Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: Engelsk A
Study guide til ‘My little bit of country’
Indhold
EN HJÆLPENDE HÅND ................................................................................... 1
TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................................. 1
OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................................ 1
TEMA .............................................................................................................. 1
PUNKTERNE ...................................................................................................... 2
RESUME AF ESSAYET ..................................................................................... 2
ANALYSE ....................................................................................................... 2
ARGUMENTATION OG BUDSKAB ............................................................................ 3
En personlig vinkel ................................................................................... 3
Ensidig argumentation ............................................................................. 3
Appellerer til følelser ................................................................................ 3
STX 3.g
Kendiseffekten ......................................................................................... 4
Kontraster understreger budskabet ......................................................... 4
STX 3.g
TITLEN ............................................................................................................. 6
KOMMENTERING .......................................................................................... 6
HVORDAN SKAL DU KOMMENTERE? ....................................................................... 6
Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på
overskriften i indholdsfortegnelsen
1
En hjælpende hånd
Denne study guide her er en indsamling af alle de pointer, det
kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten.
Notatet er altså ment som en hjælp til dig i din opgaveskrivning.
Det er ikke sikkert, du kan bruge alle notaterne i dit essay, men
det er heller ikke meningen. Noterne er tænkt som en hjælp til at
komme godt i gang med opgaven. Hvis du selv har andre idéer
til, hvordan du vil skrive opgaven, end dem vi har fundet her i
notatet, skal du ikke forkaste dem
NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave
opgaven uden hjælp fra vores notepapir.
Trin for trin vejledning
Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin-
vejledning, der viser dig, hvordan du får taget hul på essayet. Vil
du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, så hent
vejledning til ikke-litterært essay her.
Opgaveformuleringen
Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede
ramme for dit essay. Hvis du læser og forstår
opgaveformuleringen rigtigt, hjælper den dig med opbygningen
af dit essay. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge
opgaveformuleringen til ”My little bit of country”.
Tema
Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil
både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og
mere fokuseret. Temaet skal du hente fra Susan Cheevers essay.
Ud fra essayet har vi valgt, at temaet er:
”Kultur og natur”.
Dette tema er valgt, fordi Susan Cheever i sit essay sætter
naturen og livet uden for byen op over for livet i byens med dens
kulturliv og mange muligheder.
2
Punkterne
Opgaveformuleringens punkter danner rammen for indholdet af
dit essay, og det er derfor netop dem, du skal behandle i din
opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive et essay, der
skal indeholde følgende punkter:
The use of contrasts
The themes explored in the text
Opgaveformuleringen til dit essay sætter altså en overordnet
ramme for din skrivning, men samtidig giver den plads til, at du
kan angribe emnet fra forskellige vinkler.
Præcis hvordan du skal gøre dette, og hvordan du vælger at gå til
emnet, er op til dig. Vi giver dig her blot nogle ideer til, hvad man
kunne overveje at medtage i et essay om ”My little bit of
country”.
Resume af essayet
Susan Cheever beskriver i sit essay ”My little bit of country” sit
forhold til Central Park i New York. Hun mindes sine mange gode
oplevelser i parken som barn og beskriver byen som et magisk
sted fyldt med muligheder. Men hendes forældre havde en drøm
om et typisk forstadsliv med fred og ro og plads til
familieforøgelse. Derfor flyttede familien fra deres lejelejlighed
midt i byen til Westchester uden for byen. For Susan Cheever
stoppede forholdet til Central Park og New York dog ikke her.
Hun begyndte at pendle til og fra byen ved enhver given lejlighed
for at få lidt af det liv, hun savnede i familiens forstadshjem.
Sidenhen har hun selv fået børn og opdraget dem i New York.
Også for dem er Central Park blevet et vigtigt omdrejningspunkt
for familiesamvær, og selvom børnene nu er voksne, fejrer de
stadig særlige begivenheder sammen i parken. For Susan
Cheever er livet i byen trygt og velkendt, mens hun i ude i den
utæmmede natur føler sig hjælpeløs og lidt skræmt.
Analyse
I din analyse skiller du teksten ad og trækker de ting frem, som
du synes, er de mest relevante. Hav hele tiden dit tema i
baghovedet, når du udvælger de elementer, som du analyserer,
og sørg så for, at analysen peger i temaets retning.
Herunder gennemgår vi nogle af de ting, som du kan tage fat på i
dit essay:
Argumentation og budskab
Forfatterens forhold til byen
3
Titlen
Argumentation og budskab
Opgaveformuleringen beder dig om at undersøge tekstens brug
af kontraster. Brugen af kontraster i teksten er en bærende
struktur for Susan Cheevers argumentation, og det er derfor
vigtigt, at du viser, at du er opmærksom på dette. Der er dog
også andre væsentlige ting, man kunne komme ind på i
forbindelse med en argumentationsanalyse. Vi vil her give nogle
bud på, hvad der er relevant:
En personlig vinkel
En væsentlig del af argumentationskraften i essayet ligger i den
personlige vinkel, Susan Cheever angriber emnet fra. Allerede i
titlen understreges denne personlige vinkel:
”My little bit of country”
Hun tager udgangspunkt i det nære og i de personlige minder:
”[T]he park continued to be my refuge for long walks
and my weekend house, my family skating rink, my
tennis court, my picnic spot, my dog run, and my gym,”
(ll. 189- 193).
Ensidig argumentation
Susan Cheever nævner ingen negative sider ved bylivet. Alt er
rosenrødt:
”Here the most intense city in the world is forcefully
interrupted by some of the most glorious corridors of
trees and abundant gardens in the United States,” (l.
232-235).
Hendes argumentation er bevidst ensidig, og essayet bliver en
hyldest til storbylivet.
Appellerer til følelser
Ved at fremstille storbyen i positive og nostalgiske vendinger
appellerer Susan Cheever til læserens følelser:
”My earliest memories are of summer mornings in
Central Park with my father after he came home from
figthing World War II,” (ll. 1-4).
Det, at faren er krigsveteran, skaber med stor sandsynlighed
sympati hos den amerikanske læser og vækker nostalgiske
fædrelandsfølelser.
Susan Cheever beskriver også i detaljer, hvordan hun følte som
barn, da hendes forældre ”tvang” hende til at flytte fra byen:
4
“I did not want to go. I loved my urban school with its
fenced-in playground perched above the East River
Drive (…) Most of all I loved Central Park,” (ll. 90-98).
Der spilles altså på flere måder på læserens følelser. Kun i det
omfang, hun kan få læserens sympati gennem sin appel til
følelser, kan Susan Cheever med sin ensidigt positive beskrivelse
af storbylivet overbevise læseren.
Afstandtagen
Mens byen beskrives som magisk, så er livet i forstaden ikke
andet end besvær, skidt og lang transporttid til der, hvor det
virkelig sker:
”the desire to migrate from the magical city to endless
driving and tidy little lawns of suburbia,” (ll. 85-88).
Ved at beskrive forhaverne til husene i forstæderne som ”tidy
little lawns” frem for dejlige grønne haver forklejner forfatteren
indirekte det, så mange mennesker længtes efter, når de i den
tid flyttede fra byerne. Hun stiller uforstående over for, at man
skulle kunne ønske sig andet og mere, end hvad storbyen har at
tilbyde:
”Were these people crazy?”, (ll. 120-121).
At hun tager afstand fra den gængse drøm om forstadsliv ses
også ved, at hun omtaler det liv, de andre drømmer om som ”the
so-called idyll of suburbia” og ”the ”real” country”.
Kendiseffekten
Susan Cheever nævner også kendte mennesker (kendisser) for at
understrege, at hun ikke er alene om at elske Central Park og
livet i byen:
”Once I even saw Jacqueline Onassis on the track,
which is now named after her. Anthony Quinn was
another regular (…)”, (ll. 196-199)
Kontraster understreger budskabet
Susan Cheever bruger igennem hele sit essay kontraster til at
understrege sit budskab: livet i byen er magisk og fuld af
muligheder.
Natur > < Kultur
Den overordnede kontrast består i Susan Cheevers fremstilling af
naturen i modsætning til kulturen. Kultur forstås her som livet i
byen, hvor natur kun findes i tæmmet form (afgrænsede,
5
indhegnede områder som fx parker). Naturen er eksemplificeret
ved livet på landet, eller rettere i forstaden.
Naturen forbindes ofte med idyl, fred og ro. Men Susan Cheever
vender i sit essay op og ned på alt det, der normalt opfattes som
positivt ved naturen. De ord, som bruges til at beskrive
henholdsvis byen og forstæderne, er værdiladede: byen
(kulturen) beskrives med ord, som giver positive associationer,
mens forstadslivet (naturen) beskrives med ord, som giver
negative associationer:
Muddy pond crawling with
leeches
Marble basin with splashing
clear water
Scrape around the rough
dangerous ice
glide around the smooth ice
Mailorder swing sets and
plastic kiddy pools
Fanciful playground fountains
ponies
Bright stallions
Fancy art classes
Metropolitan Museum of Art
Forfatteren bruger kontraster til at forsøge at vende læserens
normale syn på forholdet mellem natur og storby om. Storby,
højhuse, kunstighed, dyr og mennesker bag gitter er normalt
noget, vi associerer med noget negativt. Essayet kan forstås som
et ’modsvar’ til det fokus på natur og naturlighed, som er
dominerende i vores tid.
Forfatterens forhold til byen
Susan Cheever fortæller, at hun allerede som barn følte sig
anderledes, fordi hun i modsætning til familien og familiens
venner gerne ville blive i byen:
“I was the lone dissenter,” (l. 90)
Hun har altid oplevet byen som en legeplads og som et trygt
sted, hvor hun kunne færdes frit og uden fare – også efter det
som voksen gik op for hende, at hendes forældre altid holdt øje
med hende, selv når hun troede, hun var alene.
Central Park bliver et tilflugtssted for Susan Cheever (”my
refuge,”(l.190)). Hun beskriver, at det i hendes øjne er gennem
modsætninger og spændingsforhold, at skønhed og mening
opstår:
“It’s the collision of man and nature, the collaboration
of the human and the divine that makes the most
poignant landscape”
6
Uden kontrasten til kulturen er naturen mindre storslået:
“An ocean view is lovely but often monotonous, until a
few boats appear,” (ll. 224-226).
Storbyen og Central Park er et fast holdepunkt, som for Susan
Cheever er forbundet med tryghed og utallige gode minder, og
hvor naturen kun findes i små, overskuelige bidder:
“I long for the natural wonderland that is wild enough
to delight and tame enough to enjoy – the wonderland
called Central Park”.
Titlen
Selvom opgaveformuleringen ikke beder om det, kan det være
interessant at kigge på, hvilken betydning essayets titel kan have.
Susan Cheever forklarer selv, hvorfra titlen stammer:
”Later in my life I heard Andy Warhol say that it was
better to live in the city than the country because in the
city he could find a little bit of country, but in the
country there was no little bit of city. He was so right!”,
(ll. 140-145)
På den måde bruger forfatteren allerede igennem titlen en
kendis til at understrege sit budskab om, at byen er at
foretrække frem for livet på landet. Andy Warhol er et eksempel
på endnu en mand (og endda en kendt mand), som elsker
storbyen. Titlen understreger samtidig det personlige forhold,
forfatteren har til Central Park og New York.
Kommentering
Kommenteringen kan enten placeres efter analysen eller som en
del af selve analysen.
Hvordan skal du kommentere?
Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere Susan Cheevers
essay. Dvs. at du med udgangspunkt i din analyse skal tage
teksten op til overvejelse i en kritisk vurdering af dens måde at
behandle emnet ”kultur og natur”.
Vi giver her nogle bud på forskellige vinkler, man kunne vælge i
en kommentar til emnet.
Er argumentationen effektiv?
Du kan vurdere og kommentere, om Susan Cheevers måde at
argumentere på er effektiv. Brænder hun igennem med sit
budskab? Hvordan reagerer man som læser på hendes meget
positive beskrivelse af byen stillet over for den meget negative
beskrivelse af livet uden for byen? Du kan i din kommentar tage
7
udgangspunkt i, hvordan du selv reagerede på at læse essayet,
men din kommentar skal indeholde argumenter, der viser
forståelse for argumentationsstrukturer og appelformer. Du skal
altså ikke blot skrive ”jeg synes…”, men derimod vise, at du kan
gennemskue teksten og forklare, hvorfor man som læser
muligvis reagerer sådan eller sådan på teksten.
For at skabe en god sammenhæng i dit essay er det oplagt, at du
kommer ind på brugen af kontraster/modsætninger, hvis du
vælger at kommentere essayets argumentation.
Det moderne menneske
Du kan også vælge at kommentere det moderne menneskes
forhold til naturen i en bredere forstand og tage udgangspunkt i
denne del af teksten:
”I have to confess that in the real country, far from
other people and the cozy hum of electric generators
and the clatter of traffic, I am often frightened. The
nights are impossibly dark, and the animal noises from
the deep woods (…) terrify me. (…) I feel utterly
defenseless. I long for the safety of the city, where
nature is so beautifully and spectacularly kept on a
leash,” (ll. 284- 298).
Hvad siger forfatterens frygt for og utryghed i naturen om det
moderne, civiliserede menneskes forhold til det utæmmede og
uciviliserede? Hører mennesket hjemme i byen eller i naturen?
Urbanisering
I din kommentar kan du også vælge at perspektivere til den
udvikling og urbanisering, der har fundet sted i den vestlige
verden inden for de sidste århundreder.
Susan Cheever nævner ingen negative sider ved bylivet. Men
hvilke problemer er der for mennesket ved at bo i en storby?
Efterkrigstidens Amerika
Susan Cheever ser med nostalgiske briller tilbage på sine første
minder fra Central Park i tiden lige efter 2. verdenskrig, hvor
hendes far som krigsveteran tog hende mig i parkens zoologiske
have:
”My earliest memories are of summer mornings in
Central Park with my father after he came home from
fighting World War II in the Pacific with (…) a lot of
memories he never talked about,” (ll. 1-6).
Her beskriver hun altså den tid, som dannede rammen for
hendes første forelskelse i parken. Hun nævner også senere, at
8
hendes familie fulgte tidens trend og lige som de fleste andre
småbørnsfamilier længtes efter forstadslivet:
”They longed for the postwar American chimera: a
house with a white-picket fence”, (ll. 76-78).
Her beskriver hun det stereotype billede på et amerikansk
forstadsliv med et nydeligt hus omgivet af et lavt hvidt stakit.
Hun beskriver dog samtidig livet i byen i tiden umiddelbart efter
krigen som et magisk sted:
”The city in those years just after the war was a
romantic place, a place of dreams and the beginnings
of prosperity for people like my young parents,” (ll. 36-
39).
Med udgangspunkt i disse betragtninger kan du kommentere,
hvad der kendetegnede tiden efter krigen, og hvordan det kan
have påvirket Susan Cheever at vokse op i New York netop på
denne tid. Hvad opnår hun ved at nævne denne periode for
læseren så tidligt i sit essay?