[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 1 af 32
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Socialdemokraternes udvikling fra masseparti til catch-all parti....................................................................... 2
Socialdemokraterne i det moderne industrisamfund ..................................................................................... 2
Socialdemokraterne i det senmoderne samfund ............................................................................................ 5
De samfundsmæssige årsager til Socialdemokraternes ændrede profil ............................................................. 8
De refleksive vælgere i det senmoderne samfund ......................................................................................... 8
Individualismen i det senmoderne samfund .................................................................................................. 9
Globaliseringen………………………………………………………………………………………………..………….……………………...11
Venstre og højre .......................................................................................................................................... 12
Værdipolitikken ........................................................................................................................................... 14
Socialdemokratismens fremtid ........................................................................................................................ 15
Positive og negative elementer ved den tredje vej ......................................................................... 19
Konklusion ......................................................................................................................................... 21
Litteratur............................................................................................................................................. 22
Bilag 1 ................................................................................................................................................ 25
Bilag 2 ................................................................................................................................................ 26
Bilag 3 ................................................................................................................................................ 27
Bilag 4 ................................................................................................................................................ 28
Bilag 5 ................................................................................................................................................ 29
Bilag 6 ................................................................................................................................................ 30
Bilag 7 ................................................................................................................................................ 31
Bilag 8 ................................................................................................................................................ 32
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 2 af 32
Indledning
Socialdemokraterne blev stiftet i forbindelse med industrialiseringen af Danmark. Partiets politiske
succes i det moderne samfund, kan således sættes i direkte relation med den voksende
arbejderklasses ønske om politisk modstand til samfundets overklasse. Som følge af
arbejderklassens voldsomme stigning udviklede Socialdemokraterne sig således til et politisk
masseparti, hvis politiske program i høj grad blev dannet i henhold til varetagelsen af denne
samfundsklasses interesser. Succesen var stor og den politiske dagsorden gennem det moderne
samfund blev i høj grad sat af Socialdemokraterne. Arbejderklassens vækst varede dog ikke evigt,
hvorfor Socialdemokraterne langsomt begyndte at udvikle sig til et catch-all parti. I forbindelse med
2011-valget opnåede partiet dog et historisk dårligt valgresultat med kun 24,8 % af stemmerne. Ses
dette resultat i forhold til tidligere tiders styrke med valgresultater på den gode side af 40 % af
stemmerne, finder jeg det interessant at undersøge, hvordan overgangen til det senmoderne samfund
og aspekter af senmoderniteten har påvirket Socialdemokraternes udvikling. Opgaven munder
således ud i en diskussion omhandlende Socialdemokraternes muligheder for at øge
vælgertilslutningen for fremtiden. Denne diskussion tager udgangspunkt i Anthony Giddens’
ideologisk-teoretiske koncept ”Den tredje vej”.
Socialdemokraternes udvikling fra masseparti til catch-all parti
Det moderne samfund var kendetegnet ved en stor vælgermæssig stabilitet som følge af det
samfundets store klasseopdeling. Stabiliteten lå i, at vælgerne ofte fulgte klasselinjen, idet
arbejderne, bønderne og de selvstændige i byerne hver især havde deres partier, som de
identificerede sig med.
1
Arbejderklassens store vækst kom således til at betyde, at
Socialdemokraternes politiske indflydelse gennem det moderne samfund var stor. Arbejderklassens
vækst varede dog ikke evigt, hvilket kom til at betyde en politisk omvæltning fra masseparti til
catch-all parti omkring overgangen til det senmoderne samfund.
Socialdemokraterne i det moderne industrisamfund
Socialdemokraterne blev stiftet i 1876. Forinden dette i 1871, havde Luis Pio, Harald Brix og Paul
Geleff dog dannet den danske afdeling af Socialistisk Internationale, som kan siges at være det
egentlige Socialdemokratis foreløber. Denne bevægelse var en anderledes bevægelse end det
nutidige Socialdemokrati, idet den grundlæggende var inspireret af socialistiske grundtanker, hvis
primære formål var at danne foreninger, som skulle sikre at profitten af arbejdsproduktionen ikke
1
Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning, s. 3
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 3 af 32
skulle tilfalde kapitalisterne.
2
Bevægelsens primære formål var foruden førnævnte at sikre den
stigende arbejderklasses rettigheder. Dette formål blev således videreført efter det egentlige
Socialdemokratis stiftelse i 1876.
Som følge af den stigende industrialisering i midt-slutningen af 1800-tallet, begyndte behovet for
industriel arbejdskraft at vokse. Dette medførte en voldsom urbanisering, hvor hidtil usete
menneskemængder vandrede fra landet mod byerne i håbet om at finde beskæftigelse. Dette betød
imidlertid, at fabrikkernes arbejdsgivere kunne tillade sig at slække på arbejds- og lønvilkår, idet
efterspørgslen for et fabriksarbejde var utrolig høj. Dette kan således siges at være
Socialdemokraternes politiske grundlag ved dets stiftelse – nemlig at organisere den voksende
arbejderklasse på et demokratisk og socialistisk grundlag.
3
Som det fremgår af Socialdemokraternes første principprogram fra 1876, var det langsigtede mål en
samfundsovertagelse af produktionsmidlerne. ”For at befri Arbejderstanden for Den Byrde, som
bestandig ligger på den, udfordres det, at Arbejdsmidlerne bliver fælles ejendom og staar til
Afbenyttelse af for alle medlemmer i Samfundet, så det rene Udbytte tilfalder Enhver og bliver
uddelt paa en retfærdig Maade. Det maa være Arbejderklassens Værk at befri Arbejdet.”
4
Uddraget
illustrerer fint den grundlæggende kurs, som Socialdemokraterne arbejdede efter umiddelbart efter
partiets stiftelse. Yderligere viser uddraget, hvordan Socialdemokraterne i starten af dets politiske
historie var stærk inspireret af den marxistiske socialisme, hos hvem den grundlæggende
samfundskonflikt lå i klassekampen mellem arbejderne og kapitalisterne, og det var da også denne
konflikt som Socialdemokraterne i de næste årtier kom til at bygge sin politik op omkring.
Socialdemokraterne var således det vigtigste led i Arbejderbevægelsens kamp mod kapitalismen, og
man kan således tillade sig at beskrive Socialdemokraterne som det første masseparti, idet partiet
med et ideologisk udgangspunkt førte politik i henhold til en særlig samfundsgruppes interesser.
Socialdemokraternes tilslutning blandt arbejdere voksede ligeledes i de kommende år. I slutningen
af 1940’erne toppede medlemstallet således med 300.000
5
. Et så højt medlemstal er samtidig med
til at bekræfte, hvordan Socialdemokraterne på daværende tidspunkt kunne karakteriseres som et
masseparti. Yderligere kan denne karakterisering forsvares, idet partiet netop på baggrund af en
distinkt ideologisk profil lykkedes at mobilisere så mange fra samme socialgruppe –
2
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier/Socialdemokraterne
set d. 7/12-11
3
http://da.wikipedia.org/wiki/Socialdemokraterne set d. 7/12-11
4
Gimleprogrammet(1876);http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&I
temid=238 set d. 7/12-11
5
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A6gelser
/Socialdemokraterne set d. 7/12-11
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 4 af 32
industriarbejderne.
6
Det var således det ideologiske princip om arbejdernes overtagelse af magten
og ændring af samfundet til fordel for denne gruppe, der kom til at forme Socialdemokraternes
politik, og politikken blev således formet af Socialdemokraternes medlemmer, hvilket ligeledes er
karakteristisk for massepartitypen. Socialdemokraterne havde derudover mange sideorganisationer
– bl.a. en særlig tæt forbindelse til fagbevægelsen, hvilket var et vigtigt led i udbredelsen og
gennemførelsen af Socialdemokraternes politik.
7
Dette er alle faktorer, som gør, at man kunne
karakterisere Socialdemokraterne som et masseparti fra omkring år 1900 og frem til 1960’erne.
Socialdemokraternes politik var altså præget af arbejderklassens interesser, og netop fordi
arbejderklassen var voksende som følge af samfundets sociale ændringer – urbaniseringen etc., var
det kun et spørgsmål om tid, før Socialdemokraterne ville sætte sig tungt på regeringsmagten i
Danmark. Socialdemokraterne dannede således regering første gang i 1924 og med få undtagelser
dannede Socialdemokraterne regering næsten uafbrudt frem til 1971
8
. At Socialdemokraterne var
dominerende i store dele af det moderne samfund kommer i øvrigt til udtryk ved etableringen af
bl.a. den universelle velfærdsstat.
Den politik, som Socialdemokraterne var så succesfuld med var udpræget af fordelingspolitisk
karakter. Dette kommer til syne i stort set samtlige principprogrammer, som partiet formulerede i
deres succesfulde periode i det moderne samfund. Eksempelvis kan dette uddrag fra ”Danmark for
Folket”-programmet fra 1934 illustrere hvorledes fordelingspolitikken var dominerende:
”Verdenskrisen har nødvendiggjort denne antikapitalistiske Udvikling, og det er selvfølgelig en
Opgave for Socialdemokraterne at bidrage til at befordre denne Udvikling i den kommende Tid,
som det allerede er sket i de Kriseaar, der nu er forløbne. Den økonomiske Krise, som behersker
Verden, er Resultatet af den kapitalistiske Samfundshusholdning; det er en Krise af samme
Karakter som forudgaaende, men i Omfang og Varighed endnu mere alvorlig og indgribende.”
9
De
ideologiske modsætningsforhold mellem kapitalismen og den demokratiske socialisme er
overvejende af økonomisk karakter, og det er derfor kun naturligt, at fordelingspolitikken var
dominerende i det moderne samfund.
Kendetegnende for ”Danmark for Folket”-programmet var det dog også, at Socialdemokraterne ved
fremlæggelsen af dette program lagde afstand til marxismen. Samfundet skulle præges af reformer,
6
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/masseparti set d. 7/12
7
Kühle(2008); Danmarkshistorie i et globalt perspektiv s. 215
8
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A6gelser
/Socialdemokraterne set d. 8/12-11
9
”Danmark for Folket” s.1;
http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&Itemid=238 set d. 8/12-11
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 5 af 32
ikke af revolution: ”Derfor er Tiden ikke til et Arbejde med Teorier og Programpunkter, der rækker
ud i en ukendt Fremtid. Tiden er derimod inde til Fremsættelse af Programmet for den kommende
Tids positive Arbejde, og Grunden hertil er lagt ved det praktiske Arbejde, som allerede er
udført.”
10
Fremtidens politik skulle altså, via reformer, bygge videre på fortidens positive resultater.
Politikken blev dog stadig ført i henhold til arbejderklassens interesser – dvs. politik mod
kapitalismen. Navnet på programmet er heller ikke tilfældigt ”Danmark for Folket” illustrerer
således, at Socialdemokraterne forsøgte at appellere til et bredere politisk vælgersegment end blot
arbejderne – deraf ”Danmark for folket”. Allerede i 1934 så man altså tegn på, at
Socialdemokraterne var ved at udvikle sig til et catch-all parti. Bl.a. ydede man rentelettelser til
landbruget og lovning om mere jord til husmændene jf. ”Danmark for Folket” s. 4-5. Dog var
partiets primære politiske mål fortsat varetagelsen af arbejderklassens interesser, så det var på dette
tidspunkt alt for tidligt at karakterisere Socialdemokraterne som et catch-all parti.
De udvalgte citater, som er beskrevet i det forgangne, har det tilfælles, at de giver et samlet billede
af, hvordan det moderne samfunds politiske skillelinjer i større eller mindre grad udelukkende var
af fordelingspolitisk karakter som følge af massepartistrukturen og de ideologiske
modsætningsforhold. Værdipolitikken spillede under alle omstændigheder en væsentlig mindre
rolle i det moderne samfund, end den gør i det senmoderne samfund. Dette vendes der imidlertid
tilbage til.
Socialdemokraterne i det senmoderne samfund
Det moderne samfunds skillelinjer var altså i fin overensstemmelse med Marx’ antagelser om, at
samtlige af samfundets modsætninger efterhånden ville centreres omkring den centrale konflikt
mellem lønarbejde og kapital
11
. Stemmeafgivelsen i det moderne samfund var altså i høj grad
præget af class-voting netop pga. klassekonflikten. Dette afspejledes i en endimensionel
fordelingspolitisk konflikt, der polariserede samfundsgrupperne.
12
Det var en af hovedårsagerne til,
at Socialdemokraterne var så succesfuldt i perioden fra omkring år 1900 og frem til omkring 1970 –
netop fordi, at Socialdemokraterne apellerede til arbejderklassen, som var voldsomt stigende i
denne periode. Arbejderklassens vækst ophørte dog omkring 1960-70 med 40 % af den samlede
befolkning over 25 år beskæftiget som industriarbejder jf. tabel 1
13
. Den fremgang blev i stedet
mødt af tilbagegang, og i 1985 var antallet af industriarbejdere over 25 år nede på 31 %. Ligeledes
10
”Danmark for Folket” s.1-2;
http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&Itemid=238 set d. 10/12-11
11
Goul Andersen, Ole Borre m.fl.(2007); Det nye politiske landskab s. 14
12
Goul Andersen, Ole Borre m.fl.(2007); Det nye politiske landskab s. 15
13
BILAG 1: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 4
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 6 af 32
kan det udledes, at den resterende arbejderklasse begyndte at føle sig fristet af andre partier jf. tabel
3.
14
Således gik Socialdemokraterne fra at have 64 % af arbejderstemmerne i 1964 til kun at have
45 % i 1994. Det forsøges senere i projektet forklaret, hvorfor denne tilbagegang har fundet sted.
Problematisk var denne udvikling dog for Socialdemokraterne og dets massepartistruktur, idet den
klasse som partiet appellerede til var i tilbagegang samtidig med, at den resterende arbejderklasse
begyndte at afvige fra Socialdemokraterne. Dette har altså mere eller mindre tvunget
Socialdemokraterne til at appellere til et bredere vælgersegment og i højere grad blive et catch-all
parti.
Politikken i det senmoderne samfund karakteriseres ligeledes ved at være mindre ideologisk for i
stedet at handle om enkeltsager. Issue-voting har således erstattet den gamle class-voting, idet
vælgerne ikke længere følger klasselinjen i samme grad som i det moderne samfund. Dette hænger
således sammen med, at det senmoderne samfund i langt mindre grad er opdelt efter klasser.
15
Det
betyder, at partierne bliver nødt til at omforme deres politik, således at de kan mobilisere den nye
generation af vælgere. I den forbindelse spiller værdipolitikken en væsentlig større rolle i det
senmoderne samfund, end den gjorde i det moderne. Den gamle fordelingspolitiske højre-venstre
skala har således fået en ny dimension – nemlig den værdipolitiske højre-venstreskala.
16
Således fremgår det da også af Socialdemokraternes arbejdsprogram ”På menneskets vilkår” fra
1992, hvordan værdipolitikken spiller en væsentlig større rolle end den gjorde ved fx det før omtalte
”Danmark for Folket”-program fra 1934. Ved blot at anskue indholdsfortegnelsen af 1992-
programmet, fremgår det, hvordan emner som miljø, natur, det europæiske samarbejde,
indvandrerpolitik, kultur m.fl. finder plads i programmet. Ligeledes fremgår det af 1992-
programmet, hvordan politikken er mindre ideologisk præget. Den er i stedet konkretiseret, således
at den forholder sig til samfundets aktuelle problemer – aktuelle issues. Fx er der i 1992-
programmet fokus på løsningen af 90’ernes arbejdsløshedsproblem., hvor ca. 12,1 % af den
samlede arbejdsstyrke var arbejdsløse i 1993 jf. figur 11-2
17
. I programmet fremlægger
Socialdemokraterne således konkrete bud på, hvordan arbejdsløsheden skal nedbringes: ”Manglen
på nye initiativer og investeringer er den virkelige årsag til det groteske, menneskelige og
økonomiske spild, som den høje arbejdsløshed er udtryk for. Der er problemer med erhvervslivets
struktur, den traditionelle, økonomiske nedskæringspolitik. Der mangler en reform af
voksenuddannelserne, og nye rammer for menneskelig handlekraft, initiativ og personlig
14
BILAG 2: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 7
15
Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning
16
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf set d. 11/12-11
17
Kühle(2008); Danmarkshistorie i et globalt perspektiv s. 304 & BILAG 3: Danmarksstatisk 2010 figur 11-2
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 7 af 32
selvstændiggørelse. Markedsøkonomien kan ikke alene sikre fuld beskæftigelse igen. Der er behov
for selvstændige, politiske initiativer.”
18
Et eksempel på de beskrevne politiske initiativer: ”En
fornyelse og dynamisk brug af offentlig viden til i et samarbejde med det private erhvervsliv at opnå
nye eksportmuligheder og beskæftigelse, samt øget satsning på centrale områder som uddannelse
og omsorg for syge og ældre.”
19
Det udvalgte uddrag viser, hvordan Socialdemokraterne havde moderniseret deres politik, således at
den blev fokuseret omkring issue-voting fremfor class-voting. Man kan derfor sige, at
Socialdemokraternes udvikling gik i retningen af at udvikle sig fra at være et ideologisk masseparti
for i stedet at være et bredere appellerende catch-all parti med fokus på at imødekomme de aktuelle
samfundsproblemer – altså et større fokus på at imødekomme befolkningens issue-voting.
Socialdemokraterne holder dog stadig fast i grundprincipperne om frihed, lighed og solidaritet,
hvorfor partiet, på trods af dets bredere appel, stadig målretter sin politik i forhold til en særlig
gruppe – dog en meget bredere gruppe end under massepartiet. Et eksempel på, hvordan
Socialdemokraterne ønsker at sikre lighed i samfundet, er gennem uddannelse:
”Socialdemokraterne ønsker et helt skoleforløb for alle, der både omfatter folkeskolen og en
ungdomsuddannelse.”
20
. Solidaritet skal eksempelvis sikres ved gensidig afhængighed af
samfundets forskellige instanser: ”Det afgørende nye løft i danske erhvervsvirksomheder
forudsætter en egentlig "langtidskontrakt" mellem alle parter: staten, amter, kommunerne,
virksomhederne, fagbevægelsen, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedsnævnene.”
21
Frihed
skal eksempelvis sikres gennem opretholdelsen af lige rettigheder for alle i samfundet: ”Det er
hovedsageligt personer med bedre uddannelse og fra de økonomisk bedrestillede dele af
befolkningen, som bliver valgt til indflydelsesrige poster. Der skal skabes bedre vilkår for, at
almindelige lønmodtagere får større reelle muligheder for at indtræde i styrende politiske organer.
Der skal lovmæssigt sikres den enkelte frihed til at varetage borgerligt ombud.”
22
Principperne om lighed, frihed og solidaritet er altså konkretiseret fremfor blot at bygge på
ideologiske grundtanker. Dette viser, hvordan Socialdemokraterne appellerer til et bredere
vælgersegment end blot arbejderklassen, idet politikken henvender sig til alle, der kan se det
positive ved frihed, lighed og solidaritet gennem konkrete politiske tiltag. Yderligere er
Socialdemokraternes politik tilpasset vælgernes issue-voting – dvs. den bygger på konkrete
18
”På menneskets vilkår” s. 21;
http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&Itemid=238 set d. 11/12-11
19
”På menneskets vilkår” s. 21
20
”På menneskets vilkår” s. 52
21
”På menneskets vilkår” s. 26
22
”På menneskets vilkår” s. 27
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 8 af 32
løsninger til aktuelle politiske emner, fremfor at bygge på de ofte ukonkrete ideologiske
grundtanker. Dette viser altså samlet, hvordan Socialdemokraterne har udviklet sig til at være et
catch-all parti i det senmoderne samfund.
De samfundsmæssige årsager til Socialdemokraternes ændrede profil
Men hvad har overgangen til det senmoderne samfund egentlig betydet for Socialdemokraterne?
Ganske vist har partiet udviklet sig fra at være et masseparti til at være et catch-all parti for at kunne
mobilisere flere vælgere. Faktum er dog, at Socialdemokraterne i langt mindre grad har samme
politiske succes i det senmoderne samfund, som det havde i det moderne klassesamfund. Dette kan
således aflæses af partiets valgresultater. Det interessante er derfor at undersøge, hvordan
samfundets ændringer har påvirket Socialdemokraterne og dets vælgere.
De refleksive vælgere i det senmoderne samfund
En kendetegn ved senmoderniteten er ifølge Anthony Giddens den refleksive karakter. Giddens
beskriver refleksiviteten som bestående i, at sociale aktiviteter konstant undersøges og omformes i
lyset af de informationer, man har om disse og andre aktiviteter. Aktiviteterne kan nemlig altid
gøres til genstand for overvejelser, for variationer og for nye perspektiver. Det senmoderne individ
er på den måde hele tiden tvunget til at træffe valg. Det helt særlige ved det refleksive individ i det
senmoderne, og det vigtigste i forhold til dette projekts arbejde med Socialdemokraterne, er således,
at man ikke længere kan læne sig op ad traditioner og omgivelsernes forventninger, og så tro, at
tingene nok skal gå. Traditionerne betyder nemlig væsentligt mindre i det senmoderne samfund, end
de gjorde i det moderne samfund, hvilket medfører, at man tvinges til at træffe valg, når nu man
ikke længere handler ud fra tradition. Der er således sket en aftraditionalisering af tilværelsen.
23
Det
senmoderne individ har altså større indsigt i, at politiske beslutninger kan tilrettelægges på en mere
rationel og hensigtsmæssig måde end dem, som de politiske ideologier fremstiller. Individerne har
således ikke længere tro på, at ideologierne har svaret på alt – på løsningerne af samfundets
problemer. Det har de ikke, fordi ideologiernes værdier tages op til overvejelse og problematiseres
som en del af individernes refleksive selvdannelsesproces. I det senmoderne samfund er
ideologierne altså slet ikke identitetsskabende på samme måde, som de var i det moderne samfund
som følge af dets klassestruktur.
24
23
Andersen(2009); Anthony Giddens s. 630 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”
24
Andersen(2009); Anthony Giddens s. 631 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 9 af 32
Men hvad betyder det så for politikken, at det senmoderne samfunds aktører er blevet mere
refleksive? Overordnet kan man sige, at issue-votingen er et resultat af, at vælgerne er blevet
refleksive. Man justerer således konstant sin stillingtagen og handlen på grundlag af nye
informationer, som man dernæst forholder sig kritisk til. Dertil skal mediernes diskursive magt
naturligvis medregnes. På grundlag af denne kritiske stillingtagen, skaber man sig dernæst sin
politiske holdning. Man stemmer således ud fra sine holdninger og sin stillingtagen til givne emner,
frem for at handle ud fra tradition og ud fra sit klassetilhørsforhold, som man gjorde i det moderne
klassesamfund.
25
Det skal dog ikke forstås som om, at de senmoderne individer er klogere end de
moderne individer. De senmoderne individer er blot løftet ud af traditionerne, hvilket tvinger dem
til at agere refleksivt på alle punkter af tilværelsen. At issue-votingen har erstattet class-votingen
har således også resulteret i, at der er langt færre kernevælgere og dermed langt flere
marginalvælgere i det senmoderne samfund, end der var i det moderne samfund.
Det betyder altså helt grundlæggende, at Socialdemokraterne ikke længere kan føre politik med et
ideologisk udgangspunkt i varetagelsen af arbejderklassens interesser, da en sådan politik vil
appellere til et smalt antal kernevælgere, samtidig med at en sådan politik kan betegnes som
værende forældet. Dels er arbejderklassen, som nævnt tidligere i projektet, i tilbagegang jf. tabel 1,
dels stemmer vælgerne ud fra egne holdninger, fremfor traditionelle vaner og normer, pga. den
øgede refleksivitet, som kendetegner det senmoderne individ. Konsekvenserne af dette er således, at
Socialdemokraterne efter næsten et helt århundrede med fremstormende politik i arbejderklassen
tegn, har måttet omlægge deres politik, idet de ikke længere kan sætte deres lid til værdier, der
tidligere gav dem identitet.
26
Men det er lige netop dette politiske værdiskifte/retningsskifte, som
har vist sig problematisk for Socialdemokraterne. I det følgende gås der således mere i dybden med
de problemer, som Socialdemokraterne har måttet forholde sig til efter overgangen til det
senmoderne samfund.
Individualismen i det senmoderne samfund
Det senmoderne refleksive individ er samtidig kendetegnet af en vis form for individualisme.
27
Det
betyder således, at individets refleksive tilgang til politiske perspektiver tager udgangspunkt i
individets selvdannelse og forsøg på at finde frem til det bedste i tilværelsen for én selv.
28
I det
moderne samfund, som følge af individernes binding til tid og rum, følte man sig forpligtet af en
række lokale institutioner, som man havde tillid til grundet samfundets klasseopdeling. Arbejderne
25
Goul Andersen, Ole Borre m.fl. (2003); Politisk forandring s. 20
26
Giddens(1999); Den tredje vej s. 32
27
Andersen(2009); Anthony Giddens s. 634 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”
28
Andersen(2009); Anthony Giddens s. 634 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 10 af 32
var således bundet til Arbejderbevægelsen og dens foreninger, hvilket altså betød, at alle arbejdere
handlede ud fra fælles interesser og ønsket om fælles fundamentale ændringer af samfundet. I det
senmoderne samfund slår de firkantede politiske ideologier dog ikke længere til, idet de refleksive
individer lever i et samfund, der ikke længere er bundet af tid og rum eller domineret af
traditionsbundne institutioner
29
. Man er således ikke længere bundet til særlige institutioner, da
samfundet ikke længere er opdelt efter klasser på samme måde, og man handler dermed ud fra
egeninteresse fremfor de fælles interesser.
30
Dette kan sandsynligvis forklare det faktum, at det
senmoderne samfunds resterende arbejderklasse har følt sig fristet af de borgerlige partier. Det
fremgår således af tabel 3
31
, som viser hvordan Socialdemokraternes arbejderstemmeandel er
faldende fra 64 % af de samlede arbejderstemmer i 1964 til 45 % i 1994. I denne periode er de
borgerlige partiers andel samtidig steget fra 22 % i 1964 til 43 % i 1994. Udviklingen efter 1994
belyses af tabel 13.3
32
, som viser, hvordan Socialdemokraternes arbejderstemmeandel er yderligere
faldende i perioden , således at partiet kun repræsenterede 35 % af de samlede
arbejderstemmer i 2001. De borgerlige partiers andel af arbejderstemmerne var derimod yderligere
stigende, således at 52 % af de samlede arbejderstemmer repræsenteres af borgerlige partier i 2001.
De borgerlige partier har altså større succes med at mobiliserer den resterende arbejderklasse,
hvilket sandsynligvis kan spores tilbage til den førnævnte individualisme, som det senmoderne
samfund præges af. Af tabel 16
33
fremgår det ligeledes, hvordan befolkningen i 1994 ønsker en
mindre grad af økonomisk lighed, en mindre skatteprogression og lavere indtægtsudligning end de
gjorde i 1971. De borgerlige partier kan i højere grad varetage disse individuelle interesser, idet
socialdemokratismen altid har bygget på solidaritet og dermed fællesskabet før den enkelte.
Individerne føler sig således ikke forpligtet af fællesskabet længere, og det gør det altså svært for et
parti, som bygger på solidaritet. Derudover er det generelle velstandsniveau blandt hele samfundet
steget markant i takt med samfundets udvikling, hvilket er med til at skabe yderligere
individualisme. Det kan dog forekomme naturligt, at et parti som blev stiftet for at modkæmpe den
individuelle tanke om ”mig før de andre”, kan have svært ved at tilpasse sin politik til noget, som
partiet gennem sin solidariske organisering altid har været i mod.
Med overgangen til det senmoderne samfund, er samfundet, som nævnt tidligere, ikke længere
opdelt efter klasser på samme måde som i det moderne samfund. Det har betydet, at samfundet er
29
Andersen(2009); Anthony Giddens s. 633 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”
30
Andersen(2009); Anthony Giddens s. 633 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”
31
BILAG 2: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 7
32
BILAG 4: Goul Andersen, Borre m.fl. (2003); Politisk forandring s. 210
33
BILAG 5: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 27
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 11 af 32
blevet mere pluralistisk – mange forskellige livsformer og levemåder er dukket op.
34
Denne
spredning af livsstil har således biddraget yderligere til det senmoderne samfunds individualisme,
idet samfundets enkeltindivider ikke længere føler en særlig forbindelse til hinanden, som man
gjorde under klassesamfundet.
En interessant sondering Giddens ligeledes påpeger med udgangspunkt i den tyske sociolog Ulrich
Becks observationer er, at velfærdsstaten har biddraget til individualismen.
35
Velfærdsstatens
institutioner har været med til at frigøre individerne fra nogle af bindingerne til fortiden som følge
af dens kollektivistiske grundlag. Det skal således forstås på den måde, at velfærdsstaten giver plads
til individuel udfoldelse, idet velfærdsstatens ydelser er det sikkerhedsnet, som man altid kan falde
tilbage på.
36
Overordnet set hænger det senmoderne samfunds individualisme dog kort sagt sammen med, at
traditionerne og vanerne er forsvundet ud af vores liv. En af grundene til dette er som nævnt
tidligere klassesamfundets opløsning, men globaliseringen spiller ligeledes en væsentlig rolle i
forhold til dette fænomen
37
. Dette er således det næste aspekt af senmoderniteten, som jeg vil
forsøge at holde op imod Socialdemokraternes ændrede profil.
Globaliseringen
Globaliseringen har bl.a. medført, at nationalstaterne er under forandring – deraf også de nationale
regeringer. Giddens påpeger, at globaliseringen dræner nationalstaterne for noget af den magt, som
den tidligere besad. Eksempelvis kan det nævnes, hvordan den keynesianske økonomistyring, som
Socialdemokraterne ofte har gjort brug af, svækkes som følge af globaliseringen.
38
Den
keynesianske økonomistyring med regulering af efterspørgslen i samfundet slår ikke til, fordi den
nationale økonomi ikke står alene på samme måde i globaliseringens tidsalder, som den gjorde
tidligere. Den danske økonomi påvirkes således i særlig høj grad af udenlandske økonomier, idet
Danmark kan betegnes som værende en lille åben økonomi. I 1970’erne så vi i Danmark, hvordan
den keynesianske økonomistyring – sammen med andre faktorer – ikke kunne løse den økonomiske
krise.
39
34
Giddens(1999); Den tredje vej s. 42
35
Giddens(1999); Den tredje vej s. 44
36
Giddens(1999); Den tredje vej s. 43
37
Giddens(1999); Den tredje vej s. 44
38
Giddens(1999); Den tredje vej s. 38-39
39
Kühle(2008); Danmarkshistorie i et globalt perspektiv s. 304
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 12 af 32
Globaliseringen er dog mere end blot af økonomisk karakter. Den er ifølge Giddens selve
adskillelsen af tid og rum, som er nævnt tidligere i projektet. Eksempelvis er den elektroniske
kommunikation, hvor man kan være i kontakt med hinanden uden at befinde sig det samme sted et
resultat af globaliseringen og selve adskillelsen af tid og rum. Globaliseringen er dermed med til at
skabe individernes refleksivitet, idet bl.a. kommunikationsrevolutionen har medført, at tilværelsen
konstant påvirkes af nye oplysninger, som man bliver nødt til at forholde sig refleksivt til.
Globaliseringen giver ligeledes individerne mulighed for at orientere sig nationalt såvel som
internationalt, hvilket yderligere biddrager til individernes refleksivitet.
40
Det senmoderne samfund
er samtidig, ifølge Giddens, et risikosamfund
41
. Den globale opvarmning, truslen om atomudslip,
naturkatastrofer etc. er risici, som er blevet en del af tilværelsen. Dette er også med til at biddrage til
det senmoderne individs refleksivitet, idet disse risici kræver, at samfundets borgere kan sætte sig
ind i disse forhold og tage del i det ansvar, der kræves for at bevare verden og dens ressourcer.
42
Globaliseringen skaber desuden nye behov og nye muligheder for genskabelsen af den lokale
identitet
43
. Dette kan man således tydeligt aflæse af Dansk Folkepartis succes med at appellere til
den nationale identitet og nationalfølelsen. Det er således ikke kun i Danmark, at globaliseringen
har medført denne tendens. Eksempelvis nævner Giddens ligeledes, hvordan globaliseringen har
medført en skots nationalisme i Storbritannien og en catalansk nationalisme i Spanien.
44
Alt i alt
forandrer globaliseringen altså både den individuelles tilværelse, såvel som den forandrer politiske
og økonomiske aspekter af verdens forskellige samfund.
Venstre og højre
Med murens fald og kommunismens opløsning i hele Østeuropa, stod det for alvor klart for enhver,
at socialismen var død som økonomisk teori. Det har imidlertid betydet, at der reelt set ikke har
eksisteret noget alternativ til den kapitalistiske måde at drive økonomien på. Det handler i stedet
om, hvordan kapitalismen nu skal styres, for noget egentligt alternativ til kapitalismen findes i
øjeblikket ikke.
45
Den socialistiske økonomiske styring var stærkt forankret i en bipolær
verdensopfattelse, men USA's senere udvikling til verdens eneste supermagt samt de tidligere
sovjetdominerede planøkonomiers sammenbrud, viser i høj grad hvor stærk kapitalismen har vist
sig at være. Selvom Socialdemokraterne har distanceret sig fra den oprindelige socialisme og
dermed ikke har ført egentlig socialistisk økonomisk politik, stiller ”kapitalismens sejr” stadig
40
Giddens(2000); En løbsk verden s. 69
41
Giddens(2000); En løbsk verden s. 25
42
Giddens(1999); Den tredje vej s. 69
43
Giddens(1999); Den tredje vej s. 39
44
Giddens(1999); Den tredje vej s. 39
45
Giddens(1999); Den tredje vej s. 50-51
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 13 af 32
Socialdemokraterne i en svær position. Etableringen af velfærdsstaten og dens progressive
beskatning har altid fungeret som en modmagt til det frie marked for Socialdemokraterne.
46
Af tabel
16
47
kan det dog udledes, hvordan vælgernes holdning til progressiv beskatning og større
økonomisk lighed er blevet mere højreorienteret, hvilket selvfølgelig er problematisk for
Socialdemokraterne.
Den mest illustrative måde at sætte denne problematik i perspektiv, vil være at se tilbage på
90’ernes socialdemokratiske Nyrup-regering. Under den daværende regering skete der nemlig en
tilpasning af den socialdemokratiske politik – en tilpasning til en politik, som var stærkt inspireret
af New Labour i England. Denne politik byggede således på nyliberalistisk inspirerede tanker om
markedstilpasning af velfærdsstaten
48
. Nyliberalistiske tanker var yderst udbredt i stort set hele
Europa fra 1980’erne og fik særligt vind i sejlene efter murens fald i 1989, hvor det for alvor blev
bevist at den kapitalistiske måde at drive et samfund på, var den mest holdbare. Velfærdsstaten var
dermed et naturligt kritikpunkt for nyliberalisterne, idet denne efter sigende satte grænser for
markedskræfternes effektive løsninger. Nyliberalisterne argumentere for, at den økonomiske vækst
på det frie marked vil hæve velstanden i hele samfundet og dermed naturligt medføre velfærd.
Velfærd skal ifølge nyliberalisterne ikke opfattes som offentlige sociale ydelser, men altså som
fortsat økonomisk vækst.
49
Disse nyliberalistiske principper blev således inddraget i mange europæiske socialdemokraters
politik, som følge af den succes New Labour i 90’erne havde med dette. Nyrup-regeringen førte da
også en nyliberalistisk inspireret politik med brugen af markedsmekanismer i den offentlige sektor.
Skattepolitikken blev eksempelvis ført nyliberalistisk med tanken om øget motivation for
arbejdsindsatsen gennem skattelettelser til beskæftigede og nedsættelse af marginalskatterne for
mellem- og højindkomster.
50
Det virker jo umiddelbart fint, at Socialdemokraterne formåede at
tilpasse sig den stigende nyliberalisering, men i 2001 tabte Nyrup som bekendt regeringsmagten til
Anders Fogh, som var endnu mere nyliberalistisk inspireret. Og det er lige præcis der, at problemet
for alvor opstår. Den klassiske fordelingspolitiske venstre-højre modsætning fandtes ikke længere,
eftersom begge partier førte nyliberalistisk inspireret økonomisk politik. Og nyliberalismen synes
alligevel at være stærkere repræsenteret af Venstre, da Venstre er et naturligt liberalistisk parti, til
46
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=9 set d. 13/12-11
47
BILAG 5: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 27
48
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=9 set d. 13/12-11
49
Giddens(1999); Den tredje vej s. 23
50
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=9 set d. 13/12-11
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 14 af 32
forskel fra Socialdemokraterne. Af tabel 22
51
fremgår det da også, hvordan vælgerne i 1994 havde
størst tiltro til, at de borgerlige partier kunne sikre Danmark et moderne erhvervsliv, bekæmpe
statsunderskuddet og løse de generelle økonomiske problemer i Danmark. Med Helle Thornings
overtagelse af formandsposten i 2004 blev den New Labour-inspirerede politik endnu mere
markant, og Socialdemokraterne udgjorde således heller ikke noget reelt alternativ til den borgerlige
regering i perioden på det økonomiske område, da de langt hen ad vejen var enige med
den førte politik. Med Socialdemokraternes overtagelse af regeringsmagten i 2011 fortsætter
regeringen da også med den økonomiske politik fra den tidligere borgerlige regering
52
, hvilket blot
bekræfter det ovenfor beskrevne.
Værdipolitikken
Regering og opposition har altså store fællesstræk på det fordelingspolitiske område, men som
nævnt tidligere i projektet, har det givet plads til en ny værdipolitisk dimension. Den
fordelingspolitiske venstre-højre skala har således fået selvskab af en værdipolitisk venstre-højre
skala. Det hænger i høj grad sammen med, at den førte politik i stigende grad handler om issue-
voting. Af figur 2
53
kan det således aflæses, hvordan et værdipolitisk emne som indvandring var på
22 % af vælgernes politiske dagsorden i 2001, hvorimod emnet slet ikke var på vælgernes politiske
dagsorden tilbage i 1970’erne. Den generelle tendens jf. figur 2 er således også, at de
fordelingspolitiske emner har fået mindre betydning jo tættere på nutiden vi er kommet. Den
amerikanske Ronald Ingelhart hævder, at når et samfund når et vist materielt velstandsniveau, vil
vælgerne fokusere mindre på økonomiske spørgsmål for i stedet at fokusere på de immaterielle
aspekter af tilværelsen. Det kan således være en forklaring på det øgede værdipolitiske fokus blandt
vælgerne.
54
Denne postmaterialistiske tankegang kan dog kritiseres for at henvende sig til
samfundets bedrestillede, idet de lavere sociale lag stadig vil have fokus på materielle værdier.
55
Individernes øgede refleksivitet og deraf issue-votingen samt tilværelsen i et risikosamfund kan
ligeledes nævnes som årsager til det øgede fokus på værdipolitik. Den nye venstre-højre
modsætning på indvandreområdet, som har stået højt på den politiske dagsorden de seneste 10 år,
kan relateres til globaliseringen, men den kan også relateres til, at højre-og venstrefløjen ligner
hinanden fordelingspolitisk, hvilket har givet plads til en ny værdipolitisk markering. Alt i alt er der
altså flere årsager til, at værdipolitikken spiller en væsentlig rolle i det senmoderne samfund. Den
51
BILAG 6: Goul Andersen (1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 36
52
Regeringsgrundlaget 2011 s. 9
53
BILAG 7: http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf set d. 14/12-11
54
Giddens(1999); Den tredje vej s. 28
55
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf set d. 14/12-11
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 15 af 32
væsentligste må dog siges at være ideologiernes mindre betydning i det senmoderne samfund.
Socialdemokratismens fremtid
Socialdemokraterne har altså mere eller mindre befundet sig i en identitetskrise efter overgangen fra
det moderne klassesamfund. Det skyldes i høj grad de aspekter af senmoderniteten, som er
analyseret foroven. Tiden er derfor kommet til at tage de gamle socialdemokratiske værdier op til
overvejelse og give disse værdier nyt liv i et nyt samfund. Dele af den gamle socialdemokratisme
hører således fortiden til, men det betyder ikke nødvendigvis, at socialdemokratismen er færdig som
politisk ideologi. I hvert fald ikke ifølge Anthony Giddens, som med sin udgivelse af det teoretisk-
ideologiske koncept ”Den tredje vej” forsøger at give socialdemokratismen nyt liv. I det følgende
diskuteres det således med udgangspunkt i Giddens’ tredje vej, hvordan Socialdemokraterne har
mulighed for at bryde sin ideologiske krise og dermed give socialdemokratismen nyt liv ideologisk
såvel som praktisk og dermed forhåbentligt øge sin vælgertilslutning.
Socialdemokraterne har lagt afstand til den oprindelige socialistiskfunderede fortid som arbejdernes
store parti, for i stedet at følge den tredje vej og blive et midtsøgende, moderniseret parti. For
Socialdemokraterne har det dog kostet i tilslutningen blandt arbejdere og de almindelige
lønmodtagere, fordi der i Danmark til forskel fra i England – grundet dets grundlæggende
topartisystem – er alternativer til venstre og højre for Socialdemokraterne. De formelle bånd til
fagbevægelsen er ligeledes brudt som følge af Socialdemokraternes retningsskift, om end der stadig
er tæt forbindelse mellem Socialdemokraterne og fagbevægelsen
56
. Strategien er dog fortsat den
samme, og inspirationskilden står klar for enhver, efter Helle Thornings offentligt anerkendte
tydelige dedikation til det engelske New Labours strategi
57
. Det har dog endvidere betydet, at
Socialdemokraternes politik er svær at skille fra de borgerlige partiers, da de borgerlige partier langt
hen ad vejen ligeledes har ladet sig inspirere af Giddens analyser og New Labours politik. Det tyder
altså på, at den tredje vej er et succesfuldt politisk koncept, men problemet er, at
Socialdemokraterne ikke er alene om at føre denne politik. Socialdemokraternes dedikation til den
tredje vej lader dog til at være kommet for at blive. Thorning påpeger nemlig, at de borgerlige
partiers optagelse af New Labour inspireret politik ikke vil medføre en ny politisk kurs for
Socialdemokraterne: ”At Venstre og andre borgerlige partier forsøger sig i rollen som fodslæbende
forvaltere af en moderniseret socialdemokratisk samfundsmodel (…) Derfor er det også helt
56
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske/Socialdemokraterne set d.
15/12-11
57
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE493745/for-enden-af-den-tredje-vej/ set d. 15/12-11
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 16 af 32
afgørende, at vi modstår fristelsen til at vende om og gå baglæns til en tryg zone af velkendte
forslag og modsætninger for”
58
Det er dog naturligt nok, at Thorning vil påpege, hvordan det er de
borgerlige partier, der har indført socialdemokratiske værdier i deres politiske program. Faktum er
dog, at indflydelsen går begge veje. Den nyliberalistiske tendens mht. håndteringen af økonomien
og markedstilpasningen af velfærdsstaten må siges at have naturligt hjemsted blandt de borgerlige
partier, mens fokusset på velfærdsydelser etc. er klassisk socialdemokratisk politik. Og opskriften
på det jeg vil vælge at kalde moderne socialdemokratisk politik – dvs den tredje vejs politik – er
netop en politik, der kan forene markedskræfternes dynamiske evne til at skabe vækst og velstand
med fællesskabets ønske om velfærd og lighed
59
. Jeg vælger at kalde den tredje vejs politik for
moderne socialdemokratisk politik, fordi Giddens og det socialdemokratiske New Labour var
stifterne af dette koncept.
Giddens påpeger, at den tredje vejs politik bør bevare fokus på social retfærdighed
60
. Hans
socialdemokratiske bagland står således klart, og Giddens lægger da heller ikke skjul på, at han med
udgivelsen af den tredje vej håber, at socialdemokratismen kan få nyt liv. Visse aspekter af den
tredje vej som diskuteres i det følgende, må således betegnes som idealer, hvilket Giddens også selv
anerkender på trods af hans håb om nyt liv til socialdemokratismen.
Staten kan ifølge Giddens samarbejde med instanser i det civile samfund med henblik på at skabe
fornyelse og udvikling af fællesskabet. Man skal således ”demokratisere” og udvide demokratiet til
flere aspekter af det sociale liv, og her skal staten samarbejde med institutioner blandt det civile
samfund. Flere serviceydelser kan finansieres af staten, men styres af borgerne.
61
Grundlaget for
udviklingen af dette nye fællesskab, er en ny type blandingsøkonomi, hvilket vil kræve en
modernisering af grundlæggende velfærdsinstitutioner
62
. Man er altså nødt til at gå udover de
højreorienterede forestillinger om, at statsstyring er fjenden og de venstreorienterede forestillinger
om, at statsstyring er svaret. Det handler ikke om mere eller mindre styring, men om at erkende, at
styring må tilpasse sig de nye forhold i globaliseringens tidsalder. I og med at kollektivismen er
opgivet, skal den tredje vejs politik skabe nye forbindelser mellem fællesskabet og individet –
Socialdemokraterne skal således formulere grundlæggende nye rettigheder og pligter. En naturlig
konsekvens af den nye individualisme bør således være, at den enkelte får flere forpligtelser.
Eksempelvis nævner Giddens, hvordan arbejdsløshedsunderstøttelse bør være betinget af
58
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE493745/for-enden-af-den-tredje-vej/ set d. 15/12-11
59
Giddens(1999); Den tredje vej s. 76
60
Giddens(1999); Den tredje vej s. 71
61
Giddens(1999); Den tredje vej s. 85
62
Giddens(1999); Den tredje vej s. 75
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 17 af 32
forpligtelsen til aktivt at søge arbejde, og det må være regeringernes forpligtelse at sørge for, at
velfærdssystemet ikke hæmmer denne aktive indsats.
63
Det er da også en god måde at kombinere
rettigheder for den enkelte og ansvaret overfor fællesskabet. En sådan politik, som Giddens her
eksemplificerer, er dog allerede indført i Danmark og tilmed ikke af den socialdemokratiske
regering, men af den borgerlige VK-regering, hvilket tydeligt viser, hvordan de borgerlige partier
ligeledes er inspireret af Giddens analyser, og det sætter altså for alvor Socialdemokraternes
udfordringer i relief. Som nævnt tidligere, er det altså ikke fordi Socialdemokraterne mangler en
klarformuleret politik, som mange fejlagtigt tror. Problemet for Socialdemokraterne er, at politikken
langt hen ad vejen er i overensstemmelse med de borgerliges. Den grundlæggende idé om, at alle
rettigheder medfører et ansvar, er dog positiv i den forstand, at den skal gælde hele samfundet. Ikke
kun de svage, som oftere vil have brug for samfundets hjælp. På den måde kombinerer man altså
lighedstanken på et samtidig individuelt-acceptabelt plan. Et andet eksempel hvorpå vi har set
befolkningens individualisering integreret ift. velfærdspolitikken, er i forbindelse med det frie
sygehusvalg. Giddens nævner således, hvordan uddelegeringen af nogle af velfærdsstatens ydelser
er en del af den modernisering, som velfærdsstatens institutioner skal gennemgå for at tilpasse sig
den stigende individualisering.
64
Et sådant tiltag er også indført i Danmark, men ligeledes af den
tidligere borgerlige VK-regering.
Giddens hævder, hvordan de nyliberale vægter konkurrence og generering af rigdom utroligt højt.
Den tredje vejs politik lægger således også stor vægt på disse kvaliteter, idet disse spiller en
overordentlig stor rolle pga. det globale markeds kræfter. Disse kan imidlertid ikke udvikles, hvis
det blot overlades til den enkelte at gå til bunds eller svømme ovenpå i den økonomiske strøm
65
.
Giddens tillader sig altså at betvivle den liberalistiske holdning til, at individerne er fornuftige nok
til at træffe de bedste valg på egne vegne. Han mener derimod, at staten skal spille en central rolle
ved bl.a. at investere i de menneskellige ressourcer og andre midler, der er nødvendige for at
motivere folk til bl.a. iværksætteri. Det er her den såkaldte nye blandingsøkonomi kommer ind i
billedet.
66
Denne blandingsøkonomi skal således ses som samlingen af de fordele, som markedet og det
offentligt har hver for sig – kort sagt udnytter denne type økonomi markedets dynamik i henhold til
fællesskabets interesser. Staten skal således fungere som en form for social investor, idet den skal
bygge på en økonomisk styring, som giver iværksætterlyst – lyst til at udnytte markedet.
63
Giddens(1999); Den tredje vej s. 71
64
Giddens(1999); Den tredje vej s. 110
65
Giddens(1999); Den tredje vej s. 103
66
Giddens(1999); Den tredje vej s. 103
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 18 af 32
Eksempelvis skal idéen om, at det er den offentlige sektor, der skal skabe beskæftigelse, revideres. I
stedet skal staten investere i opstart af mindre virksomheder og teknologiske nyskabelser.
Iværsætterinitiativer er direkte kilde til nye arbejdspladser, som bygger på nyskabelse, hvilket er
nødvendigt i den globale tidsalder. Staten kan støtte sådanne initiativer ved bl.a. at omlægge
velfærdssystemet, således at det kan træde til, hvis iværksættertiltaget fejler ved fx at give
skattemæssig fleksibilitet, så virksomhederne kan overkomme deres problemer
67
. Denne nye
blandingsøkonomi omfatter således både de økonomiske og ikke-økonomiske sider af
samfundslivet, og det er især vigtigt at hæfte sig ved, at sidstnævnte er mindst ligeså vigtig som
førstnævnte
68
. Statens velfærdudgifter bør investeres i menneskellig kapital fremfor i
demotiverende sociale støtteordninger. Det skal således forstås på den måde, at der skal stilles flere
udfordringer til den enkelte i forhold til modtagelsen af de sociale ydelser. Udfordringer der
motiverer den enkelte til at en risikovillig handling, som kan bryde vedkommendes afhængighed af
de sociale ydelser
69
. Dette leder mig frem til et centralt emne i denne sammenhæng – nemlig
lighedsbegrebet for den nye socialdemokratisme. Giddens er klar over, at samspillet mellem
økonomisk udvikling, individualiseringen og lighed ikke er problemfrit. Lighed bør dog biddrage til
mangfoldigheden og ikke stå i vejen herfor, men lighed i den gamle socialdemokratiske forstand
bliver svær at opnå. Derfor argumentere Giddens for, at omfordeling stadig skal være en del af den
nye socialdemokratismes dagsorden – dog skal denne omfordeling i højere grad ses som
omfordeling af muligheder.
70
Her spiller uddannelse en væsentlig rolle.
I forhold til at kunne imødekomme højre-populismens nationale isoleringskoncept og deraf den
store indvandreskepsis, taler Giddens om, at den moderne nation skal være en kosmopolitisk nation
– en nation der forener etnisk kulturel pluralisme med nationen. Forskellighed bør således ikke være
grundlag for forskelsbehandling. De samme rettigheder skal gives til alle, uanset baggrund, men
med rettighederne kommer de samme forpligtelser. Giddens tager således afstand fra den eksklusive
nationalisme, der vil udelukke fremmedkultur og kræver fuld kulturel integration, som partierne på
højrefløjen repræsenterer. Han tager dog også afstand fra, at national identitet ikke eksisterer i
globaliseringens tidsalder. Den nationale identitet er unik, så det handler om at skabe plads til flere
identiteter indenfor nationalstatens rammer.
71
67
Giddens(1999); Den tredje vej s. 127
68
Giddens(1999); Den tredje vej s. 103
69
Giddens(1999); Den tredje vej s. 125
70
Giddens(1999); Den tredje vej s. 104
71
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=360 set d. 18/12-11
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 19 af 32
Helt grundlæggende skal velfærdsstaten altså dels markedsgøres, dvs. føres tilbage til markedet
gennem privatisering og uddelegering af f.eks. sundhedsydelser og ældre hjemmehjælp, dels skal
dele af den offentlige sektor markedsstyres gennem markedsmekanismer som f.eks.
fritvalgsordninger som det tidligere omtalte frie sygehusvalg. Fordelene ved arbejde skal yderligere
gøres tydeligere i form af bl.a. skattelettelser samtidig med at staten skal fungere som social
investor – dvs. motivere befolkningen og omfordele samfundets muligheder, således at alle har lige
adgang til disse. Derudover skal individualiseringen imødekommes ved at give den enkelte
forpligtelser i forhold til modtagelsen af sociale ydelser.
72
Positive og negative elementer ved den tredje vej
Der er en række grundlæggende problemer i forhold til Giddens tredje vej. Først og fremmest har
Giddens formuleret sin politik i forhold til det britiske partisystem, hvor man reelt set kun har to
valgmuligheder ved stemmeafgivelsen grundet valget i enkeltmandskredse. Det betyder bl.a., at
New Labour kan inddrage nyliberalistiske elementer i deres politik og slække på velfærden og
ligheden, uden at det koster for hårdt blandt de socialdemokratiske kernevælgere, da alternativet er
det højreorienterede konservative parti, hvis fokus på velfærdsydelser og udbredt lighed er endnu
svagere end New Labours. I Danmark vil Socialdemokraterne imidlertid have svært ved at udføre
nedskæringer i velfærden og generel indførelse af nyliberalistisk inspireret politik, som langt hen ad
vejen ligner de borgerlige partiers, da de socialdemokratiske kernevælgere vil have svært ved at
acceptere den slags politik. Disse utilfredse vælgere har således, modsat i England, mulighed for at
vælge et andet parti, som i højere grad repræsenterer deres ønsker grundet det danske
forholdstalsvalgsystem. Søger vælgerne til venstre for Socialdemokraterne, er problemet dog
forholdsvis håndterbart, da SF og Enhedslisten ikke vil have andre muligheder end at pege på en
socialdemokratisk regering. Grunden til jeg siger forholdsvis håndterbart er dog, at vælgerflugten
kan blive så stor, at Socialdemokraterne på sigt ikke længere vil være venstrefløjens største parti.
Endvidere er det problematisk, hvis Socialdemokraterne bliver for højreorienterede i forhold til
deres umiddelbare samarbejdspartnere – en sådan situation ville således problematisere
Socialdemokraternes parlamentariske grundlag.
73
Det er dog først for alvor problematisk, hvis vælgerflugten ikke går mod venstre, men mod højre.
Dansk Folkeparti har således langt hen ad vejen har forsøgt at mobilisere den resterende
arbejderklasse samt de nedre sociale lag ved at etablere en vidtgående modstand af
velfærdsforringelser – eksemplificeret ved bl.a. modstanden af efterlønsreformen, som de dog
72
http://www.information.dk/156418 set d. 18/12-11
73
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=266 set d. 18/12-11
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 20 af 32
senere solgte for vedtagelsen af grænsebommene.
74
Alternativet synes under alle omstændigheder
til stede for de socialdemokratiske kernevælgere, hvis Socialdemokraterne fortsætter den
nyliberalistisk inspirerede politik. En sådan vælgerflugt til Dansk Folkeparti vil være katastrofal for
Socialdemokraterne, da Dansk Folkeparti som bekendt støtter en VK-regering. Dog skal det tages i
betragtning, at de socialdemokratiske kernevælgere sandsynligvis vil have svært ved at acceptere
Dansk Folkepartis indvandrer/isoleringspolitik.
Der helt grundlæggende problem i forbindelse med Socialdemokraternes brug af den tredje vejs
politik er dog, at Socialdemokraterne ikke udgør et tydeligt nok alternativ til de borgerlige partier.
Man kan således sige, at Socialdemokraterne med den tredje vej har formået at tilpasse sig
nyliberalismen, men de har ikke formået at komme med et alternativ til den. Afstanden mellem
centrum-venstre, som Socialdemokraterne hævder at repræsentere, og centrum-højre, som Venstre
repræsenterer, er derfor ikke af afgørende størrelse, da den politiske inspirationskilde langt hen ad
vejen er den samme. Problemet er således, som nævnt tidligere, at den tredje vejs politik lader til at
være et solidt politisk udgangspunkt – dog i højere grad for de borgerlige partier end for
Socialdemokraterne, grundet den nyliberalistiske inspiration, som de socialdemokratiske
kernevælgere har svært ved at acceptere bl.a. fordi ligheden forringes. Socialdemokraterne synes
derfor at tabe flere vælgere på den tredje vejs politik, end de vinder på den. Spørgsmålet er derfor,
om Socialdemokraterne kan blive ved med at følge den tredje vejs politik, eller om partiet
simpelthen skal udtænke en ny strategi, hvilket sandsynligvis vil være en vanskelig opgave.
Som nævnt tidligere, er sandsynligheden for sidstnævnte nok meget lille, så længe Thorning er
partiformand. Det må derfor betyde, at Socialdemokraterne skal være bedre til at overbevise
vælgerne om, at den tredje vejs politik ér socialdemokratisk politik med en moderniseret økonomisk
styring. Udfordringen i den forbindelse må således være, at de skal være bedre til at værne om den
tredje vejs socialdemokratiske værdier, som eksempelvis videreførelsen af tanken om den sociale
investor-stat, da den økonomiske del af den tredje vej grundlæggende er nyliberalistisk inspireret.
Socialdemokraterne skal således i højere grad fokusere på de menneskelige værdier af politikken
end på de økonomiske. De skal igen formå at fremstå som velfærdens garant. En position, som
Venstre bl.a. overtog i forbindelse med 2001-valget jf. tabel 10.11
75
. Det kan være en mulighed for
at vinde vælgerne tilbage. Opgørelsen med højre-populismens isolationspolitik og dermed
videreførelsen af tanken om den kosmopolitiske nation er ligeledes et sted, hvor
Socialdemokraterne kan markere sig. Potentialet ved den tredje vejs politik er således stadigvæk
74
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=266 set d. 19/12-11
75
BILAG 8: Goul Andersen, Borre m.fl. (2003); Politisk forandring s. 165
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 21 af 32
stort, men konklusionen må være, at Socialdemokraterne skal være bedre til at overbevise vælgerne
om, at deres parti er bedre til at varetage den tredje vejs værdier end de borgerlige er. De skal
således slå til der, hvor de borgerlige fejler, fordi de overlader for meget til markedet – fordi de
bliver for nyliberale. Alternativet er at udtænke et nyt og klarere alternativ til de borgerlige partier.
Om Socialdemokraterne kan øge vælgertilslutningen ved at gøre brug af den tredje vejs politik er
således uvist. Potentialet er der, men det er uvist om Socialdemokraterne kan udnytte det.
Afslutningsvis tillader jeg mig således at forholde mig kritisk til Giddens idealistiske påstand om, at
den tredje vejs politik ikke kun henvender sig til Storbritannien, men ligeledes til de resterende
socialdemokratier rundt omkring i Europa. De samme forudsætninger er simpelthen ikke til stede i
mange af de europæiske lande, som de var/er i Storbritannien.
Konklusion
Socialdemokraternes politiske udgangspunkt i det moderne samfund var således varetagelsen af den
voksende arbejderklasses interesser – et udgangspunkt der hurtigt fik partiet til at udvikle sig til et
succesfuldt masseparti, hvis politiske dagsorden var i overensstemmelse med arbejderklassens
interesser. Arbejderklassens vækst ophørte dog omkring overgangen til det senmoderne samfund og
blev i stedet erstattet af tilbagegang. Forudsætningerne for Socialdemokraternes massepartistruktur
var dermed ikke længere til stede, og partiet udviklede sig således til et catch-all parti. Overgangen
til det senmoderne samfund og aspekter af senmoderniteten, som bl.a. globaliseringen og den
kortere fordelingspolitiske afstand mellem højre og venstre, har ligeledes forandret dels vælgerne
og dels det politiske landskab. Først og fremmest er vælgerne blevet mere refleksive, hvilket har
fremmet issue-votingen. Derudover har frigørelsen fra traditionerne og klassebindingerne medført
en stigende individualisering, som har sat det socialdemokratiske koncept om solidaritet og lighed
under pres, idet vælgerne nu i højere grad prioritere individuelle behov over fællesskabets.
Socialdemokraterne har endvidere forsøgt at tilpasse sig samfundets forandring og de nye aspekter
af senmoderniteten ved at følge det ideologisk-teoretiske koncept – den tredje vej. Et koncept, der
dog har vist sig problematisk for Socialdemokraterne grundet den store inddragelse af
nyliberalistiske elementer til politikken. Alternativet til de borgerlige partiers politik er således ikke
tydelig nok, idet de nyliberale dele af den tredje vej overskygger de socialdemokratiske.
Konklusionen må derfor være, at Socialdemokraternes transformation fra moderne til senmoderne
parti har vist sig problematisk, idet man ikke har formået at tilpasse sig senmodernitetens aspekter
på en fyldestgørende måde, dertil er alternativet til de borgerlige ikke tydeligt nok.
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 22 af 32
Litteratur
Bøger:
- Andersen, Johannes : Anthony Giddens - Individet i det moderne. Hansen, Mogens: I: 50
samfundstænkere. 1. udg. Gyldendal, 2009. side 623-637. (Afsnit i bog)
- Danmark. 1. udg. Gyldendal, 2008. (Bog)
- Giddens, Anthony: Den tredje vej. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 1999. (Bog)
- Giddens, Anthony: En løbsk verden. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2000. (Bog)
- Giddens, Anthony: Modernitetens konsekvenser. 3. udg. Hans Reitzels Forlag, 1997. (Bog)
- Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 2008. (Bog)
- Goul Andersen, Jørgen: Socialdemokraternes vælgertilslutning 1. udg. Institut
for økonomi, politik og forvaltning Aalborg Universitet, 1996. (Bog)
- Goul Andersen, Jørgen m.fl.: Det nye politiske landskab, Folketingsvalget 2005 i perspektiv.
1. udg. Academica, 2007. (Bog)
- Goul Andersen, Jørgen og Ole Borre: Politisk forandring, Værdipolitik og nye skillelinjer
ved folketingsvalget 2011. 1. udg. Systime, 2003. (Bog)
- Kühle, Ebbe : Danmarkshistorie i et globalt perspektiv. 1. udg. Gyldendal, 2008. (Bog)
- Munk Christiansen, Peter og Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i
Danmark, 2008 (Bog)
Internetsider:
- www.arbejdermuseet.dk : Danmark for folket. Udgivet af Socialdemokraterne,
:http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&I
temid=238 - Besøgt d. 8.12.2011
- www.arbejdermuseet.dk : Gimleprogrammet. Udgivet af Socialdemokraterne,
:http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=19&I
temid=238 - Besøgt d. 7.12.2011
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 23 af 32
- www.denstoredanske.dk: Masseparti. Udgivet af Gyldendal,
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Partipolitiske_begreber/
masseparti - Besøgt d. 7.12.2011
- www.denstoredanske.dk: Socialdemokraterne . Udgivet af Gyldendal,
:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_parti
er_og_bev%C3%A6gelser/Socialdemokraterne- Besøgt d. 8.12.2011
- www.wikipedia.dk: Socialdemokraterne. Udgivet af Wikipedia,
http://da.wikipedia.org/wiki/Socialdemokraterne - Besøgt d. 7.12.2011
- www.stm.dk: Regeringsgrundlag 2011. Udgivet af Statsministeriet,
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_20
11.pdf - Besøgt d.
Artikler:
- www.kritiskdebat.dk, Busck, Steen: Hvor nyliberalistiske er Socialdemokraterne,
september 2004, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=360 - Besøgt d.
- www.kritiskdebat.dk, Lund Herløv, Henrik: Helle Thorning-Schmidt: ”New Labour” i
Danmark?, oktober 2005, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=266 - Besøgt d.
- www.information.dk, Lund Herløv, Henrik: Nyliberalismen i Socialdemokraterne, marts
2008, http://www.information.dk/156418 - Besøgt d.
- www.kritiskdebat.dk, Lund Herløv, Henrik; ”Helle Thornings 3. vej – fornyelse eller
blindgyde?”, oktober 2005, http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=9 - Besøgt d.
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 24 af 32
- Samfnu.systime.dk, Ingelmann Hansen, Martin: fordelingspolitik og værdipolitik, ukendt,
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf -
Besøgt d.
- www.information.dk, Rasmussen, Annegrethe: Politik i globaliseringens tidsalder,
september 2007,:http://www.information.dk/146837 - Besøgt d.
- www.politiken.dk, Thorning-Schmidt, Helle: For enden af den tredje vej, april 2008
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE493745/for-enden-af-den-tredje-vej/ - Besøgt d.
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 25 af 32
Bilag 1
76
76
Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 4
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 26 af 32
Bilag 2
77
77
Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 7
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 27 af 32
Bilag 3
Figur 11-2
78
78
Samfundsstatistik 2010
0
2
4
6
8
10
12
14
Procent
Arbejdsløsheden i procent af
arbejdsstyrken
Ledighed i alt
Mænd
Kvinder
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 28 af 32
Bilag 4
Politisk forandring s. 210
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 29 af 32
Bilag 5
79
79
Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 27
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 30 af 32
Bilag 6
80
80
Goul Andersen (1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 36
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 31 af 32
Bilag 7
81
81
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne5/pol_t_fordel_vaerdi_01.pdf set d. 14/12-11
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 32 af 32
Bilag 8
s. 165