
[navn fjernet] Samfundsfag A/Historie A 20/21-2011
3.x
Side 10 af 32
var således bundet til Arbejderbevægelsen og dens foreninger, hvilket altså betød, at alle arbejdere
handlede ud fra fælles interesser og ønsket om fælles fundamentale ændringer af samfundet. I det
senmoderne samfund slår de firkantede politiske ideologier dog ikke længere til, idet de refleksive
individer lever i et samfund, der ikke længere er bundet af tid og rum eller domineret af
traditionsbundne institutioner
29
. Man er således ikke længere bundet til særlige institutioner, da
samfundet ikke længere er opdelt efter klasser på samme måde, og man handler dermed ud fra
egeninteresse fremfor de fælles interesser.
30
Dette kan sandsynligvis forklare det faktum, at det
senmoderne samfunds resterende arbejderklasse har følt sig fristet af de borgerlige partier. Det
fremgår således af tabel 3
31
, som viser hvordan Socialdemokraternes arbejderstemmeandel er
faldende fra 64 % af de samlede arbejderstemmer i 1964 til 45 % i 1994. I denne periode er de
borgerlige partiers andel samtidig steget fra 22 % i 1964 til 43 % i 1994. Udviklingen efter 1994
belyses af tabel 13.3
32
, som viser, hvordan Socialdemokraternes arbejderstemmeandel er yderligere
faldende i perioden , således at partiet kun repræsenterede 35 % af de samlede
arbejderstemmer i 2001. De borgerlige partiers andel af arbejderstemmerne var derimod yderligere
stigende, således at 52 % af de samlede arbejderstemmer repræsenteres af borgerlige partier i 2001.
De borgerlige partier har altså større succes med at mobiliserer den resterende arbejderklasse,
hvilket sandsynligvis kan spores tilbage til den førnævnte individualisme, som det senmoderne
samfund præges af. Af tabel 16
33
fremgår det ligeledes, hvordan befolkningen i 1994 ønsker en
mindre grad af økonomisk lighed, en mindre skatteprogression og lavere indtægtsudligning end de
gjorde i 1971. De borgerlige partier kan i højere grad varetage disse individuelle interesser, idet
socialdemokratismen altid har bygget på solidaritet og dermed fællesskabet før den enkelte.
Individerne føler sig således ikke forpligtet af fællesskabet længere, og det gør det altså svært for et
parti, som bygger på solidaritet. Derudover er det generelle velstandsniveau blandt hele samfundet
steget markant i takt med samfundets udvikling, hvilket er med til at skabe yderligere
individualisme. Det kan dog forekomme naturligt, at et parti som blev stiftet for at modkæmpe den
individuelle tanke om ”mig før de andre”, kan have svært ved at tilpasse sin politik til noget, som
partiet gennem sin solidariske organisering altid har været i mod.
Med overgangen til det senmoderne samfund, er samfundet, som nævnt tidligere, ikke længere
opdelt efter klasser på samme måde som i det moderne samfund. Det har betydet, at samfundet er
29
Andersen(2009); Anthony Giddens s. 633 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”
30
Andersen(2009); Anthony Giddens s. 633 – uddrag fra bogen ”50 samfundstænkere”
31
BILAG 2: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 7
32
BILAG 4: Goul Andersen, Borre m.fl. (2003); Politisk forandring s. 210
33
BILAG 5: Goul Andersen(1996); Socialdemokraternes vælgertilslutning s. 27