SRP om identitetsdannelse i det
senmoderne samfund
En undersøgelse af identitet i Caspar Erics ”NIKE” og rapporten ”Når det er svært at være
ung i DK” fra Center for Ungdomsforskning
STX 3.g
Skole:
Fag: Dansk A
Vejleder:
Fag: Samfundsfag A
Vejleder:
STX 3.g
Sidetal a 2400 anslag: 18,6
Resumé
Studieretningsprojektet undersøger identitetsdannelse i det senmoderne samfund med særligt fokus på
graden af frihed. Der bruges metoder fra fagene dansk og samfundsfag. Der redegøres for Anthony Giddens
og Erving Goffmans teorier, som derefter anvendes til at analysere tabeller fra Center for
Ungdomsforsknings rapport ”Når det er svært at være ung i DK”. Projektet indeholder også en analyse af
digtet ”NIKE” af Caspar Eric fra 2015. Analysen af tabellerne viser, at rapportens tabeller både kan ses som
eksempler på Giddens’ og Goffmans teorier. Analysen af ”NIKE” viser et digterjeg, hvis identitetsdannelse i
høj grad påvirkes af relationer, kultur og idealer. Projektets afsluttende diskussion af graden af frihed under
identitetsdannelse i det senmoderne samfund peger på, at temaerne fra ”NIKE” også kan ses afspejlet i
rapporten ”Når det er svært at være ung i DK”. Det konkluderes i projektet, at individet har mange
muligheder i det senmoderne samfund, men at der er også er en række bindinger, der mindsker graden af
frihed.
Side 1
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Redegørelse ....................................................................................................................................................... 2
Generelle præmisser for identitetsdannelse i det senmoderne samfund .................................................... 2
Anthony Giddens’ karakteristik af senmoderniteten .................................................................................... 3
Erving Goffman om identitetsdannelse og stigmatisering ............................................................................ 4
Analyse .............................................................................................................................................................. 5
Analyse af ”Når det er svært at være ung i DK” ............................................................................................ 5
Unge om kroppen og det ydre .................................................................................................................. 6
Unge om seksualitet .................................................................................................................................. 8
Digtanalyse af Nike af Caspar Eric ................................................................................................................. 9
Fortælleteknik............................................................................................................................................ 9
Sprog og sproglige virkemidler ................................................................................................................ 11
Nike som gennemgående symbol i digtet ............................................................................................... 12
Motiv og tema ......................................................................................................................................... 14
Samlet fortolkning af NIKE ....................................................................................................................... 15
Diskussion ........................................................................................................................................................ 16
Konklusion ....................................................................................................................................................... 18
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 20
Side 2
Indledning
Vi lever i en tid, hvor der sker mange forandringer i samfundet. Ser man bare 100 år tilbage, var
levevilkårene ekstremt anderledes, end de er i dag, og udviklingen har påvirket os på godt og på ondt.
Udviklingen mod det, der kaldes det senmoderne samfund, har blandt andet betydet bedre sundhed og
mere uddannelse til alle, og udviklingen har betydet, at verden nu føles meget mindre. De nye vilkår har
forandret hele den måde, vi skaber vores identitet på, og med det senmoderne samfund følger også en
forestilling om, at der er en høj grad af frihed til at danne sin identitet. Hvis vi vil skabe det bedst mulige
samfund for hinanden, er det værd at være bevidst om præmisserne for identitetsdannelsen. En lang række
sociologer har længe arbejdet med at karakterisere det senmoderne samfund, men der er forskel på, hvor
positive de er, når det kommer til spørgsmålet om præmisserne for identitetsdannelse. For er
identitetsdannelsen i det senmoderne samfund egentlig præget af en høj grad af frihed? Dette spørgsmål
undersøges gennem arbejde med relevant statistik og litteratur i dette studieretningsprojekt.
Studieretningsprojektet redegør for senmoderniteten og relevante teorier om identitetsdannelse i det
senmoderne samfund. Derefter bruges kvantitativ analyse i samfundsfag til at analysere udvalgte tabeller
fra Center for Ungdomsforsknings rapport ”Når det er svært at være ung i DK” med udgangspunkt i de
sociologiske teorier. I dansk bruges analyse og fortolkning som metode. Det litterære værk ”NIKE” af Caspar
Eric fra 2015 analyseres med fokus på, hvordan jegets identitet og identitetsdannelse fremstilles. Endelig
diskuteres graden af frihed under identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Det sker gennem en
sammenligning af de sociologiske teorier og de tendenser, der fremkommer gennem analysen af ”NIKE” og
”Når det er svært at være ung i DK”.
Redegørelse
For at belyse præmisserne for identitetsdannelsen vil jeg i det følgende redegøre for nogle generelle træk
ved senmoderniteten og derefter Anthony Giddens’ og Erving Goffmans teorier om senmoderniteten med
fokus på identitetsdannelse.
Generelle præmisser for identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Begrebet ’senmodernitet’ dækker over, at der siden de traditionelle og moderne samfund er sket en række
ændringer i den måde, vi fortolker os selv og vores vilkår på. Det traditionelle samfund var et
landbrugssamfund, hvor det meste af livet foregik i landsbyen. I det moderne samfund gik vi fra et
landbrugs- til et industrisamfund, og fra ca. 1970 taler man om det senmoderne samfund. Tidligere var man
i langt højere grad bundet til traditioner, og det virkede unaturligt at lave om på traditionerne. Derfor var
Side 3
det på forhånd besluttet, hvad man skulle med sit liv. Sådan er det ikke i senmoderniteten, hvor vi sætter
spørgsmålstegn ved traditioner. (Thorndal 2008, 24-25, 171).
Samfundet har ændret sig meget i løbet af de sidste 50-60 år, og i dag er der større mulighed for at ændre
sit liv og sin identitet. Den teknologisk udvikling er også medvirkende til en forandring af
identitetsdannelsen. Det gælder eksempelvis udviklingen af internettet og særligt sociale medier. På grund
af internettet er der hele tiden nem adgang til anerkendelse, og det skaber et pres på særligt unge
mennesker. Kommunikation på sociale medier som Facebook og Instagram påvirker de fællesskaber, som
individer er en del af uden for de sociale medier. Mange oplever en forpligtelse til at være på og præstere
på sociale medier, fx ved at leve op til forskellige trends. Det gælder bl.a. om at vise en trendy krop, mange
venner og det rigtige tøj. (Bundgård 2018, s. 53-70).
Anthony Giddens’ karakteristik af senmoderniteten
Anthony Giddens ser det senmoderne samfund som dynamisk, og dynamikken skyldes tre grundlæggende
aspekter ved samfundet, nemlig adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og senmodernitetens
refleksive karakter. Begrebet ’adskillelse af tid og rum’ dækker over, at kommunikation og social interaktion
ikke længere behøver foregå på samme tid og sted. Det er fx nemt at have kontakt til en ven, der bor på
den anden side af Jorden, gennem e-mail og sociale medier. På grund af adskillelsen af tid og rum er sociale
relationer altså ikke længere afhængige af, hvor man er. Adskillelsen af tid og rum muliggør også en
udlejring af sociale relationer, hvor funktioner flyttes fra lokalsamfundet til nu at kunne foregå andre
steder. Det dækker over, at familiære sociale relationer ikke længere behøver være i hjemmet. Fx foregår
børnepasning nu i institutioner i stedet for i hjemmet. (Kaspersen 2013 a, s. 460-466).
Endelig peger Giddens på senmodernitetens refleksive karakter. Med dette påpeger han, at både
institutioner og individer i højere grad og på en mere regelmæssig måde indsamler viden og bruger den til
at overveje, hvad der er det rigtige valg. Som konsekvens af det reflekteres der også mere over traditioner,
og traditioner følges kun, hvis det kan begrundes. Refleksiviteten hænger altså ifølge Giddens nært
sammen med aftraditionalisering og individualisering. For et ungt menneske i dag har det fx den betydning,
at man ikke er bundet af, hvilket job forældrene har, når der skal træffes beslutninger om uddannelse.
(Kaspersen 2013 a, s. 460-466).
Senmodernitetens refleksive karakter påvirker identitetsdannelsen ved at påvirke den ontologiske
sikkerhed. Det er en basal sikkerhed, som individet udvikler allerede som barn. Ifølge Giddens er denne
basale sikkerhed afgørende for identiteten og individers tiltro til verden, fordi den øgede refleksivitet giver
individet en radikal tvivl. Med usikkerhed og tvivl bliver tillid ifølge Giddens meget vigtigt for individet, når
Side 4
det skal agere i en verden med et hav af valgmuligheder. Og valgene er helt afgørende, fordi identiteten
ifølge Giddens skabes gennem de valg, individet træffer. Det gælder om at skabe en sammenhængende
fortælling om sig selv ved hele tiden at træffe de rigtige valg. Tvivl og usikkerhed gør det sværere for
individet at træffe disse valg, og derfor er det svært at skabe en sammenhængende fortælling om sig selv.
Her spiller den øgede refleksivitet og den øgede mængde af valgmuligheder også en rolle, i og med at hele
tilværelsen nu i høj grad handler om at vælge rigtigt, så individet kan fastholde en fortælling om sig selv.
(Kaspersen 2013 a, s. 460-466).
Derfor, påpeger Giddens, er identitetsdannelsen og selvet blevet et refleksivt projekt, og den enkelte er
selv ansvarlig for sin identitet. Også seksualiteten er en del af det refleksive projekt, der er
identitetsdannelsen. Giddens bruger begrebet ’plastisk seksualitet’ til at beskrive, at seksualitet ikke
handler om forplantning, men er en vigtig del af identitetsudviklingen. (Kaspersen 2013 a, s. 460-466).
Overordnet set er Giddens optimistisk, fordi det enkelte individ har stor mulighed for at udfolde sig.
Identitetsdannelsen er et refleksivt projekt, hvor individet selv spiller den afgørende rolle ved at træffe valg
og skabe fortællingen om sig selv. (Thorndal 2008, s. 28-30, 184-86).
Erving Goffman om identitetsdannelse og stigmatisering
Giddens skiller sig ud fra Erving Goffman, der fokuserer på, at individets identitet skabes gennem
interaktion med andre. De to teoretikere er enige i, at identitetsdannelsen er dynamisk, men Goffmans
teorier er i højere grad baseret på menneskers interaktion med hinanden. Individet kan ifølge ham påtage
sig forskellige identiteter afhængigt af situationen. Han bruger begreberne ’optrædende’, ’publikum’,
’frontstage’ og ’backstage’ fra teaterverdenen til at beskrive menneskers sociale interaktioner. Når
mennesker, de optrædende, er backstage, kan de slappe af og behøver ikke optræde. Når de optrædende
derimod er frontstage, vil de prøve at leve op til nogle forventninger og den for-forståelse, de har om
situationen. Alle vil søge at opretholde de sociale normer og regler, hvilket skaber en social orden. Formålet
med at optræde er altså at sikre social orden, men et andet formål er at præsentere sig selv bedst muligt
ved at idealisere sin status, sine motiver eller sine kompetencer. Det kan fx være gennem kontrol af
bevægelser og kommunikation, valg af tøj og smykker mm. (Thorndal 2008, s. 52-56).
Ifølge Goffman er det vigtigt at opretholde det rigtige ’ansigt’. Gensidigt vil individer gå meget langt for at
opretholde hinandens ’ansigter’, fx ved bevidst at ignorere eller overse fejl i andres måde at agere på.
Goffman beskæftiger sig med stigmatisering, særligt i værket Stigma fra 1963. Det kan variere fra situation
til situation, om noget er et ’stigma’, og Goffman skelner også mellem tre forskellige typer af stigma. Dels er
der stigma rettet mod kroppen, hvilket fx kan være stigma rettet mod et fysisk handicap. Dels kan stigma
Side 5
være rettet mod usynlige karaktertræk, og dels kan stigma være såkaldt ’tribale’ stigma rettet mod fx køn
eller hudfarve. I Stigma når Goffman frem til, at det også i mødet mellem stigmatiserede og ikke-
stigmatiserede gælder, at man går langt for at lade som ingenting. Både den stigmatiserede og den ikke-
stigmatiserede oplever forlegenhed. (Kaspersen 2013 b, s. 238-243). Et eksempel kan være den måde,
fremmede mennesker reagerer, hvis de får øjenkontakt med hinanden. For ikke at sætte hinanden i
forlegenhed vil de hurtigt se væk igen.
Analyse
I de følgende afsnit vil jeg bruge de beskrevne sociologiske teorier til en analyse af relevant empiri, der kan
give et billede af unges identitetsdannelse. Empirien består af tabeller fra Center for Ungdomsforsknings
rapport ”Når det er svært at være ung i DK” fra 2011. Derefter vil jeg lave en litterær analyse af Caspar Erics
langdigt ”NIKE” fra 2015. Her vil jeg fokusere på, hvordan jegets identitet og identitetsdannelse fremstilles.
Analyse af ”Når det er svært at være ung i DK”
Rapporten ”Når det er svært at være ung i DK” fra CEFU indeholder 13 kapitler, der behandler forskellige
emner relateret til unges liv og trivsel. Den er baseret på en lang række telefoninterviews med unge i
alderen 15-24 år, der blev foretaget i vinteren (Sørensen 2011, kapitel 14 ”Metode”). I den
følgende analyse er der anvendt tabeller fra kapitel 2, 8 og 9.
De unge er blevet stillet spørgsmålet ”Hvordan er dit liv lige nu?”, og i nedenstående tabel er svarene
krydset med svarene på spørgsmålet ”Hvor populær er du i forhold til andre på din egen alder?”.
Tabel 1 ”Tabel 8: Sammenhæng mellem godt liv og popularitet”. (Sørensen 2011 kapitel 2)
I tabellen kan det ses, at størstedelen af alle unge føler sig lige så populære som deres jævnaldrende, og
78,8% af alle de unge har svaret, at de er lige så populære som andre på deres egen alder. Af de unge, der
har svaret, at de har lav eller meget lav selvtillid, er det tal 65,5%, altså 13,3 procentpoint lavere. 6,9% af de
Side 6
unge har svaret ”mindre populær”, men ser man alene på den del af de unge, der også har lav eller meget
lav selvtillid, er tallet 27,0%.
Resultatet af χ
2
-test nederst i tabellen viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem de
unges selvvurderede selvtillid og selvvurderende popularitet. Selvtillid kan opfattes som en vigtig del af
identiteten, og popularitet handler i høj grad om individets interaktion med andre mennesker. Når der er
sammenhæng mellem selvtillid og popularitet, kan det derfor ses som eksempel på, at identiteten skabes i
interaktionen med andre. Ifølge Goffman skabes individers identitet i netop i interaktionen med andre
mennesker, og derfor kan sammenhængen mellem selvtillid og popularitet hos de unge i stor udstrækning
ses som et eksempel på Goffmans teori.
Unge om kroppen og det ydre
Rapportens kapitel 8 indeholder statistik om unges forhold til kroppen og det ydre. Der er blandt andet
statistik for sammenhængen mellem de unges vurdering af betydningen af deres udseende og alder og køn:
Tabel 2 ”Tabel 1: Hvor stor en betydning tillægger unge deres udseende? Køns- og aldersfordelt”. (Sørensen 2011 kapitel 8)
Tabellen ovenfor viser, at det blandt alle unge er næsten halvdelen, der vurderer, at deres udseende har
stor eller meget stor betydning. Desuden viser tabellen en tendens til, at udseendet vurderes mere
betydningsfuldt af kvinder end af mænd. Tabellens data kan ikke bruges til at analysere, hvorfor udseendet
har stor betydning. Men ifølge Goffmans teori om sociale interaktioner er beslutninger relateret til
udseendet en vigtig del af frontstage optræden, hvor formålet er at idealisere sig selv. Samtidig påpeger
Goffman også, at udseende kan betyde, at individet bliver stigmatiseret, så det kan altså være nødvendigt
at se ud på en bestemt måde. Goffmans teorier kan derfor tilbyde mulige forklaringer på, hvorfor
udseendet har stor betydning.
Side 7
I nedenstående tabel er der angivet data for sammenhængen mellem de unges vurdering af deres selvtillid
og en række parametre relateret til krop og ydre:
Tabel 3 ”Tabel 15: Sammenhæng mellem unges selvtillid og deres forhold til krop og ydre”. (Sørensen 2011 kapitel 8)
I tabellen kan det aflæses, at 6% af de unge vurderer deres selvtillid som lav eller meget lav. Fokuserer man
alene på den gruppe af de unge, der også har angivet, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres
krop, er det tal steget til 24,2%, altså en stigning på 18,2 procentpoint. Resultatet af χ
2
-test nederst i
tabellen viser endvidere, at sammenhængen mellem selvtillid og utilfredshed med kroppen er statistisk
signifikant. Ifølge Giddens’ karakteristik af senmoderniteten er identitetsdannelsen et refleksivt projekt.
Individet stilles over for en masse valgmuligheder, og tilværelsen handler i høj grad om at træffe de rigtige
valg. Træffer man de forkerte valg, er det ens eget ansvar, og denne teori kan bruges til at analysere
tabellen. Tabellens sammenhæng mellem selvtillid og utilfredshed med kroppen kan nemlig ses som et
eksempel på Giddens’ teori. Er man utilfreds med sin krop, kan det skyldes, at man oplever ens valg som
forkerte valg. De valg er ens eget ansvar, og derfor påvirker det identiteten og selvtilliden i en negativ
retning. Bruger man i stedet Goffmans teori om stigmatisering, kan forklaringen være, at andre opfatter
ens valg som forkerte. Frygten for stigmatisering kan i så fald ses som årsagen til lavere selvtillid.
Side 8
Ser man på presset om at gå i det rigtige tøj, ser det anderledes ud. Ifølge tabellen er der ikke en statistisk
signifikant sammenhæng mellem at opleve det som et stort pres at gå i det rigtige tøj og selvtillid. Ifølge
Goffman er valget af beklædning et værktøj, man bruger til at idealisere sig selv frontstage. Umiddelbart
kunne man derfor forvente en sammenhæng mellem selvtillid og beklædning. Beklædningen kan godt være
væsentlig alligevel, men tallene viser, at det ikke er selve oplevelsen af at føle sig presset til at gå i bestemt
tøj, der påvirker selvtilliden.
Unge om seksualitet
Kapitel 9 i rapporten behandler unges forhold til sex og seksualitet. De unge, der ikke er seksuelt debuteret,
er blevet spurgt, om den seksuelle debut bekymrer dem. Svarene kan ses i nedenstående tabel:
Tabel 4 ”Tabel 1: Andel af unge der ikke er debuteret seksuelt” (Sørensen 2011 kapitel 9)
For størstedelen er den seksuelle debut ikke bekymrende, men 3% svarer, at den seksuelle debut bekymrer
dem i høj eller meget høj grad. Ifølge Giddens er seksualiteten en del af identitetsdannelsen, og med
udgangspunkt i den teori kunne man umiddelbart forvente, at den seksuelle debut ville være bekymrende
for flere. En anden af kapitlets tabeller kan dog bidrage til at nuancere billedet af forholdet mellem
seksualitet og identitet:
Tabel 5 ”Tabel 11: Sammenhæng mellem de unges vurdering af hvor ofte de har problemer, der gør det svært at klare hverdagen og
negative seksuelle oplevelser (Sørensen 2011 kapitel 9)
Side 9
Tabellen viser svar på spørgsmålet ”Hvor ofte har du problemer der gør det svært at klare hverdagen?”
krydset med svar på en række spørgsmål relateret til erfaringer med negative seksuelle oplevelser. Blandt
alle seksuelt debuterede har 9,1% ofte eller altid problemer, der gør det svært at klare hverdagen. Med
undtagelse af erfaringerne ”Har fået en abort” og ”Haft ubeskyttet samleje” er der statistisk signifikante
sammenhænge mellem hyppigheden af problemer og de negative seksuelle oplevelser. Der kan ligge
mange indirekte grunde bag sammenhængene i tabellen, der ikke kan aflæses direkte ud af tabellen.
Tabellen antyder dog, at seksualitet påvirker identiteten, fordi problemer i hverdagen meget vel vil påvirke
identiteten gennem de valg, individet skal træffe. Dermed kan tabellens sammenhænge ses som et
eksempel på det, Giddens kalder plastisk seksualitet. Begrebet dækker over, at sex handler om identitet og
ikke blot om forplantning.
Alt i alt kan rapporten give et indblik i de unges identitetsdannelse. Rapporten peger dels på, at de unges
interaktion med andre spiller en væsentlig rolle for deres selvtillid og identitet. Derudover viser rapporten
også en tendens til, at idealer om udseende og seksualitet påvirker de unge.
Digtanalyse af Nike af Caspar Eric
I digtet ”NIKE” af Caspar Eric er jegets tanker og erfaringer centrale. Digtet er et langdigt, og den ydre
komposition består af én lang strofe med varierende verslængde. Formen er fri, hvilket giver langdigtet et
kaotisk og kreativt udtryk. Digtets indre komposition er fragmenteret, hvilket fører til, at indholdet i digtet
på overfladen virker usammenhængende og tilfældigt. Dog er der en klar begyndelse og afslutning på
digtet, hvilket er med til at sikre en vis orden i den indre komposition. Det første vers begynder som det
eneste vers i digtet med stort begyndelsesbogstav, mens de sidste to vers lyder ”knus Caspar / sendt fra
min iPad” (Eric 2015 s. 88). Denne afslutning som en e-mail signalerer, at hele digtet er et brev med jegets
tanker. Der er altså ikke noget egentligt handlingsforløb, men jeget reflekterer i løbet af digtet over nogle
tidligere episoder og kommer med holdninger og overvejelser om forskellige emner. Emner som jegets
fysiske handicap, kærlighed og seksualitet er gennemgående og er samtidig med til at skabe fremdrift og
sammenhæng i digtet.
Fortælleteknik
I digtet optræder der et ’jeg’, som læseren præsenteres for allerede i det første vers: ”Jeg er så træt af / at
være en idiot / og endnu mere af ikke / at måtte være det” (Eric 2015 s. 1). Man fornemmer allerede her
digtets indre synsvinkel, og at digtet vil være et udtryk for jegets subjektive oplevelser. Samtidig får man
som læser også et indtryk af jegets sindsstemning, at jeget virker frustreret over noget. Digterjeget taler til
et ’du’ kort tid efter: ”og du har ret det kan godt / være at jeg aldrig finder en / der er så smuk / og god som
du var / og som accepterer mig / selvom jeg er handicappet” (Eric 2015 s. 1). Det bliver hurtigt tydeligt, at
Side 10
jeget taler til ekskæresten Viktoria, hvilket også understøttes af, at bogen og dermed e-mailen er dedikeret
til Viktoria. Jeget er såret og giver gennem en selvfremstilling udtryk for sine følelser efter bruddet med
Viktoria.
Citatet på første side er også et eksempel på, at en del af karakteristikken af jeget i digtet foregår gennem
jegets tanker om ekskæresten og særligt forholdet til ekskæresten. Jeget er handicappet, og senere i digtet
uddybes det, at der er tale om cerebral parese, som tidligere blev kaldt spastisk lammelse. Jeget bruger ikke
kun ordet ’handicap’ til at beskrive sit fysiske handicap, men også til at beskrive noget emotionelt. Efter at
have introduceret ekskæresten fortsætter jeget: ”selvom jeg er handicappet / hvilket det at være alene /
virkelig også føles som / lige nu” (Eric 2015 s. 1). Jeget føler sig alene i en sådan grad, at det kan sidestilles
med det fysiske handicap. Udover det fysiske handicap giver digtet også andre ydre karaktertræk om jeget,
fx navn og alder: ”Caspar 28 år og spastiker” (Erik 2015 s. 13). Jeget er en ung mand, der altså deler både
”sidste gang vi holdt møde / blev det foreslået at / Sebastian kunne opbevare / den nye teflonpande” (Eric
2015 s. 17).
Citatet ovenfor indeholder et ’vi’, og her er der tale om kollektivet. Jeget identificerer sig altså som en del af
kollektivet, men gennem digtet bruges ordet ’vi’ også om forskellige andre grupper. For det første bruger
jeget ’vi’ til at beskrive sig selv og ekskæresten: ”der var ingen sex / som den første / gang vi havde sex / du
var så smooth / i dit køkken” (Eric 2015 s. 7). Derudover bruger jeget også ’vi’ til at beskrive en stor gruppe:
”i den forstand / kan alle være handicappede / eller vi er menneskene / der har forskellige handicap / vi
smadrer vores egne kroppe / (…) og så smadrer vi hinanden / jeg har bare været smadret / fra begyndelsen”
(Eric 2015 s. 3). Her siger jeget, at alle mennesker kan være handicappede. Jeget bruger ikke ’vi’ til at
beskrive et fællesskab med handicappede, men identificerer sig netop med en stor gruppe mennesker,
hvilket også dækker over læseren. Læseren er inkluderet i gruppen og kan identificere sig med jeget. Det
giver samtidig læseren en bredere forståelse af ordet ’handicappet’, hvor det også kan være et betegnelse
for vanskeligheder med at interagere socialt med andre.
Digtet fortælles både i nutid og datid, og der springes ofte i tid, fx i en passage hvor jeget fortæller om en
episode med sin familie: ”og så gik jeg ud for at ryge / jeg kigger ind på min mor” (Eric 2015 s. 13-14).
Springene i tid gør, at det ikke er fortællingen om de enkelte konkrete episoder, der kommer til at være i
fokus. Den rækkefølge, de forskellige episoder rent faktisk er foregået i, er heller ikke afgørende. Læseren
sidder derimod tilbage med stærke erindringer om de følelser og tanker, som jeget bruger episoderne til at
beskrive. I slutningen af digtet står der: ”det er sådan jeg har det / her i de 11. timer” (Eric 2015 s. 88). Igen
er der en sproglig leg med tiden, for hvor det første vers er i nutid, efterlader det sidste vers på grund af
Side 11
flertalsformen et spørgsmål om tiden. Samtidig refererer det til udtrykket ’i den 11. time’, der betyder ’i
sidste øjeblik’. Udtrykket kan også læses som en reference til den bibelske lignelse om arbejderne i
vingården, hvor de arbejdere, der kun arbejder i den 11. og sidste time, får samme løn som dem, der har
arbejdet hele dagen. Budskabet er, at alle kan opnå frelse i himmeriget, men som læser får man et
ildevarslende indtryk af, hvor jeget er på vej hen mentalt. Alt i alt kommer tiden i digtet til at understrege,
at det er følelsen og ikke hændelsen, der er central. Springene i tid gør, at digtet bliver en selvfremstilling af
jeget, hvor læseren både præsenteres for jegets baggrund og forhistorie og jegets tanker og følelser i
nutiden.
Sprog og sproglige virkemidler
Forfatteren gør i digtet brug af en meget karakteristisk sætningsopbygning, der gør, at betydningen af
enkelte vers kan skifte, fx: ”fordi jeg ikke magter / (…) at indrømme / at jeg føler mig ok / ødelagt for tiden”
(Eric 2015 s. 2). Der er en væsentlig forskel på at ’føle sig ok’ og at ’føle sig ok ødelagt’. På grund af
linjeskiftet ændres læserens indtryk af jeget. Teknikken bruges også, da jeget beskriver sin egen fødsel:
”min meget tidlige fødsel
også er en meget sen abort
som jeg godt kunne tænke mig
at have været
som en meget konkret
og afsluttet tilstand
i perioder
hvor jeg ikke har nogen
penge og dig” (Eric 2015 s. 4)
På grund af linjeskiftene uden om verset ’i perioder’ og den fravalgte tegnsætning er det uklart, i hvilken
grad jeget ønsker ikke at være blevet født, fordi ’i perioder’ kan høre til både den sidste og den første del af
citatet. Som læser sidder man tilbage med indtryk af en forvirret og fortvivlet fortæller.
Et andet karakteristisk træk ved digtet er, at forfatteren kommenterer sin sprogbrug, fx: ”danserne der
havde / amputerede lemmer / en rimelig syg ting / at kunne have” (Eric 2018 s. 24). Det er almindelig
sprogbrug at sige ’han har et amputeret ben’, men når man får amputeret noget, så har man det ikke
længere, hvilket forfatteren her påpeger. Forfatteren får på en billedlig måde læseren til at stoppe op et
kort øjeblik og reflektere over, at det faktisk ikke giver mening. Læserne kommer dermed til at se på
handicappet på en lidt anderledes måde på grund af digtets sprogbrug.
Side 12
Nike som gennemgående symbol i digtet
Digtets titel er NIKE, og Nike er også er et gennemgående symbol i teksten. Ordet ’Nike’ kan
grundlæggende både forstås som det kommercielle sportsbrand Nike og som sejrsguden Nike i den græske
mytologi, og i digtet anvendes begge betydninger. Allerede i starten af digtet skaber jeget associationer til
græsk mytologi: ”jeg har et naturligt vrid / i hoften fordi min krop / har indrettet sig efter / hvordan den
bedst muligt / klarer sig igennem diverse / omgivelser der får mig / til at have en permanent kontraposto /
en teknik der bliver brugt / for at få græske statuer / til at se ud / som om de er i bevægelse” (Eric 2015 s. 6).
Med en vis form for humor sammenligner jeget sin handicappede krop med de græske statuer, som i vores
kultur kan opfattes som ideelle kropsfigurer. Referencen er ironisk, hvilket gør billedet meget stærkt.
Måske indeholder citatet samtidig en kritik af vores tids kropsidealer.
Symbolet anvendes igen på side 11 og 22: ”jeg føler konstant det lyder som / en reklame fra Nike / når jeg
skal overbevise / mig selv om at alt nok / skal komme til at gå” (Eric 2015 s. 11). Her er der klare referencer
til det kommercielle brand Nike, og symbolet får en anden virkning eller funktion. Her medvirker symbolet
til at give en forståelse for jegets indre kamp. En reklame er i sin natur noget kommercielt og falsk, og man
får altså et indtryk af, at jeget ikke stoler på sig selv eller måske endda føler sig til grin, når han forsøger at
overvinde sig selv psykisk. Igen på side 25-26 er der referencer til det kommercielle brand Nike:
”Oscar Bladerunner
Pistorius der gennemhullede
sin kærestes ansigt
på den anden side af toiletdøren
pisser mig så meget af
fordi han har bidraget til
fortællingen om os som sindssyge
ligegyldigt hvor paranoid
han oprigtigt kunne være
så har han for altid udslettet
det smukke ved ordene
This is my weapon
this is how I fight
i sin Nike-reklame” (Eric 2015 s. 25-26)
Oscar Pistorius er, som der også står i citatet, en handicappet atlet, der har lavet reklamer for Nike. Brandet
Nike forbindes i citatet med den negative historie om, at Pistorius dræbte sin kæreste. Som læser
Side 13
fornemmer man en stor vrede hos jeget rettet mod Pistorius, men umiddelbart er den vrede ikke rettet
mod Nike. Derimod bruges ordet ’smukke’ om ordene i Nikes reklame. Ikke desto mindre bruges brandet
Nike igen til at give læseren et indblik i jegets sindstilstand. Særligt gennem verset ’fortællingen om os som
sindssyge’ fornemmer man, at jegets vrede skyldes en forestilling om, at Pistorius ikke kun ødelægger det
for sig selv, men også for andre mennesker. Jeget føler sig inkluderet i den gruppe mennesker, og ordet ’os’
kan her læses som en beskrivelse af alle handicappede, hvilket ikke er en typisk brug af ’os’ eller ’vi’ i digtet.
Senere i digtet bruges symbolet Nike igen. Det sker denne gang lige efter en inddragelse af fortællingen om
de græske guder Hefaistos, der er født halt på det ene ben, og Prometheus. Det er en fortælling om,
hvordan Prometheus stjal ilden fra Hefaistos og forærede den til mennesket. Jeget taler om ilden i
begyndelsen af dette citat:
”men også forbinder os
til myternes handicappede gud
som de skyldige og syndige
der konstant skal kæmpe for
at overkomme vores utilstrækkelighed
det er sådan man bliver helt
og helt menneske igen
gennem rigdom og berømmelse
en belønning der bliver
kastet ned over slagmarken
som en accessory fra Nike
sejrsgudinden” (Eric 2015 s. 48)
Denne gang er der ikke en tydelig skelnen mellem brandet Nike og guden Nike, da en accessory associerer
mest til brandet, mens det sidste vers er en klar henvisning til guden. Jeget spiller i citatet også på den
dobbelte betydning af ordet ’helt’, der både kan hentyde til det at blive hel, fx et helt menneske, og en
idealskikkelse, fx i form af en gud. Man fornemmer, at jeget har en trang til leve op til idealskikkelsen, og at
dette nærmest bliver en forudsætning for at kunne være et helt menneske. Set fra en lidt anden vinkel
rummer citatet måske en kritik af vores kommercielle samfund. Citatet kan læses, så accessories fra Nike
bliver fremstillet som en nødvendighed for at blive et helt menneske. Kritikken bliver tydeligere af ordet
’slagmarken’, der skaber negative associationer til vores samfund.
Også i slutningen af digtet spiller symbolet Nike en væsentlig rolle, fx da jeget fortæller om et skænderi
med ekskæresten: ”dengang jeg ville have / tatoveret et swoosh-logo / på mit dårlige ben / som en kærlig
Side 14
joke / både mod benet og mod Nike” (Eric 2015 s. 70-71). Nikes logo kaldes for Swoosh, og jeget skaber igen
en sammenhæng mellem sig selv og Nike, selvom det også beskrives som en joke. Man fornemmer en vis
selvironi hos jeget, fordi jeget med sit handicap ligger langt fra det idealbillede af en veltrænet idrætsmand,
som Nike ellers forbindes med.
Motiv og tema
Digtet rummer en række motiver relateret til krop, seksualitet og kærlighed, der kan bruges til at fortolke
digtet. Kroppen er et centralt motiv igennem hele langdigtet, og allerede i begyndelsen fornemmer man en
negativ holdning til samfundets kropsidealer: ”i Amercian Apparel på / Washington Avenue / kunne
ekspedienterne virke / utrygge over hvorvidt jeg / nu planlagde / at halte rundt / i det offentlige rum / med
Cerebral Parese / i lige præcis deres kollektion / som om den uperfekte krop / kunne smitte af på / deres
image og status” (Eric 2015 s. 3). Her fortæller jeget om noget, der virker som en konkret erfaring eller
oplevelse. Særligt gennem de tre sidste vers i citatet fornemmer man en kritisk tilgang til de kropsidealer,
der er i vores samfund. Men digtet tematiserer ikke kun synet på den handicappede krop, fx beskriver jeget
en kollektiv spiseforstyrrelse: ”at jeg efterhånden lider af / den spiseforstyrrelse / der har plantet sig / i den
kollektive krop / via en frankensteinsk / fornægtelse af stivelse / laktoseintolerance / og uvilje mod kød”
(Eric 2015 s. 16). Igen fornemmer man, særligt gennem det humoristiske bogstavrim ’frankensteinsk
fornægtelse’, et kritisk syn på kropsidealer i samfundet. Jeget fortæller også om en fortid med
konkurrencesport og beskriver her årsagen: ” (…) jeg har / dyrket konkurrencesport / som en acceptabel
måde / at ødelægge andre / konkrete kroppe / eller andre kroppes ideer / om at være valide kroppe” (Eric
2015 s. 26). Jeget ville som barn vise andre, at den handicappede krop dur, og på den måde forsøgt jeget at
leve op til kropsidealerne. Jeget blev vred, når det ikke lykkedes: ”jeg har kastet så mange /
badmintonketsjere og vandflasker / igennem omklædningsrum / fordi jeg ikke kunne / leve op til mine /
egne forventninger (…) ” (Eric 2015 s. 27). Jegets ’egne forventninger’ dækker over ønsket om at leve op til
kropsidealerne.
Også seksualitet og parforhold er centrale motiver i digtet, der er skrevet som reaktion på, at jegets forhold
til Viktoria er forbi. Derfor giver digtet et billede af den sindsstemning, jeget er i, efter kærligheden er brudt
sammen. I digtet fortæller jeget bl.a. om en reol, som blev købt sammen med ekskæresten: ”eller at det
handlede / mere om at have den kæmpe reol / som et trofæ over parforholdet / se hvor meget vi mener
kærligheden” (Eric 2015 s. 33-34). Reolen beskrives direkte som et trofæ, og igen er temaet om idealer
tydeligt. Her er det idealet om det perfekte parforhold, som jeget er kritisk overfor. Senere beskrives
parforholdets intimitet som et show-off: ”men jeg hader det / i virkeligheden / at skulle leve op til og fejre /
den intimitet der / også bare vil være / et show-off” (Eric 2015 s. 60). Ord som ’hader’ og ’show-off’ er
Side 15
meget negativt ladede, og det skaber en kritik af forestillingen om det ideelle parforhold. Jeget har også en
række forestillinger om, hvilke forventninger der er til sex: ”jeg har lært at acceptere / når jeg skal blotte
min krop / for en ny person på trods / af at det er umuligt at skjule / hvis jeg ikke er smidig / eller eksotisk
nok / i forhold til / akrobatiske sexstillinger / som jeg forestiller mig / at nogen kunne forvente” (Eric 2015 s.
8). I citatet fornemmer man, at jeget føler sig usikker på sig selv, og at andres forventninger fylder meget
hos jeget. Kort efter beskriver jeget også at have følt sig som en ’crash-test dummy’, altså en kopi af et
menneske, der bare bliver brugt til at teste biler. Senere i digtet er der en lignende sammenligning, men
denne gang sammenligner jeget sig med et barn: ”i begyndelsen kunne jeg føle / at jeg rørte dig /
fuldstændig tilfældige steder / som et barn der lige har / fået sin første iPad” (Eric 2015 s. 50). Gennem
sammenligningen med iPad’en fornemmer man tydeligt jegets usikkerhed.
Popkulturen og det kommercielle er yderligere motiver i digtet, og der er i digtet referencer til popsange,
reklameslogans, Instagram, Netflix, Spotify og Instagram. Jeget beskriver sin rolle i popkulturen: ”selvom
det er / Halloween er der stadig / bestemte kostumer / som jeg burde vælge / nogle ting kan jeg ikke /
klæde mig ud som / uden at det virker ironisk / der er en specifik rolle / jeg skal udfylde / i popkulturen” (Eric
2015 s. 23). Jegets identitet er påvirket af popkulturen, og jeget føler at der er bestemte krav, jeget skal
følge.
Samlet fortolkning af NIKE
Samlet set fremstiller ”NIKE” et billede af et digterjeg, som finder sin identitet i flere forskellige dele af
tilværelsen. Jeget er blandt andet påvirket af de idealer, der er i samfundet. Digtet stiller spørgsmålstegn
ved, hvad det ideelle er, ved at anvende Nike som et gennemgående symbol. Nike kan ses som et ideal,
fordi Nike er en græsk Gud, og græske guder generelt er blevet opfattet som billeder på idealskikkelsen.
Jeget sammenligner sig selv med en kontraposto og sammenligner altså på ironisk vis sin egen
handicappede krop med en idealskikkelse. Brandet Nike kan samtidig ses som en del af de idealer, der er til
krop og udseende i vores samfund. Digtet stiller også spørgsmålstegn ved, hvad det ideelle er, på andre
måder. Det gælder fx beskrivelsen af en kollektiv spiseforstyrrelse, der skaber en kritik af, at kropsidealerne
i samfundet er blevet usunde. Et andet ideal, der tematiseres i digtet, er idealet om det perfekte
parforhold. Også dette ideal giver digtet et kritisk indblik i. Fælles for idealerne, der beskrives i digtet, er
det, at jeget på trods af kritikken ønsker at leve op til dem, hvilket understøttes af den fortvivlede stemning
i digtet. Idealerne er en præmis, der er en stor del af jegets identitet og identitetsdannelse. Men jeget er
ikke kun bundet af tidens kropsidealer, men også af sin fysik og handicappet cerebral parese, af
populærkulturen, kærlighedslivet og seksualiteten. Gennem hele digtet fornemmer man en ironisk distance
Side 16
hos jeget til alle delelementerne i jegets identitet. På den ene side tager jeget afstand til idealerne, men på
den anden side er jeget fortvivlet over ikke at kunne leve op til dem.
Diskussion
Som nævnt karakteriseres identitetsdannelsen i senmoderniteten af Anthony Giddens som et refleksivt
projekt, hvilket skyldes, at traditioner ikke betyder så meget længere. Individet har stor frihed og er selv
ansvarlig for at træffe de rigtige valg og dermed forme sin identitet, selvom det kan være svært. Men hvor
stor er graden af frihed egentlig under identitetsdannelsen i det senmoderne samfund? Det vil jeg i det
følgende diskutere gennem en inddragelse af digtet ”NIKE” af Caspar Eric og rapporten ”Når det er svært at
være ung i DK”.
På den ene side har jeget i ”NIKE” ikke bare uanede muligheder for at udfolde sig. Det fysiske handicap
bliver et meget konkret eksempel på en del af jegets identitet, som ikke blot kan påvirkes ved at tage et
anderledes valg. Men også på andre fronter er jegets identitetsdannelse bundet og indskrænket.
Kropsidealer og idealer om kærlighed og parforhold fylder nemlig meget hos jeget og gør, at friheden under
identitetsdannelsen bliver mindre. Dermed ser vi i ”NIKE” ikke den store grad af frihed, som Giddens
beskriver.
I rapporten ”Når det er svært at være ung i DK” ses der også en tendens til, at idealer spiller en rolle under
identitetsdannelsen. Rapporten viser, at udseende har stor betydning for de unge. Derudover ses der også
en sammenhæng mellem lav selvtillid og utilfredshed med kroppen. Statistikken fortæller ikke, at
utilfredsheden med kroppen skyldes kropsidealer i samfundet, men kropsidealer vurderes alligevel ud fra
statistikken at have en vis indflydelse på identitetsdannelsen. Det kan også understøttes af en generel
tendens i det senmoderne samfund, nemlig at trends på sociale medier er blevet en større del af
hverdagen. At blive mødt med billeder af idealskikkelser er en almindelig del af dagligdagen for unge
gennem sociale medier som Facebook og Instagram. Det kan også tydeligt mærkes i ”NIKE”, hvor
kropsidealer er et meget centralt tema, og umiddelbart er idealerne med til at gøre jegets
identitetsdannelse mindre fri. Eksempelvis sammenligner jeget sig med den græske gud Nike, der kan
opfattes som en kropslig idealskikkelse. Digtets tematisering af idealskikkelser kan ses i sammenhæng med
Goffmans teori om stigma. Umiddelbart tyder jegets tanker om sin handicappede krop på, at der er tale om
et kropsligt stigma.
På den anden side påpeger Giddens også, at usikkerhed og tvivl bliver et vilkår for individet på grund af den
øgede refleksivitet. Derfor bliver tillid meget vigtigt, når individet skal navigere rundt i alle
valgmulighederne. Digtet er skrevet i en situation, hvor jeget er gået fra sin kæreste, og dette kan forklare,
Side 17
hvis jegets tillid er blevet påvirket. Måske kan jeget i ”NIKE” netop ses som et eksempel på, hvordan
identitetsdannelsen i senmoderniteten påvirkes, når tilliden mangler. Set fra den vinkel kan ”NIKE” opfattes
som en eksemplificering eller opbakning til Giddens’ teori om identitetsdannelsen, fordi jegets lave grad af
frihed kan tilskrives manglen på tillid. Også ”Når det er svært at være ung i DK” kan være med til at belyse,
hvordan individet påvirkes af den øgede refleksivitet og de mange valgmuligheder. Sammenhængen
mellem lav selvtillid og utilfredshed med kroppen kan nemlig anskues som et eksempel på, at de unge har
en frygt for at træffe forkerte valg.
Et andet punkt, hvor Giddens’ teori om identitetsdannelse kan ses afspejlet i ”NIKE”, er refleksiviteten.
Jeget i ”NIKE” reflekterer i høj grad over traditioner og accepterer dem ikke blot, fordi de er traditioner. Det
gælder særligt jegets gentagne refleksioner over samfundets idealer. Idealerne bliver kritiseret, og dermed
accepterer jeget ikke blot idealerne, fordi de er en del af traditionen i samfundet. Som et reflekterende
individ er det nu ifølge Giddens op til jeget at tage de rigtige valg for at skabe sin identitet. Men i ”NIKE”
skaber jeget sin identitet på mange forskellige arenaer og gennem et socialt liv med mange andre
mennesker. Jegets identitetsdannelse er påvirket af interaktion med ekskæresten, venner på kollegiet,
familien osv. Dermed minder jegets identitetsdannelse i højere grad om Erving Goffmans karakteristik af,
hvordan identitetsdannelsen sker gennem interaktion med andre. Det bør dog bemærkes, at det ikke
nødvendigvis modstridende med Giddens, idet valget af sociale interaktionen også kan ses som
beslutninger, vi tager som en del af identitetsdannelsen for at fastholde en bestemt fortælling om os selv. I
rapporten ”Når det er svært at være ung i DK” ses der ligesom i ”NIKE” en tendens til, at identiteten
påvirkes eller skabes gennem interaktionen med andre mennesker. Rapporten viser nemlig, at der er en
sammenhæng mellem, hvordan unge vurderer deres selvtillid, og hvordan de vurderer deres popularitet.
Da selvtillid kan opfattes som en væsentlig del af identiteten, tyder rapporten altså på, at de unges
interaktioner med andre påvirker deres identitet.
Identiteten hos jeget i ”NIKE” skabes gennem interaktionen med andre mennesker, og disse mennesker kan
være begrænsende for jegets frihed. Men det kan diskuteres, hvorvidt digtet kan bruges til at sige noget
generelt om graden af frihed under identitetsdannelsen i senmoderniteten. På den ene side er det vigtigt at
holde sig for øje, at digtet er litteratur, der på en eller anden vis er kunst, der er skrevet for at sælge.
Formålet er altså ikke udelukkende objektivitet. På den anden side viser en sammenligning med rapporten
”Når det er svært at være ung i DK”, at temaerne i ”NIKE” i høj grad minder om de tendenser, der ses i
rapporten. Eksempelvis fornemmer man hos jeget i ”NIKE” en usikkerhed i forhold til sexlivet, som blandt
andet kommer frem ved, at jeget sammenligner sig med et barn og en crash-test dummy. Rapporten
understøtter, at seksuel usikkerhed også er et generelt tema for unge i senmoderniteten. 3% af de ikke
Side 18
seksuelt debuterede svarer, at den seksuelle debut bekymrer dem i høj eller meget høj grad. Desuden viser
rapporten en vis sammenhæng mellem identitet og negative seksuelle oplevelser, hvilket er endnu et
punkt, hvor parallellen til ”NIKE” er tydelig. Jeget i ”NIKE” kan altså godt repræsentere et ungt menneske i
den virkelige verden, og digtet kan dermed sagtens bidrage til forståelsen af graden af frihed under
identitetsdannelsen i senmoderniteten.
Men spørgsmålet er så, om digtet kun kan bidrage til forståelsen, i kraft af at det bearbejder realistiske
temaer. For at diskutere dette er det relevant at dykke ned i, hvilken betydning og funktion, litteratur
generelt har i vores kultur. Hvordan kan læsning af ”NIKE” eller andet litteratur bidrage til forståelsen af et
emne som identitetsdannelse i senmoderniteten? Sammenlignet med kvantitative data som tabellerne i
”Når det er svært at være ung i DK” tilbyder litteraturen i højere grad nuancer og mulige årsagsforklaringer.
Et eksempel er den måde, hvorpå ”NIKE” tematiserer populærkulturen. Gennem digtets kritiske og
humoristiske vinkel får man et indblik i, at populærkulturen påvirker jeget og dermed mindsker jegets
frihed til at udfolde sig og føle sig i balance. Som læser kommer til at kende jeget og lærer at forstå jegets
følelser og dermed også, hvordan jegets identitetsdannelse påvirkes. Litteraturen kommer med nuancer,
der i det konkrete tilfælde med ”NIKE” gør, at identitetsdannelsen vurderes som mindre fri.
Konklusion
De præmisser, der er for vores identitetsdannelse, har forandret sig meget i løbet af de seneste 100 år.
Anthony Giddens er generelt positiv og karakteriserer identitetsdannelsen i senmoderniteten som et
refleksivt projekt, hvor den enkelte er ansvarlig for sin identitet og skal træffe rigtige valg for at fastholde
fortællingen om sig selv. Erving Goffman mener modsat Giddens, at identiteten skabes gennem
interaktionen med andre mennesker. Der er to væsentlige formål, når mennesker interagerer med
hinanden, ifølge Goffman. Det ene er at sikre den sociale orden, og det andet er at fremstille sig selv bedst
muligt. Rapporten ”Når det er svært at være ung i DK” fra Center for Ungdomsforskning kan give bud på,
hvordan unge danskeres identitetsdannelse påvirkes af samfundet. Tabeller i rapporten kan både ses som
eksempler på Goffman og Giddens’ teorier om senmoderniteten. Der er en tendens til, at udseende
betyder meget for de unge, og udseende er netop et af de virkemidler, der ifølge Goffman bliver brugt til at
fremstille sig selv på en bestemt måde. Der ses også en sammenhæng mellem lav selvtillid og utilfredshed
med kroppen. Dette kan bakke op om Giddens teori om, at identitetsdannelsen påvirkes af, at det er vores
eget ansvar at træffe de rigtige valg.
Sammenholdes teorierne med en analyse af Caspar Erics digt ”NIKE” vurderes det, at en række parametre
kan gøre identitetsdannelsen mindre fri. Jeget i ”NIKE” har et fysisk handicap, men jeget finder også sin
Side 19
identitet i mange andre dele af tilværelsen. Det gælder særligt skønhedsidealer, men også idealer om
seksualitet og parforhold og populærkulturen generelt påvirker jeget. Som læser fornemmer man hele
tiden en form for ironisk distancering til sig selv hos jeget, men forfatteren formår gennem digtet at stille
spørgsmålstegn ved, hvad det ideelle egentlig er. Overordnet set svarer Goffmans teori godt til jegets
situation i og med at idealer og interaktion med andre er en stor de af de erfaringer, jeget deler med
læserne. Det vurderes på baggrund af undersøgelserne, at der på trods af individets mange muligheder
også er en lang række parametre, der er med til at mindske graden af frihed under identitetsdannelsen i
senmoderniteten. Nutidens unge har på papiret mange muligheder, men deres identitetsdannelse påvirkes
af idealer og forventninger til at træffe de rigtige beslutninger.
Side 20
Litteraturliste
Bundgård, Maria Bruun m.fl. Sociologisk set. Systime 2018, 3. udgave
Eric, Caspar. NIKE. Gyldendal 2015
Kaspersen, Lars Bo m.fl. Anthony Giddens af Lars Bo Kaspersen i Klassisk og moderne samfundsteori. Hans
Reitzels Forlag 2013 a, 5. udgave
Kaspersen, Lars Bo m.fl. Sociale samhandlingsteorier af Gorm Harste m.fl. i Klassisk og moderne
samfundsteori. Hans Reitzels Forlag 2013 b, 5. udgave
Skandov, Nicoline Siebken. Caspar Eric. forfatterweb 2018, link: https://forfatterweb.dk/oversigt/eric-
caspar (besøgt )
Sørensen, Niels Ulrik m.fl. Når det er svært at være ung i DK. Center for Ungdomsforskning 2011, link:
https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.aspx (besøgt
)
Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC kernestof fra C til A-niveau. Forlaget Columbus 2008, 2. udgave
2012
Side 21
Proceskommentarer
Dette er Studiekompassets kommentarer til, hvordan opgaven er blevet til og de processer, vi har været igennem.
Du kan bruge dem som hjælp og inspiration til din proces.
NB: Der må ikke være en proceskommentar i din egen opgave!
Emnevalg
Inden for fagene Dansk og Samfundsfag blev emnet identitetsdannelse i det senmoderne samfund
afgrænset yderligere til at handle om graden af frihed under identitetsdannelsen. Emneafgrænsningen blev
først foretaget efter det endelige materialevalg for at sikre en overensstemmelse mellem emne og
materialer.
Materialevalg
Teksten ”NIKE” blev valgt, fordi den var interessant og umiddelbart godt kunne bruges til at belyse emnet
identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Efter valget af litteratur blev der valgt empiri i Samfundsfag. Der blev både overvejet kvalitativ og
kvantitativ empiri, men valget faldt på Center for Ungdomsforsknings rapport med kvantitative data, fordi
det gav anledning til at se meget bredt på unges identitetsdannelse.
Valget af teoretikere blev foretaget ud fra, hvem der kunne sige noget interessant om ”NIKE”. På den måde
blev der allerede så tidligt i processen arbejdet på at sikre en sammenhæng mellem opgavens afsnit.
Goffman blev i første omgang valgt, fordi hans teori om stigmatisering virkede relevant efter læsning af
anmeldelser af ”NIKE” på internettet. Her var der i flere anmeldelser fokus på stigmatisering som et tema i
digtet. Giddens blev inddraget, fordi han er en af de vigtigste teoretikere inden for området og også stor
bag betegnelsen ’det senmoderne samfund’. Det blev derfor vurderet relevant at kunne sammenligne med
Giddens.
Analyse
”NIKE”
I analysen af ”NIKE” var der fokus på temaerne om identitet, stigmatisering og idealer, altså de emner, som
de valgte teoretikere beskæftiger sig med. Men der kunne også have været valgt andre retninger og
Side 22
fokusområder. Fx indeholder digtet mange symboler om musik, og flere steder fornemmer man også en
klimadagsorden hos jeget.
Analysen er overordnet set opbygget efter Studienets vejledning til digtanalyse. Dvs. at kompositionen blev
behandlet først, og derefter blev fokusset skiftet til fortælleteknik og sproglige virkemidler.
CEFU
Empirien fra rapporten var allerede i form af krydstabeller, og der var angivet resultater for χ
2
-test. Derfor
var der ikke brug for at behandle dataene, før de kunne bruges i analysen. I analysen var der i stedet fokus
på, hvordan tabellerne kunne ses som eksempler de sociologiske teorier fra Giddens og Goffman.
Rapporten fra CEFU er meget lang og behandler emner fra utroligt mange dele af et ungdomsliv. Det blev
valgt at fokusere på kapitel 8 og kapitel 9, fordi der her sås den største sammenhæng med tematikkerne i
”NIKE”