SRP om den italienske national identitet og mafiaens rolle i Italien

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 1 af 22

Den sicilianske mafia og den

italienske nationalidentitet

Studieretningsprojekt i italiensk A og samfundsfag B

[navn fjernet] 3.a

STX 3.g

Vejledere: Anne Amstrup Sprogøe (Sa)

& Line Hagberg (IT)

17. december 2015

Opgaveformulering:

Lav en redegørelse for den italienske nationalidentitet med inddragelse af relevant teori om demokrati og

samfundsmodeller. Desuden ønskes der en kort redegørelse om klientelismebegrebet og mafiaens rolle i Italien i

dag.

Foretag med afsæt heri en analyse og fortolkning af Leonardo Sciascias roman Il giorno della civetta (1961) med

særligt fokus på en personkarakteristik og på skildringen af det sicilianske samfund.

Diskutér afslutningsvis hvorledes den italienske nationalidentitet giver mulighed for mafiaens eksistens. Og

vurdér om en bevægelse væk fra mafiaens indflydelse i det italienske samfund kan ske oppefra eller nedefra.

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 2 af 22

Abstract

The Italian national identity has a significant influence on the original rise

of a mafia in Italy. This paper accounts for the fact that the Italian national

identity is bad, mainly because of the late gathering of Italy as a nation.

The population of Sicily does not trust the state. An analysis of the novel Il

giorno della civetta shows how the police and the mafia work. It also shows

how the population of Sicily is unwilling to help the police investigate a

murder. The native police officer knows that citizens will not

help, whereas the police officer from the North of Italy believes that it is

possible to solve the killing. At last, the North Italian police officer realizes

that it is impossible to harm the mafia. Finally, the paper concludes that

the late gathering of Italy combined with the mafia’s deep influence in

politics and economics still give a solid breeding ground for the mafia. It

also concludes that the mafia is almost impossible to break down,

and that a way to try to do so is through a broad co-operation in society.

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 3 af 22

Indholdsfortegnelse

Indledning................................................................................................................................................ 4

1. Nationalidentitet ................................................................................................................................. 5

1.1 Den historiske baggrund for den italienske nationalidentitet ...................................................... 5

1.2 Demokrati kræver samtale og forståelse ...................................................................................... 6

1.3 Den kontinentaleuropæiske model ............................................................................................... 7

1.4 Klientelisme ................................................................................................................................... 8

1.5 Mafiaen i dag ................................................................................................................................. 8

2. Analyse af Il Giorno Della Civetta ..................................................................................................... 9

2.1 Resumé af ”Il Giorno Della Civetta” ............................................................................................ 9

2.2 Det sicilianske samfund .............................................................................................................. 10

2.3 Syditalien vs staten ...................................................................................................................... 11

2.4 Venner og fjender ........................................................................................................................ 12

2.5 Findes mafiaen? .......................................................................................................................... 13

2.6 Fortolkning .................................................................................................................................. 14

Diskussion .............................................................................................................................................. 15

Vurdering ............................................................................................................................................... 18

Konklusion ............................................................................................................................................. 20

Litteraturliste ......................................................................................................................................... 21

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 4 af 22

Indledning

Hvad er det der gør, at en ulovlig instans kan få så meget magt, at det er umuligt at stoppe den

igen? Hvad skal der til, for at en gruppe af mennesker kan ødelægge opbygningen af et helt

samfund? Hvordan kan det gå så galt?

Følelsen af at kunne identificere sig med en gruppe mennesker, hvor man har et sammenhold

og et éns syn på livet, kender de fleste mennesker. Det er forskelligt, i hvor stor grad man

kender det. Det tager tid at opbygge et sådant bånd mellem mennesker, og det kræver energi

og forståelse fra alle

parter. I Italien er det for mange indbyggere ikke altid tilfældet.

Første del af denne opgave består af en kort historisk redegørelse for den italienske nations

samling, da denne er essentiel i forståelsen af hele den italienske nationalidentitet. Herefter vil

det blive belyst, hvordan demokrati og samfundsmodeller påvirker den italienske

nationalidentitet. For at komme til nutiden bliver det også undersøgt, hvordan mafiaen

arbejder i dag med indblanding af klientelisme.

I anden del af opgaven analyseres en roman, som har fokus på mafiaen og politiet overfor

hinanden. Denne analyse beskriver og lægger vægt på, hvordan det sicilianske samfund er

opbygget, og hvordan det hænger sammen. Men den vil også undersøge specielt hvordan

politiet fremstår over for borgerne.

I denne del af opgaven arbejdes der med analyse og fortolkning, som kan give et indblik i,

hvordan forfatteren skildrer samfundet og personernes forhold på det tidspunkt, hvor bogen er

skrevet.

Herefter diskuteres, hvordan det har kunnet lade sig gøre, at en så stor organisation som

mafiaen har mulighed for at eksistere. Afslutningsvis vurderes det, hvordan man kan mindske

mafiaens indflydelse i samfundet. Til at diskutere og vurdere benyttes relevante og nutidige

artikler, som viser hvordan mafiaen påvirker samfundet i dag. Ud fra disse diskuteres det,

hvordan mafiaens virke i dag kan henføres til den italienske nationalidentitet.

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 5 af 22

1. Nationalidentitet

1.1 Den historiske baggrund for den italienske nationalidentitet

Selve betegnelsen ”mafia” kommer af det sicilienske ord ”mafia”, som betyder arrogance eller

overmod, måske af arabisk oprindelse.

For at forstå den italienske nationalidentitet er det vigtigt at vide, at det nuværende Italien

først blev samlet i 1860 da Garibaldi, efter at have erobreret store dele af Syditalien og

dermed også Sicilien, overdrog Syditalien til Vittorio Emanuele 2., som på daværende

tidspunkt var konge af Sardinien. Før denne samling af de mange småstater havde disse været

vant til at være underlagt forskellige, skiftende folkeslag gennem flere århundreder, såsom

spaniere, grækere og arabere, så lokalsamfundene havde vænnet sig til aldrig rigtig at kunne

stole på overmagten, hvis de overhovedet vidste, hvem de lige var underlagt, og i udstrakt

grad at klare sig selv i alle anliggender. Vittorio Emanuele 2. blev senere udråbt til konge af

hele Italien. Dermed blev Italien for første gang en nation. Fordi kongeriget Italien var samlet

af småstater, blev Italien ikke umiddelbart en helhed i sig selv. Den nye nations opbygning

blev skabt på næsten udelukkende Norditaliensk manér. Dette gjorde det svært for

syditalienerne at blive integreret og føle sig som en del af den nye nation. Befolkningen i

Syditalien følte sig mere som erobret af Norditalien end som en integreret del af det nye

Italien. Syditalienerne så det nye kongerige som fjendtligt og forstyrrende for deres lokale

økonomi og orden.

Altså er italienerne mentalt aldrig rigtigt blevet samlet, og derfor har folk

forskellige meninger om staten i de forskellige regioner rundt om i Italien.

En anden ting, der hører med til at forstå den italienske nationalidentitet er, at Sicilien og

resten af Syditalien i hundreder af år har været udkantsområder, hvor der har været minimal

indflydelse fra statens side, uanset hvem der var staten på det givne tidspunkt. Da Sicilien

skulle integreres i det nye kongerige, stødte kongeriget på en udfordring, fordi man altid på

Sicilien har været meget mistroisk over for staten. På Sicilien har man set staten som en

instans, der kun opkrævede skat eller andre tjenester, men aldrig gav noget igen. På denne

baggrund har man i Syditalien heller ikke regnet med, at hverken politiet eller domstolene har

været med til at opretholde ro og orden. Det er her, mafiaen kommer ind i billedet. Da man

Mafia.:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_/mafia -

Besøgt d.

Harder, Thomas, Italien, side 44 - 57

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 6 af 22

ikke følte, at man kunne stole på staten, gik man til lokale beskyttere, som kunne hjælpe

lokalbefolkningen med beskyttelse mod røvere og andre angribere udefra. Denne hjælp, som

kun mafiaen kunne yde, har givet den en ekstrem vigtig position i et samfund, som er stærkt

mistroisk over for staten.

1.2 Demokrati kræver samtale og forståelse

Denne mistro over for staten kan stamme fra manglende demokrati. Teologen Hal Koch

præsenterer sine tanker om demokrati i et indlæg i Berlingske Aftenavis d.12 september 1945.

Ifølge Hal Koch vil der, når der skal træffes en beslutning mellem to eller flere, sandsynligvis

opstå uenighed på grund af forskellige levekår, forudsætninger og forskellige interesser og

derfor vil de enkelte personer dømme en given situation på hver deres egen måde. Derved vil

der opstå en konflikt. Hal Koch skriver, at der er to løsninger på en sådan konflikt. 1: Man kan

slås og dermed vinder den stærkeste. 2: Man kan gennem en samtale, hvor begge sider i

konflikten gør sig umage for at sætte sig i den andens sted, prøve at forstå konflikten. De to

eller flere parter i konflikten skal prøve at vise respekt og forståelse overfor hinanden. Hal

Koch fortsætter, og siger, at hvis samtalen ikke fungerer hensigtsmæssigt, vil samtalen falde

tilbage til løsning nummer 1 – en fysisk kamp.

En anden vinkel på demokrati har Tomas Lappalainen. I sin bog Maffia laver han en

sammenligning mellem borgerne i et demokratisk samfund og borgerne i det sicilianske og

syditalienske samfund. Tomas Lappalainen mener, at hvis man er vokset op i et demokratisk

samfund, hvor man har respekt for loven og staten, fordi man selv, som demokrat, har været

med til at udforme lovene, så tror man på, at staten kan løse sine opgaver på en

tilfredsstillende måde. Lappalainen fremhæver de nordiske lande som demokratiske samfund,

og Italien som mindre demokratisk. De demokratiske samfund har den egenskab, at man som

borger kun sjældent vil udfordre staten, selvom man ville kunne tjene på det personligt. Det

har man ikke lyst til, fordi man anser samfundet og helheden som noget godt. Lappalainen

skriver desuden, at staten varetager mange af borgernes interesser, fordi borgerne har

medbestemmelse i form af demokrati. Thomas Harder kommenterer på dette i sin bog Italien,

hvori han skriver, at netop dette er problemet i det italienske samfund. Borgeren har ikke

Bisgaard, Nina, Cosa Nostra, side 11-26

HAL KOCH: "ORDET ELLER SVÆRDET" 1945, besøgt d.5.12.2015, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-

kilder/vis/materiale/hal-koch-ordet-eller-svaerdet-1945/?no_cache=1

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 7 af 22

respekt for loven og staten.

1.3 Den kontinentaleuropæiske model

Netop det italienske samfund er bygget op med en lille stat. I 1990 opstillede Esping-

Andersen

tre forskellige velfærdsmodeller for i-lande. Forskellen på de tre velfærdsmodeller

er, hvor stor en rolle staten spiller. Italien har samfundsmodellen, der bliver kaldt ”Den

kontinentaleuropæiske model”. Den kontinentaleuropæiske model lægger stor vægt på

familie, socialklasse, job, uddannelse og socialt netværk. Det betyder, at alt hvad man kan

klare ved hjælp fra sit netværk, fra venner og familie, skal man klare med hjælp fra dem.

Dette princip hedder nærhedsprincippet. Et andet vigtigt princip i den kontinentaleuropæiske

model er forsikringsprincippet, som betyder, at alle, der har et job, er forpligtet til at have en

forsikring, der kan dække de mest basale ydelser. Altså er personer, som ikke er aktive på

arbejdsmarkedet, uden forsikring. I Italien er husmødre og hjemmegående et meget normalt

fænomen. Disse er derfor nødt til at få hjælp og støtte af deres netværk. Kun hvis man ikke

kan klare sig med denne lokale hjælp, må man gå til det offentlige, hvor man som sidste

instans kan få kontanthjælp. På grund af denne velfærdsmodel, hvor familie og netværk er

centrale begreber, har Italien ikke en stor stat, da denne ikke skal forsørge i samme grad, som

for eksempel i Danmark, hvor ressourcer i langt større omfang bliver omfordelt mellem

borgerne.

En definition af nationalidentitet fra bogen Klassisk og Moderne Samfunds Teori lyder:

”Nationalisme betegner de bevægelser, der på det politiske plan søger at realisere deres forestillinger om folkets

fællesskab i en stat, mens national identitet er det ”noget”, de hævder at samles om.”

Altså er kongens samling af nationen Italien hans forsøg på at realisere sin drøm om folkets

fællesskab i én stat. Dog er det ikke lykkedes kongen at skabe en fælles italiensk

nationalidentitet, fordi: 1: Samlingen af nationen ikke har kunnet samle folket. 2: Mangel på

samtale og dermed demokrati mellem Syd- og Norditalien, så Syditalien har følt sig overset

og undervurderet. 3: Mangel på omsorg overfor arbejdsløse/hjemmegående, som der er mange

Harder, Thomas: Italien. Side 171-177

Andersen M, Torben, Samfundsøkonomi, side 279-280

Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2, side 53-54

Stat, Nation og National identitet. Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen: I: Klassisk og Moderne Samfunds Teori. Side 677

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 8 af 22

af i Italien. Altså er nationalidentiteten påvirket af den dårlige kommunikation mellem staten

og Syditalien. Dette har medført, at man har et langt større lokalt tilhørsforhold, end man har

til Italien som nation. Et eksempel på dette er partiet ”Lega Nord”, som er et politisk parti i

Italien, der vil have større selvstændighed til Norditalien, netop fordi samlingen af Italien ikke

er en succes og fordi de rige i Norditalien ikke vil betale til de fattige i Syditalien.

1.4 Klientelisme

Klientelisme er et begreb, der bygger på ordene ”patron” og ”klient”. Patronen er en beskytter

og har en eller flere klienter knyttet til sig. Patronen og klienten handler sammen, således at

det er til gavn for begge parter. Det kan for eksempel være et forhold mellem politiker og

vælger, som er indbyrdes afhængige. I Syditalien er det et meget brugt begreb i

mafiasammenhænge. Nogle politikere i Italien har et klient-patron forhold til mafiaen, idet de

hjælper hinanden. Mafiaen sørger for stemmer til politikeren, og til gengæld bruger

politikeren sin indflydelse på at hjælpe mafiaen, som eksempelvis kunne være, at mafiaen vil

have adgang til offentlige systemer. Altså er politikeren og mafiaen bundet sammen via

klientelisme, der bevirker at de begge har brug for hinanden, for at kunne fortsætte på hver

deres ønskede måde.

1.5 Mafiaen i dag

Mafiaen, en stat i staten. Mafiaens rolle i dag er i høj grad præget af klientelisme. Mafiaen har

spredt sin indflydelse til hele Italien. Det har den gjort via forbindelser til højtstående

politikere i form af klientforhold og ved vold og trusler, men også ved en stigende grad af

”lovlige” forretninger. Mafiaen er Italiens største virksomhed (2007), med handel inden for

narko, mennesker, våben, men også landbrug, industri og turisme. Mafiaen har fået så stor en

indflydelse på det italienske samfund, at mafiaen alene udgjorde 7% af Italiens totale BNP i

2007. Den er blevet så indflydelsesrig ved sin store bredde, at den udkonkurrerer andre

firmaer, så firmaerne enten bliver nødt til at tage kontakt til mafiaen, for at samarbejde med

den, eller give op. Et eksempel er, at mafiaen har interesser i en stor del af offentlige

byggeprojekter, som har brug for underleverandører. Disse underleverandører er ikke

nødvendigvis en del af mafiaen, men hvis de vil have en opgave, må de samarbejde med

Den Store Danske, besøgt d.

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_efter_1922/Lega_Nord

Den Danske Ordbog, Besøgt d. , http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=klientelisme

Bisgaard, Nina, Cosa Nostra, side 14

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 9 af 22

mafiaen.

Men mafiaen lever i dag også på den stadige mangel på en forenet nation, der giver

fortsat mulighed for, at mafiaen kan kontrollere områder, hvor befolkningen føler, at staten

har fejlet.

2. Analyse af Il Giorno Della Civetta

2.1 Resumé af ”Il Giorno Della Civetta”

Il giorno della civetta (1961) er en kort roman om mafiaen og politiet på Sicilien.

Bogen starter med, at en entreprenør ved navn Colasberna bliver dræbt midt på torvet i byen

S. Opklaringen af denne sag er bogens egentlige handling.

Politiet bliver tilkaldt, men ingen af byens borgere kan fortælle, om de har set eller hørt noget.

En norditaliensk politikaptajn ved navn Bellodi leder undersøgelsen af mordet. Bellodi

forhører Colasbernas brødre og medarbejdere, men ingen af dem kender noget til sagen.

Bellodi fortæller, at Colasberna tidligere er blevet opsøgt af nogle mennesker og har fået en

opfordring til at samarbejde med dem. Colasberna afviste dog samarbejdet. Hverken brødrene

eller medarbejderne kender noget til dette.

Politiet indkalder en meddeler ved navn Parrinieddu, som kan give dem nogle detaljer om

mordet, men han lyver overfor politiet.

Det viser sig i mellemtiden, at endnu en mand ved navn Nicolosis er forsvundet og højst

sandsynligt død.

Efter videre undersøgelse af sagen anholder politiet to personer, det drejer sig om Diego

Marchica og Parrinieddu. Disse to bliver løsladt kort efter.

Man hører nogle personer snakke om, at denne Parrinieddu nu har sagt lidt for meget til

politiet. Kort tid efter bliver Parrinieddu skudt. Dog havde Parrinieddu kort før sin død sendt

et brev til politiet med nogle navne. Politikaptajn Bellodi modtog brevet og tilbageholdt straks

de personer, der var nævnt i brevet. Det drejer sig om Diego Marchica, Rosario Pizzuco og

Don Mariano. Bellodi og nogle andre politibetjente opdigter en tilståelse. Denne tilståelse

læser de højt for Marchica, men siger, at det er Pizzuco der har gjort denne tilståelse. I

tilståelsen, som politiet jo har udarbejdet, står der, at Marchica står bag mordet på både

Colasberna og Nicolosis. Fordi Marchica tror, at Pizzuco har fortalt politiet, at Marchica står

Berlingske: Mafiaen er Italiens største virksomhed, Besøgt d. , http://www.b.dk/verden/mafiaen-

er-italiens-stoerste-virksomhed

Information: Familien inden for og uden for mafiaen. Besøgt d. ,

http://www.information.dk/135050

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 10 af 22

bag mordet, tilstår Marchica, at han har dræbt dem, men han siger samtidig, at Pizzuco også

har været med til at dræbe dem. Pizzuco indrømmer til sidst og fortæller, at også Don

Mariano har været med i planlægningen.

Man hører en person snakke, hans kaldenavn er ”Exellence”, han snakker med nogle venner

om politikaptajn Bellodi. Exellence snakker om, at hvis Marchica, Pizzuco og Mariano bliver

anholdt og kommer i fængsel, må de skaffe dem et alibi, som beviser, at de umuligt kan have

dræbt Colasberna og Nicolosis.

Bellodi afhører også Don Mariano. Bellodi finder frem til, at Don Mariano har flere millioner

stående på forskellige konti, uden nogen forklaring på, hvordan han har tjent dem.

Bellodi er på ferie i Parma, da hans næstkommanderende sender ham nogle aviser fra Sicilien,

og i aviserne står der, at alle 3 er løsladt, da de alle har tydelige beviser på, at de har været

andre steder, da Colasberna og Nicolosis blev myrdet. Derudover får Don Mariano lov til at

beholde sine mange millioner. Altså vinder mafiaen over staten til sidst, fordi Bellodi ikke får

anholdt de rigtige personer, men disse slipper fri.

2.2 Det sicilianske samfund

I bogen Il giorno della civetta bliver borgerne på Sicilien skildret som fattige. Det ses bl.a. i

citatet: “C’erano anche donne sull’autobus, vecchie che ogni mattina portavano sacchi di tela bianca,

pesantissimi e ceste piene di uova; le loro vesti stingevano odore di trigonella, di stallatico, di legna bruciata; di

solito lastimavano e imprecavano ora stavano in silenzio”

, som viser, hvordan kvinderne arbejder

hårdt. Derudover fremhæver citatet, at de ikke har det specielt godt, og sjældent kommer i

bad. Det viser, at også de gamle kvinder beklager sig over deres tilværelse. På trods af, at

kvinderne ikke altid har den bedste tilværelse, er samfundet bygget op om de forskellige små

private institutioner og butikker, der er i samfundet, for eksempel i form af barberen. Dette

kan ses i ”- Il tempo di farmi la barba – disse il maresciallo – e saprò se questo Zicchinetta è uno del paese: il

mio barbiere conosce tutti.

, som giver et billede af, at der er et hyggeligt lokalsamfund, hvor

barberen kender alle, og er et samlingspunkt for borgerne i byen.

Endnu et bevis på, at det ikke er det offentlige, der er det centrale i det sicilienske samfund, er

dette: “Vennero i carabinieri, il maresciallo nero di barba e di sonno”.

, som viser, at selv politiet er

dovent, og ikke hvad man kan forvente af en politimand. Politimanden kommer og gør sit

arbejde, fordi han skal og ikke fordi han har lyst. Det viser også, at denne lokale politimand

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 12

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 53

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 12

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 11 af 22

har opgivet at hjælpe. Det er dog ikke kun politimanden, der har opgivet. Da han spørger de

lokale i byen, er der ingen der vil hjælpe ham, hvilket viser borgernes foragt over for staten,

som i dette tilfælde er personificeret ved politiet. Politiet er godt klar over dette, og ved et

forhør af Colasbnernas brødre siger kaptajnen: “Mi pare che qualcosa di simile sia accaduto a vostro

fratello – disse – sei mesi addietro, mentre rincasava, verso le undici… Non è vero?

- Non l’ho mai saputo – farfugliò Giuseppe.

- Non vogliono parlare – intervenne il maresciallo

anche se li levano di mezzo uno dopo l’altro, non parlano: si contentano farsi ammazzare.”

Hvilket viser, at politiet faktisk gerne vil undersøge sagen, men den lokale politimand godt

ved, at de ikke kan få hjælp af folk i byen. Altså kan man ud fra de tre citater slutte, at

kvinderne har det dårligt, arbejder hårdt og fysisk og går i slidt tøj. Man kan også se, at politi

og borgere modarbejder hinanden, og hvis den ene part vil frem til noget, bliver den

forhindret af den anden part. Altså har begge parter indflydelse på, at man ikke finder en

løsning på sager. Det faktum, at de lokale hellere vil skydes, end at hjælpe staten med at

opklare et mord, viser helt konkret, hvor stort et had sicilianerne har til staten og mangel på

integration med resten af Italien og mangel på hjælp, som øen lider under. Et andet eksempel

på had til politiet er, da kaptajn Bellodi er ude for at finde Nicolosis’ lig, og kommer forbi en

gammel mand og hans hund, og Bellodi siger?: ”E come si chiama? – domandò il capitano (…) –

Barruggieddu si chiama – disse il vecchio. – E che vuol dire? – Domandò il capitano. (…) ma in ogni caso

significava malvagità, la malvagità di uno che comanda.”

, hvilket tydeligt viser, at manden har

opkaldt sin hund efter dem der bestemmer, fordi hans hund er ondskabsfuld - som de der

bestemmer. Folk på Sicilien bliver i bogen skildret som værende utilfredse med staten, og

som at de egentlig helst vil passe sig selv.

2.3 Syditalien vs staten

Mange steder i bogen ses, at der er stor forskel på Nord- og Syditalien, da staten og Syditalien

som sagt har modarbejdet hinanden. Dette ses foreksempel i: “Manca qualcosa – disse il maresciallo

al carabiniere Sposito che, col diploma di ragioniere che aveva era la colonna della Stazione Carabinieri di S.”

som viser, at Sposito er den eneste politimand i byen S, der faktisk har en eksamen. Altså er

alle de andre på politistationen uden eksamen og ordentlig uddannelse. Det faktum, at der kun

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 25.

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 101.

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 15.

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 12 af 22

er én politimand, der faktisk har en uddannelse som politimand i S er ikke just et tegn på, at

staten gør hvad de kan for at bekæmpe kriminalitet i S. Til gengæld sender staten kaptajn

Bellodi fra Norditalien til S, og da han ankommer, tænker brødrene Colasberna: “Il capitano era

giovane, alto e di colorito chiaro; dalle prime parole che disse i soci della Santa Fara pensarono

<<continentale>> con sollievo e disprezzo insieme; i continentali sono gentili man non capiscono niente”

Heraf kan man udlede, at de to brødre er lettede, men mistroiske, fordi folk fra fastlandet er

søde og flinke, men de kan på ingen måde sætte sig ind i den sicilienske mentalitet og forstå,

hvad der sker i samfundet. Bellodi er altså ham, som staten har sendt derned for at få orden i

tingene, hvilket skal vise sig at blive svært. Bellodi er dog frisk og vil gerne have løst sagen,

men Sposito er mere opgivende, set i: “Il maresciallo non capiva perché il capitano stesse applicato a

studiare quelle scritture. – è come spremere una cote, non esce niente – disse, alludendo ai fratelli Colasberna e

soci, e a tutto il paese e alle Sicilia intera. – Qualcosa si cava sempre – disse il capitano. Contento tu, contenti

tutti pensò il maresciallo”

. Dette viser, at sergent Sposito har givet op på forhånd, fordi han ved,

at det alligevel ikke fører til noget. Langt mere optimistisk er Bellodi dog. Bellodi, som er

udsendt fra Norditalien, bliver af de lokale set på som uvidende, håbefuld og godtroende,

fordi det nok er første gang Bellodi står i denne situation. Han er ny i det sicilienske samfund

og har endnu ikke oplevet, hvor meget det sicilianske samfund kan udrette uden indblanding

fra staten.

2.4 Venner og fjender

Ovenstående leder videre til klientelisme. Klientelisme spiller en meget stor rolle i bogen.

Man hører hovedsageligt historien fra politiets side og følger deres opklaringsarbejde. En

gang i mellem hører man om nogle mennesker, som er uden navn eller status. Disse afsnit af

bogen er forvirrende, og giver læseren følelsen af, at man følger noget skjult og hemmeligt.

Man får på intet tidspunkt at vide, at det er mafiaen man følger, men der er rigtig mange tegn

på det. Det første tegn er, at det er anonyme mennesker, og man hører dem snakke negativt

om politiet, og at de er i kontakt med et parlamentsmedlem. En af deres samtaler lyder: ”Anche

il commendator Zarcone si raccomanda a lei, mi ha detto <<Stiamo in speranza che l’onorevole lo faccia

ritornare a mangiar polenta>>”

hvor man tydeligt kan se, hvordan de omtaler kaptajn Bellodi

negativt. En vending som “a mangiar polenta”, som man kun gør i Norditalien, fremhæver

negativiteten i deres samtale, men også negativiteten om Norditalien. De snakker ikke kun

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 20.

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 27.

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 30-31.

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 13 af 22

dårligt om Bellodi. Ordene ”stiamo in speranza” viser, at parlamentsmedlemmet er i ledtog

med mafiaen da ordet ”stiamo” hentyder til, at der er et ”vi”, altså at det er en enhed. Men

man kan også udlede, at dette parlamentsmedlem formentligt har magt nok til at kunne

tilbagekalde en politikaptajn, hvis mafiaen vil have det. Altså har mafiaen via klientelisme

magt nok til at kunne styre, hvilke offentlige instanser der skal være til stede i deres område,

eller i det mindste om de skal få lov at udrette noget.

2.5 Findes mafiaen?

Et par gange i løbet af bogen afviser folk overfor Bellodi, at mafiaen findes. Første gang er

det parlamentsmedlemmet Livigni, der afviser al kenskab til den såkaldte mafia på trods af, at

han på netop det tidspunkt fysisk står ved siden af to højtstående mafiamedlemmer. Senere er

det en politisergent ved navn Arturo Ferlisi der påstår, at mafiaen ikke findes, da Bellodi

siger:”- Ma dalla voce pubblica l’Arena è indicato come capo mafia. – La voce pubblica… Ma che cos’è la

voce pubblica? (…) Una voce anche la mafia: che ci sia ciascun lo dice, dove sia nessun lo sa…”

hvor

Arturo Ferlisi argumenterer ved at spørge, om man nogensinde har set mafiaen, eller har

beviser for at den findes, hvilket Bellodi ikke kan bevise. I resten af samtalen får Bellodi ikke

meget at sige, og det ender med, at Bellodi ikke anholder den person, som han havde tænkt

sig at anholde før han talte med Arturo Ferlisi. Altså er Bellodi ikke helt sikker på, om

mafiaen findes, da han ellers ville have anholdt den pågældende person.

I løbet af efterforskningen bliver Bellodi dog mere og mere sikker på, at en mafia eksisterer.

Da alle han har anklaget bliver frikendt for mordene, er han sikker og siger til en ven: ”Sicilia

era incredibile. – Eh, sì, dici bene: incredibile… Ho conosciuto anch’io dei siciliani: straordinari… E ora hanno

la loro autonomia, il loro governo… Il governo della lupara

, dico io…”

Altså er Bellodi nu blevet

overbevist om, at der er en mafia på Sicilien. En mafia, som ifølge ham er umulig at komme

til livs, da han benævner den som en regering. Netop dette citat er skrevet med stort brug af

punktummer, som får det til at lyde meget eftertænksomt, når man læser det højt. Man kan

dermed mærke, at Bellodi tænker sig om, og faktisk når frem til en erkendelse af, at mafiaen

faktisk findes, nærmest som om han beundrer, at det er ”regeringen” på Sicilien.

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 73.

En ”lupara” er et våben, som mafiaen brugte. Altså henviser Bellodi til en mafiaregering.

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. Side 134.

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 14 af 22

2.6 Fortolkning

Bogen Il giorno della civetta handler om den norditalienske politikaptajn Bellodi, der

kommer til Sicilien for at opklare et mord.

Hvad politikaptajn Bellodi ikke har erfaret i samme grad som den indfødte politisergent

Sposito har erfaret er, at borgerne ikke er samarbejdsvillige med politiet. Tværtimod hader de

dem. Sposito har næsten givet op på forhånd, da han ved, at der ikke vil komme noget ud af

en undersøgelse af mordet. Bellodi arbejder videre i troen på, at han kan få fængslet de rigtige

mennesker. Til sidst indser Bellodi dog, at mafiaen har vundet over ham via klientelisme.

Følgelig viser bogen Il giorno della civetta, at det er umuligt at komme mafiaen til livs, da

den altid vil undslippe via klientelisme og vold, og at man blot kan beundre Sicilien og øens

egen mafiaregering.

Bogen viser, hvordan den kontinentaleuropæiske velfærdsmodel kan fejle, da det i den model

hovedsageligt er op til familien at støtte, og kun i værste fald skal staten træde til og støtte.

Altså har staten for længe holdt sig ude af Syditalien, så borgerne har skullet passe sig selv.

Det har de så gjort, og da der opstår problemer, og staten kommer og prøver at hjælpe, bliver

den afvist af borgerne. Det gør den fordi borgerne selv har et system til at håndtere

uretfærdighed – mafiaen. Men Il giorno della civetta tydeliggør også, at demokratiet og

dermed samtalen mellem Nord- og Syditalien ikke fungerer. Hal Koch siger jo, at begge

parter skal prøve at sætte sig i hinandens sted og finde en løsning sammen. Det bliver bestemt

ikke gjort i bogen, hvor politisergent Sposito og borgerne i den grad modarbejder hinanden.

Derudover viser bogen også, hvor stor en rolle klientelisme spiller i dette samfund. Mafiaen er

i konstant kontakt med parlamentsmedlemmer. Gennem en aftale de har med

parlamentsmedlemmerne, kan de hele tiden kan trække i nogle tråde, så enten Bellodi bliver

sendt tilbage, eller nogle højtstående mennesker skaffer et alibi til kriminelle.

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 15 af 22

Diskussion

Den italienske nationalidentitet giver mulighed for mafiaens eksistens af en række grunde.

Den første grund: Da Italien blev samlet relativt sent, nemlig i 1860, var det med Norditalien

som initiativtager og Syditalien blev tvunget til at følge med. Det har medført, at Syditalien

ikke har følt sig som en del af et samlet Italien, tværtimod. Borgerne i Syditalien har følt, at

staten var til mere gene end til gavn. Derfor har der i forskellige regioner i Syditalien været

grobund for mafiaer, som oprindeligt passede på befolkningen, nu hvor staten var stort set

fraværende, og borgerne ikke var trygge ved den. Altså er den manglende følelse af

nationalidentitet og fællesskab med resten af Italien en meget vigtig faktor for mafiaens

opståen og eksistens.

Den anden grund: Det er lykkedes mafiaen stadig at være present i Italien den dag i dag af to

årsager. 1. Den stadigt manglende italienske nationalidentitet. 2. Mafiaens store magt og

indflydelse på politik, offentlige institutioner og økonomi via klientelisme. Mafiaen er

kommet så dybt ind i det politiske samfund, som f.eks. ses i Il giorno della civetta, da mafiaen

via et parlamentsmedlem får skabt alibier til de folk, som ellers var anholdt for mord. Godt

nok er bogen fiktion, hvilket Leonardo Sciascia selv gør opmærksom på i sin efterskrift. Men

dette ændrer ikke det faktum, at mafiaen er dybt inde i italiensk politik. Et eksempel på dette

vil komme længere ind i diskussionen.

Den tredje grund: Den økonomiske ulighed mellem Syd- og Norditalien er stadigt stigende.

BNP pr. indbygger i Lombardiet var sidste år 136% højere end i Calabrien, som er en region

med massiv tilstedeværelse af mafiaen. Derudover var arbejdsløsheden i juni på mere end

20% i Syditalien, og i Norditalien var dette tal på blot 8%. Dette viser den markante forskel på

to dele af selv samme land. Roberto Saviano, en kendt forfatter der har skrevet bogen

Gomorra, har for nylig skrevet et åbent brev til den italienske statsminister, hvori han

forklarer, hvordan mafiaen nu også ”flygter” fra Syditalien, fordi der ikke længere er noget at

investere i - hvor den tidligere har investeret i Syditalien, plyndrer og røver mafiaen nu.

Den manglende nationalidentitet og ulighed har gjort det muligt for mafiaen at blomstre og

udvikle sig således, at den også er blevet flettet ind i det politiske system i Italien, hvilket har

gjort det endnu sværere at komme den til livs, da mange politikere får personlig gevinst af

samarbejdet. Et eksempel på, hvordan mafiaen er infiltreret i politik kom i 2014, hvor en

Forfatter: Selv mafiaen flygter nu fra Syditalien. Besøgt d.

http://finans.dk/live/okonomi/ECE8298226/Forfatter-Selv-mafiaen-flygter-nu-fra-Syditalien/?ctxref=ext

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 16 af 22

kæmpe sag rystede hele Italien. En mafia i Rom har i samarbejde med politikere og

embedsmænd svindlet med millioner. Penge, der faktisk skulle have været gået til flygtninge i

Rom er i stedet gået til mafiaen. Af korrupte politikere tæller fx den tidligere borgmester i

Rom og mafiabossen Massimo Carminati med flere. Sammen har de kontrolleret en

underverden i Rom, som har skaffet dem kæmpe summer ved klientelisme og korruption.

Befolkningen i Italien fordømmer de kriminelle, det samme gør formanden for FN’s

Højkommissariat for Flygtninge.

På trods af alt dette spiller nationalidentiteten ikke længere den store rolle. Sicilianere føler

sig mere som sicilianere end italienere, men det er ikke det samme som at acceptere en mafia i

dag. Den manglende nationalidentitet har som sagt givet grobund for mafiaen, men mafiaen er

i dag så stor, at den har smidt sine gamle værdier ud og nu bare vil tjene penge på trods af al

fornuft. Så man kan sige, at mafiaen først har samlet en del af befolkningen som tilhængere

og afhængige af mafiaen, men nu, hvor den har nye værdier samler den også befolkningen,

men denne gang er det som modstandere som beskrevet ovenfor.

Et eksempel på dette er mafiaen i Napoli, som står for affaldssortering i og omkring Napoli. I

årtier har byen været dækket af skrald, som medfører sygedomme og misdannede børn.

Befolkningen er vrede og demonstrerer mod mafiaen. Mafiaen, der kun ser affaldssorteringen

som en vej til at tjene penge. Mafiaen står for alt hvad der har med affald at gøre, og via

politikere skaffer de sig kontrakter på affaldssortering. Når befolkningen forlanger ny

affaldssorteringen er der konsulenter som hjælper staten med at finde en løsning, men disse

konsulenter er støttet af mafiaen. På den måde har mafiaen lavet et system, der gør, at de har

monopol på affaldssorteringen.

Altså et eksempel på, hvordan mafiaen prøver at tjene penge

uden nogen form for fornuft, men også hvordan befolkningen går mod dem.

Men befolkningen har som sagt ikke altid gået mod mafiaen, man kan mene, at befolkningen

selv har været med til at skabe en mafia. Man må formode, at da den blev skabt, syntes

befolkningen det var en god og acceptabel løsning på flere problemer, da mafiaen ellers ikke

ville have vokset sig så stor. Altså har det på den ene side været staten – eller mangel på

samme - der har muliggjort en mafia, men på den anden side har befolkningen også accepteret

Politiken: Den evige stad er ramt af mafiaskandale. Besøgt d. , http://politiken.dk/udland/ECE2475977/den-

evige-stad-er-ramt-af-mafiaskandale/

Berlingske: Mafiaen spinder guld på Napolis skrald. Besøgt d.http://www.b.dk/verden/mafiaen-spinder-guld-

paa-napolis-skrald

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 17 af 22

en mafia. I starten var mafiaen hjælpsom og beskyttede mod angreb, men da den senere har

vokset sig stor og bredt sig over diverse meget lukrative områder, oftest supporteret af

korrupte regeringsmedlemmer, er det blevet nærmest umuligt for borgerne at gå mod mafiaen,

da man i værste fald ville blive dræbt, hvis man prøvede. Som man også kan se i Il giorno

della civetta, er befolkningen tavs, da politiet spørger om hjælp, og dette kan både være af had

til staten, men også af frygt for mafiaen.

Man kan diskutere, hvorvidt den italienske samfundsmodel har indflydelse på mafiaens

eksistens. Den kontinentaleuropæiske velfærdsmodel er helt klart medvirkende til, at mafiaen

eksisterer. Modsat ser man også den kontinentaleuropæiske velfærdsmodel i mange andre

lande, som fx Tyskland, hvor der ikke er opstået en mafia. Altså er det muligt at have den

velfærdsmodel uden at have en mafia. Men der er ingen tvivl om, at velfærdsmodellen har

haft en indflydelse. Hvis Italien for eksempel havde haft en skandinaviske velfærdsmodel med

et sikkerhedsnet, hvor svage borgere får hjælp uanset familiens stilling og socialklasse, så

havde der nok ikke været samme grobund for en mafia. Dog ville en sådan velfærdsstat nok

ikke kunne lave om på den italienske nationalidentitet, der i den grad er præget af Italiens

relativt sene samling i 1860.

Den manglende nationalidentitet i hele Italien har været med til at give en svag stat, i den

forstand, at staten ikke har særlig stor magt. På den ene side kan man sige, at fordi staten har

været svag fra starten, og en mafia kunne opstå, er staten forblevet svag. Men den svage stat

har også ført til mafiaens ekspansion, da mafiaen nu dækker alt fra narko over turisme til at

bygge broer for staten. Da mafiaen startede, var den en ”fredelig” organisation med det formål

at beskytte befolkningen. På grund af den svage stat har mafiaen til stadighed udvidet sin

ageren og er nu i vid udstrækning præget af korruption, beskidte aftaler og organiseret

kriminalitet.

I 1700-tallet udviklede den franske forfatter Montesquieu et begreb, der hedder magtens

tredeling, som indebærer, at der i samfundet er en dømmende magt, en udøvende magt, og en

lovgivende magt. Det er disse tre magter, der holder styr på samfundet. Det er med denne

tredeling også staten, der har monopol på vold.

Mafiaen i dag derimod, sætter sig ud over

Charles-Louis de Secondat Montesquieu. Besøgt d.

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur//Charles-

Louis_de_Secondat_Montesquieu -

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 18 af 22

denne tredeling af magten, fordi den ikke respekterer den, og har en måde at snyde sig uden

om magtens tredeling på, via klientelisme. Man kan også sige, at mafiaen er den fjerde del af

magten, da den fx på Sicilien, styrer øen i høj grad, i hvert fald set ud fra Il giorno della

civetta, hvor Bellodi taler om, at Sicilien har en mafiaregering.

Et vigtigt våben for en sådan mafiaregering er klientelisme, da mafiaen bruger klientelisme til

at få politikere til at gøre som den ønsker. Fra mafiaens synspunkt har klientelisme både

fordele og ulemper. En af fordelene er den store indflydelse på den førte politik. Dette kan for

eksempel medføre, at mafiaen kan få den næste store entreprenøropgave og dermed tjene

penge. Men endnu vigtigere er, at de via klientelisme kan slippe af sted med den ene strafbare

aktion efter den anden. Som beskrevet i romanen, hvor Marchica, Pizzuco og Don Mariano

alle ”pludselig” har et alibi og dermed umuligt kan have begået og planlagt det mord, som de

rent faktisk har begået.

Ved klientelisme er der til gengæld også den store ulempe, at hvis politikeren siger nej til

samarbejdet, så kan man formentligt fange den pågældende person og fængsle personen, der

har prøvet at indgå et samarbejde med politikeren. Dog må man erkende, at det, der giver

bedst udbytte for mafiaen er, at benytte sig af klientelisme. Hvilket leder til en vurdering af,

hvordan man skal mindske mafiaens indflydelse i samfundet.

Vurdering

Med flere bevægelser mod mafiaen som for eksempel Addio Pizzo, som er en organisation af

butikker og cafeer, der sammen modsætter sig at betale beskyttelsespenge til mafiaen og

dermed prøver at bekæmpe den, har Italien iværksat en protestbevægelse. Politiet har også

haft mere og mere succes i løbet af de seneste år. D.22 juli 2015 bliver der udstedt arrestordrer

på 163 mennesker, som man formoder er i forbindelse med mafiaen, derudover beslaglægger

politiet hvad der svarer til omkring 15 mia. kroner.

Italiens nye præsident synes også at være

imod mafiaen, hans bror blev dræbt på Sicilien af mafiaen i 1980, og siden da har Sergio

Mattarella kæmpet mod mafiaen og er altså nu blevet Italiens præsident.

Altså har Italien startet et ret massivt angreb mod mafiaen. Dog kan en bevægelse væk fra

Politiken: Italiensk mafia får beslaglagt formuer for 15 milliarder. Besøgt d.

http://politiken.dk/udland/ECE2766936/italiensk-mafia-faar-beslaglagt-formuer-for-15-milliarder/

DR: Italiens nye præsident er kendt som mafiaens fjende. Besøgt d.

http://www.dr.dk/nyheder/udland/italiens-nye-praesident-er-kendt-som-mafiaens-fjende

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 19 af 22

mafiaen ikke kun ske oppefra i samfundet. Den øverste del af samfundet kan lægge låg på

mafiaens korruption og indblanding i samfundet, men det kan ikke gøre det alene,

spørgsmålet er bare, hvor motiverede de korrupte politikere er i at lægge låg på det. Netop

derfor er befolkningen nødt til at hjælpe politiet ved at fortælle, hvad de hvad om mafiaen,

men også om eventuelle korrupte politikere. Men for at de kan gøre det kræver det, at de kan

stole på, at de i så fald bliver beskyttet af staten, og ikke bliver dræbt af mafiaen efter de har

ytret sig. Men det kræver også, at en stor del af butiksejere stopper med at betale

beskyttelsespenge, som fx ”Addio Pizzo” prøver at gøre. Altså skal der et samarbejde i gang,

hvor staten lukker for al korruption i det offentlige, men staten skal også sørge for, at det er

sikkert for borgerne at gå mod mafiaen. Staten kan godt gøre noget selv, men hvis ikke

borgerne er med på at gå mod mafiaen, så vil det aldrig ske, da borgerne er samfundet.

Kaptajn Bellodi har selv nogle tanker om netop dette problem, da han snakker med Don

Mariano og finder ud af, at Don Mariano besidder enorme summer. Da tænker han, at et

pludseligt angreb mod banker og et kæmpe tjek af både store og små virksomheders regnskab

vil være vejen frem. Selvfølgelig skal det være eksperter der laver tjekket. Han mener, at dette

hurtigt og effektivt vil kunne kaste et chok over finansverdenen i Italien men også, at man

forhåbentligt kan beslaglægge en hel masse penge. Dog er Bellodi blot en karakter i en bog,

så man kan derfor argumentere for, at det er forfatteren der lufter sine tanker om emnet. En

anden mand, leder af antimafiakommisionen i Italien siger, at der skal være en mekanisme,

som belønner folk der anmelder mafiaen.

Dette opsummerer meget godt, at en bevægelse væk fra mafiaen skal ske ved en samlet

modstand både fra staten, organisationer og borgere. De skal hver især gøre hvad de kan for at

mindske mafiaens indflydelse. Staten skal stoppe klientelisme, organisationer skal sammen

modsætte sig mafiaen, og dermed sænke mafiaens indflydelse, borgere der ved noget om

mafiaen skal føle sig sikre, og fortælle staten hvad de ved.

Berlingske: Mafiaen er Italiens største virksomhed. Besøgt d.http://www.b.dk/verden/mafiaen-er-italiens-

stoerste-virksomhed

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 20 af 22

Konklusion

Jeg kan ud fra ovenstående konkludere at, den sene samling af nationen Italien har haft en stor

indflydelse på den italienske nationalidentitet. Da Italien blev samlet til én nation var den

nemlig baseret hovedsageligt på Norditaliensk kultur. Dette kom af manglende demokrati og

samtale mellem Nord- og Syditalien. Som følge af dette har Syditalien set på staten som en

instans, der var til mere gene end gavn. Derudover har den kontinentaleuropæiske

velfærdsmodel, som man har i Italien, været bidragende til et mere splittet Italien, hvor kun de

allersvageste får hjælp fra staten. Den svage stat har gjort det muligt via klientelisme at kunne

have et patron-klient forhold til højtstående politikere i Italien.

Ved at analysere bogen Il giorno della civetta skrevet af Leonardo Sciascia finder man ud af,

at Sicilien bliver beskrevet som et fattigt sted, også når det kommer til en offentlig institution,

som politiet. Politiet på Sicilien bliver beskrevet som opgivende og sløve. Bellodi fra

Norditalien er dog fuld af håb og energi, fordi han endnu ikke kender mafiaens kræfter. Bogen

viser, at borgerne ikke vil have noget med staten at gøre, og når staten/politiet faktisk gør

noget rigtigt, så ender det med, at mafiaen vinder, ved hjælp fra deres parlamentsmedlemmer.

Altså kan man ud fra analysen fortolke, at mafiaen altid vil vinde via klientelisme, selvom

politiet og staten gør det rigtige.

Diskussionen belyser, hvordan den italienske nationalidentitet gør det muligt at have en

mafia. Hovedpunkterne i diskussionen er, at en blanding af den sene samling af Italien,

mafiaens dybe indflydelse i politik og den store økonomiske forskel der er mellem Nord- og

Syditalien, som gør det muligt for mafiaen af plyndre og udnytte Syditalien, men også at

flytte videre op i landet. Diskussionen giver også udtryk for, at mafiaen har ændret sig over

årene og er økonomisk fikseret. Den konkluderer også, at den kontinentaleuropæiske

velfærdsmodel har en stor betydning for mafiaens ekspansion, men også klientelisme er et

værktøj, som mafiaen bruger til denne ekspansion. Afslutningsvis vurdereres det, at et

modspil til mafiaen skal komme som et samarbejde mellem stat, organisationer og

befolkningen. Så for at opsummere, så skal der en svag stat, korrupte politikere og et splittet

samfund til, for at ulovlig instans kan få så meget magt, som mafiaen har.

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 21 af 22

Litteraturliste

Internetsider

Berlingske: Mafiaen er Italiens største virksomhed. Udgivet af Sigrid Rasmussen. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://www.b.dk/verden/mafiaen-er-italiens-stoerste-virksomhed -

Besøgt d. (Internet)

Berlingske: Mafiaen spinder guld på Napolis skrald. Udgivet af Sigrid Rasmussen.

Internetadresse:http://www.b.dk/verden/mafiaen-spinder-guld-paa-napolis-skrald - Besøgt d.

(Internet)

Charles-Louis de Secondat Montesquieu. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fransk_litteratur/1600-

1700/Charles-Louis_de_Secondat_Montesquieu - Besøgt d. (Internet)

Den Store Danske: Lega Nord. Udgivet af Daniel Robert Andersen.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_efte

r_1922/Lega_Nord - Besøgt d. (Internet)

DR: Italiens nye præsident er kendt som mafiaens fjende. Udgivet af Patrick Boje Jensen.

Internetadresse:http://www.dr.dk/nyheder/udland/italiens-nye-praesident-er-kendt-som-mafiaens-

fjende - Besøgt d. (Internet)

Forfatter: Selv mafiaen flygter nu fra Syditalien. Udgivet af Finans. Sidst opdateret:

Internetadresse:http://finans.dk/live/okonomi/ECE8298226/Forfatter-Selv-mafiaen-flygter-nu-fra-

Syditalien/?ctxref=ext - Besøgt d. (Internet)

Information: Familien inden for og uden for mafiaen. Udgivet af Lene Wul. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://www.information.dk/135050 - Besøgt d. (Internet)

Klientelisme. Udgivet af Den Danske Ordbog.

Internetadresse: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=klientelisme - Besøgt d. (Internet)

Kristeligt Dagblad: Da Italien blev en nation - næsten. Udgivet af Birthe B. Pedersem.

Internetadresse:http://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/da-italien-blev-en-nation-n%C3%A6sten -

Besøgt d. (Internet)

Mafia. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_181

5-1860/mafia - Besøgt d. (Internet)

Politiken: Den evige stad er ramt af mafiaskandale. Udgivet af Anders Hjort.

Internetadresse:http://politiken.dk/udland/ECE2475977/den-evige-stad-er-ramt-af-mafiaskandale/ -

Besøgt d. (Internet)

Politiken: Italiensk mafia får beslaglagt formuer for 15 milliarder. Udgivet af Emil Stenz og Laura

Rabøl. Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE2766936/italiensk-mafia-faar-beslaglagt-

formuer-for-15-milliarder/- Besøgt d. (Internet)

[navn fjernet] 3.a SRP 17/12 - 2015

Side 22 af 22

Bøger

Andersen, Torben M.: Samfundsøkonomi. 1. udg. Nørhaven Book, 2006.

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen: I: Klassisk og Moderne Samfunds Teori. 5. udg. Hans

Reitzels Forlag, 2013.

Bisgaard, Nina, Cosa Nostra, Systime, 1999

Harder, Thomas: Italien. 1. udg. Olesen Offset, 1997.

Jacobsen, Benny og Ove Outzen: Liv i Danmark 2. 1. udg. Columbus, 2009.

Sciascia, Leonardo: Il Giorno Della Civetta. 1. udg. Giulio Einaudi, 1961.