
Aurehøj Gymnasium SRP SA/HI [navn fjernet]
18. december 2014
4
magtpolitisk og ideologisk kamp udspillede sig. Ressourcemæssigt efterlod krigen imidlertid de to
parter vidt forskelligt, da USA stod tilbage med meget få tab, og deres industrielle kapacitet var
vokset. Sovjetunionen havde derimod lidt store tab, om end de alligevel stod tilbage med en stor
befolkning samt et militær, der kunne mobileres vha. landets diktatoriske system.
Som følge af 2. verdenskrig var der dog en række modsætningsforhold mellem de to parter, hvor
der bl.a. var et magttomrum efter Tyskland,
3
mens der også var ideologiske modsætningsforhold,
hvor USA repræsenterede demokratiet og kapitalismen, mens Sovjetunionen stod på den anden side
med et kommunistisk etpartisystem og planøkonomi. Jf. det nævnte magttomrum var der også sik-
kerhedspolitiske spændinger, da Sovjetunionen frygtede et amerikansk verdensherredømme her og
nu, mens USA frygtede et sovjetisk herredømme på lang sigt.
4
Den egentlige aggressor ift. den kol-
de krig diskuteres stadig, hvor traditionalismen hævder, at Sovjetunionen var aggressoren, da USA
ville blive isoleret i en kommunistisk domineret verden, såfremt de ikke førte containment
5
overfor
Sovjetunionen. Revisionismen tillægger derimod USA ansvaret som aggressor, da Sovjetunionen
handlede defensivt ift. USA’s udvidede magt efter 2. verdenskrig, hvor de bevægede sig tæt på Sov-
jetunionens grænser.
67
En optrapning af spændingsforholdet og en start på den kolde krig ses ved Winston Churchills tale i
1946,
8
hvor der italesættes en klar opdeling mellem øst- og vestblokken med jerntæppet, og han
advarer mod totalitære tendenser i Østeuropa, mens der fra Sovjetunionens side kan have været tale
om en sikkerhedspolitisk nødvendighed med indlemmelsen af satellitstater i Østeuropa.
9
Truman-
doktrinen og Marshallplanen
10
optrappes også gevaldigt, om end det kan hævdes, at det svage Sov-
jetunionen ikke udgør en sikkerhedspolitisk trussel mod Vesteuropa.
11
Som led i de to doktriner
oprettes Atlantpagten, hvormed NATO opstår, der fungerer som sikkerhedsgaranti for Vesteuropa,
3
Magttomrummet forstås som følge af Tysklands sammenbrud, hvorfor der må være et magttomrum jf. geopolitisk
nulsumstænkning. Dittmer, J. & Sharp, J., Geopolitics: An Introductory Reader, Routledge 2014, s. 169 (Geopolitics)
4
Brydl, Carl-Johan, Verden Efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2006 s. 149-152 (Verden efter 1914)
5
Ved containment forstås den inddæmningspolitik, hvormed en stat, her USA, søger at isolere en anden stat, så den
ikke kan lave nogen økonomiske eller politiske fremstød. Roslyng-Jensen, Palle, Fra kold krig til ny verdensorden,
Gyldendal 2003, s. 10 (Roslyng-Jensen)
6
Revisionismen og traditionalismen står dermed overfor i hinanden i spørgsmålet om krigens aggressor. Traditionalis-
men var dominerende blandt amerikanske historikere i starten af den kolde krig, mens revisionismen senere hen vandt
frem. Verden efter 1914. s. 172-173
7
Revisionismens synspunkt ses bl.a. repræsenteret i Oliver Stones dokumentar The Untold History of the United States,
2012, hvor USA fremlægges som aggressor.
8
Winston Churchills tale The Sinews of Peace, bedre kendt som “Iron Curtain Speech” fra d. 5. marts 1946
9
Gaddis, John Lewis, Den kolde krig, Gyldendal 2005, s. 69 (Gaddis)
10
Marshallplanen medfører også strategien om containment ift. Sovjetunionen. Marshallplanen ses dog også sikker-
hedspolitisk ift. styrkelsen af forholdet til EU, mens det også er ideologisk jf. båndet mellem de vestlige demokratier.
11
Verden efter 1914 s. 157 samt 172-173