SRP om EU og Tyrkiet i Samfundsfag A og Historie A

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Tyrkiet ................................................................................................................................................................ 3

Mustafa Kemal Atatürk...................................................................................................................................... 5

Teori og Metode ................................................................................................................................................ 6

Den Kurdiske Konflikt ........................................................................................................................................ 7

Tyrkiet og EU...................................................................................................................................................... 9

Tyrkiet og Kroatien .......................................................................................................................................... 10

Fremtidsperspektiv .......................................................................................................................................... 16

Konklusion ....................................................................................................................................................... 19

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

Abstract

Turkey has since its establishment in 1923 turned towards Europe, and has since 1993 wanted to

get full membership of the European Union. Through a study of the Turkish History, the

assignment concludes that Turkey has been treated unfairly by EU. The assignment uses the input

of Samuel Huntington’s theory about “the Clash of Civilizations”, which refer to EU as Western

civilization while Turkey belongs to the Islamic civilization. Domestic political reasons in the EU

play a role in the treatment of Turkey, especially Germany, France and Cyprus has a significant

responsibility. Through conflict studies by Johan Galtung, the assignment describes that a Turkish

membership of EU is clearly here the best way to achieve an acceptable solution for the Turkish

and Kurdish people. Equivalence and “soft” peace are keywords in the process.

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

Indledning

Hvis Tyrkiet nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at blive medlem af EU, bliver de nødt til at

overholde en række krav som er stillet af EU. EU har derfor i de senere år stået med gode kort på

hånden i forhold til at påvirke kurder konflikten i en positiv retning, da det er den problematik der

har størst indflydelse på om Tyrkiet nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at komme med i EU.

For at forstå den nutidige problematik, må man tage fortiden til hjælp og dykke ned i den tyrkiske

og kurdiske historie. Denne historie er et virvar af etniske, religiøse og politiske konflikter, der har

gjort sig gældende siden slutningen af 1. verdenskrig, hvor det moderne Tyrkiet blev skabt på

resterne af Det Osmanniske Rige. . Man vil få et indblik i hvor konflikten stammer fra, hvordan den

har udviklet sig og hvordan situationen ser ud i dagens Tyrkiet. Efterfølgende vil der være en

analyse, hvor EU´s behandling af Tyrkiet i forbindelse med EU processen vil blive klarlagt, med den

tyrkisk-kurdiske konflikt i mente. Analysen vil dernæst handle om mulige løsninger for konflikten

mellem Eu og Tyrkiet, og der vil blive perspektiveret over fremtiden.

Tyrkiet

Det Tyrkiet, som vi kender i dag, blev til efter det Osmanniske Riges kollaps. Det Osmanniske Rige

var et kæmpe imperium, der i sin storhedstid omfattede hele det nuværende Tyrkiet, samt store

dele af Mellemøsten og Europa (Fenger-Grøndahl 2007). Den Osmanniske ekspansion stoppede

først, da man led et skelsættende nederlag uden for Wiens mægtige porte i 1683 (Fenger-

Grøndahl 2007). Dette nederlag var starten på den lange vej mod enden for det store imperium,

hvilket endte med en opløsning af det Osmanniske Rige efter 1. verdenskrig. Riget var ved

opløsningen multireligiøst og multietnisk, dog med Islam som hovedreligion og referencepunkt, og

med Sultanen i Istanbul som enehersker. Den store kompleksitet af forskellige folkeslag indenfor

det Osmanniske Rige, gjorde at forskellige grupper forsøgte, at trække imperiet i hver sin retning,

da det stod klart at Imperiet på ingen måde kunne følge med Vestens voksende levestand, vækst

og velstand. Fremtiden for ”Europas syge mand”, som man omtalte Det Osmanniske Rige i Europa,

var derfor uvis (Sørensen og Boel 2005). Tæt ved 1800-tallets afslutning, begyndte en ny gruppe at

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

vokse frem. Denne gruppe var ung-osmannerne, som var inspireret af den liberalistiske

europæiske tankegange som omhandlede patriotisme til fædrelandet. Argumentationen for at en

liberal forfatning ville kunne redde ’’Europas syge mand’’, var dog nytteløs mod den fremvoksende

nationalisme, der prægede de forskellige folkeslag. Der begyndte derfor at ske en løsrivelse blandt

de forskellige folkeslag, og som afløser til ung-osmannernes multikulturelle patriotisme opstod der

i stedet en snæver tyrkisk nationalisme ført an af ung-tyrkerne, som kom til magten i 1908. Disse

var forskellige fra kemalisterne, da de lagde vægt på muligheden for ekspansion af det

Osmanniske rige og ligeså bekendte de sig til en ortodoks udgave af islam. Modsætningsforholdet

til de andre minoriteter i Det Osmanniske Rige, førte til voldsomme sammenstød, ikke mindst i

forbindelse med kampene mod de armenske og græske folkeslag. Historikere er i denne

sammenhæng grundlæggende enige om, at man kan tale om et decideret folkemord begået mod

det armenske folkeslag (Sørensen og Boel 2005). Under første verdenskrig var Det Osmanniske

Rige allierede med Tyskland, hvilket medførte at man ligesom det Østrig-Ungarske imperium, brød

sammen ovenpå tyskernes nederlag. Sammenbruddet førte til en stor ydmygelse af Det

Osmanniske Rige, bedst illustreret ved Sevres-traktaten fra 1920, som blandt andet omtalte et

kurdisk autonomt område, beliggende i den sydøstlige del af det nuværende Tyrkiet. Den stærkt

ydmygende Sevres-traktat, lagde derfor grundstenen for en opstand, ledet af den nationalistiske

Mustafa Kemal (Sørensen og Boel 2005). Mustafa Kemal gik imod Sultan Mehmet Vahdettins

udtrykkelige ønske og mobiliserede en modstandsbevægelse til at bekæmpe de allierede, serves-

traktaten og samtidig sørge for at Tyrkiet ikke ville ende under et kristent herredømme. I den

forbindelse var religion et magtfuldt middel, og Mustafa Kemal valgte at gøre brug af dette, hvilket

medførte, at mange af de som sluttede op om modstandsbevægelsen i høj grad så det som en

kamp for at befri kalifatet frem for en tyrkisk nationalistisk frihedskamp. I mit møde med Mehmet

Ümit Necef,( lektor, Mellemøststudier, SDU) beskrev han også at kampen for at befrie kalifatet var

grunden til at det kurdiske mindretal tog aktiv del i frihedskampen, blandt andet var Sufi-

broderskabets leder af kurdisk oprindelse, Said Nursi, en vigtig figur omkring kredsen af Atatürk.

Selvsamme Nursi og de religiøse broderskaber skulle få år senere blive bandlyst, som en del af

Atatürks antireligiøse agenda. Nationalisterne blev ført til sejr af Mustafa Kemal, mod såvel

Grækenland som Armenien, ligesom der blev indgået ikke angrebsaftaler med de allierede magter.

Ifølge Mehmet Ümit Necef, (Lektor på Mellemøststudier, SDU og Tyrkiet ekspert)

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

var den største sejr for Mustafa Kemal og hans følge, var fredsaftalen som blev opnået i Lausanne i

1923. Denne traktat anerkendte Tyrkiets nuværende grænser, udelod de fleste angreb på det

osmanniske rige fra Sevres-traktaten, ligesom en implicit anerkendelse af overgrebene begået

mod den armenske befolkning blev udeladt. Lausanne traktaten anerkendte Tyrkiet på lige fod

med andre nationalstater, og det blev start skuddet på den Tyrkisk-kurdiske konflikt, da der ikke

blev nævnt nogen mulighed for oprettelse af et selvstændigt Kurdistan (Sørensen og Boel 2005).

Ligeså blev der via traktaten givet minoritetsstatus til ikke-muslimske grupper, hvilket betyder at

kurderne grundet deres muslimske tilhørsforhold, den dag i dag, stadig ikke anerkendes som en

minoritet i Tyrkiet (Udenrigsministeriet 2012). Ved ikke at blive anerkendt som en minoritet, blev

kurderne derfor set som tyrkere, og en undertrykkelse af deres identitet var nødvendig i forhold til

at skabe en tyrkisk enhedsstat.

Mustafa Kemal Atatürk

Mustafa Kemal, i folkemunde kaldet Atatürk, som betyder Tyrkernes fader, er grundlæggeren af

den moderne tyrkiske nationalstat. Denne nationalstat er bygget op omkring et kemalistisk

projekt, som ifølge Sørensen og Boel(Forfatter: Tyrkiet- på vej igennem EU´s nåleøje?) består af

"seks pile", nemlig republikanisme, nationalisme, sekularisme, populisme, revolutionisme og

etanisme. Det kemalistiske projekt stod i skarp kontrast til Det Osmanniske Rige, da man for hver

en pris, ville undgå at vende tilbage til disse "gamle" tider. Med republikanismen stod det klart at

den tyrkiske nationalstat, måtte have nogle klart defineret fysiske grænser, som afgrænsede den

tyrkiske nations territorium. Nationalismen skulle sørge for at skabe en fælles identitet for den

tyrkiske nation. For at være en del af denne nation, skulle man være muslim samt være

bosiddende indenfor den tyrkiske republiks grænser. Ser man på sekularismen, betød denne en

klar adskillelse af religion og stat. I stedet for at have stærk fokus på religion, skulle

omdrejningspunktet for staten være den stærke tyrkiske nationalisme. Populismen, som er i tæt

samspil med nationalismen, afviste et pluralistisk samfund og lagde vægt på et organisk syn på

folket og samfundet. Hermed blev alle tyrkere betragtet som værende ligeværdige, uafhængigt af

køn og stilling i samfundet. Revolutionisme forstås ved, at den tyrkiske republik altid skal være

reformparat, således at man kan være på samme niveau som den højeste civilisation. Med

etaisme menes, at der er behov for en stærk stat, til at regulere den overordnede økonomiske

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

aktivitet, samt sikre at der bevares en naturvidenskabelig tilgang i den tyrkiske republik. For at

forstå disse seks grundprincipper, er det væsentligt at holde for øje, at man ikke kan sidestille

kemalismen med eksempelvis liberalisme eller socialisme. Atatürk var en pragmatiker, og det var i

høj grad hans tænkning, taler og politik i republikkens spæde år, som dannede grundlag for

kemalismen (Sørensen og Boel 2005). Atatürk ønskede en homogen nation under en samlet tyrkisk

nationalstat, efter europæisk forbillede. Via det kemalistiske projekt, lykkedes det over en mindre

årrække at danne en tyrkisk enhedskultur indenfor for rammen af et morderne og homogent

samfund der var bygget på sekulære, vestlige principper og havde en monoetnisk tyrkisk identitet.

Men store dele af den kurdiske befolkning var ikke villige til at give afkald på deres identitet, og

lade sig indlemme som tyrkiske borgere i Atatürks enhedsstat. Der var tale om to nationer og en

nationalstat, og konflikten var dermed uundgåelig. Undertrykkelsen af den kurdiske befolkning har

igennem tiden ført til massevis af voldelige kurdiske opstande. I 1978 blev Kurdistans

Arbejderparti PKK dannet, og dette skulle vise sig at blive starten på en blodig borgerkrig i Tyrkiet,

der ifølge historiker skønnes at have kostet op mod 40.000 mennesker livet.

Teori og Metode

Opgaven tager udgangspunkt i litteratur omhandlende det tyrkisk-europæiske forhold og den

tyrkisk-kurdiske konflikt. Litteraturen vil blive brugt som en rød linje gennem opgaven, såvel til at

beskrive som til at analysere de relevante problemstillinger som udspringer af litteraturen. Som

supplement til litteraturen, er der via videooptagelser af debatarrangementer og 2 interviews,

Blevet samlet yderligere data ind som bruges i opgaven. Ved mine interviews har det været muligt

at få vurderinger fra personer, der grundet deres research og virke kan betegnes som værende

eksperter på området.. et af interviewsne var af Jesper Møller Sørensen, som er ansat hos

udenrigsministeriet. Han er ligeledes medforfatter til bogen: Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje

som blev udgivet i 2005. Jesper Møller Sørensen var i tre år, frem til 2003, udstationeret i Tyrkiet,

og har derfor et indgående kendskab til det tyrkiske samfund. Interviewet gav mulighed for at få

opdateret dele af ovenstående bogs pointer, og samtidig få en ekspertvurdering af situationen i

Tyrkiet, som den ser ud i 2012. Både hvad angår den tyrkiske-kurdiske konflikt samt Tyrkiet og

EU´s relationer. Ligeledes vil der forekomme en sammenligning af Kroatien og Tyrkiet og deres

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

optagelsesproces, da en analyse af forskellene i behandlingen af de to kandidatlande, vil klargøre

EU´s behandling af Tyrkiet. Opgaven har udvalgt Den tyrkisk-kurdiske konflikt som hovedfokus i

forhold til Tyrkiets optagelse, da den er ligesom de fleste andre konflikter, handler om

undertrykkelse og menneskerettigheder. Johan Galtung er en af de moderne fredsforsknings

grundlæggere og er ekspert på områder omhandlende konflikt – og fredsforskning. Galtung stiller

spørgsmålstegn ved, hvorvidt vestlige menneskerettigheder kan ses som værende universelle.

Altså hvorvidt de rettigheder vi har i de vestlige samfund, kan tages ud af dets kontekst og

indføres i andre kulturer. De menneskerettigheder vi har i Vesten siger mere om Vestens historie,

end de siger om menneskerettigheder i al almindelighed. Samuel P. Huntingtons teori

omhandlende civilisationernes sammenstød, kan ligeledes bruges i forholdet mellem Tyrkiet og

EU. Huntington beskriver otte forskellige civilisationer, og i forbindelse med opgaven er det den

vestlige civilisation overfor den islamiske ditto som er interessant. Huntingtons tese er, at der er et

modsætningsforhold mellem de forskellige civilisationer og konstaterer, at EU hviler på et fælles

fundament af europæisk kultur og vestlig kristenhed. Den islamiske og vestlige civilisation har

forskellige interesser, ikke mindst grundet religionens stigende betydning, og dermed vil en

tilnærmelse i højere grad fører til konflikt end til forsoning (Huntington 1993). Denne teori er

relevant i en analyse af det tyrkisk-europæiske forhold. Opgaven er opmærksom på svagheder i

forhold til ovenstående teorier, da modellerne kan virke for simple i forhold til verdens komplekse

konflikter. En simplificering af den tyrkisk-kurdiske konflikt er brugbart, men samtidig er det

væsentligt at nuancerne tydeligt fremstår.

Den Kurdiske Konflikt

Den Kurdiske konflikt er ifølge opgaven det mest relevante i forhold til Tyrkiets optagelse, da der

skal komme en løsning på konflikten før Tyrkiet kan gøre sig forhåbninger om at blive optaget i EU.

Siden Tyrkiet har været kandidat-land til EU, har EU skulle forholde sig til den kurdiske konflikt. En

konflikt der udover at have kostet flere tusinder menneskeliv, har medført forfølgelser,

undertrykkelse og brud på menneskerettigheder. At der er mange forskellige parter, der på den

ene eller anden måde forsøger at påvirke den tyrkisk-kurdiske konflikt er ingen hemmelighed.

Med tanke på opgavens fokus vil de mest relevante parter i konflikten blive præsenteret, for

herved at skabe et overblik. På den tyrkiske stats side har vi militæret, som er kendt for sin hårde

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

kemalistiske linje. De bliver af dem selv, men også i høj grad af befolkningen, set som republikken

Tyrkiets sikkerhed for at Kemal Atatürks sekulære enhedsstat vil forblive bevaret. Det er

væsentligt at holde sig for øje at det tyrkiske militær har været og til dels stadig er en meget

magtfuld institution i det tyrkiske samfund. Specielt efter militærkuppet i 1980 fik militæret en

effektiv kontrol med det politiske system. Militærets magt er dog grundet reformer blevet svækket

gevaldigt over de seneste år (Lake 2005). Bagmændene bag disse reformer er Partiet for

Retfærdighed og Udvikling, AKP, som har siddet med regeringsmagten siden 2002. AKP er med

sine islamisk-orienterede og revolutionistiske værdier, ikke lige velset blandt ortodokse kemalister

i Tyrkiet, og i øjeblikket verserer Ergenekon-sagen, som er en retssag, hvor blandt andet generaler

sidder fængslet, anklaget for forsøg på statskup tilbage i 2003. AKP har siden sin tiltrædelse i

regering haft EU-optagelse som partiets absolutte førsteprioritet. Dette har medført demokratiske

reformer, som ikke tidligere er set i Tyrkiet (Lake 2005). Ligeledes har partiet grundet sit religiøse

aspekt et godt tag i visse dele af den kurdiske befolkning (Rasmussen 2011).

På den anden side af konflikten har vi det kurdiske Freds - og demokratiparti, BDP, som tidligere

gik under navnet DTP, men grundet tvangslukning har skiftet navn. Dette parti fungerer som

talerør for landets mange millioner kurdere, og forsøger på demokratisk vis at få indflydelse på i

hvilken retning Tyrkiet skal gå. Beskyldningerne om at BDP er den kurdiske partisanbevægelses

PKK´s talerør er medvirkende til at partiet lever med evig frygt for lukning. BDP er ligeledes det

eneste parti som ikke modtager statsstøtte (Benli 2012). Kurdistans arbejderparti, i folkemunde

bedre kendt som PKK, blev formelt dannet i 1978 af Abdullah Öcalan. PKK blev dannet som et

stærkt venstreorienteret marxistisk-lenistisk parti, men skiftede senere kurs i retning af en stærk

kurdisk nationalisme. PKK har siden 2002 stået på EU´s terrorliste. Til trods for at PKK´s leder og

stifter, Öcalan, blev taget til fange af Tyrkiet i 1999, så står PKK stadig stærkt i kurdiske kredse. PKK

er for mange kurdere symbolet på den kurdiske kamp for frihed og rettigheder (Marcus 2007). EU

har siden Tyrkiets udnævnelse som kandidatland til EU-medlemskab, været kurdernes store håb

for en løsning på konflikten, og dermed en ende på deres undertrykkelse. EU har en naturlig

interesse i at få indlemmet Tyrkiet i EU. Rent strategisk kan Tyrkiet ses som talerør til den

muslimske verden, og ligeledes vil et økonomisk stærkt Tyrkiet kunne gavne Europa på sigt.

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

På trods af at gennemgangen af de involverede parter er en simplificering af virkeligheden, får

man et indblik i, hvor kompleks en konflikt der er tale om. Vi har på den ene side en regering og et

militær som kæmper en intern magtkamp i Tyrkiet, og på den anden side har vi et demokratisk

parti, der muligvis samarbejder med ”terrorister” fra PKK. Stående på sidelinjen har vi et EU, som

af mange bliver set som nøglen til at løse den mangeårige konflikt, men som samtidig står midt i

en finanskrise, imens den tyrkiske økonomi blomstrer. At USA spiller en vigtig rolle i forhold til

konflikten, betvivler opgaven på ingen måde. Som tæt allierede med Tyrkiet, er de blandt andet

med til at udstyre det tyrkiske militær med våben i kampen mod militante kurdere. USA´s

indflydelse på forholdet mellem EU og Tyrkiet er dog tvivlsom, og opgaven vurderer derfor, at USA

ikke vil være interessant i denne sammenhæng. Ligeledes har Syrien, Iran og Irak en interesse i

konflikten, hvilket skyldes deres store kurdiske befolkningsgrupper, samt det faktum at alle tre

lande grænser op til Tyrkiet og er en del af det område, som blandt kurdere betegnes som

Kurdistan.

Tyrkiet og EU

Tyrkiet er et land i rivende udvikling og har med tocifret vækstrater, et stabilt politisk liv og et

aktivt tyrkisk diplomati på Balkan og i Mellemøsten, alt mulig grund til stor selvsikkerhed (Erik Boel

2011). For hver dag der går, har Tyrkiet mindre brug for Europa og Europa mere brug for Tyrkiet.

Således er det blevet formuleret af Egemen Bagis som har været Tyrkiets Europaminister fra 2009

og frem til nu, og citatet beskriver meget rammende situationen mellem Tyrkiet og EU i dag. EU

står midt i en økonomisk krise, hvor Tyrkiets naboland, Grækenland, er i store vanskeligheder, og

hvor flere sydeuropæiske lande rent økonomisk truer med at splitte Unionen ad. At Tyrkiet i

mange årtier har haft et ønske om medlemsskab af EU, skal ikke mindst ses i lyset af netop

Grækenland. Landenes indbyrdes mistillid, som historisk går tilbage til det Osmanniske Rige, har

gjort, at Tyrkiet ikke har ønsket at sakke bagud i forhold til grækernes tilknytning til Europa.

Militærkuppet i 1980 satte dog en effektivt stopper for denne proces (Lake 2005). Den tyrkiske

AKP-regering, har siden den kom til magten ved valget i 2002, haft det som sin førsteprioritet at få

Tyrkiet med i EU, og dermed har målet om EU-medlemsskab været med til at holde Tyrkiet på

demokratisk kurs. Der er blevet lavet politiske reformer, som ikke tidligere var muligt, og det

kurdiske spørgsmål er pludselig blevet noget man diskuterer offentligt. Serdal Benli, som er en

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

dansk politiker med kurdiske rødder fra Tyrkiet, mener, at den tyrkiske regering, i løbet af de

sidste ti år har været med til at gøre op med tabuer. Det armenske folkemord er i dag noget man

snakker om, og ligeledes eksisterer kurderne i dag i den tyrkiske debat (Benli 2011). Dermed har

det i mange år, ikke mindst blandt den store kurdiske befolkning i Tyrkiet, været håbet, at EU

medlemsskab vil bane vej for en fredelig løsning på konflikten, og ligeledes være med til at give

kurderne flere civile og kulturelle rettigheder. At EU har stået med en gylden mulighed for at

medvirke til at løse en konflikt, der i mere eller mindre grad har fundet sted siden Tyrkiets

oprettelse, hersker der ingen tvivl om. Og man kan derfor spørge sig selv, hvorfor processen har

været så langsommelig og er endt ud i, at EU og Tyrkiet muligvis står ved en skillevej. Relevante

faktorer er i den sammenhæng, Tyrkiets beliggenhed, men vigtigst af alt dets status som muslimsk

land. Med andre ord så udfordrer landet den europæiske selvopfattelse, og intet andet

medlemslandsperspektiv har været skueplads for så intens og følelsesladet diskussion. For at

komme med et af mange eksempler, så har den tidligere franske præsident, Giscard d’Estaing,

udtalt, at tyrkisk medlemsskab vil føre til EU’s endeligt (Sørensen og Boel 2005). At den tyrkiske EU

begejstring er stilnet af, skal selvfølgelig ses i lyset af økonomiske faktorer, men også i høj grad det

faktum at Tyrkiet er trætte af at blive set som uønsket i Europa. Der er efterhånden bredt sig en

følelse af at intet er godt nok for det ”kristne” Europa, så længe det drejer sig om det muslimske

Tyrkiet. Dette sætter opgaven fokus på i nedenstående sammenligning.

Tyrkiet og Kroatien

Hvem af de involverede parter, Tyrkiet og EU, bærer ansvaret for den langsomme

optagelsesproces i henhold til Tyrkisk medlemskab af EU? Hvis det altså er muligt at tillægge

hovedansvaret til en af parterne. I denne sammenhæng vil det være relevant at sammenligne EU’s

behandling af Kroatien og Tyrkiet. Valget af Kroatien skal ses ud fra den betragtning, at Kroatien,

ligesom Tyrkiet, oplever etniske spændinger, og er beliggende i en konfliktfyldt region. Ydermere

er det et godt valg, da hele Kroatiens beliggenhed er i Europa og majoriteten af landets befolkning

er katolske kristne (Udenrigsministeriet). Kroatien og Tyrkiet har dermed en konfliktfyldt historie

til fælles, samtidig med at der er nogle klare skillelinjer, når det kommer til religion og

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

beliggenhed. ”Jeg byder jer hjertelig velkommen i den europæiske familie” således bød EU’s

præsident Herman Van Rompoy, Kroatien velkommen til EU. Kroatien bliver dermed EU’s 28

medlemsland, når de tiltræder den 1. juli 2013 (Sørensen 2011). Kroatien blev officielt

kandidatland tilbage i 2004, mens Tyrkiet opnåede denne status i 1999. Forinden havde Tyrkiet i

1987 indgivet en ansøgning om medlemsskab til EU, hvorimod Kroatien sendte sin ansøgning i

2003 (Jørgensen 2012). For Tyrkiets vedkommende blev det afvist at starte optagelse før tidligst

1993, da man var i gang med en intern tilpasning i EU til det netop oprettede indre marked. På

trods af et dybt splittet Europaparlament lykkedes det i 1997 at indgå en toldunionsaftale med

Tyrkiet, men samarbejdet mellem Tyrkiet og EU led et stort knæk under EU topmødet i

Luxembourg i december 1997(Euo.dk C ). Her blev de øvrige 12 ansøgerlande formelt anerkendt

som kandidatlande, imens Tyrkiet på trods af, at det var landet med det længste

medlemsperspektiv, blot var ansøgerland. I den sammenhæng udtalte en ledende

kristendemokrat, at der i EU’s civilisation ikke var plads til Tyrkiet, ligesom Kansler Kohl afviste

tyrkisk medlemsskab med henvisning til EU som værende et kristent imperium (Sørensen og Boel

2005: 256). Med udtalelser som disse foranlediges man let til at lede sine tanker hen på Samuel P.

Huntingtons teori, der beskriver civilisationernes kamp, som i denne sammenhæng er den vestlige

civilisation overfor den islamiske ditto. Ved sådanne udtalelser giver man næring til at brudlinjerne

mellem civilisationer vil blive fremtidens kamplinjer. Huntington beskriver at denne splittelse vil

opstå i kraft af vestlig arrogance og islamisk intolerance (Huntington 1993). At man kan se

diskussionen i EU som værende vestlig arrogance synes at være meget rammende, og bunder

ligeledes i frygten for islamisk intolerance som, på trods af Tyrkiets status som sekulær, er til stede

såvel blandt etnisk tyrkere som kurdere. Til trods for at en moderat udgave af islam trives i Tyrkiet,

så har islam ikke oplevet den samme reformering som kristendommen, hvilket også gør sig

gældende for dele af de tyrkiske befolkningsgrupper, som er bosat i Europa. Og de

integrationsproblemer som forekommer med tyrkiske medborgere i Europa, kan ligeså have en

indvirkning på den skingre debat. At Kohl udtaler sig så afvisende omkring tyrkisk medlemsskab,

kan ses i lyset af de integrationsproblemer, som Tyskland har haft og stadig har med deres store

andel af tyrkere i landet. Det kan også være medvirkende til, at processen omkring tyrkisk

medlemsskab er langt mere politisk, hvorimod den kroatiske proces har foregået mere

bureaukratisk. Visse europæiske højrefløjspolitikere har gjort det til deres mærkesag at holde

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

Tyrkiet ude af EU, hvilket har ført til debatter på åben skærm foran flere millioner europæere, og

skræmmekampagner i Europa generelt. Kroatien har derimod været skånet for at blive en ”politisk

sag”, og dermed har der været langt mere stille omkring optagelsesforhandlingerne. Med andre

ord så har Europas interne problemer med befolkningsgrupper af tyrkisk baggrund, skabt et

eksternt pres på Tyrkiet, da man i visse kredse har vurderet af disse to forskellige kulturer ikke er

forenelige. At de tyrkiske medborgere i Europa har en stærk tendens til at holde fast i deres kultur

og religion, kan skyldes den hårde tone som er i debatten omhandlende Islam. Det er et kendt

fænomen, at personer med stærke nationalistiske følelser oftest vokser op i periferien af deres

land frem for i centrum. Som eksempel kan bruges Kemal Atatürk, som netop voksede op blandt

en spirende græsk nationalisme(Fenger-Grøndahl). På samme måde kan tyrkiske borgere i Europa,

blive beskyldt for at holde fast i gamle levemønstre for at bevare deres identitet. Dette er med til

at forvrænge billedet af Tyrkiet i Europa, og kan vurderes i lyset af civilisationernes sammenstød.

Den islamiske og vestlige kultur er på mange områder forskellige i deres fundament. Hvor mange

eksperter mener at islam er den største hæmsko, vurderer opgaven, at Tyrkiets beliggenhed og

især dets store indbyggertal, har en næsten lige så stor rolle at spille. I forbindelse med Bosnien-

Hercegovinas tilnærmelser til EU, har man ikke oplevet det samme ramaskrig og politiske

modstand, som har været tilfældet med Tyrkiet. På trods af at Bosnien-Hercegovina også har en

overvejende muslimsk befolkning, så bliver landet i højere grad end Tyrkiet set som værende et

Europæisk land. Hertil skal tilføjes at Bosnien-Hercegovinas markant mindre befolkning gør det

nemmere at sluge for den europæiske offentlighed. I forbindelse med mit interview med Jesper

Møller Sørensen vurderede han at Bosnien-Hercegovina som en lilleput nation, ikke kunne

sammenlignes med Tyrkiet, der grundet størrelse, beliggenhed og store muslimske befolkning altid

vil anses som en trussel for den europæiske bevidsthed (Sørensen Interview 2012). Det

interessante er her, at selvom både Tyrkiet og EU er sekulære og dermed adskiller politik og

religion, så er det religionen der gør processen omkring Tyrkiet til en politisk sag.

Hvis man gennemgår dokumenter fra EU topmøder, vil det mest relevante man støder på i forhold

til Tyrkiet, være at EU afviste Tyrkiet ansøgning som kandidatland i 1997 for derefter at anerkende

dem i 1999.(euo.dk A) Dette kan vurderes som en diskrimination af Tyrkiet grundet landets

anderledes kultur. Det var i højere grad et skift i den europæiske stemning, frem for tyrkiske

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

reformer, der gjorde det muligt for Tyrkiet at blive kandidatland i 1999 efter, at de var blevet

afvist. Ved EU-topmødet i december 2002, nåede man frem til en usædvanlig beslutning om, at EU

i december 2004 skulle revurdere situationen på baggrund af Kommissionens fremskridtsrapport

samme år. Opfyldte Tyrkiet her de politiske kriterier ville EU begynde optagelsesforhandlinger

med det samme (Sørensen og Boel 2005). Den mærkværdige fremgangsmåde af EU, kan igen

vurderes som værende modvilje mod den tyrkiske kultur, da EU i forvejen vurderede Tyrkiet fra år

til år, ligesom med alle andre medlemslande. Tyrkiet mistede hermed muligheden for at starte

optagelsesforhandlinger i 2003. I december 2004 blev det vedtaget at EU skulle indlede

optagelsesforhandlinger i oktober 2005, men der blev i denne sammenhæng tilføjet nogle nye

elementer, som ganske vidst også skulle gælde for Kroatien og andre nye medlemslande, men som

blev lavet specifikt pga. Tyrkiet. Disse nye elementer var;

- En eksplicit mulighed for at afbryde forhandlingerne, hvis der konstateres alvorlige og

vedvarende brud på de fundamentale retsprincipper, som EU bygger på (Sørensen og Boel).

- Muligheden for særlige arrangementer, lange overgangsordninger, undtagelser og ”permanente

beskyttelsesmekanismer” kan overvejes (Sørensen og Boel 2005).

- Hvis et kandidatland ikke er i stand til at påtage sig alle forpligtelser forbundet med

medlemsskab, skal der opstilles et alternativ, som sikrer, at landet bliver fuldt forankret i de

europæiske strukturer (Sørensen og Boel 2005).

Ud fra ovenstående eksempler er opgavens vurdering, at EU har behandlet Tyrkiet som et særligt

tilfælde. Derimod er Kroatien blevet behandlet på lige fod med andre EU lande, og har altså ikke

været udsat for særkrav eller en hadsk retorik omkring medlemsskab. Faktisk har adskillige

europæiske lande støttet op om Kroatisk medlemskab, ikke mindst Østrig og Italien, men også

Danmark har siden år 2000 støttet Kroatiens optagelse i EU (Fledelius 2007). Kroatien har derfor

oplevet en støtte blandt EU landene, som Tyrkiet har været foruden. Ud fra ovenstående

sammenligning kan man fristes til at konkludere, at EU bære hovedansvaret for det kølige forhold

mellem EU og Tyrkiet og dette er på sin vis rigtigt. I hvert fald har de store lande i EU et kæmpe

ansvar. De ledende politikere i Tyskland og Frankrig har brugt det mulige Tyrkiske medlemskab,

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

som en indenrigspolitisk sag og har der igennem været en hovedfaktor bag processens

langsommelighed. Nogle eksperter vil mene, at Cypern er det egentlige problem, og det er sandt

at Cypern i høj grad er imod tyrkisk medlemskab og har blokeret for åbning af en række kapitler.

Ligeledes kan det tilføjes at Tyrkiet har nægtet at forhandle med EU så længe Cypern er formand.

Cypern blev formand den 1. juli og skal være det frem til udgangen af 2012 (Jørgensen 2012). Men

at tilskrive Cypern skurkerollen alene, er at underkende den magt som Tyskland og Frankrig har i

EU. For ønskede disse lande et tyrkisk medlemskab, ville de i høj grad kunne presse Cypern. Man

må derfor konstatere at viljen ikke er til stede. Derimod er Tyrkiets reformvillighed blevet mødt

med særkrav og afvisning, og det har uden tvivl været en faktor for at EU-prioriteringen er faldet

gevaldigt i Tyrkiet. Ser man på Kroatien, så har de ikke oplevet denne modstand fra hverken

Tyskland eller Frankrig, men har derimod haft en konflikt med Slovenien, som blev det første land

fra det tidligere Jugoslavien, der blev medlem af EU. Konflikten drejede sig om en grænsestrid som

stammer tilbage fra Jugoslaviens opbrud, og det medførte, at Slovenien blokerede for kroatisk

medlemsskab. Altså stod Kroatien overfor et lignende problem med Slovenien som Tyrkiet gør

med Cypern. I denne situation var EU medvirkende til et forlig mellem parterne, således at

optagelserne med Kroatien kunne fortsætte. Der blev dannet et femmandsudvalg, som skulle

fastsætte grænser i overensstemmelse med international lovgivning på området (Andersen 2009).

EU spillede en positiv rolle i forhold til konflikten mellem Kroatien og Slovenien, men parterne var

ligeledes villige til at samarbejde for at det skulle lykkedes. EU kunne på samme måde spille en

positiv rolle i en løsning af den tyrkisk-cypriotiske konflikt, og herigennem fjerne en stor hindring

for tyrkisk medlemsskab. Men så længe Tyrkiet i store EU-kredse bliver set som uvelkommen, så er

viljen til en løsning ikke den samme, som den var med Kroatien. Og samtidig må man konstatere,

at Tyrkiet og Cypern af klare indenrigspolitiske årsager ikke er interesseret i en løsning som vil

medføre store indrømmelser for de to regeringer. At den tyrkiske Premierminister ser Cyperns EU-

formandsskab som en klar provokation, understreger blot hvor langt parterne er fra en løsning. Og

så længe Tyrkiets økonomi blomstrer, og AKP har et solidt flertal i parlamentet, så vil den hårde

linje højst sandsynligt ikke ændre sig. Såvel Kroatien som Tyrkiet har i deres vej mod EU skulle

forholde sig til de såkaldte Københavnerkriterier. Københavnerkriterierne er en række politiske og

økonomiske betingelser, som et ansøgerland skal opfylde for at blive medlem af EU. Umiddelbart

burde disse være ens for alle lande upåagtet om landet hedder Tyrkiet og er muslimsk eller hedder

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

Kroatien og er kristent. De politiske betingelser skal være godkendt for at man kan indlede

optagelsesforhandlinger med EU. I forbindelse med godkendelse som kandidatland til EU, bliver

der formuleret et tiltrædelsespartnerskab, som har til formål at bistå myndighederne i arbejdet på

at opfylde tiltrædelseskriterierne (Euo.dk B).. Også gennemgangen af EU’s konklusioner fra

Topmøder, er det Kroatien der viser at de i langt højere grad formår at leve op til EU’s

forventninger. Tager man udgangspunkt i EU topmødets beslutning om Kroatien og Tyrkiet i 2008,

er det første man lægger mærke til, at der ved Tyrkiet står væsentlig flere punkter end ved

Kroatien. Af de i alt 55 punkter for Tyrkiets vedkommende, så er 15 af dem en decideret ros af

landet. For Kroatiens vedkommende er 11 af de i alt 28 punkter af rosende karakter. At gennemgå

hvert enkelt punkt vil være alt for omfattende, men når man gennemlæser beslutningerne fra EU’s

topmøder, står det klart, hvorfor Kroatien i 2013 bliver EU’s 28. medlemsland. Via en

omstillingsparathed, et stærkt samarbejde med EU, og et godt udgangspunkt, har man formået at

gøre op med fortiden. Med til historien hører, at Kroatien er et relativt lille område, og

implementering af EU’s miljø og vandkapitler, er derfor nemmere. Eksempelvis er Østtyrkiets

infrastruktur af væsentlig ringere standard end resten af landet, og dermed vil der være brug for

økonomiske indsprøjtninger for at gøre det muligt at implementere EU’s kapitler. Statslig

investering i Østtyrkiet har aldrig stået højt på dagsordenen for de siddende tyrkiske regeringer, da

det bliver anset som ”fjendeland” grundet dets store kurdiske befolkningsgruppe. Ved EU’s punkt

19 for Tyrkiet står der skrevet ”fordømmer de voldshandlinger, som PKK og andre terrorgrupper

har begået på tyrkisk område; gentager sin solidaritet med Tyrkiet i kampen mod terrorisme og

opfordrer igen PKK til at erklære og respektere øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile” (Euo.dk

B). PKK er som bekendt på EU’s terrorliste, og bliver i EU’s beslutning omtalt som en

terrororganisation. Spørgsmålet er om denne strategi er velvalgt i forhold til EU’s muligheder for

at skabe fred. Det er selvfølgelig en håndsrækning til den tyrkiske regering, men samtidig kan det

også ses som en legitimering, i forhold til det tyrkiske militærs hårde fremfærd. PKK har været

skyld i civile tyrkeres død, men ligeledes har det tyrkiske militær været skyld i civile kurderes død.

En stempling som terrorist til den ene part i konflikten, underminerer EU’s objektivitet. Som

Mehmet Ümit Necef udtrykte det i mit møde med ham: Det er muligt at kurderne bruger terror,

men tyrkerne bruger statsterrorisme og skulle det være bedre? Herudover vurderer opgaven, at

det burde være op til overvejelse at afskaffe vetoretten for EU medlemslande. Dermed ville man

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

kunne undgå, at et land som Cypern blokerer for Tyrkiet, grundet de to landes indbyrdes forhold

og historie. Det er klart at, den tyrkisk-cypriotiske konflikt skal løses, men ved at give Cypern

medlemskab før Tyrkiet, har man på sin vis afskaffet Cyperns incitament for en hurtig løsning af

konflikten, samtidig givet dem en meget vigtig rolle at spille i forhold til Tyrkiets fremtid. Hvis det

ikke længere var muligt for enkelte lande at blokere for åbningen af kapitler, ville det være op til et

flertal af medlemslandene at bestemme. Hermed ville store lande som Tyskland og Frankrig heller

ikke kunne ”gemme” sig bag Cyperns vetoret. Såvel stemplingen af PKK som terrororganisation,

samt Cyperns tiltrædelse i EU, før en løsning på den tyrkisk-cypriotiske konflikt var fundet, har

efter opgavens vurdering været med til at undergrave EU’s troværdighed.

Fremtidsperspektiv

Som nævnt tidligere i analysen, så er det et faktum at Tyrkiet over de seneste år har vendt deres

fokus væk fra EU. Dette kan tilskrives flere faktorer. I starten af årtusindskiftet gennemførte man i

Tyrkiet nogle vigtige reformer. AKP-regeringen var kommet til magten og med EU som en klar

førsteprioritet, i hvert fald udadtil, var det nødvendigt at komme i gang med reformarbejdet.

Hvorvidt EU var den klare førsteprioritet, som regeringen gav udtryk for, kan dog med rette

diskuteres. Regeringen ønskede at gennemføre nogle svære reformer og i et land hvor EU

optimismen på daværende tidspunkt var meget høj, kunne EU kortet bruges som en kærkommen

foranledning til at gennemføre reformerne. Ikke mindst i forhold til militæret, hvor AKP-regeringen

ønskede at skabe mere civil kontrol. I denne periode viste Tyrkiet stor velvilje i forhold til EU’s krav

om reformer, men som beskrevet under sammenligningen i opgaven, så fik de en kold skulder af

EU. Der blev stillet særkrav til Tyrkiet, hvilket i høj grad har været medvirkende til at vende

stemningen i befolkningen. Lægger man skuffelsen over EU’s ageren sammen med Tyrkiets

genvundne selvtillid og EU’s økonomiske krise, så kommer man til den konklusion at rollerne til en

vis grad er byttet om. Et mere modent Tyrkiet med høje vækstrater overfor et ustabilt EU med

økonomisk krise, får en til at stille spørgsmålet hvem der har mest brug for hvem? Her er det

relevant at tilføje, at EU stadig er interessant for Tyrkiet, ikke mindst grundet den historiske

betydning. EU-medlemskab anses af mange tyrkere som fuldbyrdelsen af Atatürks vision. Ikke

desto mindre står det klart, at EU’s opdragende effekt på det tyrkiske demokrati er forsvundet og

at Tyrkiet i langt højere grad gør hvad der passer dem. Dette er ikke gået ubemærket hen blandt

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

kurderne i Tyrkiet, som om nogen, havde sat næsen op efter EU-medlemsskab. Skuffelsen har

derfor medført en vis opblussen af konflikten igen i de kurdiske områder. Ikke mindst symboliseret

ved PKK’s angreb i oktober 2011, hvor 24 tyrkiske regeringssoldater omkom i det værste angreb på

den tyrkiske hær i 18 år (Ritzau/AFP 2011). Optrapningen af konflikten fra kurdisk side har ført til

tyrkiske modreaktioner, og har ligeledes stillet premierminister Erdogan i et dilemma. I 2009

lancerede regeringen ”det kurdiske initiativ”, som blev set som en håndsrækning, til det kurdiske

mindretal. I et land hvor nationalismen stortrives, bliver alle håndsrækninger til kurderne brugt

mod regeringen, som bliver beskyldt for at opmuntre til separatisme. Erdogan må derfor have

siddet tilbage med en følelse af, at regeringen gav en fremstrakt hånd, men alt hvad de fik tilbage

var demonstrationer og terrorangreb. De ovennævnte faktorer peger derfor i retning af, at

konflikten på ingen måde er nær sin afslutning. Man kan vurdere at den tvunget europæisering

der er foregået i Tyrkiet, er blevet erstattet af nationalisme. EU bliver i Tyrkiet ikke længere set

som det forjættede land, og ovenpå gentagne afvisninger og særkrav fra EU’s side, har man fundet

tilbage til den nationalisme, som er så stærk i Tyrkiet. Den dansk-kurdiske SF-politiker, Serdal

Benli, har i den forbindelse erklæret kemalismen for død og i stedet erstattet af en sekterisme

anført af Gülenbevægelsen (Benli 2012). Opgaven er dog mere tilbøjelig til, at erklære sig enig i

Jesper Møller Sørensens fortolkning, hvor vi stadig har at gøre med kemalismen, den har blot

gennemgået en udvikling ligesom alle ismer gør (Sørensen 2012). På trods af AKP’s religiøse

værdier, er de ligeså hårde nationalister, og opgaven vurderer derfor ikke, at landet går i retning af

panislamisme, som der, såvel internt i Tyrkiet som i Europa, har været argumenteret for. Den

nationalistiske linje er, i henhold til den tyrkisk-kurdiske konflikt, den mindst forsonlige. Havde

Tyrkiet bevæget sig hen mod en panislamisme, ville man i højere grad kunne bruge islam som et

bindende led mellem kurdere og tyrkere. Forstået ved, at nok er man tyrker og kurder, men man

er først og fremmest muslim. I den sammenhæng ville de kurdiske og tyrkiske alevitter komme

under et gevaldigt pres, ligesom PKK ville blive trængt, grundet deres venstreorienterede og

nationalistiske holdninger. Men med en tyrkisk regering, der holder en nationalistisk linje og

bruger et udemokratisk system til at undertrykke kurderne, så ser fremtiden dyster ud. Især på et

punkt står det værre til i Tyrkiet end tidligere, og dette er når det angår presse – og

ytringsfriheden i landet. I øjeblikket sidder over 100 journalister fængslet i Tyrkiet, for at anfægte

statens ideologi eller opfordre til separatisme (Ellegaard 2012). Kritiske journalister, pro-kurdiske

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

politikere og aktivister bliver fængslet i hundredevis og sigtet i forhold til den tyrkiske

terrorparagraf, på trods af meget svagt bevismateriale. Ligeledes bliver pro-kurdiske internetsider

blokeret (Human Rights Watch 2012). I en sådan situation kan det være svært for den almene

kurder, der ønsker at gøre en forskel, at se andre udveje end netop væbnet kamp. For hvordan

skal man forsøge at ændre forholdene på demokratisk vis, når man bor i et land med et meget

udemokratisk system. Den kurdiske ungdom vokser op i en virkelighed hvor kurdiske partier

igennem årene er blevet lukket i stort antal af den tyrkiske stat, og kurdiske politikere er blevet

fængslet eller på mystisk vis forsvundet (Marcus 2007). Med andre ord så er der ikke mange

alternativer end PKK, hvis man som kurder ønsker at ændre sit folks skæbne. Der findes selvsagt

andre kurdiske grupper, men PKK og Öcalan er i Tyrkiet blevet symboler på den kurdiske kamp, og

dette skaber automatisk en vis tiltrækningskraft og respekt blandt den kurdiske befolkning. Ud fra

perspektiveringen kan man konkludere, at en løsning på konflikten ligger langt ude i fremtiden.

Kurderne kan ikke længere regne med EU som den drivende kraft, da Unionen reelt har udspillet

sin rolle i denne omgang. Det er muligt at flere kapitler vil blive åbnet hen af vejen, men processen

vil være meget langvarig. Under det danske EU-formandskab her i 2012, blev ingen kapitler åbnet,

og status efter 7 års optagelsesforhandlinger er, at blot 13 kapitler er åbnet, 1 er lukket, og 18 er

blokeret (Kamp 2012). Derimod kan kurderne i højere grad sætte deres lid til Det Arabiske Forår,

og mere specifikt til situationen i Tyrkiets naboland Syrien. Her foregår i øjeblik en blodig kamp

mellem Assad-regimet og oppositionen som er ledet af den 56-årige kurder Abdulbaset Sayda

(Sørensen 2012). I den forbindelse støtter den tyrkiske regering oppositionen, og er derfor internt i

Tyrkiet blevet kritiseret for at støtte op om at få kurderne til magten. Skulle dette blive udfaldet,

så vil kurderne stå stærkt såvel i Syrien som i Irak, og dermed vil der komme yderligere pres på

Tyrkiet, i forhold til afgivelse af autonomi til kurderne. Samtidig vil PKK, og andre militante

kurdiske organisationer, få mere spillerum, hvilket vil kunne medføre en voldsom opblussen i den

militære konflikt. Tyrkiet kan her føle sig nødsaget til at krænke Syriens suverænitet og angribe

kurdiske mål. Alt efter hvordan Syrien vil reagere på en sådan krænkelse, kan det i værste fald føre

til krig mellem Syrien og Tyrkiet. Den samme situation har man oplevet omkring Irak og Tyrkiet,

hvor Tyrkiet har interveneret i det mere eller mindre autonome kurdiske Nordirak op til flere

gange. Krænkelsen af Iraks suverænitet har medført stor utilfredshed internt i Irak, og har haft

potentiale til at udvikle sig til en regulær krig (Stougaard 2008). Fremtiden er som bekendt svær at

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

spå om, men udsigterne til en fredelig løsning, i den tyrkisk-kurdiske konflikt, er ikke umiddelbart

til at få øje på. Med andre ord må kurderne fortsat affinde sig med undertrykkelse fra den tyrkiske

enhedsstat, imens tyrkerne fra tid til anden må være forberedt på angreb fra kurdiske

guerillabevægelser. Det kan være svært at tale om vindere i en sådan situation, men via en fortsat

konflikt får militæret en opbakning blandt folket, som er væsentlig i forhold til at bibeholde og

måske endda styrke deres position som en magtfuld institution. De største tabere vil uden tvivl

være de kurdiske borgere i Tyrkiet, som lidt groft sagt, står med valget om assimilering eller gribe

til våben.

Konklusion

Opgaven har belyst den tyrkisk-kurdiske konflikt med fokus på EU’s rolle. Den tyrkisk-kurdiske

konflikt har i større eller mindre grad eksisteret siden dannelsen af Republikken Tyrkiet i 1923. Ved

PKK’s dannelse i 1978, tog konflikten for alvor fart, og titusinder af kurdere og tyrkere er sidenhen

gået bort i de hårde kampe. En analyse af EU’s behandling af Tyrkiet, viser at Tyrkiet ikke er blevet

behandlet på lige fod med andre ansøgerlande til EU. Dette kan ses i lyset af Huntingtons teori

omhandlende civilisationernes sammenstød, hvor Tyrkiet og EU tilhører hver deres civilisation,

som er henholdsvis den islamiske og vestlige. Opgaven vurderer ud fra analysen at EU sidder med

hovedansvaret for den langsommelige proces, og dermed er EU indirekte medvirkende til at den

tyrkisk-kurdiske konflikt stadig er uløst. Faktorer som en tyrkisk økonomi med høje vækstrater og

et EU i økonomisk krise, har ligeledes været medvirkende til at Tyrkiet har vendt sit fokus væk fra

EU. Da det mere eller mindre kun er til fordel for EU, at tyrkiet bliver medlem pga tyrkiets

økonomiske vækst . Det Arabiske Forår har styrket denne tendens. At finde en løsning på den

komplekse konflikt, er yderst vanskeligt, opgaven vurdere at Tyrkisk EU-medlemskab, er den mest

gunstige mulighed for at opnå en fredelig løsning, som både kurdere og tyrkere kan stille sig

tilfredse med. Samtidig vil løsningen også være gavnlig for EU. En sådan løsning har dog lange

udsigter og en mulig afslutning på konflikten ligger derfor langt ude i fremtiden. En tendens til

stigende tyrkisk og kurdisk nationalisme har derimod optrappet den blodige konflikt. EU landene

har i den offentlige debat medvirket til at skabe større distance mellem Tyrkiet og EU og samtidig

skabt grobund for en stigende nationalisme i Tyrkiet. Dette så man ikke mindst ved valget i 1999,

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

hvor man efter EU’s ”ydmygende” behandling af Tyrkiet i 1997, oplevede en stor stigning blandt

de nationalistiske partier.. En stigende tyrkisk nationalisme er lig med en stigende stigmatisering af

kurderne, hvilket fører til en stigende nationalisme blandt kurderne, som fører til en optrapning af

konflikten. Hermed har EU indirekte medvirket til at påvirke konflikten i den forkerte retning. At

Tyrkiet er blevet behandlet som et ”særligt tilfælde” af EU, kan man argumentere for.

Diskriminationen er især åbenlys omkring de tre ekstra elementer, som blev tilføjet i forbindelse

med de egentlige optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Omend at elementerne også gælder

Kroatien og andre optagelseslande, så blev de lavet på baggrund af Tyrkiets

optagelsesforhandlinger, og skal ses i netop denne kontekst. Specielt Tyskland og Frankrig bærer

et stort ansvar, da de har brugt Tyrkiets mulige medlemsskab som en indenrigspolitisk sag.

Ligeledes er Cypern en evig modstander af Tyrkiet og har blokeret for åbningen af en række

kapitler. Dog ville Cypern kunne presses hvis der var vilje til det internt i EU. Som eksempel fik man

løst Kroatiens grænsestrid med Slovenien med hjælp fra EU. Tyrkiets mulige medlemsskab af EU

ligger langt ude i fremtiden, og selvom EU har behandlet Tyrkiet uretfærdigt, så er Tyrkiet ikke selv

uden skyld. Især de senere år har landet ikke formået at tage de nødvendige skridt for at nærme

sig EU yderligere. En kort opsummering kan vurdere, at Tyrkiet tidligere virkelig har forsøgt at

imødekomme EU’s krav. I stedet for at tage imod Tyrkiets fremstrakte hånd, så har EU stillet

særkrav og udskudt processen. Man hører ofte EU-politikere kommentere således: ”Tyrkiet skal

først med i EU når de opfylder betingelserne”, og denne holdning er nem at tilslutte sig. Men

situationen kunne meget vel have set anderledes ud i dag, hvis der havde gjald samme regler for

Tyrkiet som for andre ansøgerlande. Tyrkiet er langt fra et fuldkomment demokrati, og EU har

forspildt sin chance for at ændre på dette i denne omgang. Og dermed også forspildt sin chance i

forhold til den tyrkisk-kurdiske konflikt. I hvert fald på den korte bane.

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

Litteraturliste

Bøger

- Jesper Møller Sørensen og Erik Boel (2005). Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje.

København: Forlaget Gyldendal

- Galtung, Johan (1994). Menneskerettigheder - Vestlige, universelle eller begge deler? Oslo:

Humanist Forlag AS 1997

- Galtung, Johan (2004). Både og – Oversat af Michael Kuur Sørensen. Århus: Husets forlag

2007

- Marcus, Aliza (2007). Blood and belief – The PKK and the Kurdish Fight for Independence

- Lake, Michael (2005) The EU & Turkey – A Glittering Prize or a Milestone? London: The

Federal Trust

- Fenger-Grøndahl, Malene(2007) Tyrkiet- En del af Europa?: Informations forlag

Deniz kitir, Ole bjørn Petersen og Jens m. Steffensen (2012) Tyrkiet- Historie-Samfund-

Religion: Systime forlag

- Hanioğlu, M. Şükrü (2011) Atatürk : Princeton University Press¨

- Bogdani, Mirela (2011) Turkey And the dilemma of Eu accession- When religion meets

politics: I.B Tauris & co Ltd

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

Interviews

- Jesper Møller Sørensen, Ansat hos Udenrigsministeriet, tidligere udstationeret i Tyrkiet og

medforfatter til Bogen: Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje Opgavens spørgsmål under

interviewet er vedlagt som bilag 1.

- Mehmet Ümit Necef, Lektor på Mellemøststudier, SDU og Tyrkiet ekspert

Der er ved interviewet, lavet en gennemgang af Tyrkiets Historie og fremtidsudsigter.

Videooptagelser af Arrangementer

Jiyan.dk: Hvor er Tyrkiet på vej hen? d. 15 marts 2012 på Syddansk Universitet

Paneldeltagere:

- Mehmet Ümit Necef, lektor på Mellemøststudier, SDU og Tyrkiet ekspert

- Serdal Benli, Folketingskandidat for SF og talsmand, Kurdisk Forum

Muslimsk Studenter Union: Hvorfor er Tyrkiet ikke accepteret som EU land? Den 5. oktober 2011

på Syddansk Universitet

Paneldeltagere:

- Lars Aslan Rasmussen, medl. af Borgerrepræsentationen, KBH (S) og Kurdisk Forum

- Mehmet Ümit Necef, lektor, Mellemøststudier, SDU og Tyrkiet ekspert

Internetsider

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-3226070:historien-staten-israels-oprettelse.html af

Steen Selvejer 21/11-2005

http://www.bt.dk/danmark/tyrkiet-raser-over-dansk-roj-dom af Johan Blem Larsen d. 10/01-2012

http://www.faktalink.dk/titelliste/osma/ (a) af Malene Fenger-Grøndahl 2007

http://www.faktalink.dk/titelliste/osma/osmanedt (b) af Malene Fenger-Grøndahl 2007

http://tyrkiet.um.dk/da/om-tyrkiet/tyrkiets-historie-og-politiske-situation/ af Udenrigsministeriet

d. 04/07-2012.

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ af Samuel P. Huntington

1993

http://www.information.dk/202804 af Lasse Ellegaard d. 29/09-2009

http://www.information.dk/270725 af Erik Boel d. 11/06-2011

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/09/124317.htm af Lasse Berg Sørensen d. 09/12-

2011

http://www.information.dk/101120 af Karsten Fledelius d. 29/05-2007

http://europa.eu/legislation_summaries/enlargement/ongoing_enlargement/community_acquis_

croatia/e50024_da.htm af europa.eu d. 29/05-2008

http://kroatien.um.dk/da/om-kroatien/landefakta/ af Udenrigsministeriet

http://www.information.dk/300060 af Lasse Ellegaard d. 15/05-2012

http://www.information.dk/telegram/282567 af Ritzau/AFP d. 19/10-2011

http://www.hrw.org/world-report-2012/world-report-2012-turkey af Human Rights Watch 2012

http://www.notat.dk/eu-og-tyrkiet-nul-kapitler-aabnet-under-dansk-formandskab/ af Anders

Kamp d.03/07-2012

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/466487:Udland--Han-skal-samle-Syriens-opposition af

Allan Sørensen d. 15/06-2012

http://www.b.dk/verden/irak-tyrkiets-offensiv-kan-ende-i-krig af Karl Erik Stougaard d. 26/02-

2008

http://www.euo.dk/fakta/institutioner/formand/ Opdateret 01/07-2012 af Martin Jørgensen

http://www.information.dk/216350 af Dorte Andersen d. 23/09-2009

http://www.euo.dk/fakta/historie/udvidelser/ af Martin Jørgensen d. 01/11-2012

http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Centre/C_Mellemoest/Videncenter/Nyheder/2008/

080314PS_001.pdf af Mellemøstlige studier, SDU April-2008

http://euo.dk/upload/application/pdf/73d60a36/lissabon_2.pdf af EU's stats- og

regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget)

http://euo.dk/dokumenter/DER//08/ af EU's stats- og

regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget) B

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

http://euo.dk/dokumenter/DER// af EU's stats- og regeringschefer(oversat af Martin

Jørgensen, Folketinget)

http://euo.dk/dokumenter/DER// af EU's stats- og regeringschefer(oversat af Martin

Jørgensen, Folketinget) A

http://euo.dk/upload/application/pdf/0eb7b4bb/73844.pdf af EU's stats- og

regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget)

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/c425845c/k_benhavn_3.pdf af EU's stats-

og regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget)

http://euo.dk/upload/application/pdf/8a8ac8e6/97217.pdf af EU's stats- og

regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget) C

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

Bilag 1

Interview med Jesper Møller Sørensen, Udenrigsministeriet.

Spørgsmål 1

- AKP-regeringen har nu siddet ved magten siden 2002, og har haft det som sin

førsteprioritet at få Tyrkiet med i EU. Er det korrekt at antage at EU optimismen er dalet

gevaldigt i den tyrkiske befolkning og ligeså internt i regeringen? Og hvilke faktorer vil du

kategorisere som de væsentligste for denne ændring?

Spørgsmål 2

- I din og Erik Boels bog: Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje, beskriver i fire mulige

scenarier for Tyrkiets fremtid. Disse er henholdsvis: Islamisme, Pantyrkisme, Nationalisme

og ”Europæisering”. Hvilke af disse fire scenarier mener du passer bedst på Tyrkiet i dag?

Spørgsmål 3

- Hvordan vurderer du fremtidsperspektiverne i forhold til tyrkisk optagelse i EU? Hvem

sidder med hovedansvaret for den langsommelige proces? Hvis altså en af parterne kan

tillægges hovedansvaret.

Spørgsmål 4

- Hvad er din vurdering af partisanbevægelsen PKK? Har den reelt udspillet sin rolle eller står

den stadig stærkt blandt kurderne i Østtyrkiet?

Spørgsmål 5

- Hvem står ifølge dig til at vinde magtkampen mellem regeringen og militæret?

Spørgsmål 6

- Ved forskellige debatarrangementer i Danmark omhandlende Tyrkiet, er der blevet talt om

at kemalismen er blevet erstattet af en sekterisme ledet af Gülen-bevægelsen. Er du enig i

denne betragtning?

Spørgsmål 7

- Mener du at AKP-regeringen bevidst undlader at investere i Østtyrkiet? Og hvad er i så fald

grunden til dette?

Spørgsmål 8

- Tyrkiet har i de senere år haft tendens til at vende sit fokus væk fra Europa. Har det

arabiske forår forstærket eller svækket båndene mellem Tyrkiet og EU?