winston med at blive indoktrineret og kommer til at elske Big

Brother.

George Orwell spiller bevidst og gentagende gange p˚a læserens viden om den

utopiske, litterære tradition. For eksempel, optræder i romanens begyndelse en

tydelig modsætning mellem læserens forventninger til Winstons verden, som frem-

kaldes af ord og stednavne med positive konnotationer, “victory mansions, vic-

tory Jin, Big Brother”, og Oceanias

dystre og kolde fremtoning, der beskrives

i et nøgternt og faktuelt sprog; bl.a. beskrives Winstons bygning, Victory Man-

sions som støvet, elevatoren og elektriciteten er defekt, og citatet “Big Brother is

Watching You” [23, s. 3] gør ogs˚a indtryk af at tilhøre et truende miljø. Denne

modsætning mellem de sproglige formuleringer og Winstons betragtninger af sit

miljø er gennemg˚aende i romanen og giver Winstons kamp mod partiets allest-

edsnærværende magt en ironisk og h˚abløs karakter. Romanen omvender s˚aledes

forestillingen om utopien til dystopi og beskriver den pris, mennesket risikerer at

betale for det perfekte samfund.

3.2 Adfærdsregulering og disciplinering i “1984”

I “1984”, stifter vi allerede p˚a første side bekendtskab med en række formelle og

uformelle overv˚agningsinstanser, som har til form˚al at kontrollere Oceanias indbyg-

gere og adfærdsregulere dem til at elske partiet og hade dets fjender. Telescreenen,

som udgør den ene væg af ethvert oﬀentligt og privat rum, samt de mange plakater

med den advarende p˚askrift: “BIG BROTHER IS WATCHING YOU”, fungerer

begge som symboler p˚a, at ethvert individ i princippet altid overv˚ages og derfor

m˚a regulere sig derefter.

“You had to live – did live, from habit that became instinct – in the

assumption that every sound you made was overheard, and, except in

darkness, every movement scrutinized.” [23, s. 5]

Oceania:

En af verdens tre superstater med hovedstaden London. De andre superstater er

b enævnt Eurasia og Eastasia, og til sammen omfatter de hele verden. [23, s. 234].

Reguleringen kommer bl.a. til udtryk ved, at Oceanias indbyggere m˚a bære et

bestemt ansigtsudtryk og kontrollere deres vejrtrækning, og selv et hurtigt bank-

ende hjerte, nervøse trækninger eller Winstons bortvendte ryg, da han skriver

‘DOWN WITH BIG BROTHER’ i sin dagbog [23, s. 23], kan virke som en farlig

risiko at tage. Winston m˚a derfor omhyggeligt kontrollere sine impulser i sin mod-

stand mod partiet, hvilket han især ﬁnder svært, da han opdager et bevismateriale

p˚a en falsk anklage mod tre tidligere partimedlemmer.

“To keep your face expressionless was not diﬃcult, and even your

breathing could be controlled, with an eﬀort: but you could not control

the beating of your heart ...” [23, s. 100]

P˚a den m˚ade, disciplineres Oceanias indbyggere, i tr˚ad med Foucaults teorier (jf.

afsnit 2.1) mod en disciplinering og normalisering s˚a ekstrem, at der opmuntres til

total ensretning. Via. telescreenen, kan der opn˚as et overblik over hver indbygger,

som s˚a at sige er lukket inde i sin egen panoptiske celle, hvorfra hans adfærd nøje

kontrolleres efter partiets ønsker. Oceanias formelle, sanktionerende magt, tanke-

politiet,

har til opgave at gøre adfærdsafvigelser strafbare – ikke p˚a baggrund af

love, siden disse ikke længere eksisterer, men derimod blot de allermindste ten-

denser til, at naturlig, instinktiv vane, tanke og opførsel frafalder; f.eks. Winstons

køb af en dagbog fra en antikvitetsshop.

“This was not illegal (nothing was illegal, since there were no longer

any laws), but if detected it was reasonably certain that it would be

punished by death ...” [23, s. 9]

Big Brother bliver s˚aledes ogs˚a et symbol p˚a magtens automatiske funktion, efter-

som det med vilje er uklart, om Big Brother eksisterer fysisk, eller om hans ansigt

og navn blot er en kontinuerlig p˚amindelse om overv˚agningen. Det sidste er mest

sandsynligt, eftersom vi erfarer, at Big Brother er udødelig [23, s. 327]. Udover, at

Oceanias indbyggere konstant er bevidste om overv˚agningen og de sanktioner, den

medfører, har de ogs˚a selv en normaliserende virkning p˚a hinanden i forhold til de

magtrelationer, de indg˚ar i (jf. afsnit 2.2). Den almene borger er nemlig berettiget,

Tankepolitiet er min oversættelse af “The Thought Police”.

nærmest forpligtet, til at rapportere om mistænkelig adfærd, hvilket ligeledes med-

fører en mere eller mindre bevidst adfærdsregulering. Der er gentagende eksempler

p˚a, hvordan dette har en adfærdsregulerende eﬀekt; f.eks., da Winston f˚ar øje p˚a

Julia og viser en grundlæggende mistillid til hende.

“Probably she was not actually a member of the Thought Police, but

then it was precisely the amateur spy who was the greatest danger of

all.” [23, s. 78]

Derudover ses eksempler p˚a, at selv børnene overv˚ager deres forældre; navnlig bliv-

er Mr. Parsons rapporteret til tankepolitiet af sin syv˚arige datter for at sige “Down

With Big Brother” i søvne og s˚aledes gøre et ubevidst oprør mod partiet. Samtidig

er han s˚a reguleret, at han instinktivt reagerer ved at udtrykke stolthed af sine

børn overfor Winston, selvom hans ihærdige bestræbelser kan virke utroværdigt

p˚a læseren.

“



It was my little daughter,



said Parsons with a sort of doleful pride.

(...)



Pretty smart for a nipper of seven, eh? I don’t bear her any grudge

for it. In fact I’m proud of her. It shows I brought her up in the right

spirit, anyway.



” [23, s. 295]

3.3 Modstand

Det er s˚aledes klart, at det mest rationelle at gøre i Oceania er at normalisere sig

efter partiets ønsker. Winston og Julia er imidlertid modstandere og handler efter

deres intuition, dog fuldt bevidste om deres uundg˚aelige skæbne.

“We are the dead. Our only true life is in the future.” [23, s. 222]

Dog er karakteren af deres modstand vidt forskellig: Winston er den ultimative ide-

alist, der vil gøre op med selve magtstrukturen. Han tillægger i den forbindelse det

umiddelbart ligegyldige proletariat stor betydning og taler med en næsten marx-

istisk retorik om den dag, de bliver bevidste [23, s. 90]. Den lidt mere rationelle

og realistiske Julia, har ingen intentioner om et direkte oprør mod samfundsstruk-

turen, men gør i stedet blot modstand mod en række af partiets forbud, s˚asom

fysisk intimitet. Hun p ersoniﬁcerer individet, der p˚a den ene side accepterer parti-

ets struktur og vælger at g˚a efter sine umiddelbare instinkter, men p˚a den anden

side, adfærdsregulerer hun sig s˚aledes, at ingen umiddelbart tror, hun er mod-

stander. Dette kan f.eks. ses ved, at hun ingen interesse har for fortiden før partiet,

og hun accepterer mange af deres doktriner [23, s. 194]. S˚aledes kan man hævde,

at menneskesynet ligger ﬁnt i forlængelse af Michel Foucaults syn p˚a aktøren, der

altid vil være underlagt en struktur p˚a baggrund af de eksisterende magtrelationer,

der dannes af sproget og virkelighedsopfattelsen.

3.4 Newspeak – sproget som virkelighedskonstruerende

Karakteristisk for romanen er dens udførlige beskrivelser af sprogets og tankens

rolle i konstruktionen af en given virkelighed. For at blive ved magten, er det par-

tiets intention at kontrollere indbyggernes tankevirksomhed, hvilket kan opn˚as ved

at opbygge et nyt sprog, newspeak, som skal være standard kommunikationsmedie

i 2050 og alts˚a ikke er fuldt implementeret i “1984”. Sprogets form˚al er via ind-

snævring af begreber og nuancer at sikre, at det kun er muligt at tænke indenfor

partiets diskurs [23, s. 376-377].

Et væsentligt træk ved newspeak er dets brug af eufemismer; dvs. at overføre

ord med positive konnotationer til koncepter, der oprindeligt medfører negative

associationer, samt ved at simpliﬁcere og eliminere sprogets nuancer og udtryks-

former. Eksempler p˚a euphomismer er navnene p˚a de ﬁre ministerier, Ministery

of truth, peace, love og plenty, som netop repræsenterer det modsatte af, hvad de

foregiver; løgne, krig, tortur og fattigdom [23, s. 273]. I newspeak er de ydermere

forkortede til minitru, minipax, minilove og miniplenty, hvilket er tænkt som en

m˚ade at mindske eventuelle associationer, som de enkelte ord kan medføre, evt.

pegende i retning af andre diskurser. Samme princip gælder for English Socialism,

som er konceptet bag partiets ideologi. Mens English Socialism bringer associa-

tioner om socialisme og tilhørende ord bærende i en so cialistisk diskurs; lighed,

solidaritet m.m., er Ingsoc mere subtilt og rummer ingen umiddelbare konnota-

tioner. Ved at udelade og begrænse tankens udfoldelse, bidrages der alts˚a til at

mindske hjerneaktiviteten, s˚aledes, at indbyggerne blot ytrer bevidstløse, automa-

tiske universaliteter, som ikke kan diskuteres. Dette kan bekræftes af nedenst˚aende

citat fra en samtale mellem Winston og newspeak-eksperten Syme, hvis forsvinden

Winston forudsiger netop pga. hans klare bevidsthed:

“



Orthodoxy means not thinking – not needing to think. Orthodoxy is

unconsciousness.



” [23, s. 68]

Dette forklarer ligeledes partiets slogan “Ignorance is Strength”, eftersom bevidst-

løsheden forudsætter partiets fortsatte magt.

Et eksempel p˚a ord, som selv i deres denotative betydninger er positive, men

pludselig kun kan ytres til ganske bestemte koncepter er “goodthink” og dets mod-

sætning “crimethink”. “At tænke godt” m˚a sædvanligvis betragtes som et ekstremt

udeﬁneret adjektiv, som i diskursiv sammenhæng er en ﬂydende betegner. Her

betyder det ganske enkelt at tænke efter partiets ideologiske diskurs, som bl.a.

indebærer, at “frihed” i dets politiske betydning bliver et afskaﬀet begreb. Dette

demonstrerer Orwell tydeligt i sit appendix om newspeak, i hvilket han inkluderer

en passage om “frihed og retfærdighed” fra den amerikanske uafhængighedserk-

læring, for derefter at oversætte hele passagen til ordet“crimethink”[23, s. 391-392].

Uafhængighedserklæringen, som indeholder ord baseret p˚a en liberal og demokratisk

diskurs konstrueret omkring “freedom” og “the right of the people”, stemmer ikke

overens med partiets ideologi og den virkelighed, partiet kontrollerer, hvorfor det

ophører med at eksistere. S˚aledes bliver tankesættet, som er konstrueret omkring

en frihedsdiskurs, irrelevant og endda komplet umulig at formulere.

3.5 Doublethink – om fortiden, krigen og virkeligheden

Forud for den totale opløsning af andre diskurser end partiets gennem newspeak,

g˚ar doublethink – et ord, der oversættes til “virkelighedskontrol”. Konceptet g˚ar

ud p˚a at snyde sin egen bevidsthed til at opfatte alt, hvad partiet siger, som sandt,

uanset, hvilke selvmodsigelser, logisk ugyldige naturlove og ikke-historiske fakta,

det medfører [23, s. 44]. Alene det, at der ﬁndes et speciﬁkt newspeak ord for

konceptet gør, at det er en naturlig del af partiets diskurs.

Historieforfalskningen og manipulationen af dokumentation opleves gennem Win-

stons job i the Ministery of Truth, som tilpasser fortidens begivenheder til nuti-

dens resultater, hvilket gør partiets slogan: “Who controls the present, controls

the past” sandt. Forfalskningen ses bl.a. i Oceanias vedvarende krig mod ´en af

de andre superstater, Eurasia eller Eastasia og i alliance med den anden. Selvom

krigen konstant skifter, vil dokumenterne vise, at krigen altid har været mod den

samme fjende, og Oceanias indbyggere tilpasser sig denne viden og forkaster deres

tidligere viden [23, s. 229].

“The enemy of the moment always represented absolute evil, and it

followed that any past or future agreement with him was impossible.”

[23, s. 43]

Derfor giver sloganet “War is Peace” ligeledes mening via doublethink: For det

første, fordi det kræver, at man i partiets diskurs forholder sig til krigen som en

nødvendig og endog positiv livsbetingelse, fordi, det i diskursen sammenlignes med

fred. For det andet, fordi krigen s˚aledes bliver noget konstant og nærværende og

bruges til at fremkalde angst i befolkningen gennem jævne rapporter fra frontlin-

jen og udvikling i krigens fremgang, selvom ingen af de tre superstater reelt kan

sejre over de andre [23, s. 236]. Krigen bliver hermed, ligesom de regelmæssige

forsvindinger (‘vaporisations’) en del af partiets opretholdelse af magten. Dette

understreges yderligere af, at Julia ikke tror p˚a, at krigen reelt sker [23, s. 194].

Doublethink bruges ligeledes i mere underfundige, sproglige sammenhænge. Navn-

ligt fremg˚ar det, at man p˚a den ene side tror p˚a partiet som demokratiets beskyt-

tere, mens man samtidig tror p˚a, at det er umuligt at indføre demokrati [23, s. 44].

P˚a samme m˚ade kræver partisloganet “Freedom is Slavery”, at man forst˚ar prin-

cipperne for frihed, som det foreskrives i den demokratiske diskurs, mens man

samtidig tillægger “Slavery” positive konnotationer i partiets egen diskurs.

Meget i tr˚ad med den socialkonstruktionistiske teori (jf. afsnit 2.3.), beskrives

den menneskelige virkelighed som værende et resultat af sin egen hjerne og hukom-

melse, som partiet kontrollerer og konstruerer. S˚aledes bliver Winston tortureret

for at fastholde en uafhængig virkelighed og en tro p˚a historiske fakta, hvilket

kommer til udtryk i følgende citat:

“The stars can be near or distant, according as we need them. Do you

suppose our mathmaticians are unequal to that? Have you forgotten

doublethink?” [23, s. 335]

Rent symbolsk, sejrer denne virkelighedsopfattelse over Winston i det øjeblik, pa-

pirvægten, som Winston købte fra en antikvarbutik, smadres under hans arresta-

tion, eftersom denne symboliserer bevarelsen af fast viden om virkeligheden og

fortiden [23, s. 280].

3.6 Den ultimative advarsel

Winston erfarer igennem romanen, at partiet altid vil forblive ved magten, og at

han selv ikke blot vil acceptere, men ogs˚a billige dette faktum. Citatet nedenfor,

en samtale mellem O’Brien og Winston, er ikke til at misforst˚a:

“



Everything will b e dead inside you. Never again will you be capable of

love, or friendship, or joy of living, or laughter, or curiosity, or courage,

or integrity. You will be hollow. We shall squeeze you empty, and then

we shall ﬁll you with ourselves.



” [23, s. 323]

Ikke alene intellektuelt, men ogs˚a følelsesmæssigt f˚ar tankepolitiet til sidst ned-

brudt Winstons modstand, bl.a. ved hjælp af tortur i Room 101, hvor han under-

kastes sin værste frygt i verden. Dette f˚ar ham til at bønfalde sine bødler om at

lade ham løs og i stedet torturere Julia, hvilket er bogens ultimative ironi, eftersom

dette angiveligt var det eneste, Winston og Julia ikke troede muligt om partiet –

at det kunne forhindre, at Julia og Winston stadig ville nære følelser for hinanden

og inderst inde hade Big Brother:

“



They can’t get inside you. If you can feel that staying human is

worth while, even when it can’t have any result whatever, you’ve beaten

them.



” [23, s. 210]

Winston er s˚aledes blevet indoktrineret s˚a komplet, at han i romanens slutning

ikke har andet end partiets virkelighedsopfattelse og ikke er i stand til andet end

at elske Big Brother:

“He had won the victory over himself. He loved Big Brother.”[23, s. 376]

Selvom frygten for totalitarisme i højere grad var til stede p˚a Orwells tid end i

dag, fungerer romanen endnu som en advarsel til menneskeheden om muligheden

for et dominerende magtmaskineri, der med h˚ard h˚and styrer alle dele af samfun-

det. Alene Winstons efternavn vidner om Orwells intention med romanen. Smith

er et af de mest benyttede engelske navne [22], og Winston er den person, som

alle betragtninger g˚ar igennem og hermed udgør et naturligt led mellem læseren

og Oceania, som gør læseren i stand til at identiﬁcere sig med Winstons tanker,

hans oprør og indignation, som i romanens ende viser sig at være nytteløs. Orwells

m˚al er s˚aledes ikke blot at advare imod autoritære regimer, men derimod at ad-

vare mod vores egen tankeproces, der i demokratiske lande kan føre til, at man

accepterer en stigende overv˚agning.

4 Overv˚agning – Big Brother eller Big Mother?

4.1 Introduktion til overv˚agning og retsprincipper

Overv˚agning er med informationssamfundets teknologiske muligheder blevet et

vidt begreb, som dels omfatter tv-overv˚agning, dels den konstante registrering af

oplysninger, som ﬁnder sted med vores stigende forbrug af elektronisk udstyr. Alene

i 2010, blev den almindelige dansker registreret ca. 100.000 gange [10], og antallet

af kameraer ansl˚as til ca. 1 pr. 15 indbyggere i 2011 [25]. Med dette tal er Danmark

kommet p˚a højde med England mht. tv-overv˚agning. Overv˚agningen øges konstant

ved modiﬁceringer af div. lovgivninger p˚a omr˚adet, navnlig retsplejeloven, per-

sondataloven

og straﬀeloven. Umiddelbart efter terrorangrebene p˚a henholdsvist

World Trade Center i 2001 og London i 2006, indførte Politiets Efterretningstjen-

este en anti-terrorpakke, der giver politiet adgang til ﬂere personoplysninger; f.eks.

via. registrering af mobilens position, muligheder for telefonaﬂytning, samt en sti-

gende registrering af b orgeren p˚a internettet. I 2008 tr˚adte ligeledes yderligere

love om tv-overv˚agning i kraft, som gør det muligt at overv˚age f.eks. indgange

til banker, hoteller og butikker med det form˚al at være kriminalitetsbekæmpende.

Videregivning af optagelser m˚a kun ske ved personens samtykke, m˚a højst gemmes

Persondataloven: Et sæt af love, der har til form˚al at sikre beskyttelse af registrerede per-

sonoplysninger. Her fastsl˚as det f.eks., hvor længe, optagelser m˚a arkiveres og til hvem, de m˚a

videregives. [3, s. 217].

i 30 dage og m˚a kun ses igennem, hvis der er et sagligt form˚al [3, s. 223]. Denne

lov ﬁk yderligere Privacy International til at placere Danmark under kategorien

“samfund med udbredt overv˚agning” [5].

Af beskrivelsen ovenfor fremg˚ar det s˚aledes, at der – i modsætning til samfun-

det i “1984” – ﬁnder en omfattende retslig regulering sted, med udgangspunkt i

de demokratiske retsprincipper og privatlivsbeskyttelse i forbindelse med bestem-

melser for, hvor der kan overv˚ages og hvordan oplysningerne videregives. Dog er

spørgsm˚alet om overv˚agningens reelle konsekvenser mere relevant end nogensinde,

eftersom teknologiens stigende muligheder kan medføre en øget overv˚agning, som

rykker privatlivets grænser. Af en større, sammenlignende undersøgelse fra 1999-

2004, fremg˚ar det imidlertid, at danskernes holdning til overv˚agning langt hen

ad vejen er positiv; f.eks. er godt 97% i 2004 positive overfor tv-overv˚agning et

eller ﬂere steder; dette gælder især banker, posthuse, tankstationer og butikker, og

godt halvdelen af befolkningen er positivt stemte overfor tv-overv˚agningens øgede

udbredelse. Jo længere, man bevæger sig indenfor befolkningens private sfære, jo

mere tager folk afstand fra overv˚agning. En fjerdedel synes dog fortsat, at det er

OK p˚a arbejdspladsen, i ﬁtness-centret m.m. [12, s. 10].

4.2 Afvigerne og den forebyggende eﬀekt

Overv˚agning i Danmark kan, set i lyset af Foucault, karakteriseres ved, at den

er hierarkisk og ikke indebærer personlige relationer mellem de implicerede [3,

s. 217]. Derimod opretholder den en magtrelation, som er væsentlig mere abstrakt

og usynlig for borgerne end f.eks. vagten eller politibetjenten, selvom den ikke desto

mindre er langt mere eﬀektiv, giver et større overblik og derved kan f˚a en større dis-

ciplinerende eﬀekt p˚a de s˚akaldte afvigere. Overv˚agningen fungerer s˚aledes ganske

rigtigt i overensstemmelse med Foucaults panoptiske model, i det dens form˚al er

normalisering af afvigerne, hvilket gøres via en abstrakt og automatiseret magt,

der s˚a at sige kastes tilbage p˚a individet. Dog sker dette med en væsentlig min-

dre bedømmende eﬀekt end i Orwells dystopi, idet afvigeren karakteriseres ud fra

en menneskerettighedsdiskurs, der s˚aledes koncentrerer sig om grupper af krim-

inelle og s˚akaldte sociale bedragere, der vil yde vold mod det enkelte individ eller

demokratiet som i terrorismens tilfælde. En forklaring p˚a danskernes tilfredshed

til trods for mulighederne for disciplinering, kan s˚aledes ogs˚a være, at den ikke

konkret udfoldes i en magtrelation og er m˚alrettet p˚a en ganske bestemt gruppe

af afvigere, som den gennemsnitlige dansker ikke identiﬁcerer sig med.

En væsentlig forudsætning for forebyggelse af kriminalitet er da ogs˚a, at der

formidles om tilstedeværelsen af et overv˚agningskamera indenfor et deﬁneret om-

r˚ade, s˚a den kriminelle – s˚afremt, han er rationelt tænkende og ikke ønsker at blive

fanget – kan inkludere overv˚agningen som et risikomoment [12, s. 4]. Dog lader

det til, at overv˚agning kun i begrænset omfang kan virke kriminalpræventivt [12,

s. 3], hvilket er bemærkelsesværdigt, eftersom de hyppigste begrundelser, der gives

for tilfredsheden med tv-overv˚agning er en større følelse af tryghed, samt i 56% af

de adspurgtes tilfælde, at det forebygger kriminalitet [12, s. 11]. Danskerne giver

tilsyneladende gerne en del af deres privatliv væk for øget tryghed, og i det føl-

gende diskuteres fremtrædende diskurser, for at illustrere debattens udformning i

forhold til overv˚agning.

4.3 Sikkerhed eller fravær af frihed?

Som tidligere nævnt, er den ledende diskurs i befolkningen, samt fra fortalere for

overv˚agningen en sikkerhedsdiskurs, der især artikuleres omkring en opfattelse af

autoriteter, s˚asom politiet, som en tryghedsskabende instans, hvis kontrol er til

gavn for den almene borger [7]. Et væsentligt argument for den øgede overv˚agning

er s˚aledes, at den beskytter borgerne imod fare; f.eks. bandeskyderi, menneske-

handel, røverier og ikke mindst terrortruslen. Den mindskede kontrol med politiets

efterretningstjeneste begrundes med, at det er en praktisk forenkling, der bidrager

til, at politiet nemmere kan udføre deres arbejde [7]. Dens nodalpunkter best˚ar

alts˚a hovedsageligt af positivt ladede ord, som har at gøre med borgernes tryghed.

Overfor denne diskurs, st˚ar imidlertid en friheds- og retsdiskurs, som dannes ud

fra et liberalt begrebssystem. Den individuelle frihed trues hermed af den stigende

kontrol, som ses som en hindring for demokratiets udfoldelse og et udtryk for en

forværret retsstat [15]. Form˚alet i denne moddiskurs er tydeligvis at angribe den

hegemoniske tryghedsdiskurs, hvilket gøres i adskillige antagonismer, hvori Dan-

mark sammenlignes med den magtudøvelse, der ﬁnder sted i totalitære stater [25].

Karakteristisk for de kritiske argumenter er, at de ikke kun anvender negative ord

p˚a tryghedsdiskursen, men ligeledes ﬁnder deres belæg i lovgivning og statistikker;

f.eks. n˚ar der argumenteres for, at overv˚agningen skaber en “falsk tryghed” i be-

folkningen, eftersom b˚ade statistiske undersøgelser og eksperter peger p˚a, at den

impulsive, personfarlige kriminalitet sjældent forebygges med overv˚agning alene

[8]. Det samme er tilfældet, n˚ar terrorloven fra 2006 kritiseres for at være mod

grundlæggende retsprincipper, navnlig, at alle myndigheder bør være under dom-

stolens kontrol [15]. Dette giver sikkerhedsdiskursen et problem, eftersom den hov-

edsageligt henter belæg i borgernes sikkerhed overfor fare, samt f˚atallige oplevelser

af, at kriminalitet kan forebygges af overv˚agning [8].

4.4 Terrorargumentet

Som tidligere nævnt, er trusselsargumentet om især terror et væsentligt nodalpunkt

indenfor sikkerhedsdiskursen. I forhold til “1984” ligger her en hvis lighed med

Orwells omtale af krigen som noget konstant, nærværende og farligt, selvom den

reelt ikke kan dokumenteres at eksistere. I Danmark har der hverken før eller

efter udbygningen af sikkerheden fundet terrorangreb sted, men trods dette, gøres

truslen nærværende og farlig gennem mediernes skildringer af terrorens udslag.

Terrorargumentet angribes dog ogs˚a fra Datatilsynet

og privatlivsforekæmpere

som værende et alt for forenklet og ˚abenlyst argument for en øget overv˚agning [2].

Derudover skal det nævnes, at der senest er fremsat en række lovforslag, som poli-

tiet og PET har udtalt ikke er nødvendige for yderligere opklaring af sager; f.eks.

at politiet kunne foretage telefonaﬂytning uden dommerkendelse siden 2009 [7].

Dette kunne tyde p˚a, at der ogs˚a kan ligge andre form˚al til grund for overv˚agnin-

gen, f.eks. kunne en forklaring ligge i et strategisk forsøg fra de ledende politikere

om at sende et signal til befolkningen om tryghed ved at foretage hurtige, konkrete

handlinger. Dette argument kan bakkes op af, at skepticismen overfor overv˚agning

ser ud til at være tværideologisk og tilsyneladende bunder i en almen interesse

i at forsvare demokratiet i al almindelighed. F.eks. er en gentagende socialistisk

diskurs, at overv˚agning er en simpliﬁceret reaktion p˚a samfundets fælles problemer,

og at man i stedet skal forebygge kriminalitet med sociale tiltag [6, s. 16].

Datatilsynet fører tilsyn og kontrol med, at reglerne om persondata overholdes [3, s. 217].

4.5 Den naturlige tilvending

Det er netop accepten af terrorargumentet, der f˚ar eksperter og forskere til at rea-

gere [25]. Indtil videre, har terrortruslen og den dertil førende regulering af˚abenlyse

afvigere været overv˚agningens omdrejningspunkt, men samtidig kan terrortrussel-

sargumentet p˚a længere sigt medføre, at den almindelige borger accepterer en mere

og mere omfattende regulering af sit liv, hvilket i sidste ende kan resultere i en øget

disciplinering af befolkning mod en “normal” adfærd. Som eksempel p˚a en s˚adan

disciplinering er, n˚ar kommuner p˚a deres hjemmeside opfordrer til at anmelde

s˚akaldt socialt bedrageri

– et tiltag, der kan gavne kommunens budgetter og i

øvrigt med første øjekast kan betragtes som en almen interesse for befolkningen,

men som ogs˚a medfører, at borgerne f˚ar en direkte adfærdsregulerende magt over-

for hinanden, hvilket kan bevirke en generel mistillid [17]. Denne konkrete handling

ﬁk da ogs˚a Tyskland til at reagere ved at sammenligne Danmark med DDR, og

fremhæve, at tyskerne ikke havde CPR-numre pga. modstanden mod samkøring

af registre,

som i øvrigt i andre sammenhænge benævnes med det mere positivt

ladede ord “vidensdeling” [3, s. 242].

Et andet eksempel er et forslag fremsat af en arbejdsgruppe indenfor justitsmin-

isteriet om, at private internetudbydere skal forpligtes til at registrere deres bru-

geres personlige oplysninger ved brug af deres internet, samt at logge besøg p˚a

hjemmesider, chatfora m.m. Meget tyder dog p˚a, at forslag af en s˚adan art stadig

ﬁndes for ekstreme, og sidstnævnte blev da ogs˚a kritiseret kraftigt ud fra en lib-

eral diskurs om frihedsbegrænsning [20]. Selv vanlige fortalere for mere sikkerhed

vender sig til denne diskurs [9], hvilket viser at det i stigende grad er nødvendigt

at forholde sig kritisk.

Den konkrete sag drejede sig om, at en opfordring fra Høje Taastrup Kommune havde ført

til anmeldelsen af en kvinde, der angiveligt havde haft besøg af sin ex-mand. Dette blev anset

som et udtryk for mistænkelighed, og kommunens reaktion var da at fratrække hendes sociale

ydelser som enlig forsørger [17].

Betegnelsen samkøring af registre dækker over den praksis, hvor bestemte personoplysninger

sammenstilles fra ﬂere registre/databaser, s˚aledes at mange personer med forskellige interesser i

disse oplysninger kan f˚a adgang til dem. Dette sker bl.a. via CPR-numre og elektroniske journaler.

Danmark er et af de lande, hvor samkøring er mest udbredt [3, s. 240-41].

4.6 Vurdering

Svaret p˚a, om Danmarks demokratiske system trues af den øgede kontrol er, efter

ovenst˚aende at dømme, ikke entydigt. P˚a den ene side, kan man med kritiske øjne

let ﬁnde ligheder mellem de sproglige formuleringer i “1984” og den diskurs, der

legitimerer overv˚agning i befolkningen, samt de midler, hvormed terror og krig

medialiseres. P˚a den anden side, adskiller overv˚agningens midler og m˚al sig fra

det totalitære overv˚agningssamfunds; bl.a. har dens karakter som udgangspunkt

et andet motiv. Den søger ikke at adfærdsregulere befolkningen ud fra en diskurs

baseret p˚a en opretholdelse af et eller ﬂere partiers magt.

Selvom terrorlovgivningerne har medført en øget overv˚agning med form˚alet at

bekæmpe terror, er lovgivningen vedtaget omkring demokratiske retsprincipper.

Afvigerne deﬁneres ogs˚a ud fra en opfattelse af, at disse skader enkelte mennesker

eller det demokratiske system, som det er tilfældet i terrorisme. Disciplinering af

befolkningen er s˚aledes ikke et omfattende m˚al for regeringen, men derimod ud-

springer den overvejende dels af et ønske om at forebygge terror, dels af strategisk

signalp olitik. Dog er det nødvendigt fortsat at være kritisk overfor hvor reel, be-

folkningens tryghedsfornemmelse egentlig er, samt hvor meget mere privatliv, vi

som borgere vil afgive til fordel for samfundet. Overv˚agning kan have en tendens

til at fremst˚a som en nem og enkel løsning p˚a vanskelige problemer, og med den sti-

gende teknologi, bliver det fortsat lettere b˚ade at overv˚age og gøre sig overv˚agelig.

Det kan imidlertid ogs˚a hævdes, at demokratiet ikke for alvor er truet, s˚a længe,

den diskursive konﬂikt, som netop kendetegner det demokratiske, pluralistiske sam-

fund, er til stede. Selv om sproget til en hvis grad ændres i forhold til de diskurser,

overv˚agning ses ud fra, er ændringen ikke s˚a omfattende, at den er uigennemskuelig.

Set ud fra Mouﬀes diskursteori, tillægges individet en væsentlig større betydning i

forhold til den omgivende struktur, end det er tilfældet i Foucaults optik, eftersom

Mouﬀes teorier drejer sig om den konstante diskursive konﬂikt, hvor forskellige

diskurser f˚ar status p˚a baggrund af deres evne til at formulere sig [27, s. 37]. Den

stigende debat om overv˚agning kan p˚a en m˚ade siges at være forudsætningen for

demokratiets fortsatte struktur.

5 Konklusion

Michel Foucault karakteriserer overv˚agning som en disciplinerende kontrolinstans,

som adfærdsregulerer individet mod normalisering. Individet indg˚ar alts˚a i en

magtrelation, som er gennemg˚aende i alle sociale henseender – ikke mindst, fordi in-

dividet med de panoptiske teknikker m˚a overv˚age sig selv for at kontrollere sin egen

adfærd. Samtidig er magtrelationerne formet kontinuerligt af historisk ny viden,

som medfører fremkomsten af en given diskurs; dvs. bestemte sproglige ytringer

med tilhørende sociale praksisser, som betragtes som sande. Gennem analysen af

George Orwells “1984”, f˚as et indblik i et samfund, hvor b˚ade overv˚agningen, ad-

færdsreguleringen og diskurserne omkring regeringens ideologi er ekstremiserede.

Af overv˚agningsinstanser kan nævnes telescreens, tankepolitiet som sanktionerende

magt, samt borgernes gensidige magtudøvelse mod hinanden. Derudover opleves,

hvordan partiets magt konstrueres omkring en diskurs, hvis form˚al p˚a den ene side

er at eliminere andre diskurser via sproget newspeak, og p˚a den anden side at gøre

logiske sproglige og historiske selvmodsigelser, manipulation af hukommelsen, og

tilstedeværelsen af den evige krig til en forudsætning for deres magt.

Den afsluttende diskussion viser, at Danmarks overv˚agningssystem p˚a visse

punkter kan sammenlignes med “1984”, især diskursen om borgernes beskyttelse

og sikkerhed, samt terrorargumentet og medialiseringen af krigen. Dog adskiller

den sig ved at være baseret p˚a en demokratisk lovgivning og ikke p˚a et m˚al om

at opretholde forskellige magtrelationer for magtens egen skyld. Det vurderes dog

p˚a baggrund af kvantitativ og kvalitativ data, at man fortsat m˚a være kritisk

overfor overv˚agningen, som via teknologi gøres stadig lettere og mere gennemført.

Krænkelsen af liberale retsprincipper og den falske tryghed, som overv˚agningen giv-

er, er to af hovedargumenterne i moddiskursen, og de bakkes op af undersøgelser

om overv˚agningens manglende evne til kriminalitetsforebyggelse.

Arsagen til den

øgede overv˚agning kan udover terrorforebyggelse ligge i p opulistisk signalpolitik

fra ledende politikere, samt et ønske om yderligere at disciplinere befolkningen til

samfundets fordel. Faren er, at overv˚agningen kan risikere at blive en let løsning

p˚a vanskelige problemer, og hvis individet accepterer denne sociale praksis som

noget naturligt, kan det true demokratiet. S˚a længe, der dog stadig eksisterer en

diskursiv konﬂikt, som Mouﬀe udtrykker det, er der dog stadig grobund for at

fastsl˚a, at den demokratiske struktur best˚ar.

Litteratur

[1] Arbejderen.dk. “Amnesty: Øg kontrollen med PET.” Internet-

adresse: http://arbejderen.dk/artikel//amnesty-g-kontrollen-med-

pet - Besøgt d.

[2] Andersen, Anne. “Datatilsynet: Overv˚agningen har taget overh˚and.”

Politiken.dk, Internetadresse: http://politiken.dk/indland/

ECE562837/datatilsynet-overvaagningen-har-taget-overhaand/

- Besøgt d.

[3] Blume, Peter og Janne Rothmar Herrmann. Ret, privatliv og teknologi. 1. udg.

djøf forlag, 2010. pp. 211-246.

[4] Politiken.dk. “Borgerne skal overv˚age hinanden.” Internetadresse:

http://politiken.dk/indland/ECE562928/borgerne-skal-overvaage-hinanden/

- Besøgt d.

[5] Breinstrup, Thomas. “International rapport: Udbredt overv˚agning i Danmark.”

Berlingske.dk, Internetadresse: http://www.business.dk/tech-

mobil/international-rapport-udbredt-overvaagning-i-danmark

- Besøgt d.

[6] Baastrup, Anne. “Kan vi tale frit? Et par ord om overv˚agning og ikke et ord om

Orwell”. Overv˚agning eller omsorg - privatlivets grænser. Redigeret af: Birgitte

Kofod Olsen og Rikke Frank Jørgensen. 1. udg. Forlaget Thomson, 2005. pp.

214-228.

[7] Christensen, Barbara. “Politiet skal have lettere adgang til telefonaﬂytning.”

Dr. Nyheder, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/02/08/

111441.htm - Besøgt d.

[8] Davidsen-Nielsen, Hans. “Videooverv˚agning giver ro i ghetto.” Poli-

tiken.dk, Internetadresse: http://p olitiken.dk/indland/

ECE1361275/videoovervaagning-giver-ro-i-ghetto/ - Besøgt d.

[9] Davidsen-Nielsen, Hans. “Sikkerhedsfolk: Overv˚agning er for udbredt.” Poli-

tiken.dk, Internetadresse: http://politiken.dk/indland/

article1362271.ece - Besøgt d.

[10] Arbejderen.dk. “Du bliver registreret 100.000 gange.” In-

ternetadresse: http://arbejderen.dk/artikel//du-bliver-registreret-

100000-gange - Besøgt d.

[11] Arbejderen.dk. “Ex PET-chef: Overv˚agning øger terror-risiko.”

Internetadresse: http://arbejderen.dk/artikel//ex-pet-chef-overv-

gning-ger-terror-risiko - Besøgt d.

[12] Det kriminalpræventive r˚ad. “Fakta om tv-overv˚agning i Danmark.”

2005. Internetadresse: http://www.dkr.dk/sites/default/ﬁles/dkr mat 083.pdf

- Besøgt d.

[13] Fastrup, Niels. “Videooverv˚agning snart en realitet.” Modkraft,

Internetadresse: http://www.modkraft.dk/nyheder/article/videoovervagning-

snart-en-realitet - Besøgt d.

[14] Foucault, Michel. Overv˚agning og straf. 1. udg. Det Lille Forlag, 1975. pp.

187-246.

[15] Hoﬀ-Lund, Ole. “Den vingeskudte retsstat.” Amnesty nr. 3, Inter-

netadresse: http://www.update.dk/cfje/lovbasen.nsf/(LBfritekstsingle8TXT)

/A6E4DED11A36A137C12571ED003F93FD - Besøgt d.

[16] Jørgensen, Marianne Winther. Diskursanalyse som teori og metode. 1. udg.

Roskilde Universitetsforlag, 2005.

[17] Kuttner, Michael. “Tysk tv udr˚aber Danmark til stikkerstat.” Berlingske,

Internetadresse: http://www.b.dk/verden/tysk-tv-udraaber-

danmark-til-stikkerstat - Besøgt d.

[18] Lauritsen, Peter. “Danmark er et overv˚agningssamfund.” Politiken, 08.02.10.

Internetadresse: http://politiken.dk/debat/ECE890094/danmark-er-et-

overvaagningssamfund/ - Besøgt d.

[19] Lindgren, Sven-

Ake. “Michel Foucault”. Klassisk og moderne samfundsteori.

Redigeret af: Heine Andersen og Lars Bo Caspersen. 1. udg. Hans Reitzels

forlag, 1999. pp. 326-342.

[20] Mchangama, Jacob. “Et frontalangreb p˚a det frie og˚abne internet.” Berlingske

blogs, Internetadresse: http://mchangama.blogs.berlingske.dk/

2011/06/23/et-frontalangreb-pa-det-frie-og-abne-internet/

- Besøgt d.

[21] Wikipedia.org. “Michel Foucault.” Internetadresse:

http://da.wikipedia.org/wiki/Michel Foucault - Besøgt d.

[22] Noustaki, Nikki. 1984: cliﬀsnotes. 1. udg. Cliﬀsnotes, 2011. Internetadresse:

http://www.audible.com/pd?asin=B004RICKZ4 - Besøgt d. (lyd

bog)

[23] Orwell, George. 1984. Internetadresse:

http://www.ebooks-for-all.com/bookmarks/detail/1984/onecat/0.html

- Besøgt d.

[24] Danmarks Radio. “Overv˚agning og straf (P1 Morgen).” Internet-

adresse: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Overvaagning/Udsendelser/

143231.htm - Besøgt d. (radio udsendelse)

[25] Sadic, Zeki Laurent. “Kommentar: Vi bliver ikke sikre af mere overv˚agning.”

Ræson, Internetadresse: http://raeson.dk/2011/kommentar-vi-

bliver-ikke-sikrere-af-mere-overvagning/ - Besøgt d.

[26] Folketinget. “Sammenlign partiers holdning.” Internetadresse:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/partiernesPolitik/detMenerPartierneOm/

Sikkerhed%20og%20politi/Overvaagning.aspx - Besøgt d.

[27] Sørensen, Kjeld Mazanti. Ideologier og diskurser. 2. udg. Columbus, 1998. pp.

111-147.

[28] Veik, Susanne. Socialkonstruktionisme. 1. udg. Frydenlund, 2008. pp. 11-53.