SRP i His/Samf om aktører i Sudans borgerkrig

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Resumé

Denne opgave undersøger årsagerne til konflikten i Sudan med fokus på historiske, interne og

eksterne faktorer samt statens opbygning. Konfliktens rødder kan spores tilbage til kolonitiden, hvor

britisk politik skabte en ulige udvikling mellem Nord- og Sydsudan og lagde grundlaget for

spændingerne i staten. Disse spændinger blev ikke løst efter uafhængigheden, men førte til flere

borgerkrige, som yderligere svækkede staten.

Analysen viser, at den nuværende konflikt primært er drevet af en magtkamp mellem Sudanese

Armed Forces og Rapid Support Forces, som begge søger kontrol over staten og dens ressourcer.

Konflikten kan forklares ud fra realismeteorien, hvor aktører handler ud fra egne sikkerheds- og

magtinteresser, og hvor sikkerhedsdilemmaet og et nulsumsspil forstærker konflikten yderligere.

Samtidig spiller eksterne aktører en væsentlig rolle ved at støtte de modstridende parter for at

fremme egne strategiske og økonomiske interesser.

Derudover viser analysen, at Sudan kan karakteriseres som en svag stat, da landet mangler et

effektivt voldsmonopol, stabile strukturer og evnen til at levere basale ydelser.

Afslutningsvis diskuteres mulighederne for fred og hvorvidt Sudan er en fejlslagen stat.

Mulighederne for fred vurderes som værende begrænsede på grund af forsatte magtkampe, ekstern

indblanding og statens struktur. Sudan vurderes samtidig at befinde sig i en gråzone mellem en svag

stat og en fejlslagen stat, hvor statens funktioner i stigende grad er under pres.

Mariagerfjord gymnasium  SRP  EAH og COC 
[navn fjernet] 27/03-2026
 
3 
Indholdsfortegnelse 
INDLEDNING ........................................................................................................................................ 4 
REDEGØRELSE .................................................................................................................................... 5 
KOLONITIDEN OG KONFLIKTENS HISTORISKE RØDDER ...................................................................................... 5 
DEN FØRSTE SUDANSKE BORGERKRIG () ............................................................................................ 6
DEN ANDEN SUDANSKE BORGERKRIG () ............................................................................................. 8
SYDSUDANS UAFHÆNGIGHED OG ÆNDRET MAGTBALANCE ................................................................................. 9 
POLITISK UDVIKLING FREM MOD DEN NUVÆRENDE BORGERKRIG .................................................................... 10 
ANALYSE ............................................................................................................................................ 11 
INTERNE AKTØRER ......................................................................................................................................... 11 
EKSTERNE AKTØRER ...................................................................................................................................... 13 
Hvorfor er Sudan interessant for internationale aktører? ...................................................................... 13 
UAE ............................................................................................................................................. 13 
Egypten ........................................................................................................................................ 14 
Rusland ........................................................................................................................................ 15 
Liberalisme ................................................................................................................................... 15 
Delkonklusion ............................................................................................................................... 16 
SUDAN SOM SVAG STAT ................................................................................................................................... 17 
Definition af en stat ........................................................................................................................ 17 
Manglende retssikkerhed ................................................................................................................. 18 
Ekstern indblanding ....................................................................................................................... 19 
Strukturelle og historiske forklaringer ............................................................................................... 19 
Manglende ”good goverance” .......................................................................................................... 20 
Patron-klient system ....................................................................................................................... 20 
Delkonklusion ............................................................................................................................... 21 
DISKUSSION ....................................................................................................................................... 22 
KAN DER SKABES FRED I SUDAN? .................................................................................................................... 22 
ER SUDAN EN FEJLSLAGEN STAT?.................................................................................................................... 25 
DELKONKLUSION ........................................................................................................................................... 26 
KONKLUSION ..................................................................................................................................... 27 
LITTERATURLISTE ............................................................................................................................ 28 
BILAG .................................................................................................................................................. 32 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Indledning

I mange dele af verden er væbnede konflikter og ustabilitet blandt de største udfordringer for både

nationale samfund og det internationale system. Særligt i flere afrikanske lande har historiske,

politiske og økonomiske forhold skabt betingelser for langvarige konflikter, som ofte får store

konsekvenser for civilbefolkningen. Disse konflikter er sjældent isolerede, men hænger sammen

med både interne magtforhold og eksterne aktørers interesse, hvilket gør dem komplekse og

vanskelige at se en ende på.

Et af de mest markante eksempler i dag er Sudan, som i 2023 udviklede sig til, hvad der af flere

internationale organisationer betegnes som verdens største humanitære krise. Millioner af

mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem, adgangen til mad, vand og sundhedsydelser er stærkt

begrænset, og store dele af landets infrastruktur er brudt sammen. Konflikten mellem Sudanese

Armed Forces og Rapid Support Forces har ikke kun ført til voldelige sammenstød, men også til en

dyb politisk og økonomisk krise, der yderligere svækker staten.

For at forstå denne udvikling er det nødvendigt at se på de historiske og kulturelle forhold, der har

præget Sudan. Landets konflikter kan spores tilbage til kolonitiden, hvor ulige magtfordeling og

opdeling mellem nord og syd skabte vedvarende spændinger. Disse spændinger blev ikke løst efter

uafhængigheden, men blev derimod forstærket gennem borgerkrige, politisk ustabilitet og gentagne

militærkup. Samtidig har eksterne aktører spillet en vigtig rolle i at påvirke konfliktens udvikling

gennem støtte til de forskellige parter.

På den baggrund vil denne opgave redegøre for de historiske rødder til konflikten i Sudan, analysere

herunder interne og eksterne aktører samt deres interesser og hvorvidt Sudan kan betegnes som en

svag stat. Afslutningsvis diskuteres mulighederne for at skabe en varig fred i landet og en vurdering

af om Sudan kan karakteriseres som en fejlslagen stat i det internationale system.

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Redegørelse

Kolonitiden og konfliktens historiske rødder

De historiske rødder til borgerkrigene i Sudan kan spores tilbage til kolonitiden, hvor landet i

slutningen af 1800-tallet blev styret af Storbritannien og Egypten gennem det såkaldte anglo-

egyptiske condominimum.

Selvom styret formelt var et fællesstyre mellem de to lande, var det i

praksis Storbritannien, der dominerede beslutningsprocesserne. Efter 1924 oplevede Egypten

begrænset indflydelse på administrationen af Sudan, hvilket betød at landet blev styret ud fra

britiske politiske og strategiske interesser.

Samtidige diplomatiske dokumenter understøtter, at Sudan var en del af international interesse. I et

amerikansk memorandum fra 1950 fremgår det, at Egypten ønskede mere kontrol over Sudan, mens

Storbritannien fastholdt sin suverænitet over området. Da kilden er udarbejdet af en amerikansk

embedsmand, afspejler den primært stormagternes perspektiv, og er derfor mindre egnet til at belyse

de interne forhold i Sudan. Den kan dog anvendes til at vise, hvordan eksterne magter forholdt sig

til Sudan og deres udvikling.

En konsekvens af den britiske kolonipolitik var indførelsen af den såkaldte Southern policy i

1920’erne, som havde til formål at adskille Nord- og Sydsudan. Denne politik begrænsede

kontakten mellem regionerne og førte til en ulige udvikling, hvor nord blev politisk og økonomisk

dominerende, mens syd blev marginaliseret.

Samtidig forstærkede politikken de eksisterende

religiøse og etniske forskelle, da nord primært var arabisk og muslimsk, mens syd bestod af

forskellige afrikanske grupper med kristne og traditionelle religioner.

På den baggrund blev der

Weise Olesen, J. (s.d.). Anglo-egyptisk Sudan. lex. https://lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan

Memorandum by the Officer in Charge of Egypt and Anglo-Egyptian Sudan Affairs (Stabler) to the Assistant

Secretary of State for Near Eastern, South Asian and African Affairs (McGhee) [Memorandum]. (1950, 14.

december). History.state.gov. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://history.state.gov/historicaldocuments/frus1950v05/d128

Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_

Hastrup, A. (2025, 20. januar). Sydsudan. I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på https://lex.dk/Sydsudan

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

skabt en strukturel opdeling mellem nord og syd, som førte til mistillid mellem parterne. Det blev

senere et grundlag for udbrud af borgerkrigene i landet.

Den første sudanske borgerkrig ()

Den første sudanske borgerkrig opstod af de strukturelle spændinger, der blev skabt under

kolonitiden. Efter afkoloniseringen blev mange administrative poster overtaget af nordsudanesiske

eliter, som allerede havde magt og var ansat under det britiske styre. Dette betød i praksis, at

magtbalancen forblev det samme, hvilket førte til en oplevelse af fortsat eksklusion blandt

sydsudaneserne. Som følge heraf opstod der uro i Sydsudan, der endte i et militært oprør i 1955 i

byen Torit, hvilket markerede begyndelsen på den første borgerkrig.

Sudan fik selvstyre i 1953

og uafhængighed i 1956.

uafhængigheden skete uden nogen reel

strukturel omlægning af staten, hvilket betød, at de eksisterende konflikter mellem nord og syd ikke

blev løst. Denne politiske ubalance blev yderligere forstærket, da general Ibrahim Abboud overtog

magten ved et militærkup i 1958. Under hans styre blev der ført en politik præget af islamisering og

arabisering, hvilket indebar undertrykkelse af sydsudanesiske ledere og tvangsfordrivelser. Dette

intensiverede modstanden i syd og bidrog til, at konflikten udviklede sig fra lokale uroligheder til en

organiseret væbnet kamp.

I 1960’erne blev modstanden organiseret gennem dannelsen af politiske og militære bevægelser

som Sudan African National Union (SANU)

og guerillagruppen Anya Nya.

Samtidig var Sudan

præget af politisk ustabilitet med flere magtskifter, hvilket svækkede statens evne til at håndtere

konflikten. På baggrund af den politiske ustabilitet valgte flere oprørsgrupper at samle sig under

gruppen Southern Sudanese Liberation Movement (SSLM), hvilket styrkede oppositionen.

Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan

Weise Olesen, J. & Enevoldsen, T. (2025, 2. december). Sudan-historie. lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på

https://lex.dk/Sudan_-

_historie#:~:text=Sudan%20fik%20indre%20selvstyre%20i,således%20et%20land%20i%20borgerkrig.

Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_

Ibid.

ibid

Weise Olesen, J. (2015, 7. august). Anya nya. I: lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på https://lex.dk/Anya_Nya

Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Jaafar Nimeiri kom til magten i 1971 efter et militærkup. Under hans styre i 1972 blev konflikten

afsluttet midlertidigt med Addis Ababa-aftalen mellem regeringen og SSLM

. Aftalen gav

Sydsudan en vis grad af selvbestemmelse, men syd og nord skulle stadig være en samlet stat.

Aftalen havde til formål at skabe stabilitet i det konfliktfyldte land. Addis Ababa-aftalen er en

førstehåndskilde udarbejdet af samtidige frontfigurer i konflikten, hvilket gør den stærk i henhold til

forståelsen af de daværende politiske løsninger. Kilden giver indsigt i hvilke rettigheder som

Sydsudan blev tildelt. Samtidig er der tale om et politisk dokument, hvilket betyder, at aftalen

primært fremhæver, kompromisser og samarbejde fremfor de reelle strukturer i samfundet, som var

problematiske. Kilden er derfor velegnet til at belyse de formelle aftaler.

Selvom aftalen førte til

en relativ fredelig periode fra 1972 til 1983, løste den ikke de grundlæggende spændinger, hvilket

senere førte til en ny borgerkrig.

Ibid.

THE ADDIS ABABA AGREEMENT ON THE PROBLEM OF SOUTH SUDAN, LOV af 9/06/1969.

peacemaker un (1969).

https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/sd720312addis20ababa20agreement20on20th

e20problem20of20south20sudan.pdf

Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Den anden sudanske borgerkrig ()

Den anden sudanske borgerkrig opstod på baggrund af, at de grundlæggende konflikter mellem

nord og syd ikke blev løst med Addis Ababa-aftalen i 1973. Selvom aftalen skabte en periode med

relativ fred, var der fortsat utilfredshed i Sydsudan, blandt andet på grund af manglende økonomisk

udvikling, som lovet i aftalen.

I 1983 blev konflikten intensiveret, da præsident Jaafar Nimeiri ophævede dele af aftalen og

indførte sharia-lovgivning gennem de såkaldte september love. Selvom lovene havde et religiøst

udgangspunkt, viser reaktioner fra flere muslimske partier, at konflikten ikke udelukkende var

religiæs. Indførelsen af sharia-lovgivning blev opfattet som en yderligere marginalisering af

Sydsudan, da lovgivningen i højere grad afspejlede den nordlige arabiske-muslimske befolkning.

Dette forstærkede spændingerne og bidrog til dannelsen af Sudan People’s Liberation

movement/army (SPLM/A), som samlede modstanden i syd. Bevægelsen præsenterede både ønsket

om et selvstændigt Sydsudan og et mere inkluderende og samlet Sudan.

Samtidig var Sudan præget af økonomisk krise og ustabilitet, hvilket svækkede staten yderligere.

Nimeiris økonomiske politik førte til stigende priser og utilfredshed i befolkningen, og i 1985 blev

han afsat ved et militærkup. De efterfølgende regeringer formåede ikke at skabe varig fred, og da

Omar al-Bashir overtog magten i 1989, forsatte krigen med øget intensitet.

En tale af daværende præsident Omar al-Bashir kan anvendes som førstehåndskilde til at belyse

regimets syn på konflikten.

I talen fremhæver han blandt andet, hvordan de interne konflikter i

Sudan hænger sammen med faktorer som ressourcemangel og kriminalitet. Kilden giver indsigt i,

hvordan staten selv forklarer konfliktens årsager. Derudover er kilden en politisk tale, hvilket

betyder den er præget af en tendens til at forsvare regimets handlinger og nedtone eget ansvar.

Kilden er derfor god til at belyse statens synspunkt på konflikten, men ikke det objektive billede.

Ibid.

Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_

Ibid.

al-Bashir, O. (s.d.). Speech by H.E. Omar al-Bashir, President of the Republic of Sudan [Tale]. tanaforum.

Lokaliseret den 22. marts 2026 på https://tanaforum.org/wp-content/uploads/2020/05/speech_by_h.e._omar_al-

bashir_president_of_the_republic_of_sudan.pdf

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

I løbet af konflikten voksede den internationale interesse for Sudan, hvilket kom til udtryk gennem

sanktioner og forsøg på fredsforhandlinger fra internationale magter. Krigen varede frem til 2005,

hvor Comprehensive Peace Agreement blev indgået mellem regeringen og SPLM/A. Aftalen

afsluttede formelt borgerkrigen og gav Sydsudan ret til at afholde en folkeafstemning om

uafhængighed.

Sydsudans uafhængighed og ændret magtbalance

Sydsudans uafhængighed i 2011 markerede et afgørende vendepunkt i Sudans historie. Ved

folkeafstemningen stemte 98,83% af befolkningen for løsrivelse, hvilket tydeligt afspejlede den

langvarige utilfredshed i Sydsudan.

Uafhængigheden fik store konsekvenser for Sudan, da

omkring 70% af landets olieindtægter var placeret i det nu selvstændige Sydsudan.

Dette førte til

en alvorlig økonomisk krise, som svækkede staten yderligere og skabte øget politisk ustabilitet.

Den økonomiske tilbagegang bidrog til voksende utilfredshed i befolkningen og forværrede de

allerede svage statslige institutioner. Samtidig blev konkurrencen om de resterende magtressourcer

intensiveret, hvilket øgede spændingerne mellem de forskellige magtgrupper. Denne udvikling

lagde grundlaget for en ny fase i Sudans politiske udvikling, hvor magtkampe mellem militære og

politiske aktører kom til at påvirke staten.

Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_

Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_

Ellegaard, L. (2011, 7. januar). Sudan står foran deling. information, Baggrund.

https://www.information.dk/udland/2011/01/sudan-staar-foran-

deling#:~:text=olie%20gør%20fremtiden%20usikker.&text=Folkeafstemningen%20vil%20efter%20alt%20at%20

dømme%20resultere,det%20kristne%20og%20stammereligiøse%20Sydsudans%20løsrivelse%20fra

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Politisk udvikling frem mod den nuværende borgerkrig

Efter Sydsudans løsrivelse blev Sudan påvirket af forsat politisk ustabilitet og økonomisk krise.

Utilfredsheden i befolkningen voksede, hvilket i 2019 førte til protester mod præsident Omar al-

Bashirs regime. Dette resulterede i at han blev afsat ved militærkup, hvorefter en regering med både

civile og militære aktører blev etableret.

Perioden efterfølgende var stærkt præget af intern splittelse og manglende tillid mellem de

forskellige magtgrupper. I 2021 gennemførte militæret endnu et kup, hvor den civile regering blev

fjernet, hvilket påpeger militærets fortsatte dominans i Sudan. Samtidig voksede de to centrale

militære aktører Sudanese Armed Forces (SAF) og Rapid Support Forces (RSF). Uenigheder om

magtfordelingen og integrationen af RSF i den nationale hær SAF førte til en stigende rivalisering

mellem parterne.

I april 2023 udviklede disse spændinger sig til en åben konflikt, hvilket markerede begyndelsen på

den nuværende borgerkrig.

Konflikten kan dermed ses som en forsættelse af Sudans historiske

problemer med magtkampe, svage institutioner og uafklarede spændinger mellem forskellige

grupper i samfundet.

Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan

Ibid.

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Analyse

På baggrund af de historiske, etniske og politiske forhold, der er redegjort for, vil følgende analyse

tage udgangspunkt i interne og eksterne aktører i den nuværende konflikten i Sudan og deres

interesser. Herefter analyseres Sudans struktur med udgangspunkt i begrebet om den svage stat.

Interne aktører

Som redegjort tidligere har Sudan været præget af politisk ustabilitet og en stærk militær

indflydelse på statsmagten. Dette kommer til udtryk i konflikten mellem de to centrale interne

aktører, Sudanese Armed Forces også kaldet SAF og Rapid Support Forces også kaldet RSF, som

kæmper om kontrollen i staten.

SAF udgør den officielle sudanesiske hær og repræsenterer den formelle statsmagt, mens RSF

fungerer som en paramilitær styrke, der er udsprunget af Janjaweed-militserne fra Darfur-

konflikten

. RSF har imidlertid udviklet sig til en selvstændig magtaktør, blandt andet gennem

opbygning af egne økonomiske ressourcer ved kontrol over dele af guldmarkedet, samt deltagelse i

udenlandske militære operationer.

Dette har gjort RSF mindre afhængige af staten og styrket deres

position i magtkampen.

Begge aktører har forskellige, men overlappende interesser i konflikten. SAF har en interesse i at

bevare kontrollen over staten og opretholde sin position som værende øverste militærmagt. Det ses

blandt andet ved militærets udvidelser gennem undtagelsestilstande, oprustning af militær, som

luftoverlegenhed og våbenopbygning.

Derudover har deres økonomiske interesse via militærets

Tounsel, C. (2025, 18. december). Sudan’s civil war: A visual guide to the brutal conflict. I: the conversation.

Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://theconversation.com/sudans-civil-war-a-visual-guide-to-the-brutal-

conflict-271429

The Rapid Support Forces [RSF] and allies. (2025, juni). European Union agency of asylum.

https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/23-rapid-support-forces-rsf-and-allies

The Sudanese authorities, the Sudanese Armed Forces [SAF] and main allies. (2025, juni). European Union

agency for asylum . Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/22-

sudanese-authorities-sudanese-armed-forces-saf-and-main-

allies#:~:text=Header%20Menu%20*%20Country%20Guidance:%20Sudan.%20*%20Actors%20of%20persecuti

on%20or%20serious%20harm.

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

kontrol af virksomheder og finanssektoren

, givet incitament for at fastholde magten. RSF har

derimod en interesse i at opnå større politisk indflydelse og udvide deres økonomiske magt

Denne magtkamp kan forklares ud fra teorien om realisme, hvor aktører handler ud fra ønsket om at

maksimere deres egen magt og sikre deres overlevelse. I et system der historisk har været præget af

usikkerhed, vil både SAF og RSF prioritere deres egne interesser fremfor samarbejde, da ingen af

parterne kan være sikre på modpartens intentioner. Dette hænger sammen med de historiske og

politiske forhold, der er redegjort for, herunder etnisk opdeling og gentagne magtkampe, som har

skabt en grundlæggende mistillid mellem aktører i Sudan.

Samtidig kan konflikten forstås gennem sikkerhedsdilemmaet, hvor begge parters militære

oprustning skaber gensidig mistillid. Når den ene part forsøger at styrke sin position, opfattes det

som en trussel for den anden part, hvilket fører til yderligere oprustning og dermed opstår der en

eskalering af konflikten.

Konflikten mellem de interne aktører kan desuden forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts

gevinst fører til den andens tab. Hvis SAF skulle opnå fuld kontrol over staten vil RSF miste sin

magt og indflydelse, og omvendt. Dette bidrager til at forklare hvorfor kompromis, samarbejde og

opgivelse af suverænitet er vanskeligt for parterne.

Samlet set viser dette, at konflikten mellem SAF og RSF i høj grad er drevet af en magtkamp om

kontrol over staten og ressourcer, hvilket understøtter en realistisk forståelse af konflikten.

Ibid.

Bendixen, S. (2025, 27. oktober ). ANALYSE: Hvem vil redde Sudan? Stor sejr for oprørsgruppe er dårligt nyt

for civilbefolkningen [artikel]. DR. Lokaliseret den 24. marts 2026 på https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-

hvem-vil-redde-sudan-stor-sejr-oproersgruppe-er-daarligt-nyt-civilbefolkningen

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Eksterne aktører

Udover de interne aktører spiller eksterne aktører en central rolle i konflikten i Sudan, idet de støtter

de interne modstridende aktører for at forfølge egne strategiske og økonomiske interesser. Sudans

geopolitiske placering og naturressourcer gør landet særligt interessant for internationale magter.

Hvorfor er Sudan interessant for internationale aktører?

I bilag 1 hævdes det, at Sudan er særligt interessant for eksterne aktører på baggrund af deres

geopolitiske placering.

Sudan har en vigtig placering ved Det Røde Hav, hvilket gør landet

centralt i forhold til internationale handelsruter og regional indflydelse. Sudans placering giver dem

en vigtig strategisk rolle som bindeled mellem forskellige regioner, hvilket gør landet centralt i flere

staters interessesfære. Derudover besidder Sudan betydelige determinanter, herunder guld og

landareal, hvilket gør landet økonomisk attraktivt for eksterne aktører.

I 2025 nåede

guldproduktionen op på 70 tons ifølge den statsregulerede myndighed for mineraler SMRC

. Disse

værdier giver flere eksterne magter incitament til at deltage i konflikten.

UAE

De Forenede Arabiske Emirater er en central ekstern aktør i konflikten og støtter ifølge flere kilder

RSF med både økonomiske og militære ressourcer. UAE har en væsentlig økonomisk interesse i

Sudan, særligt i forhold til landets guldressourcer, hvor størstedelen af eksporten ender i

Emiraterne. Ifølge Sudans centralbank gik omkring 97% af guldproduktion fra officielle miner, som

er styret af militære grupper som RSF, i 2024 til UAE. Som tilbagebetaling har RSF modtaget

våben, finansiering og logistisk støtte.

Denne støtte fra UAE’s side kan forklares med realisme, fordi det afspejler en strategisk interesse i

Sudans ressourcer, herunder særligt guldproduktionen. Adgangen til disse ressourcer styrker UAE’s

Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag

1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-

brutale-borgerkrig?check_logged_in=1

Ibid.

Sudan produces 70 tonnes of gold in 2025. sudantribune, economics. https://sudantribune.com/article/308749

The Role of the United Arab Emirates in the Genocide in Sudan. (0, 0. 0). ecdhr. https://www.ecdhr.org/the-

role-of-the-united-arab-emirates-in-the-genocide-in-sudan/

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

økonomiske kapabiliteter og deres samlede magt. Samtidig påvirker Emiraternes involvering

magtbalancen i Sudan, da støtten til RSF styrker gruppens militære position og bidrager til at

forlænge konflikten.

Egypten

Egypten, som grænser op til Sudan, er en central aktør i konflikten. Landene har historisk haft tætte

forbindelser, hvilket blandt andet ses i det anglo-egyptiske styre, som tidligere redegjort for.

Egyptens interesse er, som det fremgår i bilag 1, at Sudan styres af et venligsindet regime, hvilket

foretrækkes fremfor en usikker demokratisk udvikling.

Dette ønske hænger tæt sammen med Egyptens eget autoritære politiske system, som er præget af

militær kontrol

. Et demokratisk styre i Sudan ville være mindre forudsigeligt og potentielt føre en

udenrigspolitik, der ikke tilgodeser Egyptens interesser. Dette ville skabe en øget politisk

usikkerhed for Egypten og svække deres regionale indflydelse. For at undgå dette scenarie støtter

Egypten derfor SAF, den officielle hær i Sudan, da dette i højere grad sikrer et system, der i højere

grad er forudsigeligt og muligt at samarbejde med i Egyptens tilfælde.

Samtidig hænger Egyptens involvering tæt sammen med ønsket om at sikre egen sikkerhed, da

ustabilitet i Sudan kan medføre grænseproblemer, øgede migrationsstrømme samt potentielle trusler

mod Nilen, som er afgørende for landets overlevelse.

Konflikten kan desuden ses som en regional magtkamp mellem Egypten og UAE, hvor de støtter

hver deres part for at opnå større indflydelse i regionen og dermed styrke egne kapabiliteter. Dette

kan forklares ud fra realistisk teori, hvor staten handler ud fra egne sikkerheds- og magtinteresser.

Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag

1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-

brutale-borgerkrig?check_logged_in=1

kodboel, B. (2024, 28. februar). Explainer: Fra revolution til militærregime, hvor står Egypten i

dag?. globaylnyt. https://globalnyt.dk/explainer-fra-revolution-til-militaerregime-hvor-staar-egypten-i-dag/

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Rusland

Rusland har, som det fremgår i bilag 1, ændret sin position i konflikten. Tidligere støttede landet

RSF gennem den private Wagner-gruppe, men har siden opbygget et tættere samarbejde med SAF.

Dette ses blandt andet ved, at SAF har tilbudt Rusland adgang til at udstationere soldater ved en

flådebase i Det Røde Hav.

Dette understreger, at Ruslands engagement i høj grad er drevet af

geopolitisk interesse. Sådan en base vil styrke Ruslands militære tilstedeværelse i regionen og give

adgang til vigtige internationale handelsruter. Sudan kan derfor ses som en del af Ruslands

interessesfære, hvor landet forsøger at udvide sin indflydelse udenfor den vestlige sfære.

Samtidig har Rusland en interesse i Sudans naturressourcer, særligt guld, som kan bidrage til at

styrke landets økonomiske kapabiliteter.

Dette er særligt relevant i lyset af Ruslands internationale

situation, hvor landet oplever pres og sanktioner fra vestlige lande. Engagementet i Sudan kan

derfor ses som en strategi til at modvirke international isolation, sikre adgang til ressourcer og

etablere nye samarbejdspartnere.

Ruslands engagement kan forklares ud fra både realistisk og neorealistisk teori, hvor stater søger at

maksimere deres magt og sikre deres position i det internationale system. I en verdensorden, der i

høj grad har været præget af et unipolært system med den hegemoniske aktør USA, kan Ruslands

handlinger ses som et forsøg på at fremme en multipolær verdensorden. Det gør de i dette tilfælde

ved at opbygge indflydelse i strategisk vigtige områder som Sudan, hvilket gør at de styrker deres

position som stormagt og udfordrer den globale magtbalance.

Liberalisme

Deltagelsen i konflikten kan også analyseres fra det liberalistiske perspektiv, hvor fokus er på

internationalt samarbejde, institutioner, og ikke statslige aktører såsom NGO’er. Ud fra denne

Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag

1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-

brutale-borgerkrig?check_logged_in=1

Ibid.

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

tilgang antages det, at organisationer som FN og humanitære aktører kan bidrage til fred, beskytte

civile og fremme politiske løsninger.

I Sudan ses det blandt andet gennem internationale missioner og NGO’ers arbejde med nødhjælp og

beskyttelsen af civilbefolkningen. Der har desuden været forsøg på fredsaftaler, både historisk og i

nutiden, ligesom internationale aktører har forsøgt at fremme demokrati og retslige principper. Dette

indikerer, at der findes aktører, som potentielt kan understøtte en fredelig udvikling.

På trods af dette har indsatsen dog haft begrænset effekt. Som det fremgår i bilag 1, fortsætter de

eksterne partnere deres støtte til oppositionsgrupperne, hvilket underminerer muligheden for fred.

Samtidig viser eksempler fra Sudan, at internationale organisationer ofte mangler ressourcer til at

kunne gribe effektivt ind, hvilket betyder volden fortsætter, og civilbefolkningen fortsat rammes

hårdt

Dette peger på, at liberalismens antagelser om samarbejde og institutioners evne til at skabe fred

ikke i stor grad kan forklare udviklingen i Sudan. I stedet tyder det på, at realistiske magtinteresser

spiller en større rolle, da eksterne aktører i højere grad prioriterer egne økonomiske og strategiske

interesser fremfor internationalt samarbejde. Dermed fremstår konflikten i Sudan som et eksempel

på, at liberalistiske løsninger har begrænset effekt i et system præget af magtkamp og rivalisering.

Delkonklusion

Samlet set viser analysen, at konflikten i Sudan i høj grad er drevet af en magtkamp mellem både

interne og eksterne aktører, hvor alle handler ud fra egne interesser. For både de interne og eksterne

aktører er ønsket om at styrke egen magt og position afgørende. Magtkampen forstærkes yderligere

Liberalismen. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus . Lokaliseret den 23. marts 2026 på

https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193

Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig: (bilag

1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-puster-ilden-sudans-

brutale-borgerkrig?check_logged_in=1

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

af sikkerhedsdilemmaet og kan samtidig forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst sker

på bekostning af den anden.

Selvom konflikten også kan analyseres fra liberalistisk perspektiv, viser analysen, at disse tiltag har

haft begrænset effekt. På den baggrund kan konflikten i Sudan ses som et sammenspil mellem

interne og eksterne aktører i et system præget af usikkerhed og svage institutioner, hvilket danner

grundlag for den videre analyse af Sudan som svag stat.

Sudan som svag stat

Definition af en stat

For at vurdere om Sudan kan betegnes som en svag stat, er det relevant at tage udgangspunkt i

definitionen af en stat formuleret af sociologen Max Weber. Weber definerer en stat som ”Den

autoritet, der i et menneskeligt samfund succesfuldt gøre krav på at have monopol på udøvelsen af

legitim vold." Denne definition indebærer, at staten skal have kontrol over sit territorium og være

den eneste aktør, der legitimt kan udøve magt. Derudover forudsætter en velfungerende stat stabile

politiske institutioner, evnen til at opretholde lov og orden samt sikre borgernes rettigheder.

På

baggrund af Webers definition kan Sudan analyseres som en stat, der i væsentlig grad ikke lever op

til disse kriterier.

Manglende voldsmonopol, svage institutioner og politisk ustabilitet

Et centralt kendetegn ved en svag stat er et manglende voldsmonopol, hvilket tydeligt kommer til

udtryk i Sudan. Som det fremgår af analysen, er staten præget af en intern kamp mellem Sudanese

Armed Forces og Rapid Support Forces, som begge besidder betydelig militær kapacitet og

Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation. (s.d.). I: forlaget Columbus.

https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163#c385

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

kontrollerer forskellige dele af landet. Dette betyder, at staten ikke har en samlet kontrol over

brugen af vold, hvilket påvirker dens autoritet.

Situationen forværres yderligere af, at RSF opererer som en selvstændig magtaktør med egne

økonomiske ressourcer, hvilket gør gruppen mindre afhængige af staten. Dermed eksisterer der flere

konkurrerende magtaktører i Sudan, hvilket er et centralt kendetegn for en svag stat.

Manglen på voldsmonopol hænger tæt sammen med svage institutioner og politisk ustabilitet. I

følge Human Rights Watch har Sudan i perioden efter den demokratiske overgang i 2019 båret præg

af manglende implementering af centrale reformer, herunder opbygningen af lovgivende

institutioner for at sikre retfærdighed og bekæmpelse af korruption.

Dette viser, at staten ikke

formår at etablere stabile og effektive institutioner, som er nødvendige for at opretholde en

fungerende stat.

Samtidig har gentagne militærkup og magtskifte skabt en usikker situation, hvor staten yderligere

svækkes. Dette bliver en selvforstærkende proces, hvor statens svaghed skaber konflikt, samtidig

med at konflikten svækker staten yderligere.

Manglende retssikkerhed

Et centralt aspekt ved svage stater er manglende retssikkerhed, hvilket også tydeligt kommer til

udtryk i Sudan. Human Rights Watch dokumenterer, at retsforfølgelse af både statslige og ikke-

statslige aktører har været manglende. Sikkerhedsstyrker har flere gange anvendt overdreven vold

mod civile i forbindelse med demonstrationer, uden at de er blevet stillet til ansvar.

Derudover påpeges det, at retssystemet er præget af manglende ressourcer og begrænset politisk

vilje til at retsforfølge de ansvarlige, hvilket svækker borgernes tillid til staten. Dette betyder, at

Sudan ikke formår at opfylde en stats vigtigste krav, nemlig at beskytte sine borgere og sikre

retfærdighed.

Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-chapters/sudan

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Ekstern indblanding

Som det fremgår af analysen, forstærkes Sudan svaghed af eksterne aktørers indblanding. Lande

som UAE, Egypten og Rusland støtter forskellige parter i konflikten for at fremme egne strategiske

og økonomiske interesser.

Denne indblanding bidrager til at opretholde konflikten og gør det vanskeligere for staten at

genoprette kontrol over sit territorium. Samtidig påvirker de eksterne aktører magtbalancen i landet

ved at styrke de modstridende parter, hvilket reducerer incitamentet til at indgå kompromis. På den

måde påvirker ekstern indblanding statens suverænitet og bidrager til at fastholde Sudan som en

svag stat i det internationale system.

Strukturelle og historiske forklaringer

Konflikten kan i nogen grad også perspektiveres gennem kulturelle og etniske spændinger, som

historisk har spillet en afgørende rolle i Sudans udvikling. I denne sammenhæng kan Samuel

Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød anvendes til at forklare, hvordan de forskelle

mellem kulturelle og religiøse grupper kan bidrage til konflikt.

Konflikten i Sudan kan i en vis grad forklares gennem Huntingtons teori, da der historisk har været

markante religiøse og kulturelle forskelle mellem det muslimske og arabiske nord og det kristne og

traditionelle syd. Disse forskelle og uligheden blandt områderne har bidraget til mistillid og

spændinger mellem befolkningsgrupperne og har været med til at danne grundlag for konflikten i

dag.

Teorien er relevant for grobunden til konflikten, men kan i mindre grad anvendes til beskrive

situationen i dag. I den nutidige konflikt fremstår magt, ressourcer og politiske interesser som de

centrale drivkræfter bag aktørernes handlinger.

Clash of Civilizations. (s.d.). I: samfundsfag.dk. https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-

ip/clash-of-civilizations/

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Manglende ”good goverance”

Svage stater er ofte kategoriseret ved manglende evne til at levere såkaldt ”good goverance”

herunder sikkerhed, økonomisk stabilitet og basalevelfærdsydelser til befolkningen.

Ifølge David Eastons model er en velfungerende stat afhængig af, at krav fra befolkningen

omsættes til politiske beslutninger (outpouts), som skaber opbakning til systemet. I Sudan ses det

imidlertid, at staten ikke formår at omsætte befolkningens behov til politiske løsninger.

Dette ses konkret i Sudan, hvor staten ikke formår at levere basale ydelser som sikkerhed og

beskyttelse af befolkningen. En rapport fra UNICEF i 2025 viser, at den igangværende konflikt har

ført til, at store dele af befolkningen er blevet fordrevet, samtidig med at adgangen til sundhed og

ernæring er stærkt begrænset.

Dette viser at staten ikke leverer ”good goverance” til befolkningen,

som viser at staten ikke kan opretholde dens centrale funktion, hvilket svækker troværdigheden og

understøtter, at Sudan kan betegnes som en svag stat.

Patron-klient system

Derudover er Sudan præget af dårlig regeringsførelse, hvor politiske og militære eliter i høj grad

anvender statens ressourcer til egen fordel fremfor til gavn for befolkningen. Dette ses blandt andet

i militærets økonomiske kontrol og kampen om ressourcer mellem SAF og RSF.

Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.

marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173

UNICEF. (2026, 12. februar). Sudan (humanitarian situation report no. 38).

https://www.unicef.org/media/178991/file/Sudan-Humanitarian-Situation-Report-No.38-(End-of-Year)-31-

December-2025.pdf.pdf

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Denne form for magtudøvelse kan

forstås som et patron-klient-

system, hvor magthavere sikrer sig

loyalitet gennem fordeling af

ressourcer til udvalgte grupper.

Sudan ses det, som tidligere nævnt,

ved at RSF har etableret sig som en

økonomisk magt. Det har de gjort

gennem kontrol af

guldproduktionen, hvilket gør dem i stand til at finansiere egne styrker. Dette har gjort dem i stand

til at øge deres magt på baggrund af deres økonomiske netværk og loyalitet. Dette svækker staten

yderligere, da magten i staten er baseret på netværk og loyalitet til eksterne faktorer fremfor

statslige institutioner.

Delkonklusion

Samlet set viser analysen, at Sudan i høj grad kan kategoriseres som en svag stat. Staten mangler et

effektivt voldsmonopol, stabile institutioner og evnen til at levere basale ydelser til befolkningen.

Samtidig forstærkes statens svaghed gennem ekstern indblandings og interne magtkampe.

Der er af den grund også tale om en selvforstærkende proces, hvor statens svaghed skaber konflikt,

samtidig med at konflikten yderligere svækker staten.

Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.

marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173

Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus. Lokaliseret den 21.

marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173

Magtstruktur i patron-klient-systemet

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Diskussion

Kan der skabes fred i Sudan?

På baggrund af analysen kan det diskuteres, hvorvidt det er muligt at skabe en varig fred i Sudan.

Konflikten er præget af en række komplekse faktorer, herunder interne magtkampe, historiske

spændinger og ekstern indblanding, hvilket gør spørgsmålet om fred vanskeligt at besvare.

På den ene side kan det argumenteres for, at fred i Sudan er mulig. Historisk set har landet oplevet

perioder med relativ stabilitet som følge af fredsaftaler, herunder Addis Ababa-aftalen i 1972 og

Comprehensive Peace Agreement i 2005. Disse aftaler viser, at det under visse omstændigheder er

muligt at indgå kompromiser mellem parterne i konflikten. Dette kan indikere, at samarbejde ikke

er udelukket, og at en varig potentielt kan opnås hvis de rette betingelser opstår.

Derudover spiller internationale organisationer og NGO’er en væsentlig rolle i forsøget på at

stabilisere situationen i Sudan. FN og andre humanitære organisationer arbejder både med nødhjælp

og fredsforhandlinger, hvilket kan bidrage til at danne grundlag for en dialog mellem de

modstridende parter. Dette er set fra et liberalistisk perspektiv, hvor internationale institutioner

fungerer som en platform for samarbejde og konfliktløsning. Dette potentiale for samarbejde

udfordres dog af, at aktørerne i højere grad prioriterer egne magtinteresser frem for fredelige

løsninger.

Omvendt er der en række forhold, der taler imod muligheden for en varig fred. Først og fremmest er

konflikten præget af intense magtkampe mellem SAF og RSF. Begge aktører har en stor interesse i

at fastholde og udvide deres magt, hvilket gør det vanskeligt at indgå kompromiser. Konflikten kan

derfor forstås som et nulsumsspil, hvor den ene parts gevinst er den andens tab. Dette gør det

vanskeligt at skabe fred, da aktørerne typisk prioritere militær styrkelse fremfor samarbejde, da de

ikke kan være sikre på deres modparts intentioner. Denne pointe understøttes af bilag 2, hvor

konflikten beskrives som fastlåst og præget af manglende håb for fred. Artiklen fremhæver, at det er

”svært at se, hvor sudaneserne skal kigge hen for håb”,

hvilket illustrerer den alvorlige situation.

Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor

sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-

internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Samtidig peges der i artiklen på, at tidligere fredsforhandlinger er mislykkedes, blandt andet fordi

parterne har været fanget i et nulsumsspil og ikke har set nogen fordel ved at indgå i kompromis.

Denne problematik fremgår også i en nyere artikel, hvor det påpeges, at de stridende parter

gentagne gange udebliver fra internationale fredsforhandlinger.

Dette tyder på en manglende vilje

fra parterne til at indgå kompromis, og understreger, at diplomatiske løsninger er svære at

gennemføre. Samtidig peges der på uenighed i det internationale system om, hvem der bør lede

disse fredsprocesser, hvilket yderligere svækker muligheder for en samlet indsats for fred. Dette kan

tolkes som et tegn på, at det internationale samarbejde, som fremhæves i liberalismen, er stærkt

svækket og ikke fungerer til vigtige fredsprocesser.

Derudover kan det diskuteres, hvilken rolle eksterne aktører spiller i konflikten. På den ene side

kunne international indblanding bidrage til at skabe pres for fred og stabilitet. Dog viser analysen

omvendt, hvor eksterne aktører som UAE, Egypten og Rusland i høj grad støtter forskellige parter i

konflikten for at fremme egne interesser. Dette skaber en skæv magtbalance i landet og reducerer

parternes motivation til at indgå kompromis, da de interne aktører fortsat får mulighed for at

forsætte konflikten med ekstern støtte. Bilag 2 understøtter dette ved at fremhæve, at involveringen

af ikke-neutrale aktører mindsker troværdigheden af fredsforhandlinger.

Samtidig viser nyere rapporter, at konflikten ikke blot handler om militær magt, men også om

kontrol blandt civilbefolkningen. Det fremgår, at både SAF og RSF har angrebet lokale

nødhjælpsarbejdere, hvilket gør det vanskeligt at levere humanitær hjælp til befolkningen.

Dette

indikerer en meget lav grad af samarbejdsvilje og manglende respekt for internationale kvoter. Når

selv humanitære aktører står overfor angreb, tydes det, at konflikten er så intens, at grundlæggende

Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor

sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-

internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/

Steensig, S. (2024, 15. august). udans stridende parter udebliver fra USA-ledede fredsforhandlinger: “Bedre

hvis Kina sad for bordenden”. globalnyt. https://globalnyt.dk/sudans-stridende-parter-udebliver-fra-usa-ledede-

fredsforhandlinger-bedre-hvis-kina-sad-for-bordenden/

Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor

sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-

internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/

Nasir, R. (2024, 13. november). Warring parties target local aid volunteers as fighting escalates in

Sudan. thenewhumanitarian.org . https://www.thenewhumanitarian.org/news-feature/2024/11/13/warring-parties-

target-local-aid-volunteers-fighting-escalates-sudan-err

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

statslige principper, herunder beskyttelse af civile bliver stærkt tilsidesat. Dette taler i høj grad imod

mulighederne for fred.

Omvendt kan det diskuteres, om ændringer i magtbalancen kan skabe bedre forudsætninger for

forhandlinger. Som det fremgår i bilag 2, vurderer nogle eksperter, at militær suverænitet kan gøre

en part mere villig til at forhandle, hvis der opnås en stærkere position som magt. Dette kan øge

villigheden til at indgå aftaler, da forhandlinger i højere grad kan virke mere fordelagtige for

aktøren. Omvendt vurderer andre, at konflikten fortsat vil være fastlåst, hvilket understreger en

usikkerhed om fred i fremtiden.

Et yderligere perspektiv i diskussionen er, hvorvidt fred er realistisk i en stat, der i forvejen er

strukturel svag. Som det fremgår af analysen, er Sudan præget at svage institutioner, manglende

politisk stabilitet og en historik med gentagne magtskifte. På den ene side kan dette tale for, at fred

er vanskeligt at opnå, da staten mangler de nødvendige strukturerer til at kunne implementere og

opretholde en fredsaftale, selv hvis der indgås en aftale mellem parterne, vil det kræve en stærk stat

til at kunne håndhæve den i praksis, hvilket Sudan i øjeblikket ikke har.

Omvendt kan det diskuteres, om statens svaghed kan skabe grund for fred. Hvis konflikten fører til

økonomisk kollaps, humanitær krise og international isolation, kan det presse aktørerne til at søge

løsninger. I denne sammenhæng kan fred opstå som af nødvendighed frem for samarbejdsvilje

mellem parterne. Dette perspektiv kan pege på, at selv aktører med stærke magtinteresser i sidste

ende kan være tvunget til at forhandle, hvis omkostningerne på alle parametre ved en fortsat

konflikt bliver for høje.

Dog viser erfaringer fra Sudan, at sådanne situationer ikke nødvendigvis fører til varig fred. Som

tidligere nævnt har fredsaftaler i Sudan ofte været midlertidige og ikke løst de underliggende

konflikter for situationen, dette kan indikere, at selv hvis en ny fredsaftale indgås, vil den ikke

nødvendigvis skabe stabilitet på lang sigt. Dette understøtter argumentet om, at konflikten ikke kun

Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se, hvor

sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-sudan-udstiller-det-

internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

er et spørgsmål om de aktuelle magtforhold, men også dybereliggende strukturelle problemer i

staten.

Samlet set peger størstedelen af argumenterne dog på, at mulighederne for en varig fred i Sudan er

begrænsede. Konflikten er præget af en dyb magtkamp, hvor historiske, økonomiske interesser og

ekstern indblanding er drivkraften for konflikten. Disse faktorer fgør det vanskeligt at skabe de rette

betingelser for stabilitet og en længerevarende fred i staten.

Er Sudan en fejlslagen stat?

Det kan diskuteres, hvorvidt Sudan kan betegnes som en fejlslagen stat. En fejlslagen stat betegnes

som en svag stat, hvor centralmagten ikke har kontrol over sit område.

En stat defineres ifølge

Max Weber ved at have monopol på legitim vold, hvilket indebærer kontrol over territorium og

evnen til at opretholde lov og orden. Denne definition kan anvendes til at definere om Sudan er en

svag stat og følgende en fejlslagen stat.

På den ene side peger flere forhold på, at Sudan i høj grad opfylder kriterierne for en fejlslagen stat.

Staten mangler et effektivt voldsmonopol, da både SAF og RSF kontrollerer forskellige dele af

landet og udøver vold uafhængigt af staten. Dette betyder altså, at staten ikke har den fulde kontrol

over brugen af vold, hvilket formindsker deres autoritet voldsomt.

Derudover er de politiske institutioner svage og præget af ustabilitet. Gentagne militærkup og

magtskifter har gjort det vanskeligt at etablere stabile politiske strukturer. Staten har samtidig

begrænset evne til at beskytte befolkningen og sikre retssikkerhed. Dette understøttes af den

humanitære situation, hvor millioner af mennesker er fordrevet og afhængige af nødhjælp.

Desuden viser rapporter om angreb på nødhjælpsarbejdere, at staten ikke formår at sikre basale

funktioner som beskyttelse af civile og adgang til hjælp. Dette er et centralt kendetegn ved en

fejlslagen stat, hvor staten ikke længere kan opfylde sine grundlæggende funktioner.

Fejlslagen stat. (s.d.). I: samfundsfag.dk. Lokaliseret den 25. marts 2026 på

https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/fejlslagen-stat/

Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-chapters/sudan

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Omvendt kan det diskuteres, om Sudan kan fuldt ud betegnes som en fejlslagen stat. Staten

eksisterer stadig formelt og er internationalt anerkendt. Der findes stadig enkelte politiske og

militære strukturer, herunder SAF, som fungerer som en statslig institution. Dette kan give en

indikation på, at staten ikke er fuldstændig kollapset.

Et yderligere perspektiv i vurderingen af Sudan som en fejlslagen stat er, hvordan begrebet i sig selv

diskuteres. På den ene side er det anvendeligt, da Sudan opfylder mange af kriterierne for en

fejlslagen stat. Omvendt kan det diskuteres om begrebet fejlslagen stat er for unuanceret til at

beskrive en kompleks situation som den i Sudan. Begrebet kan give indtryk af at staten er

fuldstændig kollapset, hvilket muligvis ikke er tilfældet. Som det fremgår, eksisterer der stadig

nogle politiske og militære strukturer, og staten er forsat en aktør i det internationale system. Dette

kan tale for, at Sudan bør forstås som en svag stat i krise frem for en klar fejlslagen stat.

Derudover er der fortsat forsøg på at etablere politiske løsninger og fredsforhandlinger, hvilket kan

tolkes som et tegn på, at staten stadig har en vis funktionsevne. Dette taler imod en fuldstændig

karakterisering af Sudan som en fejlslagen stat.

På den baggrund kan det vurderes, at Sudan befinder sig en mellemposition. På den ene side

opfylder landet mange af kriterierne for en fejlslagen stat, men på den anden side eksisterer der

stadig statslige strukturer i landet. Derfor er det mest korrekt at betegne Sudan som en svag stat, der

i stor grad bevæger sig i retning af en fejlslagen stat.

Delkonklusion

Samlet set viser diskussionen, at mulighederne for at skabe fred i Sudan er begrænsede, da

konflikten er præget af en kompleks magtkamp mellem både interne og eksterne aktører. Samtidig

peger vurderingen på, at Sudan i høj grad ska karakteriseres som en svag stat, der bevæger sig i

retning af en fejlslagen stat, hvilket yderligere gør mulighederne for fred og stabilitet vanskelige.

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Konklusion

På baggrund af redegørelsen, analysen og diskussionen kan det konkluderes, at konflikten i Sudan

er et samspil mellem historiske, interne og eksterne faktorer. Processen efter Kolonitiden har haft

stor betydning for udviklingen af konflikten, idet strukturen der blev dannet skabte spændinger og

en ulige magtfordeling, som ikke blev løst ved uafhængigheden, og som fortsat præger staten.

Analysen viser, at den nuværende konflikt i høj grad er drevet af en magtkamp mellem SAF og

RSF, som begge ønsker kontrol over staten og dens ressourcer. I analysen forklares denne dynamik

igennem realistisk teori, hvor aktører handler ud fra egne sikkerheds- og magtinteresser. Samtidig

forstærkes konflikten af et sikkerhedsdilemma og kan forstås som et nulsumsspil, hvilket gør

kompromis og samarbejde vanskeligt at gennemføre.

Derudover spiller eksterne aktører som UAE, Egypten og Rusland en central rolle ved at støtte

forskellige parter i konflikten. Denne indblanding bidrager til at opretholde konflikten og svækker

mulighederne for en fredelig løsning. Samtidig viser analysen, at internationale magtorganisationer

har begrænset effekt i det internationale system.

På baggrund af analysen og diskussionen kan Sudan i høj grad karakteriseres som en svag stat.

Staten mangler et officielt voldsmonopol, stabile institutioner som medfører evnen til at sikre

retssikkerhed og basale ydelser til befolkningen. Denne svaghed i staten er både en årsag og en

konsekvens af konflikten, da der bliver skabt en selvforstærkende proces heraf.

Samlet set viser opgaven, at mulighederne for varig fred i Sudan er begrænsede, da konflikten er

præget af stærke magtinteresser, både internt og eksternt, og en strukturel svag stat, som gør det

sværere at opnå stabilitet og langsigtede løsninger.

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Litteraturliste

The Rapid Support Forces [RSF] and allies. (2025, juni). European Union agency of asylum.

https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/23-rapid-support-forces-rsf-and-allies

al-Bashir, O. (s.d.). Speech by H.E. Omar al-Bashir, President of the Republic of Sudan [Tale].

tanaforum. Lokaliseret den 22. marts 2026 på https://tanaforum.org/wp-

content/uploads/2020/05/speech_by_h.e._omar_al-bashir_president_of_the_republic_of_sudan.pdf

Bendixen, S. (2025, 27. oktober ). ANALYSE: Hvem vil redde Sudan? Stor sejr for oprørsgruppe er

dårligt nyt for civilbefolkningen [artikel]. DR. Lokaliseret den 24. marts 2026 på

https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-hvem-vil-redde-sudan-stor-sejr-oproersgruppe-er-

daarligt-nyt-civilbefolkningen

Civil War in Sudan. (2026, 16. marts). I: Council of foreign relations. Lokaliseret den 16. marts

2026 på https://www.cfr.org/global-conflict-tracker/conflict/power-struggle-sudan

Clash of Civilizations. (s.d.). I: samfundsfag.dk. https://samfundsfag.dk/begreber/international-

politik/generel-ip/clash-of-civilizations/

Ellegaard, L. (2011, 7. januar). Sudan står foran deling. information, Baggrund.

https://www.information.dk/udland/2011/01/sudan-staar-foran-

deling#:~:text=olie%20gør%20fremtiden%20usikker.&text=Folkeafstemningen%20vil%20efter%2

0alt%20at%20dømme%20resultere,det%20kristne%20og%20stammereligiøse%20Sydsudans%20lø

srivelse%20fra

Fejlslagen stat. (s.d.). I: samfundsfag.dk. Lokaliseret den 25. marts 2026 på

https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/fejlslagen-stat/

Gøttske, M. (2025, 2. december ). Fremmede magter puster til ilden i Sudans brutale borgerkrig:

(bilag 1). information, Explainer. https://www.information.dk/udland/2025/12/fremmede-magter-

puster-ilden-sudans-brutale-borgerkrig?check_logged_in=1

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Hastrup, A. (2025, 20. januar). Sydsudan. I: Lex. Lokaliseret den 16. marts 2026 på

https://lex.dk/Sydsudan

Hastrup, A. (2026, 22. januar). borgerkrigene i Sudan I: Lex. Lokaliseret den 16. marts

2026 på https://lex.dk/borgerkrigene_i_Sudan_

kodboel, B. (2024, 28. februar). Explainer: Fra revolution til militærregime, hvor står Egypten i

dag?. globaylnyt. https://globalnyt.dk/explainer-fra-revolution-til-militaerregime-hvor-staar-

egypten-i-dag/

Liberalismen. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus . Lokaliseret den 23.

marts 2026 på https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193

Memorandum by the Officer in Charge of Egypt and Anglo-Egyptian Sudan Affairs (Stabler) to the

Assistant Secretary of State for Near Eastern, South Asian and African Affairs

(McGhee) [Memorandum]. (1950, 14. december). History.state.gov. Lokaliseret den 16. marts 2026

på https://history.state.gov/historicaldocuments/frus1950v05/d128

Nasir, R. (2024, 13. november). Warring parties target local aid volunteers as fighting escalates in

Sudan. thenewhumanitarian.org . https://www.thenewhumanitarian.org/news-

feature/2024/11/13/warring-parties-target-local-aid-volunteers-fighting-escalates-sudan-err

Roth, K. (2021). Sudan. Human Right Watch. https://www.hrw.org/world-report/2022/country-

chapters/sudan

Statsteori - grundpillen i den moderne civilisation. (s.d.). I: forlaget Columbus.

https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163#c385

Steensig, S. (2024, 25 . november). Krigen i Sudan udstiller det internationale system: “Svært at se,

hvor sudaneserne skal kigge hen efter håb”: bilag 2. globaylnyt . https://globalnyt.dk/krigen-i-

sudan-udstiller-det-internationale-system-svaert-at-se-hvor-sudaneserne-skal-kigge-hen-efter-haab/

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Steensig, S. (2024, 15. august). udans stridende parter udebliver fra USA-ledede fredsforhandlinger:

“Bedre hvis Kina sad for bordenden”. globalnyt. https://globalnyt.dk/sudans-stridende-parter-

udebliver-fra-usa-ledede-fredsforhandlinger-bedre-hvis-kina-sad-for-bordenden/

Sudan produces 70 tonnes of gold in 2025. (0, 0. 0). sudantribune, economics.

https://sudantribune.com/article/308749

Svage stater og borgerkrige. (s.d.). I: international politisk kernestof - forlaget Columbus.

Lokaliseret den 21. marts 2026 på

https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173

THE ADDIS ABABA AGREEMENT ON THE PROBLEM OF SOUTH SUDAN, LOV nr. 1 af

9/06/1969. peacemaker un (1969).

https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/sd720312addis20ababa20agree

ment20on20the20problem20of20south20sudan.pdf

The Role of the United Arab Emirates in the Genocide in Sudan. (0, 0. 0). ecdhr.

https://www.ecdhr.org/the-role-of-the-united-arab-emirates-in-the-genocide-in-sudan/

The Sudanese authorities, the Sudanese Armed Forces [SAF] and main allies. (2025, juni).

European Union agency for asylum . Lokaliseret den 23. marts 2026 på

https://www.euaa.europa.eu/country-guidance-sudan/22-sudanese-authorities-sudanese-armed-

forces-saf-and-main-

allies#:~:text=Header%20Menu%20*%20Country%20Guidance:%20Sudan.%20*%20Actors%20o

f%20persecution%20or%20serious%20harm.

Tounsel, C. (2025, 18. december). Sudan’s civil war: A visual guide to the brutal conflict. I: the

conversation. Lokaliseret den 23. marts 2026 på https://theconversation.com/sudans-civil-war-a-

visual-guide-to-the-brutal-conflict-271429

UNICEF. (2026, 12. februar). Sudan (humanitarian situation report no. 38).

https://www.unicef.org/media/178991/file/Sudan-Humanitarian-Situation-Report-No.38-(End-of-

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Year)-31-December-2025.pdf.pdf

Weise Olesen, J. (s.d.). Anglo-egyptisk Sudan. lex. https://lex.dk/Anglo-egyptisk_Sudan

Weise Olesen, J. (2015, 7. august). Anya nya. I: lex. Lokaliseret den 17. marts 2026 på

https://lex.dk/Anya_Nya

Weise Olesen, J. & Enevoldsen, T. (2025, 2. december). Sudan-historie. lex. Lokaliseret den 17.

marts 2026 på https://lex.dk/Sudan_-

_historie#:~:text=Sudan%20fik%20indre%20selvstyre%20i,således%20et%20land%20i%20borger

krig.

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Bilag

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026

Mariagerfjord gymnasium SRP EAH og COC

[navn fjernet] 27/03-2026