STX 3.g
FIKTIONENS OG VIRKELIGHEDENS
BARN
STX 3.g
17. DECEMBER 2015
STX 3.g
Studieretningsopgave
[navn fjernet] Studieretningsopgave
1
ABSTRACT
This paper examines psychological theory about psychopathy and evil, in order to identify psychopathic
traits in children and if their lack of empathy can determine whether they are evil or not in the world of
fiction and reality. Furthermore, this paper studies how the child’s condition effects their family and
particularly the mother. Through a literary analysis of Doris Lessing’s book “The Fifth Child” from
1988 and case analysis of “Can You Call a 9-Year Old a Psychopath?” and “Is my child a sociopath?”
the study discusses the various factors of psychopathy in fictional and real children and evil in the fic-
tional world as well as reality. What is more, the discussion deals with the children’s families. The study
indicates that especially the matter of motherhood is challenged. Moreover, the study shows that there
are similarities between the fictional and real children. However, the fact remains that there are certain
distinctions between these stories. “The Fifth Child” uses literary tools to reinforce the narrative re-
verse to the real children that show a larger scale of psychopathic traits. The lack of empathy is said to
be the same as evil, but it is still difficult to determine whether a psychopathic child really is evil.
[navn fjernet] Studieretningsopgave
2
INDHOLD
INDLEDNING ................................................................................................................................................. 3
ONDSKABENS PSYKOLOGI ........................................................................................................................ 4
MANGEL PÅ EMPATI ................................................................................................................................ 4
PSYKOPATI ..................................................................................................................................................... 5
PSYKOPATISKE TRÆK .............................................................................................................................. 5
CALLOUS UNEMOTIONAL TRAITS ........................................................................................................ 6
CAN YOU CALL A 9-YEAR OLD A PSYCHOPATH? – EN CASEANALYSE ........................................... 7
DELKONKLUSION .................................................................................................................................... 9
IS MY CHILD A SOCIOPATH? – EN CASEANALYSE ............................................................................... 10
DELKONKLUSION .................................................................................................................................. 11
THE FITH CHILD AF DORIS LESSING ..................................................................................................... 12
DELKONKUSION ..................................................................................................................................... 17
DISKUSSION ................................................................................................................................................. 17
KONKLUSION .............................................................................................................................................. 21
LITTERATURLISTE ...................................................................................................................................... 23
PRIMÆR ...................................................................................................................................................... 23
SEKUNDÆR ............................................................................................................................................... 23
[navn fjernet] Studieretningsopgave
3
INDLEDNING
“He tried to starve our ferrets by pretending to feed them but not actually doing it.
His reason was that he was tired of them and wanted to see how long it would take them to die. I sat him down to talk
about this and he told me that he was also planning to kill the cat, myself and my 10 month old because he was also tired
of us.”
1
Citatet er taget casen ”Is my child a sociopath?”. He er en tiårig dreng, der truer sin mor og sin lillebror
med mord, hvilket tydeligt viser barne-psykopatens manglende empati selv over for dem, man tænker
skulle være allernærmest: moderen.
Fiktionen og virkeligheden har to forskellige versioner, men er de så forskellige, som man umiddelbart
skulle tro? Er der en speciel sammenhæng mellem dem og deres fremstilling af børnene?
Denne opgave vil undersøge psykopatiske træk hos børnene samt hvordan familien bliver påvirket af at
have børn med en sådan lidelse i de to følgende cases: en artikel fra New York Times Magazine kaldet
”Can You Call a 9-Year Old a Psychopath?” og fra en amerikansk hjemmesider der hedder MedHelp,
hvor en kvinde skriver om sin søn i ”Is my child a sociopath?”. Derudover undersøges Doris Lessings
bog ”The Fifth Child” fra 1988 med henblik på barnet og hvilken betydning barnet har for familien.
Opgaven tager udgangspunkt i en litterær analyse af ”The Fifth Child” og to caseanalyser af henholds-
vis ”Can You Call a 9-Year Old a Psychopath?” og ”Is my child a sociopath?” med særlig henblik på
hvordan børnene og familien bliver påvirket af barnets særlige træk. Casene bliver analyseret ud fra
teori om psykopati og callous unemotional traits (CU træk), som er en slags psykopati for børn. I den litte-
rære analyse bliver der fokuseret på en personkarakteristik og andre litterære virkemidler. Slutteligt af-
sluttes opgaven med en diskussion om forskelle og ligheder med fiktionens og virkelighedens børn
samt sammenligning af familiernes situationer med særlig fokus på mødrene. Yderligere bliver ondskab
diskuteret, både som en del af børnene samt hvordan den udbredes i Doris Lessings værk.
Inden selve analysen er det dog vigtigt at redegøre for den relevante psykologifaglige teori om bl.a. psy-
kopati samt CU træk og en kort beskrivelse af begrebet ondskab, hvor der inde under redegøres for
empati og mangel på samme.
1
tonya623 (2008): s. 1(nederst)-2
[navn fjernet] Studieretningsopgave
4
ONDSKABENS PSYKOLOGI
Ondskab er en mærkelig størrelse. Før i tiden troede man, at det kun var psykisk syge mennesker der
kunne være onde. Senere hen har det dog vist sig at helt almindelige mennesker kan udføre grusomme
gerninger. Ondskab, i denne verden, fremstilles som umenneskeligt. Med nyere viden viser, at det i høj
grad er menneskeligt. Eksempelvis er børn, som er noget af det mest uskyldsrene der findes, faktisk i
stand til at være grusomme. Det er igennem opvæksten, de lærer at kende forskel mellem godt og ondt,
men i mellemtiden er der i høj grad chance for at barnet udføre handlinger, som i vores øjne er onde.
Ondskab er derudover også i nogen grad kulturelt betinget, hvor den enkelte kultur selv definere, hvad
der er ondt og godt. Dvs. at det er forskelligt fra kultur til kultur, hvad man synes er ondt.
2
Set ud fra
psykologien, defineres ondskab ud fra manglen på empati. Ethvert mennesker er faktisk i stand til at slå
empatien fra og udføre grusomme handlinger.
MANGEL PÅ EMPATI
Inden man kan forstå manglen på empati er det vigtigt at definere, hvad denne størrelse egentlig er.
Empati er en persons egenskab til at kunne sætte sig ind i et andet menneskes sted
3
. Hvis man eksem-
pelvis ser en person blive såret over, at kæresten har været utro, vil man som udefrakommende, selvom
man ikke kender personen, føle forståelse og medfølelse for personens følelser, samtidig med at man vil
udvise et adfærd som er passende til situationen. Egenskaben gør en i stand til at drage omsorg og være
mere opmærksom på ikke at forvolde andre smerte.
I sammenhæng med udvikling af psykiske kvaliteter har det omgivende miljø og familien stor betydning
for ens sociale færdigheder. I bogen ”Ondskabens psykologi” står der følgende:
“Individets grundlæggende psykiske kvaliteter er baseret på indholdet af kontakten mellem spædbarnet og moderen. Det er
ud fra denne tidlige kontakt hvert individ grundlægger og videreudvikler sin opfattelse af sig selv og sin sociale position i
relation til andre mennesker i dets omverden.”
4
Til gengæld kan det være problematisk, hvis barnet alligevel ikke formår at knytte sig til moderen eller
udvikle empati. Simon Baren-Cohen, som er professor i psykiatri og psykologi har skrevet en bog ved
objekter, og gør en i stand til at behandle dem grusomt og ondt. Ens egne interesser og behov er det,
der tæller. Der kan være flere grunde til manglende empati, såsom udviklingsmæssige forstyrrelser eller
2
Kuschel, Rolf og Zand, Faezeh med bidrag af Øberg, Jan (2011): kap.: Indledning
3
Ibid: kap.: Empati
4
Ibid
[navn fjernet] Studieretningsopgave
5
neurologiske forhold. I det sidstnævnte siger professoren, at der er sammenhæng mellem gener og em-
pati.
PSYKOPATI
Psykopati er en personlighedsforstyrrelse, også kaldet dyssocial personlighedsstruktur. Inden for lidel-
sen er der nogle specifikke kendetegn, som beskriver psykopaten. Disse omfatter psykopatens selvop-
fattelse, forholdet til andre mennesker, personens sociale tilpasning til omverdenen, moral, normer og
idealer samt en kognitiv del. Psykopaten kan udvise nogle af disse træk, men behøver nødvendigvis ikke
at udfylde alle for at få diagnosen psykopat eller dyssocial personlighedsstruktur.
PSYKOPATISKE TRÆK
Psykopaters selvopfattelse er ofte sådan, at verden drejer sig om dem. De er meget egocentriske og taler
ofte om dem selv eller om personer, der har krænket dem. De kan også have storhedsforestillinger,
hvor de er overbevist om deres egen fortræffelighed og visdom samtidig med, at de har en forestillinger
om magt, ære og hævn. Ydermere er de aldrig de skyldige, men ser dem selv som offer for andres onde
handlinger. Skylden skydes på andre, og de giver forklaringer på deres handlinger eller disse rationalise-
res. Hvis ikke forklaringen passer, tilpasser de den blot efter de nye omstændigheder.
5
Forhold til andre er oftest baseret på en nødvendighed fra psykopaternes side. De har svært ved at
knytte sig til andre. De udviser en generel mangel på empati, hvor de udnytter andre og er hensynsløse
og ligegyldige over for andre menneskers følelser. Derudover føler de ingen ansvarsfølelse og er lige-
glad med deres egen og andres sikkerhed. Mistro udviser de også, hvilket gør det endnu vanskelligere at
få skabt et forhold til en anden. De foragter tegn på svaghed, såsom gråd eller andre former for at udvi-
se følelser.
En psykopats følelsesdybde er nærmest ikkeeksisterende. Det ses ved en mangel på forpligtelse over for
principper, personer eller grupper samt at interessen i et andet menneske kun er kortvarig. Selv familien
viser psykopaten kun ligegyldighed over for. Følelserne rækker heller ikke til skyld, og de har derfor
svært ved at lære af deres handlinger. De regner simpelt hen med, at det ikke vil ske igen og ser ikke
dem selv som skyldige, hvis de udsætter en anden for smerte eller ulykke.
5
Dahl, Alv A. og Dalsegg, Aud (2002): kap.: Kendetegn på psykopati og At diagnosticere psykopati: Psykopatiske
kendetegn til vurdering
[navn fjernet] Studieretningsopgave
6
Sociale normer og adfærdsregler er ikke gældende for psykopaten, som ingen betænkning har ved at
bryde dem. Social tilpasning er dermed vanskellig, hvilket uansvarlighed og upålidelighed, der også er
psykopatiske træk, heller ikke underbygger.
De kan også udvise vedvarende løgnagtighed. Et normalt fungerende menneske vil muligvis lyve for at
undslippe noget ubehageligt, mens psykopatens løgne bliver patologiske. Løgnen kan have til hensigt at
narre en anden person eller opnå en gevinst.
På ydersiden kan psykopaten være charmerende og glat. De er manipulerende, da de er glade for den
magt, det giver dem. Samtidig kan de have en lav frustrationstærskel, som kan ende ud i aggressive re-
aktioner og vold. Kritik, modstand og nederlag er utålelige, og hurtigt giver de udtryk for deres util-
fredshed med direkte og bebrejdende kommentarer eller andre former for følelsesmæssige udtryk. Im-
pulserne er svære at styre, og der skal ofte ikke meget andet til end en lille provokation. Deres rasen er
kold og beregnende, men kan også hurtigt gå over, og de opfører sig som om intet er sket. Psykopaten
går ofte efter den svage, men er underdanig over for den stærke.
De psykopatiske træk oplever man endda hos små børn. Denne mangel på menneskelighed og empati,
gør, at de ikke kan forstå og knytte sig til andre samtidig med, modsat psykisk raske mennesker, er deres
følelsesliv begrænset. Dog har man fravalgt at diagnosticere børn som psykopater, da deres hjerner sta-
dig er i udvikling samt at deres adfærd kan blive fejlfortolket som psykopatiske.
6
Derfor har man blandt
andet i USA lavet undersøgelser inden for callous unemotional traits som på dansk kaldes kyniske og uføl-
somme træk. I opgaven vil der refereres til dem som CU træk.
CALLOUS UNEMOTIONAL TRAITS
CU træk går ind under personlighedsforstyrrelser og man kan se tydelige fællestræk ved denne person-
lighedsforstyrrelse og psykopati som man ser hos voksne. I et studie udviklet af Cecilia A. Essau der er
professor i udviklingspsykologi, Satoko Sasawaga, professor i adfærdsvidenskab og klinisk psykologi, og
Paul J. Frick, professor i klinisk psykologi, undersøger de trækkene hos 13-18 årige
7
, men kan også bru-
ges til en vis grad på yngre børn. De har med dette studie udviklet et skema for strukturen i CU træk (se
bilag 2). Den indeholder tre adfærdsdimensioner
8
, som betegnes som callousness [dansk: afstumpethed],
uncaring [da: ligegyldighed over for sine omgivelser] og unemotional [da: manglende følelsesmæssigt ud-
6
Kahn, Jennifer. NYT s. 5
7
Essau, Cecilia A. Sasawaga, Satoko og Frick, Paul J. (2006)
8
Jævnfør bilag 2
[navn fjernet] Studieretningsopgave
7
tryk]. Den første faktor handler om skyld, skyldfølelse og manglen på empati, dernæst handler den an-
den faktor om ligegyldighed over for ens præstationer samt følelser omkring andre mennesker. Til slut
er der en sidste faktor, der omhandler den manglende tilstedeværelse af følelsesmæssige udtryk.
Skemaet med de tre adfærdsdimensioner har dog sine begrænsninger og beskriver ikke til fulde, hvad
CU træk handler om.
CAN YOU CALL A 9-YEAR OLD A PSYCHOPATH? – EN CASEANALYSE
Artiklen der bruges som udgangspunkt i caseanalysen er udgivet i The New York Times Magazine d. 11
maj 2012. Artiklen er skrevet af Jennifer Kahn og omhandler en case om et barn, der viser psykopatiske
træk, men indeholder også et studie om CU træk, hvor en forsker uddyber emnet. Casen analyseres
med teorien om CU træk (se bilag 2) samt psykopatiske træk (se bilag 1). Ydermere vil der komme et
kort beskrivelse af hvilken påvirkning barnet i casen har på familien.
Michael, som er ni år, får ofte raseriudbrud, og der ikke skal megen provokation til, og han reagerer
voldsomt og aggressivt. I casen bliver der nævnt, at han kan råbe og skrige i timevis. Forældrene forkla-
rer også, at han nogle gange smækker toiletbrættet ned indtil det går i stykker, hvilket ikke er normalt
adfærd hos en niårig. Det hjælper heller ikke at straffe ham, hvilket man f.eks. kan se i en hændelse,
hvor han går efter sin lillebror: “Allan had provoked Michael […] From the bedroom, Michael called out: “He
knows the consequences, so I don’t know why he does it. I will hurt him.” Miguel: “No you won’t.” Michael: “I’m
coming for you, Allan.””
9
, hvor man tydeligvis kan se, at Michael er ligeglad med, hvad forældrene siger.
Det ændrer simpelt hen ikke noget. Mest af alt virker det som en sjov leg, hvor Michael har magten.
Med overlæg kan han gøre andre ondt, og det betyder intet for ham. Disse træk: ligegyldighed over for
straf og manglende skyldfølelse, går ind under kategorien callousness. Andre træk han også udviser er,
bl.a. at han ikke viser følelser andre end vrede, raseri, og at han er ked af det. Det er dog ikke til at vide,
om han mener det eller ej, fordi han har en evne til lige pludseligt at skifte fra total raseriudbrud til kold
rationalitet. Første gang journalisten møder Michael, beskriver hun et sådant følelsesskift: “Michael en-
tered the room aloofly, then curled up on the living room sofa, hiding his face in the cushions. “Can you come say hello?”
Anne asked him. He glanced at me, then sprang cheerfully to his feet. “Sure!” he said, running to hug her.”
10
og senere
samme dag giver Michael også Anne et kram, hvorefter hun siger til Kahn: “Two hugs in 10 minutes?” she
said. “I haven’t gotten two hugs in two weeks!”
11
, derefter forklarer hun Kahn, at han sikkert gjorde det for at
9
Kahn, Jennifer (2012): s. 12
10
Kahn, Jennifer (2012): s. 6
11
Ibid: s. 8
[navn fjernet] Studieretningsopgave
8
manipulere hende. Dette giver god mening, da han muligvis vil prøve at se godt ud i journalistens øjne.
Mest af alt virker det, som om han bruger varme følelser til at opnå noget bestemt, og han udviser også
en ligegyldighed over for sin familie. Hans empati er meget lav, og gør ham i stand til at gøre nogle gru-
somme ting, uden at det berører ham der mindste.
Hændelsen giver også et billede af, at Michael kun udtrykker sig med varme følelser, når han vil opnå
noget. Derudover viser han sjældent varme følelser over for nogen, samtidig med at han er ligeglad med
om han sårer nogen. Trækkene viser en følelseskulde, som tydeligt går ind under uncaring.
Michael viser på et tidspunkt en bekymring for sin lillebror, men senere hen siger han til Kahn: “As you
can see, I don’t really like Allan.” hvorefter hun spørger, om han taler sandt, og han svarer: “Yes. It’s true,”
then added tonelessly, “I hate him.”
12
. Handlingen og udsagnet er i modstrid med hinanden og giver et for-
virrende billede. Han giver kun udtryk for følelsen for vrede og raseri, hvis ikke han bruger kærlige fø-
lelser til at opnå noget. Dog bruger han dem også uden at have et specifikt formål. Hans følelsesliv kan
forklares ved, at han udelukkende handler og føler for sig selv. Følelserne handler derfor om ham selv.
Alligevel giver han udtryk for følelser, så det er derfor tvivlsomt, om han er unemotional. Ikke desto min-
dre behandler han for det meste sin familie med en følelseskulde, som til dels kunne siges af være une-
motional.
Manipulation som tidligere nævnt er et træk inden for psykopatien, men det er ikke det eneste han har
tilfælles med psykopater. Moderen forklarer om en hændelse over noget skolearbejde:
“Michael shrieked and wept as she tried to reason with him. “I said: ‘Michael, remember the brainstorming we did yester-
day? All you have to do is take your thoughts from that and turn them into sentences, and you’re done!’ He’s still scream-
ing bloody murder, so I say, ‘Michael, I thought we brainstormed so we could avoid all this drama today.’ He stopped
dead, in the middle of the screaming, turned to me and said in this flat, adult voice, ‘Well, you didn’t think that through
very clearly then, did you?’ ”
13
Anne forklarer det, som at han skifter fra full-blown anger til pure rationality or calculated charm. Michael ud-
viser en impulsivitet og humørskift, der skifter fra det ene øjeblik til det andet, hvilket kan være utroligt
skræmmende. Man ved simpelt hen ikke, hvor man har ham. Tidligere har der også været eksempler på
den beregnende charme, som Anne beskriver, og det er et typisk træk i psykopatien. Ydermere er den
beregnende, så han er fuld klar over, hvad det er, han gør, men er alligevel total ligeglad om det berører
andre. Det rører ham heller ikke om han lyver og Miguel, faderen, forklarer, at han gør, hvad han vil og
12
Ibid: s. 6
13
Ibid: s. 2
[navn fjernet] Studieretningsopgave
9
lyver bagefter om det. Skønt Michael lyver over for Miguel, giver han tydeligt udtryk for, at han hellere
ville være sammen med sin far end nogen anden. Ud fra hans opførsel kan man se, at han tydeligvis
foretrækker at være sammen med den ’stærke’ og er ligeglad med de ’svage’, som hans to yngre brødre
er.
Michael påvirker familien en hel del, og han er så anstrengende, at Miguel og Anne beslutter sig til at
skære ned på deres sociale liv. Generelt er det en meget almindelig familie, skriver Kahn, så Michael er
ikke blevet den, han er ved mishandling eller lignende. Dog nævner Miguel, at han kan genkende nogle
af sønnens adfærdsmønstre, hvilket kunne tyde på, at det er noget genetisk. Han siger dog, at han vok-
sede ud af det, men at sønnen er værre end hvad han nogensinde var. Modsat sin mands forståelse,
regner Anne ikke med, at Michael ændrer sig. Hende har det også påvirket at have et sådant barn. Hun
siger, at hun er blevet nødt til at sætte en mur op for at beskytte sig mod sønnens had og voldsomme
følelsesudbrud. Underforstået siger hun, at hun har manglende kærlighed til sin søn. Der udtrykkes
også, at der er en manglende forståelse for hende og hendes situation og hun siger: “To them I’d say that
they shouldn’t judge until they’ve walked in my shoes,” she said finally. “Because, you know, it takes a toll. There’s not a
lot of joy and happiness in raising Michael.”
14
og giver derfor et indtryk af, at hun gør opmærksom på, at det
er utrolig hårdt at være i hendes situation. Direkte siger hun, at andre ikke skal dømme hende. Det giver
et billede af at kvinder i hendes situation dømmes.
DELKONKLUSION
Michael, som er barnet i casen, udviser træk fra både CU børn samt psykopatien. Inden for CU træk
udviser han en tydelig følelseskulde, hvor han er ligeglad, om han sårer andre mennesker. Han får ingen
skyldfølelse over sine handlinger og udtrykker følelser, der er så modstridende, at man har svært ved at
finde ud af, hvad der er virkeligt, og hvad der er skuespil.
Derudover finder man også psykopatiske træk hos ham, så som beregnende charme, impulsivitet og
ligegyldighed over at han lyver. Han er beregnende og er fuld klar over, hvad det er, han gør. Med mere
kan han godt lide at skade sine yngre brødre, som er ’svage’, men kan derimod godt lide sin far, som er
’stærk’. Faren kan også selv genkende nogle af disse træk fra da han var lille, men har et håb om, at det
kan ændre sig for Michael, som det gjorde for ham. Hele situationen påvirker familien og i høj grad
moren, som dømmes af andre.
14
Kahn, Jennifer (2012): s. 14 (nederst)-15
[navn fjernet] Studieretningsopgave
10
IS MY CHILD A SOCIOPATH? – EN CASEANALYSE
Casen kommer fra en hjemmeside ved navn MedHelp, hvor en kvinde kaldet tonya623 skriver på en
underside, Child Behavior Community d. 29 november 2008. Her beskriver hun sin 10-årige søn, som viser
tegn på sociopati, og spørger om råd til, hvordan hun skal håndtere sin søn. Det er vigtigt at vide, at
sociaopati og psykopati stort set er det samme.
15
Caseanalysen tager udgangspunkt, ligesom den forrige,
i både CU træk (se bilag 2) samt psykopatiske træk (se bilag 1). Samtidig kigges der også kort på, hvor-
dan barnets lidelse påvirker moren.
I starten viser barnet adfærdsmæssige problemer og har svært ved at skelne mellem, hvad man ikke må
og hvad man må. Han udviser flere træk inden for callousness. Straf virker tydeligvis ikke, da forældrene
har prøvet mange forskellige ting, blandt andet stuearrest, at tage ting fra ham mm. Moderen beskriver
ham som “not affected by punishments or consequences of any kind because he feels that they are only temporary and do
not matter.”
16
, som tydeligt beskriver en form for ligegyldighed over for straf, da den opfattes som mid-
lertidig. Til gengæld ser han forældrenes brug af straf, og ser det derfor som et muligt middel til egen
vinding. Han begynder nemlig at tisse over alt i huset, og han begrunder det med, at han vil give sin
mor lærestreg. Hun skal give ham lov til at gøre hvad han vil, samt tillade ham at gå over alt i huset.
Den manglende følelsesdybde viser ham også på andre måder, og der er en episode med nogle væsler:
“he tried to starve our ferrets by pretending to feed them but not actually doing it. His reason was that he was tired of
them and wanted to see how long it would take them to die. I sat him down to talk about this and he told me that he was
also planning to kill the cat, myself and my 10 month old because he was also tired of us.”
17
Tydeligvis er han ligeglad med væslerne og selv hans mor og hendes baby. Han har ingen form for
varme følelser og har ingen respekt for hverken dyre- eller menneskeliv. Heller ingen skyldfølelse viser
han over at sige disse ting, hvilket er et træk inde under uncaring. Yderligere viser han også ligegyldighed
over for sin egen præstation, specielt i skolen, hvor han er gået flere klasser om. Det var ikke fordi han
er dum, men han gider simpelt hen ikke, da han synes, at lærerne er for dumme til at lære ham noget.
18
Denne følelseskulde og manglende udtryk for nogen form for følelser lægger andre mennesker mærke
til, specielt moren. Dette træk hører ind under kategorien unemotional.
15
Kahn, Jennifer (2012): s. 3(nederst)-4
16
tonya623 (2008): s. 2
17
Ibid: s. 1(nederst)-2
18
Ibid: s. 1
[navn fjernet] Studieretningsopgave
11
Ikke desto mindre må han nogle gange vise følelser, dog mest hvis han har et mål med at vise dem.
Manipulation er ordet til at beskrive dette træk, men dette står ikke i skemaet med CU træk. Trækket
går dog ind under psykopati, hvor psykopaten kan være yderst manipulerende. Drengen har også andre
ting til fælles med denne lidelse, såsom løgnagtighed: “he lies almost constantly, sneaks around and is always
making up stories to see if he can trick someone into believing him.”
19
, som igen giver et billede af hans trang til
manipulation og at narre andre til at tro ham. Samtidig hører man også om, at han i skolen narrer lære-
ren til at hjælpe ham, da han virker lille og uskyldig, samt han fortæller løgne om, at han hans familie
behandler ham dårligt. Han opfinder historier om sig selv og sit liv, så det giver ham en fordel i forhold
til at manipulere andre.
Moren giver et tydeligt indtryk af, at det er hendes job at tage sig af sine børn og er derfor meget tvivl-
som, om hun skal sende sin søn væk eller ej: ”I hate the idea of sending my son away because I am his mother and
feel that I should be the best thing for him. The problem is that he wants to kill me and thinks that it is okay if he
does.”
20
Hun udtrykker en moderlig kærlighed for sin søn og hun har en forventning om, at hun skal
tage sig af ham lige meget hvad, selvom han er en trussel mod hendes og babyens liv. Samtidig fremstil-
les moderskabet som om, at det er en forpligtigelse at tage sig af sit barn uanset konsekvenserne, også
selv om barnet ikke udviser nogle former for kærlige følelser over for en.
DELKONKLUSION
Drengen i denne case er tydeligvis total ligeglad med at straffe sine forældre og babyen, hvilket man ser,
da han truer med at dræbe dem. Dermed er han også ligeglad, om han sårer andre menneskers følelser
og udviser heller ikke nogle former for følelser. Sin præstation i skolen er han heller ikke videre bekym-
ret over. Alle trækkene hører til dem, man kan finde i CU børn, men han har også andre psykopatiske
træk. Blandt andet manipulerer han voksne til sin egen fordel og fortæller løgne om f.eks. mishandling.
Selvom han er kold over for sin mor, føler hun sig stadig forpligtet til at tage sig af ham og sørge for, at
han har det godt. Han er dog et farligt element i familiens liv, alligevel føler hun, at hun skal vælge til
fordel til ham.
19
tonya623 (2008): s. 1
20
Ibid: s. 2
[navn fjernet] Studieretningsopgave
12
THE FITH CHILD AF DORIS LESSING
Ondskaben kan komme alle steder fra, også indefra. Det, der før var dejligt og fuld af lykke, kan over
kort tid ændre sig. Langsomt tager det onde over og fordærver det gode. Selv et lille barn kan være op-
hav til fordærvelsen af en familie, hvilket er tilfældet i bogen ”The Fifth Child” af Doris Lessing. Over
få måneder forvandler et lykkeligt hjem fuld af liv sig til en skygge af, hvad det engang var.
Ben er det femte barn i familien, og han kommer uønsket ind i Harriet og Davids lykkelige familie. Un-
der selve graviditeten viser barnet sig at være helt anderledes end resten af børneflokken. Han er så
oprørsk, at Harriet bliver nødt til at tage smertestillende for at kunne holde smerten ud:
“If a dose of some sedative kept the enemy - so she now thought of this savage thing inside her - quiet for an hour, then she
made the most of the time, and slept, grabbing sleep to her, holding it, drinking it, before she leaped out of bed as it woke
with a heave and a stretch that made her feel sick.”
21
Harriet giver tydelig udtryk for, hvad hun synes om det liv, der vokser i hende. Hun kalder ham for it,
the enemy og this savage, hvor han bliver gjort til noget negativt og uvelkomment. Parret er generelt meget
imod alt, der er unaturligt, så det faktum at hun vælger at tage beroligende medicin er et brud på det,
hun selv og hendes mand tror på. Barnet er tydeligvis også aktivt og oprørsk, siden Harriet har så store
smerter. Fortælleren her er en 3. persons fortæller, fortalt ud fra Harriets synspunkt, men dog ikke altid.
Nogle gange zoomes der ud, og man får en version set ud fra en anden persons synspunkt f.eks. Da-
vids. Andre gange hører man også om det generelle synspunkt, der står i modstrid til Harriets, og der-
ved skabes modstridende meninger, der giver indtryk af, at Harriet står helt alene mod resten af verden.
Denne form for fortæller er en alvidende fortæller, som kan give et større perspektiv på historien, dog
med Harriet som hovedperson, da det er hendes synspunkt, der for det meste følges. På trods af at
denne form for fortæller giver et større billede af virkeligheden i historien, bliver læseren påvirket af
dennes mening om tingene, der ikke altid er objektiv: ”[Harriet] woke to see Ben standing silently there in
the half dark, staring at them. The shadows from the garden moved on the ceiling, the spaces of the big room emptied into
obscurity, and there stood this goblin child, half visible.”
22
, og man kan se i dette eksempel, at det denne gang
ikke er fra Harriets synspunkt, men en alvidende fortæller er i spil. Fortælleren kalder barnet for this
goblin child og har dermed taget et bestemt synspunkt på barnet.
21
Lessing, Doris (1988): s. 51
22
Ibid: s. 115
[navn fjernet] Studieretningsopgave
13
Situationen og barnet er helt anderledes end deres andre børn, hvilket også tydeligøres efter Ben bliver
født. Han er utrolig stor, lang og gul, beskriver Harriet. Derudover har han også grøn-gule rovdyrøjne,
som kan virke en smule skræmmende. Dette er ikke det eneste dyriske træk ved ham, for han udstøder
dyriske lyde og i hans senere år minder hans adfærd også en del om et dyrs. Han er en prekær skabning:
en blanding af dyr og menneske. Ben er utrolig stærk og denne styrke gør han brug af specielt over for
broderen Paul, som er den næstyngste: ”The two women freed Paul. They did not bother to scold Ben, who was
crowing with pleasure and achievement. Paul's arm was badly sprained.”
23
og Ben giver et klart indtryk af, at han
finder kold nydelse i at have gjort Paul ondt. Efterhånden som historien forløber, hører man om flere
af disse tilfælde. Blandt andet finder Harriet lige pludselig deres hund liggende død på køkkengulvet, og
der er også et andet tilfælde med en død kat. Det viser en form for selvtilfredshed og trang til magt. De
voksne viser også via deres inaktivitet over for Ben, at de er magtesløse, når det handler om ham. Det
eneste de kan gøre er at trøste og tage sig af Paul. Ud over at være magtesløse, er de fleste voksne også
bange for Ben pga. hans anderledes udseende, opførsel og total mangel på empati. Han udviser ikke
nogen form for kærlige følelser og er kold og beregnende gennem hele bogen. Samtidig med dette har
han indlæringsproblemer, hvilket bliver vist i et eksempel med Paul, der forklarer, hvad en film handler
om, hvor ”Ben had listened carefully. 'Tell me the story of the film, Ben?' [siger Harriet] 'Bank robbers,' said Ben.
And repeated what Paul had said, stumbling as he reached for exactly the words.”
24
hvilket demonstrerer, hvad Ben
gør: han ser eller lytter til hvad personerne siger eller gør, for efterfølgende at kunne efterligne det. Hel-
ler ikke i skolen klarer han sig godt. Han kan hverken læse eller skrive. Han udviser en generel mangel
på forståelse af menneskeligt adfærd, derfor holder han øje med andre, for at kunne efterligne andres.
Dermed kan man sige, at han til en vis grad prøver at passe ind, men ikke med stor succes. På trods af
trangen til tilpasning, kan han stadig godt lide at tyrannisere de svage, såsom Paul og andre der frygter
ham. De stærke derimod følger han, hvilket man ser, når han bliver en del af en gruppe unge, som han
er sammen med hver dag. De unge mennesker skal dog til slut videre og studere, hvilket medfølger en
raseriudbrud hos Ben.
Det store hus parret ejer er et symbol på deres store drøm, som er at blive en stor familie med glæde og
latter, der stråler ud af huset. Det er et ideal og en drøm, som de sætter i gang med deres fire børn og
for en tid er de også lykkelige. Men Ben kommer ind i deres verden og for Harriet er han så altopslu-
gende, at hun ikke kan tænke på andre end ham. Hun kan ikke lade ham fare, selvom hun dybest set ser
ham som noget negativt. I følgende citat forklares, hvordan Harriet har det med Ben: ”It was not with
23
Lessing, Doris (1988): s. 71
24
Ibid: s. 138
[navn fjernet] Studieretningsopgave
14
love, or even affection, that she thought of him, and she disliked herself for not being able to find one little spark of normal
feeling: it was guilt and horror that kept her awake through the nights.”
25
og hun har et mærkeligt forhold til Ben,
som hun udtaler i citatet er der ikke kærlighed, men en skyldfølelse over ikke at kunne elske ham rigtigt,
som en mor nu burde gøre. Resten af familien beslutter på et tidspunkt, de har fået nok af ham, at han
skal hen på en institution, hvor de kan slippe af med ham. Harriet kan dog ikke leve med denne beslut-
ning og henter en lammet, frygtsom og halvdød Ben. Han er nærmest en besættelse, hvilket hendes
mand og børnene lægger mærke til. De og resten af familien bebrejder Harriet for at bringe sådan en
skabning ind i deres liv. Hun beskriver det som om, at de udstiller hende som kriminel og syndebukken
i familien. Med andre ord bliver hun gjort til skurken, og den indstilling møder hun hos alle: lægen, sko-
len, familien og David.
Selvom Ben er umulig og grotesk, fascinerer han hende. Det er klart og tydeligt, at han er anderledes
end alle de andre børn: han opfører sig anderledes, tænker andeledes, og han finder nydelse andre ste-
der end almindelige børn på hans alder. Aldrig har han virkelig været hendes og hun, som tidligere be-
skrevet, tænker på ham som en vildmand [en: savage] eller alien. På et tidspunkt hentyder lægen til, at
han kunne være et tilbagekast [en: throwback]. Følgende citat viser nogle af Harriets spekulationer, som
hun bliver ved med at have mht. Ben:
“Harriet watched Ben with his followers and tried to imagine him among a group of his own kind, squatting in the mouth
of a cave around roaring flames. No, Ben's people under the earth, she was sure, deep underground in black caverns lit by
torches - that was more like it. Probably those peculiar eyes of his were adapted for quite different conditions of light.”
26
Ben hører ikke til hos dem, kommer hun frem til. Hendes trang til spekulationer fører hende frem til en
slags forståelse af Ben og en mulig forklaring på, hvorfor han er, som han er. Hendes forklaring giver
svar på, hvorfor han opfører sig så dyrisk, hans mærkelige udseende, specielt de gule øjne, samt den
måde han er skruet sammen på. Ud fra dette, virker han misforstået og ikke direkte ond.
Noget der ikke kan kommes udenom er, at alting er anderledes. Specielt mellem David og Harriet:
“They sometimes made love, but she felt, and knew he did, that the ghosts of young Harriet and young David entwined
and kissed.”
27
og det der menes i citatet er, at de to ikke længere er dem de plejede at være: glade og sorg-
løse unge mennesker, der bare gerne ville have en stor og lykkelig familie. David vælger også at flytte ud
af deres fælles værelse, han kan simpelt hen ikke være sammen med Harriet længere. Han har også den
25
Lessing, Doris (1988): s. 93
26
Ibid:s. 146
27
Ibid: s. 135
[navn fjernet] Studieretningsopgave
15
opfattelse, at Ben ikke er hans søn. Heller ikke i Harriets måde at snakke og tænke om Ben, giver udtryk
for, at hun ser ham som sin søn. Han har dog ændret hende, og hun bliver mere selvstændig og danner
sine egne meninger, der ikke altid stemmer overens med hvad andre mener, hvilket også står i bogen:
"such passion to know, has radically transformed Harriet from the happy "innocent" she once was. […] she sacrifices
[…] the idyll for engagement with reality"
28
og Harriet bryder ud af den person, hun engang var. Som ung var
hun uskyldig og uvidende om de konsekvenser ens livsstil kan bringe, og hun ofrer den gamle Harriet,
som baner vej for en mere realistisk og virkelighedstro Harriet. Hun drømmer stadig om det liv der var,
før Ben kom til verden: ”She said, 'With Ben gone, we could sell this and buy some sensible house somewhere. Per-
haps the children would enjoy coming to visit if he wasn't there.'”
29
, hvilket er en drøm om en ny begyndelse.
Med en nyt sted uden Ben, håber hun altså på, at børnene ville komme tilbage til dem, men også at hun
og David kunne være sammen, som de før var.
Deres hus som engang var et lykkeligt sted, bliver langsomt forvandlet til noget helt andet. Ben ligger
som en metaforisk skygge over familiens lykke. Lidt efter lidt bliver han mere og mere dominerende i
familiens liv. Det starter ud i det helt små: “Little Paul, so cuddlesome and funny, was always on somebody's lap,
and his laugh was heard everywhere: this was his real nature, overshadowed by Ben and his demands.”
30
og Ben er
tydeligvis regnen på deres solrige dag. Han er ikke til at ignorere eller undgå, for han er der hele vejen
igennem. Harriet og David er nødsaget til at spærre Ben inde på værelset, og hvis han ikke er låst inde,
låser deres andre børn sig inde på deres værelser. Hele familien frygter ham, og frygten spredes. De før
så hyggelige ferier, hvor huset var befolket af mange mennesker bliver langsomt til færre mennesker.
Lykken og livet siver langsomt ud af huset. Ondskaben bryder familien til mindre stykker og de ældste
børn flytter ud til kostskoler og andre familiemedlemmer. Børnene føler, at de har mistet deres mor,
hvis fokus altid er på Ben. Det går mest ud over Paul, som er den yngste næstefter Ben. Han bliver et
forstyrret barn, som er klynkende og opmærksomhedskrævende.
Ben sætter sine spor, og huset der nu er affolket, bliver nu taget over af Bens bande fra gymnasiet [en:
secondary school]. Disse unge individer er en ubehagelig gruppe, der ligesom Ben er voldelige og nyder
andres smerte. Sengene, som de førhen så glade børn brugte, er nu blevet overtaget af en ’ond’ gruppe
unge.
28
Lessing, Doris (1988): s. 144
29
Ibid: s. 151
30
Ibid:
s. 68
[navn fjernet] Studieretningsopgave
16
Drengene er et uhyggeligt element i bogen og sammen med andre faktorer skabes en bestem stemning,
der hører til i horror-genren, som bogen nemlig er skrevet i. Følgende citat er et tydeligt eksempel på
stemningen i bogen:
“From the high skylight fell a distorted rectangle of light, and in it stood Ben, staring up at dim sunlight. She could not
make out what he wanted, what he felt ... He heard her and then she saw the Ben that this life he had to lead kept sub-
dued: in one leap he had reached the dark at the edges of the eaves and vanished. All she could see was the obscurities of
an attic that seemed boundless. She could hear nothing. He was crouching there, staring out at her ... She felt the hair on
her head lift, felt cold chills - instinctive, for she did not fear him with her mind. She was rigid with terror.”
31
Stemningen, ligesom i en gyser, er truende og skræmmende, og en følelse af at lige om lidt kaster Ben
sig over sin mor dominerer, hvilket er en grufuld tanke, da børn normalt ikke bliver sat i sammenhæng
med noget ondt. Ben, der i forvejen ikke hører til, bliver fremstillet som en monster, en blanding af det
dyriske og menneskelige og er en trussel mod familiens lykke. Han er kort tid ude i lyset, men hører
virkelig til i mørket. Gruen over Ben fylder Harriet. Hun bliver rædselsslagen. Scenen er gennemsyret af
altoverstrømmende frygt for Ben og den ondskab, han bragt med sig og bredt. Symbolsk set, har ond-
skaben taget over, og Harriet tænker seriøst på at flytte. Huset er blevet overtaget af en ondskab som
ikke længere kan undgås. Dette forløber også i stemningen, der før var let og hyggelig, men ændrer sig
drastisk, når Harriet opdager et nyt barn i sit liv. Det eneste der ville kunne redde deres familie vil være
en ny begyndelse, et nyt hus, hvor de kan starte forfra.
De to unge mennesker, David og Harriet, havde ingen forestilling om, at de ville blive forbandet med et
barn som dette. De formede deres liv, så de kunne blive lykkelige i fremtiden med otte børn og et dej-
ligt hus. De ser stort på virkeligheden og det realistiske. Harriet kommer dog frem til en erkendelse:
”We are being punished, that's all. […] For presuming. For thinking we could be happy. Happy because we decided we
would be.”
32
, altså hun mener, at de er blevet straffet for at være så naive. Med troen på at de kunne føre
det liv, de bestemte, uden at der ville være nogle konsekvenser, fører de sig frem. Dog tænker de hver-
ken på det finansielle, eller at de har brug for andre mennesker for at kunne klare alle deres børn. Alli-
gevel klarer de dette med støtte fra Davids far og Harriets mor. Skønt det hele virker til at fungerer, og
de opnår lykken, giver deres liv bagslag, og Ben bliver født. Harriet siger også, at de er blevet straffet
for at tro, at de bare kunne blive glade, bare sådan uden videre.
31
Lessing, Doris (1988): s. 140
32
Ibid: s. 117
[navn fjernet] Studieretningsopgave
17
Romanen skildrer en form for virkelighed, nemlig en fremstilling af en situation som Harriet er i. Hun
er en mor og dermed kommer moderskab med i pakken. Dertil ligger en forventning af, hvordan en
mor skal være, og hvordan hun skal føle. En mor skal elske og tage sig godt af sit barn, hvilket Harriet
også gør med de første par børn, men det er dog umuligt for hende at elske Ben. Hun opfylder ikke sin
rolle som mor, hvilket hun også føler sig skyldig over. Det faktum, at hun har født et så anderledes og
grotesk barn gør, at folk udstiller hende. Ydermere udfylder hun jo ikke sin rolle som mor til fulde,
hvilket skaber yderligere fordømmelse.
Endnu en problematik, der skabes inde i hende, er frygten for barnet samt frygten på barnets vegne.
Harriet frygter Ben, men bekymrer sig også i en vis grad om ham, hvilken gør, at hun føler en dybere
forpligtigelse til at tage sig af ham.
DELKONKUSION
Når Ben kommer ind i familiens liv, ændrer det sig dramatisk. Barnet er stærkt, manipulerende og ska-
ber frygt over alt, hvor han bevæger sig. Manglen på empati og nogen former for varme følelser gør, at
han virker grusom og ond. Der er dog en del tegn på, at han bare er anderledes, at han ikke hører til,
konkluderer moren Harriet, der er hovedpersonen i fortællingen. Både hun, men også den alvidende
fortæller skaber en bestemt fremstilling og holdning til bogens virkelighed. Hele familien ser Ben som
en dårlig tilførsel til familien og Ben medfører også en kæmpe ændring, specielt mht. Harriet. Den en-
gang så lykkelige familie bliver brudt i stykker og Harriet har kun Ben i hovedet, hvilket gør, at hun
forsømmer sine andre børn. Der er dog et stort pres på hende, bl.a. at hun ikke udfylder sin rolle som
mor til fulde, og hun modtager derfor fordømmelse fra alle sider.
De to forældre går bare igennem livet og tror, at de selv kan bestemme om de skal være lykkelige eller
ej. På et tidspunkt giver dette dog bagslag, og de bliver straffet for deres godtroenhed. Deres femte
uønskede barn bliver straffen, og langsomt breder ondskaben sig metaforisk, og fordærver huset og
dets indbyggere. Stemningen i bogen understreger også yderligere denne uhygge og frygt, der gennem-
syrer familien. Huset, som er et symbol for deres lykke og en drøm om et godt liv, bliver formørket og
det eneste, der kan redde familien, er en ny begyndelse.
DISKUSSION
Virkelighed og fiktion er to forskellige størrelser, der står i modstrid til hinanden, og de tænkes som
nordpol og sydpol. Alligevel ses der fællestræk mellem de to faktorer, hvilket gør dem tættere beslægte-
de en som så. I begge cases og ”The Fifth Child” ses ligheder mellem børnene, der skrives om. Den
[navn fjernet] Studieretningsopgave
18
ondskab, der beskrives i bogen, kan der også findes til en vis grad i casene. Simon Baren-Cohen beskri-
ver ondskab som manglen på empati, som drengene i de virkelige historier også viser tegn på. Ondskab
findes måske også i virkeligheden og er ikke bare et skrækscenarie i vores hjerner?
Hvis et barn i en alder af 10 år er i stand til at sige til sin mor, at han gerne vil dræbe hende og sin egen
lillebror, er der noget grueligt galt. Ligesom barnet her er Ben i romanen også komplet ligegyldig over
for sin egen familie og har ingen form for kærlige følelser over for sin familie, ikke engang overfor sin
egen mor. Han er grusom og griner velbehageligt over at have gjort sin bror ondt. Skyldbevist kan man
ikke beskrive ham som, og han har dette tilfælles med de virkelige drenge. Dette træk blandt andre er
under kategorien callousness, og Ben har også andre træk, der går ind under dette. Blandt andet er han
ligegyldig over for andre menneskers følelser, og hans måde at agere på giver ingen form for tvivl om,
at han er ligeglad med alle. Der er dog undtagelser mht. den gruppe af ældre drenge, han hænger ud
med, men han får et kæmpe raseriudbrud, da en af dem fortæller, at de tager væk. Raseriudbrud er ikke
noget fremmed hos den niårige Michael. Han kan også blive utrolig voldelig, når dette kommer over
ham. Dermed kan man se, at han kan påvirkes til at udvise følelser som vrede og had, mens andre følel-
ser som kærlighed og omsorg han kan udviser, er til diskussion, om de rent faktisk er rigtige følelser
eller om det bare er skuespil. Han udviser følelser, hvorimod den tiårige dreng i den anden case ikke
gør. Han er unemotional og virker ligeglad. Ben viser, lige som Michael, følelser, men kun som raseri og
vrede. Han er ikke i stand til at lave skuespil. Sammenlignet med de to drenge virker Ben dum og tung-
nem. Inden for psykopatien findes træk, såsom charme, løgnagtig og manipulation, som Ben ikke er i
stand til, da det alligevel kræver en form for forståelse for menneskeligt adfærd. CU træk finder man
dog hos ham og flere inden under uncaring. Intet følelsesmæssigt knytter ham til sin familie, selv ikke sin
egen mor, som bruger alle sine øjeblikke til enten at tænke på eller passe ham. Han har ingen problemer
med at smutte, og det virker mest af alt som om han kun er hjemme, for der findes en slags sikkerhed.
Det er svært umiddelbart at sige om drengene i casene har en stor tilknytning til deres familier, men de
har dog ikke meget tilovers for deres familiemedlemmer og viser tydeligt, at der er nogle de i hvert fald
ikke bryder sig om. Alligevel viser f.eks. Michael en form for tilknytning til sin far, Miguel, men han er
også ’stærk’ og psykopater har en tendens til at træde på de ’svage’ og følge de ’stærke’. Ligesom Micha-
el finder Ben også nogle ’stærke’ mennesker, som han render efter. Bogen beskriver nogle træk hos Ben
som er realistiske, og som kan findes i den virkelige verden.
Den tiårige dreng og Michael har dog til en vis grad forstand nok, til at kunne manipulere og lyve efter
forgodtbefindende. På den måde er de faktisk en smule klogere end andre børn i deres alder. Moren til
drengen på ti år, gør det også klart, at han ikke er klog og begavet, men at det er hans egen dovenskab
[navn fjernet] Studieretningsopgave
19
og hans modvilje mod lærerne, der gør at han går flere klasser om. Modsat har Ben i romanen indlæ-
ringsproblemer, som simpelt hen gør, at han ikke er i stand til at lære noget. Ben forstår ikke menneske-
lig adfærd, hvilket gør at han skiller sig ud fra alle andre børn. Drengene i casene forstår til gengæld
godt det meste af dette. De er bare total ligeglade og gør hvad de selv vil, selvom de ved, at de kan blive
straffet. Straf har absolut ingen betydning for dem, og denne ses kun som noget kortvarigt. De voksne i
romanen straffer ikke Ben, da det ikke virker til at have nogen form for effekt på ham. Derudover er
han også utrolig stærk, så det er derfor umuligt at styre ham. Ydermere har Ben noget anderledes og
dyrisk over sig. Han er en sammensmeltning mellem dyr og menneske, hvilket man både kan se i hans
udseende og den måde, han er og agerer på. Nogle gange opfører han sig også mere som dyr end men-
neske, f.eks. når han hyler eller bare, når han betragter og efterligner andre menneskers adfærd. Han
prøver at lære, ligesom man lærer en papegøje at sige ’hej’. Med Ben kommer man til at tænke på et
fortidsmenneske eller et fremmed væsen. Fortælleren fremstiller Ben, gennem både den alvidende og
Harriet, som en fremmed, og han bliver eksempelvis kaldt ”a savage” eller ”a goblin child”. Dette ser
man ikke i casene, hvor drengene enten bliver nævnt ved navn eller bare som ’en dreng’. Når der læses,
får man derfor ikke en forudindtaget holdning af barnet, som ordene i bogen går ind og påvirker ens
syn på det. Holdningen i casene er mere humane, og et klart tegn på at børnene er syge og har brug for
hjælp, mens Ben i bogen bliver gjort til en fremmed, en uvelkommen, som helst bare skal forsvinde fra
familiens liv. Målet for forfatteren, Doris Lessing, er at vise klart og tydeligt, at Ben ikke hører til i den
pågældende verden. Noget andet der bliver brugt i den fiktive historie er en stemning som specielt er
kendt fra horror-genren. Stemningen skabes omkring Ben: beskrivelsen af ham, den måde han opfører
sig på og de beskrivende scener, han er i. Der opbygges en uhygge og gru omkring hans figur, som
fremhæver eller tydeliggøre en ondskab. Ondskaben i bogen beskrives derfor ikke kun ud fra Bens
mangel på empati, men også via stemningen og den beskrivelse, der er af ham. Ben er et fremmedele-
ment i den trygge verden, vi alle kender til, og der bliver formidlet en historie om en lykkelig familie,
der bliver fordærvet af et barn. Det samme sker ikke i artiklen og opslaget, hvor der bliver holdt en
mere rationel tone. Børnene bliver ikke beskrevet som noget fremmedartet og ondt. De er blot syge
børn, der har brug for hjælp.
Manglen på empati kan være skræmmende, og er det ikke ondskab, at ens egen søn truer med at myrde
en selv og ens 10 måneder gamle baby? Det er sygeligt at tænke, at det man normalt tænker på som
noget i fiktionen: økse-svingende børn, børne-vampyrer og andre makabre og skræmmende udgaver af
børn, lige pludselig er en realitet. I artiklen som Michael er med i skrives der dette om en dreng:
[navn fjernet] Studieretningsopgave
20
“a 9-year-old boy named Jeffrey Bailey pushed a toddler into the deep end of a motel swimming pool in Florida. As the
boy struggled and sank to the bottom, Bailey pulled up a chair to watch. Questioned by the police afterward, Bailey ex-
plained that he was curious to see someone drown. When he was taken into custody, he seemed untroubled by the prospect
of jail but was pleased to be the center of attention.”
33
Det lyder mest af alt som et plot til en horrorfilm og ikke som en hændelse der er sket i virkeligheden.
Måske kan dette være Michael eller den tiårige drengs fremtid, hvis de ikke får den nødvendige hjælp?
”The Fifth Child” er netop sådan en historie. Ondskaben breder sig, og Ben er et metafor for ondska-
ben, der bredes over huset der er symbol på lykken. Det kan perspektiveres til hvordan et barn i den
virkelige verden kan brede en form for ondskab eller fordærvelse i en familie. Michaels mor, Anne,
fortæller også, at det ikke ligefrem er sjovt at have en dreng som Michael. Familien bliver nødsaget til at
ofre rigtig meget, og det er ikke længere en almindelig fungerende familie. Samme mønster sker i bogen:
Harriet og David får fire børn og er lykkelige og glade. Ikke desto mindre vendes lykken, da de får Ben,
som er en universel straf for deres godtroenhed og naivitet. Det ligner meget, men hvor det faktuelle,
det virkelige, bliver nødt til at holde en stram tone, kan fiktionen bruge andre virkemidler, såsom give
en begrundelse, som rækker ud over det virkelige. Til gengæld kan en begrundelse i den virkelige verden
være religiøs, så at sige en straf fra Gud.
Casene skildrer en problemstilling ud over at have et psykopatisk barn, nemlig det med moderskab.
Artiklen og oplægget giver begge to et blik på, at der er nogle forventninger til moderskab: både i for-
hold til hvordan man skal opføre sig, og hvad man skal føle. I artiklen siger moren direkte, at andre ikke
skal dømme hende for at sætte en mur op, når det handler om Michael samt en mangel på kærlige følel-
ser for ham. Det giver et klart billede af, at man som mor bliver dømt, hvis man ikke elsker sit barn og
garderer sig mod det. Hvilke forpligtigelser har en mor egentlig, så? I oplægget giver moren udtryk for,
at selvfølgelig skal hun passe på sin søn, og hun bryder sig ikke om at sende ham væk, selvom han er til
fare for både hende og hendes lille baby. Der en forventning om, at man skal tage sig af sit barn. Hun,
modsat Michaels mor, viser i højere grad en form for omsorg for sin søn. Selvsamme forventninger
oplever Harriet i ”The Fifth Child”, hvor hun føler sig skyldig over ikke at være i stand til at elske Ben,
som hun som mor burde gøre. Udefra møder hun også fordømmelse for både at have bragt en sådan
skabning til verden, samt fordømmelse for hendes behandling af ham. Måske gør hun noget forkert, for
hun vælger nemlig Ben frem for sine andre børn og sin mand. De vælges fra. Er hun så ikke til en vis
grad skyldig i sin egen ulykke? Historien må altså skildre en form for virkeligheden et problem der fin-
33
Kahn, Jennifer (2012): s. 3
[navn fjernet] Studieretningsopgave
21
des uden for tekstens univers. Det er samtidig en problemstilling, hvilket Harriet også udtrykker. Hun
og Michaels mor møder begge fordømmelse fra omverdenen. Harriet finder sig udstillet, når hun mø-
der manglende forståelse.
Barnet, Ben, har dog ikke kun en effekt på hende, men også resten af familien, som skilles ad og bliver
derfor ikke længere så sammenknyttede og glade som de førhen var. Det syge barn ødelægger deres liv,
ligesom det til en hvis grad gør i de andre mødres liv i casene. Barnet er en komplikation, som ikke så-
dan umiddelbart kan overkommes. Og hvis man prøver at skille sig af med det, møder man fordøm-
melse og en følelse af at have fejlet som mor.
KONKLUSION
I opgaven er der blevet redegjort for relevant psykologifaglig teori omkring psykopati og ondskab. Med
udgangspunkt i dette blev to cases analyseret med særlig henblik på barnet og hvordan det påvirker
dens omgivelser. For yderligere at udbygge den psykologiske del af opgaven, kunne der have været
brugt psykologiske studier omkring CU træk i børn, som giver et bedre billede af hvad det indebærer.
Alligevel er det dog ikke en nødvendighed mht. udfyldelsen af opgaven, da casene og teorien sagtens
kan bære opgaven igennem. I forhold til den litterære analyse kan filmen ”We Need to Talk About Ke-
vin” fra 2012 have været anvendt i stedet for ”The Fifth Child”, pga. at den, ligesom bogen, handler om
en dreng, der udviser psykopatiske træk. Drengen i filmen har derudover også mere tilfælles med dren-
gene i casene end Ben fra ”The Fifth Child”, har. Ikke desto mindre giver bogen, der anvendes i opga-
ven, et klarere billede af fiktionens virkemidler, så man klarere kan skelne mellem fiktionens og virke-
lighedens psykopatiske barn.
Diskussionsafsnittet opsummerer forskellene og lighederne mellem casene og bogen. Drengene, i hen-
holdsvis virkeligheden og fiktionen, viser en del fællestræk. Mest udpræget er manglen på empati, som
gør, at de behandler deres familier følelseskoldt, samt at de ingen varme følelser udviser. Disse er tyde-
lige kendetegn inden for CU træk og psykopati. Dog er der også forskelle, og Ben i bogen er klart mere
et stykke fiktion, end de andre drenge er. Ben er en blanding af dyr og menneske og viser dermed også
træk som eksempelvis manglende indlæringsevne samt en dyrisk opførsel. Med mere underbygges hans
anderledeshed med virkemidler, såsom en uhyggelig stemning og en fortæller der fremstiller ham som et
fremmedelement. På samme måde virker casene ikke, men de giver et billede af, hvordan virkeligheden
ser ud og genkender træk fra psykopatien og CU træk.
[navn fjernet] Studieretningsopgave
22
Ud over disse træk viser materialerne, at familien bliver påvirket af at have et barn med psykopatiske
træk. I særdeleshed bliver moderen påvirket, og med dette bliver en problemstilling præsenteret. Denne
omhandler forholdet mellem mor og barn: hvilke forventninger moderen og samfundet har til moder-
skab. Men når barnet ikke udviser varme følelser, selv for hans/hendes egen mor, er det så ikke vanske-
ligt for en mor at elske sit barn? Mødrene i bogen og casene vælger enten at tage sig af sit barn eller
lader være med at involvere sig følelsesmæssigt i det. Ingen af valgene er uden problemer, hvilket speci-
elt bogen afspejler, da Harriet, Bens mor, bliver udstillet som kriminel.
Drengenes mangel på empati kan også ses som en slags ondskab ifølge professor Simon Baren-Cohen.
I ”The Fifth Child” udbygges ondskaben også yderligere med en metaforisk ødelæggelse af familien og
dens lykke. Hvis man med overlæg prøver at ødelægge andres lykke, altså udvise en mangel på medfø-
lelse og elskværdighed, er dette ikke ondt? Helt normalt fungerende mennesker, der ikke ligesom psy-
kopaten slet ingen empati har, er i stand til at slå empatien fra. Dette får nogle gange mennesker til at
udføre grusomme gerninger, hvilket også nogle gange er nødvendig for overlevelse. Ondskab, som er
en relevant del af opgaven, kan også stilles op som en problematik omkring, om psykopater virkelig er
gennemsyret onde eller om et almindeligt fungerende menneske, der udfører en ond gerning, faktisk er
mere ond? Psykopaten lider jo under en lidelse og kan ikke gøre for det. Er det så ikke mere ondt, hvis
et menneske, der ikke lider under lidelsen, der er vokset op i et normalt hjem, voldtager en ung pige
eller dræber et andet menneske?
[navn fjernet] Studieretningsopgave
23
LITTERATURLISTE
PRIMÆR
Dahl, Alv A. og Dalsegg, Aud (2002): ”Charmør og tyran. Et indblik i psykopaternes og ofrenes
verden”. 1. udgave 4. oplag. Munksgaard Danmark
o Kendetegn på psykopati
o At diagnosticere psykopati: Psykopatiske kendetegn til vurdering
o Bilag 1: Tabel 3.3 Kendetegn på psykopati (PCL)
Essau, Cecilia A. Sasawaga, Satoko og Frick, Paul J. (2006): “Callous-Unemotional Traits in a
Community Sample of Adolescents”. Sage Publications. Set: 7.12.2015
o Bilag 2: TABLE 1: Factor Structure of the Inventory of Callous-Unemotional Traits
(ICU)
Bilag 3: Kahn, Jennifer (2012): “Can You Call a 9-Year Old a Psychopath?”. New York Times
Magazine. Set: 3.11.2015
Kuschel, Rolf og Zand, Faezeh med bidrag af Øberg, Jan (2011): ”Ondskabens Psykologi – So-
cialpsykologiske essays”. 1. udgave. Ereolen (E-bog)
o Indledning
o Kulturelle variationer i onskabsopfattelsen: Eksempel 1: Kultursammenstød – en skæb-
neskrildring
o Empati
Larsen, Ole Schultz (2014): ”Psykologiens Veje”. 2. udgave. Systime
o Fravær af empati
o Psykopaterne
Lessing, Doris (1988): ”THE FIFTH CHILD”. Grafton Books
Bilag 4: Tonya623 (2008): “Is my child a sociopath?”. MedHelp. Set:
SEKUNDÆR
Francois, Camille (2011): ”The modern child and Romantic monstrosity in Doris Lessing’s The
Fifth Child”. La cle des langues. Set:
Paulen, Amber Ruth (2010): “Doris Lessing: The Fifth Child”. Descriptedlines. Set:
Scheepers, Floortje E. Buitelaar, Jan K. og Matthys, Walter (2011): “Conduct Disorder and the
specifier callous and unemotional traits in the DSM-5”. Springer. Set: 4.12.2015
