Klasse: 3. Biotek
Fag: Bioteknologi A og
Idehistorie B
Anslag:38388
Normal sider:16
[Provokeret abort og dens legalisering]
1
Abstract
This paper examines the history of abortion in Denmark and how the law of free abortion came to be in
1973. The paper looks at how a fetus is developed from conception to a fully fledged person and discusses
which ethical questions this poses in regards to when the fetus is a potential human being. Furthermore,
the paper describes how progesterone works in the body, both in a menstrual cycle and also during preg-
nancy. Also, the paper examines how medical abortion with the drugs Mifepristone and Misoprostol in
combination works and what role progesterone and prostaglandin levels in the body plays in this. The pa-
per then describes the chemical structures of both medicaments and what this means for their properties,
uses in medicine and their use in combination. The paper then gives a brief history in the development of
abortion law and looks at what has changed, and why the changes have been made. The paper then ana-
lyzes the different ethical points of view throughout time and compares the view on abortion in different
religions. Based on this information, the paper discusses when it is ethically responsible to get an abortion,
by asking the question: “When does life begin?” The paper uses Peter Kemps thoughts on the irreplaceable
human to answer this question and looks at when life begins from a biological standpoint. The paper also
discusses whether a growing fetus should be treated as a human being or not, and brings in some different
perspectives, both from the Danish government and a hospital, which buries the abortions to discuss this
question. The paper concludes that the views on abortion and the technological knowledge regarding it
have changed immensely in the past 150 years. Abortion is a very safe procedure today, with a 95% with
Mifepristone and Misoprostol in combination. The paper also concludes that the fetus is, biologically a liv-
ing thing from the third week of pregnancy, and thus, it is a potential human being and therefore irreplace-
able. The paper states that opinions regarding abortions have changed a lot, but our opinions today are
not, in fact, very much different from the opinions Aristoteles and Platon had in ancient times. The paper
ends off with concluding, that even though abortion may be ethically questionable or even wrong, it is a
necessary possibility for women, and it should be up to them to decide. The free abortion has come to stay.
2
Indhold
Fosterudvikling - fra befrugtning til foster ........................................................................................................ 4
Progesteron ....................................................................................................................................................... 5
Progesteron i en normal menstruationscyklus.............................................................................................. 5
Progesteron når ægget bliver befrugtet. ....................................................................................................... 5
Abortpillen Mifepriston (Anti-progesteron) ...................................................................................................... 5
Misoprostol........................................................................................................................................................ 6
Andre abortformer ............................................................................................................................................ 6
Kirurgisk abort ............................................................................................................................................... 6
Ægstiksmetoden ............................................................................................................................................ 7
Fra illegal abort til fri abort () ........................................................................................................... 7
Før svangerskabsloven .............................................................................................................................. 7
Den første svangerskabslov (1939) ........................................................................................................... 7
Den anden og tredje ændring i svangerskabslov () .................................................................. 7
Den frie abort (1973) ................................................................................................................................. 8
Mifepriston og Misoprostol ............................................................................................................................... 9
Karakterisering af molekylestrukturen af Mifepriston .................................................................................. 9
Karakterisering af Misoprostols molekylestruktur ...................................................................................... 10
........................................................................................................................................................... 10
Hvordan virker Mifepriston og Misoprostol sammen? ............................................................................... 10
Delkonklusion .......................................................................................................................................... 10
Har den etiske holdning til abort noget at gøre med ens religion? ................................................................ 10
Delkonklusion .......................................................................................................................................... 11
Har de etiske holdninger ændret sig gennem tiden? ...................................................................................... 11
Delkonklusion .......................................................................................................................................... 12
Abortens fremskridt ........................................................................................................................................ 12
Delkonklusion .............................................................................................................................................. 13
Hvornår er det et liv? ....................................................................................................................................... 14
Det potentielle menneske ....................................................................................................................... 14
Liv eller objekt?........................................................................................................................................ 14
Bibliografi ......................................................................................................................................................... 17
3
Indledning
I Danmark har vi haft fri abort siden 1973, hvilket betyder at alle kvinder, der har et uønsket svangerskab,
kan få en abort til og med den 12. svangerskabsuge, enten medicinsk eller kirurgisk. Der er mulighed for at
få foretaget en kirurgisk abort efter 12. svangerskabsuge, hvis barnet fejler noget, der vil have en stor
indflydelse på dets liv, som f.eks. Downs syndrom. Men sådan har det ikke altid været i Danmark
I gamle dage var der dødsstraf for at få foretaget en illegal abort, da man mente man slog et barn ihjel. Da
abort var ulovligt og meget strafbart, var der mange kvinder der udførte aborterne selv, hvilket tit blev
livstruende for disse kvinder, fordi de var for bange for at tage på hospitalet og få hjælp når deres forsøg på
abort gik galt. Den mest normale form for illegal abort dengang var at bruge en spids genstand og punktere
moderkagen, men uden de rigtige forhold kunne det gå meget galt.
I Danmark blev dødsstraffen for illegal abort først fjernet i 1866. Men først i 1932 kom den første
svangerskabslov, hvor man valgte ikke at straffe de kvinder der fik foretaget aborten, men i stedet de
mennesker der foretog de illegale aborter. Derfra var der lang vej til der kom fri abort i 1973 (Esbensen,
2014)
I dag bliver langt de fleste aborter foretaget medicinsk. Det gør de, fordi det er nemmere for kvinden, da
det kan blive gjort hjemme, og kvinderne ikke behøver komme i narkose for at få aborten. Med medicinsk
abort, kan kvinder indtil 9 uge, tage abortpiller, indeholdende stofferne Mifepriston og Misoprostol, som
stopper svangerskabet og sætter gang i aborten. (Trolle, 2015)
Med den hastighed den teknologiske udvikling bevæger sig, er der mange nye problemstillinger ved abort
og svangerskab, som skal tages stilling til. Mange love bliver lavet efter den tid de kommer frem i, uden så
meget perspektiv i forhold til fremtiden. Alligevel er abortloven 43 år gammel, og står ikke til at blive
ændret.
Alle disse ting sætter selvfølgelig gang i spørgsmålene som:
Hvad gør Mifepriston og Misoprostol, ved kroppen siden de sætter gang i en abort? Hvilke etiske
problemstillinger er der i forhold til abort og abortgrænsen? Hvordan blev den abortlov vi har i dag til, og er
den forældet? Hvorfor er grænsen for abort sat ved 12. svangerskabsuge, og hvilke grunde skulle der være
til at ændre den?
4
Redegørelse
Fosterudvikling - fra befrugtning til foster
Når sædcellen finder ægcellen, sker en befrugtning, dette kaldes en zygote, altså en befrugtet ægcelle.
Sædcellen overfører farens DNA, så ægcellen vil blive til en celle med 46 kromosomer. Kromosomer er
bærerne af moren og farens DNA og i ægcellen er der 23 kromosomer fra hver forælder, så ægget bliver
dannet med lige meget DNA fra hver. Efter dette stadie vil der forekomme celledelinger/mitoser, som
betyder at cellen deler sig til identiske celler. Tre døgn efter at befrugtningen er sket, vil der være dannet 8
celler, på dette tidspunkt er alle cellerne stamceller. (Hede, et al., 2014) Stamceller er celler, der kan laves
om til andre celler. Den slags stamceller der dannes i ægcellen er totipotente stamceller, som kan
differentiere til alle slags celler, og kan derfor danne et foster. (Hansson, 2015) Nu kan alle cellerne
aktiveres, så de kan udvikle sig til de individe celler, de skal blive, når de skilles. Før cellerne skilles for at
danne det der skal blive til et foster, danner de først en celleklump. Denne celleklump kaldes en morula,
som betyder morbær på latin. (Hede, et al., 2014)
Nogle af cellerne fra mitosen vil begynde at danne HCG, som er det graviditetshormon der er nødvendigt
for at bevare Corpus luteum. Corpus luteum er en hormonproducerende kirtel som dannes af folliklen fra
ægcellen. Corpus luteum er meget vigtigt i svangerskabet, da det er den kirtel der danner progesteron, som
gør livmoderhalsen tyk og slimet, så ægget sætter sig fast. Corpus luteum har en meget intens gul farve
pga. et pigment, og bliver derfor også kaldt det gule legeme. (Kampmann, et al., 2014)
Morulaen transporterer sig fra æggelederen til livmorslimhinden, hvor ægcellen vil sætte sig fast efter cirka
syv dage. Imens morulaen bevæger sig ned til livmorslimhinden, bliver der dannet et hulrum inde i
morulaen, kaldet en blastocyst. Det er der fosteret bliver dannet af de totipotente stamceller. De celler der
er uden om blastocysten, er de celler der vil danne moderkagen og fosterhinden. Nu hvor morulaen er nået
ned til livmoderslimhinden, så sprænges den, så blatocysten kan trænge ind i livmorslimhinden. Når
cellerne uden om blastocysten kommer i kontakt med blodkarrene, dannes moderkagen. Det er igennem
moderkagen, at fosteret skal få næring og ilt, og afgive CO
2
igennem svangerskabet. Det gør at fosterets
blod ikke kommer i kontakt med morens blod på noget tidspunkt, hvilket er en nødvendighed, da morens
immunforsvar ville prøve at bekæmpe fosteret, da det er genetisk anderledes end moren og derfor ikke
genkendes af immunforsvaret. Imens der bliver dannet moderkage, går blastocystens indre celler i gang
med at dele sig i 3 forskellige kimlag. Disse kimlag er det, der danner fosteret. Det inderste kimlag, danner
alle de indre organer, som hjertet, og det midterste kimlag danner f.eks. knoglevæv. I det yderste kimlag
bliver cellerne differentieret om til f.eks. hudceller, hårceller og nerveceller. Det er i denne fase at cellerne
begynder at specialisere sig, til f.eks. de celler der er i øjet eller i tarmene. Nogle celler deaktiveres og andre
forbliver aktiveret. Det er i denne fase at fosteret er meget følsomt overfor påvirkning fra ting udefra, som
alkohol, eller hormonforstyrrende stoffer som hårfarve. Det er sådanne ting der kan have indflydelse på at
cirka 20% af svangerskaber fører til abort i de første 3 uger. I 3. uge er alle organerne dannet og de
forskellige legemsdele er i gang med at blive dannet, så i de næste cirka 35 uger, vil fosteret bare vokse, til
svangerskabet når til cirka. 40. uge som et svangerskab skal vare. (Hede, et al., 2014)
5
Progesteron
Når man bliver gravid, er et af de vigtige hormoner progesteron, som gør at ægget kan sætte sig fast i
livmoderslimhinden. For at forstå hvordan abortpillen, som er et anti-progesteron virker, skal man vide
hvordan progesteron virker.
Progesteron er et af kvindens to kønshormoner sammen med østrogen. Progesteron bliver dannet af
Corpus luteum.
Progesteron i en normal menstruationscyklus
Figur 1 Menstruationscyklussen (Ødum, 2016)
Det der sker i menstruationscyklussen er at FSH, som er et kønshormon, der bliver produceret i hypofysen,
udløser en ægmodning, som gør at der dannes østrogen i folliklen, som er det sted hvor ægget dannes. Den
øgede mængde af østrogen gør at der sker en positiv feedback, så der dannes en hel masse FSH og LH, som
også dannes i hypofysen, hvilket udløser ægløsningen. Når ægløsningen har fundet sted, vil der blive
dannet progesteron i Corpus Luteum. Det at der forekommer høje mængder at østrogen og progesteron
forårsager en negativ feedback så FSH og LH ikke stiger, men holdes nede i resten af cyklussen, hvilket gør
at der ikke sker flere ægmodninger i denne cyklus. Hvis der ikke sker en befrugtning af ægget, så vil Corpus
luteum stoppe med at producere progesteron og derved holde op med at fungere. Det vil forårsage en
blødning, og så vil cyklussen starte forfra. (Frøsig, et al., 2014)
Progesteron når ægget bliver befrugtet.
Når ægget er blevet befrugtet, forbereder progesteron livmoren, ved at gøre den tyk og slimet, så ægget
kan sætte sig fast. Udover det hjælper progesteron med at opretholde livmoderslimhinden igennem
svangerskabet. Progesteron stimulerer udviklingen af blodkar i livmorens slimhinde, samt kirtler, som
udskiller næringsstoffer til det tidlige foster. Progesteron er nødvendigt for at forhindre spontanabort, da
det forhindrer sammentrækninger i livmoren.
I de tidlige stadier af svangerskabet producerer Corpus luteum stadig progesteron, der er en vigtig faktor i
hele forløbet og specielt i dannelsen af moderkagen. Når moderkagen er færdigdannet overtager den
produktionen af progesteron. Progesteron spiller en vigtig rolle i udviklingen af fosteret, da det medvirker
at kvindens livmoder ikke afviser det befrugtede æg - og samtidig styrker fosterets immunforsvar. Som
nævnt, påvirker progesteron også kirtler i livmoderen, som udskiller livsnødvendige stoffer til fosteret.
Derudover styrker progesteron bækkenmusklerne så de er klar til fødslen. (Nichols & Webberley, 2015)
Abortpillen Mifepriston (Anti-progesteron)
Mifepriston er et abortfremkaldene lægemiddel, som oftest bliver brugt til aborter i første trimester, inden
9. uge. Man giver tre tabletter med hver 200 mg Mifepriston. Mifepriston bliver også brugt til at
forbehandle sene aborter i 2. trimester, hvor fosteret bliver fjernet med kirurgi, som sker pga. sygdom ved
fosteret. I disse tilfælde blødgør Mifepriston livmorhalsen, så aborttiden formindskes. (Anon., 2016)
Mifepriston er et anti-progesteron, hvilket betyder at det Mifepriston er en antagonist, så stoffet ligner
progesteron, og kan derfor blokere progesteronreceptorer. Så det normale progesteron ikke har nogen
6
receptorer at binde sig til. Da Mifepriston binder sig, til progesteronreceptorer betyder det at Mifepriston
modvirker progesterons effekter på kroppen. Det vil altså sige at de små blodkar, kapillærerne, i livmoren
som progesteron stimulerer udviklingen af vil nedbrydes og derudover vil mængden af prostaglandin i
livmoderslimhinden falde. (Kampmann, et al., 2014)
Da progesteron forhindrer sammentrækninger i livmoren, vil denne egenskab også modvirkes af
Mifepriston. Faktisk vil Mifepriston forhøje frekvensen af sammentrækninger i livmoren og dermed i de
fleste tilfælde forårsage en abort, hvilket dermed er grunden til at det bruges som abortpille. Dog er det
kun i mellem 60% og 80% af tilfældene at Mifepriston alene er nok, og derfor bruger man ofte et præparat
kaldet Misoprostol som opfølgning. (Fiala & Gemzell-Danielsson, 2006)
Misoprostol
Misoprostol er en syntetisk prostaglandinanalog, hvilket vil sige at det kan binde sig til
prostaglandinreceptorer da det ligner prostaglandin og har meget ens egenskaber. Den receptor som
Misoprostol vil binde sig til i kroppen, kaldes en prostaglandin E1 receptor, da Misoprostol netop er en
prostaglandin E1 analog. (Fiala & Gemzell-Danielsson, 2006) Misoprostol vil påvirke livmoren, da der i både
livmorhalsen og selve livmoren er prostaglandinreceptorer.
Misoprostol resulterer ved indtag ligesom Mifepriston i sammentrækninger i livmoren, da det stimulerer
myometrium, altså livmorens muskulatur. (Runnebaum, et al., 1985) Denne egenskab er ikke specifik for
Misoprostol, men for mange prostaglandinanaloger, eftersom at prostaglandin generelt har den egenskab,
derfor bruges det også i kirurgisk abort. Misoprostol er til gengæld den prostaglandinanalog med mindst
risiko for bivirkninger, da der ikke kræves et stort indtag af præparatet for at opnå de ønskede effekter.
(Fiala & Gemzell-Danielsson, 2006)
Prostaglandinreceptoren PE1 som Misoprostol binder sig til, vil udløse de sammentrækninger der sker i
livmoren. Altså er det de informationer Misoprostol sender til receptoren, der vil gøre at receptoren får
livmoren til at trække sig sammen. (Hvidmand, 2015)
Andre abortformer
Men medicinsk abort, er ikke den eneste abortform der findes. Disse er to eksempler.
Kirurgisk abort
Når der foregår en provokeret abort i Danmark, er 40% af disse aborter kirurgiske. En kirurgisk abort
foregår normalt på hospitalet, og det sker normalt mellem 7. svangerskabsuge og 12. svangerskabsuge. Før
man kan få foretaget en udskrabning, som er det der sker under en kirurgisk abort, skal man faste i 6 timer
inden, og så får man givet noget prostaglandin, som en tablet man skal sluge. Prostaglandin sørger for at
livmorhalsen udvider sig, så udskrabningen bliver nemmere. Man kommer i en kort narkose, og derefter
bliver fosteret suget ud. Operationen tager cirka 10-20 minutter. (Trolle, 2015)
7
Ægstiksmetoden
Før der kom fri abort, og kvinderne enten gik til kvaksalvere eller udførte aborten selv, var der mange der
anvendte ægstiksmetoden. Det gik ud på at man tog en spids genstand som f.eks. en strikkepind eller
modersprøjte, som man førte op til livmoren og stak hul på fosterhinden. Når man stak hul på fosterhinden,
gik kvinderne i abort i de fleste tilfælde. (Esbensen, 2014)
Fra illegal abort til fri abort ()
Før svangerskabsloven
Før den første abortlov kom til i 1939, havde abort altid været ulovligt, og straffen var hård. Indtil 1866 var
der dødstraf for kvinder, der valgte at få foretaget en illegal abort, fordi det at få foretaget en abort, blev
set som mord. I 1866 blev dødstraffen skiftet ud med 8 års fængsel. (Hytting, 2010) På det her tidspunkt var
det kvinderne der blev straffet, men i 1913 kom Leopold Meyer frem, som var professor i gynækologi og
obstetrik. Han udtrykte et ønske om at straffen for kvinder der fik abort burde fjernes, ikke så abort blev
legalt, men at det kun var dem der udførte aborterne der skulle straffes, men hans ønske blev overhørt. I
disse år, var illegal abort blevet et problem og selv om man ikke kunne finde ud af præcist hvor mange der
blev begået, kunne man undersøge hvor mange kvinder der blev indlagt hvert år, pga. illegal abort. Tallet
var ca. 3500 årligt i årene fra Kvinderne blev indlagt fordi de prøvede mange farlige metoder,
for at abortere. Retslægerådet havde et eksempel på en af disse farlige sager:
”N.M.H. som var blevet besvangret af C. Chr. S. har efter dennes Raad for at fordrive Fosteret, del spist grøn
Sæbe, rullet i Mel, dels indsprøjtet Karbolvand i sin Kønsdel. Hun rullede Kugle af sammenæltet Sæbe og Mel
af størrelse som en Ært og spist disse antagelige hver anden Dag og sprøjtede 1-2 fange om Dagen
Karbolvand i sin Kønsdel.” (Esbensen, 2014)
Selv om nogle kvinder brugte sådanne metoder, var ægstiksmetoden, som blev hyppigt brugt, meget
effektiv. (Esbensen, 2014)
Den første svangerskabslov (1939)
1939 blev den første rigtige svangerskabslov vedtaget, som betød at der blev sat retningslinjer for hvornår
det var legalt at få en abort foretaget. For at lave denne lov, havde man samlet en
svangerskabskommission, hvis opgave var at diskutere hvilke retningslinjer der skulle være for abort, altså
de skulle lave rammerne for den nye lov. Da den nye lov kom ud i 1939, var abort stadig ulovligt, men man
havde sørget for at under visse omstændigheder, kunne en kvinde godt få foretaget en abort. Disse
omstændigheder inkluderede tilfælde hvor det kunne være farligt for moderen at føde barnet, hvis barnet
kunne arve en farlig sygdom, eller hvis det kunne forværre kvindens liv, hvilket ville sige at hun ikke kunne
tage vare på sit barn. Hvis man havde en mere personlig grund til hvorfor man skulle have foretaget en
abort, så kunne man søge om det, så det var det første skridt i retningen mod fri abort. (Esbensen, 2014)
Den anden og tredje ændring i svangerskabslov ()
I 1956 kom der en ny ændring i svangerskabsloven, fordi man oplevede en stigning i antallet af både legale
men også illegale aborter. Alt viste at kvinderne havde taget tanken om abort til sig, så i 1956 gjorde man
det nemmere at få foretaget en abort af personlige grunde og ikke bare medicinske grunde. I løbet af
1960´erne kom der stor debat i forhold til aborten. Kvinderne ønskede at få fri abort, det kunne ikke være
8
rigtigt at man skulle søge om det, når størstedelen alligevel fik en abort bevilliget. Da debatten blev for stor,
måtte man igen lave ændringer i loven. Der blev indført friabort for alle kvinder over 38 år, og for kvinder
der havde 4 børn i forvejen, for de kvinder fik i forvejen altid en abort bevilliget. Udover det fjernede man
straffen for illegal abort, så der var ikke noget der hed illegal abort mere. Derudover gav man kvinder med
personlige grunde lige så stor ret til at få abort, som kvinder med medicinske grunde. Så det der gjorde at
der ikke var fri abort, var at kvinderne stadig skulle søge om det. (Esbensen, 2012)
Den frie abort (1973)
I 1973 kom den frie abort til Danmark. 96% af kvinderne der søgte om det fik bevilliget abort, og der var
kun 4% der ikke gjorde, derfor gav det ikke mening mere at have en lov, der kun gjorde at 4% af kvinderne
ikke kunne få en abort. Den nye lov gjorde at man ikke skulle ansøge om at få abort, hvis man gjorde det før
12. svangerskabsuge.
Loven siger ”§1 ’En kvinde, som har bopæl her i landet, har ret til at få sit svangerskab afbrudt, hvis
indgrebet kan fortages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i §8 er iagttaget,
fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.” (Esbensen, 2014)
Det er den samme lov som kvinder får abort under i 2016.
9
Analyse
Mifepriston og Misoprostol
Karakterisering af molekylestrukturen af Mifepriston
Mifepriston og progesteron er begge stoffer der er opbygget med en grundstruktur som steroiders.
Steroider består som udgangspunkt af tre seksleddede og en femleddet kulstofring, altså cycliske
carbonhydrider, hvilket ses på figur 4.
Figur 4 Grundstrukturen for steroider (Anon., u.d.)
Mifepriston er et 19-norsteroid, hvilket vil sige at man for at danne det har fjernet en methylgruppe fra et
steroid.
Så grundstrukturen er den samme, det der gør Mifepriston anderledes er at der sidder en benzenring med
en aminogruppe på. På det femte carbon i den 5 leddede kuldstofring, sidder der et oxygen hvor der er sat
et ekstra hydrogen på. Og så sidder der et carbon med en tripelbinding til et carbon mere. En tripelbinding
betyder at de to carbon er fælles om tre elektronpar. Der er to funktionelle grupper i Mifepriston og det er
aminogruppen samt de to carbon med tripelbindingen mellem sig. De gør at Mifepriston har nemmere ved
at binde sig til progesteronreceptorer, fordi carbongruppen giver en ladningsforskydning i molekylet, som
sker på grund af elektronegativiten fra atomerne i molekylet. Den ladningsforskydning gør at den bliver
tiltrukket til receptoren. (Gadd, 2015)
Figur 3 Molekylestruktur af progesteron (Mesh, 2004)
Figur 2 Molekylestruktur af Mifepriston (MeSH, 2010)
10
Karakterisering af Misoprostols molekylestruktur
Figur 5 Prostaglandin E1’s molekylestruktur (MeSH, 2004) Figur 6 Misoprostols molekylestruktur (MeSH, 2010)
Misoprostol er en, som nævnt tidligere, syntetisk fremstillet prostaglandinanalog, hvilket betyder at det
ligner prostaglandin meget i dets struktur. Derved er Misoprostol en prostaglandinantagonist, da det kan
binde sig til prostaglandinreceptorer. Ser man på molekylestrukturerne for prostaglandin E1 og Misoprostol
er de meget ens, hvilket skyldes at Misoprostol netop er en E1-analog.
Basisstrukturen for prostaglandiner, er den struktur alle prostaglandinmolekyler er bygget op omkring,
hvilket også kan ses på Misoprostols opbygning som er en prostaglandin antagonist. Basisstrukturen ser ud
på den måde at der er en 5 leddet carbonring, som har to carbonkæder siddende. Den ene er 7. kædet og
den anden er 8. kædet. (Rehfeld, 2011)
Forskellene på Misoprostol og det almindelige prostaglandin E1 sidder på det første carbon samt det 15. og
16. carbon. På det første carbon er der tilføjet en methyl-ester, der øger Misoprostols evne til at forhindre
kirtler i at sekrere næring samt tiden Misoprostol virker i. Derudover er der en hydroxylgruppe på carbon
nummer 16 i stedet for 15, samt en methylgruppe, på samme carbon. Dette forøger Misoprostols reaktion
med kroppen når det indtages gennem munden, øger igen tiden Misoprostol virker i, samt mindsker
Misoprostols bivirkninger. (Tang, et al., 2007)
Hvordan virker Mifepriston og Misoprostol sammen?
Som skrevet i afsnittet om Mifepriston og Misoprostol, resulterer de begge i sammentrækninger i
livmoderen, hvilket udløser en abort. Mifepriston kan normalt godt bruges til abort alene. Men hvis man
bruger Misoprostol i et kombinationsregime, forøger det chancerne for abort fra 60% til 95%. Det gør det
fordi hvis aborten ikke er gået i gang efter indtagelse af Mifepriston, så kan aborten gå i gang alligevel hvis
man indtager Misoprostol 1-2 døgn efter Mifepriston. Grunden til at disse stoffer fungerer så godt sammen,
er at Mifepriston øger livmoderens modtagelighed over for prostaglandin, og eftersom Misoprostol er et
prostaglandinlignende stof, kan det bedre binde sig til prostaglandinreceptorer. Når Misoprostol har
nemmere ved at virke i kroppen, så skal der heller ikke lige stå store doser af stoffet til for at få den
ønskede virkning, hvilket mindsker chancerne for bivirkninger. Der hvor Mifepriston starter aborten, fra det
øjeblik man indtager stoffet, så får Misoprostol livmoderen til at trække sig sammen og derfor udstøder
man hurtigere svangerskabet. (Fiala & Gemzell-Danielsson, 2006)
Delkonklusion
Dette betyder at hvis man kombinerer disse to lægemidler mod abort, stiger chancerne for en hurtig abort,
og mindsker bivirkningerne og chancerne for at man skal indtage Mifepriston flere gange fordi at aborten
ikke blev gennemført første gang.
Har den etiske holdning til abort noget at gøre med ens religion?
I Danmark er den største religion protestantisme, hvilket er medlemmer af folkekirken. I denne gruppe, er
der mange der mener, at det er et svært dilemma, og den etiske tankegang er ovre i nytteetik. Størstedelen
11
mener at der skal være fri abort ind til 12. svangerskabsuge. Der bliver tænkt i nytteetisk, fordi der skal
være fri abort for at dem der ikke er klar til at blive forældre, ikke skal være det. En abort er en god løsning,
når det vil gøre kvindens liv bedre ikke at få et barn. Udover det, blev den fri abort indført, for at sørge for
at kvinder ikke gik til kvaksalvere og udsatte deres eget liv, på desperate måder, for at få fjernet et uønsket
barn. (Christensen, et al., 2013)
Men hos de andre store religioner, er der mange andre tanker.
Hos buddhister følger de pligtetikken i og med at de mener man skal passe på alle liv, og fosteret er et liv
fra det bliver befrugtet. Men der er noget dydsetik inde over, fordi de mener at man i stedet for at få et
uønsket barn, hellere skulle bortadoptere barnet, til en familie som har svært ved at få børn selv, men
ønsker børn (Christensen, et al., 2013). Her passer dydsetik rigtigt godt, fordi dydsetik ikke handler om
regler, men om det gode menneske, og de gode gerninger mennesket gør. (Christensen, 2014)
Heller ikke ifølge Islam kan fri abort på nogen måde komme på tale. Livet bliver set som helligt igennem
Koranen og livet starter ved befrugtningen og slutter ved døden. Men hvis abort kan redde kvindens liv, og
det f.eks. bliver rådet af en læge, så er det moderens liv, der er vigtigst og så kan en abort være på tale. Her
er der tale om pligtetik, da det er deres regler og normer de går efter, det er de regler der står i Koranen de
følger og er vokset op med, derfor er det den norm man går efter. (Christensen, et al., 2013)
Delkonklusion
Så med disse tre store religioner, bliver der set meget forskelligt på, hvordan man skal forholde sig til abort,
hvilket også bringer forskellige former for etik frem i lyset. Så fordi vi i Danmark er meget frie med vores
religion som protestanter, giver det god mening at vi går ind for fri abort. Det er hvert individs eget
moralske dilemma, som de skal igennem når de står i sådan en problemstilling som valget af abort er. Hvor
en religion som islam, der har Koranen med i deres liv, og går op i hvad der står i den, selvfølgelig ikke går
med til at slå et liv ihjel. Og igen en religion som buddhisme, der tror på at man skal passe på alt liv, så
hellere vil føde et barn, for så at give barnet til folk der ønsker det. Det giver en fornemmelse af, at det har
stor betydning for ens holdninger til abort hvilken religion man kommer fra, og er vokset op i.
Har de etiske holdninger ændret sig gennem tiden?
Der har været etiske holdninger til abort helt tilbage til f.Kr.. Eksempler er Aristoteles, der mente at aborten
var en god metode til børnebegrænsning og Platon, der mente at abort kunne bruges til kvinder der blev
gravide i en alder over 40. Ikke nok med det, var abort helt normalt i det gamle Romerrige, hvor det heller
ikke var unormalt at slå spædbørn ihjel, hvis de var misdannede eller syge. (Birkler, 2014) Hvilket jo er det
samme som man gør i dag, hvis man foretager abort, på grund af at man finder ud af at barnet er sygt. Så
måske er den etiske tankegang ikke rykket så meget frem til i dag. Til gengæld rykkede tankegangen sig helt
vildt i løbet af de næste tusind år. Så langt, at der indtil 1866 var dødsstraf for abort. Etisk set, blev det set
som mord på et nybegyndt liv, der var lige så meget menneske som alle os andre.
Den nuværende grænse for provokeret abort ligger ved 12. svangerskabsuge. Det gør den fordi man da
loven blev skabt ikke havde teknologien til at foretage en sikker abort efter 12.uge. Da der var debat i det
etiske råd i 2007, vedrørende abortgrænsen, sagde flertallet at de ikke mente abortgrænsen skulle ændres,
da der var flere negative resultater ved at ændre abortgrænsen end ved at beholde den gamle. Det ville
12
kræve mere af de fagpersoner, der skulle stå for de sene aborter, da der skal bruges flere ressourcer på det.
Det ville sætte kvinder i en svær position, hvis man f.eks. satte abortgrænsen frem til 18. svangerskabsuge, i
forhold til at det er der, hvor misdannelsesskanningen ligger, så skulle kvinder til at tage beslutninger i
forhold til kvaliteten af deres barn. Så derfor mente det etiske råd at abortgrænsen fungerer godt som den
er lige nu, så den rykkes ikke i de kommende år. (råd, 2007)
I gamle dage kunne man ikke teste, hvordan ens barn kom til at være, så man blev nødt til at være glad for
sit barn, uanset hvad. I dag bliver alle kvinder tilbudt fosterdiagnostik. En fosterdiagnostik foretages inden
12.uge og kan afsløre både kromosomafvigelser og arvelige sygdomme, hvorefter forældrene har mulighed
for at få fjernet barnet, hvis det ikke har de ønskede egenskaber, som f.eks. et ekstra kromosom, som
udgør Downs syndrom. Dette er netop muligt da fosterdiagnostik foregår inden 12.uge og derfor inde for
abortgrænsen. Her er der sket et ekstremt spring i den etiske tankegang, da man altså i dag kan beslutte sig
for, hvorvidt barnet er værdigt til et liv.
Delkonklusion
Konklusionen er at den etiske tankegang bliver ved med at rykke sig sammen med teknologien og
samfundet. Engang mente vi at abort var overlagt mord - I dag ses det som en nem udvej. Og dog har de
store filosoffer haft en moderne tankegang og tilgang til emnet, som svarer til vores syn på det i dag.
Abortens fremskridt
Før den første svangerskabslov kom til i 1939, var abort ulovligt, men det var meget uklart for alle hvornår
det var okay at udføre en lovlig abort. Abort var blevet gjort ulovligt fordi man mente at det var etisk
forkert at slå ihjel, og den tankegang går lang tid tilbage. Man skal faktisk ikke længere tilbage end 1866 før
der var dødsstraf for kvinder, der valgte at få foretaget en abort. (Hytting, 2010) Da den første
svangerskabslov kom i 1939, blev det det gjort klart hvornår det var okay at få foretaget en legal abort,
hvilket gjorde at ansøgningerne til abort steg i vejret. Problemet var bare stadig at, hvis kvinderne ikke fik
lov til at få foretaget en legal abort, så fik de foretaget en illegal abort, og illegale aborter var der stor risiko
ved. Fra udvidede man svangerskabsloven tre gang, det gjorde man fordi at tankegangen
rykkede sig. Man skulle beskytte disse kvinder, der ønskede abort, så de gik til en uddannet læge i stedet
for at gå til en kvaksalver, uden at føle frygt for at komme i fængsel.
Da der kom fri abort i Danmark i 1973, skete det efter en lang kamp for kvinder, som ønskede at få lov at
bestemme over deres egen krop. Så loven kom, og man kunne få foretaget en abort ind til 12. svangerskabs
uge. Den grænse blev sat fordi der kunne være flere risici ved at man foretog en abort efter 12.
svangerskabsuge. (Sjøgren, 2013) Men den slags risici, er der ikke i 2016, og mange andre lande har en
abortgrænse der liggere længere væk. I Sverige kan man få foretaget abort til 18. svangerskabsuge. Det
åbner en masse tanker, da der i 18. svangerskabsuge, ligger misdannelsesskanningen. Hvilket gør at man
kan blive skannet og se at ens barn mangler et ben, og så vælge abort, uden at nogle sætter spørgsmål ved
dette valg. Hvor i Danmark skal man ansøge om abort, hvis man ønsker efter 12. svangerskabsuge, i tilfælde
af at der er noget galt med barnet.
Aborten har rykket sig på mange punkter, etisk og medicinsk. I Danmark foregår 60% af aborterne med
medicinsk abort. Det mener lægerne er et skridt i den rigtige retning, da kvinder bare kan gå hjem med en
abortpille, som Mifepriston, og indtage den og så kommer fosteret selv ud, så de kan skylle det ud i
13
toilettet. Etisk virker det ikke helt rigtigt at man sender kvinder hjem, så de kan ordne det selv. (Lind, 2014)
I gamle dage, gik kvinderne til kvaksalvere for at få hjælp til at få fjernet fosteret, det var netop derfor at
der kom fri abort, så kvinderne kunne komme til rigtige læger, og udviklingen har så sendt os tilbage dertil
hvor kvinder bliver sendt hjem for at ordne det selv.
Delkonklusion
Abortens historie har været i gang lige siden at spørgsmålet blev stillet, ”Hvornår er det et liv?”, fordi der
altid har været kvinder der ikke ønskede at få børn. Og abortens historie vil blive ved med at rykke sig, fordi
den moderne tankegang rykker sig, sammen med grænserne inde for teknologien. Da der kom fri abort i
1973, blev grænsen sat ved 12. svangerskabsuge. Det gjorde den fordi det var sikrest, men i dag kan vi lave
sene aborter helt frem til uge 24, hvor det er et helt udviklet barn der ligger i maven.
14
Diskussion
Hvornår er det et liv?
For at kunne fastlægge en abortgrænse, er der et vigtigt spørgsmål der skal stilles: ”Hvornår er det et liv?”,
for alle kan blive enige om at det er levende mens ægget vokser og danner fosteret, men hvornår er det liv
nok til at man skal redde det?
Det potentielle menneske
Filosoffen Peter Kemp fortæller om det uerstattelige, i forbindelse med hans nye teknologi-etik, som går ud
på at den gamle etik ikke kan følge med mere, i og med at det er en næretik, som betyder at det foregår i
en afstand vi kan røre, både tid og sted. Hans teknologi-etik, er afstandsetik, som betyder at med hele den
nye teknologiske udvikling skal vi bruge en etik, der rækker længere ud end her og nu. Og det er i denne
etik, det uerstattelige bliver vigtigt. Mennesket oplever det uerstattelige når de mister, i og med at man
finder ud af at det menneske, man har mistet ikke kan erstattes. er kan godt komme nye mennesker ind i
ens liv, men det vil aldrig blive som det man har mistet. (Hagen, 1999)
Kemp siger ”Ingen er uundværlige, enhver er uerstattelig” (Hagen, 1999)
Hvilket betyder at man behøver ikke alle, men ingen kan erstattes af andre, hvilket også gør at mennesket
er det vigtigste. Men så kommer problemstillingen: Er et foster lige så vigtigt som andre, for det er jo
uerstatteligt, men det er ikke en person endnu. Så hvornår bliver det en person? Det er der man ikke
længere kan foretage en abort. Er det potentielle menneske uerstatteligt i en sådan grad, at det er etisk
forkert at forhindre det i at leve?
Liv eller objekt?
På Herlev Amtssygehus, er det muligt at få begravet sit foster, i tilfælde af ikke bare spontane aborter, men
også provokerede aborter. Man brænder fostrene og begraver dem i en fællesgrav, for at forældre kan
komme og sørge. Før denne ordning, blev aborterne brændt sammen med andet overskydende fra
operationer og lignende. Det var først da kvinderne henvendte sig for at finde ud af hvad der blev gjort med
deres tabte børn, at man ændrede proceduren. Og det er netop det at vi behandler fostrene som døde
personer, der gør at vi ser det som et tabt liv, og ikke bare et objekt. Det at man kan sørge over noget og
føle et tab, må gøre det til et reelt liv. Herlev Amtssygehus har kun denne ordning for fostre over 22.uge,
hvilket vil sige at i Danmark anser man livet som værende begyndt i 22.uge. Spørgsmålet er så bare, er
kvinder der mister deres børn i 17.uge ikke berettiget til at føle et tab, når det ikke anses som et liv?
(Thomas & La Cour, 2006)
På trods af, at fostre nogle steder i landet bliver behandlet som tabte liv, behandler staten som helhed
stadig fostre før 22.uge som objekter, i og med at alle kvinder i risikogruppen for at føde et handicappet
barn bliver tilbudt fosterdiagnostik, men muligheder for efterfølgende abort. Det er billigere for staten at
tilbyde abort end at skulle betale udgifterne for behandlinger og hospitalsophold til barnet resten af dets
liv. (Norup, 1999) Det at man kan gøre et liv op i kroner og øre, må være at betragte det som et objekt, så
staten mener altså ikke at det er et liv.
15
Spørgsmålet er så bare, om man egentlig bør gå efter statens grænse for hvornår et foster betegnes som et
liv. Ser vi på hvordan vi betragter en død person, er det når hjertet holder op med at slå. Derfor må det
gælde på samme måde for hvornår livet starter, altså, det øjeblik hjertet begynder at slå.
Allerede fra 6.uge i svangerskabet, kan man høre et hjerteslag hos fosteret, ved hjælp af en
ultralydsskanning. (Dalsgaard, 2013) Egentlig er fosterets indre organer færdigudviklede allerede i 3. uge, så
det har et hjerteslag. Så måske ligger den gamle tankegang ikke så langt fra virkeligheden, hvorvidt abort er
overlagt mord. Mifepriston som bliver brugt til medicinsk abort, kan bruges fra 5. svangerskabsuge, og helt
frem til uge 9, hvilket betyder at når Mifepriston går ind og modvirker progesteron, og sætter gang i
sammentrækningerne i livmoderen, hvilket starter aborten, så aborterer man et liv. Følger man
tankegangen om at livet starter det øjeblik hvor hjertet begynder at slå, så når man sender kvinder hjem,
for at abortere, så er det et liv, og ikke bare et foster, det bliver skyllet ud. (Lind, 2014) Så egentlig burde
medicinsk abort lige så lidt ligge fra uge 5, da det ikke er mindre et liv, end i uge 12, da barnet allerede er
færdig udviklet i 3 svangerskabsuge.
Umiddelbart er grunden til at abortgrænsen ligger ved 12.svangerskabsuge udelukkende baseret på
hvornår det i gamle dage var forsvarligt at foretage en abort. Dengang loven blev lavet, så man bort fra de
mange etiske spørgsmål, der rejser sig i dag, når man taler om den frie abort. Selvom det etiske råd har haft
abortgrænsen oppe og vende, har der ikke været reel tale om at ændre abortgrænsen til et tidligere punkt,
selv på baggrund af den biologiske viden vi har om fosterudvikling i dag, for der er simpelthen for mange
praktiske fordele ved at lade abortgrænsen blive hvor den er, og måske endda rykke den yderligere. I sidste
ende er det jo den enkelte kvinde, der kan beslutte sig for, hvorvidt hun ser det som etisk forkert at
foretage en abort.
Spørgsmålet er også bare, hvorvidt det overhovedet er op til samfundet at bedømme hvornår et liv er et liv.
Måske er de kvinder, der kontaktede Herlev Amtssygehus netop et bevis på det. Så snart man som
menneske har knyttet sig til et potentielt menneske og nærer følelser for det, er det så netop ikke der, der
bliver til noget virkeligt, og ikke bare så snart det er 22 uger gammelt?
Hvorvidt fosteret er et potentielt menneske eller et objekt, er ikke op til samfundet at bedømme, men op til
den enkelte kvinde. Biologisk set er abort etisk forkert, fordi fosteret har et hjerteslag. Men abort har ikke
særlig meget med biologi at gøre, men nærmere med følelser og personlige årsager. Derfor er den etiske
tankegang individuel fra person til person, hvorvidt abort er okay eller ej. Valget om abort er kun op til
kvinden selv. Så grænserne rykker sig hele tiden, i form af at teknologien hele tiden rykker sig. Så om 100
år, når vi kan vælge hvordan vores børn skal se ud og hvilket køn det skal være, er grænserne rykket igen,
sammen med den etiske tankegang. For 200 år siden var abort forkert, fordi man slog ihjel og i dag er abort
okay, fordi vi ikke vil have et sygt barn. Engang var abort tabubelagt, i dag er det et normalt emne med
mange meninger.
16
Konklusion
Abortgrænsen ligger i 12. svangerskabsuge, hvilket den har gjort lige siden den frie abort kom til i 1973.
Den frie abort blev til en lov, efter at have været ændret tre gange i de 34 år fra , hvor aborten
gik fra at være illegal til at blive legal. På 150 år gik vi fra at afstraffe kvinder med døden, til at enhver
kvinde bosat i Danmark kan få foretaget en abort.
Med både den medicinske abort og den kirurgiske, har vi rykket grænserne for abort og gjort det sikkert for
kvinder, fremfor at de skal ty til livsfarlige metoder. Den medicinske abort, med brug af præparaterne
Mifepriston og Misoprostol, der blokerer henholdsvis progesteron- og prostaglandinreceptorer i kroppen
og sætter gang i sammentrækninger i livmoren har vi rykket grænserne til at en abort kan foretages fra
5.uge. Sammen med Mifepriston bruger man Misoprostol i et kombinationsregime, hvilket betyder at man
anvender dem sammen, for at forøge virkningen. Det gør at virkningen stiger fra 60% kun med Mifepriston
til 95%, med begge lægemidler. Den medicinske abort er for alvor en revolution, da det betyder at kvinder
selv kan gå hjem og foretage aborten.
I 3.uge af svangerskabet, er fosterets indre organer allerede dannet af de totipotente stamceller inde i
blastocysten. Det betyder altså at der har, fosteret et bankende hjerte, og dermed biologisk set er i live.
Fosteret er et potentielt menneske, og er derfor uerstatteligt.
Den helt store etiske problemstilling, der bliver stillet i forhold til abort, er ”Hvornår er det et liv?”. Det er
der mange meninger om, og meningerne ændrer sig meget i forhold til religioner og teknologiens udvikling.
Platon og Aristoteles havde begge tanker om fordele ved abort og det er egentlig meget de samme tanker
vi har i dag. De så begge meget praktisk på fordelene ved abort, ligesom vi gør.
Jeg kan konkludere med denne opgave, at aborten har ændret sig meget gennem tiden, både medicinsk og
etisk. I gamle dage kunne man ikke finde ud af, om der var noget galt med barnet, og det kan man i dag. Så
er det bare om man skal foretage en abort på baggrund af kvaliteten af barnet. Valget er i virkeligheden
kun op til kvinden. Den frie abort er kommet for at blive. Som abortgrænsen er nu, er det ikke nødvendigt
at ændre på den, da det vil skabe for stor debat. Hvorvidt abort er etisk forkert er op til kvinden selv, det
vigtigste er bare at samfundet giver muligheden for det.
17
Bibliografi
Anon., 2016. Pro.medicin Information til sundhedsfaglige. [Online]
Available at: https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/6653
[Senest hentet eller vist den 16/12 December 2016].
Anon., u.d. Anabolic Bible. [Online]
Available at: http://www.anabolic-bible.org/ShowPage.aspx?callpage=Synthetic_Development
[Senest hentet eller vist den 15/12 December 2016].
Birkler, J., 2014. Bogen om Provokeret abort perspektiver og udfordringer. 1 red. s.l.:Nyt nordisk forlag.
BRos, 2010. Den store danske. [Online]
Available at:
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Graviditet_og_f%C3%B8dsel/abo
rt/abort_(Historie)
[Senest hentet eller vist den 14/12 December 2016].
Christensen, A.-M. S., 2014. Dydsetik. I: Filosofisk etik. Normativ etik, praktisk etik og metaetik . s.l.:AAhus
Universitetsforlag, p. 404.
Christensen, E. D. et al., 2013. Religion.dk. [Online]
Available at: http://www.religion.dk/viden/det-mener-religionerne-om-abort
[Senest hentet eller vist den 14/12 december 2016].
Dalsgaard, T., 2013. Apoteket.dk. [Online]
Available at: http://www.apoteket.dk/Sygdomsleksikon/SygdommeEgenproduktion/Spontan%20abort.aspx
[Senest hentet eller vist den 19 December 2016].
Esbensen, L. S., 2012. Abort. [Online]
Available at: http://www.rettentilliv.dk/info/abort/historisk/
[Senest hentet eller vist den 17/12 December 2016].
Esbensen, L. S., 2014. "Thi Livet er stærkere end Loven..." Danmarks moderne aborthistorie. s.l.:Syddansk
Universitetsforlag.
Fiala, C. & Gemzell-Danielsson, K., 2006. Review of medical abortion using mifepristone in combination with
a prostaglandin analogue, s.l.: Elsevier.
Frøsig, M., Hede, K., Jærgensen, F. G. & Paludan-Müller, P., 2014. Nødprævention og abort. I: M. Frøsig,
red. Biologi i udvikling. s.l.:Nucleus.
Frøsig, M., Hede, K., Jørgensen, F. G. & Paludan-Müller, P., 2014. Menstruationscyklus, Hormonel
regulering. I: M. Frøsig, red. Biologi i udvikling. s.l.:Nucleus, p. 248.
18
Gadd, P., 2015. Biotech Academy. [Online]
Available at: http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-
projekter/Laegemiddeludvikling/Teori/Organisk-kemi-og-laegemidler
[Senest hentet eller vist den 15/12 December 2016].
Hagen, J. Z., 1999. Eksistens og Ansvar Praktisk Filosofi. 2 red. København: Nordiske forlag.
Hansson, M., 2015. Biotechacademy. [Online]
Available at: http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-
projekter/Stamceller/Teori/Differentiering-af-stamceller
[Senest hentet eller vist den 13/12 december 2016].
Hede, K., Frøsig, M., Jørgensen, F. G. & Paludan-Müller, P., 2014. Fræ æggeleder til livmor . I: M. Frøsig, red.
Biologi i udvikling . s.l.:Nucleus .
Hvidmand, L., 2015. Pro.Medicin. [Online]
Available at: https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/139030
Hytting, E. S., 2010. Etik.dk. [Online]
Available at: http://www.etik.dk/etik/tidslinje-abortens-udvikling-i-danmark
[Senest hentet eller vist den 16/12 December 2016].
Kampmann, J. P., Børsen, K. & Simonsen, U., 2014. Lægemidler inde for gynakologi og obstetrik. I: Basal og
klinisk famakologi. s.l.:FADL´s forlag , p. 949.
Lind, L. E., 2014. Etik.dk. [Online]
Available at: http://www.etik.dk/abort/kvinder-f%C3%A5r-medicinsk-abort-i-eget-hjem
[Senest hentet eller vist den 16/12 December 2016].
Mesh, 2004. Open Chemistry Database. [Online]
Available at: https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/progesterone#section=Top
[Senest hentet eller vist den 15/12 December 2016].
MeSH, 2004. PubChem. [Online]
Available at: https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/alprostadil#section=Top
[Senest hentet eller vist den 16/12 December 2016].
MeSH, 2010. Open Chemistry database. [Online]
Available at: https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/mifepristone#section=Top
[Senest hentet eller vist den 14/12 December 2016].
MeSH, 2010. Open chemistry database. [Online]
Available at: https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/misoprostol#section=Top
[Senest hentet eller vist den 14/12 December 2016].
Nichols, H. & Webberley, H., 2015. Progesterone: How Does Progesterone Work?. [Online]
Available at: http://www.medicalnewstoday.com/articles/277737.php
19
Norup, M., 1999. Fosterdiagnostik og præimplantationsdiagnostik. I: K. K. Jensen & S. Andersen, red.
Bioetik. s.l.:Rosinante, pp. 71-72.
Rehfeld, J. F., 2011. Den store Danske. [Online]
Available at: denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Biokemi_og_molekylærbiologi/Biokemi/prostaglandiner
[Senest hentet eller vist den 16/12 December 2016].
Runnebaum, B. C., Rabe, T. & L. Kiesel, 1985. Future Aspects in Contraception. s.l.:MTP Press Limited.
råd, D. e., 2007. Det Etiske Råds udtaelse om en eventuel ændring af abortgræsen, s.l.: Det etiske råd.
råd, D. e., u.d. Det etiske råd. [Online]
Available at: http://www.etiskraad.dk/om-det-etiske-raad
[Senest hentet eller vist den 13/12 December 2016].
Sjøgren, K., 2013. Videnskaben.dk. [Online]
Available at: http://videnskab.dk/krop-sundhed/fri-abort-derfor-holder-vi-fast-i-12-ugers-graensen
[Senest hentet eller vist den 16/12 December 2016].
Tang, O., Gemzell-Danielsson, K. & Ho, P., 2007. Misoprostol: Pharmacokinetic profiles, effects on the uterus
and side-effects, s.l.: Figo.org.
Thomas, M. H. & La Cour, D., 2006. Aborter graves ned for forældrenes skyld. Tidsskrift for jordemødre.
Trolle, D., 2015. Sundhed.dk. [Online]
Available at:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/abort/kirurgisk-abort/
[Senest hentet eller vist den 14/12 December 2016].
Trolle, D., 2015. Sundhed.dk. [Online]
Available at:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/abort/medicinsk-
abort/
[Senest hentet eller vist den 14/12 December 2016].
Ødum, L., 2016. Sundhed.dk. [Online]
Available at: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-
proever/klinisk-biokemi/blodproever/progesteron/
[Senest hentet eller vist den 14/12 December 2016].