SRP -TELEFONEN
STX 3.g
19. DECEMBER 2013
SKOLE 3.X
Fysik og Historie
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 1 af 29
Abstract
In 1876, Alexander Graham Bell took out a patent for the telephone. This project goes into the technology
behind the invention, and into how the technology developed during the first 50 years. The project looks
into how the distribution of the telephone and the technology behind it, expresses itself in the Danish
society over time. Especially it looks into who used the telephone and whom works with the telephone and
the technology associated with it in the early stages. To understand how the technology develop and how it
has influenced the course of history over time, physics must work cross-functionally with history for a
better understanding. Theory and figures of the early telephone is used to explain the technology behind
early telephones, the microphone, the loudspeaker and for later development, the amplifier. Through
experiments, parts of the theory behind the actual early telephone and some of the components important
to the further development, the amplifier, are demonstrated. This technology, expressed as the telephone
was in the very early days only used as show of. After some years, when the first telephone companies
were founded, registers were released, which showed that it was merchants and manufactures that was
the most common profession, for the telephone owners. Still, the price of the telephone kept the extent of
the distribution to a minimum. Besides the trade and industry, the telephone also influenced jobs. With the
new technology, the telephone companies had to hire many telephone operators and workers in the field.
However, the influence was not only positive. Working conditions are tough for the new jobs. Especially for
the workers in the field. In the end of the project, a discussion concludes how the technological
developments influenced the telephone companies and the society over time.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 2 af 29
Indholdsfortegnelse
1 Indledning ....................................................................................................................................................... 3
2 Problemformulering ....................................................................................................................................... 3
3 Den teknologiske opfindelse telefonen .......................................................................................................... 3
3.1 Mikrofonen .............................................................................................................................................. 4
3.1.1 Forsøg med kondensatormikrofon ................................................................................................... 5
3.2 Forstærkeren ........................................................................................................................................... 8
3.2.1 Forsøg med simpelt forstærker ...................................................................................................... 12
3.2.2 Forsøg med forstærker der indeholder flere forstærkertrin .......................................................... 15
3.3 Højtaleren .............................................................................................................................................. 18
4 Telefoncentralsystemet ................................................................................................................................ 19
5 De første år med telefonen .......................................................................................................................... 20
5.1 De nye erhverv ...................................................................................................................................... 22
6 Telefonens udvikling ..................................................................................................................................... 24
7 Konklusion .................................................................................................................................................... 26
8 Litteraturliste ................................................................................................................................................ 27
8.1 Fysik ....................................................................................................................................................... 27
8.2 Historie .................................................................................................................................................. 27
9 Bilag .............................................................................................................................................................. 29
9.1 Bilag A - Statistikker fra KTAS ................................................................................................................ 29
9.1.1 Graf 1: ............................................................................................................................................. 29
9.1.2 Graf 2 .............................................................................................................................................. 29
9.1.3 Graf 3 .............................................................................................................................................. 29
9.1.4 Graf 4 .............................................................................................................................................. 29
9.1.5 Graf 5 .............................................................................................................................................. 29
9.2 Bilag B – Artikel fra Post- og Telemuseet omhandlende arbejdet som telefonist ................................ 29
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 3 af 29
1 Indledning
Den 10. marts 1876 lykkes det for første gang Alexander Graham Bell at kalde på sin assistent Watson
gennem sit patenterede telefon. Lyden i højtaleren er svag og uklar, da telefonteknologien ikke er specielt
udviklet. Alligevel kan Watson skelne mellem ordene i sætningen: ”Mr. Watson, come here, I want to see
you”.
1
Telefonen har allerede på det tidspunkt været undervejs i en række år, men det er først nu, verden
pådrager sig en alvorlig telefonfeber. Den breder sig som en epidemi over Atlanten og rammer også lille
Danmark. Med sig bringer telefonfeberen et kæmpe behov for udvikling af telefonteknologien, der skal
gøre det lettere for verden at tale sammen uden at kunne se hinanden. I Danmark er det præcis dette, der
er det smarte ved telefonen de første år, hvor folk med penge nok, nu tale sammen fra deres stuer. Men
det er ikke kun de rige, der drager fordel af den nye teknologi. En anden konsekvens af telefonfeberen er
flere nye arbejdspladser, især arbejdspladser for kvinderne, der ikke havde mange jobmuligheder i
samtiden. Men er det lutter lagkage for arbejderne, og hvem er det egentligt, der køber telefonen? Det vil
jeg finde ud af.
2 Problemformulering
Hvilken teknologi var det, der lod Alexander Graham Bell tage patent på telefonen i 1876, og hvorledes har
den udviklet sig? Hvorledes virker telefonen og centralsystemet? Hvilken betydning har den haft for
danskerne i de første år efter dens indførsel, og hvordan har den påvirket arbejdspladser i Danmark,
gennem dens udvikling?
3 Den teknologiske opfindelse telefonen
Den 10. marts 1876 gennemfører Graham Bell det første succesfulde forsøg med hans telefon og udtaler de
berømte ord til sin assistent i det andet rum. Men Watson kan knap høre ham, da telefonteknologien ikke
er udviklet overhovedet. Bag Bells opdagelse ligger mange års fysik, der bunder helt tilbage i H.C. Ørsteds
opdagelse af elektromagnetismen og Michael Faradays induktionsprincip.
En telefon består af mange dele - jo længere man går frem i telefonteknologiens historie, desto længere
bliver listen. Men tre dele vil måske kunne betegne det essentielle ved telefonen. Mikrofonen,
forstærkeren og højtaleren.
Sammen kan de danne et elektrisk kredsløb, der minder meget om Bells gamle telefon, dog med en
forstærker. Denne kunne Watson godt have brugt i hans ende af telefonen. Så ville han have hørt Bell
1
http://en.wikipedia.org/wiki/Invention_of_the_telephone#cite_note-25
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 4 af 29
tydeligere. De følgende afsnit er en teoretisk gennemgang af de tre forskellige komponenter, med forsøg til
at eftervise dele af teorien.
3.1 Mikrofonen
2
En mikrofon er en elektrisk komponent, der omdanner lydbølger til elektriske, analoge signaler. Gennem
dens udvikling er udvalget af metoder, hvormed man kan omdanne lyd til analoge signaler, blevet udvidet
meget. Man kan for eksempel bruge laserstråler, kondensatorer og spoler nu om dage. Alt dette kendte
Bell selvfølgelig intet til.
Mikrofonen, der omdannede de første ord Bell sendte til sin assistent gennem sin telefon, var en membran
med en fastmonteret metalstang på. Metalstangen var nedsænket i et kar med syre, som virkede som en
elektrisk ledende væske. Ved Bells stemme mod membranen blev mere eller mindre af stangen dyppet i
syrekaret. Forstyrrelsen af væsken ændrede dens resistivitet og gav elektriske udslag ved tilføring af en
jævnspænding gennem væsken.
3
Det er sparsomt med informationer om mikrofonen i den første telefon,
men den må have været virkelig følsom over for bevægelser eller rystelser, da den gav elektriske udslag ved
en metalstangs bevægelse i en flydende væske. Det er klart, at denne mikrofon ikke var hensigtsmæssig på
længere sigt, og der blev da også hurtigt opfundet en ny mikrofon, én der muligvis har siddet i de fleste
telefoner, da den kom til Danmark.
4
Blot et år efter patenteringen af telefonen i 1877 blev kulkornsmikrofonen opfundet af Thomas Edison. Den
forblev i telefonindustrien helt op til i hvert fald 1920, grundet dens anvendelighed. Blandt dens kvaliteter
var, at den var billig at producere samtidigt med, at den gav et relativt højt signaloutput, hvilket var vigtigt
for forstærkningen af signalet i den anden ende, i højtaleren. Konceptet bag kulkornsmikrofonen er
forholdsvist simpelt.
5
2
http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_microphone
3
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/6/6f/TelephonePatentDrawingBell.jpg se fig. 1 på billedet. Der er
tilsluttet en jævnspændingskilde til optageapparatet.
4
http://en.wikipedia.org/wiki/Invention_of_the_telephone#cite_note-28 Se afsnittet ”Water microphone”
5
http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_microphone
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 5 af 29
På figur 1 ses kulkornsmikrofonen afbildet grafisk. Den fungerer ved, at der mellem en fleksibel positiv
anode og en fast katode, er en masse kulstofpartikler. Kulstoffet er ikke særligt godt elektrisk ledende og
virker derfor som en effektiv modstand for strømmen fra jævnspændingskilden. Når kulstoffet presses
sammen af en lydbølge, der fysisk presser på membranen, fortættes kulpartiklerne og den samlede
resistans af det mindskes. Derved øges det signal, der kommer gennem kredsløbet. Ved gentagne
sammenpresninger, skabes således et varierende signal i jævnspændingssignalet. For at fjerne
jævnspændingssignalet fra det samlede signal kan signalet sendes gennem en kondensator eller elektrolyt,
så kun det varierende signal kommer igennem. Frekvensen af svingningerne i det varierende signal er
selvfølgelig afhængig af membranens svingningsfrekvens, og signalets amplitude er afhængig af
kulpartiklernes samlede ledningsevne, dvs. følsomheden af membranen. En følsom membran kan skubbes
meget, dvs. ændre resistiviteten af kulstofpartiklerne meget og omvendt.
3.1.1 Forsøg med kondensatormikrofon
6
Det kunne være interessant at efterprøve, om det er muligt at måle disse spændingsudslag, som en
mikrofon frembringer. Til at eftervise dette kan der opstilles et forsøg med en kondensatormikrofon, der
sidder i en moderne telefon. Den virker ikke helt på samme måde som kulkornsmikrofonen, men benytter
næsten samme metode til at omdanne lydbølgerne til et elektrisk signal. I stedet for at have kulpartikler i
mellem to ledende plader benytter man en kapacitor ladet op af en jævnspændingskilde. Den ene af
pladerne i kapacitoren fungerer ligesom i kulkornsmikrofonen som en membran, der optager de mekaniske
bølger i luften. Ved disse svingninger ændres afstanden mellem pladerne, og da kapacitansen er omvendt
proportional med afstanden, ændres kapacitansen af kapacitoren også. Ladningen ændrer sig minimalt,
6
http://en.wikipedia.org/wiki/Electret_microphone
Figur 1: Grafisk afbildning af kulkornsmikrofonen.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 6 af 29
dvs. så lidt at det ikke forstyrrer det elektriske signal hørbart, og derfor kan en ændring i kapacitansen føre
til en tilsvarende ændring af spændingsfaldet over kapacitoren. For en kapacitor gælde det at:
Hvis Ladningen(Q) holdes konstant, fører en svingning i kapacitansen(C), som følge af en mekanisk
svingning af membranen, til en svingning i spændingsfaldet(U). Altså skabes der ligesom i
kulkornsmikrofonen et varierende spændingssignal i jævnstrømssignalet, der kan isoleres med en kapacitor
eller elektrolyt.
7
På figur 2 ses forsøgsopstillingen, hvorved en mikrofon kan testes:
En kondensatormikrofon har typisk indbygget en forstærkende komponent, en JFET-transistor. Overordnet
set forstærker den spændingsinputtet, dvs. den sender et større outputsignal ud af mikrofonen end hvis
den ikke var der.
8
En nærmere gennemgang af transistoren og forstærkeren fremgår af næste afsnit.
Grunden til, at mikrofonen indeholder en forstærkende komponent, er at signalet fra kapacitoren er meget
svagt, og at det derfor behøver at blive forstærket for at kunne drive en højtaler i den anden ende af
telefonen. Hvad der også sker er, at når spændingssignalet sendes gennem ledninger til en anden telefon
7
Mikrofonen: http://en.wikipedia.org/wiki/Microphone Afsnittet: ”condenser microphone”.
8
J-FET: http://www.st-andrews.ac.uk/~www_pa/Scots_Guide/first11/part7/page1.html
Figur 2: Elektrisk kredsløb der viser forsøgsopstillingen til forsøg med mikrofonen.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 7 af 29
eller en forstærker, opfanger det støj via elektromagtisme på vejen. Støjen bliver ligesom
spændingssignalet forstærket i forstærkeren, så derfor forstærkes signalet allerede noget i mikrofonen.
9
Under forsøget kunne amplituden af spændingen og frekvensen af spændingssignalet aflæses på
oscilloskopet. Ved tre målinger blev amplituden af spændingssignalet aflæst med varierende
lydbølgefrekvens. Der blev uheldigvis ikke taget billeder af forsøgsresultatet, men figur 3 viser hvorledes
det så ud:
Spændingsamplitude som funktion af tid. Bølgefrekvenserne; 100, 200 og 300 Hz:
Som det ses af resultaterne, stiger frekvensen af spændingssignalet i takt med den valgte lydbølgefrekvens.
Dette stemmer overens med, hvad man skulle forvente. Jo flere gange i sekundet lydbølgerne skubber til
membranen jo flere udslag i kapacitansen og spændingen vil man få. Hvad der også ses af resultaterne er,
at amplituden af spændingssignalet er størst ved 200 Hz. Den dykker på begge sider af frekvensen (100 og
300 Hz). Dette synes underligt, da man ikke skulle tro, at spændingsamplituden var afhængig af
bølgefrekvensen, men afhængig af lydstyrken/-trykket. Den øgede spændingsamplitude ved 200 Hz er dog
en fordel i en telefon, da de dybe, mindre hørebare frekvenser i en samtale er omkring 200 Hz.
10
Grunden til, at der er en forøget spændingsamplitude ved 200 Hz, uden et bevidst forøget lydtryk, kan
skyldes mikrofonmembranens, eller højtalermembranens resonans. Om det er hensigten, at man med
mikrofonmembranens følsomhed og resonans udnytter det, at signalamplituden ved frekvenser omkring
200 Hz er forstærket, vides ikke, men det vil da være praktisk. Det kan endeligt heller ikke udelukkes at det
måske er den signalforstærkende transistor (J-FET), der er skyld i forøgelsen af spændingsamplituden.
9
Elektromagnetisk interferens: http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnetic_interference
10
Samtalefrekvens: http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98re
Figur 3: Afbildning af spændingsamplitude som funktion af tid.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 8 af 29
3.2 Forstærkeren
11
En forstærker er et elektrisk kredsløb, der kan forstærke et elektrisk, analogt signal. Forstærkeren er en
vigtig del af telefonen, da det elektriske signal, som mikrofonen omformer normalt ikke indeholder effekt
nok til at drive en højtaler. Der findes mange typer af forstærkere og mange muligheder for, hvordan de
forstærkende elementer kan sættes sammen.
I Bells første telefoner har der slet ikke været en forstærker. Det ses af dette billede fra Bells Notesbog:
12
11
Princippet bag transistoren: http://www.youtube.com/watch?v=IcrBqCFLHIY
12
Billede af tidlig telefon fra Bells notesbog: http://www.wdl.org/en/item/11375/view/1/47/
Figur 4: Billede af en af Bells ældste telefoner, fra hans egen notesbog
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 9 af 29
Der ses ingen forstærker mellem mikrofonen og højtaleren på figuren. For Bell betyder det, at
svingningerne i højtalermembranen ikke bliver kraftigere end i mikrofonmembranen. Derfor kan det have
været svært for Watson at høre, hvad der blev sagt i den anden ende. Telefonen på billedet vil i vor tid blive
betragtet som primitiv og simpel. Man er nødt til at have det i mente at telefonudviklingen på dette
tidspunkt var ikkeeksisterende og at Bell faktisk opfandt noget meget kompliceret. Opfindelsen af
transistoren og deraf forstærkeren var en opdagelse som først blev gjort senere, og forstærkeren er derfor
et klart resultat af telefonteknologiens udvikling.
En af de simpleste forstærker man kan lave, er en jordet emitter:
En jordet emitter kan deles op i tre dele:
1) En inputdel, hvor et varierende spændingssignal sendes gennem en kapacitor og ind i
forstærkerdelen.
Figur 5: Elektrisk kredsløb for en jordet emitter.
Figur 6: Grafisk inddeling af den jordede emitters tre dele: Input(til højre), forstærkerdel(i midten), og
output(til venstre).
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 10 af 29
2) En output del, hvor det forstærkede signal kommer ud igennem en kapacitor først for at fjerne
jævnstrømmen.
3) En forstærkerdel hvor signalinputtet bliver forstærket.
Sidstnævnte del er den spændende del af forstærkeren. Fjerner man vekselspændingssignalet fås et
jævnspændingskredsløb der er relevant at regne på for at optimere outputtet, når vekselstrømmen sluttes
til.
13
Det ønskes at have en spænding på halvdelen af spændingskildens spænding ved transistorens kollekter,
altså:
På den måde sørger man for at få fuldt udbytte af spændingen fra spændingskilden, når signalet skal
forstærkes. Den jordede emitter fungerer således, at inputsignalet ved basen ændrer resistansen i
transistoren, som derved forstærker signalet gennem kollektoren. Dette gør transistoren fordi den sammen
med modstanden
virker som en variabel spændingsdeler Hvis man holder en spænding på halvdelen af
spændingskildens spænding ved kollektoren, kan spændingen ved kollektoren svinge maksimalt, når
signalet forstærkes. Optimalt må spændingen ved kollektoren ved en jævnspænding på 8,0 V altså være:
13
Jævnspændingsanalyse af jordet emitter: http://www.youtube.com/watch?v=yCs9RmMJxVQ ”Common Emitter DC
Analysis”
Figur 7: Elektrisk kredsløb for en jordet emitter med strømme.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 11 af 29
Så når signalet ved basen forstærkes, kan det forstærkes med 4,0 V op og ned inden for de 8 volt, der er til
rådighed. Forstærker den jordede emitter signalet med end 4,0 V enten op eller ned overstyrer signalet ved
kollektoren. Hvis inputsignalet stiger over transistorens maksimale resistans, dvs. mætter den, eller det
omvendt fjerner resistansen helt, så outputtet bliver jordet, overstyrer signalet også. Når signalet
overstyrer, ses det som en skarp udfladning af spændingssignalet, som et loft eller gulv på
spændingssignalet.
Der er altså indtil videre to begrænsende faktorer for, hvor meget forstærkeren kan forstærke
inputsignalet. Hvis det forstærkede signal rammer enten 0 eller 8 V, ved en jævnspændingskilde på 8 V, vil
en yderligere forstærkning skæres af. Det samme vil ske, hvis transistoren når sin maksimale eller minimale
resistans.
En forstærkers forstærkningsgrad er givet ved:
14
Med ord er forstærkningsgraden givet ved forholdet mellem strømmen gennem kollektoren og strømmen
gennem basen. Dette stemmer fint overens med forståelsen af transistoren, der siger, at et lille input ved
basen forstærkes gennem kollektoren, og at forstærkningsgraden således er forholdet mellem de to
strømme.
Yderligere kan
og
udtrykkes ved Ohms lov:
14
Strømstyrkerne kan ses grafisk afbildet på figur 7
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 12 af 29
.
15
.
16
De to spændinger
og
er gældende, da transistorens emitter er forbundet til jord 0 volt. Det er også
heraf, den jordede emitter har fået sit navn.
Altså er en forstærkers forstærkningsgrad også givet ved:
Det ses af både et varierende strømsignal og et varierende spændingssignal kan ændre
forstærkningsgraden, altså ændre resistansen af transistoren.
3.2.1 Forsøg med simpelt forstærker
Formålet med forsøget er at beregne den jordede emitters forstærkningsgrad efter en optimering af
resistansen i kredsløbet.
En jordet emitter som vist på figur 8 kan laves på en printplade. Der tilsluttes en jævnspændingskilde, input
og output røres ikke. Modstandenes størrelser kan ses på figur 8:
15
Der henvises til figur 7
16
Der henvises til figur 7
Figur 8: jordet emitter med værdier for modstande og spændingskilde.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 13 af 29
Med de angivne resistanser på henholdsvis 10 kΩ og 110 Ω, måltes en spænding ved kollektoren på 0,8 V
samtidigt med, at der måltes en spændingsfald mellem basen og jord på 0,8 V, resistansen af transistoren
kendes ikke. Dette er ikke et optimalt resultat for forstærkeren, da teorien beskrev, at spændingen ved
kollektoren optimalt skulle være halvdelen af den tilsluttede jævnspænding, som blev målt til 8,0 V. Vi kan
udregne en forstærkningsgrad ved:
Ved en ikkeoptimal opstilling udregnes forstærkningsgraden af forstærkeren til 91. For at få spændingen til
at stige ved kollektoren kunne man lade resistansen af transistoren stige. Da vi har at gøre med en NPN-
transistor, skal signalet ved basen falde, for at resistansen af transistoren stiger. Vi kan, ifølge Ohms lov,
gøre dette ved at lade spændingsfaldet mellem spændingskilden og basen være større, altså øge
resistansen af
på figur 7, herved bliver spændingen ved basen mindre. Med andre ord: Er spændingen
ved kollektoren for lille skal resistansen af
stige, eller
mindskes.
Ved at udskifte resistoren mellem spændingskilden og basen, med en resistor med større resistans, fås
nogle andre data:
Det ses, at spændingsfaldet fra spændingskilden til basen kun er blevet en smule større, og at spændingen
ved basen derfor kun en smule mindre (0,76 V), men resultatet er en meget større forstærkning ved
kollektoren fra 0,8 V til 2,1 V. Allerede nu ses, hvordan man ved en lille spændingsændring ved basen af
Figur 9: jordet emitter med værdier for modstande og spændingskilde.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 14 af 29
transistoren (0,8 V til 0,76 V), kan skabe et større spændingsudslag ved kollektoren. Men spændingen ved
kollektoren er stadig ikke optimal (dvs. 4 V). Vi kan udregne forstærkningsgraden nu ved:
Forstærkningsgraden ses nu langt større end ved første måling.
Den mest optimale måling blev 5,1 V spænding ved kollektoren med en resistans på 47 kΩ mellem
spændingskilden og basen og et spændingsinput på 0,66 ved basen. Forstærkningsgraden af det
optimerede kredsløb udregnes ved:
Af forsøget kan vi altså konkludere at den jordede emitters forstærkningsgrad er højst ved den mest
optimale opstilling. Der er desværre ingen tabelværdier for vores forstærkers forstærkningsgrad, men det
er muligvis ikke tilfældigt, at forstærkningsgraden i forsøget fås til et lille stykke under 200. Det kunne
tænkes, at dette var tabelværdien og vores forsøgsresultat blot har været påvirket af fejlkilder som f.eks.
voltmeterets unøjagtighed.
Nu hvor forstærkertrinnet er optimeret og forstærkningsgraden udregnet kan et indgangssignal fra en
tonegenerator tilkobles. På et oscilloskop ser outputsignalet således ud:
Som det ses af signalet på oscilloskopet, danner det overordnet set en sinusbølge som vi ville forvente fra
tonegeneratoren. Uheldigvis kan inputbølgen ikke ses sammen med outputbølgen, men den har samme
Figur 10: Output fra forsøg med den jordede emitter
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 15 af 29
karakteristika på nær spændingsamplituden og overstyringen, den flade top. Det spændende ved
overstyringen, som man kan se i toppen af outputsignalet er, at fejlkilden til den er let at uddrage af
teorien. Det ses, at signalet ikke kan svinge over lige knap 8 volt, hvis det antages, at der ved skæring af
førsteaksen er 5,1 V, som ved jævnspænding uden signalinput. Dette er klart da batteriet ikke kan levere en
spænding på over de målte 8,0 V. Da midten af sinusbølgen er 5,1 V, når spændingsoutputtet aldrig ned på
0 V, og derfor overstyrer den ikke i denne retning.
Hvis man vil undgå overstyringen, må man optimere spændingen ved kollektoren endnu mere, og eller
tilslutte en kraftigere spændingskilde, men så er der flere ting, man skal overveje først, blandt andet
transistorens maksimale og minimale resistans, da spændingen ved basen derved bliver større.
Det der desværre ikke kan ses af forsøgsresultatet er, om outputsignalet er faseforskudt. Teoretisk får et
formindsket spændingssignal ved basen, transistorens resistans til at stige og outputspændingen til at stige.
Teoretisk ville man altså kunne forvente en 180° faseforskydning. Dette kan undgås ved at placere flere
forstærkertrin i forbindelse med hinanden blandt ved en opstilling som denne:
17
Som det ses af illustrationen, genbruges det forstærkede signal som inputsignal i den anden jordede
emitter. Derved bliver faseforskydningen på 180° dobbelt, dvs. 360° hvilket er det samme som 0°. Dette er
selvfølgeligt teoretisk. I praksis vil der være fejlkilder så som unøjagtighed og forsinkelser i kredsløbet, der
giver outputsignalet en mindre faseforskydning alligevel.
3.2.2 Forsøg med forstærker der indeholder flere forstærkertrin
I forrige forsøg beskæftigede vi os med en meget simpel hjemmelavet forstærker. Som telefonen og
teknologien bag den har udviklet sig, er især forstærkeren blevet udviklet meget. Den følgende tegning af
17
Inspiration til faseforskydning: http://www.youtube.com/watch?v=4QkRI1Ue208.
Figur 11: To jordede emittere forbundet således at en faseforskydning undgås.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 16 af 29
Figur 12: Forstærker med flere forstærkertrin markeret med røde ringe.
en forstærker er noget mere kompliceret end den jordede emitter, og har mange flere finesser der gør den
mere anvendelig:
Som vist til højre på figur 12 indeholder den komplicerede forstærker nogle af de samme elemeter som den
helt simple forstærker. Der er en spændingskilde, en jordet emitter med forskellige ekstra
beskyttelseselementer og optimeringsresistorer, blandt andet en volumen resistor i bunden af diagrammet,
VR1. Volumenknap og de andre små ting havde den simple forstærker ikke. Der hvor den komplicerede
forstærker dog adskiller sig mest fra den simple, er det integrerede kredsløb, den operationelle forstærker
(Operationel Amplifier). Det er besværligt og kompliceret at gå i detaljer med det teoretiske bag den, i
stedet kan man kigge på resultatet af den og optimeringsresistorerne:
Figur 13: Resultater fra forstærkerforsøg med flertrinnet forstærker. Indput øverst og output nederst
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 17 af 29
Vi husker, hvorledes man med den enkle forstærker, kun kunne forstærke lige knap 3 volt i den ene retning
og 5 volt i den anden retning, og at der ikke var mulighed for at variere forstrækningsgraden. På figur 13
ses, hvorledes det samme signal fra en tonegenerator kan blive forstærket af det samme kredsløb, men
have forskellig outputamplitude. Dette gøres med den variable resistor, der er placeret mellem emitteren
og jord. Herved kan man styre, hvor meget signalet skal forstærkes.
Ligesom den simple jordede emitter kan den komplicerede forstærker også overstyre outputsignalet. Dette
ses af figur 14:
Indstillingerne på oscilloskoppet er de samme som ved det andet forsøg. Altså ses det, at signalinputtet kun
kan forstærkes med 3 volt i begge retninger, hvilket ikke er mere end den simple forstærker. Til gengæld
overstyrer forstærkeren lige meget i begge retninger, hvilket vil sige, at signalet er optimeret med de givne
komponenter.
På figur 15 kan vi sammenligne de to signaler, det ene fra tonegeneratoren og det andet fra forstærkeren
på flere måder end på forstærkningen:
Figur 14:Billede der viser overstyring af outputsignalet af den komplicerede forstærker.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 18 af 29
På figur 15 ses de to signaler, tonegeneratorens øverst og forstærkerens nederst. Som det ses, rammer
forstærkerens signal en smule før tonegeneratorens, den er dog ikke 180° faseforskudt, som den simple
jordede emitter. Heraf kan udledes, at den operationelle forstærker faseforskyder outputsignalet fra den
jordede emitter med 180°, da vi i forrige forsøg så, hvorledes at en jordet emitter i teorien faseforskyder
inputsignalet med 180°. Undervejs må der altså være tidsforsinkelser eller unøjagtighed i kredsløbet, da der
ses en lille faseforskydningen.
Historisk set var forstærkeren ikke en del af Bells første telefon, da transistoren slet ikke var opfundet på
den tid. Alligevel, er den et godt billede på, hvorledes teknologien har udviklet sig, og kommer meget
synligt til udtryk i nye mobilers højtalerfunktion, der lader andre i et lokale lytte med på en samtale.
3.3 Højtaleren
18
En højtaler er en elektrisk komponent, der omformer elektriske signaler til mekaniske svingninger i en
membran. Man kan sige, at en højtaler er det modsatte af en mikrofon.
18
Princippet bag højtaleren: http://www.youtube.com/watch?v=mFiZZyV-YCo
Figur 15: Billede der viser den komplicerede forstærkers faseforskydning.
Figur 16: En tegning af hvorledes en højtaler virker.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 19 af 29
Figur 17: Tegning og et billede af et omstillingsbord.
På figur 16 vises det, hvordan en spole tilsluttet et inputsignal, fra eksempelvis en forstærker, er placeret i
et magnetisk felt lavet af den fast magnet bag højtalermembranen. Spolen er fastgjort til højtalerens
membran og holdes fast til siderne af en bevægelig skive. Når der sendes et varierende spændingssignal
gennem spolen, som kommer af outputtet fra forstærkeren eller mikrofonen, ændres polariteten af
elektromagnetismen i spolen. Da spolen er placeret i et magnetisk felt, vil dette forskubbe spolen frem og
tilbage, som polariteten ændres. Da spolen er fastgjort til højtalermembranen, vil denne vibrere i takt med
frekvensen af polaritetsskiftene. Dette er princippet bag en højtaler.
4 Telefoncentralsystemet
19
For at én abonnent kunne tale i telefon med en anden abonnent måtte deres telefoner være forbundne
med hinanden med ledning. Da man ikke ønskede, at alle abonnenter skulle have en fysisk ledning til hver
eneste eksisterende telefon, måtte man i stedet have centraler, hvor ledningerne kunne blive samlet og
forbundet til hinanden efter behov.
Til dette udviklede man et manuelt system så man let kunne til- og frakoble telefonlinjer.
20
På en telefoncentral, så til- og frakoblingssystemet omtrent således ud. Hver af de sorte ringe på tegningen
repræsenterer en abonnent, med ledning bagved der fører ud til apparatet. Når en abonnent ringer til
centralen stikker telefonisten en ledning i abonnentens hul, vedkommende beder derefter om at tale med
en anden abonnent og telefonisten forbinder vedkommendes hul til den ønskede abonnents hul med den
anden ende af ledningen. Dette ses illustreret med de farvede ledninger, der er vist under omstillingsbordet
på figur 18:
19
Telefoncentralen: http://www.youtube.com/watch?v=rFyP1jH4BKs
20
Billede fra hjemmeside: http://www.version2.dk/artikel/matriklens-aeldste-hardware-ericsson-telefoncentral-fra-
tjah-forrige-aarhundrede-29737
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 20 af 29
På figur 18 ses det, hvorledes den blå ledning forbinder to abonnenter samtidigt med, at to abonnenter
forbundet med den gule ledning kan snakke med hinanden. Men der var flere end to samtaler ad gangen på
de danske telefoncentraler og en telefonist kunne kun tage imod ét opkald ad gangen, så der målte laves
flere af disse omstillingsborde, koblet sammen så alle stadig kunne snakke med alle. Dette skabte et nyt
problem, som dog hurtigt blev løst. Da der var flere huller pr. abonnent kunne en telefonist ikke let se, om
den ønskede linje var ledig eller optaget. Dette testede hun ved let at berøre kanten af hullet med
ledningen, hvis der lød en kliklyd i hendes hørebøffer betød det, at linjen var optaget. Fysisk sker der det, at
signalet, der kommer gennem hullet ved en optaget linje kan høres som en klik ved berøring med en
højtaler, da bare det at der er et signal, i sig selv giver en lille lyd i hørebøfferne.
5 De første år med telefonen
Da telefonen blev patenteret af Alexander Graham Bell i 1876 blev hele verden ramt af telefonfeber. I
Danmark bliver telefonen for alvor præsenteret for folket året efter i ugeblade og som fysiske
præsentationer i blandt andet Århus:
”For at give Publikum Lejlighed til at gøre sig bekendt med Telephonen, har Smedemester Larsen,
Vestergade 30, anlagt en Telephonledning mellem denne sin Bolig og Meckanikus Clausen, Søndergade 20,
og paa disse steder kan Enhver, hvem der interesserer, daglig ved Middagstid forsøge sig med dette
mærkelige Communicationsmiddel. Der ska nok lidt øvelse til at høre i Begyndelsen, men for øvrigt gaar
Telephonering meget godt efter det benyttede bedste patenterede system.
21
Det står klart af citatet eller opslaget, at telefonen ikke var hver mands eje, og at man dengang slet ikke har
kunnet se, hvad opfindelsen af telefonen gav muligheder for, i det man kalder den for ”mærkelig”.
21
Kilde: Larsen 2002, s. 9f.Gengivet i bogen: Tyrannisk men uundværlig s. 17
Figur 18: Tegning af en omstillingsbord med samtaler.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 21 af 29
Telefonen var de første år mest af alt et stykke opvisningslegetøj, der viste frugterne af tidens nyeste
teknologi. De faglige eksperter på området var telegrafer, der ikke så mulighederne i, at en telefon kunne
bruges som kommunikationsværktøj af den gennemsnitlige dansker.
22
”Statstelegrafens direktøren H. Høncke er ikke imponeret af telefon og betegner den som et ”interessant
stykke legetøj”.”
23
Han, og mange andre telegrafer var mere interesserede i den daværende telegrafs udbredelse. Muligvis var
han og resten af telegraferne heller ikke interesseret i, at telefonteknologien og derved telegrafifaget blev
et allemandseje, da deres eget fag derved blev gjort mindre nødvendigt. Men legetøj eller ej, skulle
telefonen nok blive en kommerciel opfindelse, der fik betydning på mange måder for Danmark og
danskerne. Dette skeptiske perspektiv er blot en lille del af telefonens omtale, som må nævnes for at vide,
at der fandtes både grupper for og imod udbredelsen af telefonen.
Først i 1881 bliver det første telefonselskab grundlagt i Danmark, KTAS
24
. KTAS og de følgende
telefonselskaber bliver til virksomheder, der både giver mulighed for en udvikling af samfundet og
mulighed for udvikling af virksomheder, der giver arbejdspladser til folket. Der er mange erhverv, som
byder sig, som konsekvens af telefonteknologiens udbredelse i Danmark. Eksempelvis skulle dele af landet
samt abonnementerne og centralerne forbindes med ledninger. Det sidste var den største opgave de første
år, da antallet af abonnementer på telefoner ikke var specielt stort, og at dem som havde, brugte apparatet
til at snakke indenbys. Dette kan ses af graf 4 i bilag A. Der var ikke brug for at have mange linjer på tværs af
landet før senere.
Det var dyrt at have telefon i begyndelsen, hvilket begrænsede, hvem der ejede én, og hvad den blev brugt
til. Et årligt abonnement kostede dengang 150 kr. Sat i perspektiv tjente en arbejdsmand mellem 150-285
kr. om året og en faglært 600-700 kr. om året.
25
Når en telefon koster mellem hele ens årsløn eller en
fjerdedel af den, er det klart, at telefonens udbredelse i Danmark og antallet af folk for hvem den har haft
betydning for, har været ganske begrænset i starten grundet økonomi. De folk, der valgte at købe en
telefon til at starte med, må altså have haft råd til den samtidig med at have set mulighederne for
anvendelse af den.
Kigger man i de ældste telefonbøger fra KTAS, dengang Det Internationale Bell Telefon Selskab,
Kjøbenhavn, finder man, at det var overklassen og især erhvervslivet, der så en grund til at anskaffe sig
22
Bog: Tyrannisk men uundværlig s.14-20
23
Kilde: Thestrup 1992, s. 245 gengivet i bogen: Tyrannisk men uundværlig s. 19
24
Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab.
25
Bog: Tyrannisk men uundværlig s. 30.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 22 af 29
telefon dengang.
26
Grosserer eller købmand er erhvervet, der hyppigst står ud for et abonnement, og
erhvervet er en klar kandidat til både at have pengene og grund til at anskaffe sig en telefon. Med
telefonen kunne købmænd tale indbyrdes og bestille varer hos fabrikanter, der også er repræsenteret
blandt abonnementerne. Mange af telefonerne står i enkeltpersoners navn, hvilket tyder på, at de også har
været brugt til privatforbrug. I det at telefonen var dyr, må det have været en luksus, og et symbol på
rigdom og fremsynethed at være i besiddelse af en.
I de første år havde telefoniens udbredelse altså mest betydning for erhvervslivet i Danmark, mens det
private forbrug ikke var så stort.
5.1 De nye erhverv
27
Ledningerne mellem mikrofonen og højtaleren samt afsenderen og modtageren var lige så vigtig for
funktionen som telefonen i sig selv. Selvfølgeligt måtte hver enkelt telefon forbindes via en ledning, så
signalet kunne transmitteres. Folk, der arbejdede med nedlægningen af ledningerne, havde som regel også
nok ekspertise i det teknologiske ved telefonen til at kunne reparere ødelagte eller defekte dele af
telefonnettet. I hvert fald ses det at de to erhverv er slået sammen på graf 1 i bilag A.
Telefonselskaber gav unge mulighed for at få en uddannelse inden for telefoni og elektricitetslære, der
kunne bruges i praksis hos dem selv. Vilkårene for disse lærlinge var dog ikke de bedste. Når der skulle
ligges længere strækninger med telefonledninger, måtte arbejderne for Jydsk Telefon i 1903 inden
arbejdstids begyndelse begive sig til fods ud til det sted hvor arbejdet sluttede dagen inden.
”Vi spurgte sidst på eftermiddagen formanden hvor vi skulle bo om natten; det vidste han ikke, han havde
ikke fået tid til at sørge for noget opholdssted til os endnu, så vi kom til at tage til Aarhus igen og så følges
med telefonfolkene. Det vil sige at vi skulle spadsere til Aarhus efter fyraften kl 18, gå tilbage til
Mundelstrup næste morgen og være på arbejdspladsen der kl. 6. Næste dag havde Chefen fået os
indlogeret på Sabro kro, men der var næsten lige så langt som fra Mundelstrup til Aarhus. Til Sabro kro blev
der imidlertid kortere for hver dag vi avancerede med stangrækken. […]”
28
Ifølge erindringen har arbejdet på landevejen som telefonarbejder været hårdt, og ikke særligt sundt. Lange
arbejdsdage, eksklusive den lange vej til og fra arbejde. Videre i afsnittet i bogen fås et indblik i, hvordan
der blev sparet på opholdene, og hvorledes arbejderne blev indlogeret på en gård, hvor de sov sammen i
halm, med hestetæpper. Dette var ikke ideelle forhold for en arbejder, selv ikke dengang.
26
Kilde: Abonnementfortegnelse fra KTAS år 1881, gengivet i bogen: Tyrannisk men uundværlig s. 35.
27
Bog: Gregers Kirk og hans Telefonfolk s. 15ff
28
Bog: Gregers Kirk og hans Telefonfolk s. 21
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 23 af 29
Før man kan begynde at analyse og konkludere noget ud fra citatet, må man vurdere hvad der er rimeligt at
trække sagligt ud af uddraget. Det er klart, at citatet bygger på en erindring fra tiderne som telefonarbejder
i starten af 1900-tallet. Afsenderen af citatet må derfor være en gammel telefonarbejder, hvilket må siges
at være fagligt troværdigt. Hans politiske synspunkter synes ikke at kunne have nogen indflydelse på, hvad
han siger. Det der kan skade hans troværdighed er, at han er en menneskelig førstehåndskilde og derved
ikke kan gengive nøjagtigt, hvad der er sket og/eller måske overdriver, hvad han har oplevet. Det vurderes
rimeligt at antage, at dette citat kan benyttes til at sige noget om, hvorledes arbejdsforholdene var for
telefonarbejdere hos Jydsk Telefon-aktieselskab, men ikke generalisere til alle telefonarbejdere. Disse kan
man kun antyde noget om. Statistikker fra KTAS, viser at længden af telefontråd kun stiger, nærmest
eksponentielt efter 1905 (graf 2 i bilag A), hvor erindringen er fra, mens at den mandlige arbejdskraft, der
har udgjort ledningsarbejderne, ikke stiger i samme takt (graf 1 i bilag A). Altså må det antages, at det blev
hårdere og hårdere at arbejde med ledninger.
Der var dog ikke kun dystopiske sider af telefonarbejdsmiljøet. Kun omkring en tredjedel af kvinderne i
tiden omkring telefonens tilblivelse havde arbejde, og mange heraf arbejdede enten i landbruget eller som
tjenestepiger. Her kom arbejdet som telefonist som en gave til ugifte kvinder, der ønskede et seriøst
lønarbejde. I en artikel fra post og telemuseets arkiv, fås et indblik i, hvorledes teleselskaberne selv
annoncerede og fremstillede arbejdet som telefonist:
29
”Mange forældre ser med bekymring paa deres unge Datters valg af Beskæftigelse, særlig med Henblik paa
den Omgang og de Arbejdskammerater hun vil faa, og som ikke altid hører til de mest udsøgte. Med Hensyn
til de forskellige Stillinger (klinikfrøken, kontordame, forretningsdame eller lignende) er der ogsaa det at
tænke paa, om det nu er en ”fin” Beskæftigelse. [...] Der er en Kvindebeskæftigelse, som der maaske kunne
være Grund til at lægge et godt Ord ind for, og det er Stillingen som Telefonistinde. ”
30
Af uddraget fra artiklen står det klart, at den er henvendt til pæne unge damer og deres forældre især. Man
ønskede unge ugifte kvinder, der var færdige med skolen, men som ikke vidste, hvad de ville med deres liv.
Man tilbød dem derfor et arbejde, som de og deres forældre ville være stolte af. Det var nemlig ikke helt let
at blive telefonist. Senere i artiklen begrundes der for, hvorfor telefonistarbejdet var prestigefyldt, med det
at man skulle bestå en eksamen og en lægeundersøgelse, der undersøgte telefonistens stemme, fysiologi
og kundskaber. Det var altså ikke alle, der sådan lige kunne komme ind fra gaden og blive telefonist. Det
krævede en hvis skolegang og disciplin. Hvis telefonisten bestod disse prøver ventede der flere goder som
artiklen fremhæver:
29
Arbejdende kvinder: http://www.leksikon.org/art.php?n=1504#toc0
30
Artikel fra Post- og Telemuseet billeder af artiklen kan ses i Bilag B.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 24 af 29
”[..] Damerne er pensionsberettigede og faar deres Gage (løn) i Sygdomstilfælde – samt fri lægehjælp. Den
faste Tjenestetid er kun seks Timer, daglig [..] påtager man sig sig yderligere Tjeneste betales denne ekstra.
[…] Selskabet gør en hel Del for, at de unge Pigers Penge skal forslaa godt. F. Eks. yder det et betydeligt
Tilskud til et Marketenderi.[…] Desuden faar Damerne fri Tjenstedragt og Selskabet yder Tilskud til
Ferieophold, til Damernes Hjælpefond m. m."
Telefonselskabet tilbyder mange goder, som både tiltaler de unge piger og deres forældre. Især bliver der
lagt vægt på den korte arbejdsdag i artiklen, som giver de unge piger mulighed for at udleve deres ungdom,
samtidigt med at have et arbejde. Det og så tilskud til mad og ferier, får næsten jobbet til lyde idyllisk, og
man må holde det i mente, at dette er en reklame for telefonistarbejdet. Telefonselskaber må have haft
konstant brug for flere ansatte til at forbinde telefonsamtaler, hvis man kigger på samtaleudviklingen på
graf 4 i bilag A. Selvfølgeligt var dette ikke et helt realistisk billede af, hvorledes det var at arbejde som
telefonistinde.
Arbejdslivet for en telefonist var hårdt. Teknologien indtil et godt stykke ind i det 20. århundrede, tillod
stadig ikke, at telefonsamtaler kunne gøres uden først at tale med en telefonist. Telefonisternes arbejde gik
ud på at forbinde bestillerens nummer med modtagerens nummer, men antallet af abonnementer som den
enkelte telefonist skulle holde styr på var højt. Samtidigt var arbejdspresset højt fra de stigende antal af
samtaler om dagen. En telefonist i 1937 hos Fyns telefon havde omkring 250 abonnementer, hvilket kunne
lede til mange samtaler ad gangen. Nervøse sammenbrud var én af de mulige konsekvenser ved at være
telefonist.
31
Disse ringe vilkår var blandt de ting, der fik specielt én af telefonistinderne til at råbe op. Hendes navn var
Astrid Blumensaadt, og hun stater en forening for telefonistinderne, en slags fagforening. Nok er det
essentielt, at der blev dannet en fagforening for telefonistinderne, så de kunne kæmpe for bedre
arbejdsvilkår, men mindst lige så interessant var det, at det var en kvinde, der råbte op. Kvinder havde ikke
en fremtrædende rolle i erhvervslivet generelt. Telefonen gav altså ikke bare kvinder arbejde, den var også
en af faktorerne for kvinders frigørelse fra husmoderrollen.
32
6 Telefonens udvikling
Når man taler om telefonens udvikling må man se det fra et fysisk og et historisk perspektiv, og
sammenstille de to perspektiver for at få den tværfaglige forståelse af telefonens udvikling.
31
Bog: Min tid som telefonist En bog om Astrid Blumensaadt side 13ff
32
Bog: Min tid som telefonist En bog om Astrid Blumensaadt
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 25 af 29
Telefonteknologisk foregår der mange ting i gennem tiden. Der bliver udviklet bedre mikrofoner, højtalere,
og ledninger, der kan sende signaler i begge retninger, så man sparer halvdelen af kobberet, der bruges på
ledninger. Forstærkeren bliver en del af telefoner, systemet på centralerne bliver automatiseret. Samtidig
bliver alle dele af telefonen mindre, og billigere at producere.
I starten har man i Danmark kunnet se dette på flere måder. I den historiske del af opgaven er det
beskrevet, hvorledes det primært er erhvervslivet, som havde nytte af telefonen. Efter at
telefonteknologien tillader at telefoner bliver produceret billigere, falder prisen på telefonen. Dette åbner
for, at telefonen oftere bruges privat, og at der derved kommer langt flere abonnementer og samtaler.
33
Konsekvensen af dette er, at telefoncentralerne må hyre flere medarbejdere både som telefonister, men
også i kategorien anlæg og vedligeholdelse, der indbefatter landevejsarbejderne. Dette ses af graf 1 i bilag
A. Denne udvikling fortsætter helt op til 1930 i hvert fald. Her stopper statistikkerne på graferne.
Automatiseringen af danske telefoncentraler begyndte i 1930’erne, så fra da må antallet af telefonister
have været i en negativ kurs. Dette må bestemt have ført til mange fyrringer, som har øget presset på
telefonistforeningerne. Automatiseringen af centralerne har også haft positiv indflydelse i Danmark. Færre
ansatte hos telefoncentralerne betyder færre udgifter og større overskud til telefonselskaberne.
Betragter man telefonteknologi mere fremadrettet, er det ikke længere de tre komponenter beskrevet i
opgaven, der fyldet mest i telefonen, hvis man overhovedet kan kalde det en telefon længere. Moderne
mobiltelefoner kommunikerer trådløst, og har mange andre funktioner end bare samtale. Muligheden for
at kunne tale sammen uden at stå ansigt til ansigt er efterhånden en ting, man tager for givet, og man kan
ikke forestille sig en verden før opfindelsen af telefonen. Alligevel kan man i alle mobiler og telefoner stadig
finde mikrofon, forstærker og højtaler.
33
Se Graf 3 i bilag A som belæg
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 26 af 29
7 Konklusion
Med skitser af en af de ældste telefoner, fremgår det at Alexander Graham Bells telefon består af en
mikrofon der omdanner lydbølger til et elektrisk signal, og en højtaler der omdanner det elektriske signal til
lydbølger igen. I Nutiden vil man kalde Bells telefon primitiv og simpel, men de komponenter der en del af
telefonteknologiens udvikling og som vi har til rådighed i dag, havde Bell ikke til sin rådighed dengang,
blandt forstærkeren. Den teknologi Bell udviklede var altså i datiden meget kompliceret. Udviklingen af de
teknologiske komponenter bag telefonen er gennem årene blevet forfinet, og forbedret, således at de er
mere præcise, følsomme, mindre og/eller billige at producere, der er dog stadig altid mindst de samme
type komponenter som i den første telefon. I Danmark fik opfindelsen af telefonen i starten mest betydning
for erhvervslivet, grundet telefonens pris og anvendelighed. Denne var grundet telefonteknologiens
begrænsninger blandt andet den manuelle telefonistomstilling, der betød at telefonselskaber måtte
ansætte mange telefonister. Det var især købmænd og fabrikanter, der så mulighederne i telefonens
egenskaber. Senere som telefonteknologien tillod telefonen at blive billigere, steg antallet abonnementer
og det private forbrug.
Ud over dem der brugte telefonen, fik telefonen og teknologien bag den også betydning for danske
arbejdspladser. Den skabte mange, og særligt mange arbejdspladser for kvinder, men arbejdsvilkårene på
disse arbejdspladser var også hårde især arbejdet som ledningslægger, hvoraf sociale grupper opstod
blandt andet telefonisternes fagforening. Med tiden forsvandt disse arbejdspladser dog igen, grundet en
udvikling af teknologien, blandt andet en automatisering af omstillingsbordet.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 27 af 29
8 Litteraturliste
8.1 Fysik
Hjemmesider:
Opfindelsen af telefonen: http://en.wikipedia.org/wiki/Invention_of_the_telephone#cite_note-25
Kulkornsmikrofonen http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_microphone
Billede der viser en af Bells første telefoner:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/6/6f/TelephonePatentDrawingBell.jpg
Electret Microphone: http://en.wikipedia.org/wiki/Electret_microphone
Mikrofonen: http://en.wikipedia.org/wiki/Microphone
J-FET http://www.st-andrews.ac.uk/~www_pa/Scots_Guide/first11/part7/page1.html
Elektromagnetisk interferens: http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnetic_interference
Samtalefrekvens: http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98re
Billede af tidlig telefon fra Bells notesbog: http://www.wdl.org/en/item/11375/view/1/47/
Jævnspændingsanalyse af jordet emitter: http://www.youtube.com/watch?v=yCs9RmMJxVQ
Inspiration til faseforskydning: http://www.youtube.com/watch?v=4QkRI1Ue208.
Princippet bag transistoren: http://www.youtube.com/watch?v=IcrBqCFLHIY
Princippet bag højtaleren: http://www.youtube.com/watch?v=mFiZZyV-YCo
Telefoncentralen: http://www.youtube.com/watch?v=rFyP1jH4BKs
Gaffelkobling:
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/E
lektronik,_radio_og_tv/gaffelkobling
Bøger:
Elvekjær, Finn og Nielsen, Børge, Stråling og Atomer Fysik for gymnasiet og hf 2, Gad 1985.
Sider: 157-161.
-Brugt til forståelse af transistoren og den jordede emitter.
Alle tegnede figurer i opgaven er forfattet af .
8.2 Historie
Hjemmesider:
Opfindelsen af telefonen: http://en.wikipedia.org/wiki/Invention_of_the_telephone#cite_note-25
Arbejdende kvinder: http://www.leksikon.org/art.php?n=1504#toc0
Bøger:
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 28 af 29
Schmidt, K. A., Gregers Kirk og hans Telefonfolk, Århus: Jydsk telefon-Aktieselskab, 1962.
Sider: (21-24) (80ff)
-Generelt brugt i afsnittet ”de nye erhverv”
Nielsen, Per, Min tid som telefonist En bog om Astrid Blumensaadt, Udgivet af Fyns Telefon A/S i
kommission hos Nordisk Litteratur Forlag 1993.
-Generelt brugt i afsnittet ”de nye erhverv”
Johannsen, Fritz, 1881 KTAS 1906, udgivet formodentlig af KTAS selv, kan lånes på post og telemuseum.
Brugt til overorndet kendskab til KTAS og til statisk belæg for antallet af arbejdende.
-Generelt brugt i hele historieafsnittet.
Borberg, Poul, Københavns Telefon , udgivet af Kjøbenhavns telefon-aktieselskab.
Der er især brugt stastikker fra bogen som belæg i opgaven.
-Generelt brugt i afsnittet ”De første år med telefonen”.
Wistoft, Birgitte, Tyrannisk men uundværlig, Udgivet af post og telemuseum.
- Generelt brugt i afsnittet ”De første år med telefonen”.
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 29 af 29
9 Bilag
9.1 Bilag A - Statistikker fra KTAS
Alle statistikker fra KTAS er fra bogen ”1881 KTAS 1906”.
9.1.1 Graf 1:
Grafen viser personalefordelingen hos KTAS.
9.1.2 Graf 2
Grafen viser den samlede trådlængde i km pr år hos KTAS.
9.1.3 Graf 3
Grafen viser udviklingen i antallet af abonnementer og telefoner pr år hos KTAS.
9.1.4 Graf 4
Grafen viser antallet af samtaler i millioner pr år hos KTAS. Der skelnes mellem lokale og mellembys
samtaler.
9.1.5 Graf 5
Grafen viser antallet af mandlige og kvindelige ansatte hos KTAS, samt fordelingen af dem.
9.2 Bilag B – Artikel fra Post- og Telemuseet omhandlende arbejdet som telefonist
Den unge Dames daglige Beskæftigelse: