11
mener at der skal være fri abort ind til 12. svangerskabsuge. Der bliver tænkt i nytteetisk, fordi der skal
være fri abort for at dem der ikke er klar til at blive forældre, ikke skal være det. En abort er en god løsning,
når det vil gøre kvindens liv bedre ikke at få et barn. Udover det, blev den fri abort indført, for at sørge for
at kvinder ikke gik til kvaksalvere og udsatte deres eget liv, på desperate måder, for at få fjernet et uønsket
barn. (Christensen, et al., 2013)
Men hos de andre store religioner, er der mange andre tanker.
Hos buddhister følger de pligtetikken i og med at de mener man skal passe på alle liv, og fosteret er et liv
fra det bliver befrugtet. Men der er noget dydsetik inde over, fordi de mener at man i stedet for at få et
uønsket barn, hellere skulle bortadoptere barnet, til en familie som har svært ved at få børn selv, men
ønsker børn (Christensen, et al., 2013). Her passer dydsetik rigtigt godt, fordi dydsetik ikke handler om
regler, men om det gode menneske, og de gode gerninger mennesket gør. (Christensen, 2014)
Heller ikke ifølge Islam kan fri abort på nogen måde komme på tale. Livet bliver set som helligt igennem
Koranen og livet starter ved befrugtningen og slutter ved døden. Men hvis abort kan redde kvindens liv, og
det f.eks. bliver rådet af en læge, så er det moderens liv, der er vigtigst og så kan en abort være på tale. Her
er der tale om pligtetik, da det er deres regler og normer de går efter, det er de regler der står i Koranen de
følger og er vokset op med, derfor er det den norm man går efter. (Christensen, et al., 2013)
Delkonklusion
Så med disse tre store religioner, bliver der set meget forskelligt på, hvordan man skal forholde sig til abort,
hvilket også bringer forskellige former for etik frem i lyset. Så fordi vi i Danmark er meget frie med vores
religion som protestanter, giver det god mening at vi går ind for fri abort. Det er hvert individs eget
moralske dilemma, som de skal igennem når de står i sådan en problemstilling som valget af abort er. Hvor
en religion som islam, der har Koranen med i deres liv, og går op i hvad der står i den, selvfølgelig ikke går
med til at slå et liv ihjel. Og igen en religion som buddhisme, der tror på at man skal passe på alt liv, så
hellere vil føde et barn, for så at give barnet til folk der ønsker det. Det giver en fornemmelse af, at det har
stor betydning for ens holdninger til abort hvilken religion man kommer fra, og er vokset op i.
Har de etiske holdninger ændret sig gennem tiden?
Der har været etiske holdninger til abort helt tilbage til f.Kr.. Eksempler er Aristoteles, der mente at aborten
var en god metode til børnebegrænsning og Platon, der mente at abort kunne bruges til kvinder der blev
gravide i en alder over 40. Ikke nok med det, var abort helt normalt i det gamle Romerrige, hvor det heller
ikke var unormalt at slå spædbørn ihjel, hvis de var misdannede eller syge. (Birkler, 2014) Hvilket jo er det
samme som man gør i dag, hvis man foretager abort, på grund af at man finder ud af at barnet er sygt. Så
måske er den etiske tankegang ikke rykket så meget frem til i dag. Til gengæld rykkede tankegangen sig helt
vildt i løbet af de næste tusind år. Så langt, at der indtil 1866 var dødsstraf for abort. Etisk set, blev det set
som mord på et nybegyndt liv, der var lige så meget menneske som alle os andre.
Den nuværende grænse for provokeret abort ligger ved 12. svangerskabsuge. Det gør den fordi man da
loven blev skabt ikke havde teknologien til at foretage en sikker abort efter 12.uge. Da der var debat i det
etiske råd i 2007, vedrørende abortgrænsen, sagde flertallet at de ikke mente abortgrænsen skulle ændres,
da der var flere negative resultater ved at ændre abortgrænsen end ved at beholde den gamle. Det ville