Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Historie A, Samfundsfag A
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
2
Resumé
Denne opgave undersøger årsagerne til konflikten i Sudan med fokus på historiske, interne og
eksterne faktorer samt statens opbygning. Konfliktens rødder kan spores tilbage til kolonitiden, hvor
britisk politik skabte en ulige udvikling mellem Nord- og Sydsudan og lagde grundlaget for
spændingerne i staten. Disse spændinger blev ikke løst efter uafhængigheden, men førte til flere
borgerkrige, som yderligere svækkede staten.
Analysen viser, at den nuværende konflikt primært er drevet af en magtkamp mellem Sudanese
Armed Forces og Rapid Support Forces, som begge søger kontrol over staten og dens ressourcer.
Konflikten kan forklares ud fra realismeteorien, hvor aktører handler ud fra egne sikkerheds- og
magtinteresser, og hvor sikkerhedsdilemmaet og et nulsumsspil forstærker konflikten yderligere.
Samtidig spiller eksterne aktører en væsentlig rolle ved at støtte de modstridende parter for at
fremme egne strategiske og økonomiske interesser.
Derudover viser analysen, at Sudan kan karakteriseres som en svag stat, da landet mangler et
effektivt voldsmonopol, stabile strukturer og evnen til at levere basale ydelser.
Afslutningsvis diskuteres mulighederne for fred og hvorvidt Sudan er en fejlslagen stat.
Mulighederne for fred vurderes som værende begrænsede på grund af forsatte magtkampe, ekstern
indblanding og statens struktur. Sudan vurderes samtidig at befinde sig i en gråzone mellem en svag
stat og en fejlslagen stat, hvor statens funktioner i stigende grad er under pres.
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
3
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ........................................................................................................................................ 4
REDEGØRELSE .................................................................................................................................... 5
KOLONITIDEN OG KONFLIKTENS HISTORISKE RØDDER ...................................................................................... 5
DEN FØRSTE SUDANSKE BORGERKRIG () ............................................................................................ 6
DEN ANDEN SUDANSKE BORGERKRIG () ............................................................................................. 8
SYDSUDANS UAFHÆNGIGHED OG ÆNDRET MAGTBALANCE ................................................................................. 9
POLITISK UDVIKLING FREM MOD DEN NUVÆRENDE BORGERKRIG .................................................................... 10
ANALYSE ............................................................................................................................................ 11
INTERNE AKTØRER ......................................................................................................................................... 11
EKSTERNE AKTØRER ...................................................................................................................................... 13
Hvorfor er Sudan interessant for internationale aktører? ...................................................................... 13
UAE ............................................................................................................................................. 13
Egypten ........................................................................................................................................ 14
Rusland ........................................................................................................................................ 15
Liberalisme ................................................................................................................................... 15
Delkonklusion ............................................................................................................................... 16
SUDAN SOM SVAG STAT ................................................................................................................................... 17
Definition af en stat ........................................................................................................................ 17
Manglende retssikkerhed ................................................................................................................. 18
Ekstern indblanding ....................................................................................................................... 19
Strukturelle og historiske forklaringer ............................................................................................... 19
Manglende ”good goverance .......................................................................................................... 20
Patron-klient system ....................................................................................................................... 20
Delkonklusion ............................................................................................................................... 21
DISKUSSION ....................................................................................................................................... 22
KAN DER SKABES FRED I SUDAN? .................................................................................................................... 22
ER SUDAN EN FEJLSLAGEN STAT?.................................................................................................................... 25
DELKONKLUSION ........................................................................................................................................... 26
KONKLUSION ..................................................................................................................................... 27
LITTERATURLISTE ............................................................................................................................ 28
BILAG .................................................................................................................................................. 32
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
4
Indledning
I mange dele af verden er væbnede konflikter og ustabilitet blandt de største udfordringer for både
nationale samfund og det internationale system. Særligt i flere afrikanske lande har historiske,
politiske og økonomiske forhold skabt betingelser for langvarige konflikter, som ofte får store
konsekvenser for civilbefolkningen. Disse konflikter er sjældent isolerede, men hænger sammen
med både interne magtforhold og eksterne aktørers interesse, hvilket gør dem komplekse og
vanskelige at se en ende på.
Et af de mest markante eksempler i dag er Sudan, som i 2023 udviklede sig til, hvad der af flere
internationale organisationer betegnes som verdens største humanitære krise. Millioner af
mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem, adgangen til mad, vand og sundhedsydelser er stærkt
begrænset, og store dele af landets infrastruktur er brudt sammen. Konflikten mellem Sudanese
Armed Forces og Rapid Support Forces har ikke kun ført til voldelige sammenstød, men også til en
dyb politisk og økonomisk krise, der yderligere svækker staten.
For at forstå denne udvikling er det nødvendigt at se på de historiske og kulturelle forhold, der har
præget Sudan. Landets konflikter kan spores tilbage til kolonitiden, hvor ulige magtfordeling og
opdeling mellem nord og syd skabte vedvarende spændinger. Disse spændinger blev ikke løst efter
uafhængigheden, men blev derimod forstærket gennem borgerkrige, politisk ustabilitet og gentagne
militærkup. Samtidig har eksterne aktører spillet en vigtig rolle i at påvirke konfliktens udvikling
gennem støtte til de forskellige parter.
På den baggrund vil denne opgave redegøre for de historiske rødder til konflikten i Sudan, analysere
herunder interne og eksterne aktører samt deres interesser og hvorvidt Sudan kan betegnes som en
svag stat. Afslutningsvis diskuteres mulighederne for at skabe en varig fred i landet og en vurdering
af om Sudan kan karakteriseres som en fejlslagen stat i det internationale system.
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
5
Redegørelse
Kolonitiden og konfliktens historiske rødder
De historiske rødder til borgerkrigene i Sudan kan spores tilbage til kolonitiden, hvor landet i
slutningen af 1800-tallet blev styret af Storbritannien og Egypten gennem det såkaldte anglo-
egyptiske condominimum.
1
Selvom styret formelt var et fællesstyre mellem de to lande, var det i
praksis Storbritannien, der dominerede beslutningsprocesserne. Efter 1924 oplevede Egypten
begrænset indflydelse på administrationen af Sudan, hvilket betød at landet blev styret ud fra
britiske politiske og strategiske interesser.
2
Samtidige diplomatiske dokumenter understøtter, at Sudan var en del af international interesse. I et
amerikansk memorandum fra 1950 fremgår det, at Egypten ønskede mere kontrol over Sudan, mens
Storbritannien fastholdt sin suverænitet over området. Da kilden er udarbejdet af en amerikansk
embedsmand, afspejler den primært stormagternes perspektiv, og er derfor mindre egnet til at belyse
de interne forhold i Sudan. Den kan dog anvendes til at vise, hvordan eksterne magter forholdt sig
til Sudan og deres udvikling.
3
En konsekvens af den britiske kolonipolitik var indførelsen af den såkaldte Southern policy i
1920’erne, som havde til forl at adskille Nord- og Sydsudan. Denne politik begrænsede
kontakten mellem regionerne og førte til en ulige udvikling, hvor nord blev politisk og økonomisk
dominerende, mens syd blev marginaliseret.
4
Samtidig forstærkede politikken de eksisterende
religiøse og etniske forskelle, da nord primært var arabisk og muslimsk, mens syd bestod af
forskellige afrikanske grupper med kristne og traditionelle religioner.
5
På den baggrund blev der
1
Weise Olesen, J. (s.d.). Anglo-egyptisk Sudan. lex. https://lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan
2
Weise Olesen, J. (s.d.). Anglo-egyptisk Sudan. lex. https://lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan
3
Memorandum by the Officer in Charge of Egypt and Anglo-Egyptian Sudan Affairs (Stabler) to the Assistant
Secretary of State for Near Eastern, South Asian and African Affairs (McGhee) [Memorandum]. (1950, 14.
december). History.state.gov. Lokaliseret den 16. marts 2026
https://history.state.gov/historicaldocuments/frus1950v05/d128
4
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
5
Hastrup, A. (2025, 20. januar). Sydsudan. I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på https://lex.dk/Sydsudan
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
6
skabt en strukturel opdeling mellem nord og syd, som førte til mistillid mellem parterne. Det blev
senere et grundlag for udbrud af borgerkrigene i landet.
6
Den første sudanske borgerkrig ()
Den første sudanske borgerkrig opstod af de strukturelle spændinger, der blev skabt under
kolonitiden. Efter afkoloniseringen blev mange administrative poster overtaget af nordsudanesiske
eliter, som allerede havde magt og var ansat under det britiske styre. Dette betød i praksis, at
magtbalancen forblev det samme, hvilket førte til en oplevelse af fortsat eksklusion blandt
sydsudaneserne. Som følge heraf opstod der uro i Sydsudan, der endte i et militært oprør i 1955 i
byen Torit, hvilket markerede begyndelsen på den første borgerkrig.
Sudan fik selvstyre i 1953
7
og uafhængighed i 1956.
8
uafhængigheden skete uden nogen reel
strukturel omlægning af staten, hvilket betød, at de eksisterende konflikter mellem nord og syd ikke
blev løst. Denne politiske ubalance blev yderligere forstærket, da general Ibrahim Abboud overtog
magten ved et militærkup i 1958. Under hans styre blev der ført en politik præget af islamisering og
arabisering, hvilket indebar undertrykkelse af sydsudanesiske ledere og tvangsfordrivelser. Dette
intensiverede modstanden i syd og bidrog til, at konflikten udviklede sig fra lokale uroligheder til en
organiseret væbnet kamp.
9
I 1960’erne blev modstanden organiseret gennem dannelsen af politiske og militære bevægelser
som Sudan African National Union (SANU)
10
og guerillagruppen Anya Nya.
11
Samtidig var Sudan
præget af politisk ustabilitet med flere magtskifter, hvilket svækkede statens evne til at håndtere
konflikten. På baggrund af den politiske ustabilitet valgte flere oprørsgrupper at samle sig under
gruppen Southern Sudanese Liberation Movement (SSLM), hvilket styrkede oppositionen.
12
6
Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan
7
Weise Olesen, J. & Enevoldsen, T. (2025, 2. december). Sudan-historie. lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på
https://lex.dk/Sudan_-
_historie#:~:text=Sudan%20fik%20indre%20selvstyre%20i,således%20et%20land%20i%20borgerkrig.
8
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
9
Ibid.
10
ibid
11
Weise Olesen, J. (2015, 7. august). Anya nya. I: lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på https://lex.dk/Anya_Nya
12
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
7
Jaafar Nimeiri kom til magten i 1971 efter et militærkup. Under hans styre i 1972 blev konflikten
afsluttet midlertidigt med Addis Ababa-aftalen mellem regeringen og SSLM
13
. Aftalen gav
Sydsudan en vis grad af selvbestemmelse, men syd og nord skulle stadig være en samlet stat.
Aftalen havde til formål at skabe stabilitet i det konfliktfyldte land. Addis Ababa-aftalen er en
førstehåndskilde udarbejdet af samtidige frontfigurer i konflikten, hvilket gør den stærk i henhold til
forståelsen af de daværende politiske løsninger. Kilden giver indsigt i hvilke rettigheder som
Sydsudan blev tildelt. Samtidig er der tale om et politisk dokument, hvilket betyder, at aftalen
primært fremhæver, kompromisser og samarbejde fremfor de reelle strukturer i samfundet, som var
problematiske. Kilden er derfor velegnet til at belyse de formelle aftaler.
14
Selvom aftalen førte til
en relativ fredelig periode fra 1972 til 1983, løste den ikke de grundlæggende spændinger, hvilket
senere førte til en ny borgerkrig.
15
13
Ibid.
14
THE ADDIS ABABA AGREEMENT ON THE PROBLEM OF SOUTH SUDAN, LOV af 9/06/1969.
peacemaker un (1969).
https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/sd720312addis20ababa20agreement20on20th
e20problem20of20south20sudan.pdf
15
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
8
Den anden sudanske borgerkrig ()
Den anden sudanske borgerkrig opstod på baggrund af, at de grundlæggende konflikter mellem
nord og syd ikke blev løst med Addis Ababa-aftalen i 1973. Selvom aftalen skabte en periode med
relativ fred, var der fortsat utilfredshed i Sydsudan, blandt andet på grund af manglende økonomisk
udvikling, som lovet i aftalen.
16
I 1983 blev konflikten intensiveret, da præsident Jaafar Nimeiri ophævede dele af aftalen og
indførte sharia-lovgivning gennem de såkaldte september love. Selvom lovene havde et religiøst
udgangspunkt, viser reaktioner fra flere muslimske partier, at konflikten ikke udelukkende var
religiæs. Indførelsen af sharia-lovgivning blev opfattet som en yderligere marginalisering af
Sydsudan, da lovgivningen i højere grad afspejlede den nordlige arabiske-muslimske befolkning.
Dette forstærkede spændingerne og bidrog til dannelsen af Sudan People’s Liberation
movement/army (SPLM/A), som samlede modstanden i syd. Bevægelsen præsenterede både ønsket
om et selvstændigt Sydsudan og et mere inkluderende og samlet Sudan.
17
Samtidig var Sudan præget af økonomisk krise og ustabilitet, hvilket svækkede staten yderligere.
Nimeiris økonomiske politik førte til stigende priser og utilfredshed i befolkningen, og i 1985 blev
han afsat ved et militærkup. De efterfølgende regeringer formåede ikke at skabe varig fred, og da
Omar al-Bashir overtog magten i 1989, forsatte krigen med øget intensitet.
18
En tale af daværende præsident Omar al-Bashir kan anvendes som førstehåndskilde til at belyse
regimets syn på konflikten.
19
I talen fremhæver han blandt andet, hvordan de interne konflikter i
Sudan hænger sammen med faktorer som ressourcemangel og kriminalitet. Kilden giver indsigt i,
hvordan staten selv forklarer konfliktens årsager. Derudover er kilden en politisk tale, hvilket
betyder den er præget af en tendens til at forsvare regimets handlinger og nedtone eget ansvar.
Kilden er derfor god til at belyse statens synspunkt på konflikten, men ikke det objektive billede.
16
Ibid.
17
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
18
Ibid.
19
al-Bashir, O. (s.d.). Speech by H.E. Omar al-Bashir, President of the Republic of Sudan [Tale]. tanaforum.
Lokaliseret den 22. marts 2026 på https://tanaforum.org/wp-content/uploads/2020/05/speech_by_h.e._omar_al-
bashir_president_of_the_republic_of_sudan.pdf
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
9
I løbet af konflikten voksede den internationale interesse for Sudan, hvilket kom til udtryk gennem
sanktioner og forsøg på fredsforhandlinger fra internationale magter. Krigen varede frem til 2005,
hvor Comprehensive Peace Agreement blev indgået mellem regeringen og SPLM/A. Aftalen
afsluttede formelt borgerkrigen og gav Sydsudan ret til at afholde en folkeafstemning om
uafhængighed.
20
Sydsudans uafhængighed og ændret magtbalance
Sydsudans uafhængighed i 2011 markerede et afgørende vendepunkt i Sudans historie. Ved
folkeafstemningen stemte 98,83% af befolkningen for løsrivelse, hvilket tydeligt afspejlede den
langvarige utilfredshed i Sydsudan.
21
Uafhængigheden fik store konsekvenser for Sudan, da
omkring 70% af landets olieindtægter var placeret i det nu selvstændige Sydsudan.
22
Dette førte til
en alvorlig økonomisk krise, som svækkede staten yderligere og skabte øget politisk ustabilitet.
Den økonomiske tilbagegang bidrog til voksende utilfredshed i befolkningen og forværrede de
allerede svage statslige institutioner. Samtidig blev konkurrencen om de resterende magtressourcer
intensiveret, hvilket øgede spændingerne mellem de forskellige magtgrupper. Denne udvikling
lagde grundlaget for en ny fase i Sudans politiske udvikling, hvor magtkampe mellem militære og
politiske aktører kom til at påvirke staten.
20
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
21
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
22
Ellegaard, L. (2011, 7. januar). Sudan står foran deling. information, Baggrund.
https://www.information.dk/udland/2011/01/sudan-staar-foran-
deling#:~:text=olie%20gør%20fremtiden%20usikker.&text=Folkeafstemningen%20vil%20efter%20alt%20at%20
dømme%20resultere,det%20kristne%20og%20stammereligiøse%20Sydsudans%20løsrivelse%20fra
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
10
Politisk udvikling frem mod den nuværende borgerkrig
Efter Sydsudans løsrivelse blev Sudan påvirket af forsat politisk ustabilitet og økonomisk krise.
Utilfredsheden i befolkningen voksede, hvilket i 2019 førte til protester mod præsident Omar al-
Bashirs regime. Dette resulterede i at han blev afsat ved militærkup, hvorefter en regering med både
civile og militære aktører blev etableret.
23
Perioden efterfølgende var stærkt præget af intern splittelse og manglende tillid mellem de
forskellige magtgrupper. I 2021 gennemførte militæret endnu et kup, hvor den civile regering blev
fjernet, hvilket påpeger militærets fortsatte dominans i Sudan. Samtidig voksede de to centrale
militære aktører Sudanese Armed Forces (SAF) og Rapid Support Forces (RSF). Uenigheder om
magtfordelingen og integrationen af RSF i den nationale hær SAF førte til en stigende rivalisering
mellem parterne.
24
I april 2023 udviklede disse spændinger sig til en åben konflikt, hvilket markerede begyndelsen på
den nuværende borgerkrig.
25
Konflikten kan dermed ses som en forsættelse af Sudans historiske
problemer med magtkampe, svage institutioner og uafklarede spændinger mellem forskellige
grupper i samfundet.
23
Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan
24
Ibid.
25
Ibid.
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
11
Analyse
På baggrund af de historiske, etniske og politiske forhold, der er redegjort for, vil følgende analyse
tage udgangspunkt i interne og eksterne aktører i den nuværende konflikten i Sudan og deres
interesser. Herefter analyseres Sudans struktur med udgangspunkt i begrebet om den svage stat.
Interne aktører
Som redegjort tidligere har Sudan været præget af politisk ustabilitet og en stærk militær
indflydelse på statsmagten. Dette kommer til udtryk i konflikten mellem de to centrale interne
aktører, Sudanese Armed Forces også kaldet SAF og Rapid Support Forces også kaldet RSF, som
kæmper om kontrollen i staten.
SAF udgør den officielle sudanesiske hær og repræsenterer den formelle statsmagt, mens RSF
fungerer som en paramilitær styrke, der er udsprunget af Janjaweed-militserne fra Darfur-
konflikten
26
. RSF har imidlertid udviklet sig til en selvstændig magtaktør, blandt andet gennem
opbygning af egne økonomiske ressourcer ved kontrol over dele af guldmarkedet, samt deltagelse i
udenlandske militære operationer.
27
Dette har gjort RSF mindre afhængige af staten og styrket deres
position i magtkampen.
Begge aktører har forskellige, men overlappende interesser i konflikten. SAF har en interesse i at
bevare kontrollen over staten og opretholde sin position som værende øverste militærmagt. Det ses
blandt andet ved militærets udvidelser gennem undtagelsestilstande, oprustning af militær, som
luftoverlegenhed og våbenopbygning.
28
Derudover har deres økonomiske interesse via militærets
26
Tounsel, C. (2025, 18. december). Sudans civil war: A visual guide to the brutal conflict. I: the conversation.
Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://theconversation.com/sudans-civil-war-a-visual-guide-to-the-brutal-
conflict-271429
27
The Rapid Support Forces [RSF] and allies. (2025, juni). European Union agency of asylum.
https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/23-rapid-support-forces-rsf-and-allies
28
The Sudanese authorities, the Sudanese Armed Forces [SAF] and main allies. (2025, juni). European Union
agency for asylum . Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/22-
sudanese-authorities-sudanese-armed-forces-saf-and-main-
allies#:~:text=Header%20Menu%20*%20Country%20Guidance:%20Sudan.%20*%20Actors%20of%20persecuti
on%20or%20serious%20harm.
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
12
kontrol af virksomheder og finanssektoren
29
, givet incitament for at fastholde magten. RSF har
derimod en interesse i at opnå større politisk indflydelse og udvide deres økonomiske magt
30
.
Denne magtkamp kan forklares ud fra teorien om realisme, hvor aktører handler ud fra ønsket om at
maksimere deres egen magt og sikre deres overlevelse. I et system der historisk har været præget af
usikkerhed, vil både SAF og RSF prioritere deres egne interesser fremfor samarbejde, da ingen af
parterne kan være sikre på modpartens intentioner. Dette hænger sammen med de historiske og
politiske forhold, der er redegjort for, herunder etnisk opdeling og gentagne magtkampe, som har
skabt en grundlæggende mistillid mellem aktører i Sudan.
Samtidig kan konflikten forstås gennem sikkerhedsdilemmaet, hvor begge parters militære
oprustning skaber gensidig mistillid. Når den ene part forsøger at styrke sin position, opfattes det
som en trussel for den anden part, hvilket fører til yderligere oprustning og dermed opstår der en
eskalering af konflikten.
Konflikten mellem de interne aktører kan desuden forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts
gevinst fører til den andens tab. Hvis SAF skulle opnå fuld kontrol over staten vil RSF miste sin
magt og indflydelse, og omvendt. Dette bidrager til at forklare hvorfor kompromis, samarbejde og
opgivelse af suverænitet er vanskeligt for parterne.
Samlet set viser dette, at konflikten mellem SAF og RSF i høj grad er drevet af en magtkamp om
kontrol over staten og ressourcer, hvilket understøtter en realistisk forståelse af konflikten.
29
Ibid.
30
Bendixen, S. (2025, 27. oktober ). ANALYSE: Hvem vil redde Sudan? Stor sejr for oprørsgruppe er dårligt nyt
for civilbefolkningen [artikel]. DR. Lokaliseret den 24. marts 2026 på https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-
hvem-vil-redde-sudan-stor-sejr-oproersgruppe-er-daarligt-nyt-civilbefolkningen
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
13
Eksterne aktører
Udover de interne aktører spiller eksterne aktører en central rolle i konflikten i Sudan, idet de støtter
de interne modstridende aktører for at forfølge egne strategiske og økonomiske interesser. Sudans
geopolitiske placering og naturressourcer gør landet særligt interessant for internationale magter.
Hvorfor er Sudan interessant for internationale aktører?
I bilag 1 hævdes det, at Sudan er særligt interessant for eksterne aktører på baggrund af deres
geopolitiske placering.
31
Sudan har en vigtig placering ved Det Røde Hav, hvilket gør landet
centralt i forhold til internationale handelsruter og regional indflydelse. Sudans placering giver dem
en vigtig strategisk rolle som bindeled mellem forskellige regioner, hvilket gør landet centralt i flere
staters interessesfære. Derudover besidder Sudan betydelige determinanter, herunder guld og
landareal, hvilket gør landet økonomisk attraktivt for eksterne aktører.
32
I 2025 nåede
guldproduktionen op på 70 tons ifølge den statsregulerede myndighed for mineraler SMRC
33
. Disse
værdier giver flere eksterne magter incitament til at deltage i konflikten.
UAE
De Forenede Arabiske Emirater er en central ekstern aktør i konflikten og støtter ifølge flere kilder
RSF med både økonomiske og militære ressourcer. UAE har en væsentlig økonomisk interesse i
Sudan, særligt i forhold til landets guldressourcer, hvor størstedelen af eksporten ender i
Emiraterne. Ifølge Sudans centralbank gik omkring 97% af guldproduktion fra officielle miner, som
er styret af militære grupper som RSF, i 2024 til UAE. Som tilbagebetaling har RSF modtaget
våben, finansiering og logistisk støtte.
34
Denne støtte fra UAE’s side kan forklares med realisme, fordi det afspejler en strategisk interesse i
Sudans ressourcer, herunder særligt guldproduktionen. Adgangen til disse ressourcer styrker UAE’s
31
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag
1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-
brutale-borgerkrig?check_logged_in=1
32
Ibid.
33
Sudan produces 70 tonnes of gold in 2025. sudantribune, economics. https://sudantribune.com/article/308749
34
The Role of the United Arab Emirates in the Genocide in Sudan. (0, 0. 0). ecdhr. https://www.ecdhr.org/the-
role-of-the-united-arab-emirates-in-the-genocide-in-sudan/
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
14
økonomiske kapabiliteter og deres samlede magt. Samtidig påvirker Emiraternes involvering
magtbalancen i Sudan, da støtten til RSF styrker gruppens militære position og bidrager til at
forlænge konflikten.
Egypten
Egypten, som grænser op til Sudan, er en central aktør i konflikten. Landene har historisk haft tætte
forbindelser, hvilket blandt andet ses i det anglo-egyptiske styre, som tidligere redegjort for.
Egyptens interesse er, som det fremgår i bilag 1, at Sudan styres af et venligsindet regime, hvilket
foretrækkes fremfor en usikker demokratisk udvikling.
35
Dette ønske hænger tæt sammen med Egyptens eget autoritære politiske system, som er præget af
militær kontrol
36
. Et demokratisk styre i Sudan ville være mindre forudsigeligt og potentielt føre en
udenrigspolitik, der ikke tilgodeser Egyptens interesser. Dette ville skabe en øget politisk
usikkerhed for Egypten og svække deres regionale indflydelse. For at undgå dette scenarie støtter
Egypten derfor SAF, den officielle hær i Sudan, da dette i højere grad sikrer et system, der i højere
grad er forudsigeligt og muligt at samarbejde med i Egyptens tilfælde.
Samtidig hænger Egyptens involvering tæt sammen med ønsket om at sikre egen sikkerhed, da
ustabilitet i Sudan kan medføre grænseproblemer, øgede migrationsstrømme samt potentielle trusler
mod Nilen, som er afgørende for landets overlevelse.
Konflikten kan desuden ses som en regional magtkamp mellem Egypten og UAE, hvor de støtter
hver deres part for at opnå større indflydelse i regionen og dermed styrke egne kapabiliteter. Dette
kan forklares ud fra realistisk teori, hvor staten handler ud fra egne sikkerheds- og magtinteresser.
35
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag
1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-
brutale-borgerkrig?check_logged_in=1
36
kodboel, B. (2024, 28. februar). Explainer: Fra revolution til militærregime, hvor står Egypten i
dag?. globaylnyt. https://globalnyt.dk/explainer-fra-revolution-til-militaerregime-hvor-staar-egypten-i-dag/
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
15
Rusland
Rusland har, som det fremgår i bilag 1, ændret sin position i konflikten. Tidligere støttede landet
RSF gennem den private Wagner-gruppe, men har siden opbygget et tættere samarbejde med SAF.
Dette ses blandt andet ved, at SAF har tilbudt Rusland adgang til at udstationere soldater ved en
flådebase i Det Røde Hav.
37
Dette understreger, at Ruslands engagement i høj grad er drevet af
geopolitisk interesse. Sådan en base vil styrke Ruslands militære tilstedeværelse i regionen og give
adgang til vigtige internationale handelsruter. Sudan kan derfor ses som en del af Ruslands
interessesfære, hvor landet forsøger at udvide sin indflydelse udenfor den vestlige sfære.
Samtidig har Rusland en interesse i Sudans naturressourcer, særligt guld, som kan bidrage til at
styrke landets økonomiske kapabiliteter.
38
Dette er særligt relevant i lyset af Ruslands internationale
situation, hvor landet oplever pres og sanktioner fra vestlige lande. Engagementet i Sudan kan
derfor ses som en strategi til at modvirke international isolation, sikre adgang til ressourcer og
etablere nye samarbejdspartnere.
Ruslands engagement kan forklares ud fra både realistisk og neorealistisk teori, hvor stater søger at
maksimere deres magt og sikre deres position i det internationale system. I en verdensorden, der i
høj grad har været præget af et unipolært system med den hegemoniske aktør USA, kan Ruslands
handlinger ses som et forsøg på at fremme en multipolær verdensorden. Det gør de i dette tilfælde
ved at opbygge indflydelse i strategisk vigtige områder som Sudan, hvilket gør at de styrker deres
position som stormagt og udfordrer den globale magtbalance.
Liberalisme
Deltagelsen i konflikten kan også analyseres fra det liberalistiske perspektiv, hvor fokus er på
internationalt samarbejde, institutioner, og ikke statslige aktører såsom NGO’er. Ud fra denne
37
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag
1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-
brutale-borgerkrig?check_logged_in=1
38
Ibid.
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
16
tilgang antages det, at organisationer som FN og humanitære aktører kan bidrage til fred, beskytte
civile og fremme politiske løsninger.
39
I Sudan ses det blandt andet gennem internationale missioner og NGO’ers arbejde med nødhjælp og
beskyttelsen af civilbefolkningen. Der har desuden været forsøg på fredsaftaler, både historisk og i
nutiden, ligesom internationale aktører har forsøgt at fremme demokrati og retslige principper. Dette
indikerer, at der findes aktører, som potentielt kan understøtte en fredelig udvikling.
På trods af dette har indsatsen dog haft begrænset effekt. Som det fremgår i bilag 1, fortsætter de
eksterne partnere deres støtte til oppositionsgrupperne, hvilket underminerer muligheden for fred.
Samtidig viser eksempler fra Sudan, at internationale organisationer ofte mangler ressourcer til at
kunne gribe effektivt ind, hvilket betyder volden fortsætter, og civilbefolkningen fortsat rammes
hårdt
40
.
Dette peger på, at liberalismens antagelser om samarbejde og institutioners evne til at skabe fred
ikke i stor grad kan forklare udviklingen i Sudan. I stedet tyder det på, at realistiske magtinteresser
spiller en større rolle, da eksterne aktører i højere grad prioriterer egne økonomiske og strategiske
interesser fremfor internationalt samarbejde. Dermed fremstår konflikten i Sudan som et eksempel
på, at liberalistiske løsninger har begrænset effekt i et system præget af magtkamp og rivalisering.
Delkonklusion
Samlet set viser analysen, at konflikten i Sudan i høj grad er drevet af en magtkamp mellem både
interne og eksterne aktører, hvor alle handler ud fra egne interesser. For både de interne og eksterne
aktører er ønsket om at styrke egen magt og position afgørende. Magtkampen forstærkes yderligere
39
Liberalismen. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus . Lokaliseret den 23. marts 2026 på
https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193
40
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag
1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-
brutale-borgerkrig?check_logged_in=1
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
17
af sikkerhedsdilemmaet og kan samtidig forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst sker
på bekostning af den anden.
Selvom konflikten også kan analyseres fra liberalistisk perspektiv, viser analysen, at disse tiltag har
haft begrænset effekt. På den baggrund kan konflikten i Sudan ses som et sammenspil mellem
interne og eksterne aktører i et system præget af usikkerhed og svage institutioner, hvilket danner
grundlag for den videre analyse af Sudan som svag stat.
Sudan som svag stat
Definition af en stat
For at vurdere om Sudan kan betegnes som en svag stat, er det relevant at tage udgangspunkt i
definitionen af en stat formuleret af sociologen Max Weber. Weber definerer en stat som ”Den
autoritet, der i et menneskeligt samfund succesfuldt gøre krav på at have monopol på udøvelsen af
legitim vold." Denne definition indebærer, at staten skal have kontrol over sit territorium og være
den eneste aktør, der legitimt kan udøve magt. Derudover forudsætter en velfungerende stat stabile
politiske institutioner, evnen til at opretholde lov og orden samt sikre borgernes rettigheder.
41
baggrund af Webers definition kan Sudan analyseres som en stat, der i væsentlig grad ikke lever op
til disse kriterier.
Manglende voldsmonopol, svage institutioner og politisk ustabilitet
Et centralt kendetegn ved en svag stat er et manglende voldsmonopol, hvilket tydeligt kommer til
udtryk i Sudan. Som det fremgår af analysen, er staten præget af en intern kamp mellem Sudanese
Armed Forces og Rapid Support Forces, som begge besidder betydelig militær kapacitet og
41
Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation. (s.d.). I: forlaget Columbus.
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163#c385
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
18
kontrollerer forskellige dele af landet. Dette betyder, at staten ikke har en samlet kontrol over
brugen af vold, hvilket påvirker dens autoritet.
Situationen forværres yderligere af, at RSF opererer som en selvstændig magtaktør med egne
økonomiske ressourcer, hvilket gør gruppen mindre afhængige af staten. Dermed eksisterer der flere
konkurrerende magtaktører i Sudan, hvilket er et centralt kendetegn for en svag stat.
Manglen på voldsmonopol hænger tæt sammen med svage institutioner og politisk ustabilitet. I
følge Human Rights Watch har Sudan i perioden efter den demokratiske overgang i 2019 båret præg
af manglende implementering af centrale reformer, herunder opbygningen af lovgivende
institutioner for at sikre retfærdighed og bekæmpelse af korruption.
42
Dette viser, at staten ikke
formår at etablere stabile og effektive institutioner, som er nødvendige for at opretholde en
fungerende stat.
Samtidig har gentagne militærkup og magtskifte skabt en usikker situation, hvor staten yderligere
svækkes. Dette bliver en selvforstærkende proces, hvor statens svaghed skaber konflikt, samtidig
med at konflikten svækker staten yderligere.
Manglende retssikkerhed
Et centralt aspekt ved svage stater er manglende retssikkerhed, hvilket også tydeligt kommer til
udtryk i Sudan. Human Rights Watch dokumenterer, at retsforfølgelse af både statslige og ikke-
statslige aktører har været manglende. Sikkerhedsstyrker har flere gange anvendt overdreven vold
mod civile i forbindelse med demonstrationer, uden at de er blevet stillet til ansvar.
Derudover påpeges det, at retssystemet er præget af manglende ressourcer og begrænset politisk
vilje til at retsforfølge de ansvarlige, hvilket svækker borgernes tillid til staten. Dette betyder, at
Sudan ikke formår at opfylde en stats vigtigste krav, nemlig at beskytte sine borgere og sikre
retfærdighed.
43
42
Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-chapters/sudan
43
Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-chapters/sudan
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
19
Ekstern indblanding
Som det fremgår af analysen, forstærkes Sudan svaghed af eksterne aktørers indblanding. Lande
som UAE, Egypten og Rusland støtter forskellige parter i konflikten for at fremme egne strategiske
og økonomiske interesser.
Denne indblanding bidrager til at opretholde konflikten og gør det vanskeligere for staten at
genoprette kontrol over sit territorium. Samtidig påvirker de eksterne aktører magtbalancen i landet
ved at styrke de modstridende parter, hvilket reducerer incitamentet til at indgå kompromis. På den
måde påvirker ekstern indblanding statens suverænitet og bidrager til at fastholde Sudan som en
svag stat i det internationale system.
Strukturelle og historiske forklaringer
Konflikten kan i nogen grad også perspektiveres gennem kulturelle og etniske spændinger, som
historisk har spillet en afgørende rolle i Sudans udvikling. I denne sammenhæng kan Samuel
Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød anvendes til at forklare, hvordan de forskelle
mellem kulturelle og religiøse grupper kan bidrage til konflikt.
44
Konflikten i Sudan kan i en vis grad forklares gennem Huntingtons teori, da der historisk har været
markante religiøse og kulturelle forskelle mellem det muslimske og arabiske nord og det kristne og
traditionelle syd. Disse forskelle og uligheden blandt områderne har bidraget til mistillid og
spændinger mellem befolkningsgrupperne og har været med til at danne grundlag for konflikten i
dag.
Teorien er relevant for grobunden til konflikten, men kan i mindre grad anvendes til beskrive
situationen i dag. I den nutidige konflikt fremstår magt, ressourcer og politiske interesser som de
centrale drivkræfter bag aktørernes handlinger.
44
Clash of Civilizations. (s.d.). I: samfundsfag.dk. https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-
ip/clash-of-civilizations/
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
20
Manglende ”good goverance”
Svage stater er ofte kategoriseret ved manglende evne til at levere såkaldt ”good goverance
herunder sikkerhed, økonomisk stabilitet og basalevelfærdsydelser til befolkningen.
Ifølge David Eastons model er en velfungerende stat afhængig af, at krav fra befolkningen
omsættes til politiske beslutninger (outpouts), som skaber opbakning til systemet. I Sudan ses det
imidlertid, at staten ikke formår at omsætte befolkningens behov til politiske løsninger.
45
Dette ses konkret i Sudan, hvor staten ikke formår at levere basale ydelser som sikkerhed og
beskyttelse af befolkningen. En rapport fra UNICEF i 2025 viser, at den igangværende konflikt har
ført til, at store dele af befolkningen er blevet fordrevet, samtidig med at adgangen til sundhed og
ernæring er stærkt begrænset.
46
Dette viser at staten ikke leverer ”good goverance” til befolkningen,
som viser at staten ikke kan opretholde dens centrale funktion, hvilket svækker troværdigheden og
understøtter, at Sudan kan betegnes som en svag stat.
Patron-klient system
Derudover er Sudan præget af dårlig regeringsførelse, hvor politiske og militære eliter i høj grad
anvender statens ressourcer til egen fordel fremfor til gavn for befolkningen. Dette ses blandt andet
i militærets økonomiske kontrol og kampen om ressourcer mellem SAF og RSF.
45
Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.
marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
46
UNICEF. (2026, 12. februar). Sudan (humanitarian situation report no. 38).
https://www.unicef.org/media/178991/file/Sudan-Humanitarian-Situation-Report-No.38-(End-of-Year)-31-
December-2025.pdf.pdf
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
21
Denne form for magtudøvelse kan
forstås som et patron-klient-
system, hvor magthavere sikrer sig
loyalitet gennem fordeling af
ressourcer til udvalgte grupper.
47
I
Sudan ses det, som tidligere nævnt,
ved at RSF har etableret sig som en
økonomisk magt. Det har de gjort
gennem kontrol af
guldproduktionen, hvilket gør dem i stand til at finansiere egne styrker. Dette har gjort dem i stand
til at øge deres magt på baggrund af deres økonomiske netværk og loyalitet. Dette svækker staten
yderligere, da magten i staten er baseret på netværk og loyalitet til eksterne faktorer fremfor
statslige institutioner.
48
Delkonklusion
Samlet set viser analysen, at Sudan i høj grad kan kategoriseres som en svag stat. Staten mangler et
effektivt voldsmonopol, stabile institutioner og evnen til at levere basale ydelser til befolkningen.
Samtidig forstærkes statens svaghed gennem ekstern indblandings og interne magtkampe.
Der er af den grund også tale om en selvforstærkende proces, hvor statens svaghed skaber konflikt,
samtidig med at konflikten yderligere svækker staten.
47
Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.
marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
48
Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.
marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
Magtstruktur i patron-klient-systemet
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
22
Diskussion
Kan der skabes fred i Sudan?
På baggrund af analysen kan det diskuteres, hvorvidt det er muligt at skabe en varig fred i Sudan.
Konflikten er præget af en række komplekse faktorer, herunder interne magtkampe, historiske
spændinger og ekstern indblanding, hvilket gør spørgsmålet om fred vanskeligt at besvare.
På den ene side kan det argumenteres for, at fred i Sudan er mulig. Historisk set har landet oplevet
perioder med relativ stabilitet som følge af fredsaftaler, herunder Addis Ababa-aftalen i 1972 og
Comprehensive Peace Agreement i 2005. Disse aftaler viser, at det under visse omstændigheder er
muligt at indgå kompromiser mellem parterne i konflikten. Dette kan indikere, at samarbejde ikke
er udelukket, og at en varig potentielt kan opnås hvis de rette betingelser opstår.
Derudover spiller internationale organisationer og NGO’er en væsentlig rolle i forsøget på at
stabilisere situationen i Sudan. FN og andre humanitære organisationer arbejder både med nødhjælp
og fredsforhandlinger, hvilket kan bidrage til at danne grundlag for en dialog mellem de
modstridende parter. Dette er set fra et liberalistisk perspektiv, hvor internationale institutioner
fungerer som en platform for samarbejde og konfliktløsning. Dette potentiale for samarbejde
udfordres dog af, at aktørerne i højere grad prioriterer egne magtinteresser frem for fredelige
løsninger.
Omvendt er der en række forhold, der taler imod muligheden for en varig fred. Først og fremmest er
konflikten præget af intense magtkampe mellem SAF og RSF. Begge aktører har en stor interesse i
at fastholde og udvide deres magt, hvilket gør det vanskeligt at indgå kompromiser. Konflikten kan
derfor forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst er den andens tab. Dette gør det
vanskeligt at skabe fred, da aktørerne typisk prioritere militær styrkelse fremfor samarbejde, da de
ikke kan være sikre på deres modparts intentioner. Denne pointe understøttes af bilag 2, hvor
konflikten beskrives som fastlåst og præget af manglende håb for fred. Artiklen fremhæver, at det er
”svært at se, hvor sudaneserne skal kigge hen for håb”,
49
hvilket illustrerer den alvorlige situation.
49
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor
sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-
internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
23
Samtidig peges der i artiklen på, at tidligere fredsforhandlinger er mislykkedes, blandt andet fordi
parterne har været fanget i et nulsumsspil og ikke har set nogen fordel ved at indgå i kompromis.
50
Denne problematik fremgår også i en nyere artikel, hvor det påpeges, at de stridende parter
gentagne gange udebliver fra internationale fredsforhandlinger.
51
Dette tyder på en manglende vilje
fra parterne til at indgå kompromis, og understreger, at diplomatiske løsninger er svære at
gennemføre. Samtidig peges der på uenighed i det internationale system om, hvem der bør lede
disse fredsprocesser, hvilket yderligere svækker muligheder for en samlet indsats for fred. Dette kan
tolkes som et tegn på, at det internationale samarbejde, som fremhæves i liberalismen, er stærkt
svækket og ikke fungerer til vigtige fredsprocesser.
Derudover kan det diskuteres, hvilken rolle eksterne aktører spiller i konflikten. På den ene side
kunne international indblanding bidrage til at skabe pres for fred og stabilitet. Dog viser analysen
omvendt, hvor eksterne aktører som UAE, Egypten og Rusland i høj grad støtter forskellige parter i
konflikten for at fremme egne interesser. Dette skaber en skæv magtbalance i landet og reducerer
parternes motivation til at indgå kompromis, da de interne aktører fortsat får mulighed for at
forsætte konflikten med ekstern støtte. Bilag 2 understøtter dette ved at fremhæve, at involveringen
af ikke-neutrale aktører mindsker troværdigheden af fredsforhandlinger.
52
Samtidig viser nyere rapporter, at konflikten ikke blot handler om militær magt, men også om
kontrol blandt civilbefolkningen. Det fremgår, at både SAF og RSF har angrebet lokale
nødhjælpsarbejdere, hvilket gør det vanskeligt at levere humanitær hjælp til befolkningen.
53
Dette
indikerer en meget lav grad af samarbejdsvilje og manglende respekt for internationale kvoter. Når
selv humanitære aktører står overfor angreb, tydes det, at konflikten er så intens, at grundlæggende
50
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor
sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-
internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/
51
Steensig, S. (2024, 15. august). udans stridende parter udebliver fra USA-ledede fredsforhandlinger: “Bedre
hvis Kina sad for bordenden”. globalnyt. https://globalnyt.dk/sudans-stridende-parter-udebliver-fra-usa-ledede-
fredsforhandlinger-bedre-hvis-kina-sad-for-bordenden/
52
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor
sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-
internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/
53
Nasir, R. (2024, 13. november). Warring parties target local aid volunteers as fighting escalates in
Sudan. thenewhumanitarian.org . https://www.thenewhumanitarian.org/news-feature/2024/11/13/warring-parties-
target-local-aid-volunteers-fighting-escalates-sudan-err
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
24
statslige principper, herunder beskyttelse af civile bliver stærkt tilsidesat. Dette taler i høj grad imod
mulighederne for fred.
Omvendt kan det diskuteres, om ændringer i magtbalancen kan skabe bedre forudsætninger for
forhandlinger. Som det fremgår i bilag 2, vurderer nogle eksperter, at militær suverænitet kan gøre
en part mere villig til at forhandle, hvis der opnås en stærkere position som magt. Dette kan øge
villigheden til at indgå aftaler, da forhandlinger i højere grad kan virke mere fordelagtige for
aktøren. Omvendt vurderer andre, at konflikten fortsat vil være fastlåst, hvilket understreger en
usikkerhed om fred i fremtiden.
54
Et yderligere perspektiv i diskussionen er, hvorvidt fred er realistisk i en stat, der i forvejen er
strukturel svag. Som det fremgår af analysen, er Sudan præget at svage institutioner, manglende
politisk stabilitet og en historik med gentagne magtskifte. På den ene side kan dette tale for, at fred
er vanskeligt at opnå, da staten mangler de nødvendige strukturerer til at kunne implementere og
opretholde en fredsaftale, selv hvis der indgås en aftale mellem parterne, vil det kræve en stærk stat
til at kunne håndhæve den i praksis, hvilket Sudan i øjeblikket ikke har.
Omvendt kan det diskuteres, om statens svaghed kan skabe grund for fred. Hvis konflikten fører til
økonomisk kollaps, humanitær krise og international isolation, kan det presse aktørerne til at søge
løsninger. I denne sammenhæng kan fred opstå som af nødvendighed frem for samarbejdsvilje
mellem parterne. Dette perspektiv kan pege på, at selv aktører med stærke magtinteresser i sidste
ende kan være tvunget til at forhandle, hvis omkostningerne på alle parametre ved en fortsat
konflikt bliver for høje.
Dog viser erfaringer fra Sudan, at sådanne situationer ikke nødvendigvis fører til varig fred. Som
tidligere nævnt har fredsaftaler i Sudan ofte været midlertidige og ikke løst de underliggende
konflikter for situationen, dette kan indikere, at selv hvis en ny fredsaftale indgås, vil den ikke
nødvendigvis skabe stabilitet på lang sigt. Dette understøtter argumentet om, at konflikten ikke kun
54
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor
sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-
internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
25
er et spørgsmål om de aktuelle magtforhold, men også dybereliggende strukturelle problemer i
staten.
Samlet set peger størstedelen af argumenterne dog på, at mulighederne for en varig fred i Sudan er
begrænsede. Konflikten er præget af en dyb magtkamp, hvor historiske, økonomiske interesser og
ekstern indblanding er drivkraften for konflikten. Disse faktorer fgør det vanskeligt at skabe de rette
betingelser for stabilitet og en længerevarende fred i staten.
Er Sudan en fejlslagen stat?
Det kan diskuteres, hvorvidt Sudan kan betegnes som en fejlslagen stat. En fejlslagen stat betegnes
som en svag stat, hvor centralmagten ikke har kontrol over sit område.
55
En stat defineres ifølge
Max Weber ved at have monopol på legitim vold, hvilket indebærer kontrol over territorium og
evnen til at opretholde lov og orden. Denne definition kan anvendes til at definere om Sudan er en
svag stat og følgende en fejlslagen stat.
På den ene side peger flere forhold på, at Sudan i høj grad opfylder kriterierne for en fejlslagen stat.
Staten mangler et effektivt voldsmonopol, da både SAF og RSF kontrollerer forskellige dele af
landet og udøver vold uafhængigt af staten. Dette betyder altså, at staten ikke har den fulde kontrol
over brugen af vold, hvilket formindsker deres autoritet voldsomt.
Derudover er de politiske institutioner svage og præget af ustabilitet. Gentagne militærkup og
magtskifter har gjort det vanskeligt at etablere stabile politiske strukturer. Staten har samtidig
begrænset evne til at beskytte befolkningen og sikre retssikkerhed. Dette understøttes af den
humanitære situation, hvor millioner af mennesker er fordrevet og afhængige af nødhjælp.
Desuden viser rapporter om angreb på nødhjælpsarbejdere, at staten ikke forr at sikre basale
funktioner som beskyttelse af civile og adgang til hjælp. Dette er et centralt kendetegn ved en
fejlslagen stat, hvor staten ikke længere kan opfylde sine grundlæggende funktioner.
56
55
Fejlslagen stat. (s.d.). I: samfundsfag.dk. Lokaliseret den 25. marts 2026 på
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/fejlslagen-stat/
56
Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-chapters/sudan
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
26
Omvendt kan det diskuteres, om Sudan kan fuldt ud betegnes som en fejlslagen stat. Staten
eksisterer stadig formelt og er internationalt anerkendt. Der findes stadig enkelte politiske og
militære strukturer, herunder SAF, som fungerer som en statslig institution. Dette kan give en
indikation på, at staten ikke er fuldstændig kollapset.
Et yderligere perspektiv i vurderingen af Sudan som en fejlslagen stat er, hvordan begrebet i sig selv
diskuteres. På den ene side er det anvendeligt, da Sudan opfylder mange af kriterierne for en
fejlslagen stat. Omvendt kan det diskuteres om begrebet fejlslagen stat er for unuanceret til at
beskrive en kompleks situation som den i Sudan. Begrebet kan give indtryk af at staten er
fuldstændig kollapset, hvilket muligvis ikke er tilfældet. Som det fremgår, eksisterer der stadig
nogle politiske og militære strukturer, og staten er forsat en aktør i det internationale system. Dette
kan tale for, at Sudan bør forstås som en svag stat i krise frem for en klar fejlslagen stat.
Derudover er der fortsat forsøg på at etablere politiske løsninger og fredsforhandlinger, hvilket kan
tolkes som et tegn på, at staten stadig har en vis funktionsevne. Dette taler imod en fuldstændig
karakterisering af Sudan som en fejlslagen stat.
På den baggrund kan det vurderes, at Sudan befinder sig en mellemposition. På den ene side
opfylder landet mange af kriterierne for en fejlslagen stat, men på den anden side eksisterer der
stadig statslige strukturer i landet. Derfor er det mest korrekt at betegne Sudan som en svag stat, der
i stor grad bevæger sig i retning af en fejlslagen stat.
Delkonklusion
Samlet set viser diskussionen, at mulighederne for at skabe fred i Sudan er begrænsede, da
konflikten er præget af en kompleks magtkamp mellem både interne og eksterne aktører. Samtidig
peger vurderingen på, at Sudan i høj grad ska karakteriseres som en svag stat, der bevæger sig i
retning af en fejlslagen stat, hvilket yderligere gør mulighederne for fred og stabilitet vanskelige.
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
27
Konklusion
På baggrund af redegørelsen, analysen og diskussionen kan det konkluderes, at konflikten i Sudan
er et samspil mellem historiske, interne og eksterne faktorer. Processen efter Kolonitiden har haft
stor betydning for udviklingen af konflikten, idet strukturen der blev dannet skabte spændinger og
en ulige magtfordeling, som ikke blev løst ved uafhængigheden, og som fortsat præger staten.
Analysen viser, at den nuværende konflikt i høj grad er drevet af en magtkamp mellem SAF og
RSF, som begge ønsker kontrol over staten og dens ressourcer. I analysen forklares denne dynamik
igennem realistisk teori, hvor aktører handler ud fra egne sikkerheds- og magtinteresser. Samtidig
forstærkes konflikten af et sikkerhedsdilemma og kan forstås som et nulsumsspil, hvilket gør
kompromis og samarbejde vanskeligt at gennemføre.
Derudover spiller eksterne aktører som UAE, Egypten og Rusland en central rolle ved at støtte
forskellige parter i konflikten. Denne indblanding bidrager til at opretholde konflikten og svækker
mulighederne for en fredelig løsning. Samtidig viser analysen, at internationale magtorganisationer
har begrænset effekt i det internationale system.
På baggrund af analysen og diskussionen kan Sudan i høj grad karakteriseres som en svag stat.
Staten mangler et officielt voldsmonopol, stabile institutioner som medfører evnen til at sikre
retssikkerhed og basale ydelser til befolkningen. Denne svaghed i staten er både en årsag og en
konsekvens af konflikten, da der bliver skabt en selvforstærkende proces heraf.
Samlet set viser opgaven, at mulighederne for varig fred i Sudan er begrænsede, da konflikten er
præget af stærke magtinteresser, både internt og eksternt, og en strukturel svag stat, som gør det
sværere at opnå stabilitet og langsigtede løsninger.
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
28
Litteraturliste
The Rapid Support Forces [RSF] and allies. (2025, juni). European Union agency of asylum.
https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/23-rapid-support-forces-rsf-and-allies
al-Bashir, O. (s.d.). Speech by H.E. Omar al-Bashir, President of the Republic of Sudan [Tale].
tanaforum. Lokaliseret den 22. marts 2026 på https://tanaforum.org/wp-
content/uploads/2020/05/speech_by_h.e._omar_al-bashir_president_of_the_republic_of_sudan.pdf
Bendixen, S. (2025, 27. oktober ). ANALYSE: Hvem vil redde Sudan? Stor sejr for oprørsgruppe er
dårligt nyt for civilbefolkningen [artikel]. DR. Lokaliseret den 24. marts 2026 på
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-hvem-vil-redde-sudan-stor-sejr-oproersgruppe-er-
daarligt-nyt-civilbefolkningen
Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts
2026 på https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan
Clash of Civilizations. (s.d.). I: samfundsfag.dk. https://samfundsfag.dk/begreber/international-
politik/generel-ip/clash-of-civilizations/
Ellegaard, L. (2011, 7. januar). Sudan står foran deling. information, Baggrund.
https://www.information.dk/udland/2011/01/sudan-staar-foran-
deling#:~:text=olie%20gør%20fremtiden%20usikker.&text=Folkeafstemningen%20vil%20efter%2
0alt%20at%20dømme%20resultere,det%20kristne%20og%20stammereligiøse%20Sydsudans%20lø
srivelse%20fra
Fejlslagen stat. (s.d.). I: samfundsfag.dk. Lokaliseret den 25. marts 2026 på
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/fejlslagen-stat/
Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig:
(bilag 1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-
puster-ilden-sudans-brutale-borgerkrig?check_logged_in=1
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
29
Hastrup, A. (2025, 20. januar). Sydsudan. I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på
https://lex.dk/Sydsudan
Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts
2026 på https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_
kodboel, B. (2024, 28. februar). Explainer: Fra revolution til militærregime, hvor står Egypten i
dag?. globaylnyt. https://globalnyt.dk/explainer-fra-revolution-til-militaerregime-hvor-staar-
egypten-i-dag/
Liberalismen. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus . Lokaliseret den 23.
marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193
Memorandum by the Officer in Charge of Egypt and Anglo-Egyptian Sudan Affairs (Stabler) to the
Assistant Secretary of State for Near Eastern, South Asian and African Affairs
(McGhee) [Memorandum]. (1950, 14. december). History.state.gov. Lokaliseret den 16. marts 2026
på https://history.state.gov/historicaldocuments/frus1950v05/d128
Nasir, R. (2024, 13. november). Warring parties target local aid volunteers as fighting escalates in
Sudan. thenewhumanitarian.org . https://www.thenewhumanitarian.org/news-
feature/2024/11/13/warring-parties-target-local-aid-volunteers-fighting-escalates-sudan-err
Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-
chapters/sudan
Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation. (s.d.). I: forlaget Columbus.
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163#c385
Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se,
hvor sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-
sudan-udstiller-det-internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
30
Steensig, S. (2024, 15. august). udans stridende parter udebliver fra USA-ledede fredsforhandlinger:
“Bedre hvis Kina sad for bordenden”. globalnyt. https://globalnyt.dk/sudans-stridende-parter-
udebliver-fra-usa-ledede-fredsforhandlinger-bedre-hvis-kina-sad-for-bordenden/
Sudan produces 70 tonnes of gold in 2025. (0, 0. 0). sudantribune, economics.
https://sudantribune.com/article/308749
Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus.
Lokaliseret den 21. marts 2026 på
https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
THE ADDIS ABABA AGREEMENT ON THE PROBLEM OF SOUTH SUDAN, LOV nr. 1 af
9/06/1969. peacemaker un (1969).
https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/sd720312addis20ababa20agree
ment20on20the20problem20of20south20sudan.pdf
The Role of the United Arab Emirates in the Genocide in Sudan. (0, 0. 0). ecdhr.
https://www.ecdhr.org/the-role-of-the-united-arab-emirates-in-the-genocide-in-sudan/
The Sudanese authorities, the Sudanese Armed Forces [SAF] and main allies. (2025, juni).
European Union agency for asylum . Lokaliseret den 23. marts 2026 på
https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/22-sudanese-authorities-sudanese-armed-
forces-saf-and-main-
allies#:~:text=Header%20Menu%20*%20Country%20Guidance:%20Sudan.%20*%20Actors%20o
f%20persecution%20or%20serious%20harm.
Tounsel, C. (2025, 18. december). Sudan’s civil war: A visual guide to the brutal conflict. I: the
conversation. Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://theconversation.com/sudans-civil-war-a-
visual-guide-to-the-brutal-conflict-271429
UNICEF. (2026, 12. februar). Sudan (humanitarian situation report no. 38).
https://www.unicef.org/media/178991/file/Sudan-Humanitarian-Situation-Report-No.38-(End-of-
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
31
Year)-31-December-2025.pdf.pdf
Weise Olesen, J. (s.d.). Anglo-egyptisk Sudan. lex. https://lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan
Weise Olesen, J. (2015, 7. august). Anya nya. I: lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på
https://lex.dk/Anya_Nya
Weise Olesen, J. & Enevoldsen, T. (2025, 2. december). Sudan-historie. lex. Lokaliseret den 17.
marts 2026 på https://lex.dk/Sudan_-
_historie#:~:text=Sudan%20fik%20indre%20selvstyre%20i,således%20et%20land%20i%20borger
krig.
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
32
Bilag
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
33
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
34
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
35
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
36
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
37
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
38
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
39
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
40
Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC
[navn fjernet] 27/03-2026
41