Synopsis · mundtlig eksamen
Synopsis, set fra censorstolen
En synopsis er ikke en lille stil. Det er skelettet til en samtale, du skal kunne bære mundtligt. De fleste skriver den, som var den en miniopgave, og taber netop dér. Her er, hvad den skal kunne, og hvad jeg som censor kigger efter, allerede inden du har sagt et ord.
Kort svar
En synopsis til mundtlig eksamen er et kort oplæg på to til fire sider, som du selv laver og forsvarer mundtligt. Den skal indeholde en forside, en kort indledning, en problemformulering, tre til fire problemstillinger på stigende taksonomiske niveauer, en kortfattet besvarelse, en konklusion og en litteraturliste. Du får ikke karakter for selve synopsen, men for den mundtlige samtale, den bærer.
Hvad en synopsis er, og hvad den ikke er
En synopsis er et kort skriftligt oplæg, typisk to til fire sider, som du laver selv og tager med til den mundtlige eksamen, hvor du fremlægger den og forsvarer den. Synopsisformen optræder flere steder. Tydeligst i samfundsfag på B- og A-niveau, hvor du får et bilagssæt og selv laver en problemformulering, og i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) på hf, hvor historie, samfundsfag og religion mødes i én synopsis. Også i religion er det en synopsis eller projektrapport, du fremlægger og forsvarer. Den samme grundstruktur går igen, hver gang du skal forsvare et oplæg eller en større opgave mundtligt.
Du får ikke en karakter for selve synopsen. Den er grundlaget for samtalen, og det er den mundtlige præstation, der bedømmes. Derfor er den heller ikke en stil. Den er en stram skitse, gerne i punktform, hvor du både stiller dine spørgsmål og svarer kort på dem, så den kan bære en fremlæggelse og en faglig samtale bagefter. En vigtig detalje, som mange overser: i flere fag har eksaminator og censor ikke læst din synopsis på forhånd. Den er ekstemporal for os, så den skal kunne aflæses på et øjeblik.
Form, omfang og aflevering står i fagets læreplan og vejledning. Start ved Børne- og Undervisningsministeriets læreplaner for stx, og tjek altid din lærers konkrete vejledning. Det her er principperne, der går igen, uanset fag.
Delene
Hvad skal en synopsis indeholde?
Rækkefølgen kan variere fra fag til fag, men byggestenene går igen. Sådan ser de ud, blandt andet i samfundsfag.
- Forside. Dit navn og hold, og titlen på det forløb eller bilagssæt, du arbejder ud fra.
- Indledning. Et par linjer om emnets relevans, der fører naturligt frem til din afgrænsning. Den behøver ikke fylde meget.
- Problemformulering. Det spørgsmål, hele synopsen hviler på. Det vigtigste element, og det, jeg læser først.
- Problemstillinger (underspørgsmål). Tre, måske fire, der deler problemformuleringen op og fordeler sig på de taksonomiske niveauer: et redegørende, et undersøgende og et diskuterende.
- Besvarelse. Dine svar på problemstillingerne, én ad gangen, gerne i punktform, med begreber og nedslag i bilagene.
- Konklusion. Et samlet svar på problemformuleringen. Det, du faktisk er nået frem til.
- Litteraturliste og selvfundet materiale. Det, du har brugt ud over bilagssættet, opstillet korrekt. Selvfundet materiale skal med i udskrift til eksamen.
Set fra stolen
Det første en censor kigger efter
Jeg læser ikke en synopsis fra ende til anden som en stil. Tit har jeg den først i hånden ved eksamen, så jeg skanner den. Jeg leder efter tre ting, og de afgør, om jeg tror på resten.
- Bærer problemformuleringen? Kan den overhovedet undersøges, eller er den så bred, at den kun kan fyldes ud? Et godt spørgsmål har en spænding, man kan tage fejl af.
- Er der progression i problemstillingerne? Tre redegørende spørgsmål er ikke en synopsis, det er en indholdsfortegnelse. Jeg vil se bevægelsen fra hvad til hvorfor til hvordan.
- Er der en rød tråd til det mundtlige? Lover synopsen noget, du faktisk kan udfolde i samtalen? Hvis alt står på papiret, har vi ikke noget at tale om, og så bliver det din eksamen, der lider.
Skabelon
Skabelon til en synopsis, del for del
Kopiér de syv overskrifter ind i et tomt Word-dokument, og skriv under hver. Så har du strukturen på plads, før du har indholdet. Teksten i kantede parenteser skal du ikke aflevere. Den minder dig om, hvad hver del skal gøre.
- Forside. [Dit navn, hold og skole. Titlen på forløbet eller bilagssættet, du arbejder ud fra.]
- Indledning. [To til tre linjer om, hvorfor emnet er værd at undersøge, der fører frem til din afgrænsning.]
- Problemformulering. [Det ene spørgsmål, hele synopsen hviler på. Det skal kunne undersøges, ikke bare fyldes ud.]
- Problemstillinger. [Tre til fire underspørgsmål: ét redegørende (hvad), ét undersøgende (hvorfor), ét diskuterende (hvordan).]
- Besvarelse. [Kort svar på hver problemstilling, gerne i punktform, med nedslag i bilag og faglige begreber.]
- Konklusion. [Det samlede svar på problemformuleringen. Det, du faktisk er nået frem til.]
- Litteraturliste. [Bilag, lærebøger og selvfundet materiale, opstillet korrekt. Selvfundet materiale printes til eksamen.]
Skelettet er det samme fra fag til fag, men rækkefølgen kan variere en smule, og det præcise omfang står i din læreplan. Selve indholdet kan du ikke låne: problemformuleringen og bilagene er dine egne. Det er også dem, du bliver spurgt ind til mundtligt.
Eksempel 1 · problemformuleringen
Fra løst til bærende
Tag et emne som sekularisering i Danmark. Forskellen mellem en synopsis, der falder fra hinanden, og en, der bærer, ligger næsten altid i problemformuleringen.
Den løse
»Jeg vil undersøge sekularisering i Danmark.« Det er et emne, ikke et spørgsmål. Det kan ikke besvares, kun fyldes ud, og de tre problemstillinger bliver uvægerligt tre redegørelser.
Den bærende
»Hvordan kan faldet i medlemskab af folkekirken siden 1990 forklares, og betyder det, at Danmark er blevet et sekulært samfund, eller ændrer religion blot form?«
Eksempel 2 · en synopsis-kerne i samfundsfag
Sådan ser progressionen ud
I samfundsfag laver du selv problemformuleringen ud fra et bilagssæt. Læg mærke til, hvordan de tre problemstillinger flytter sig fra hvad til hvorfor til hvordan. Det er den bevægelse, der adskiller en synopsis fra en opremsning.
Problemformulering
»Hvad kan forklare den stigende økonomiske ulighed i Danmark, og hvordan kan den mindskes?«
Tre problemstillinger på hver sit taksonomiske niveau:
- Redegør for udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark ud fra bilagene. (redegørende, hvad)
- Undersøg de årsager, der kan forklare udviklingen, fx globalisering og skattesystemets indretning. (undersøgende, hvorfor)
- Diskutér, hvordan uligheden kan mindskes, og hvad forskellige løsninger vil koste. (diskuterende, hvordan)
Fælder
De fejl der koster mest
- Synopsen som referat. Du genfortæller dit materiale i stedet for at undersøge det. Referat er ikke en faglig præstation, det er en oversigt.
- Problemstillinger uden progression. Tre spørgsmål, der alle redegør. Så er der ingen analyse og ingen diskussion at forsvare, og samtalen flader ud.
- Den glemmer bilagene og begreberne. En synopsis skal vise faglighed. Bruger du ikke bilagene konkret og de faglige begreber fra undervisningen, mangler fundamentet.
- Ingen rød tråd til det mundtlige. Synopsen og det, du siger, hænger ikke sammen. Censor mærker det med det samme.
- At læse synopsen op. Du skal tale ud fra den, ikke læse op af den. Oplæsning viser, at du ikke har gjort stoffet til dit eget.
Forsvaret
Sådan forsvarer du den mundtligt
Selve fremlæggelsen varer typisk seks til ti minutter, og derefter er det en samtale. Det her flytter mest.
- Begynd med problemformuleringen og dit svar. Sig, hvad du undersøgte, og hvad du nåede frem til, før du folder ud. Så ved vi med det samme, hvor du vil hen.
- Tal ud fra et talepapir, ikke fra synopsen. Et talepapir holder den røde tråd. Oplæsning lukker samtalen, og det er samtalen, du får karakter for.
- Brug hele din taletid. Jo mindre du selv siger, jo mere skal vi spørge om. Taler du dig færdig på det vigtigste, styrer du mere af eksamen selv.
- Hav bilag og begreber fremme. Peg konkret i bilaget, og brug fagbegreberne fra undervisningen. Det er dem, der viser, at det er fagligt og ikke bare velment.
- Tag en fejl roligt. Ret den, hvis du kan, og gå videre til noget, du har styr på. Én fejl vælter ikke en karakter.
Fra stolen
Spørgsmål du kan forvente
Når fremlæggelsen er slut, begynder samtalen. Her er, hvad jeg og de fleste censorer borer i.
- Din afgrænsning. Hvorfor netop den problemformulering, og hvad valgte du fra?
- Dine kilder og bilag. Hvorfor er materialet brugbart, og hvad er dets svagheder?
- Dine begreber og din metode. Hvilke fordele og ulemper er der ved det, du valgte, og det, du fravalgte?
- Dine konklusioner. Hvor sikre er de, og hvad bygger de på?
- Sammenhængen mellem fagene. I KS og flerfaglige forløb: hvordan spiller fagene sammen, og hvorfor supplerer de hinanden?
Det er ikke fælder. Det er invitationer til at vise, at du selv har tænkt. Har du øvet svarene højt på forhånd, lyder de som dine egne.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om synopsis
Hvordan opbygger jeg en synopsis til mundtlig eksamen?
Byg den op om syv dele: forside, indledning, problemformulering, tre til fire problemstillinger, besvarelse, konklusion og litteraturliste. Det vigtigste er progressionen i problemstillingerne, fra et redegørende, over et undersøgende, til et diskuterende spørgsmål. Rækkefølgen kan variere fra fag til fag, men bevægelsen fra hvad til hvorfor til hvordan går igen.
Hvad skal en synopsis indeholde?
En bærende problemformulering, tre til fire problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer, en kort besvarelse med brug af bilag og faglige begreber, en konklusion der svarer på problemformuleringen, og en litteraturliste. Selvfundet materiale skal med i udskrift til eksamen.
Får man karakter for selve synopsen?
Nej. Synopsen er grundlaget for den mundtlige samtale, og det er den mundtlige præstation, der bedømmes. Derfor skal synopsen kunne bære en fremlæggelse og en faglig dialog, ikke læses op som en stil.
Hvor lang skal en synopsis være?
Typisk to til fire sider, men det præcise omfang står i fagets læreplan og vejledning på uvm.dk og emu.dk og er forskelligt fra fag til fag. Tjek altid din lærers vejledning.
Hvad kigger en censor efter i en synopsis?
Om problemformuleringen kan bære, om der er progression i problemstillingerne, og om der er en rød tråd til det mundtlige. Tit har censor først synopsen i hånden ved eksamen, så den skal kunne aflæses på et øjeblik.
Næste skridt
Øv forsvaret, før det gælder
En synopsis afgøres i samtalen. Øv derfor dit svar højt: problemformulering først, derefter det vigtigste fund, og til sidst det spørgsmål, du selv ville stille som censor. Det gør forsvaret mere roligt, fordi du allerede har prøvet samtalen én gang.