My Little Bit of Country

Study guide til ‘My little bit of country’

Indhold

EN HJÆLPENDE HÅND ................................................................................... 1

TRIN FOR TRIN VEJLEDNING .................................................................................. 1

OPGAVEFORMULERINGEN ............................................................................ 1

TEMA .............................................................................................................. 1

PUNKTERNE ...................................................................................................... 2

RESUME AF ESSAYET ..................................................................................... 2

ANALYSE ....................................................................................................... 2

ARGUMENTATION OG BUDSKAB ............................................................................ 3

En personlig vinkel ................................................................................... 3

Ensidig argumentation ............................................................................. 3

Appellerer til følelser ................................................................................ 3

STX 3.g

Kendiseffekten ......................................................................................... 4

Kontraster understreger budskabet ......................................................... 4

STX 3.g

TITLEN ............................................................................................................. 6

KOMMENTERING .......................................................................................... 6

HVORDAN SKAL DU KOMMENTERE? ....................................................................... 6

Tip: For at springe til et afsnit i vejledningen, klik da på

overskriften i indholdsfortegnelsen

En hjælpende hånd

Denne study guide her er en indsamling af alle de pointer, det

kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten.

Notatet er altså ment som en hjælp til dig i din opgaveskrivning.

Det er ikke sikkert, du kan bruge alle notaterne i dit essay, men

det er heller ikke meningen. Noterne er tænkt som en hjælp til at

komme godt i gang med opgaven. Hvis du selv har andre idéer

til, hvordan du vil skrive opgaven, end dem vi har fundet her i

notatet, skal du ikke forkaste dem

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave

opgaven uden hjælp fra vores notepapir.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin-

vejledning, der viser dig, hvordan du får taget hul på essayet. Vil

du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, så hent

vejledning til ikke-litterært essay her.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede

ramme for dit essay. Hvis du læser og forstår

opgaveformuleringen rigtigt, hjælper den dig med opbygningen

af dit essay. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge

opgaveformuleringen til ”My little bit of country”.

Tema

Det er vigtigt, at du får formuleret et tema for dit essay. Det vil

både gøre din skrivning mere overskuelig og dit essay bedre og

mere fokuseret. Temaet skal du hente fra Susan Cheevers essay.

Ud fra essayet har vi valgt, at temaet er:

”Kultur og natur”.

Dette tema er valgt, fordi Susan Cheever i sit essay sætter

naturen og livet uden for byen op over for livet i byens med dens

kulturliv og mange muligheder.

Punkterne

Opgaveformuleringens punkter danner rammen for indholdet af

dit essay, og det er derfor netop dem, du skal behandle i din

opgave. Ifølge opgaveformuleringen skal du skrive et essay, der

skal indeholde følgende punkter:

 The use of contrasts

 The themes explored in the text

Opgaveformuleringen til dit essay sætter altså en overordnet

ramme for din skrivning, men samtidig giver den plads til, at du

kan angribe emnet fra forskellige vinkler.

Præcis hvordan du skal gøre dette, og hvordan du vælger at gå til

emnet, er op til dig. Vi giver dig her blot nogle ideer til, hvad man

kunne overveje at medtage i et essay om ”My little bit of

country”.

Resume af essayet

Susan Cheever beskriver i sit essay ”My little bit of country” sit

forhold til Central Park i New York. Hun mindes sine mange gode

oplevelser i parken som barn og beskriver byen som et magisk

sted fyldt med muligheder. Men hendes forældre havde en drøm

om et typisk forstadsliv med fred og ro og plads til

familieforøgelse. Derfor flyttede familien fra deres lejelejlighed

midt i byen til Westchester uden for byen. For Susan Cheever

stoppede forholdet til Central Park og New York dog ikke her.

Hun begyndte at pendle til og fra byen ved enhver given lejlighed

for at få lidt af det liv, hun savnede i familiens forstadshjem.

Sidenhen har hun selv fået børn og opdraget dem i New York.

Også for dem er Central Park blevet et vigtigt omdrejningspunkt

for familiesamvær, og selvom børnene nu er voksne, fejrer de

stadig særlige begivenheder sammen i parken. For Susan

Cheever er livet i byen trygt og velkendt, mens hun i ude i den

utæmmede natur føler sig hjælpeløs og lidt skræmt.

Analyse

I din analyse skiller du teksten ad og trækker de ting frem, som

du synes, er de mest relevante. Hav hele tiden dit tema i

baghovedet, når du udvælger de elementer, som du analyserer,

og sørg så for, at analysen peger i temaets retning.

Herunder gennemgår vi nogle af de ting, som du kan tage fat på i

dit essay:

 Argumentation og budskab

 Forfatterens forhold til byen

 Titlen

Argumentation og budskab

Opgaveformuleringen beder dig om at undersøge tekstens brug

af kontraster. Brugen af kontraster i teksten er en bærende

struktur for Susan Cheevers argumentation, og det er derfor

vigtigt, at du viser, at du er opmærksom på dette. Der er dog

også andre væsentlige ting, man kunne komme ind på i

forbindelse med en argumentationsanalyse. Vi vil her give nogle

bud på, hvad der er relevant:

En personlig vinkel

En væsentlig del af argumentationskraften i essayet ligger i den

personlige vinkel, Susan Cheever angriber emnet fra. Allerede i

titlen understreges denne personlige vinkel:

”My little bit of country”

Hun tager udgangspunkt i det nære og i de personlige minder:

”[T]he park continued to be my refuge for long walks

and my weekend house, my family skating rink, my

tennis court, my picnic spot, my dog run, and my gym,”

(ll. 189- 193).

Ensidig argumentation

Susan Cheever nævner ingen negative sider ved bylivet. Alt er

rosenrødt:

”Here the most intense city in the world is forcefully

interrupted by some of the most glorious corridors of

trees and abundant gardens in the United States,” (l.

232-235).

Hendes argumentation er bevidst ensidig, og essayet bliver en

hyldest til storbylivet.

Appellerer til følelser

Ved at fremstille storbyen i positive og nostalgiske vendinger

appellerer Susan Cheever til læserens følelser:

”My earliest memories are of summer mornings in

Central Park with my father after he came home from

figthing World War II,” (ll. 1-4).

Det, at faren er krigsveteran, skaber med stor sandsynlighed

sympati hos den amerikanske læser og vækker nostalgiske

fædrelandsfølelser.

Susan Cheever beskriver også i detaljer, hvordan hun følte som

barn, da hendes forældre ”tvang” hende til at flytte fra byen:

“I did not want to go. I loved my urban school with its

fenced-in playground perched above the East River

Drive (…) Most of all I loved Central Park,” (ll. 90-98).

Der spilles altså på flere måder på læserens følelser. Kun i det

omfang, hun kan få læserens sympati gennem sin appel til

følelser, kan Susan Cheever med sin ensidigt positive beskrivelse

af storbylivet overbevise læseren.

Afstandtagen

Mens byen beskrives som magisk, så er livet i forstaden ikke

andet end besvær, skidt og lang transporttid til der, hvor det

virkelig sker:

”the desire to migrate from the magical city to endless

driving and tidy little lawns of suburbia,” (ll. 85-88).

Ved at beskrive forhaverne til husene i forstæderne som ”tidy

little lawns” frem for dejlige grønne haver forklejner forfatteren

indirekte det, så mange mennesker længtes efter, når de i den

tid flyttede fra byerne. Hun stiller uforstående over for, at man

skulle kunne ønske sig andet og mere, end hvad storbyen har at

tilbyde:

”Were these people crazy?”, (ll. 120-121).

At hun tager afstand fra den gængse drøm om forstadsliv ses

også ved, at hun omtaler det liv, de andre drømmer om som ”the

so-called idyll of suburbia” og ”the ”real” country”.

Kendiseffekten

Susan Cheever nævner også kendte mennesker (kendisser) for at

understrege, at hun ikke er alene om at elske Central Park og

livet i byen:

”Once I even saw Jacqueline Onassis on the track,

which is now named after her. Anthony Quinn was

another regular (…)”, (ll. 196-199)

Kontraster understreger budskabet

Susan Cheever bruger igennem hele sit essay kontraster til at

understrege sit budskab: livet i byen er magisk og fuld af

muligheder.

Natur > < Kultur

Den overordnede kontrast består i Susan Cheevers fremstilling af

naturen i modsætning til kulturen. Kultur forstås her som livet i

byen, hvor natur kun findes i tæmmet form (afgrænsede,

indhegnede områder som fx parker). Naturen er eksemplificeret

ved livet på landet, eller rettere i forstaden.

Naturen forbindes ofte med idyl, fred og ro. Men Susan Cheever

vender i sit essay op og ned på alt det, der normalt opfattes som

positivt ved naturen. De ord, som bruges til at beskrive

henholdsvis byen og forstæderne, er værdiladede: byen

(kulturen) beskrives med ord, som giver positive associationer,

mens forstadslivet (naturen) beskrives med ord, som giver

negative associationer:

Muddy pond crawling with

leeches

Marble basin with splashing

clear water

Scrape around the rough

dangerous ice

glide around the smooth ice

Mailorder swing sets and

plastic kiddy pools

Fanciful playground fountains

ponies

Bright stallions

Fancy art classes

Metropolitan Museum of Art

Forfatteren bruger kontraster til at forsøge at vende læserens

normale syn på forholdet mellem natur og storby om. Storby,

højhuse, kunstighed, dyr og mennesker bag gitter er normalt

noget, vi associerer med noget negativt. Essayet kan forstås som

et ’modsvar’ til det fokus på natur og naturlighed, som er

dominerende i vores tid.

Forfatterens forhold til byen

Susan Cheever fortæller, at hun allerede som barn følte sig

anderledes, fordi hun i modsætning til familien og familiens

venner gerne ville blive i byen:

“I was the lone dissenter,” (l. 90)

Hun har altid oplevet byen som en legeplads og som et trygt

sted, hvor hun kunne færdes frit og uden fare – også efter det

som voksen gik op for hende, at hendes forældre altid holdt øje

med hende, selv når hun troede, hun var alene.

Central Park bliver et tilflugtssted for Susan Cheever (”my

refuge,”(l.190)). Hun beskriver, at det i hendes øjne er gennem

modsætninger og spændingsforhold, at skønhed og mening

opstår:

“It’s the collision of man and nature, the collaboration

of the human and the divine that makes the most

poignant landscape”

Uden kontrasten til kulturen er naturen mindre storslået:

“An ocean view is lovely but often monotonous, until a

few boats appear,” (ll. 224-226).

Storbyen og Central Park er et fast holdepunkt, som for Susan

Cheever er forbundet med tryghed og utallige gode minder, og

hvor naturen kun findes i små, overskuelige bidder:

“I long for the natural wonderland that is wild enough

to delight and tame enough to enjoy – the wonderland

called Central Park”.

Titlen

Selvom opgaveformuleringen ikke beder om det, kan det være

interessant at kigge på, hvilken betydning essayets titel kan have.

Susan Cheever forklarer selv, hvorfra titlen stammer:

”Later in my life I heard Andy Warhol say that it was

better to live in the city than the country because in the

city he could find a little bit of country, but in the

country there was no little bit of city. He was so right!”,

(ll. 140-145)

På den måde bruger forfatteren allerede igennem titlen en

kendis til at understrege sit budskab om, at byen er at

foretrække frem for livet på landet. Andy Warhol er et eksempel

på endnu en mand (og endda en kendt mand), som elsker

storbyen. Titlen understreger samtidig det personlige forhold,

forfatteren har til Central Park og New York.

Kommentering

Kommenteringen kan enten placeres efter analysen eller som en

del af selve analysen.

Hvordan skal du kommentere?

Ifølge opgaveformuleringen skal du kommentere Susan Cheevers

essay. Dvs. at du med udgangspunkt i din analyse skal tage

teksten op til overvejelse i en kritisk vurdering af dens måde at

behandle emnet ”kultur og natur”.

Vi giver her nogle bud på forskellige vinkler, man kunne vælge i

en kommentar til emnet.

Er argumentationen effektiv?

Du kan vurdere og kommentere, om Susan Cheevers måde at

argumentere på er effektiv. Brænder hun igennem med sit

budskab? Hvordan reagerer man som læser på hendes meget

positive beskrivelse af byen stillet over for den meget negative

beskrivelse af livet uden for byen? Du kan i din kommentar tage

udgangspunkt i, hvordan du selv reagerede på at læse essayet,

men din kommentar skal indeholde argumenter, der viser

forståelse for argumentationsstrukturer og appelformer. Du skal

altså ikke blot skrive ”jeg synes…”, men derimod vise, at du kan

gennemskue teksten og forklare, hvorfor man som læser

muligvis reagerer sådan eller sådan på teksten.

For at skabe en god sammenhæng i dit essay er det oplagt, at du

kommer ind på brugen af kontraster/modsætninger, hvis du

vælger at kommentere essayets argumentation.

Det moderne menneske

Du kan også vælge at kommentere det moderne menneskes

forhold til naturen i en bredere forstand og tage udgangspunkt i

denne del af teksten:

”I have to confess that in the real country, far from

other people and the cozy hum of electric generators

and the clatter of traffic, I am often frightened. The

nights are impossibly dark, and the animal noises from

the deep woods (…) terrify me. (…) I feel utterly

defenseless. I long for the safety of the city, where

nature is so beautifully and spectacularly kept on a

leash,” (ll. 284- 298).

Hvad siger forfatterens frygt for og utryghed i naturen om det

moderne, civiliserede menneskes forhold til det utæmmede og

uciviliserede? Hører mennesket hjemme i byen eller i naturen?

Urbanisering

I din kommentar kan du også vælge at perspektivere til den

udvikling og urbanisering, der har fundet sted i den vestlige

verden inden for de sidste århundreder.

Susan Cheever nævner ingen negative sider ved bylivet. Men

hvilke problemer er der for mennesket ved at bo i en storby?

Efterkrigstidens Amerika

Susan Cheever ser med nostalgiske briller tilbage på sine første

minder fra Central Park i tiden lige efter 2. verdenskrig, hvor

hendes far som krigsveteran tog hende mig i parkens zoologiske

have:

”My earliest memories are of summer mornings in

Central Park with my father after he came home from

fighting World War II in the Pacific with (…) a lot of

memories he never talked about,” (ll. 1-6).

Her beskriver hun altså den tid, som dannede rammen for

hendes første forelskelse i parken. Hun nævner også senere, at

hendes familie fulgte tidens trend og lige som de fleste andre

småbørnsfamilier længtes efter forstadslivet:

”They longed for the postwar American chimera: a

house with a white-picket fence”, (ll. 76-78).

Her beskriver hun det stereotype billede på et amerikansk

forstadsliv med et nydeligt hus omgivet af et lavt hvidt stakit.

Hun beskriver dog samtidig livet i byen i tiden umiddelbart efter

krigen som et magisk sted:

”The city in those years just after the war was a

romantic place, a place of dreams and the beginnings

of prosperity for people like my young parents,” (ll. 36-

39).

Med udgangspunkt i disse betragtninger kan du kommentere,

hvad der kendetegnede tiden efter krigen, og hvordan det kan

have påvirket Susan Cheever at vokse op i New York netop på

denne tid. Hvad opnår hun ved at nævne denne periode for

læseren så tidligt i sit essay?