
Side 8 af 21
ich viel freier, endlich gewiss, dass der Papst der Antichrist ist.”
16
Luther gik altså til ekstremer og
kaldte paven for selveste Antikrist. Umiddelbart en meget voldsom reaktion fra Luthers side, der
viser et tydeligt brud med den katolske kirke. Luthers reaktion kan godt virke meget voldsom, men
man skal huske, at dengang var religion en stor del af folks liv. Det har formodentlig været svært
for Luther at acceptere, at paven nu ville bandlyse ham fra kirken, da Luther jo selv havde været
meget troende katolik i mange år. På samme tid startede Luther langsomt sit brud med den katolske
kirke allerede i 1517, så det kan også have været en lettelse for ham, at paven bandlyste ham. Så
kunne han også beskylde kirken for ikke, at ville indse den sandhed han selv havde fundet frem til.
Aflad & Bod
”Keiner ist der Echtheit seiner Reue gewiß, viel weniger, ob er völligen Erlaß (der Sündenstrafe)
erlangt hat.“
17
Luther skrev her, at man aldrig kunne være sikker på om, man angrede nok, det kan
meget vel hentyde til Luthers egen kamp for at opnå frelse. Luther indtrådte i Augustinerordenen i
Erfurt i 1505, her skulle man følge adskillelige regler, for derigennem at opnå frelse. Man skulle i
Augustinerordenen blandt andet skrifte regelmæssigt og påføre sig selv lidelser. Hvis man overholdt
reglerne og opførte sig uselvisk, kunne man på længere sigt opnå Guds frelse. Luther gjorde alt for
at opnå frelse, og han gik gerne længere end nødvendigt, men han følte aldrig at det var nok. Det
kan være det han i denne tese hentyder til, at ligegyldig hvor meget man angrede, kunne man aldrig
være helt sikker på, at det er oprigtigt nok. Luther mente selv, at han, om nogen, kendte til anger,
og derved kunne udtale sig om det. Det har gået Luther meget på, at den romersk-katolske kirke gik
ud og sagde, at man gennem køb af aflad slap for at gøre bod. Spørgsmålet om anger og bod var
noget, han selv havde kæmpet med i mange år, og det var også en af grundene til, at de 95 teser om
aflad blev skrevet. Han havde selv angret, men ikke opnået nogen form for frelse fra Gud. Derfor
mente han ikke, at andre skulle snydes på en så grov måde, som han mente afladshandlen var.
Luther skriver videre i tese 36: “Jeder Christ, der wirklich bereut, hat Anspruch auf völligen Erlaß
von Strafe und Schuld, auch ohne Ablaßbrief.“ Luther prøvede her at forklare folket, hvad han selv
var kommet frem til, nemlig at man ikke behøvede, at gøre bod eller købe aflad, men at Guds frelse
var noget alle fik. Luther mente, at hvis folk bare havde troen med sig, kunne de opnå frelse, helt
16
http://www.sonntagsblatt-bayern.de/news/aktuell/2011_19_03_01.htm
17
http://www.luther.de/leben/anschlag/95thesen.html Tese nr. 30