
Side 15 af 27
af en stikker for at have udtalt: ’’Det var lettere for kommunister at arbejde før revolutionen end
nu under sovjetterne’’, hvilket blev tolket som illoyalitet over for partiets agenda, og han blev
arresteret.
Disse mennesker endte ofte med at blive deporteret til Gulaglejrene, der i
bogstavelig forstand var slavelejre. Gulaglejrene var vigtige for den sovjetiske økonomi, da man
havde en gratis arbejdsstyrke, der kunne opbygge industricentre i udkantsområderne, hvor
naturresurseforekomsterne var store, men befolkningen lille og leveforholdene uhumske
.
Deportationerne til Gulaglejrene har deres sidestykke i the vaporizations i ’’Nineteen Eighty-
Four’’, dog nævnes der ikke nogen form for arbejdslejre. Alligevel har de i én forstand samme
funktion, da frygten for at lide en hård skæbne øger incitamentet til ikke at afvige fra kollektivet.
’’Den Store Terror’’ var kulminationen på en massiv undertrykkelse af befolkningen i
Sovjetunionen. Den varede fra 1936-38 og i denne periode blev 700.000 mennesker skudt,
hvoraf Stalin selv underskrev over 44.000 af dødsdommene, og 1,5 mio. mennesker blev
arresteret ifølge det hemmelige politis arkiver, og de tal kan sagtens tænkes at være højere
.
Disse massive udryddelser i civilbefolkningen gik også ud over mange partifolk. Stalin gjorde op
med ’’det gamle parti’’, således at langt størstedelen af de højtstående partimedlemmer fra
Lenins tid blev udryddet
. Gennem brutale midler som frygt og terror, sikrede Stalin, at der så at
sige var ingen over og ingen ved siden af. Han sikrede total loyalitet fra de tilbageværende
partiundersåtter, der ikke betvivlede hans ord og handling, af den simple grund at de frygtede at
blive slået ihjel eller arresteret. Det kan eksemplificeres ved, at nogle historikere spekulerer i at
Sovjetunionens massive tab under tyskernes invasion under Anden Verdenskrig delvist kunne
skyldes sovjetiske militærfolks frygt for at betvivle Stalin
. Han blev dog efter krigen hyldet
som en krigshelt og en genial militærstrateg på trods af de enorme tab, de havde lidt. Selvom
Stalin ikke havde samme redskaber som Partiet i Oceania i form af the thought police og
decideret tankekontrol, rakte hans magtgreb alligevel et stykke ind i sindet på sovjetborgerne.
Den særdeles udbredte stikkerkultur rakte så langt ind i folks liv, at man ikke længere var sikker
på om man kunne stole på kolleger, venner og sågar sine børn og sin familie, da børnene blev
oplært i skolerne til at angive deres forældre, hvis de udviste mistænkelig adfærd. Dermed blev
der grebet ind i selv det private kollektiv i familien. Man stak sine bekendte i frygt for selv at
blive stukket eller virke som en inaktiv afviger. Inaktivitet blev nemlig også anset som værende
Carl-Johan Bryld, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen s. 134 TEKST 34
http://www.folkedrab.dk/sw54070.asp
Carl-Johan Bryld, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen s. 129
Carl-Johan Bryld, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen s. 128
Carl-Johan Bryld, Den Russiske Revolution og Sovjetunionen s. 151