Guldnotat til introducerende artikel om ’undertrykkelse og frigørelse
som tema i Det moderne gennembruds litteratur’
EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 1
TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ........................................................................ 1
OPGAVEFORMULERINGEN................................................................ 1
TEMAET.................................................................................................. 1
GENREN ................................................................................................. 2
PUNKTERNE I OPGAVEFORMULERINGEN ........................................................ 2
BAGGRUNDSVIDEN .......................................................................... 2
RESUMÉ AF UDDRAGET AF CONSTANCE RING ................................................. 2
HF 2. år
ANALYSE AF CONSTANCE RING ......................................................... 3
KARAKTERISTIK AF UNDERTRYKKELSE I TEKSTEN ............................................... 3
Ægteskabet som undertrykkende institution .................................. 3
Kvinder er seksuelt undertrykte ...................................................... 5
MODSÆTNINGER I TEKSTEN ........................................................................ 5
BILLEDSPROG I TEKSTEN ............................................................................. 6
PERSPEKTIVERENDE TEKSTER ........................................................... 7
TEKST 2: IDÉ OG VIRKELIGHED..................................................................... 7
Pointer til inddragelse ..................................................................... 8
TEKST 3: ET DUKKEHJEM ........................................................................... 9
Pointer til inddragelse ..................................................................... 9
Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i
indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, vi finder, det kunne
være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksterne. På den
måde er guldnotatet en hjælp til dig i din opgaveskrivning. Det er ikke
sikkert, du kan fylde alle notaterne ned i din introducerende artikel, og
dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne som en
hjælp til at komme i gang og til at pege dig i retning af netop din
opgave. Hvis du selv har andre idéer til at skrive opgaven, end dem vi
har fundet her i notatet, skal du ikke forkaste dine egne idéer.
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven
uden hjælp fra vores notepapir.
Trin for trin-vejledning
Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin-vejledning,
der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul på den
introducerende artikel. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores
noter, hent vejledning til introducerende artikel her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for
din introducerende artikel. Hvis du læser og forstår
opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal
bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor
hjælp for din skrivning. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge
opgaveformuleringen til opgave 2, ”undertrykkelse og frigørelse som
tema i Det moderne gennembruds litteratur”.
Temaet
Temaet for din introducerende artikel står som det første i
opgaveformuleringen. Temaet er ”undertrykkelse og frigørelse som
tema i Det moderne gennembruds litteratur”. Forfatterne i Det
moderne gennembrud mente, at deres litteratur skulle være realistisk
og kritisk, og at den skulle sætte aktuelle samfundsproblemer til debat.
Der blev fokuseret på alle typer af undertrykkelse, fx af kvinder,
fattige, tjenestefolk, bønder, og hvordan disse grupper kunne frigøre
sig og få bedre vilkår. Det er spørgsmål som disse, der er på spil i tekst
6, og som skal danne grundlaget for din artikel.
Hvis du vil vide mere om Det moderne gennembrud, og hvordan man
analyserer noveller fra denne periode, hent Guiden til Det moderne
gennembruds noveller og romaner her.
2
Genren
Genre er et fint ord for ”type af tekst”. I din opgave skal du skrive en
introducerende artikel, der kunne blive trykt fx i et tidsskrift. Den
introducerende artikel er en opgavetype, hvor du bliver givet et
overordnet emne, i dette tilfælde ’undertrykkelse og frigørelse i Det
moderne gennembruds litteratur’. Derudover får du et bestemt
fokusområde i forhold til hovedteksten, nemlig hvordan
undertrykkelse kommer til udtryk i uddraget af Amalie Skram. Det er
vigtigt, at du ikke forstår opgavetypen som en almindelig
analyseopgave. Det centrale er det overordnede emne, og analysen af
teksterne skal derfor hele tiden sættes i forhold til dette tema. Det er
derfor, det hedder en introducerende artikel – fordi du skal
introducere til et emne.
Punkterne i opgaveformuleringen
Du skal altså skrive en introducerende artikel med temaet
’undertrykkelse og frigørelse i Det moderne gennembruds litteratur’.
Ifølge opgaveformuleringen skal en del af opgaven indeholde følgende
punkter:
En karakteristik af, hvordan undertrykkelse kommer til udtryk i
tekst 6.
Inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1.
Opgaveformuleringen til din introducerende artikel er forholdsvis
åben, men det er en god idé at skrive artiklen ud fra de punkter, som
du i hvert fald skal have med i din opgave. Her vil vi vise, hvordan du
kan løse opgaven på en god måde, der overholder alle delene af
opgaveformuleringen.
NB: Mangler du yderligere hjælp til, hvad den argumenterende artikel
går ud på, og hvordan du bygger denne opgavetype op, hent
Studiekompassets vejledning til introducerende artikel her.
Baggrundsviden
Når du skal skrive din introducerende artikel, vil det ofte være nyttigt
at have en grundlæggende viden om hovedteksten og den forfatter,
som har skrevet den. Derfor giver vi dig i det følgende et kort resumé
af tekst 6 samt nogle få informationer om Amalie Skram og hendes
forfatterskab. Der er ikke noget krav om, at din artikel skal indeholde
et resumé og oplysninger om forfatteren, men det kan være en stor
hjælp for dig i din skrivning, fordi det giver en bedre forståelse af
teksten.
Resumé af uddraget af Constance Ring
Uddraget handler om den unge Constance, der er gift med den 16 år
ældre hr. Ring. En aften, da Constance kommer hjem, griber hun sin
3
mand i at være utro med tjenestepigen. Constance opsøger sin kusine
Marie for at bede om et råd, men Marie kan ikke se grunden til, at
Constance er så oprevet. Marie mener, at Constance selv er skyld i
Rings utroskab, fordi hun altid er så kold over for ham. Utroskab
foregår i langt de fleste ægteskaber, mener Marie, og hvis Constance
vil undgå det, må hun være noget mere imødekommende over for sin
ægtemand.
Forfatteren: Amalie Skram
Liv: Som 17-årig blev Amalie Skram giftet bort til en ni år ældre
mand, da hendes fader gik fallit. Efter 13 års ulykkeligt ægteskab
opnåede Skram skilsmisse, hvilket vakte stor forargelse i
samtiden. En overgang var Skram indlagt på et sindssygehospital.
Temaer: Skram skrev realistisk om sine egne ulykkelige oplevelser,
bl.a. om datidens sindssygepleje og om kvinders mangel på
rettigheder. Alle Amalie Skrams historier ender tragisk.
Underklassen udnyttes, og kvinder undertrykkes både i samfundet
og i ægteskabet.
Skrivestil: Amalie Skram var ægte naturalist, dvs. hun skrev
realistiske skildringer af sociale og samfundsmæssige problemer.
Disse skildringer sker ofte gennem indre monologer eller objektive
miljø- og personbeskrivelser.
Analyse af Constance Ring
Når du skriver en introducerende artikel, er det ikke det samme som at
skrive en almindelig analyse af en tekst. Det er vigtigt, at du hele tiden
forholder dig til det overordnede tema omkring ’undertrykkelse og
frigørelse som tema i Det moderne gennembruds litteratur’. Hver gang
du gør dig en iagttagelse i teksten om fx personer, miljø eller
billedsprog, så skal du altså forholde det til det overordnede emne. På
den måde veksler du hele tiden mellem del (enkeltiagttagelse) og
helhed (overordnet tema).
Karakteristik af undertrykkelse i teksten
Det er et krav i opgaveformuleringen, at du som en central del af din
besvarelse skal karakterisere, hvordan undertrykkelse kommer til
udtryk i uddraget af Amalie Skrams roman. Derfor vil vi i det følgende
vise eksempler på, hvordan undertrykkelse viser sig som et tema i
teksten.
Ægteskabet som undertrykkende institution
Ring tager ikke sit sidespring alvorligt
Da Ring bliver afsløret i at være utro med tjenestepigen, virker det ikke
som om, at han har særlig dårlig samvittighed. Han trækker på
mundvigene, ”et Slags fjollet Smil”, og forsøger at komme med dårlige
undskyldninger:
4
”Constance – jeg ber Dig – hm,” han bytted Fod, - ”tro mig, - det var, - det
var ikke saa ondt ment, som det, - som det kanske saa ud.”
Alle ægtemænd er utro
Da Constance opsøger sin kusine Marie for at fortælle, at hun ikke vil
leve sammen med Ring mere, virker Marie ikke særlig oprevet. Ifølge
hende er det mere reglen end undtagelsen, at mænd er deres koner
utro. Herefter giver hun sig til at remse fælles bekendte op, hvor
manden er sin hustru utro:
”(…) Du skulde bare vide, hvor faa Mænd der er, som er sine Koner tro,
ikke et af hundrede Ægteskaber er rent, Du.”
Mænd er anderledes end kvinder
Marie undskylder mændene med, at de er anderledes end kvinder. Før
ægteskabet har de været vant til at have affærer, så det kan være
svært for dem at vænne sig til, at de pludselig skal holde sig til én
kvinde:
”(…) men Du maa huske, at Mændene er saa ganske anderledes end vi. De
er saa vant til slige Affærer fra før af, og de kan saa let faa Tilbagefald(…)”
Utroskab er kvindens skyld
Marie mener, at det er Constances egen skyld, at Ring er hende utro.
Hvis bare Constance var lidt mere imødekommende over for Ring, så
ville han ikke være nødt til at opsøge andre kvinder:
”Men Constance, er Du ganske vis paa, at Du ikke selv har Skyld? (…) Du er
altid saa kold og overlegen mod ham, det synes baade Rikard og jeg.”
Hustruen skal tilgive sin mand
Ifølge Marie skal Constance gå tilbage til Ring og tilgive ham. Det er
bare en simpel ”Mandfolkestreg”, som Constance kan lære noget af, så
hun ikke er så afvisende over for Ring i fremtiden:
”Vis Dig nu højmodig, Constance og tilgiv ham, saa skal Du se, Du faar
Velsignelse af det. Ofte er en slig Hændelse et Middel i Guds Haand til at
bringe Hjærterne nærmere sammen, naar vi bare bruger det paa den
rette Maade.”
Ægteskabet er en ”løgneinstitution”
I situationen indser Constance, hvordan ægteskabet virkelig er
indrettet. Indtil nu har hun troet, at dét at være gift er en hellig pagt
mellem mand og kvinde, men nu kan hun se, at det er én stor løgn, og
at ægteskabet bare er en pæn facade:
”(…) hvis dette er sandt, og hvis alle Mennesker finder sig i det, hvorfor er
da ikke denne Løgneinstitution afskaffet? (…) Saa var der da Sandhed i
Tingene, og saa vidste vi jo, hvad vi gik ind til.”
Kvinderne er indforståede med utroskab
Maries reaktion på Rings utroskab viser, at hun ikke er specielt
overrasket. Ifølge hende foregår utroskab i langt de fleste ægteskaber,
og det må kvinden være indforstået med:
”Et Mandfolk, som kysser en Tjenestepige. – Det har ikke stort paa sig,
Du.”
5
Kvinder er seksuelt undertrykte
Tjenestepigen bliver også udnyttet
Selvom fokus i teksten er rettet mod, at Constance er blevet svigtet af
sin mand, så er det værd at lægge mærke til, at også tjenestepigen er
blevet udnyttet. På denne tid var det normalt, at helt unge piger tjente
som kokkepiger eller medhjælpere i huset, og det var ikke sjældent, at
herren i huset udnyttede sin position som arbejdsgiver til at forgribe
sig på de unge piger.
Seksuel dobbeltmoral
Uddraget viser, at der i samtiden hersker en udtalt dobbeltmoral, hvad
angår mænds og kvinders seksualitet. Det forventes, at kvinden er
jomfru, når hun bliver gift, og at hendes ægtemand er den eneste
mand i hendes liv. Derimod er det accepteret, at manden er utro, og at
han har haft adskillige affærer før ægteskabet for at ”løbe hornene af
sig”.
Modsætninger i teksten
I din analyse og fortolkning af teksten kan det være relevant at se på,
hvilke modsætninger der kommer til syne i uddraget. Disse
modsætninger kan være med til at sige noget om, hvilke
problemstillinger, der er på spil i teksten, og hvordan undertrykkelse
og frigørelse bliver brugt som tema.
Ung vs. ældre
I teksten ser vi en klar modsætning mellem den unge Constance og
den 16 år ældre Ring. Det virker slet ikke som om, at de to kan tale
sammen, og det er tydeligt, at de har to helt forskellige opfattelser af
ægteskabet.
Kærlighed vs. praktiske hensyn
Aldersforskellen mellem de to viser også, at ægteskab på denne tid
nogle gange skete mere af praktiske hensyn end af kærlighed.
Constance er sandsynligvis blevet giftet bort til Ring, fordi han har
været en stabil, erfaren mand med en god økonomi. Og disse forhold
har altså været vigtigere, end om de to parter rent faktisk elsker
hinanden.
Rig vs. fattig
I teksten ser vi en modsætning mellem rig og fattig, da Ring forgriber
sig på den unge tjenestepige. Pigen gør ingen modstand, fordi hun så
sandsynligvis vil blive fyret fra sin plads. Derfor er hun nødt til at finde
sig i Rings tilnærmelser, hvis hun vil tjene penge til at forsørge sig selv
og sin familie.
Mand vs. kvinde
Den måske allerstørste modsætning i teksten er den mellem mand og
kvinde. Det virker, som om de to køn kommer fra to forskellige
6
planeter, og der foregår ingen kommunikation mellem mænd og
kvinder i teksten. Som Marie udtrykker det:
”Mændene er saa ganske anderledes end vi”.
Seksuelt erfaren vs. uskyldig
En anden stor forskel mellem Constance og Ring er, at mens Constance
er kommet ind i ægteskabet som jomfru, så har Ring en række
kærlighedsaffærer bag sig. Dette gælder ikke bare Constance og Ring,
men fungerede som normen for datidens ægteskaber. Hvis en pige
ikke længere var jomfru, eller hun ligefrem havde et barn uden for
ægteskab, kunne hun have meget svært ved at finde en mand.
Accept vs. oprør
I teksten er det tydeligt, at det er meget svært for Constance at
acceptere Rings utroskab. Hun føler, at hendes verden er faldet fra
hinanden, og hun ønsker ikke at være gift med ham længere. I
modsætning til Constance står Maries reaktion. Hun mener ikke, at der
er noget at hidse sig op over, for sådan er alle ægtemænd. Det må
Constance bare acceptere.
Undertrykkelse vs. frigørelse
I uddraget bliver det ikke klart for læseren, om Constance bliver i det
undertrykkende ægteskab, eller om hun bryder med Ring. Det virker,
som om Constance er ophidset og ikke ønsker at leve med en mand,
som er hende utro. Men spørgsmålet er, om Constance gør alvor af
sine trusler om at gå fra Ring. På den måde bryder hun ikke bare med
sit ægteskab, men også med samfundets normer og forventninger til
en ung hustru.
Billedsprog i teksten
I uddraget af gør Amalie Skram brug af en hel del billedsprog og
metaforer i sine beskrivelser af Constance Ring. I det følgende vil vi se
nærmere på dette billedsprog, fordi det også kan være med til at sige
noget om, hvordan undertrykkelse kommer til udtryk i teksten.
Constance synker
Da Constance griber Ring i at være utro, føler hun en pludselig
svimmelhed:
”Det syntes hende, at hun sank og sank, hun og Stuen og alt sammen, og
at det aldrig fik Ende.”
”Det var Constance som om Grunden svigted under hende.”
Dette kan være et billede på, at hele Constances grundlag og
fundament forsvinder under hende. Resten af hendes liv er bygget på
ægteskabet til Ring, og da han svigter hende, føles det, som om
hendes liv synker sammen om ørerne på hende.
7
Constance er stivnet
I uddraget beskrives det, hvordan Constance føler, at hun stivner, da
hun ser Ring og tjenestepigen sammen:
”Hun vilde gaa hen over Gulvet eller bare røre sig fra Stedet, hvor hun
stod, men det forekom hende, at hun var stivnet fra Top til Taa, og at det
ikke vilde lykkes hende.”
”Hun stod ubevægelig og saa stivt hen for sig.”
Denne beskrivelse af Constance kan være et billede på hendes
manglende handlemuligheder. Hun kan vælge at gå fra Ring, men så er
hendes fremtid meget usikker, da en fraskilt kvinde på dette tidspunkt
var meget ildeset. Derfor føler Constance sig fastlåst i situationen.
Føler hun er ved at blive kvalt
Da Constance diskuterer sine muligheder med Marie, føler hun, at hun
er ved at blive kvalt:
”Constance følte sit Hjærte sammensnøres.”
”Constance følte en oprørsk Forbitrelse, der var nær ved at kvæle hende.”
Dette kan være et billede på, at Constance har svært ved at tackle
situationen og sine følelser. Marie har lige forklaret, at utroskab og
løgne er en del af alle ægteskaber, og at Constance har udsigt til at
tilbringe resten af sit liv i denne situation. Derfor føler Constance, at
hun er ved at blive kvalt af bitterhed og vrede, som hun ikke kan give
udtryk for.
Perspektiverende tekster
Det er et krav i problemformuleringen, at du inddrager dele af
materialet i hæfte 1 i din introducerende artikel. Når du har styr på
hovedteksten (tekst 6), skal du derfor i gang med at finde ud af, hvilke
tekster i hæfte 1 du vil gøre brug af. Det er ikke meningen, at du skal
inddrage alle de sekundære tekster! Brug hellere én eller to tekster,
der siger noget relevant i forhold til det overordnede tema i din artikel,
dvs. undertrykkelse og frigørelse som tema i Det moderne
gennembruds litteratur. Her giver vi to eksempler på, hvordan du kan
inddrage materiale fra hæfte 1 i din opgave.
Tekst 2: Idé og virkelighed
Resumé af teksten
Teksten er et anonymt indlæg i avisen Socialisten, hvor forfatteren
beskriver arbejderens liv gennem historien. Arbejderen har altid været
underlagt arbejdsgiveren og knoklet sig ihjel for en ussel løn. Af og til
indtræffer en revolution eller en ny religion, som giver arbejderen håb
om et nyt og bedre liv. Men hver gang viser det sig, at det bare har
været et trick fra arbejdsgivernes side for at narre endnu flere kræfter
ud af den håbefulde arbejder. Budskabet i teksten er, at arbejderne
må samle sig i landets fagforeninger for på denne måde at opnå bedre
vilkår og rettigheder.
8
Pointer til inddragelse
Arbejderen undertrykkes af arbejdsgiveren
I artiklen beskrives en anden type undertrykkelse; nemlig
arbejdsgivernes og kapitalismens undertrykkelse af arbejderen.
Teksten kan altså også bruges til at belyse temaet om ’undertrykkelse
og frigørelse som tema i Det moderne gennembrud’ – her handler det
ikke om undertrykkelse af kvinden, som vi så det hos Amalie Skram,
men om undertrykkelse (og frigørelse) af arbejderen.
Både krop og ånd er undertrykte
Det arbejdende folk knokler fra de er børn, til de bliver lagt i graven,
udslidte og udmarvede. Men det er ikke kun arbejderens krop, som
bøjes og ødelægges. Også hans ånd holdes nede:
”Ryggen bøjes, Knæerne mattes, Blikket sløves; mekanisk udfører
Legemet sin Dont, medens Sjælen sover.”
På den måde udfører arbejderen sit arbejde pr. automatik, uden at
han tænker eller reflekterer over sin dårlige situation.
Revolution og religion giver håb om frigørelse
Af og til sker det, at arbejderen vækkes til live, når en revolution eller
ny religion viser sig. Kristendommen siger fx, at vi alle er lige og skal
elske vores næste, mens den franske revolution lokkede med ”frihed,
lighed og broderskab”. Dette giver arbejderen nyt håb om et bedre liv
og rettigheder. Hver gang viser det sig dog, at revolutionen blot har
været et trick fra arbejdsgiverne til at lokke de sidste skjulte kræfter
frem i arbejderen. Og han synker igen hen i fortvivlelse.
Fagforeninger er vejen til frigørelse
Ifølge skribenten er arbejdernes eneste håb at organisere og samle sig
i fagforeninger. Kun på den måde kan de stå sammen og kæmpe for
bedre vilkår og løn:
”Kraftigt og sikkert maa Arbejderne skride frem ad Enighedens og
Organisationens Vej, han maa samle alle Kræfter og selv udføre det
Befrielsens Værk, som Alverdens Doktrinære og Absolutister ikke i
Aarhundreder har bragt ham et Skridt nærmere mod.”
Billedsprog til at beskrive undertrykkelse
Ligesom i uddraget af ”Constance Ring” bruger skribenten en masse
metaforer og billedsprog til at beskrive undertrykkelsen i teksten:
”Trællende arbejder han sig frem fra Vuggen til Graven, medens Sulten
sønderriver hans Indvolde(…)”
”Lykken var et Fata Morgana, fremgøglet af en eller anden blandt hans
snedige Tyranner, der ønskede at benytte Arbejdernes Samsonskræfter i
sin Tjeneste.”
Det er ikke sandsynligt, at billedsproget er brugt til at ”pynte” på
fattigdommen og gøre den mere spiselig, da budskabet i teksten netop
er, at arbejderne skal kæmpe og gøre op med fattigdommen. Snarere
er de mange metaforer en anderledes og utraditionel måde at beskrive
9
de fattige arbejdere, så læserens interesse vækkes og fastholdes
gennem artiklen.
Tekst 3: Et dukkehjem
Resumé af teksten
Uddraget handler om Nora, en ung kvinde, der er gift med en ældre
mand. Nora har skaffet penge til en rejse til Italien, og det må hendes
mand ikke vide noget om, for så ville hele magtbalancen i deres
forhold blive forrykket. Torvald ville aldrig kunne klare at vide, at han
skyldte sin kone noget. Derfor lader Nora som om, at hendes far har
foræret hende pengene.
Pointer til inddragelse
Endnu et ulige ægteskab
I uddraget er det tydeligt, at der er tale om endnu et ægteskab, hvor
mand og kvinde ikke er ligestillet. Det er meget vigtigt for Nora, at
hendes mand ikke finder ud af, at hun har skaffet penge til deres rejse:
”Torvald med sin mandige selvfølelse – hvor pinligt og ydmygende vilde
det ikke være for ham at vide, at han skyldte mig noget. Det vilde ganske
forrykke forholdet imellem os(…)”
Det viser, at Torvald er den, der dominerer og bestemmer i forholdet,
mens Nora er underlagt ham.
Nora accepterer uligheden
Modsat Constance er Nora helt indforstået med, at hendes mand er
højere stillet end hende i deres ægteskab. For hende er det en helt
naturlig ting, og denne (u)balance skal der ikke pilles ved:
”Det vilde ganske forrykke forholdet imellem os; vort skønne lykkelige
hjem vilde ikke længer blive, hvad det nu er.”
Kvinden må vælge mellem fornuft og kærlighed
Som i ”Constance Ring” er det i uddraget af ”Et dukkehjem” ikke
kærligheden, der kommer i første række i ægteskabet. Fru Linde
fortæller, at hun aldrig har holdt af sin ægtemand. Hun valgte ham,
fordi han var rig, og på den måde kunne hun forsørge sin syge mor og
sine yngre brødre.
Også kvinden kan være et seksuelt væsen
Uddraget adskiller sig fra ”Constance Ring” på det område, at Nora
viser sig som et seksuelt væsen. I teksten antyder hun, at hun har
skaffet pengene til rejsen gennem en hemmelig beundrer:
”Jeg kan jo have fået dem af en eller anden beundrer. Når man ser såvidt
tiltrækkende ud som jeg – (…)”
Dermed viser Nora, at også kvinden kan have affærer uden for
ægteskabet. Og at disse seksuelle handlinger kan være en vej for
kvinden til at frigøre sig fra ægteskabet.