Indhold

Indledning ............................................................................................................................................ 2

Det tyske samfund ................................................................................................................................ 3

Bogtrykkerkunsten får en stor rolle ............................................................................................................... 3

Kirken ............................................................................................................................................................ 3

STX 3.g

Luthers reformation ....................................................................................................................................... 5

Kejsermagten og samfundet .......................................................................................................................... 5

Den nye verden .............................................................................................................................................. 6

De kristne skal lære ..................................................................................................................................... 12

Biskopperne ................................................................................................................................................. 13

Pavens penge ............................................................................................................................................... 13

Paven og Luther ........................................................................................................................................... 14

Hvorfor lykkedes det egentlig? .......................................................................................................... 15

Bondeoprøret .......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Sværmerne ................................................................................................................................................... 16

Evangelisterne vs. Katolikkerne .................................................................................................................. 17

Luther i nutiden ........................................................................................................................................... 18

Konklusion ......................................................................................................................................... 18

Indledning

Luther. Reformationen er et spændende emne, da det har været med til at forme den religion, vi har

i dag, men samtidig har påvirket vores samfund igennem tiden. Mit fokus ligger på Martin Luther,

fordi han var den, der lagde grundstenene til reformationen med sine utallige reformatoriske tekster.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Martin Luthers 95 teser om aflad, da det var dem der, tilbage i

1517, startede reformationen. Samtidig har jeg valgt at undersøge nærmere på Luthers tanker bag

reformationen og hans kritik af afladshandlen. Jeg har også valgt at kigge på nogle af Luthers andre

tekster, samt at kigge på, hvad andre folk har sagt om Luther og hans idéer, i hans samtid.

I min redegørelse vil jeg kigge på, hvordan det tyske samfund så ud omkring 1500-tallet, og hvad

der egentlig talt prægede det. Jeg vil gøre rede for samfundet meget generelt, kirken og den

reformation Luther fik startet, samt de nye idéer, der begyndte at spire frem lige omkring starten af

i 1500-tallet. Samtidig vil jeg også vurdere konsekvenserne af Luthers opgør med den romersk-

katolske kirke. Jeg vil til sidst undersøge nogle af Luthers meninger og føre dem op til nutiden og se

hvordan snart 500 år gamle skrifter, har kunnet have afsmittende virkning på en af nutidens største

historiske personligheder og den tragedie, han skabte.

Det tyske samfund

den måde, man så verden og menneskene på. I Tyskland var der særligt to store historiske epoker,

der prægede samfundet. Humanismen og den kirkelige reformation. Humanismen var en ny

bevægelse, der byggede på tanken om, at mennesket var i centrum og ikke var afhængig af ydre

autoriteter

1

, såsom kirken. Det handlede meget om de naturlige evner og egenskaber, mennesker

havde, og de lagde vægt på, at de kunne udvikle sig frit. Humanismen var en åndelig bevægelse, der

hovedsageligt var udbredt blandt overklassen og de intellektuelle, da det var dem, der havde

midlerne til at lære at læse og skrive. På den måde kunne de tage del i humanismen. I Tyskland

mange mennesker.

2

En måde der gjorde det nemmere at få sine skrifter og ideer ud til folk var ved hjælp af

bogtrykkerkunsten, som var blevet effektiviseret af Johannes Gutenberg. Gutenberg havde lavet et

instrument, så det var blevet muligt at trykke løse eksemplarer af skrifter til rimelige priser3. Det

var noget, de lærde humanister gjorde meget brug af. Senere hen gjorde Martin Luther også, i høj

grad, brug af bogtrykkerkunsten, da han skulle have sine idéer ud til befolkningen.

I 1500-tallet underviste man på universiteterne i den skolastiske teologi. De skolastiske teologer

Lausten, Martin Schwarz. Martin Luther – Munk, oprører, reformator. Alfa, 2005: 34

blev tolket på var en lære baseret på gamle tekster. Teksterne var ofte skrevet af nogle af de store

filosoffer og eller nogle af kirkefædrene. I den romersk-katolske kirke gælder betegnelsen,

kirkefædre, for forfattere fra før 600 tallet

4

5

forstå, skal man tro. Den lære de skolastiske teologer underviste i angreb Martin Luther i 1515. Han

mente, at læren skulle afskaffes fra universiteterne, fordi den skolastiske teologi, ifølge ham, var

af renæssancen, nemlig afladshandlen. Det var de romersk-katolske præster, der stod for

afladshandlen. Handlen omhandlede i bund og grund om et stykke papir man mente kunne sørge

for, at man ikke skulle være i skærsilden i helt så mange år, når man døde. Afladshandlen eftergav

de synder man havde begået, men samtidig kunne man også købe aflad, der ville eftergive de

synder, man ville komme til at begå. Når man købte aflad, købte man et dokument eller, som

Martin Luther selv gjorde, da han var katolsk munk, kunne man fortage en pilgrimsrejse, her kunne

man betale for, at se ting der betød noget for katolikker, f.eks. et billede

års aflad. På den måde kunne man købe sin sjæl nogle år fri fra skærsilden, der hvor sjælen, ifølge

katolikkerne, kom hen når man døde. Størstedelen af befolkningen købte aflad, det var ikke noget,

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Oldkirken/kirkef%c3%a6dre

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Filosofi/Middelalderens_filosofi/skolastik/skolastik_(Sko

astisk_teologi)

Lausten, Martin Schwarz. Martin Luther – Munk, oprører, reformation. Alfa, 2005: 21

forskellige antal års eftergivelse.

De penge, der kom ind på afladshandlen, blev brugt til at bygge en af renæssancens helt store

bygninger, Peterskirken i Rom.

8

startede en ny kirke. Martin Luther forklarede tankerne bag sine idéer helt til bunds i alle sine

skrifter og bøger. I Luthers mange skrifter kan man se, at han har taget en af humanisternes ideer til

sig, nemlig det at vende tilbage til den oprindelige kilde.

10

Man hører blandt andet, at Luthers

oversættelse af Bibelen til tysk foregik ud fra den originale græske, og til dels også den hebraiske.

Han valgte oprindelige kilder, for at få det så præcist oversat som muligt. Ikke nok med at Luthers

Bibel gjorde, at alle der kunne læse nu også kunne forstå hvad der blev snakket om i kirken, så fik

biblen også en stor betydning for det tyske folks sprog. Luther valgte at skrive i det sprog, han hørte

folk snakke, og på den måde blev Luthers September Bibel, som den blev kaldt, idet den blev

udgivet i september måned 1522, grundlaget for det nye højtyske skriftsprog.

12

begrænset til deres egen landsdele. Omkring år 1500 blev det meget almindeligt, at rigsfyrster og

rigsgejstligheden holdt rigsdage, der kun var forbeholdt dem. Byerne sluttede sig på samme tid

http://www.dr.dk/skole/Historie/Renaessancen/Reformationen/Reformationen/Sk%C3%A6rsilden.htm

http://www.luther.de/legenden/tanschl.html

dtr%C3%A6k__Carsten_Porskrog__Reformationen_og_det_oldenborgske_monarki.pdf 144-145

sammen i små forbund, så de kunne støtte hinanden. Omkring år 1500 begyndte adskillelsen af

kirken og kejserdømmet meget langsomt. Det begyndte med at Maximilian 1. tog titlen som kejser

til sig i 1508, uden at han blev kronet af paven

altså begyndelsen på adskillelsen mellem kirken og det tyske kejserdømme.

Det tyske rige var i 1500 tallet underlagt habsburgske kejsere. Allerede fra starten af 1500 tallet var

kejserens magt meget begrænset, idet at landet var delt i flere hundrede små fyrstedømmer,

Samtidig begyndte folk at kræve forklaringer, der gik på andet end ’Det er Guds vilje’

begyndte at undersøge ting til bunds i stedet for bare at godtage den første, den bedste forklaring.

Det var også en af grundene til, at kirken mistede betydeligt mere magt i 1500 tallet. Folk ville ikke

godtage kirkens forklaringer uden at have beviser for, at det kirken sagde, var rigtigt. Senere - i

1543, efter Luthers kamp mod den katolske kirke, kom Nikolaus Kopernikus med sit heliocentriske

verdensbillede, der startede endnu et stort opgør med kirken. Kopernikus påstod nemlig, at jorden

ikke var i centrum, men derimod at solen var. Med det gik han altså imod det, kirken havde sagt,

Munken går til angreb

ich viel freier, endlich gewiss, dass der Papst der Antichrist ist.”

Luther gik altså til ekstremer og

kaldte paven for selveste Antikrist. Umiddelbart en meget voldsom reaktion fra Luthers side, der

viser et tydeligt brud med den katolske kirke. Luthers reaktion kan godt virke meget voldsom, men

man skal huske, at dengang var religion en stor del af folks liv. Det har formodentlig været svært

for Luther at acceptere, at paven nu ville bandlyse ham fra kirken, da Luther jo selv havde været

meget troende katolik i mange år. På samme tid startede Luther langsomt sit brud med den katolske

”Keiner ist der Echtheit seiner Reue gewiß, viel weniger, ob er völligen Erlaß (der Sündenstrafe)

erlangt hat.“

17

Luther skrev her, at man aldrig kunne være sikker på om, man angrede nok, det kan

meget vel hentyde til Luthers egen kamp for at opnå frelse. Luther indtrådte i Augustinerordenen i

Erfurt i 1505, her skulle man følge adskillelige regler, for derigennem at opnå frelse. Man skulle i

Augustinerordenen blandt andet skrifte regelmæssigt og påføre sig selv lidelser. Hvis man overholdt

reglerne og opførte sig uselvisk, kunne man på længere sigt opnå Guds frelse. Luther gjorde alt for

at opnå frelse, og han gik gerne længere end nødvendigt, men han følte aldrig at det var nok. Det

uden afladsbrev. Luther prøvede altså at fortælle folk, hvad hans egen kamp for frelse havde ført til,

nemlig at man ikke kunne købe sig til eller gøre sig fortjent til frelse. Frelse var kun noget, man

kunne opnå gennem tro alene. Luthers syn på aflad og frelse, var første kile mellem den romersk-

paven i nogle af de sidste teser. Her stiller Luther spørgsmålstegn ved paven og hans oprigtighed,

Midttyskland i 1525. Han fordømte bønderne og var til sidst ligeglad med, hvad der skete med dem,

de skulle bare stoppes. Det var med til, at Luther mistede meget sympati hos folket og han var

derfor nødt til, at vende sin opmærksomhed mod fyrsterne, for at have nogen der støttede hans

idéer. Bondeoprøret startede, fordi bønderne var utilfredse med de forhold de arbejdede under, så de

gik ud og krævede mere retfærdige forhold, blandt andet økonomisk. Samtidig ville de også have

rettigheden til at vælge deres egen præst. Bondeoprøret endte med at mange mennesker blev slået

ihjel eller forulempet, samtidig blev vold og magt også en stor del af bøndernes frembrusende

oprør. Bønderne tog Biblen

37

og Martin Luthers tekster i hånden

38

og prøvede, at retfærdiggøre

deres oprør med det der stod deri. Da Luther gik ind i sagen stillede han sig med det samme på

fyrsternes side, hvilket kan anses som en dårlig beslutning, da han på samme tid mistede meget af

folkets opbakning. Forståeligt nok, det var folket der udkæmpede deres egen sag, og de havde ikke

folket på nogen måde. Grunden til at Luther valgt fyrsternes side var at, bønderne gik imod det

Luther stod for, de ville have mere medbestemmelse, samt ret til selv, at vælge deres præster. Det

sidste var ikke noget Luther kunne stå inde for, da han mente at en præst skulle være kaldet af

tolkede hans tekster på den forkerte måde. Men samtidig havde der gennem hele 1400 tallet også

været en masse små bondeoprør, så det skulle undre en hvis der ikke ville være kommet flere i 1500

tallet, med eller uden Luthers tekster.

En ting er sikkert, at Luther reformerede kirken fik store konsekvenser, både for hans samtid, men

også for eftertiden. Luther blev, efter at have været i Worms, for at forsvare sine skrifter, bortført til

fæstningen Wartburg af kurfyrsten Frederik den Vise. Her sad Luther stort set isoleret i næsten et

år. Tiden brugte han på at skrive nogle af sine mest berømte tekster, blandt andet var det her han

oversatte Biblen til tysk. Luther hørte løbende om hvad der skete ude i byerne, og hvordan folk var

begyndt at gå til ekstremer for at få reformationen gennemført over hele landet. Folk brugte

dengang meget ekstreme metoder til at overbevise folk om, at det eneste rigtige var at bryde med

den romersk- katolske kirke og følge Luthers idéer. En af dem der gik til ekstremer, var Luthers

tidligere kollegaer Andreas Karlstadt. Karlstadt var gået længere med Luthers reformation og var

Luthers nye kirke. At Luther så sig sur på Karlstadt kan godt undre en lidt, da Luther jo selv gik en

anden vej end den kirke der var, den romersk-katolske. Taget i betragtning, at Luther til at starte

med slet ikke ville dele den katolske kirke i to, virker det meget dobbeltmoralsk, at han blev så

rasende på Karlstadt for at starte en ny religiøs strømning. Han burde jo om nogen, kunne forstå

hvis folk satte spørgsmålstegn ved teologien bag en religion, det var jo det, han selv gjorde.

I Luthers samtid blev han af protestanterne anset som en helt

, fordi han havde gjort op med den

katolske kirke og deres mange regler om aflad. Katolikkerne så dog helt anderledes på Luther og

slet ikke var Luther der egentlig startede oprøret mod den katolske kirke, han gik bare videre med et

oprør andre havde startet før ham

kristendom.

Lügen", skrev Luther blandt andet, ”Erstens, dass man ihre Synagogen oder Schulen mit Feuer

anstecke und was nicht brennen will, mit Erde überhäufe und beschütte, dass kein Mensch einen

Stein oder Schlacken davon sehe ewiglich.”

krystalnatten den 9. november 1938, det var natten til Luthers fødselsdag, der ville have været den

10. november. Hitler var højest sandsynlig inspireret af Luther og hans antisemitiske idéer. Så

Luthers idéer skabte ikke kun historie i sin samtid, men også i nutids historie har hans idéer haft

Efter at have arbejdet med Martin Luthers reformation kan jeg konkludere, at Martin Luthers 95

teser om aflad satte gang i et skred, der ændrede kirken for altid. Ikke alene brød Luther med den

romersk-katolske kirke, han ændrede også samfundet drastisk, da han fik delt kirke og stat. Luthers

reformation gav også grobund til andre nye strømninger, for eksempel sværmerne, men til dels også

bondeoprøret i 1525.

Gennem min analyse er jeg kommet frem til, at Luther var meget vaklende, når det kom til tro. I

flere af hans teser udtrykker han sig meget kritisk overfor paven og den katolske kirke, mens han i

andre næsten går ind og forsvarer paven og hans udmeldinger. Man kan læse i Luthers tidlige

tekster, at han var meget tvivlende, når det kom til tro, men at han langsomt begyndte at tage mere

og mere afstand fra paven og den romersk-katolske kirke.

har inspireret andre personer. Blandt andet har Luthers antisemitiske skrifter været til stor

inspiration for Hitler og hans handlinger. På samme tid er jeg også kommet frem til at Luthers

tekster, og det han gjorde tilbage i 1500 tallet, reformerede kirken, stadig er noget der bliver

diskuteret livligt. Man kan stadig se Luthers reformation fra et katolsk synspunkt, men også fra et

evangelisk-luthersk synspunkt. Luthers reformation er altså stadig en del af den, verden vi lever i, i

dag, på trods af at vi måske ikke går rundt og tænker på Martin Luther særlig tit.

Litteratur

Bøger:

DR skole

http://www.dr.dk/skole/Historie/Renaessancen/Reformationen/Reformationen/Sk%C3%A6rsilden.h

tm 15/12