
Telefonen
Skole 3.X FY og HI
Side 23 af 29
Før man kan begynde at analyse og konkludere noget ud fra citatet, må man vurdere hvad der er rimeligt at
trække sagligt ud af uddraget. Det er klart, at citatet bygger på en erindring fra tiderne som telefonarbejder
i starten af 1900-tallet. Afsenderen af citatet må derfor være en gammel telefonarbejder, hvilket må siges
at være fagligt troværdigt. Hans politiske synspunkter synes ikke at kunne have nogen indflydelse på, hvad
han siger. Det der kan skade hans troværdighed er, at han er en menneskelig førstehåndskilde og derved
ikke kan gengive nøjagtigt, hvad der er sket og/eller måske overdriver, hvad han har oplevet. Det vurderes
rimeligt at antage, at dette citat kan benyttes til at sige noget om, hvorledes arbejdsforholdene var for
telefonarbejdere hos Jydsk Telefon-aktieselskab, men ikke generalisere til alle telefonarbejdere. Disse kan
man kun antyde noget om. Statistikker fra KTAS, viser at længden af telefontråd kun stiger, nærmest
eksponentielt efter 1905 (graf 2 i bilag A), hvor erindringen er fra, mens at den mandlige arbejdskraft, der
har udgjort ledningsarbejderne, ikke stiger i samme takt (graf 1 i bilag A). Altså må det antages, at det blev
hårdere og hårdere at arbejde med ledninger.
Der var dog ikke kun dystopiske sider af telefonarbejdsmiljøet. Kun omkring en tredjedel af kvinderne i
tiden omkring telefonens tilblivelse havde arbejde, og mange heraf arbejdede enten i landbruget eller som
tjenestepiger. Her kom arbejdet som telefonist som en gave til ugifte kvinder, der ønskede et seriøst
lønarbejde. I en artikel fra post og telemuseets arkiv, fås et indblik i, hvorledes teleselskaberne selv
annoncerede og fremstillede arbejdet som telefonist:
”Mange forældre ser med bekymring paa deres unge Datters valg af Beskæftigelse, særlig med Henblik paa
den Omgang og de Arbejdskammerater hun vil faa, og som ikke altid hører til de mest udsøgte. Med Hensyn
til de forskellige Stillinger (klinikfrøken, kontordame, forretningsdame eller lignende) er der ogsaa det at
tænke paa, om det nu er en ”fin” Beskæftigelse. [...] Der er en Kvindebeskæftigelse, som der maaske kunne
være Grund til at lægge et godt Ord ind for, og det er Stillingen som Telefonistinde. ”
Af uddraget fra artiklen står det klart, at den er henvendt til pæne unge damer og deres forældre især. Man
ønskede unge ugifte kvinder, der var færdige med skolen, men som ikke vidste, hvad de ville med deres liv.
Man tilbød dem derfor et arbejde, som de og deres forældre ville være stolte af. Det var nemlig ikke helt let
at blive telefonist. Senere i artiklen begrundes der for, hvorfor telefonistarbejdet var prestigefyldt, med det
at man skulle bestå en eksamen og en lægeundersøgelse, der undersøgte telefonistens stemme, fysiologi
og kundskaber. Det var altså ikke alle, der sådan lige kunne komme ind fra gaden og blive telefonist. Det
krævede en hvis skolegang og disciplin. Hvis telefonisten bestod disse prøver ventede der flere goder som
artiklen fremhæver:
Arbejdende kvinder: http://www.leksikon.org/art.php?n=1504#toc0
Artikel fra Post- og Telemuseet billeder af artiklen kan ses i Bilag B.