
Studieretningsprojekt
Side 7 af 15
hurtigt efter møder en gruppe hippier, hvilket er noget af et kulturchok for Claude. Claude
kommer fra en by på landet og er derfor ret naiv, hvad angår hippierne.
Samme aften får gruppen ham til at ryge marihuana og Claude begynder at løsne lidt op og
han overnatter med dem i parken. Næste morgen, beslutter han sig for at forlade gruppen, da
gruppens leder, George Berger, pludselig falder over et billede i en avis. Det er kvinden som
Claude så ride forbi forrige dag. Hun hedder Sheila og det viser sig, at hun er rigmandsdatter og
ikke bor langt væk. Berger får den idé at de skal møde op til den fest, der bliver afholdt samme
aften hos pigens overklassefamilie. Dette ender dog i en skandale og gruppen, på nær Berger,
ender i fængsel.
Berger får skaffet penge til at betale for kaution og gruppen tager til en demonstration i
parken, hvor Sheila dukker op for at give en undskyldning.
Claude og Sheila får opbygget en romance igennem filmen, men da gruppen vil drille dem,
bliver Sheila så sur at hun tager hjem. Dette gør Claude sur og han beslutter sig for at tage til
Nevada, hvor han kommer i militærtræningslejr.
I mens Claude er i Nevada, skriver han et brev til Sheila, som hun viser til gruppen. Herefter
beslutter de sig for at køre til Nevada for at besøge Claude, inden han tager til Vietnam. Sheila
forfører en vagt udenfor basen, med henblik på at stjæle hans uniform, som Berger bruger til at
komme ind i lejren. Han ofrer sit lange hår, hvilket jo symboliserede meget af hvad han stod for.
Berger tager Claudes plads, for at han kan snige sig ud og møde Sheila en sidste gang. I
mens Claude er uden for lejren, får hans deling ordre om at rejse til Vietnam og Berger må rejse
i Claudes sted, hvilket bliver hans død.