
Side 17
mere end han burde, hvis han var uskyldig. Ziegler påstår også at fortælle sandheden flere
gange: ”I have to be completely frank,” ”Bill, please, no games” og ”All right, Bill, let’s cut
the bullshit, all right?”
24
Man ender altså med at sidde tilbage med en følelse af, man ikke
ved, hvornår Ziegler selv fortæller sandheden, og løgnen bliver lige så sand. Flere eksempler
på elementer, der er uvisse for seeren, er de førnævnte med masken på sengen, hvor Alice
ligger og sover ved siden af, og Bills oplevelser på Somerton – hvor meget af det var
iscenesat?
6.3 Forbrugerisme – kvinderollen som objekt
Et postmodernistisk træk, der lægges meget vægt på i Tim Kreiders analyse er
forbrugerismen. Han mener, at bl.a. udtoningen er et udtryk for, at Helena er tabt til
forbrugerismen. Han argumenterer for, at Helena og Alice fremstilles som objekter hele vejen
igennem filmen. Dette gør han ved at understrege, at hver gang Helena ses i filmens
begyndelse, vises Alice og Helena igennem en montageklipning, hvor de stadser sig ud.
Kreider drager ydermere en parallel mellem Helena og Helen of Troy, den smukkeste kvinde i
historien
25
. I samtlige af de sekvenser, hvor Alice vises i løbet af filmens første 20 minutter,
ikke medregner Zieglers fest, ses Alice foran et spejl – og Helena ved siden af. Samtidigt er
alt, hvad der omhandler Alice, et udtryk for, hvordan hun ser ud: ”How do I look? Is my hair
okay?” og folk omkring hende komplimenterer hende: ”You always look beautiful,” ”You
look amazing Mrs. Harford” og ”Alice, look at you. God, you’re absolutely stunning.” Med
Alices åbningsreplik mener Kreider, at hendes karakter bliver defineret som et voyeuristisk
objekt, at være smuk er hendes arbejde
26
, og vi associerer hende med spejle helt fra starten af.
Ifølge Kreider er det ikke kun Alices person der defineres ved åbningsreplikken. Han mener,
at Bills første ord: ”Honey, have you seen my wallet?” indikerer: ”She is a possession; he is a
buyer.
27
” Med måden hvorpå Bill uddeler store sedler til højre og venstre, sætter han sig selv i
en bås, der hedder ”køber”, og i denne sammenhæng mener Kreider, at Alices rolle som et
objekt ekspliciteres endnu mere. Senere i filmen, da vi overhører Alice regne med Helena,
skal Helena lære at udregne hvilken dreng der har flest penge, hvilket kan ses som endnu et
tegn på, at Helena er tabt til forbrugerismen. Kreider slutter med ordene: ”The feel-good end-
ing intimates, in Kubrick's very last word on this (or any) subject, that the Harfords' daughter
is, just as they've resigned themselves to being, fucked.
28
” Citatet er efterfulgt af en kort
24
”Eyes Wide Shut”: (2:12:30), (2:13:54) og (2:22:34)
25
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 6, linje 40
26
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 6, linje 1
27
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 7, linje 5
28
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 12, linje 11