Ukrainekrisen

Studieretningsprojekt 2014

STX 3.g

Studieretning:

2012/13 11. Samfundsfag A,

Matematik A, Filosofi C

Studieretningsfag: SA A-niveau

2. fag: HI A-niveau

Område: USA og Rusland

Problemformulering:

Redegør kort for de ideologiske og sikkerhedspolitiske hovedtræk af den kolde krig med fokus på for-

holdet mellem Sovjetunionen og USA.

Undersøg udviklingen i magtrelationen mellem USA og Rusland efter den kolde krigs afslutning med

hovedvægt på perioden efter Putins indsættelse som præsident i 2000. I undersøgelsen skal indgå cen-

trale teorier indenfor international politik.

Diskuter hvilken betydning situationen i Ukraine har for denne relation samt vurder hvorvidt man kan

tale om en ny kold krig.

I opgaven skal vedlagte kilder indgå.

Vedlagte kilder:

 Putins Krim-tale på http://www.b.dk/globalt/se-hele-putins-krim-tale-her. Talen er vedlagt som

tekstbilag på engelsk

 John Kerrys svar på Putins Krim-tale på https://www.youtube.com/watch?v=Cgackn4O6xQ

 Russia Today Crosstalk: containment 2.0 på

https://www.youtube.com/watch?v=S9674pRBm6g

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

Abstract

This paper examines the power-relationship between the United States of America and Russia. First

the paper accounts for the Cold War while focusing on ideological differences and the problems

that were caused in terms of security policy between the United States and the Soviet Union. There-

after the development of the power-relationship after the Cold War between the United States and

Russia is investigated. This is done by examining the amount of power between the states according

to a neorealist analysis where power is measured according to the dictates of John Mearsheimer

and Kenneth Waltz. This leads to a comparison between the offensive realism and the defensive

realism as is evident throughout the paper. Subsequently follows a discussion of the importance of

the Ukraine crisis in 2014 for the power-relationship between the United States and Russia, and it

is assessed if the power-relationship between the two states has led to a new cold war. The study

indicates that the power-relationship after the Cold War has seen a development from Boris Jeltsin

to Vladimir Putin according to neorealist theory, where Putin strengthens the power of Russia. It

will be argued that the Ukraine crisis didn’t have a major effect on the power-relationship, al-

though it decreased the economic capability of Russia. Finally it is assessed that the world has not

entered into a new cold war between Russia and the United States, although an escalation of the

conflict has happened.

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 3

Redegørelse for den kolde krig ............................................................................................................ 3

1.1 Den kolde krigs baggrund og begyndelse .................................................................................. 3

1.2 Optrapning på ny og afslutningen på den kolde krig ................................................................. 5

Magtrelationen mellem USA og Rusland efter den kolde krig ............................................................ 6

2.1 USA’s position som unipolær magt ........................................................................................... 6

2.2 Magtrelationen under Jeltsins periode ........................................................................................ 8

2.3 Putin kommer til magten .......................................................................................................... 11

2.4 Putin og nyimperialismen ......................................................................................................... 13

2.5 Delkonklusion .......................................................................................................................... 17

Ukraines betydning for magtrelationen.............................................................................................. 17

3.1Ny kold krig? ............................................................................................................................. 22

3.2 Delkonklusion .......................................................................................................................... 24

Konklusion ......................................................................................................................................... 24

Litteraturliste ...................................................................................................................................... 26

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

Indledning

USA og Ruslands forhold har i lang tid været præget af uroligheder. Dette ses i første omgang un-

der den kolde krig, hvor Sovjetunionen og USA stod overfor hinanden med hver deres ideologi og

verdenssyn. Hermed var et grundlag dannet for en række sikkerhedspolitiske spændinger mellem de

to parter, men den kolde krig sluttede til sidst med Sovjetunionens opløsning. De sikkerhedspoliti-

ske spændinger fortsatte dog efter Sovjetunionens opløsning gennem Rusland, men hvordan udvik-

lede magtrelationen mellem USA og Rusland sig efter den kolde krig, og hvilken betydning har

Ukraine-krisen haft for denne relation? Er der nu tale om en ny kold krig? Dette vil blive undersøgt

og diskuteret i den følgende opgave, hvor der først gives en historisk gennemgang af den kolde krig

med fokus på at redegøre for de sikkerhedspolitiske og ideologiske hovedtræk. Herefter vil der i den

følgende opgave undersøges, hvordan magtrelationen mellem USA og Rusland har udviklet sig

efter den kolde krig, hvor fokus vil være på perioden Putins regeringsperiode, hvilket vil gøres vha.

en neorealistisk analyse. Derudover vil opgaven diskutere betydningen af Ukraine for denne relati-

on, og slutteligt vil det konkluderes, om der er tale om en ny kold krig, hvilket vurderes ud fra

Ukraine-krisen.

Redegørelse for den kolde krig

1.1 Den kolde krigs baggrund og begyndelse

Da redegørelsen kun har til formål at skildre mellem USA og Sovjetunionen ift. sikkerhedspolitik

og ideologi vil flere ellers væsentlige begivenheder ikke italesættes, da dette vil kræve for meget

plads ift. opgaveformuleringens krav om en kort redegørelse. Derimod vil redegørelsen skildre en

kort gennemgang af de vigtigste sikkerhedspolitiske og ideologiske træk af den kolde krig mellem

Sovjetunionen og USA. Dette gøres især ved at kigge på den førte politik de to parter imellem.

Den kolde krig udstillede en lang række sikkerhedspolitiske og ideologiske forskelle mellem USA

og Sovjetunionen. Under 2. verdenskrig var der allerede store modsætninger mellem disse to stor-

magter, men disse blev overlejret

som følge af 2. verdenskrig, hvorfor de to stormagter kunne op-

træde som allierede. 2. verdenskrig efterlod dog USA og Sovjetunionen som to klare regionale he-

gemoner,

hvorfor der nu var tale om bipolaritet mellem to supermagter, mellem hvem en både

Ved dette forstås der Buzan og Wævers definition af begrebet ”overlay”, som det fremgår i Buzan, Barry (m.fl), Secu-

rity: A New Framework for Analysis, Lyenne Renner Publishers Inc 1997

Ved en hegemon forstås en stat, der er så stærk, at den kan dominere alle andre stater i systemet. For en regional he-

gemon er der derfor tale om, at den dominerer alle andre stater i regionen. Mearsheimer, John.J., The Tragedy of Great

Power Politics, New York 2001 s. 40 (Mearsheimer)

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

magtpolitisk og ideologisk kamp udspillede sig. Ressourcemæssigt efterlod krigen imidlertid de to

parter vidt forskelligt, da USA stod tilbage med meget få tab, og deres industrielle kapacitet var

vokset. Sovjetunionen havde derimod lidt store tab, om end de alligevel stod tilbage med en stor

befolkning samt et militær, der kunne mobileres vha. landets diktatoriske system.

Som følge af 2. verdenskrig var der dog en række modsætningsforhold mellem de to parter, hvor

der bl.a. var et magttomrum efter Tyskland,

mens der også var ideologiske modsætningsforhold,

hvor USA repræsenterede demokratiet og kapitalismen, mens Sovjetunionen stod på den anden side

med et kommunistisk etpartisystem og planøkonomi. Jf. det nævnte magttomrum var der også sik-

kerhedspolitiske spændinger, da Sovjetunionen frygtede et amerikansk verdensherredømme her og

nu, mens USA frygtede et sovjetisk herredømme på lang sigt.

Den egentlige aggressor ift. den kol-

de krig diskuteres stadig, hvor traditionalismen hævder, at Sovjetunionen var aggressoren, da USA

ville blive isoleret i en kommunistisk domineret verden, såfremt de ikke førte containment

overfor

Sovjetunionen. Revisionismen tillægger derimod USA ansvaret som aggressor, da Sovjetunionen

handlede defensivt ift. USA’s udvidede magt efter 2. verdenskrig, hvor de bevægede sig tæt på Sov-

jetunionens grænser.

En optrapning af spændingsforholdet og en start på den kolde krig ses ved Winston Churchills tale i

1946,

hvor der italesættes en klar opdeling mellem øst- og vestblokken med jerntæppet, og han

advarer mod totalitære tendenser i Østeuropa, mens der fra Sovjetunionens side kan have været tale

om en sikkerhedspolitisk nødvendighed med indlemmelsen af satellitstater i Østeuropa.

Truman-

doktrinen og Marshallplanen

optrappes også gevaldigt, om end det kan hævdes, at det svage Sov-

jetunionen ikke udgør en sikkerhedspolitisk trussel mod Vesteuropa.

Som led i de to doktriner

oprettes Atlantpagten, hvormed NATO opstår, der fungerer som sikkerhedsgaranti for Vesteuropa,

Magttomrummet forstås som følge af Tysklands sammenbrud, hvorfor der må være et magttomrum jf. geopolitisk

nulsumstænkning. Dittmer, J. & Sharp, J., Geopolitics: An Introductory Reader, Routledge 2014, s. 169 (Geopolitics)

Brydl, Carl-Johan, Verden Efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2006 s. 149-152 (Verden efter 1914)

Ved containment forstås den inddæmningspolitik, hvormed en stat, her USA, søger at isolere en anden stat, så den

ikke kan lave nogen økonomiske eller politiske fremstød. Roslyng-Jensen, Palle, Fra kold krig til ny verdensorden,

Gyldendal 2003, s. 10 (Roslyng-Jensen)

Revisionismen og traditionalismen står dermed overfor i hinanden i spørgsmålet om krigens aggressor. Traditionalis-

men var dominerende blandt amerikanske historikere i starten af den kolde krig, mens revisionismen senere hen vandt

frem. Verden efter 1914. s. 172-173

Revisionismens synspunkt ses bl.a. repræsenteret i Oliver Stones dokumentar The Untold History of the United States,

2012, hvor USA fremlægges som aggressor.

Winston Churchills tale The Sinews of Peace, bedre kendt som “Iron Curtain Speech” fra d. 5. marts 1946

Gaddis, John Lewis, Den kolde krig, Gyldendal 2005, s. 69 (Gaddis)

Marshallplanen medfører også strategien om containment ift. Sovjetunionen. Marshallplanen ses dog også sikker-

hedspolitisk ift. styrkelsen af forholdet til EU, mens det også er ideologisk jf. båndet mellem de vestlige demokratier.

Verden efter 1914 s. 157 samt 172-173

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

hvorfor Sovjetunionen intensiverer samarbejdet i Østeuropa og i 1955 skaber Warszawapagten som

modstykke til NATO. Samtidig ses også en deling mellem to økonomiske alliancer jf. oprettelsen af

Organization for European Economic Cooperation i vest og Comecon i øst.

En vis afspænding i den kolde krig forekommer dog i 1953 som følge af Josef Stalins død, hvor han

efter en intern magtkamp bliver afløst af Nikita Khrusjtjov, der laver et delvist opgør med stalinis-

men i 1956, mens USA fortsætter inddæmningspolitikken.

I 1962 gør Sovjetunionen dog et sik-

kerhedspolitisk forsøg på at få ligevægt med USA’s strategiske overtag som følge af de mange ame-

rikanske baser tæt på Sovjetunionen, hvorfor Sovjetunionen vil opstille atommissiler på Cuba, hvil-

ket leder til Cubakrisen. I 1965 kommer dog en yderligere optrapning med Vietnamkrigen, hvor

USA’s ideologiske interesser kommer til udtryk gennem Sydvietnam,

mens en gradvis afspæn-

ding følger herefter.

1.2 Optrapning på ny og afslutningen på den kolde krig

Afspændingen varer dog ikke ved, da der i slutningen af 70’erne sker en optrapning på ny som følge

af, at Sovjetunionen opstiller mellemdistanceraketter i Østeuropa, hvorfor NATO opstiller raketter i

Vesteuropa. Samtidig sker der også et magtskifte i 80’erne i begge blokke, hvor Ronald Reagan

kommer til som præsident i USA - Reagan fører her en langt hårdere kurs end den set i afspænding-

sårene, hvilket også fører til en massiv militær oprustning af USA.

Reagans militære oprustning

medfører dog, at Sovjetunionen ikke længere kan følge med pga. interne problemer i Sovjetunionen.

Dette ses med en lederkrise i starten af 80’erne, og Sovjetunionens økonomi var langt bagefter

USA.

I 1985 kommer Gorbatjov til magten i Sovjetunionen og afslutter våbenkapløbet, og han

søger i stedet for at reformere planøkonomien i Sovjetunionen. Økonomien lider dog stadig i stor

grad under Gorbatjov, da Sovjetunionen oplever prisstigninger på varer som følge af inflation, mens

lønninger ikke udbetales

. Gorbatjovs nye sovjetiske linje medfører, at den ene sovjetrepublik efter

den anden løsriver sig fra Sovjetunionen, og hele jerntæppet revner pga. Sovjetunionens svaghed,

hvilket peger mod enden for den kolde krig, der også kan ses som reelt afsluttet ved Berlinmurens

Gaddis, s. 50

Barner, Kai Otto V., Den kolde krig, Systime 2012 (iBog lokaliseret ved http://koldkrig.systime.dk/ ), kapitel 4.4

(Den kolde krig)

Varetagelse af ideologiske interesser ses fra Sovjetunionens side i Ungarn 1956 med det folkelige oprør og foråret i

Prag 1968, hvor de også griber ind.

Den kolde krig, kapitel 9.1

Den kolde krig, kapitel 10 i forlængelse af, at Sovjetunionens økonomi halter efter USA, opstår der valutamangel i

Sovjetunionen, hvorfor de ikke kan importere vestlige maskiner, som deres industri er afhængig af.

Roslyng-Jensen, s. 104+113

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

fald d. 9. november 1989, om end Sovjetunionen først opløses i slutningen af 1991, da Gorbatjov

træder tilbage.

Magtrelationen mellem USA og Rusland efter den kolde krig

I denne del vil undersøgelsen af magtrelationen mellem USA og Rusland foretages som et studie

med udgangspunkt i neorealismen, hvor der vil indgå komparative elementer mellem den offensive

realisme repræsenteret ved John Mearsheimer og den defensive realisme ved Kenneth Waltz – disse

to strukturelle realismer har dog også mange overlap, hvorfor der også vil være overlap i den kom-

parative del af studiet. Liberale tænkere har med postulatet om ”the end of history”

erklæret rea-

lismen for død, men jeg vælger alligevel neorealismen som teori, da denne vil forklare udviklingen i

magtrelationen mellem USA og Rusland bedst muligt, hvilket jeg vil søge at underbygge med den-

ne undersøgelse. Dermed sker der også et bevidst fravalg om at anvende andre teorier indenfor in-

ternational politik såsom liberalismen, om end liberalismen ikke vil være helt udelukket fra analy-

sen, da forståelsen af teorien er en nødvendighed for at forstå den amerikanske udenrigspolitik, som

den strukturelle realist Kenneth Waltz også udtrykker det: “One is often reminded that the United

States is not just the dominant power in the world but that it is a liberal dominant power.”

Derud-

over vil fokus ift. undersøgelsen også være på Ruslands udvikling efter den kolde krig, hvormed der

også sker et bevidst fravalg af at kigge koncentreret på USA’s interne strukturer. Dette sker på bag-

grund af at trods svingninger i USA’s interne strukturer, har de fortsat haft en position som unipol

efter den kolde krig. Ændringerne i Rusland har derimod været af større grad, hvorfor de interne

strukturers udvikling i Rusland har haft større betydning for udviklingen i magtrelationen mellem

USA og Rusland.

2.1 USA’s position som unipolær magt

Da formålet med denne undersøgelse vil være at undersøge udviklingen i magtrelationen mellem

USA og Rusland, vil det først bestemmes, hvad magt er, da dette er et nødvendigt grundlag for ana-

lysen. Ved definitionen af magt, ses det, at Waltz og Mearsheimer kommer med forskellige bud på,

hvad magt egentlig er. Mearsheimers definition af magt er snæver, da han siger, at stater kun har to

Verden efter 1914, s. 286-293

Dette syn ses særligt repræsenteret ved Francis Fukuyama efter den kolde krig. Den store danske, Francis Fukuyama

Waltz, Kenneth N.: Structural Realism after the Cold War, fra International Security Vol. 25, No. 1. 2000, s. 23

USA forstås som unipol ud fra, at det er den eneste supermagt i verden, da USA’s militærmagt er langt overlegen ift.

øvrige stormagter, og den også scorer højt på øvrige socioøkonomiske parametre. Bülow, Morten Winther (m.fl.) (red.),

International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde, Systime 2011, s. 70 (International PolitikNU)

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

former for magt – militær magt og latent magt,

mens det er den militære magt, der udgør en stats

reelle magt.

For Waltz gælder det dog, at “the old and simple notion that an agent is powerful to

the extent that he affects others more than they affects him.”

Derudover gælder det for Waltz, at

han måler magt på flere forskellige parametre end Mearsheimer gør det, da det er summen af en

stats størrelse af befolkning og territorium, naturressourcer, økonomisk kapabilitet, militær styrke

samt politisk stabilitet og kompetence, der udgør statens magt og dermed dens position i det interna-

tionale system.

Det er dermed disse to definitioner af magt, som jeg vil bruge i undersøgelsen.

Magtrelationens udvikling mellem Rusland og USA efter den kolde krig er dog også unik i den for-

stand, at verden befinder sig i en unipolær tilstand efter den kolde krig med USA som unipol, hvor-

for det også er væsentligt at fremhæve betydningen af dette for USA og Ruslands magtrelation. I

kraft af USA’s position som unipol efter den kolde krig har USA et stærkt ønske om at udøve inter-

national management,

da den unipolære situation fordrer, at USA har store interesser i at sikre det

internationale systems status-quo gennem international management, så unipolen kan bevare sin

position. Dermed bliver USA’s position som unipol essentiel for forståelsen af deres magtrelation,

da denne unikke position også medfører et større handlerum.

At USA efter den kolde krig ikke har nogen modpol er også væsentligt ift. magtrelationen, da

USA’s sikkerhedspolitiske position jf. unipolariteten resulterer i, at den symmetriske balancering,

der er central i Waltz’ teori, ikke længere gør sig gældende, da de øvrige stater, herunder Rusland,

må indordne sig USA’s hegemoni.

Mearsheimer hævder dog, at det internationale system ikke er

unipolært, da USA ikke er en global hegemon, selvom USA er langt overlegen efter den kolde krig

jf. hans magtdefinition.

For Mearsheimer er der dog tale om, at USA kun er en regional hegemon,

da det er vanskeligt at opnå en klar militær fordel ift. andre atommagter, da disse stater stadig udgør

en trussel qua princippet om Mutually Assured Destruction (MAD).

Derudover medfører de store

Ved latent magt forstås et lands socioøkonomiske kapaciteter ift. opbygningen af militær magt.

Mearsheimer s. 55

Waltz, Kenneth N., Theory of International Politics, Addison Wesley 1979, s.192 (Waltz 1979)

Waltz 1979, s.131

Ved management forstås Waltz’ udtryk til at beskrive, hvorledes stærke stater søger at sikre deres position i det inter-

nationale system jf. Waltz 1979, s. 194-195

Hansen, Birthe, Unipolarity and World Politics, Routledge 2011, s. 62 (Hansen 2011)

Hansen 2011, s. 28

Mearsheimer, s. 381

Ved MAD forstås, at to atommagter kan udrydde hinanden, hvorfor atomære angreb ikke forekommer, da statens mål

er overlevelse, og en MAD-verden er derfor stabil ift. atomangreb.

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

verdenshave mellem USA og resten af verden en række geopolitiske ændringer for USA, hvorfor

Mearsheimer argumenterer for, at USA er en regional men ikke global hegemon.

Waltz og Mearsheimer er hermed uenige om, hvorvidt USA er en unipol, da de stiller forskellige

krav til, hvad en unipolaritet er. I opgaven vil jeg dog tage udgangspunkt i, at det internationale sys-

tem er unipolært ud fra Waltz’ formulering om, at “The key characteristic of a unipolar world is

that there are no checks and balances against that power, so it's free to follow its fancy, it's free to

act on its whims.”

Ligesom Waltz går Mearsheimer dog også ind for en art management fra

USA’s side i kraft af deres position som regional hegemon, da USA’s opgave dermed bliver at

stoppe andre stormagter fra at blive regionale hegemoner. USA skal derfor agere off-shore balancer,

hvor de balancerer andre regioner i verden og sørger for at en stormagt ikke bliver regional hege-

mon andetsteds i verden, hvilket også kommer til udtryk i magtrelationen mellem Rusland og

USA.

2.2 Magtrelationen under Jeltsins periode

Ovenstående teori omkring USA’s magtposition er essentiel for forståelsen af udviklingen af magt-

relationen i kraft af, at det internationale system er unipolært. For Rusland gør det sig gældende, at

de står som Sovjetunionens største efterfølgerstat, hvorfor de også overtager mange af de økonomi-

ske og politiske problemer, som Sovjetunionen oplevede under Gorbatjov jf. afsnit 1.2. Ifølge både

Waltz og Mearsheimers definition af magt står Rusland dermed svagt ift. USA efter den kolde krig

pga. deres manglende økonomiske kapacitet. På baggrund af dette gennemfører Boris Jeltsin, der

står som Ruslands præsident efter valget i 1991, en vesternisering af Rusland, hvor Rusland oplever

en hurtig liberalisering af markedet ved at institutionalisere og en liberalisering af økonomien –

”shock therapy”. De russiske reformfolk bag Jeltsin så Rusland som en del af den vestlige civilisati-

on, hvorfor det var essentielt at vestliggøre Rusland, hvis magtrelationen til USA skulle forbedres.

Mearsheimer s. 40-42

Kreisler, Harry, Conversations with History: Kenneth Waltz, Institute of International Studies, UC Berkeley, 10.

februar 2003. Waltz peger her på, at USA’s militære budget er væsentligt højere ift. andre stormagter, hvorfor USA’s

handlerum er så stort, at der er tale om en unipolær verden.

Mearsheimer s. 141 Off-shore balancer er dermed en regional hegemon, der sørger for, at der ikke opstår regionale

hegemoner andre steder i verden, der kan true dem, mens off-shore balanceren også magtmaksimerer gennem de andre

regioner.

Staun, Jørgen, Ruslands Udenrigspolitik - fra Jeltsins vesternisering til Putins nyimperialisme, Danish Institute for

Internatiol Studies 2008, s. 10 (DIIS)

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

Den russiske shock therapy virker dog ikke, og Rusland er i kaotiske tilstande i starten af 90’erne,

da den hurtige liberalisering af markedet medfører massiv inflation på op til hele 2500% i 1992,

mens det russiske marked ikke kan konkurrere internationalt efter at have tilpasset sig planøkono-

mien, hvilket også ses med den faldende BNP.

Derudover udgør oligarkerne både et økonomisk

og politisk problem, da de gennem insiderprivatiseringer får offentlige virksomheder til en meget

lav pris, hvilket danner en grobund for korruption, mens Jeltsin giver magten til oligarkerne.

3738

fra teorien ses det dermed, at om end Rusland stadig besidder militær styrke efter den kolde krig,

bliver deres latente magt svækket meget ift. USA, mens den meget svage politiske stabilitet også

leder til en svækkelse af magtrelationen for Rusland jf. Waltz’ parametre for magt.

Udviklingen i magtrelationen mellem de to stater bliver endda værre for Ruslands vedkommende,

hvilket ses med Ruslands økonomiske krise i 1998. I januar 1998 rammer olien en pris på 11 USD,

hvilket er lavere end udvindingsprisen, hvorfor Rusland mister store indtægter på eksporten af olie,

da de nu taber penge på at eksportere olie, men handelsaftaler kræver en fortsat eksport af olie.

Ydermere plages Rusland stadig af problemerne med det russiske oligarki samt de svage politiske

institutioner under Jeltsin, hvorfor rublen devalueres i håb om at forbedre Ruslands eksport.

Dette

leder dog til en ny eksplosion i inflationen, der rammer hele 84% i 1998, hvilket giver prisstigninger

på varer, hvor lønningerne ikke kan følge med.

USA har imidlertid gavn af den lave oliepris i

kraft af deres store import af olie, hvilket leder til en yderligere forskydning i magtrelationen. USA

frygter dog et russisk økonomisk kollaps, hvilket også vil skade den amerikanske økonomi, hvorfor

de gennem IMF får givet Rusland et lån på 22,6 milliarder USD.

Magtrelationen viser dermed, at

USA også er afhængig af Rusland, selvom det er i et begrænset omfang.

Det svage Rusland gør dermed USA i stand til at udøve sin magt op gennem 90’erne vha. internati-

onal management og off-shore balancing. Det svage Rusland behøves ikke at blive balanceres, men

Rusland udgør stadig en atomtrussel og har en stor potentiel magt i form deres store befolkning,

hvilket kan forklare, hvorfor USA omkring 1995 begynder at arbejde med at få udvidet NATO,

Trading Economics, Russia inflation rate

Trading Economics, Russia GDP

Bohlen, Celestine, Putin's Litmus Test: Handling the Kremlin's Inner Circle, The New York Times, 19. marts 2000

Møller, Karsten J., Fra kaos til Putin – brudstykker af det moderne Ruslands historie, Jyllands-Postens Forlag 2008,

s. 117 (Møller 2008)

Møller 2008, s. 22 + 117 Om end en devaluering ikke hjælper problemerne med det russiske oligarki og de svage

politiske institutioner, er Jeltsins primære mål i denne periode at få økonomien på benene igen.

Inflation.eu, Historic inflation Russia – CPI inflation

PBS.org, Timeline of the panic

Mearsheimer s. 43

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

hvor tidligere Warszawa-pagt lande indlemmes fuldt i 1999. Her vil det være et proaktivt træk, men

det kan også ses som magtmaksimering fra USA’s side, hvor USA handler i overensstemmelse med

Mearsheimers ”balance-of-power”-teori.

Som følge af USA’s tiltag bliver Rusland isoleret i form af en ny containment. Hermed fører USA

en offensiv realistisk udenrigspolitik, da USA aldrig kan være sikker på Ruslands intentioner og alle

stater frygter hinanden til en vis grad, hvorfor USA magtmaksimerer. Dette italesættes dog fra Clin-

ton-administration som, at geopolitik er død, hvorfor der for dem er tale om liberal inclusion.

Her

institutionaliseres den gamle østblok, men dette peger også med en realistisk anvendelse af liberal

inclusion i overensstemmelse med Mearsheimer.

Ift. usikkerheden omkring andre staters kapabili-

teter hævder Waltz dog også, at "States spend a lot of time estimating one another's capabilities,

especially their abilities to do harm. [...] We should not be surprised if wrong answers are someti-

mes arrived at,"

dermed er det muligt, at USA har fejlestimeret Rusland ifølge Waltz, hvorfor de

udvider NATO. Selve brugen af liberal inclusion som et realistisk middel begrundes også ud fra, at

unipolær management vil afspejle unipolens politiske projekt, hvorfor USA vil favorisere manage-

ment, der på papiret fremmer den liberale verdensorden med demokrati og menneskerettigheder.

Dermed kan USA fremme deres magt ift. Rusland af grunde, der anses for værende mere legitime i

den vestlige verden.

Ruslands nye position i det internationale system tillader dog ikke, at Rusland kan balancere mod

USA. Det er derimod den relative fordeling af kapabiliteter, der betinger staternes handlemulighe-

der, hvorfor det påvirker magtrelationen mellem USA og Rusland.

Ruslands ringe handlemulig-

heder ses eksemplificeret med den bosniske borgerkrig. USA vil her sætte FN-styrker ind i Bosnien,

hvilket Jeltsin modsætter sig, men han formår ikke at forhindre det. Ruslands ringe handlemulighe-

der ses igen i form af NATO’s indgriben i Kosovo, hvilket Jeltsin også modsætter sig men uden

effekt. Ikke mindst ses det også med den øgede amerikanske tilstedeværelse i Centralasien med

Mearsheimer s. 36+43 Ifølge Mearsheaimer fordrer den anarkiske struktur i det internationale system, at stater magt-

maksimerer, hvilket står i kontrast til Waltz’ defensive realisme, hvor stater sikkerhedsmaksimerer. Magtmaksimering

fordres af den anarkiske struktur, da staterne frygter hinanden, da de ikke kan være sikre på hinandens intentioner.

Ved liberal inclusion forstås, at etablerede stormagter lader mindre stater være med i vigtige internationale institutio-

ner, hvormed staterne institutionaliseres efter stormagternes ønske. International PolitikNU, s. 24

Mearsheimer s. 43 + 360-361 ifølge Mearsheimer benytter USA liberal inclusion realistisk, da USA magtmaksimerer

ved at institutionalisere den gamle østblok. Institutionerne følges nemlig ifølge Mearsheimer af den stærkeste stat – i

dette tilfælde USA.

Waltz 1979, s. 131

Hansen 2011, s. 63

Waltz 1979, s. 100-101

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

tiltag som ISAF,

hvor Rusland ellers tidligere dominerede dette område, hvorfor Ruslands magt

mindskes jf. den geopolitiske nulsumstænkning.

Dette peger dermed mod, at magtrelationen klart

er i USA’s favør under Jeltsin, da USA formår at agere off-shore balancer overfor Rusland, mens

Rusland end ikke formår at balancere regionalt.

2.3 Putin kommer til magten

I det 21. århundrede oplever Vesten et anderledes Rusland end det, som sås i slutningen af 90’erne.

Det er derfor nærliggende at kigge på, hvad der leder til denne ændring i den russiske politik, hvil-

ket vil gøres med en neorealistisk undersøgelse. Derfor undersøges måden, hvorpå de to stater age-

rer overfor hinanden, mens der også kigges på ændringer i de to staters magt jf. Waltz og

Mearsheimers definition af magt, hvor det gør sig gældende, at især Ruslands interne strukturer

viser relevans.

Som følge af den politiske og økonomiske ustabilitet i Rusland bliver Jeltsin yderst upopulær blandt

befolkningen, og den 31. december 1999 træder han tilbage og udnævner Vladimir Putin til midler-

tidig præsident. Putin vælges til præsident ved valget den 25. marts 2000 med 52,7% af stemmerne,

og han opnår en massiv stigning i popularitet, da han genvælges i 2004 med 71,3% af stemmerne.

Med Putin sker der en væsentlig ændring i magtrelationen mellem USA og Rusland, og Putin be-

gynder at føre en væsentlig mere pragmatisk udenrigspolitik, der følger Primakov-doktrinen.

ændring i magtrelationen mellem USA og Rusland sker forholdsvis hurtigt, da Putin kommer til

magten, men dette sker på baggrund af flere forskellige begivenheder. Som nævnt tidligere i under-

søgelsen er Rusland stærkt afhængig af at eksportere olie, hvilket med den faldende oliepris også

delvist ledte til krisen i 1998. I 1999 begynder olieprisen dog at stige kraftigt,

hvilket også resulte-

International Security Assistance Force er en NATO-ledet styrke i Afghanistan, der blev oprettet i 2001, hvormed

USA kan varetage deres interesser i Centralasien.

Geopolitics, s. 169

Centre for the Study of Public Policy, University of Strathclyde, The Levada Center Moscow, Results of Previous

Presidential Elections

Primakov var premierminister i Rusland fra og var første gang en større ændring af Ruslands udenrigspo-

litik blev foretaget. Primakov fortsætter ikke vestliggørelsen af Rusland med liberalisering af økonomien. Til gengæld

kom ideen om et samarbejde med Kina og Indien også på banen under Primakov og lagde dermed grunden for Prima-

kov-doktrinen, hvor et samarbejde blev søgt uden om USA. Cohen, Ariel, The "Primakov Doctrine": Russia's zero-sum

game with the United States

Macrotrends, Crude Oil Price History Chart

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

rer i en kraftig vækst af Ruslands BNP,

hvorfor Ruslands magtrelation til USA forbedres jf.

Waltz’ parametre for magt.

Derudover skal en del af Ruslands øgede magt også tillægges Putin, der centraliserer magten i

Kreml. Blandt Ruslands mange regioner har der været et ønske om selvstændighed, selvom regio-

nerne ikke var økonomisk bæredygtige, hvilket skabte en asymmetrisk føderation. Dette resulterede

i mange politisk og økonomiske problemer, da regionerne lovgav i strid med de føderale love og

betalte for lidt skat

– med Putins centralisering af magten får Rusland dermed en styrket position i

kraft af deres politiske stabilitet jf. Waltz. Denne centralisering af magten i Kreml ses også med

Putins opgør med oligarkerne, der jf. afsnit 2.2 var dikterende under Jeltsins periode, da den interne

magtfordeling i Kreml under Putin falder til fordel for det russiske siloviki,

og derudover begyn-

der Putin med nedlæggelsen af det russiske medieimperium at kontrollere medierne.

I starten af Putins regeringsperiode er disse ændringer dog ikke trådt i kraft, hvorfor Putin står i

samme magtposition overfor USA, som Jeltsin gjorde det. I kraft af USA’s containment og magt-

maksimering overfor Rusland udgør de fortsat en trussel mod Rusland. Putin søger dog at indgå et

samarbejde med USA ift. Centralasien, hvilket umiddelbart kan synes at gå imod realismens dikta-

ter, men ved at samarbejde med USA varetages Ruslands interesser i Centralasien, da Taleban i

stigende grad udgør en trussel mod Rusland. Som sagt burde Rusland umiddelbart modsætte sig, at

USA træder ind i Centralasien, da dette vil kræve geopolitisk balancering fra Ruslands side for at

Rusland kan bevare sin position i systemet. Ruslands svækkede position tillader dog ikke, at både

truslen fra Centralasien samt USA kan bekæmpes. Afståelsen af magt sker her af realistiske grunde,

da urolighederne i Centralasien ses som den primære trussel i kraft af, at det er en regional trussel.

Derfor afstår Rusland magt til USA for at frigøre ressourcer til at bekæmpe den primære trussel –

hvilket de også får hjælp fra USA til, hvorfor det er et magtmaksimerende valg.

I artiklen ”Rusland mod nye grænser” i Jyllandsposten d. 13. maj 2003 tegnes et billede, der viser et

Rusland i tæt samarbejde med USA. Artiklen tegner et billede af et nyt Rusland under Putin, hvor

Trading Economics, Russia GDP

Ruslands magt stiger dermed jf. Waltz, da de forbedrer deres økonomiske kapabilitet. Dette vil Mearsheimer også

være enig i, da Rusland opnår mere latent magt.

Møller 2008 Putin s. 208-210

Folk fra det russiske forsvar og sikkerhedstjenesten, DIIS s. 7

Gray, Emma, Putin’s Media War, cpj.org, 27. marts 2008

Mearsheimer s. 164-165

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

Rusland ”har sløjfet den ressourcekrævende, geopolitiske tvekamp og konkurrence med USA”

hvorimod der nu kigges mod truslerne fra syd og øst, hvorfor Rusland tillader USA i Centralasien

som nævnt tidligere. Artiklen adskiller sig dog fra ovenstående analyse, da den anskuer situationen

liberalistisk og hævder, at geopolitik ikke hører det 21. århundrede til. Ifølge artiklen er det derimod

i Ruslands interesse at få et forbedret forhold til vesten, hvilket også skal ske gennem økonomiske

og politiske tilnærmelser af USA.

Dette lægger sig i høj grad op af den demokratiske fredstese,

hvor Rusland i stigende grad vil blive demokratiseret og sammen med USA bekæmpe den internati-

onale terrorisme.

Putins realistiske, sikkerhedsmaksimerende politik jf. ovenstående analyse bliver her tolket som

liberalismens sejr, og det ses dermed, at kilden har en klar tendens ift. liberalismen. Dermed bliver

det funktionelle kildebegreb

yderst anvendeligt, da det viser, hvordan Ruslands udenrigspolitik

fremstår for Vesten i den tidlige regeringsperiode for Putin fra ca. , mens det også viser

magtrelationen mellem USA og Rusland som den fremstår i starten af det 21. århundrede. Den in-

terviewede, der danner baggrunden for artiklen, er Dimitrij Trenin, der er knyttet til Carnegie Peace

Fond, hvilket igen kan pege på en liberal tendens, men ikke desto mindre er artiklen sigende ift. det

funktionelle kildebegreb, hvor den illustrerer opfattelsen af den russiske situation, samt hvordan

troen på liberalismens sejr stadig er til stede.

Dette billede viser dog blot, at magtrelationen mellem USA og Rusland i starten af Putins rege-

ringsperiode stadig klart er i USA’s favør, da Rusland må afstå magt til USA for at balancere deres

primære trussel. Ikke desto mindre handler Rusland efter realismens diktater, og der ses samtidig en

forbedring af Ruslands magt i starten af Putins periode, om end den ikke er tilstrækkelig til at ba-

lancere USA.

2.4 Putin og nyimperialismen

Det forhold, som artiklen fra Jyllandsposten giver udtryk for, varer dog ikke ved. Derfor må der

være sket et skift i magtrelationen, hvorfor jeg vil undersøge, hvordan neorealismen kan forklare

dette skift. Dette gøres især ved at kigge på interne strukturer som foregående afsnit, men også i

lyset af at USA’s interne strukturer nu gør sig gældende. Samtidig bliver det i denne periode også

nærliggende at kigge på USA’s udenrigspolitik for at få forstå Ruslands ageren ud fra et realistisk

Rose, Flemming, Rusland mod nye grænser, Jyllands-Posten.dk, 13. maj 2003 (Flemming Rose)

Flemming Rose

Hermed forstås, at kildens anvendelighed afhænger af de spørgsmål, der søges besvaret. Den store danske, Historie

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

synspunkt.

På trods af Ruslands forsøg på et samarbejde med USA i form af at afgive magt til USA, hvor Putin

tillader amerikanske luftbaser i Centralasien, går USA en unilateral gang i kampen mod internatio-

nal terrorisme. Samtidig trækker USA sig ud af ABM-traktaten fra 1972 for derefter at trække sig

ud af Nuclear Test Ban-traktaten. NATO optager i 2004 de baltiske lande, der tidligere var med-

lemmer af Warszawa-pagten, mens der er tegn på vestliggørelse af andre Warszawa-pagt lande med

roserevolutionen i Georgien, den orange revolution i Ukraine og tulipanrevolutionen i Kirgistan i

2004.

Derudover markerer USA’s invasion af Irak, som Rusland var stor modstander af, at Rus-

lands position i systemet begynder at blive truet jf. den geopolitiske nulsumstænkning, hvor det gør

sig gældende, at hvis USA eller Vesten gør sin indflydelse gældende i et område, så svækker det

Ruslands indflydelse.

For Waltz gør det sig gældende, at ”The first concern of a state is not to

maximize its power but to maintain their positions within the system,”

hvilket vanskeliggøres for

Rusland med USA’s tiltag i starten af det 21. århundrede, da USA styrker deres position på bekost-

ning af Rusland. Dermed skaber USA et sikkerhedsdilemma jf. Mearsheimer,

og Ruslands politik

bliver nu præget af teorien om ”balance of threat” udviklet af neorealisten Stephen Walt, hvor stater

balancerer på baggrund af trusler.

Denne ”balance of threat”-tankegang sås ikke i samme grad i russisk udenrigspolitik under Jeltsin,

da Rusland ikke var i position til at balancere. Derfor var fokus på intern balancering, mens uden-

rigspolitikken i højere grad bar præg af en ad hoc-fremgangsmåde op gennem 90’erne. At Ruslands

strategi nu i højere grad tilrettelægges efter trusselsbalancering peger dermed mod et styrket Rus-

land og en ændring i magtrelationen.

At Putin i disse år begynder at balancere overfor USA fremfor den mere passive strategi, som de

tidligere førte, vil understøttes senere i analysen. Det er imidlertid også vigtigt at kigge på, hvad der

leder til, at Rusland kan balancere overfor unipolen USA, hvormed der altså må være sket et skift i

magtrelationen fra tidligere. For det første tager balanceringen sit udspring i den stigende amerikan-

Møller 2008, s. 257-258

DIIS, s. 1

Waltz 1979, s. 126

Mearsheimer s. 35-36 Mearsheimer siger her, at en stat søger at øge dens sikkerhed, men dette svækker systemets

andre stater, hvorfor de også opruster. Dette resulterer i sikkerhedsdilemmaet med security competition.

Ved trusler indgår følgende faktorer: sammenlagt magt, geografisk nærhed, offensive kapabiliteter og offensive inten-

tioner. Walt, Stephen M.: Alliance Formation and the Balance of World Power, fra International Security, Vol. 9, No. 4.

1985 s. 9

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

ske indblanding i Ruslands indflydelsessfære, men den ikke længere vestvendte udenrigspolitik

kommer også på baggrund af, at Rusland omkring 2005 havde haft en årrække med kraftig økono-

misk vækst pga. olieprisens stigning, mens Kreml har ført en stram finans- og pengepolitik. Dermed

har Rusland fået tilbagebetalt sin udenlandske gæld før tid og oprettet en stabiliseringsfond, hvorfor

de føler sig tilbage som den tidligere stormagt, de engang var, og Ruslands interne strukturer er for-

bedret, hvilket også bør ske jf. Mearsheimer, da stater er "effectively engaged in internal balancing

all the time."

Samtidig med dette er der sket en svækkelse af USA’s magt som følge af det, der ligner imperial

overstretch

i Afghanistan og Irak, og en amerikansk økonomi, der er tæt på recession med en sti-

gende forværring af betalingsbalancen.

Svækkelsen af USA som følge af krigene i Mellemøsten

vil realismen også hævde er som følge af den liberalistiske politik, som USA begynder at føre fra

00’erne, der ikke længere er i forlængelse af realismen.

Derudover er der en intern politisk dys-

funktion i USA som følge af den politiske deadlock mellem republikanerne og demokraterne, hvor-

for USA’s magt svækkes jf. Waltz’ krav om politisk kapabilitet. En ændring i magtrelationen mel-

lem USA og Rusland som følge af ændringen af de to staters økonomiske kapabiliteter og politiske

kapabilitet samt den stigende grad af containment fra USA’s side leder dermed til, at Rusland påbe-

gynder en nyimperialistisk udenrigspolitik. Her vurderer russerne, at de har ret til være den domine-

rende stormagt i det tidligere sovjetiske område – en regional hegemon jf. Mearsheimer.

Et yderligere skridt i denne retning af en nyimperialistisk politik ses med Putins München-tale den

10. februar 2007, hvor Putin konfronterer USA’s unilaterale kurs, der ifølge ham foragter internati-

onal ret med illegitime handlinger. For Putin respekterer USA heller ikke Ruslands interne affærer

med deres realistiske anvendelse af liberal inclusion på Warszawa-pagt landene hvilket bl.a. ses

med brugen af ngo’er fra USA’s side.

Dermed varsler han et strategisk skift fra Kreml, hvor Rus-

Mearsheimer s. 156

Ved imperial overstretch forstås idéen om, at stormagter ender med at forpligte sig til mere, end de er i stand til at

betale for, hvorfor de ender med at blive svækket. International PolitikNU, s. 81

DIIS, s. 7

Mearsheimer, John J., Why the Ukraine Crisis Is the West’s Fault, ForeignAffairs.com, September/October 2014

issue (Mearsheimer 2014)

Putin argumenterer her for, at ngo’er ikke er uafhængige, som de foregiver, da de spreder USA’s ønske om en liberal

verdensorden. Dermed øges USA’s magt gennem dem, mens Ruslands mindskes, da de ikke ønsker Vestens liberale

værdier, og det bliver en realistisk anvendelse.

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

land i deres position som energisupermagt nu i højere grad kan balancere, om end midlerne primært

er økonomiske og politiske frem for militære pga. Ruslands energimæssige styrke.

7475

Som nævnt måler Mearsheimer dog staters reelle magt på baggrund af militær styrke, hvorfor denne

ændring i magtrelationen kan forekomme mindre ifølge Mearsheimer, da den sker på baggrund af

latent magt. Det russiske militær har dog også oplevet en kraftig vækst under Putin, da det i 2013

ligger på 88 milliarder USD, mens det lå på 6,5 milliarder USD i 1999. Dermed peger det også på

en udvikling i magtrelationen jf. Mearsheimer, om end USA stadig er væsentlig overlegen med et

budget på 640 milliarder USD i 2013.

At Rusland trods militær underlegenhed da stadig kan væl-

ge en mere aggressiv, balancerende kurs overfor USA peger dermed på, at Waltz’ parametre for

magt er væsentlige. Det er her Ruslands ressourcekapabilitet som energisupermagt, der gør sig gæl-

dende, selvom Rusland stadig har lang vej til at være en reel supermagt, da alle Waltz’ parametre

fra indledningen til undersøgelsen gør sig gældende.

At Rusland har udnyttet den nye magtrelation til USA gennem balancering har der også været tegn

på. Som følge af NATO-topmødet i 2008, hvor NATO indikerer, at Ukraine og Georgien på et tids-

punkt kan blive fuldgyldige medlemmer af NATO, balancerer Rusland med oprustning af de mili-

tære styrker i Sydossetien, mens de giver sydossetierne russiske pas. Dette ligger i forlængelse af

den realistiske trusselsbalancering jf. Walt, hvor Rusland må balancere som følge af udsigten til

yderligere NATO-udvidelse, mens USA truer i Centralasien. Derfor viser Rusland, at de er i stand

til at varetage deres interesser som dominerende stormagt i det tidligere sovjetiske område gennem

Sydossetien. Ruslands stillingtagen til krigen imellem Georgien og Sydossetien synes dermed ikke

at være præget af en ad-hoc tilgang men en plan i forlængelse af Ruslands nyimperialistiske kurs.

Dermed ses en større ændring af magtrelationen fra Jeltsin til Putin, da på trods af USA’s fortsatte

position som unipol, formår Rusland under Putin at balancere på det regionale plan. I de senere år

har finanskrisen også haft betydning for magtrelationen, men der forekommer ikke væsentlig balan-

cering her mellem de to parter. Den vil da ikke uddybes yderligere, da den svækker begge staters

magt, selvom det er værd at fremhæve, at Rusland rammes væsentligt hårdere, hvorfor der sker et

skift i magtrelationen mod USA.

Møller 2008, Putin s. 255

DIIS, s. 6 + 13

Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), SIPRI Military Expenditure Database

DIIS, s. 1 + 17-19

International PolitikNU, s. 111

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

2.5 Delkonklusion

På baggrund af ovenstående undersøgelse ses det, at der forekom væsentligt ændringer i magtrelati-

onen mellem USA og Rusland efter den kolde krigs afslutning. Under Jeltsin sås det, at Ruslands

magt var yderst svækket, da landet led under dets ringe interne strukturer, hvorfor USA havde tæt

på fri magt til at agere off-shore balancer overfor Rusland op gennem 90’erne. I forbindelse med

Putins indtrædelse ses, at Ruslands magt forbedres på samtlige parametre. I den første del af Putins

regeringsperiode er dette dog ikke tilstrækkeligt til at balancere overfor USA, men da nyimperia-

lismen indtræffer i den russiske udenrigspolitik, sker det på baggrund af Ruslands forbedrede magt-

relation til USA. Hermed bliver Rusland på visse områder i stand til at balancere regionalt overfor

USA’s off-shore balancing.

Ukraines betydning for magtrelationen

I dette afsnit vil jeg diskutere Ukraines betydning for magtrelationen. Dette vil gøres ud fra neorea-

lismen ved at undersøge, hvordan Rusland og USA balancerer overfor hinanden og på baggrund af

dette, kan der diskuteres, hvordan Ukraine har påvirket magtrelationen mellem USA og Rusland.

Her er det vigtigt at se Ukraine-situationen i lyset af, hvordan de to forskellige stater fører udenrigs-

politik, hvorfor liberalismen også vil inddrages som teori. Derudover vil Putins Krim-tale fra d. 18

marts 2014 danne baggrunden for forståelsen af konflikten i et russisk perspektiv, der stemmer

overens med neorealismen.

Nyimperialismen under Putin medfører et mere anspændt forhold til USA, mens Vesten også eska-

lerer situationen med NATO-udvidelse, EU-udvidelse og spredning af demokratiet – hvad der kun-

ne ligne yderligere containment. Da Ukraines præsident Yanukovych i november 2013 afslår den

større økonomiske aftale, som han havde forhandlet med EU, og i stedet for accepterer Ruslands

modtilbud på 15 milliarder USD, leder det til den ukrainske revolution i 2014. Vesten reagerede

hurtigt herpå med udsendte repræsentanter, der skulle løse konflikten. Den 21. februar blev der ind-

gået en aftale om, at Yanukovych skulle blive ved magten, indtil der blev foretaget et nyt valg, men

denne aftale faldt hurtigt til jorden, og Yanukovych måtte flygte til Rusland. En overgangsregering

blev dannet, som USA og EU anerkendte som legitim, men Rusland anskuede situationen anderle-

des. For Rusland kulminerede inddæmningsstrategien med krisen i Ukraine, og de anså situationen

som et statskup. Kort efter besætter Putin Krim med russiske tropper og annekterer Krim efter fol-

keafstemningen d. 16. marts 2014, mens annekteringen fordømmes af vestlige ledere, der ser den

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

som et brud af international ret.

For Vesten var der tale om, at annekteringen af Krim var illegitim

som følge af den militære tilstedeværelse af pro-russisk militær, og FN vedtog ved afstemning, at

valget og annekteringen var ugyldig.

Ukraine-krisen har afgjort haft betydning for forholdet mellem USA og Rusland, men hvorvidt den

har ændret ved magtrelationen – og hvordan den har ændret ved denne relation – kan diskuteres.

Selve krisens udgangspunkt kan til dels forklares ud fra Huntingtons tese om ”clash of the civiliza-

tions” mellem det russisk-ortodokse øst og det katolske vest i Ukraine,

men for en fuldstændig

forståelse er det også nødvendigt at inddrage neorealistisk teori. Det er her nærliggende at kigge på

sanktionerne de to parter imellem, da sanktionerne viser i hvor høj grad staterne er i stand til at ba-

lancere ifølge den strukturelle realisme. Dette sker på baggrund af, at staterne er enheder, der opere-

rer i et anarkisk system, hvorfor strukturen, og dermed magtrelationen staterne imellem, er afgøren-

de for enhedernes handlinger i systemet.

De første sanktioner omfattede rejseforbud fra både Rusland og USA’s side, men er ikke som sådan

sigende for magtrelationen. En reel balancering fra USA’s side ses med USA’s udelukkelse af stør-

re russiske energifirmaer og banker fra det amerikanske marked, mens Ruslands rigeste også ram-

mes,

hvorefter den russiske økonomi rammes hårdt, da Moskvas aktiemarked falder 10,8% sva-

rende til næsten 60 milliarder USD i værdi for russiske firmaer. Dette peger på, at magtbalancen

stadig klart er i USA’s favør med de store tab den økonomiske balancering fra USA medførte,

hvormed de altså stadig kan agere off-shore balancer.

Rusland måtte efterfølgende bruge store dele af sine reserver for at opretholde økonomien, mens

renten er blevet hævet fra 5,5 til 17%, og sanktionerne skønnes at koste Rusland 40 milliarder

USD.

Dette peger på en udvikling i magtrelationen som følge af Ukraine-krisen, da USA’s sankti-

oner svækker Ruslands magt. Dog viser dette også, at Rusland har oplevet en klar udvikling i magt-

relationen jf. undersøgelsen, da de trods problemer formår at opretholde økonomien jf. BNP for

2014,

mens det russiske aktiemarked også genindvinder dets tab.

Samtidig bevarer Rusland også

Mearsheimer 2014

International PolitikNU, s. 189-190 For Huntington medvirker de civilisatoriske forskelle i Ukraine i, at landet er et

”cleft country”, hvilket sandsynliggør konflikter, da landet er delt mellem to civilisationer.

Mearsheimer, s. 30

Farchy, Jack & Hume, Neil, Russian share prices drop as sanctions bite, ft.com, 21, marts 2014

Jarlner, Michael, Analyse af russisk økønomi: Fem ting, der bekymrer Putin, politiken.dk, 17. december 2014

Trading Economics, Russia GDP

Hvis der kigges på aktiemarkedets forløb over et år for de russiske aktier, har de oplevet vækst igen efter santktioner-

ne. Bloomberg, MICEX-Index

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

i høj grad sin latente magt, da geografiske faktorer og befolkningsstørrelse bevares. Det må dog

have svækket Ruslands stabiliseringsfond, hvorfor yderligere sanktioner kan medføre en større

svækkelse af Rusland. Rusland viser også betydning for relationen ift. sanktioner, da Putin formår

at sanktionere regionalt med brugen af russisk gas som pressionsmiddel mod Ukraine, hvilket også

kan påvirke EU, der importerer 30% af sin gas fra Rusland,

hvormed krisen i Ukraine får betyd-

ning for magtrelationen, da Rusland viser sine kræfter som energisupermagt. Ydermere peger im-

portforbuddet af fødevarer fra vestlige lande, som situationen i Ukraine også medførte, også mod, at

Ruslands økonomi klarer sig bedre, da de kan foretage denne slags sanktioner.

I forbindelse med Ukraines betydning for magtrelationen er det også væsentligt at kigge på Putins

Krim-tale d. 18. marts 2014 samt John Kerrys svar på denne.

Det vil være klart, at de to kilder vil

have en klar tendens til at legitimere hhv. Rusland og USA’s standpunkt i konflikten, hvorfor de

skal anskues kritisk. Desuagtet er de brugbare i forbindelse med det funktionelle kildebegreb, da

talerne dermed giver et indblik i opfattelsen af magtrelationen fra begge parter samt Ukraines be-

tydning for denne.

I sin Krim-tale er det vigtigt for Putin at understrege, at valget på Krim sker ”in full compliance

with democratic procedures and international norms.”

Dette er for Vesten et besnærende argu-

ment, da de liberale værdier her er essentielle. Samtidig eksemplificerer Putin også, at det er i over-

ensstemmelse med international ret at benytte Kosovo som eksempel, samt da Ukraine løsriver sig

fra Sovjetunionen, hvor han hævder, at præcist det samme sker. At bruge Kosovo er dog også et

pudsigt træk fra Putin, da han har været modstander af at anerkende Kosovos selvstændighed. Sam-

tidig kan det også vise, at det kun er international ret, når Vesten vil det jf. unipolens magt til at

være normativ og den amerikanske exceptionalisme.

Kosovo kan imidlertid også bruges som et

modargument mod Putin, da der er brug af militær magt i forbindelse med Krims løsrivelse. Putin

italesætter dog brugen af grønne soldater som ”responsiblity to protect” (R2P), hvilket USA har

Bierman, Stephen & Mazneva, Elena, Russia Gas Threat Shows Putin Using Pipes to Press Ukraine

I opgaveformuleringen er disse to taler vedlagt som kilder i form af videoklip. Til at citere benytter jeg dog udskrifter

for de to taler fra hhv. The Washington Post, Transcript: Putin says Russia will protect the rights of Russians abroad, d.

18 marts 2014 (The Washington Post Transcript) og U.S. Department of State, Town Hall With University Students and

Remarks on "Making Foreign Policy Less Foreign", 18. marts 2014 (John Kerry Transcript).

The Washington Post Transcript

International PolitikNU, s. 75

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

brugt flere gange til at legitimere sin magtanvendelse. Hermed kan Ukraine pege på en ændring i

magtforholdet, da Rusland nu bruger R2P til at forsvare handlinger på regionalt plan.

For John Kerry er denne brug af Kosovo dog ikke gyldig, da Kosovo for ham havde brug for hjælp,

mens Krim slet ikke var i en lignende situation – her var det nærmere de ukrainske tropper, der

skulle forsvares.

Til legitimeringen af annekteringen italesætter Putin også, hvorledes Krim histo-

risk og i folkets hjerte altid har tilhørt Rusland, men efter Sovjetunionens fald er Rusland i kaos,

hvorfor ”we had to proceed from the existing reality.”

Hermed italesætter Putin magtrelationen

efter Sovjetunionens kollaps. At Rusland formår at indlemme Krim peger igen på en ændring i

magtrelationen under Putins regeringsperiode, da strukturen i det internationale system må have

ændret sig.

Putin fremhæver også, hvordan det i høj grad er USA, der dikterer international ret gennem EU og

NATO med citatet ”Our western partners, led by the United States of America, prefer not to be

guided by international law. They have come to believe in their exclusivity and exceptionalism.”

Hermed læner Putin sig klart op ad neorealismen ift. hans anskuelse af international politik, da den-

ne opfattelse af, at USA dominerer de internationale institutioner også ses her jf. Mearsheimer med

citatet ”The most powerful states in the system create and shape institutions so that they can main-

tain, if not increase, their own share of world power.”

Dermed svækkes John Kerrys argument

om, at international ret er væsentlig, “because the international community came together over a

period of time to give it that meaning.”

Den offensive realisme vil altså hævde, at det er USA, der

har været dikterende for det internationale samfund, da det er staterne der former institutionerne, så

de kan magtmaksimere gennem dem.

Samtidig fremhæver Putin også, hvordan vi som følge af opløsningen af bipolariteten har en ustabil

situation i det internationale system, hvor USA fører deres politik ud fra et liberalistisk synspunkt

med amerikansk exceptionalisme – hvilket læner sig op ad undersøgelsen – mens dette også stem-

mer overens med realismens diktat om, at unipolariteten er ustabil, da den medfører et sikkerhedsdi-

R2P peger mod et styrket Rusland, da det generelt er forbeholdt de stærkere stater/internationale institutioner. Samti-

dig er det også en nem måde for Rusland at legitimere sin anvendelse af magt. International PolitikNU s. 166

John Kerry Transcript

The Washington Post Transcript

Mearsheimer, s. 364

John Kerry Transcript

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

lemma.

Ikke mindst understreger Putin også, hvordan USA’s politik er lig med containment, som

det blev redegjort for i indledningen af diskussionen, hvorefter Putin italesætter USA’s trusler mod

den russiske nation, men ”there is a limit to everything. And with Ukraine, our western partners

have crossed the line.”

Dette læner sig op ad Waltz’ teori omkring sikkerhedsmaksimering, hvor

USA begynder at udgøre en reel trussel mod Ruslands overlevelse, og der er her tale om trusselsba-

lancering jf. Walt, da USA nu udgør en trussel mod Ruslands kerneinteresser.

Ikke mindst er det også væsentligt, at Putin italesætter, at USA’s førte udenrigspolitik er irrationel

og en fejlkalkulering fra deres side, da de ikke efterlod Rusland med noget valg. Dette er væsentligt

ift. afsnit 2.4, hvor det blev italesat, at USA førte liberalistisk udenrigspolitik. I John Kerrys tale ses

denne liberalisme også, da han begrunder sanktioneringen af Rusland som følge af, at han må hånd-

hæve det internationale samfunds standarder – her den liberale verdensorden – mens han kritiserer

Ruslands unilaterale gang

, altså er exceptionalismen forbeholdt USA. Mearsheimer kommenterer

selv denne fejlkalkulering fra USA’s side, hvor han igen italesætter, at USA ikke mener realismen

har nogen værdi i det 21. århundrede, mens verden kan forklares ud fra liberalismen – dette er dog

en fejl, da “Washington may not like Moscow’s position, but it should understand the logic behind

it. This is Geopolitics 101.”

USA har altså ført liberalistisk udenrigspolitik i kraft af, at de ser dem selv som en benign hegemon,

mens den russiske udenrigspolitik har været realistisk. Dette har ifølge Mearsheimer svækket

USA’s magt, da de bør agere realistisk, mens det også stemmer overens med Birthe Hansens teori

om, at den primære trussel mod den unipolære tilstand er USA’s egne handlinger, hvorfor et sy-

stemskifte vil forekomme hvis unipolen handler fejlagtigt.

100

Altså er USA selv skyld i den ændrede

relation mellem de to stater, som Ukraine har medført, som følge af USA’s irrationelle handlinger,

der ikke følger realismens diktater. Det irrationelle ved containment og den potentielle forværring af

magtrelationen for USA som følge af Ukraine-krisen ses også ved, at Putin takker Kina samt Indi-

ens for deres forståelse af Ruslands ageren i forbindelse med Krim. Stephen Cohen italesætter her

sammen med Mearsheimer, hvordan yderligere containment vil føre Kina og Rusland tættere sam-

men, da det driver Rusland østpå, hvor BRIK-landene kan indgå et endnu mere magtfuldt samarbej-

de. I stedet for containment burde USA søge at samarbejde med Rusland for at balancere et op-

International PolitikNU, s. 32

The Washington Post Transcript

John Kerry Transcript

Mearsheimer 2014

100

Hansen 2011, s. 41-42

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

blomstrende Kina.

101

Samtidig har USA også brug for Ruslands assistance ifm. at få amerikansk

udstyr fra Afghanistan gennem Rusland samt stabilisere situationen i Syrien.

102

Forklaret ud fra den strukturelle realisme og især Mearsheimer er Ukraine-krisen dermed USA’s

skyld, og Putins reaktion herpå bør ikke komme som nogen overraskelse for USA. Reaktionen er

dermed resultatet af USA’s liberalistiske og exceptionalistiske udenrigspolitik, der fortsatte trods

Putins advarsler gennem årene. Som følge af Ruslands til dels genindvundne magt medfører Ukrai-

ne-krisen, at Rusland balancerer ud fra sin position som energisupermagt. Til dette fremhæver

Mearsheimer også, at Putins ageren har været defensiv og ikke offensiv, hvilket afspejler magtrela-

tionen, der altså stadig klart er i USA’s favør, da den russiske balancering er defensiv.

103

Det er dog

værd at fremhæve ift. Mearsheimers udtalelser, at han har en tendens, da han er fortaler for den of-

fensive realisme, mens han anskuer USA’s politik som værende liberalistisk, hvilket fordrer kritik

fra hans side. Dog er opgavens formål at diskutere Ukraines betydning ud fra en neorealistisk vin-

kel, hvorfor han i høj grad stadig er relevant, og Ukraines betydning bliver hermed også klar ud fra

den offensive realisme, da Rusland balancerer regionalt.

Jf. Waltz og Mearsheimers definition af magt ses det dog, at Ukraine ikke har medført nogen større

ændring i magtrelationen. Der er ikke tale om, at krisen har medført ændringer i staternes militære

magt, mens de økonomiske sanktioner overfor Rusland har efterladt Rusland med problemer, men

økonomien synes at opretholdes. Derudover kommer Ruslands balancering heller ikke som følge af

en ændring i magtrelationen med Ukraine, men der er derimod sket en ændring af relationen op til

krisen. Ukraine-krisen er dermed kulminationen på ændringen i relationen, mens den også viser,

hvor Ruslands sikkerhedspolitiske grænse går. Såfremt Rusland ikke havde annekteret Krim kunne

det dog have ledt til en ændring af magtrelationen, såfremt den russiske flådebase på Krim var ble-

vet besat af NATO-soldater, hvilket ville skade Ruslands sikkerhed. Ukraine-krisen kan på længere

sigt også medføre en ændring i magtrelationen, såfremt den medfører et stærkere samarbejde mel-

lem BRIK-landene, hvilket der jf. diskussionen er tegn på. Dette kan dermed true USA’s position

som unipol.

3.1Ny kold krig?

I dette afsnit vil jeg vurdere, hvorvidt der er tale om en ny kold krig. Dette gøres ved først at kigge

101

Lavelle, Peter (m.fl.), CrossTalk: Containment 2.0? (ft. Stephen Cohen & John Mearsheimer), Russia Today (RT),

28. april 2014, 24:00-24:45

102

Mearsheimer 2014

103

Mearsheimer 2014

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

på, hvordan den aktuelle situation mellem Rusland og USA tegner sig som følg af Ukraine-krisen.

Derudover er det også væsentligt at kigge på, hvad der forstås ved en ny kold krig for at kunne vur-

dere, om situationen nu er lig en ny kold krig.

Den anspændte situation mellem Rusland og USA kan lede tankerne hen på en ny kold krig, men

der er argumenter for og imod, at dette er tilfældet. For Stephen Cohen er der tale om, at situationen

i dag bestemt er en ny kold krig, mens spørgsmålet drejer sig om, hvornår denne kolde krig begynd-

te. Var det med Ukraine-krisen og annekteringen af Krim, eller begyndte den faktisk lige efter Sov-

jetunionens kollaps som følge af Clinton-administrationens inddæmningsstrategi overfor Rusland?

Det italesættes også af meddebattøren Mearsheimer, at vi befinder os i en ny kold krig jf. USA’s

containment af Rusland.

104

Dette sker som nævnt tidligere på baggrund af, at USA ser sig selv som

en benign hegemon, der har ret og ansvar til at være verdens politibetjent.

Debatten imellem Cohen og Mearsheimer peger mod, at vi bestemt finder os i en ny kold krig, men

det er dog væsentligt at definere, hvad vi forstår ved en kold krig ift. vurderingen af, om der er tale

om en ny kold krig. Hvis kold krig forstås som et anspændt forhold mellem USA og Rusland, der

kan blive varm krig med proxy-krige fra USA’s side, kan der være tale om en kold krig. Dog er der

også argumenter imod – vi befinder os ikke længere i en bipolaritet, hvilket var kendetegnende for

den kolde krig, mens de ideologiske forskelle, der også var væsentlige under den kolde krig, heller

ikke ses i dag. Hvis en kold krig da karakteriseres ud fra to lige parter, er Rusland for svag ift. den

USA, da på trods af den kraftige stigning i Ruslands militære kapabiliter, er de stadig underlegne

dem, der sås under tiden i Sovjetunionen, hvor magtfordelingen var mere lige mellem USA og Rus-

land.

105

At Ruslands magt er begrænset ses også ifølge Mearsheimer, da Ruslands hær er middel-

mådig, befolkningen er aldrende og økonomien er endimensionel – ”Russia is a declining power,

and it will only get weaker with time.”

106

Dermed modsætter jeg mig Cohen og Mearsheimer ift.

spørgsmålet om en ny kold krig, da forholdene i dag ikke er lig dem, som vi så under den kolde

krig.

Dog betyder dette ikke, at vi ikke risikerer en længerevarende konfrontation, og Ruslands premier-

minister Medvedev har også udtalt, at vi kan være på vej mod tilstande, der sås under den kolde

104

Lavelle, Peter (m.fl.), CrossTalk: Containment 2.0? (ft. Stephen Cohen & John Mearsheimer), Russia Today (RT),

28. april 2014, 2:00-3:45

105

DIIS, s. 21-22

106

Mearsheimer 2014

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

krig.

107

Ifølge Københavnerskolen er dette væsentligt, da denne teori for dagsordensættelse siger, at

italesættelsen af sikkerhedspolitiske problemer fører til en ændret sikkerhedspolitik.

108

Ud fra oven-

stående ses det, at selvom Stephen Cohen hævder, at vi befinder os i en ny kold krig, der måske har

varet lige siden Sovjetunionens kollaps, er der ikke tale om en kold krig i den forstand, som det sås i

det 20. århundrede, men der er dog sket en skærpelse af konflikten.

3.2 Delkonklusion

Ud fra diskussionen kan det ses, at Ukraine-krisen kun har medført en ændring i magtrelationen

mellem USA og Rusland på det økonomiske, mens der i højere grad er tale om, at det er kulminati-

onen af det konfliktfyldte forhold mellem USA og Rusland i nyere tid. Denne kulmination viser

også, at der er sket en ændring i magtrelationen op til Ukraine-krisen under Putins regeringsperiode.

Dette betyder dog ikke, at Ukraine-krisen ikke vil medføre en større ændring i magtrelation, hvilket

der stadig er mulighed for, hvis sanktionerne forstærkes, og det skulle føre til et kollaps af den rus-

siske økønomi. En ændring af magtrelationen som følge af sanktionerne kan dog også komme til

Ruslands fordel ved et styrket samarbejde med Kina og Indien. Samtidig viser vurderingen også, at

der næppe er tale om en kold krig – i hvert fald ikke i den forstand, som det sås i det 20. århundre-

de, da Rusland står for svagt ift. magt. Ikke desto mindre betyder Ukraine-krisen afgjort en skærpel-

se af konflikten mellem Ukraine og Rusland.

Konklusion

Opgaven har haft til formål at besvare tre områder: de sikkerhedspolitiske og ideologiske hovedtræk

af den kolde krig mellem Sovjetunionen og USA, udviklingen i magtrelationen mellem USA og

Rusland efter den kolde krigs afslutning samt en diskussion af Ukraine-krisens betydning for denne

relation og spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ny kold krig. Redegørelsen viste, at der var

idelogiske forskelle mellem de to poler, hvor USA søgte at udbrede den liberale verdensorden,

mens Sovjetunionen var fortaler for kommunismen, hvilket ledte til sikkerhedspolitiske spændinger

igennem det 20. århundrede.

I opgaven viste det sig at ved at foretage en komparation mellem den defensive realisme repræsen-

teret ved Kenneth N. Waltz og den offensive realisme repræsenteret ved John J. Mearsheimer, kun-

ne neorealismen forklare udviklingen i magtrelationen mellem USA og Rusland. Ved hjælp af den

neorealistiske analyse med komparative elementer fra Waltz og Mearsheimer sås det i undersøgel-

107

Russia News.Net, Russia warns new US sanctions will return ties to Cold War era, 17. juli 2014

108

International PolitikNU, s. 157-158

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

sen, at Rusland under Jeltsin var i en stærkt svækket position op gennem 90’erne, hvorfor magtrela-

tionen var klart i USA’s favør, mens Ruslands fokus lå på de interne strukturer. Med indførelsen af

Putin som præsident oplevede Rusland forbedret magt jf. neorealismen, da de politiske strukturer

blev forbedret. Derudover oplevede Rusland også en stærk økonomisk vækst. I starten af 00’erne

var dette dog ikke tilstrækkeligt til, at Rusland kunne balancere USA, hvorfor magtrelationen ifølge

neorealismen stadig klart må være til USA’s fordel. Med nyimperialismen oplever Rusland dog, at

landets magt er blevet forbedret, og den neorealistiske undersøgelse viser, at Rusland bliver i stand

til at anlægge en ny kurs og balancere USA regionalt, hvilket tyder på en klar udvikling i magtrela-

tionen.

Diskussionen viste ud fra neorealistisk teori, at Ukraine-krisen ikke medførte en større forskydning i

magtrelationen, selvom den økonomiske situation i Rusland påvirkes gennem de russiske valutare-

server. Derimod vil neorealismen hævde, at Ukraine-krisen er et defensivt valg fra Rusland, da de

søger at sikre deres kerneinteresser. At de dog formår at varetage deres kerneinteresser gennem

denne sikkerhedsmaksimering peger dermed hen på en udvikling i magtrelationen under Putin, som

det sås i undersøgelsen. Det blev dog også italesat, hvordan Ukraine-krisen kan medføre en ændring

i magtrelationen gennem et øget samarbejde imellem BRIK-landene eller et kollaps af den russiske

økonomi som følge af yderligere sanktioner. Vurderingen i opgaven viste også, at verden ikke be-

finder sig i en ny kold krig, da Rusland er for svag til dette, men der ses afgjort en optrapning af

konfliktforholdet.

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

Litteraturliste

 Barner, Kai Otto V., Den kolde krig, Systime 2012 (iBog lokaliseret ved

http://koldkrig.systime.dk/)

 Bierman, Stephen & Mazneva, Elena, Russia Gas Threat Shows Putin Using Pipes to Press

Ukraine, bloomberg.com, 3. marts 2014 (adgang d. 17. december via

http://www.bloomberg.com/news//russia-gas-threat-shows-putin-using-

pipelines-to-press-ukraine.html)

 Bloomberg, MICEX-Index,(adgang d. 17. december via

http://www.bloomberg.com/quote/INDEXCF:IND)

 Bohlen, Celestine, Putin's Litmus Test: Handling the Kremlin's Inner Circle, The New York

Times, 19. marts 2000, (adgang d. 17. december via

http://www.nytimes.com/2000/03/19/world/putin-s-litmus-test-handling-the-kremlin-s-

inner-circle.html)

 Brydl, Carl-Johan, Verden Efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2006

 Bülow, Morten Winther (m.fl.) (red.), International PolitikNU – magtbalance, værdier og

samarbejde, Systime 2011

 Centre for the Study of Public Policy, University of Strathclyde, The Levada Center Mos-

cow, Results of Previous Presidential Elections (adgang d. 17. december via

http://www.russiavotes.org/president/presidency_previous.php)

 Cohen, Ariel, The "Primakov Doctrine": Russia's zero-sum game with the United States, 15.

december 1997, The Heritage Foundation No. 167

 Den store danske, Francis Fukuyama (adgang d. 17. december via

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Politologi,_biografier/Fr

ancis_Fukuyama )

 Den store danske, Historie (adgang d. 17. december via

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Historieteori_og_-videnskab/historie)

 Dittmer, J. & Sharp, J., Geopolitics: An Introductory Reader, Routledge

 Farchy, Jack & Hume, Neil, Russian share prices drop as sanctions bite, ft.com, 21, marts

2014 (adgang d. 17. december via http://www.ft.com/intl/cms/s/0/9ffba124-b0d6-11e3-9f6f-

00144feab7de.html#axzz3LtDVj9sF)

 Gaddis, John Lewis, Den kolde krig, Gyldendal 2005

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

 Gray, Emma, Putin’s Media War, cpj.org, 27. marts 2008 (adgang d. 17. december via

https://www.cpj.org/reports/2000/03/russia-analysis-march00.php)

 Hansen, Birthe, Unipolarity and World Politics, Routledge 2011, s. 62 (Hansen 2011)

 Inflation.eu, Historic inflation Russia – CPI inflation (adgang d. 17. december via

http://www.inflation.eu/inflation-rates/russia/historic-inflation/cpi-inflation-russia.aspx)

 Jarlner, Michael, Analyse af russisk økønomi: Fem ting, der bekymrer Putin, politiken.dk,

17. december 2014 (adgang d. 17. december via

http://politiken.dk/oekonomi/jarlner_oekonomi/ECE2486921/analyse-af-rystet-russisk-

oekonomi-fem-ting-der-bekymrer-putin/)

 Lavelle, Peter (m.fl.), CrossTalk: Containment 2.0? (ft. Stephen Cohen & John

Mearsheimer), Russia Today (RT), 28. april 2014 (adgang d. 17. december via

https://www.youtube.com/watch?v=S9674pRBm6g)

 Kreisler, Harry, Conversations with History: Kenneth Waltz, Institute of International Stud-

ies, UC Berkeley, 10. februar 2003 (adgang d. 17. december via

http://globetrotter.berkeley.edu/people3/Waltz/waltz-con5.html)

 Macrotrends, Crude Oil Price History Chart (adgang d. 17. december via

http://www.macrotrends.net/1369/crude-oil-price-history-chart)

 Mearsheimer, John J., Why the Ukraine Crisis Is the West’s Fault, ForeignAffairs.com, Sep-

tember/October 2014 issue, (adgang d. 17. december via

http://www.foreignaffairs.com/articles/141769/john-j-mearsheimer/why-the-ukraine-crisis-

is-the-wests-fault)

 Mearsheimer, John.J., The Tragedy of Great Power Politics, New York 2001

 Møller, Karsten J., Fra kaos til Putin – brudstykker af det moderne Ruslands historie, Jyl-

lands-Postens Forlag 2008, s. 117

 PBS.org, Timeline of the panic, (adgang d. 17. december via

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/crash/etc/cron.html)

 Rose, Flemming, Rusland mod nye grænser, Jyllands-Posten.dk, 13. maj 2003, (adgang d.

17. december via http://jyllands-posten.dk/international/ECE3387348/rusland-mod-nye-

graenser/?page=1)

 Russia News.Net, Russia warns new US sanctions will return ties to Cold War era, 17. juli

2014 (adgang d. 17. december via http://www.russianews.net/index.php/sid/5)

Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]

18. december 2014

 Staun, Jørgen, Ruslands Udenrigspolitik - fra Jeltsins vesternisering til Putins nyimperia-

lisme, Danish Institute for Internatiol Studies 2008, s. 10 (adgang d. 17. december 2014 via

http://subweb.diis.dk/graphics/Publications/Reports%202008/R08-

12_Ruslands_udenrigspolitik.pdf)

 Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), SIPRI Military Expenditure Da-

tabase (adgang d. 17. december via

http://www.sipri.org/research/armaments/milex/milex_database

 Stone, Oliver, Untold History of the United States episode 4, 2012, (adgang d. 17. december

via http://www.dailymotion.com/video/xzqzf4_the-untold-history-of-the-united-states-

ep04_schoo)

 The Washington Post, Transcript: Putin says Russia will protect the rights of Russians

abroad, d. 18 marts 2014, (adgang d. 17. december 2014 via

http://www.washingtonpost.com/world/transcript-putin-says-russia-will-protect-the-rights-

of-russians-abroad/2014/03/18/432a1e60-ae99-11e3-a49e-76adc9210f19_story.html)

 Trading Economics, Russia GDP (adgang d. 17. december via

http://www.tradingeconomics.com/russia/gdp)

 Trading Economics, Russia inflation rate (adgang d. 17. december via

http://www.tradingeconomics.com/russia/inflation-cpi)

 U.S. Department of State, Town Hall With University Students and Remarks on "Making

Foreign Policy Less Foreign", 18. marts 2014 (adgang d. 17. december 2014 via

http://www.state.gov/secretary/remarks/2014/03/223660.htm)

 Walt, Stephen M.: Alliance Formation and the Balance of World Power, fra International

Security, Vol. 9, No. 4. 1985

 Waltz, Kenneth N., Theory of International Politics, Addison Wesley 1979, s.192 (Waltz

1979)

 Waltz, Kenneth N.: Structural Realism after the Cold War, fra International Security Vol.

25, No. 1. 2000