Side 1
Abstract
This paper examines the difference between the two ideologies: modernism and postmodern-
ism, both in terms of the mentality and the cinematic art. The paper analyses two selected
scenes from the film “Eyes Wide Shut” by Stanley Kubrick, with the purpose of expounding
how the sincerity of marriage is portrayed and stipulated in contrast to the cynical exposition
of sex in the film. Through a comparison of opposing stylistic characteristics of the two pre-
viously mentioned ideologies the paper shows that the film contains several of these. The pa-
per demonstrates the connection between dreams and reality, such as the movie implies in its
final dialogue; that no dream is ever just a dream. It is concluded that the importance of a cap-
italistic interpretation is as important as an ontological, underlining the virtue of the duality in
the film; the distinction of what is reality and what is a dream is dissolved in “Eyes Wide
Shut”.
Side 2
Indledning
Knivskarpe analytikere har i mange år listigt forsøgt at snige sig udenom at skulle sætte
Stanley Kubrick i bås. Kubrick er en mand af format, en instruktør der ikke lader sig hæmme
af filmiske normer og traditionelle metoder. Det har resulteret i, at Kubrick har fremstillet
film i noget nær samtlige genrer og har nået alle hjørner af kritikernes både hårde og rosende
ord. Derfor vil jeg ikke kaste mig ud i, at skulle sætte Kubrick i bås, men blot at undersøge,
hvorvidt der er postmodernistiske eller modernistiske træk at finde i hans sidste film ”Eyes
Wide Shut” fra 1999. I min analyse af filmen har jeg valgt at inddrage shot-to-shot-analyser af
en sekvens på Somerton og udtoningen. Jeg har valgt at analysere sekvensen på Somerton
dels for at undersøge, hvordan sex blev fremstillet, dels for at undersøge hvilken rolle de
maskerede mænd på palæet spiller i spørgsmålet om Bills personlighed og omgangskreds og
slutteligt dels for at kunne diskutere, hvordan den filmiske fremstilling af sex kan sidestilles
med en postmodernistisk opfattelse af kunst. Det ville også have været nærliggende at lave
næranalyse af hele scenen på Somerton, men opgavens omfang tillader det ikke. I
fortolkningen af ”Eyes Wide Shut” er der fokus på de mange dobbelttydigheder og spejlinger,
spejlinger som forekommer i drøm og virkelighed, hvorfor det er nærliggende at drage en
parallel mellem Alice drøm og Bills natlige eventyr.
Udtoningen har jeg valgt at analysere for at kunne udlede, hvordan forbrugerismen har sat sit
præg på de to hovedkarakterer, Bill og Alice, samt deres datter, Helena. Ydermere italesætter
dialogen i filmens udtoning, hvordan paralleluniverser kan splittes og forenes samt hvilken
udvikling – eller mangel på samme – der er sket i Bill og Alices ægteskab. I filmens udtoning
understreges det også, hvordan virkelighed ikke altid er virkelig, og samtidigt hvordan
drømme aldrig bare er drømme. Men hvis virkeligheden ikke er virkelig, hvad er den så?
Igennem en fortolkning af citatet vil jeg forsøge at skildre Kubricks måde at nedbryde skellet
mellem drøm og virkelighed.
Side 3
1. Modernisme og postmodernisme
For at kunne skildre forskellen mellem modernisme og postmodernisme er det essentielt at
vide hvilken mentalitet, der ligger til grund for begge ismer. Med udgangspunkt i Ole
Thyssens bog ”Påfuglens øjne” og Dr. Mary Klages artikel ”Postmodernism” vil jeg forsøge
at sætte netop det mentale univers på spidsen for derefter at kunne redegøre for filmkunstens
tilbøjeligheder inden for de to ideologier. Forskellen på postmodernisme og modernisme
udtrykkes meget direkte i et citat af Arnfinn Bø-Ryggs bog ”Det utholdtne nullpunkt”, som
Ole Thyssen også citerer fra:
”Postmodernisme reagerede mod modernismens formalisme, dens strenghed og
purisme, elitepræget og kravet om universalitet. Mod dette udmærkede den
postmoderne litteratur sig ved at være ’uren’, spille med forskellige genrer, ved
at optage elementer fra popkulturen, ved at tillade tilfældighed eller stilhed,
eller ved at ytre sig som happening eller antikunst.” (Påfuglens øjne, 1987, s.
27)
1.1 Modernisme
Modernisme opstod som et modspil til romantikken i slutningen af 1800-tallet og
begyndelsen af 1900-tallet, og den kan udtrykkes som værende: ”En samlebetegnelse for det
ideologiske kompleks, som opstod i bruddet med middelalderens religiøse
verdensbillede.”(Påfuglens øjne, 1987, s. 8) Frustrationerne over menneskets manglende
forståelse ses i individer tynget af rastløshed og rodløshed. Disse mennesker finder identitet
uden for traditioner på et felt, hvor der er tradition for at bryde med traditioner: ”Hvert
menneske bliver knudepunktet for mange identiteter, som ikke forsones i det klassiske billede
af den hele og myndige person,”(Påfuglens øjne, 1987, s. 12) og netop denne tendens til at
bryde med traditioner peger på de æstetiske traditioner. Kunsten blev dermed det essentielle.
Idet mennesket var rastløst og hjælpeløst, blev kunsten en redning for en generation, der var
tabt i sig selv og meningsløsheden. Kunsten fik en central rolle, fordi den er det første felt,
hvor tabet af mening kan bearbejdes – om ikke andet så blot ved at absurditeten anerkendes.
(Påfuglens øjne, 1987, s. 25) Modernismen begræder dette tab og denne meningsløshed:
”Modernism, for example, tends to present a fragmented view of human subjectivity and his-
tory […], but presents that fragmentation as something tragic, something to be lamented and
mourned as a loss.”
1
På trods af dette store tab, modernismen føler, den har lidt, er en af
grundstene også rationalitet, en rationalitet der forsøger at skabe orden ud af kaos.
Modernisten indser at verden er kaotisk, men begræder samtidigt tabet af den originale
skønhed, og i dette spændingsfelt bliver den modernistiske kunst skabt. ”Det moderne er
1
Klages, dr. Mary, “Postmodernism”, side 2, linje 2
Side 4
opsplitning i sfærer, som tidligere var bundet sammen: viden, normer og kunst. […] På alle
områder opløses traditionen i et kaos af fornyelse.” (Påfuglens øjne, 1987, s. 11) Netop dette
kaos præger også filmkunsten, hvor fortællingerne fragmenteres, og man opløser form og
indhold med en ironisk distance. Den modernistiske kunst skal forestille at bevare ideen om,
at kunstværker kan skabe den harmoni og sammenhæng, som det moderne liv har mistet; at
kunst kan redde, hvad end mennesket fejler.
1.2 Postmodernisme
I postmodernismen har man brudt med denne sørgmodighed over meningsløsheden, og i
stedet omfavner man den: ”Postmodernism, in contrast, doesn’t lament the idea of
fragmentation, provisionality or incoherence, but rather celebrates that. The world is mean-
ingless? Let’s not pretend that art can make meaning then, let’s just plat with nonsense.”
2
Man tager det som en gave, at hvert enkelt individ kan og skal skabe sin egen historie, og
derved bliver der mange ”små fortællinger”; fragmentarisk og individuelt. Postmodernismen
udspringer grundlæggende af tabet af troen på de store fortællinger, som holder et samfund
sammen. ”Grand narratives” er, af Dr. Mary Klages, karakteriseret som værende fortællinger,
som befolkningsgrupper fortæller sig selv om sine praktiseringer og overbevisninger: ”… a
story that is told to explain the belief systems that exist.”
3
Disse store fortællinger kan både
være trosretninger og overbevisninger, mennesket har klynget sig fast til, såsom
kristendommen og marxismen
4
. Postmodernismens filmkunst afspejles af tabet af troen på de
store fortællinger i sin fragmentariske og labyrintiske fortællestruktur. Else Marie Bukdahl er
citeret i ”Påfuglens øjne” med beskrivelsen: ”De store helheder, de generelle systemer og
ideologier har mistet deres troværdighed” (Påfuglens øjne, 1987, s. 17). Denne beskrivelse
var den følelse, der gennemsyrede postmodernismen, at den store sammenhæng var gået tabt,
og man havde mistet troen på, at helheder, uanset form og omfang, kunne samle
befolkningen. Ole Thyssen udtrykker postmodernismen som et ”forfaldsprodukt af
modernismen”, hvilket er essentielt for postmodernismen: på samme måde som modernismen
befriede sig fra religionen, befrier postmodernismen sig fra modernismen. Denne
meningsløshed er der nemlig, ifølge en postmodernist, ingen grund til at begræde. En
postmodernist ser på det som frihed, bl.a. en frihed til at kombinere på kryds og tværs af
samtlige genrer - hvilket er netop et af kendetegnene for postmodernistisk filmkunst. Grundet
den mikstur af genrer, bliver det svært for seeren at skelne, hvad der er originalt, og hvad der
2
Klages, dr. Mary, “Postmodernism”, side 2, linje 7
3
Klages, dr. Mary, “Postmodernism”, side 3, linje 1
4
http://www.da-net.dk/postmodernismen.html
Side 5
er kopi. Publikum bliver ekskluderet fra indlevelsen, fordi det er så svært at begribe, hvad der
er virkelighed og hvad der er iscenesat; Richard Wolin udtrykker: ”Her gør man endegyldigt
op med alle krav om publikums indlevelse og koncentration. Der findes intet for modtageren
at begribe” (Påfuglens øjne, 1987, s. 31). Hvor modernismen forsøger at finde svar på
meningsløsheden i kunsten, er postmodernismen præget af forbrugerisme. I kraft af, at
industrialiseringen tog til og teknologien tog overhånd, kunne alverdens genstande
produceres. Det resulterede i, at alt kunne købes, hvilket førte til en materiel afhængighed, en
mentalitet der var styret af materealisme og forbrugerkultur. Et nøgleord for postmodernisme
er derfor forbrugerisme.
Kendetegnende for den postmodernistiske filmkunst er den bevidste iscenesættelse, mangel
på kronologi, labyrintisk struktur samt spejlinger, fordoblinger eller gentagelser.
5
Disse
tendenser fremstår karakteristiske netop pga. den dobbelthed, der ligger i de følelser, man
følte i modernismen kontra de følelser man følte i postmodernismen. En postmodernistisk
film er strømmende, flimrende og uden faste holdepunkter der gør det muligt for seeren at
bestemme hvem eller hvad, der er godt eller ondt, ægte eller uægte. For uanset hvor seeren vil
vælge at kigge hen vil det være ren overflade, et begreb der er essentielt for
postmodernismen. For eftersom intet har nogen mening, har intet nogen dybde, og derfor må
der nødvendigvis udelukkende være overflade at finde. Denne overflade ses både i
persongalleri og dramaturgi.
Typisk for postmodernistiske film er også udtrykket ”metafiktion” eller ”metakunst”. Det er
kunst, der erkender, den er kunst, og film der erkender, de er film. Disse meta-film opererer
med dobbeltheden og spejlingerne på en måde, hvorpå seeren ikke er i tvivl, om at det er en
film, og ikke virkelighed. Peter Schepelern udtrykker det således: ”film, der leger med deres
egen illusion, så at sige opbygger deres fiktive univers som et pålideligt korthus, hvor
’sandhederne’ kommer og går.”
6
Dramaturgisk bliver tilskueren let i tvivl om, om det, de ser,
er handlingsplan eller fantasi, drøm eller flashback. Disse meta-lag i filmen er skabt for at
tvinge seeren til at undres og forundres.
I Stanley Kubricks ”Eyes Wide Shut” forekommer disse meta-lag tydeligt i kraft af den
drømmelignende tilstand, hovedkarakteren, Bill, befinder sig i. Filmen forløber over et par
dage, men størstedelen af filmen forløber over en fortalt tid på 5-6 timer, hvor Bill konstant
bevæger sig på kanten mellem drømme og virkelighed, og hele tiden bliver seeren i tvivl om,
hvad der er virkeligt, og hvad der er drøm.
5
Levende billeder- grundbog i mediefag, s. 124-126
6
Schepelern, Peter, ”Spøgelsets navn, filmen metakunsten og det postmoderne”
Side 6
2. Næranalyse af sekvens på Somerton
Op til det punkt, hvor min shot-to-shot analyse begynder, er der sket det væsentlige
dramaturgisk, at Bill er trådt ind på et gammelt, formoder man, slot. Han har her overværet
noget der kunne minde om et satanistisk orgie eller messe og været hertil tilskuer, ligesom de
omtrent hundrede andre mænd der også er kutteklædte og bærer maske. Da Bill trådte ind i
dette slot overskred han en grænse mellem det virkelige og det uvirkelige, en grænse der førte
ham ind i det absurde og obskures rige. Indstillingerne i denne sekvens, og i filmen generelt,
bærer præg af at være lange, hvilket stemmer godt overens med Bills drømmende og
følelsesforladte tilstand. Det kan også være en filmteknisk måde at udtrykke, at Bill ikke
begriber, hvad der udspiller sig omkring ham, og derfor foregår alt i slowmotion.
Lydbilledet domineres af synkron lyd i form af Frank Sinatras ”Strangers in the Night”, og på
billedsiden en langsom panorering idet kameraet følger Nick Nightingale i et totalperspektiv.
Nick bliver ført gennem en balsal, der uden tvivl er en reference til Zieglers fest i begyndelsen
af filmen. Her er de dansende blot nøgne for at iscenesætte og tydeliggøre de seksuelle
intentioner man måtte have, både som mand og kvinde – disse intentioner ses tydeligt i Alices
dans med Sandor Szavost til Zieglers fest. Der klippes til en halvtotal travelling med Bill og
en mand, der skal føre ham videre, belysningen er rødlig low-key, og de befinder sig i en
lang, pompøst udsmykket gang. ”Strangers in the Night” fader langsomt ud og overdøves af
de to mænds fodtrin for derefter helt at forsvinde. Netop som Bill falder ind i kameraets
fokuspunkt i en halvnær, og den anden mand stilles ude af fokus, spilles en høj,
gennemtrængende enkelttonet melodi, som er skrevet af György Ligeti, og billedet skifter. I et
spotlight sidder en rødkutteklædt mand, som tydeligt, i kraft af spotlightet, ses som hævet
over de andre. Han sidder på en stol flankeret af to mænd. Omkring den rødkutteklædte er
andre kutteklædte og maskerede mænd, som man senere vil lære er samfundets elite. Her er
de fremstillet som værende mindreværdige i forhold til den rødkutteklædte. De har intet
ansigt og ingen krop, men de virker truende i kraft af den suspenseopbyggende
underlægningsmusik. Ligesom de nøgne kvinder tidligere i scenen blev fremstillet som
dukker under det kolde spotlight, fremstilles disse ”mennesker” nærmere som ikke-
mennesker, og som et spørgsmålstegn ved ægtheden i menneskets væren og natur.
Herefter følger seks halvnært-nært beskårede billeder af maskeklædte mennesker, den ene
maske mere absurd end den anden. Som Tim Kreider udtrykker det: ”The utterly still, silent
shots of staring masks at Bill’s ”trial” are images of empty-eyed dehumanization, faces of
death”
7
. Disse maskerede mænd er transformeret om til et sjælsløst objekt, men de kan
7
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 8, linje 20
Side 7
alligevel genkende hinanden – ligesom da Bill trådte ind i salen første gang, og Ziegler sendte
ham et genkendende nik. Med udtrykket ”faces of death” tror jeg, han mener, at masker hele
vejen igennem filmen bliver brugt som et symbol og varsel på døden, eksempelvis ved Lou
Nathansons dødsleje står en stenmaske
8
, og ved den HIV-syge Dominos seng de afrikanske
masker
9
. På Somerton er gæsterne fra Zieglers fest demaskerede for hvad de i virkeligheden
er; sjæle- og sanseløse ikke-mennesker der vandrer i tomhed, uden mening, intention eller
destination; et meget postmodernistisk træk.
Efter disse tilnærmelsesvis stilbilleder ser man igen den rødkutteklædte i centrum, med en
håndbevægelse og en opmuntrende og fuldstændigt ude af kontekst replik: ”Please, come
forward”. Bill bevæger sig fremad, og der klippes til en meget langsom indstilling, hvor
kameraet drømmende flyder bagud med Bill i fokus i en ¾-total, derefter til et point-of-view-
shot, hvor Bill med samme hastighed bevæger sig mod midten af cirklen, og derefter igen et
¾-total billede, hvor de sortkutteklædte i periferien omslutter ham med en sådan nøjagtighed
og synkronicitet, at man ikke kan tro, at det er tilfældigt, det må være iscenesat. Lydsiden
domineres stadig af Ligetis simple men faretruende melodi, og der skiftes mellem halvnær af
Bill og ¾-total af den rødkutteklædte, der stadig sidder stille med sine håndlangere på begge
sider. Billedet skifter til en travelling, der bevæger sig rundt mellem de maskerede tilskuere.
Derefter klippes der til samme kamerabevægelse, blot halvanden meter tættere på Bill, som
med et over-the-shoulder-shot sætter Bill i den truedes sted. De lange langsomt flydende
kamerabevægelser understreger følelsen af, at dette ikke kan være rigtigt – alt sker i
slowmotion, som i en drøm. Dette understreger idéen om, at Bill er trådt ind i et andet
univers, hvor der ikke gælder de gængse regler. Den rødkutteklædtes toneleje indikerer
venlighed, men gennem musikken og kamerabevægelserne læser man de onde intentioner.
Billedet skifter til et halvtotal af den rødkutteklædte, stadig siddende nu kun med den ene
håndlanger synlig. Han siger: ”You will kindly remove your mask,” mens alt hvad der end
måtte være at spore af venlighed i hans egen stemme forsvinder som dug for solen. En skygge
af de sortkutteklædte flyver ind over kameraet i et splitsekund, måske for at indikere, at denne
rødkutteklædte alligevel ikke er spor bedre end de andre maskerede mænd, men blot ved et
tilfælde blev valgt som deres leder. Selvom de er en samfundselite er de alle ligeværdige – og
den værdi der måtte være i deres eksistens er betydningsløs, for de har ingen sjæl. Senere i
sekvensen kommer Bill til at være den eneste i rummet uden maske, og måske betyder dette,
at han er mere ægte end de andre, men måske betyder det blot, at han ikke behøver maske,
8
”Eyes Wide Shut”: (45:13)
9
”Eyes Wide Shut”: (53:45)
Side 8
fordi han ikke, ligesom de andre, føler sig nødsaget til at skjule denne side af sig selv. Tom
Cruise har fået meget kritik for sin glatte personlighed. Hans rolle var flad, og han ikke gav
den nogen dybde - men når Tom Cruise kan forekomme dybdeløs er det imidlertid i
fuldstændig overensstemmelse med den karakter han skulle spille; en velhavende læge uden
en eneste bekymring, andet end hvad han selv måtte påføre sig, såsom disse natlige eventyr
10
.
Mens kameraet bevæger siger bag om den rødkutteklædtes stol og endnu en gang fokuserer
på Bill, tager han tøvende sin maske af. Musikken understreger vigtigheden og nederlaget i, at
han nu er blevet endeligt afsløret. Da den rødkutteklædte derefter beder Bill om at tage tøjet
af, ser man en noget forbløffet Bill, der fortsat står som det svage led i et over-the-shoulder-
shot. I næste klip ses Bill i en halvnær fra profil, han kigger på de omkringstående, og der
klippes til et billede af de maskerede, næsten identisk med det tidligere nævnte. Kameraet
laver en bevægelse, man kunne se som et point-of-view-shot, der forsøger at sætte seeren i
Bills sted – hvad ingen ville ønske. Billedet skifter igen til Bill, og derefter igen til den
rødkutteklædte. Seeren får fornemmelsen af, hvilken autoritet den rødkutteklædte udstråler.
En samfundselite uden skam, uden moralske skrupler; en samfundselite uden sjæl. Det faktum
at denne samfundselite paralleliseres med en satanistisk kult, får disse mennesker til at
fremstå ”onde”. Det onde er derved repræsenteret i elitesamfundet som værende korrupt,
udnyttende og demoraliserende.
Bills redning er en maskeret kvinde, der også før har forsøgt at advare Bill. Med ét formår
Kubrick at føje ironi til den ellers humorforladte situation. Et totalbillede i et stort
frøperspektiv vises da kvinden træder frem og råber: ”Stop! Let him go. Take me! I am ready
to redeem him.” Ironien ligger dels i de omvendte stereotype kønsroller og dels i kameraets
ekstreme zoom, kameraet laver. Med ét opstår der intens småsnak på lydsiden fra de
omkringstående, og billedet skifter til en halvnær af Bill, der vender sig om og kigger op mod
kvinden. Kvinden ses i frøperspektiv, fuldt oplyst og med kontrastfarven blå som baggrund.
Hendes stemme er udtrykker autoritet, og overdøver både musik og småsnak fra de utilfredse
kutteklædte mænd nedenfor. Billedet skifter til et stort fugleperspektiv, hvor alle mændene i
salen kigger op mod denne ene kvinde, og netop perspektivet understreger kvindens autoritet.
Kubrick blander her en gyserlignende genre med en ridder-redder-prinsesse-situation, en
dialog så stereotyp, at den er en middelaldertroubadour værdig:
”You are ready to redeem him?”
”Yes.”
”Are you sure, you understand what you are taking upon yourself in doing
this?”
10
Stjernfelt, Frederik: ”Glad to be alive – om Stanley Kubricks Eyes Wide Shut”, s. 193
Side 9
”Yes.”
”Very well. You are free. But I warn you. If you make any further inquiries or if
you say a single word to anyone about what you have seen, there will be the
most dire consequences for you and your family.
Netop denne tendens til at blande genrer er udpræget postmodernistisk. Dialogen, der følger,
er Kubricks eget modspil til denne alvorlige scene, en måde at sige på, at i dette ”univers”,
som Bill oplever da han træder over dørtærsklen, kan alt ske. Det føles drømmende let og
samtidigt tyngende i sin handling. Som tidligere, hvor kvinderne i cirklen blev fremstillet som
objekter, fremstilles kvinden, der ofrer sig selv for Bill, på ingen måde sensuelt. Kubrick
formår at udtømme al erotik fra kvindekroppen: et spotlight, og selvom hun er billedskøn, er
der ikke det mindste, der gør hende attråværdig. Hele vejen igennem sekvensen på Somerton
fremstilles sex som et teaterstykke, en iscenesat akt der kræver tilskuere. Dette er fuldstændigt
modstridende med den opfattelse man i virkelighedens verden har af sex og understreger den
påstand, at er det er en drøm, uvirkelig og iscenesat. Sex bliver på Somerton fremstillet som
noget obskurt og upersonligt, og det sidste, det kunne være, er sensuelt. De synkrone
bevægelser som præger både de kutteklædte og kvinderne i cirklen peger igen på, at akten er
indstuderet og upersonlige. Man kunne måske også se den filmiske fremstilling af sex som
angivelse af, hvordan Bill som udenforstående opfatter hvad der foregår. Da Bill senere
vender hjem fra Somerton, vækker han en drømmende Alice, der, idet hun ser ham, bryder i
gråd.
3. Parallelisering mellem Alices drøm og Bills natlige eventyr
Forløbet, Alice beskriver, minder til forveksling meget om det, Bill oplever på Somerton. På
mange måder er Alices drøm en spejling af det, Bill gennemgår. En stor forskel er naturligvis,
at rollerne er byttet om, hvilket måske får det til at gøre endnu mere ondt på en i forvejen såret
Bill, da han hører om sin kones utroskab – måske kun i tanker og drømme, men utroskab ikke
desto mindre. Senere vil jeg komme ind på, hvor stor forskellen mellem drøm og virkelighed
egentligt er. I den første del af Alices allegoriske drøm kan man aflæse mange religiøse
referencer, eksempelvis at de er nøgne, og at hun opholder sig i en smuk have:
“We were in a deserted city, and our clothes were gone. We were naked and I
was terrified and I felt ashamed. Oh God, and I was angry because I thought it
was your fault. But you rushed away to go find clothes for us. As soon as you
were gone it was completely different. I felt wonderful. Then I was lying in a
beautiful garden, stretched out naked in the sunlight and a man walked out of
the woods, he was the man from the hotel, the one I told you about. The naval
officer. He stared at me. Then he just laughed. He just laughed at me.”
11
11
”Eyes Wide Shut”: (1:33:39)
Side 10
Der er flere referencer i dette citat, som peger på syndefaldsmyten, blandt andre den omtalte
søofficer, som kan tolkes som slangen, der lokker Eva. Søofficeren var Alices personificering
af fristelsen, manden der fik hende til at overveje at smide alt, hvad hun havde i hænderne.
Samtidigt med at hun fortæller Bill om drømmen om denne mand, knuger hun sig til ham.
Denne dobbelthed får også læseren til at stille spørgsmålstegn ved Alices troværdighed samt
oprigtigheden i deres ægteskab. Man har som tilskuer svært ved at finde ud af, om Alice blot
forsøger at såre den lidt kølige og verdensfjerne Bill, og samtidigt er det svært at aflæse, om
Bill bliver såret. Han er udtryksløs, både når Alice fortæller denne drøm om de mange mænd
og når hun bekender sine drømme om søofficeren. Alice gennemlever syndefaldet i form af
nøgenheden, skammen og den smukke have. Det kontroversielle ligger i det satanistiske
univers, som Bill oplever, kontra Alices drøm, som har det kristne univers skjult i sig. Men er
Alice så bedre, fordi hun har med kristendommen at gøre, og Bill ringere, fordi han har med
satanismen at gøre? Ifølge Tim Kreider er en måde at fortolke disse religiøse undertoner, at
religion bliver fremstillet som værende absolut underlegen over for samfundets tendens til at
ringagte alt andet end penge, en postmodernistisk tankegang præget af forbrugerkultur:
”These Biblical references only serve to show us how bankrupt the Christian ethic is in
America by the end of the second millennium A.D., how completely it’s been coopted and
undermined by commerce.”
12
Jeg mener, det kan tolkes anderledes. Eftersom Alice er syndig,
er hun ikke egnet til at leve i Guds Rige, og ”sendes” derfor ned på Jorden. Eva er menneske
på godt og ondt idet hun føler, sanser og drives af begær – men hun lader ikke sig ikke styre
af sit begær, hun ved hvem hun tilhører. Bill er ikke nødvendigvis et dårligt menneske, da han
drager ud på sit ”eventyr”, ligesom det viser sig, at Alice ikke er et ufejlbarligt menneske.
Bill oplever noget der kunne minde om en satanistisk kult, men denne kult negligerer ham. De
afviser ham prompte, og han vender tilbage til det liv, han og Alice har sammen – uændret.
Han var ikke egnet til at have med ”det onde” at gøre, og Alice var ikke et overmenneske –
altså er de begge mennesker, uden tvivl mere menneskelige end de ikke-mennesker, Bill
møder på Somerton. Essensen af Bills eventyr giver genlyd i Alices fortælling:
“[…] He was kissing me, and then we were making love. Then there were all
these other people around us, hundreds of them everywhere, and everyone was
fucking. And then I was fucking other men, so many; I don’t know how many I
was with. And I knew you could see me in the arms of all these men, just fucking
all these men. And I wanted to make fun of you, to laugh in your face. And so I
laughed as loud as I could.”
Spejlingen ligger i det faktum, at Alice har sex med mange mænd. Deres roller er byttet om,
hvor Bill på Somerton var tilskueren, er Alice aktør i dette skuespil af sex, der omgiver hende.
12
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 5, linje 10
Side 11
Der sættes spørgsmålstegn ved ægteskabets mulighed for lidenskab, et af hovedtemaerne i
filmen: ægteskab kontra utroskab. Temaet der bliver understreget ved Kubricks casting af et
reelt eksisterende ægtepar: Tom Cruise og Nicole Kidman
13
, en dobbelthed man ikke må
overse. Det er dog vigtigt at påpege, at filmen hverken giver udtryk for at være for eller imod
ægteskab eller -utroskab. Bills forsøg på utroskab straffes nemlig ikke, men samtidigt
overlapper den ene seksuelle fristelse den anden, og til sidst bliver Bill væk i virvaret. Der vil
altid være fristelser i periferien af et ægteskab, og Kubrick forsøger at skildre, hvordan det er
virkelighed for både manden og kvinden. Filmen forsøger ikke at moralisere over ægteskabets
manglende mening eller dybde. Den forsøger snarere på kølig afstand at sætte tilskueren ind i
situationen – på samme måde som kameraet er en meget passiv registrering af karakterernes
tankegang – eksempelvis er det, som tidligere nævnt, svært at læse Bills ansigtsudtryk.
Filmens mareridt er ikke, i modsætning til mange andre hollywoodfilm, at utroskab kan
opløse ægteskabet. Det er vigtigt at erkende, at filmen ikke fremstiller utroskab som noget,
der overhovet kan opløse ægteskabet. Utroskab bliver nærmere fremstillet som et alternativ,
samfundseliten har praktiseret og videreført til den almindelige borger.
Hvis den suveræne top i samfundet tillader sig at overskride de normer, den selv sætter,
betyder det nødvendigvis, at magt giver adgang til at bøje reglerne, også inden for ægteskabet.
Bill oplever, at det er igennem utroskab, man kommer i besiddelse af denne magt, og at
magten samtidigt kan retfærdiggøre hans utroskab. Men Bill ønsker ikke at være utro, han
ønsker blot at forstå. I Alices drøm og Bills eventyr fandt de en gensidig forståelse for
hinandens strabadser. For selvom de begge var ude på dybt vand, valgte de at vende tilbage til
hinanden, og viser her en dybfølt kærlighed, selvom mange elementer taler imod.
4. Næranalyse af udtoningen
Ægteskabets oprigtighed og ægthed kommer især til udtryk i udtoningen, som jeg har valgt at
inddrage i min analyse. Udtoningen indledes med et pludseligt klip fra en grædende Bill, hvor
Alice i asynkron lyd siger: ”Helena is gonna be up soon. She’s expecting us to take her
christmas shopping today.
14
” Den lille familie ses i totalperspektiv i et supermarked imellem
et virvar af andre børnefamilier, larm og legetøj. På lydsiden høres bjældeklang og grin.
Kameraet bevæger sig baglæns i en travelling og billedsiden domineres af de rødlige farver,
der indikerer, det snart er jul. Dog er det ikke en hjemlig, hyggelig rød, det er nærmere en
postkasserød - en falsk rød. I samme indstilling bevæger de tre personer sig gennem gangen,
13
http://en.wikipedia.org/wiki/Tom_Cruise
14
”Eyes Wide Shut”: (2:28:29)
Side 12
Helena peger på adskilligt legetøj mens de to voksne ikke udveksler et ord, før der klippes til
et ¾-total af Helena, der står med en Barbie-dukke. Tim Kreider mener, at der kan drages en
parallel mellem de genstande, Helena viser frem for sine forældre og de oplevelser, Bill har
haft om natten; en barnevogn magen til den der stod uden for Dominos opgang, og Barbie-
dukken, der ligner Milichs datter - oveni købet med engledragt på, ligesom Helena første gang
man ser hende i filmen.
15
Det kan også, som Tony McKibbin mener, vise, at Helena, stadig er
et barn, der har seksuelle behov sublimeret til materielle objekter, hvorimod hendes forældre
er gået skridtet videre til sex, hvor sex, ligesom filmen fremstiller det, ses som et objekt; et
skuespil. Billedet skifter hurtigt tilbage til samme beskæring af de to voksne, og kameraet
bevæger sig i deres slentrende tempo. Mens replikkerne, der følger, siges, klippes der mellem
en over-the-shoulder halvnær-nær af hhv. Alice og Bill. Billedet af Alice bærer igen præg af
den rødlige, kærlige farve, understreget af hendes diskrete og underspillede tilgiven af Bill.
Bills close-up derimod er præget af koldere farver, den blå baggrundsfarve træder tydeligt
frem og symboliserer følelseskulde, upersonlighed og mangel på indlevelse, karakteristika der
har været bundet til Bills person hele vejen igennem filmen. Den følgende dialog lyder
således:
”I mean, maybe I think we should be grateful, grateful that we’ve managed to
survive through all of our adventures. Whether they were real or only a dream.”
”Are you sure of that?”
”Am I sure? Only as sure as I am that the reality of one night, let alone that of a
whole lifetime, can ever be the whole truth.”
”And no dream is ever just a dream”
Denne dialog er essentiel for filmens budskab. Her forklares, hvordan en drøm ikke bare er en
drøm, og hvordan virkelighed ikke altid er virkeligt – igen denne dobbelttydighed. Drømme
opstår i kraft af de erfaringer vi gør i løbet af en dag i ’virkeligheden’, men hvis virkeligheden
ikke er virkelig, hvad er den så? En meningsløshed opstår i dette selvmodsigende spørgsmål,
og et oplagt svar fra en postmodernist, ville være at virkeligheden er iscenesat. Denne
iscenesættelse ses flere eksempler på i løbet af filmen. Man kunne også se virkeligheden som
en parallelverden til VIRKELIGHEDEN, at der så at sige er to virkeligheder. Hvilken én der så
er mest rigtig i hvilken kontekst er op til individet selv at afgøre. Jeg mener, en mulig
fortolkning kunne være, at Kubrick forsøger at nedbryde skellet mellem drøm og virkelighed,
og derved forsøger at bygge én virkelighed, nogle gange mindre virkelig end andre gange. I
filmen kommer dette bl.a. til udtryk ved masken, der ligger på sengen – der opstår mange
spørgsmål i seerens bevidsthed omkring denne maske: Hvor kommer den fra? Hvordan kunne
Bill glemme den, når han havde pakket den omhyggeligt væk? Har Alice fundet den? Er det
15
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 11, linje 23
Side 13
hende, der har placeret den på sengen? Hvorfor lægger hun ikke mærke til den? Der kommer
aldrig noget svar på disse spørgsmål. En fortolkning kunne være, at masken simpelthen er
noget, Bill forestiller sig. At det er hans dårlige samvittighed der tvinger ham til at bryde
sammen og bekende alt over for Alice. Masken kan ses som et symbol på, at han nu selv
smider masken, at han er ærlig over for den, han elsker, et symbol på at han er bedre end de
mænd på Somerton.
Alice opsummerer i dette citat, hvordan de skal være glade for at have overlevet rækken af
eventyr, både i drøm og virkelighed. I denne scene er de mere oprigtige over for hinanden end
nogensinde før. Den eneste scene, hvor tilskueren har set de to elske, og elske hinanden, var
igennem et spejl. Denne dobbelttydighed man ser allerede fra begyndelsen af filmen, i Alices
berusede tilstand (hvor hun flirter med en fremmed og sviner Bill til). At de nu, i udtoningen,
smelter sammen i en større forståelse, at de pludselig er blevet konfronterede med dette skel
mellem virkelighed og VIRKELIGHED, understreger oprigtigheden og ægtheden i deres
ægteskab. Måske er der ikke noget, der har givet mening for dem før nu, fordi de har været
forblændede af sig selv med en suveræn forestilling om, hvad ægteskabet er. I de følgende
replikker, inden billedet skifter til credits og en både munter og dyster overlægningsmusik ,
får Alice meget præcist mindet både sig selv og Bill om, at essensen af et ægteskab er; den
seksuelle akt:
”… there is something very important that we need to do as soon as possible.”
”What’s that?”
”Fuck.”
Der er flere måder, man kan tolke denne afsluttende replik på. Tim Kreider mener, at
replikker byder, at de to karakterer ikke har rykket sig. At på trods af de ting de har oplevet,
har de ingen større viden opnået: ”For all their talk about being ”awake” now, their eyes are
stille wide shut. […] Maybe, in the end, it is a film about sexual obsession after all; about sex
as an all-consuming distraction from the ugly realities of wealth and power all around us.”
16
Kreider vil påstå, at filmens overordnede tema her bliver understreget som værende sex, sex
som altkonsumerende distraktion fra virkeligheden. Jeg er uenig, jeg mener, at sex kan bruges
i det ægteskabelige univers til at understrege en ægthed og en oprigtighed over for hinanden,
hvilket er netop hvad Alice forsøger at gøre med denne replik. Hele vejen igennem filmen er
sex blevet fremstillet som en upersonlig akt, og man kunne vælge at tolke Alices afsluttende
replik som et tegn på, at de to stadig ikke har fundet hinanden. Jeg mener, det er mere
nærliggende at tolke Alices udsagn som et tegn på en større forståelse imellem dem. Lige i det
16
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 12, linje 1
Side 14
øjeblik replikkerne bliver sagt, og Bill udtaler ”And no dream is ever just a dream,” ser man
et forbløffet ansigtsudtryk på dem begge. Om de er forbløffede over, hvor blinde de indtil nu
har været, eller om de er forbløffede over deres eget psykologiske spil er ikke til at vide.
5. Titlen ”Eyes Wide Shut”
Problematikken i at skulle tolke på en så tvetydig titel ligger i, at der kan være flere udfald.
Titlen må nødvendigvis være opfundet af Kubrick selv, eftersom den originale roman, filmen
bygger på, hedder ”Dream Story”
17
. Titlen kan derfor være endnu en af Kubricks egne
tilføjelser til de mange dobbelttydigheder, der gennemsyrer filmen. I titlen ligger der flere
ordspil, der sætter tanker i gang. ’Wide’ kan både betyde adjektivet ’åben’ og ’bred’, at de
både har et bredt perspektiv at se hændelser i eller at deres øjne blot er åbne. Der er en anden
mere bogstavelig måde at se ordspillet i udtrykket ”eyes wide shut”. På engelsk siger man
”eyes wide open”, som betyder at øjenlågene er langt fra hinanden, og normalt siger man på
engelsk ”eyes shut tight” for den modsatte mening
18
. Filmtitlen er en ironisk og ulogisk
kombination af begge.
Titlen kan også være et ordspil med den engelske frase ”eyes wide open.” Eftersom filmen
omhandler hemmeligheder, løgne, forklædninger og masker, kan titlen indikere, at mennesker
tror de ved, hvad der foregår; at vores øjne er åbne, og vi er opmærksomme, men i
virkeligheden er vi ignoranter, og vores øjne er lukkede. Selvom øjnene er åbne, er vi måske
uvidende over for nogle vigtige omstændigheder, der, selvom de er tydeligt tilstedeværende,
let kan blive overset. McKibbin udtrykker følgende: ”In such a context the title works as a
useful paradox: how does one keep one’s eyes wide shut? To do so might simply indicate an
inability to face reality, a refusal to face the corruption, exploitation, depravity and deprava-
tion around us,”
19
hvori han understreger, titlen kan tolkes som individets manglende evne til
at se virkeligheden – på samme måde som Bill mangler den evne. En nærmere analyse af
McKibbins citat vil følge senere i opgaven.
En anden mere nærliggende fortolkning, ligger personernes klamren sig til drømmeuniverset
som kontrast til virkeligheden. En sådan fortolkning ville stemme overens med min analyse,
at Bill og Alice måske ikke selv er klar over, om de lever i virkeligheden, eller alt omkring
dem er del af en drøm. Slutteligt finder de dog ud af, at hinanden er ægte – selv når de lukker
øjnene og føler de famler i blinde.
17
http://en.wikipedia.org/wiki/Eyes_Wide_Shut
18
http://forum.wordreference.com/showthread.php?t=677537
19
McKibbin, Tony, ”Eyes Wide Shut, Imagining Reality”, side 5
Side 15
6. Diskussion af modernistiske eller postmodernistiske træk
Jeg mener, at denne film har mange postmodernistiske træk, og vil herunder belyse nogle af
dem. Sætter man den modernistiske tankegang op mod den postmodernistiske, finder man
både forskelle og ligheder – også i filmkunsten. En generel lighed er den labyrintiske struktur,
men den er ikke særligt tilstedeværende i ”Eyes Wide Shut”. Der sker mange forskellige ting
for Bill på meget kort tid, men det er forholdsvist let at holde rede i, hvor han befinder sig
hvornår. Et andet postmodernistisk kendetegn er manglende kronologi, men selvom filmen er
præget af drømme, vrangforestillinger og flashbacks lykkedes det alligevel seeren nogenlunde
at følge Bills, til tider meget langsommelige, rejse gennem New Yorks natteliv.
Ser man på de store og små fortællinger i tilværelsen, kan man se, at ægteskabet som lille
fortælling er et hovedtema i filmen. I postmodernismen mistede man troen på de store
fortællinger, og idet ægteskabet hverken glorificeres eller gøres til genstand for moralisering,
kunne det tyde på, at Kubrick igennem ”Eyes Wide Shut” forsøger at sætte fokus på
ægteskabet i sin reneste og mest hverdagsagtige form. Tankegangen er typisk
postmodernistisk, idet man indså, at det ikke er en ideologi, der holder et samfund sammen
men noget så ordinært, menneskeligt og selvfølgeligt som ægteskabet. At ægteskabet skal kan
holde samfundet sammen, var en anderledes tankegang, og netop derfor er det nærliggende at
have med som eksempel på et postmodernistisk træk.
6.1 Filmens fremstilling af kunst
Med det understående citat af Kubrick, kan der argumenteres for, at filmens tilgang til kunst
er postmodernistisk. Den modernistiske kunst forsøgte, ligesom i guldalderen, at
retfærdiggøre mange af de skader, mennesket var skyld i. Meningsløsheden og rastløsheden i
modernismen kom som sagt i tabet af de store fortællinger, og kunsten var redningen. Den
gængse mening om klassisk musik er, at det er til holdne folk, men Kubrick har en anden
indstilling. Om den klassiske musik, der bliver brugt i ”A Clockwork Orange”, hvor den
sindssyge hovedperson, Alex, har en forkærlighed for Ludwig Van, udtalte Kubrick: "I think
this suggests the failure of culture to have any morally refining effect on society. Many top
Nazis were cultured and sophisticated men, but it didn't do them, or anyone else, much
good."
20
I citatet siger Kubrick, at musik ikke kan gøre folk til bedre mennesker, og det er en
misforståelse, at kultur kan have en moralsk forfinende effekt. Denne indstilling kan direkte
overføres til “Eyes Wide Shut” idet titlen på en opera af Beethoven er kodeordet til orgiet,
Bill deltager i: ”Fidelio”. Denne kan ses som værende filmens modsvar til modernismens
holdning til kunst.
20
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 4, linje 29
Side 16
En anden made at se kunsten på, er at undersøge, hvordan “Eyes Wide Shut” belyser sex. I
scenen, hvor Bill befinder sig på Somerton, kan man sidestille kunst med sex. Sex er
samværet mellem mennesker, en måde at udtrykke sine følelser og samtidigt give slip, og
kunst er samspillet mellem elementer i mennesket, en anden måde hvorpå man udtrykker sig.
Som sex er essentielt for individets forståelse for hinanden og sig selv, var kunst essentielt for
individets forståelse af omverdenen. Men den filmiske fremstilling af sex er så steril og
klinisk, at det næsten er komisk. Sex latterliggøres ved at gøres upersonligt, og det var netop
den indstilling, postmodernismen havde kunsten: at den var uoriginal. Kunst var kopikunst,
ifølge postmodernisme. Der var ikke noget, der var nyt, og kunst kunne hverken samle eller
skabe en harmonisk verden.
6.2 Det iscenesatte element
Et vigtigt aspekt i problematikken om, hvad der i filmen er iscenesat og ikke er, er det setting,
som filmen blev optaget i. Hele filmen blev nemlig optaget i Londons Pinewood Studios, men
filmen forestiller at finde sted i New York
21
. Denne dobbelthed gør, at selv det, man ellers
plejer at være helt sikker på, nemlig locations, også er uvirkelige.
Steder, hvor seeren alligevel til tider bliver væk, sker i overvejelserne omkring de iscenesatte
elementer i filmen. De er utallige, og jeg vil blot behandle nogle få af dem. Som tilskuer har
man især svært ved at stole på karaktererne i filmen, fordi man ikke kan læse deres intentioner
– måske for at illustrere den manglende dybde i personlighederne har Kubrick valgt at
fremstille dem således.
Eksempelvis har seeren har svært ved at stole på Alices erkendelser om søofficeren, fordi hun
i situationen tydeligvis forsøger at såre Bill, har man svært ved at vurdere, om hun taler sandt
eller ej. Et bevis på, at hun lyver er, at de blålige klip med søofficeren og Alice ikke opstår
mens Alice taler. De opstår derimod mens Bill er alene i taxien i på vej hen til Lou
Nathansons dødsleje
22
. Han piner sig selv ved at genspejle en iscenesat handling – som måske
aldrig er sket.
Et andet eksempel er, at det er utroligt svært at tyde, om Ziegler taler sandt i hans mange
forklaringer/undskyldninger omkring samtlige hændelser; Bills chikane, en forslået Nick
Nightingale og Mandys død. Vi finder aldrig rigtigt ud af, om han taler sandt eller ej. Ziegler
har adgang til mistænkeligt mange detaljer af Mandys død: ”The door was locked from the
inside, the police are happy, end of story,”
23
hvilket selvfølgelig kunne betyde, at han ved
21
http://en.wikipedia.org/wiki/Eyes_Wide_Shut
22
”Eyes Wide Shut”: (37:33)
23
”Eyes Wide Shut”: (2:23.15)
Side 17
mere end han burde, hvis han var uskyldig. Ziegler påstår også at fortælle sandheden flere
gange: ”I have to be completely frank,” ”Bill, please, no games” og ”All right, Bill, let’s cut
the bullshit, all right?”
24
Man ender altså med at sidde tilbage med en følelse af, man ikke
ved, hvornår Ziegler selv fortæller sandheden, og løgnen bliver lige så sand. Flere eksempler
på elementer, der er uvisse for seeren, er de førnævnte med masken på sengen, hvor Alice
ligger og sover ved siden af, og Bills oplevelser på Somerton – hvor meget af det var
iscenesat?
6.3 Forbrugerisme – kvinderollen som objekt
Et postmodernistisk træk, der lægges meget vægt på i Tim Kreiders analyse er
forbrugerismen. Han mener, at bl.a. udtoningen er et udtryk for, at Helena er tabt til
forbrugerismen. Han argumenterer for, at Helena og Alice fremstilles som objekter hele vejen
igennem filmen. Dette gør han ved at understrege, at hver gang Helena ses i filmens
begyndelse, vises Alice og Helena igennem en montageklipning, hvor de stadser sig ud.
Kreider drager ydermere en parallel mellem Helena og Helen of Troy, den smukkeste kvinde i
historien
25
. I samtlige af de sekvenser, hvor Alice vises i løbet af filmens første 20 minutter,
ikke medregner Zieglers fest, ses Alice foran et spejl – og Helena ved siden af. Samtidigt er
alt, hvad der omhandler Alice, et udtryk for, hvordan hun ser ud: ”How do I look? Is my hair
okay?” og folk omkring hende komplimenterer hende: ”You always look beautiful,” ”You
look amazing Mrs. Harford” og ”Alice, look at you. God, you’re absolutely stunning.” Med
Alices åbningsreplik mener Kreider, at hendes karakter bliver defineret som et voyeuristisk
objekt, at være smuk er hendes arbejde
26
, og vi associerer hende med spejle helt fra starten af.
Ifølge Kreider er det ikke kun Alices person der defineres ved åbningsreplikken. Han mener,
at Bills første ord: ”Honey, have you seen my wallet?” indikerer: ”She is a possession; he is a
buyer.
27
” Med måden hvorpå Bill uddeler store sedler til højre og venstre, sætter han sig selv i
en bås, der hedder ”køber”, og i denne sammenhæng mener Kreider, at Alices rolle som et
objekt ekspliciteres endnu mere. Senere i filmen, da vi overhører Alice regne med Helena,
skal Helena lære at udregne hvilken dreng der har flest penge, hvilket kan ses som endnu et
tegn på, at Helena er tabt til forbrugerismen. Kreider slutter med ordene: ”The feel-good end-
ing intimates, in Kubrick's very last word on this (or any) subject, that the Harfords' daughter
is, just as they've resigned themselves to being, fucked.
28
” Citatet er efterfulgt af en kort
24
”Eyes Wide Shut”: (2:12:30), (2:13:54) og (2:22:34)
25
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 6, linje 40
26
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 6, linje 1
27
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 7, linje 5
28
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 12, linje 11
Side 18
opsummering omkring, hvordan det kapitalistiske samfund bliver belyst i filmen, hvordan
overklassen undertrykker underklassen og behandler dem som ”throwaway products”, og
hvordan familien Harford har gravet deres egen grav ved at opmuntre Helena til blot at følge
strømmen – ligesom de selv har gjort det.
Kreiders måde at læse forbrugerisme ud fra ”Eyes Wide Shut” er blot én måde. En anden
tilgang er Tony McKibbins.
6.4 Diskussion af citat fra bilag
Som modspil til Kreiders meget kapitalistiske fortolkningstilgang, skriver McKibbin i sin
artikel ”Imagining Reality”:
”Is it better to see Kubrick’s film not as an attack on capitalism and high fi-
nance, especially, but as a comment on a certain limited point of view that either
cannot quite comprehend the imaginative capacity, as in Bill’s case, or hyper-
bolizes it as the rich so clearly do in their expenditure, their art-buying and
their orgies?” (side 5)
McKibbin foreslår, at Kubrick ikke forsøger at kapitalismen igennem overklassen, men at han
nærmere forsøger at skildre det indsnævrede synspunkt, Bill har til omverdenen. Han
indikerer, at filmen snarere skal tolkes som et modspil til den livsstil overklassen lever end
kapitalismens faste greb om individet. På denne måde fremstiller Kubrick Bill som fantasiløs,
ude af stand til at begribe, hvad der foregår omkring ham – en fortolkning der stemmer fint
overens med min analyse.
Kreider, derimod, mener at det er vigtigt, at Kubrick med filmen vil belyse, hvordan nutidens
Amerika er et land præget ekstremt meget af denne forbrugskultur, så meget at det smider sin
befolkning i ”skraldespanden”:
“[…]the capital of the global American empire at the end of the American Cen-
tury, is one in which the wealthy, powerful, and privileged use the rest of us like
throwaway products, covering up their crimes with pretty pictures, shiny surfac-
es, and murder, ultimately dooming their own children to lives of servitude and
whoredom.”(side 12, linje 7)
Med denne tendens af overklassens til at tage alle og alt omkring dem for givet, tematiserer
Kreider igen denne ”overflade”, som er essentiel for ”Eyes Wide Shut”. Han udtrykker,
hvordan filmen italesætter måden, hvorpå overklassen udnytter middelklassen til at dække
over deres egne skamfulde handlinger. Kreider understreger også hvor vigtigt det er at læse
imellem linjerne, for alt andet ville være at misforstå Kubricks filmiske univers. Han mener,
at Kubrick dedikerede hele sit liv til at opbygge dette univers, og blot at tolke på den
manglende forståelse for omverdenen ville være at lukke øjnene for en langt mere
nærliggende fortolkning, nemlig hvordan filmen bærer præg af kapitalismens frembrusen.
Hertil mener McKibbin, at især titlen lægger op til en fortolkning, hvor individet er ude af
Side 19
stand til at se virkeligheden: ”[…]how does one keep one’s eyes wide shut? To do so might
simply indicate an inability to face reality, a refusal to face the corruption, exploitation, de-
pravity and depravation around us.” Dette kunne være et supplement til Kreiders made at
læse filmen på, men idet han understreger, hvordan mennesket simpelthen ikke kan se
undertrykkelsen, korruptionen og demoraliseringen står det i modsætning til den fortolkning,
Kreider laver, hvor han siger, at overklassen vælger at se bort fra disse dele af samfundet – i
et kynisk håb om at kunne bibeholde en utopisk forestilling om deres eget liv. Måden hvorpå
McKibbin sætte individets uselvstændige synspunkt på livet op, stemmer overens med
filmens drømmende fremstilling af virkeligheden, at individet lider under en ”inability to face
reality” kan være uforskyldt.
McKibbin pointerer, at dette ville være det politiske aspekt i filmen, men at der også er et
andet, nemlig det ontologiske. Ontologien er en filosofisk retning, der beskæftiger sig med
forudsætningerne for væren og eksistens
29
. I problematikken omkring, hvorvidt det
postmoderne menneske er dybt, kommenterer han på ”how layered is our being”:
”That would be the political dimension to the film, and shouldn’t be ignored, but
there is at the same time an ontological question hovering over Eyes Wide Shut.
The film’s inciting incident is not a political issue but an ontological one: the
question of how layered is our being, and how many of these layers need to be
actualised or virtualised.”
McKibbin giver I citatet udtryk for, at den ene fortolkningsmulighed ikke udelukker den
anden, men samtidigt, at et af hovetemaerne i “Eyes Wide Shut” er de eksistentielle tanker,
Bill kæmper med. Han argumenterer for, at Bill oplever, en ny side af hans kone idet hun
erkender sine skjulte seksuelle lyster for ham, og derved bliver hun flere lag dybere. Dette
tilskynder Bill til at se sin egen usikkerhed i hendes væsen – på trods af at Kubrick fremstiller
Alice som værende denne fine, dukkelignende statuette, tilegner hun sig nu en dybde, Bill
aldrig har kendt. Dette ryster hans grundvold, mener McKibbin, og Bill bliver ikke blot usik-
ker på sit ægteskabs holdbarhed og loyaliteten han så i Alice, men også på sig selv: ”This is
not only something that touches on the fragility of his marriage, but also the fragility of his
own all too actualized existence: if so much potentially sits inside his wife, what sits inside
him?” Med ordene ”all too actualized existence” menes der, at Bill, mens han skræller lagene
af Alice, samtidigt får mulighed for at virkeliggøre en dybde i sig selv. Hvis han kone rummer
meget, må han nødvendigvis også rumme mere end han selv er klar over. McKibbin sætter
også spørgsmålstegn med problematikken omkring hvor mange af disse lag, mennesket har
behov for at få aktualiseret og virtualiseret, og hvor mange der rent faktisk kan blive
29
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ontologi&search=Søg
Side 20
visualiseret igennem det filmiske univers, Kubrick opstiller. Om det senmoderne menneske
taler man meget om iscenesættelsen af sig selv. Dette kan, hvis man tager udgangspunkt i
McKibbins fortolkningstilgang til ”Eyes Wide Shut”, for et individ grunde i denne følelse af
mangel på dybde – det er en måde at talesætte sig selv og derved kunne retfærdiggøre over for
sig selv, at man har mangler. Aktualiseringen og fremstillingen af sine mange lag, vil være
evigt relevant for mennesket, og Kubricks film skræller de mange lag af – samfundslag som
personlige, individuelle, private lag. Det skræmmende ved Kubricks film er, at seeren bliver
væk i de mange lag, men måske man netop skal blive væk for at finde meningen, på samme
måde som man siger, at man skal blive væk før man kan finde hjem. Dette kunne sidestilles
med idéen om, at Bill skal blive forvirret, desorienteret og frustreret før det giver mening –
han kommer jo på sin vis ud på den anden side af eventyret, i drøm som i virkelighed, som et
andet menneske. Kreider ville være uenig, han mener ikke, de har lært noget: ”[…]this final
exchange between Bill and Alice suggests that all the dark adventures they've confessed
("whether they were real or only dreams"), and all the crimes in which they are complicit,
have occasioned nothing more than another kinky turn-on”
30
, men denne made at tolke fil-
mens slutning på er en kende kynisk, mener jeg. At sige, at de intet har lært, og at de har fået
intet ud af oplevelserne er ukorrekt. Jeg mener netop, at slutningen byder, at de to karakterer
har taget det med videre fra oplevelserne er, at de har skabt en større forståelse for hinandens
handlinger. En større forståelse for en mindre fortælling; ægteskabet.
30
Kreider, Tim, ”Eyes Wide Shut”, side 11, linje 39
Side 21
7. Konklusion
Det essentielle for modernismen er kunsten, idet mennesket er rastløst og hjælpeløst, og
kunsten er det første felt, hvor tabet af mening kan bearbejdes eller anerkendes. Den
modernistiske filmkunst er præget af fragmentariske fortællinger og opløsning af form og
indhold. Postmodernismen er nærmere præget af forbrugerisme. Det postmoderne menneske
har mistet troen på de store fortællinger, og derfor forsøger individet nu at skabe sin egen
identitet ved mange små fortællinger. Denne mentalitet præger også filmkunsten i form af
labyrintisk struktur og mangel på kronologi. Spejlinger, fordoblinger, gentagelser og især
iscenesættelse ses også i postmodernismen, og især i ”Eyes Wide Shut”, der er fyldt med
spejlinger. Spejlingerne ses i ægteparret Alice og Bills drøm og natlige eventyr. Ud fra
næranalyserne af scenerne fra Kubricks film, kan jeg konkludere, at filmens overordnede
tema er ægteskab. En vigtig pointe er, at filmen ikke forsøger at moralisere over ægteskabets
manglende dybde, den forsøger nærmere passivt at belyse ægteskabets forskellige sider. Der
er flere fortolkningstilgange til denne film, man kan både se på den som et modsvar til det
kapitalistiske samfund, ligesom Tim Kreider gør, men filmen kan også være en kommentar til
det ontologiske spørgsmål, mener Tony McKibbin. For mens Bill skræller lagene af Alice, får
han mulighed for at virkeliggøre en dybde i sig selv, som han kun ser nu - i kraft af Alices
erkendelser om søofficeren. Sætter man dette faktum i en ægteskabelig kontekst, kan man
sige at ægteskabet netop handler om, at gøre plads til hinanden – hvilket jeg mener, de to
karakterer gør i filmens udtoning. De finder en større forståelse for hinanden.
Filmen rummer flere postmodernistiske filmtræk. Et eksempel er filmens fremstilling af
kunst kontra sex, idet man kan sidestille sex som værende essentielt for individets forståelse
for hinanden og sig selv, er kunst essentielt for individets selvforståelse og forståelse for
omverdenen. Det iscenesatte element er også betydningsfuldt for forståelsen af filmen, evnen
til at skelne mellem hvad der er virkeligt og uvirkeligt. I forlængelse dette spørgsmål om man
selv og det, man føler, er ægte? Alice og Bill har svært ved at finde ud af hinandens personer,
men i kraft af de oplevelser Bill har og Alices tilgivelse af disse, bliver de begge to mere
menneskelige og jordnære på samme tid – og kommer nærmere hinanden. På samme måde
som Bill skræller Alices lag af, skræller Kubrick de mange lag i virkelighedens univers af –
og der er så mange at seeren bliver væk i den filmiske verden. Med ægteskabet i fokus formår
Kubrick at nedbryde skællet mellem drømme og virkelighed.
Side 22
Litteraturliste
Bøger
- Katz, Per B. & Poulsen, Henrik. “Fokus – en grundbog om film, TV og video.”
2. udgave. 3. oplag, side 165. Gyldendal, 2006
- Olsen, Mimi & Schou, Hans Oluf. ”Levende Billeder – grundbog i mediefag”.
1. udgave, 1. oplag. Forfatterne og Systime A/S, 2007
- Stjernfelt, Frederik. ”Film & Fin de Siècle”,
1. udgave, s. 192-199. Gyldendal, 2000.
- Thyssen, Ole. ”Påfuglens øjne – Efter postmodernismen”,
1. udgave. Forlaget Rosinante, 1987.
Film
Kubrick, Stanley: ”Eyes Wide Shut”, Warner Bros, 1999.
Artikler og tidsskrifter
Schlepelern, Peter: ”Spøgelsets navn – filmen, metakunsten og det postmoderne”.
Kosmorama, årg. 35, nr. 189, 1989.
Internetkilder
Klages, Dr. Mary. ”Postmodernism”, dokument oprettet:
http://www.colorado.edu/English/courses/ENGL2012Klages/pomo.html
Kreider, Tim: ”EYES WIDE SHUT”. 8.11.2013:
http://www.visual-memory.co.uk/amk/doc/0096.html
Ordnet: ”Ontologi”, :
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ontologi&search=Søg
McKibbin, Tony: ”Eyes Wide Shut, Imagining Reality”. 5.12.2013:
http://tonymckibbin.com/film/eyes-wide-shut - og som bilag til opgavebeskrivelsen.
Mühlmann, Gunnar: ”Det postmoderne gennembrud”, 8.12.13:
http://www.da-net.dk/postmodernismen.html
Wikipedia: ”Tom Cruise”, 9.12.2013:
http://en.wikipedia.org/wiki/Tom_Cruise
Wikipedia: ”Eyes Wide Shut”, 9.12.2013:
http://en.wikipedia.org/wiki/Eyes_Wide_Shut
Wordreference.com: ”Eyes wide shut”, :
http://forum.wordreference.com/showthread.php?t=677537