
[navn fjernet] Studieretningsopgave
18
ondskab, der beskrives i bogen, kan der også findes til en vis grad i casene. Simon Baren-Cohen beskri-
ver ondskab som manglen på empati, som drengene i de virkelige historier også viser tegn på. Ondskab
findes måske også i virkeligheden og er ikke bare et skrækscenarie i vores hjerner?
Hvis et barn i en alder af 10 år er i stand til at sige til sin mor, at han gerne vil dræbe hende og sin egen
lillebror, er der noget grueligt galt. Ligesom barnet her er Ben i romanen også komplet ligegyldig over
for sin egen familie og har ingen form for kærlige følelser over for sin familie, ikke engang overfor sin
egen mor. Han er grusom og griner velbehageligt over at have gjort sin bror ondt. Skyldbevist kan man
ikke beskrive ham som, og han har dette tilfælles med de virkelige drenge. Dette træk blandt andre er
under kategorien callousness, og Ben har også andre træk, der går ind under dette. Blandt andet er han
ligegyldig over for andre menneskers følelser, og hans måde at agere på giver ingen form for tvivl om,
at han er ligeglad med alle. Der er dog undtagelser mht. den gruppe af ældre drenge, han hænger ud
med, men han får et kæmpe raseriudbrud, da en af dem fortæller, at de tager væk. Raseriudbrud er ikke
noget fremmed hos den niårige Michael. Han kan også blive utrolig voldelig, når dette kommer over
ham. Dermed kan man se, at han kan påvirkes til at udvise følelser som vrede og had, mens andre følel-
ser som kærlighed og omsorg han kan udviser, er til diskussion, om de rent faktisk er rigtige følelser
eller om det bare er skuespil. Han udviser følelser, hvorimod den tiårige dreng i den anden case ikke
gør. Han er unemotional og virker ligeglad. Ben viser, lige som Michael, følelser, men kun som raseri og
vrede. Han er ikke i stand til at lave skuespil. Sammenlignet med de to drenge virker Ben dum og tung-
nem. Inden for psykopatien findes træk, såsom charme, løgnagtig og manipulation, som Ben ikke er i
stand til, da det alligevel kræver en form for forståelse for menneskeligt adfærd. CU træk finder man
dog hos ham og flere inden under uncaring. Intet følelsesmæssigt knytter ham til sin familie, selv ikke sin
egen mor, som bruger alle sine øjeblikke til enten at tænke på eller passe ham. Han har ingen problemer
med at smutte, og det virker mest af alt som om han kun er hjemme, for der findes en slags sikkerhed.
Det er svært umiddelbart at sige om drengene i casene har en stor tilknytning til deres familier, men de
har dog ikke meget tilovers for deres familiemedlemmer og viser tydeligt, at der er nogle de i hvert fald
ikke bryder sig om. Alligevel viser f.eks. Michael en form for tilknytning til sin far, Miguel, men han er
også ’stærk’ og psykopater har en tendens til at træde på de ’svage’ og følge de ’stærke’. Ligesom Micha-
el finder Ben også nogle ’stærke’ mennesker, som han render efter. Bogen beskriver nogle træk hos Ben
som er realistiske, og som kan findes i den virkelige verden.
Den tiårige dreng og Michael har dog til en vis grad forstand nok, til at kunne manipulere og lyve efter
forgodtbefindende. På den måde er de faktisk en smule klogere end andre børn i deres alder. Moren til
drengen på ti år, gør det også klart, at han ikke er klog og begavet, men at det er hans egen dovenskab