Hvad er en synopsis? Opbygning, indhold og eksempler

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 24. oktober 2026

Kort svar

En synopsis er et kort skriftligt oplæg på få sider, hvor du præsenterer din problemformulering, dine vigtigste pointer og de nedslag i materialet, du vil tale ud fra. Du laver den selv før en mundtlig eksamen, og den skal give eksaminator og censor overblik over, hvad samtalen skal handle om. Længde og faste dele afhænger af faget, så tjek læreplanen og din lærers besked. Brug guiden her som en arbejdsmodel.

Ordets betydning rummer hele opgaven: synopsis kommer af græsk og betyder et samlet overblik. Det er definitionen, du kan styre efter, når du skærer fra: Alt, der ikke giver overblik, hører til i samtalen, ikke på siderne.

Synopse eller synopsis? Det er to former af samme ord. Faget og prøveformen afgør, hvad dit dokument skal indeholde.

Find din prøve: Gå til guiden til synopsis i samfundsfag, synopsis i KS på hf, synopsis i psykologi B eller synopsis i religion. Længde og prøveform i de andre fag står i oversigten over fagene, og skabelonen og eksemplerne kommer længere nede. Er det dansk i 9. og 10. klasse eller eksamensprojektet på hf-enkeltfag, har de hvert sit afsnit. Arbejdsmodellen nedenfor er især tænkt til gymnasiale fag; tilpas den til dit fags krav.

Synopsis · mundtlig eksamen

Synopsis, set med censorblik

En synopsis er ikke en lille stil. Det er skelettet til en samtale, du skal kunne bære mundtligt. Mange skriver den, som var den en miniopgave, og det er dér, samtalen tabes. Her er, hvad den skal kunne, og hvad en censor kigger efter, allerede inden du har sagt et ord.

Fra materiale til samtale

Se, hvad synopsen skal gøre

Du begynder med mange sider, tal og noter. Synopsen skærer dem ned til en problemformulering, få bærende pointer og konkrete nedslag i materialet. Ved prøven folder du pointerne ud igen med dine egne forklaringer. Derfor skal synopsen give retning, ikke rumme alt.

Illustration i tre led: mange markerede kilder, en enkel side med overskriften synopsis og en elev, der forklarer sine pointer for lærer og censor.
Materialer ind. En stram synopsis i midten. Samtale ud.

Prøv på din egen synopsis: Hvis et punkt hverken bygger på et konkret sted i materialet eller giver dig noget at uddybe mundtligt, skal det skæres væk eller skrives om.

En synopsis kort

  • Et kort skriftligt oplæg, som du selv laver og bruger ved den mundtlige prøve.
  • Form, længde og faste dele varierer mellem fag og prøveformer.
  • Tjek, om synopsen er eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag eller begge dele.
  • Skriv stramt og gerne i punktform. Den er en skitse, ikke en stil.
  • Start med fagets aktuelle læreplan og vejledning og din lærers konkrete besked.

Hvad er en synopsis, og hvad er den ikke?

En synopsis er et kort skriftligt oplæg, som du selv laver og bruger ved en mundtlig prøve. Omfang, indhold og betydning for bedømmelsen varierer mellem fag og prøveformer. Synopsisformen optræder flere steder. I samfundsfag på B- og A-niveau arbejder du med et bilagssæt og laver selv en problemformulering, og i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) på hf mødes historie, samfundsfag og religion i én synopsis. Også i religion kan en synopsis eller projektrapport indgå i prøven. Brug derfor fagets aktuelle læreplan og vejledning som facit for formen; resten af siden er en arbejdsmodel.

Om synopsen selv indgår i karakteren, afhænger af prøveformen. Et produkt, der kun er eksaminationsgrundlag, er en forudsætning for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Er det bedømmelsesgrundlag, indgår produktet i den samlede karakter. Tjek derfor fagets aktuelle læreplan. Skriv stadig synopsen stramt og gerne i punktform, så den kan bære en fremlæggelse og en faglig samtale. Når eksaminator og censor først ser den ved prøven, skal den kunne aflæses hurtigt.

Form og aflevering står i fagets læreplan og vejledning, og i nogle fag også omfanget. Start ved Undervisningsministeriets læreplaner for stx, og tjek altid din lærers konkrete vejledning. Det her er principperne, der går igen, uanset fag.

Delene

Hvad skal en synopsis indeholde?

Delene nedenfor er en arbejdsmodel, blandt andet til samfundsfag. Brug kun de dele og den rækkefølge, som fagets læreplan og din lærer kræver.

  • Forside. Dit navn og hold, og titlen på det forløb eller bilagssæt, du arbejder ud fra.
  • Indledning. Et par linjer om emnets relevans, der fører naturligt frem til din afgrænsning. Den behøver ikke fylde meget.
  • Problemformulering. Det spørgsmål, hele synopsen hviler på. Det vigtigste element, og det, censor læser først.
  • Problemstillinger (underspørgsmål). I en samfundsfaglig arbejdsmodel kan tre spørgsmål flytte sig fra redegørelse over undersøgelse til diskussion. Antal og krav følger fagets prøveform.
  • Besvarelse. Dine svar på problemstillingerne, én ad gangen, gerne i punktform, med begreber og nedslag i bilagene. Slut gerne hver problemstilling med en delkonklusion på en til to linjer. Den bliver dit stikord, når samtalen kommer dertil.
  • Konklusion. Et samlet svar på problemformuleringen. Det, du faktisk er nået frem til.
  • Litteraturliste og selvfundet materiale. Det, du har brugt ud over bilagssættet, opstillet korrekt. Selvfundet materiale skal med i udskrift til eksamen. Nogle prøver tillader også bilag bag synopsen, i international økonomi fx højst 10 sider; tjek din prøveform.

Set fra stolen

Det første en censor kigger efter

En censor læser ikke en synopsis fra ende til anden som en stil, men skanner den for at se, hvad samtalen skal handle om. (I KS på hf er prøven intern; dér sidder holdets faglærere og en fagperson fra skolen, der ikke har undervist dig, i stedet for en ekstern censor.) Uanset hvem der læser, afgør tre ting, om resten bærer.

  • Bærer problemformuleringen? Kan den overhovedet undersøges, eller er den så bred, at den kun kan fyldes ud? Et godt spørgsmål har en spænding, man kan tage fejl af.
  • Er der progression i problemstillingerne? Tre redegørende spørgsmål er ikke en synopsis, det er en indholdsfortegnelse. Censor leder efter bevægelsen fra hvad til hvorfor til hvordan.
  • Er der en rød tråd til det mundtlige? Lover synopsen noget, du faktisk kan udfolde i samtalen? Hvis alt står på papiret, er der ikke noget at tale om, og så bliver det din eksamen, der lider.

Skabelon

Skabelon til synopsis: sådan skriver du den del for del

Kopiér de syv overskrifter ind i et tomt Word-dokument, og skriv under hver. Så har du strukturen på plads, før du har indholdet. Teksten i kantede parenteser skal du ikke aflevere. Den minder dig om, hvad hver del skal gøre.

  • Forside. [Dit navn, hold og skole. Titlen på forløbet eller bilagssættet, du arbejder ud fra.]
  • Indledning. [To til tre linjer om, hvorfor emnet er værd at undersøge, der fører frem til din afgrænsning.]
  • Problemformulering. [Det ene spørgsmål, hele synopsen hviler på. Det skal kunne undersøges, ikke bare fyldes ud.]
  • Problemstillinger. [De spørgsmål, prøveformen kræver. I samfundsfag kan de for eksempel flytte sig fra redegørelse over undersøgelse til diskussion.]
  • Besvarelse. [Kort svar på hver problemstilling, gerne i punktform, med nedslag i bilag og faglige begreber. Slut hver problemstilling med en delkonklusion på en til to linjer.]
  • Konklusion. [Det samlede svar på problemformuleringen. Det, du faktisk er nået frem til.]
  • Litteraturliste. [Bilag, lærebøger og selvfundet materiale, opstillet korrekt. Selvfundet materiale printes til eksamen.]

Denne model kan genbruges, men delene, rækkefølgen og omfanget skal altid tilpasses fagets læreplan og prøveform. Du skal selv kunne forklare dine valg, din problemformulering og din brug af materialet ved prøven.

Eksempel 1 · problemformuleringen

Eksempel: problemformulering fra løst til bærende

Tag et emne som sekularisering i Danmark. Forskellen mellem en synopsis, der falder fra hinanden, og en, der bærer, ligger næsten altid i problemformuleringen.

Den løse

“Jeg vil undersøge sekularisering i Danmark.” Det er et emne, ikke et spørgsmål. Det kan ikke besvares, kun fyldes ud, og de tre problemstillinger bliver uvægerligt tre redegørelser.

Den bærende

“Hvordan kan faldet i medlemskab af folkekirken siden 1990 forklares, og betyder det, at Danmark er blevet et sekulært samfund, eller ændrer religion blot form?”

Eksempel 2 · en synopsis-kerne i samfundsfag

Eksempel på synopsis i samfundsfag: sådan ser progressionen ud

I samfundsfag laver du selv problemformuleringen ud fra et bilagssæt. Læg mærke til, hvordan de tre problemstillinger flytter sig fra hvad til hvorfor til hvordan. Det er den bevægelse, der adskiller en synopsis fra en opremsning.

Problemformulering

“Hvad kan forklare den stigende økonomiske ulighed i Danmark, og hvordan kan den mindskes?”

Tre problemstillinger på hver sit taksonomiske niveau:

  • Redegør for udviklingen i den økonomiske ulighed i Danmark ud fra bilagene. (redegørende, hvad)
  • Undersøg de årsager, der kan forklare udviklingen, fx globalisering og skattesystemets indretning. (undersøgende, hvorfor)
  • Diskutér, hvordan uligheden kan mindskes, og hvad forskellige løsninger vil koste. (diskuterende, hvordan)

Indledning og konklusion til samme synopsis

Indledning: “Er Danmark ved at blive et mere ulige samfund? Spørgsmålet går igen i den politiske debat og i bilagene, og svaret afhænger af, hvordan man måler ulighed. Synopsen undersøger udviklingen, forklaringerne og de mulige løsninger.”

Konklusion: “Bilagene viser, at uligheden er steget [ét tal fra bilagene, fx Gini-koefficienten i to år]. Udviklingen kan især forklares med [de to årsager, du fandt mest belæg for]. Om og hvordan uligheden skal mindskes, afhænger af, om man vægter lighed eller økonomisk vækst højest. [Den løsning, du selv vurderer stærkest, og hvad den koster.]”

Læg mærke til, at konklusionen svarer på begge led i problemformuleringen og samler de tre problemstillinger: udviklingen, årsagerne og løsningerne. De kantede parenteser er dine egne fund; dem kan et eksempel ikke skrive for dig. Tal og begreber til emnet finder du i guiden til ulighed i Danmark, og hele prøven er gennemgået i guiden til synopsis i samfundsfag.

Eksempler

Eksempler på synopsis: fjorten ægte synopser fra opgavebiblioteket

Formen bliver tydelig, når du ser den. Her er fjorten synopser, som elever har skrevet til rigtige prøver, ordnet efter prøve. Brug dem til at se, hvordan andre har sat problemformulering, pointer og nedslag i materialet op.

Gør det her på 20 minutter: Åbn én synopsis fra din egen prøve, og find de tre dele: problemformuleringen, de vigtigste pointer og de steder i materialet, eleven vil tale ud fra. Skriv derefter dine egne tre. Så har du skelettet til din synopsis.

Alle opgaverne ligger i opgavebiblioteket, hvor du kan finde flere synopser i dit fag.

Vil du se et eksempel på en hel synopsis med kommentarer til hvert valg, så har vi skrevet en i religion og samfundsfag til faggruppeprøven på hf. Den viser alle delene samlet, men må ikke afleveres som din egen.

Fag og former

Synopsis i samfundsfag, KS, dansk og andre fag: længde og prøveform

En synopsis er et kort fagligt oplæg, men form, længde og bedømmelse varierer mellem fag og prøveformer. Sådan står det i læreplanerne:

  • Samfundsfag A og B på stx og B på hf og htx. Skolens leder vælger prøveform a eller b for holdet, og kun a er en synopsisprøve. Ved prøveform a trækker du et ukendt bilagsmateriale og har ca. 24 timer til synopsen: en problemformulering som overordnet spørgsmål og problemstillinger, du opstiller, undersøger og diskuterer. Du præsenterer i ca. 10 minutter, og prøven varer ca. 30 minutter. Læreplanen angiver intet sidetal, så følg din lærers besked. Empirien bærer: tal, undersøgelser og teori skal arbejde sammen, som i eksemplet ovenfor.
  • Psykologi B. Samme form: mindst 24 timers forberedelse med et bilagsmateriale, ca. 10 minutters præsentation og ca. 30 minutter i alt. Heller ikke her står der et sidetal.
  • KS på hf. Et skriftligt produkt på to til fire sider, som du skriver over mindst 15 timer fordelt på mindst en uge og afleverer senest tre dage før prøven. Det skal have en titel, en flerfaglig problemformulering, en oversigt over problemstillingerne, en behandling ud fra bilagene, alle tre fag og selvfundet materiale og en samlet konklusion. Du præsenterer i ca. seks til otte minutter.
  • International økonomi A på hhx. Synopsen bygger på dit eksamensprojekt: problemformulering, et kort resumé, konklusioner og refleksioner på højst tre sider plus bilag på højst 10 sider. Den afleveres normalt en uge før eksamensperioden og sendes til censor, og der er ingen forberedelsestid på dagen. Fagets metoder og aktuelle tal skal være dit belæg.
  • Erhvervscase på hhx. En gruppesynopsis på tre til fem sider uden forside, indholdsfortegnelse og bilag, skrevet på ca. 48 timer i grupper på tre til fire. Den sendes til censor før prøven, og gruppen præsenterer i ca. 15 minutter.
  • Dansk. Den mundtlige prøve i dansk A i gymnasiet er ikke en synopsisprøve. Den bygger på en opgave med ukendt tekstmateriale, og på stx og hf har du ca. 60 minutters forberedelse. Synopsen i dansk hører til folkeskolens mundtlige prøve (9. og 10. klasse) og til eksamensprojektet på hf-enkeltfag, hvis dansk er et af de to fag. Pointerne skal vise nedslag i teksten, ikke referat.
  • Engelsk. Læreplanerne for engelsk A på stx, hhx og htx og engelsk B på stx og hf har ingen synopsisprøve. Beder din lærer om en synopsis, fx til et emne eller et projekt, gælder lærerens beskrivelse, og skabelonen ovenfor kan bruges som arbejdsmodel.
  • Dit fags vejledning gælder. Krav til omfang og faste punkter står i fagets egen vejledning og i skolens opgavebeskrivelse. Læs dem, før du låser formen.

Kilder: læreplanerne for samfundsfag A på stx, B på stx og B på htx (2017) og B på hf (2020), psykologi B (2017), KS på toårigt hf (2022), international økonomi A og erhvervscase på hhx (2017), dansk A på stx og hf (2026) og engelsk A på stx, A på hhx, A på htx, B på stx og B på hf (2024), afsnittene om prøveformen.

Vælg den guide, der passer til din prøve: Brug guiden til synopsis i samfundsfag, synopsis i psykologi B, synopsis i religion eller synopsis i KS på hf. Vil du se delene samlet i en hel tekst, kan du åbne den kommenterede modelbesvarelse i religion og samfundsfag. Den er offentlig, så du kan undersøge valgene; den må ikke afleveres som din egen.

Hvad er forskellen på en synopsis og en disposition?

En synopsis er selve det korte, faglige oplæg: problemformulering, pointer og materiale. En disposition er rækkefølgen, du vil sige tingene i ved den mundtlige prøve. Synopsen afleveres; dispositionen er dit eget arbejdspapir. Skal du bygge den, så brug guiden til disposition til det mundtlige forsvar.

9. og 10. klasse

Synopsis i 9. og 10. klasse: sådan bruges den til prøven

I folkeskolen hedder den en synopse, og den hører kun fast til den mundtlige prøve i dansk. I 9. klasse skriver du den kun, hvis jeres hold har prøveform B. Ved prøveform A trækker du i stedet et ukendt oplæg og forbereder dig i 40 minutter. Det er skolens leder, der vælger prøveformen for hele holdet ved skoleårets begyndelse.

Ved prøveform B trækker du et fordybelsesområde og har derefter 10 lektioner til at arbejde med det og skrive synopsen, alene eller i en lille gruppe. Synopsen samler din tekst, hvordan den hænger sammen med fordybelsesområdet, en disposition for din fremlæggelse, det, du perspektiverer til, det stykke, du vil læse op, og dine kilder. Den får ikke selv en karakter, men uden den kommer du ikke til prøve. Til prøven fremlægger du i cirka 10 minutter, og bagefter taler I sammen. Alt i alt varer prøven 25 minutter med karaktergivning.

Går du op i dansk på 10.-klasseniveau, bygger den mundtlige prøve altid på en synopse. I naturfag og i historie, samfundsfag eller kristendomskundskab, hvis din klasse får en af dem, arbejder du i stedet med en problemstilling.

Gør det her først: Spørg din dansklærer i dag, om jeres hold har prøveform A eller B, og hvornår synopsen skal afleveres. Censor skal have den senest 14 dage før prøven, så din frist ligger mindst så tidligt. Resten af siden er skrevet til gymnasiet, men opbygningen og forsvaret kan du bruge. Skal du til den skriftlige prøve, så start med 20-minutters-tjekket til skriftlig dansk i 9. og 10. klasse.

Kilde: bekendtgørelse om folkeskolens prøver, bilag 1, pkt. 1.19-1.34, og bilag 2, pkt. 1.12-1.13, og ministeriets vejledning til prøverne i dansk i 9. klasse.

Hf-enkeltfag og EUX

Eksamensprojektet på hf-enkeltfag: en synopsis i to fag

Sammenstykker du hf-enkeltfag til en hel højere forberedelseseksamen, altså et fuldt hf-bevis, skal du lave et eksamensprojekt. Det omfatter to fag, som du har eller har haft inden for de seneste tre år. Begge fag indgår på det højeste niveau, du har haft dem på. Tager du kun enkelte fag, fx for at opfylde et adgangskrav, hører projektet ikke med.

Du laver projektet i de sidste seks uger før semesterets sidste undervisningsdag, alene eller sammen med andre. Produktet er en synopsis. Vejledningen siger typisk to til tre sider; det er et råd, ikke et krav. Skolen melder, hvornår de seks uger ligger, og din vejleder godkender problemformuleringen.

Prøven er mundtlig og individuel, også hvis du har lavet projektet sammen med andre, og den varer 30 minutter. Du fremlægger synopsen, og bagefter stiller eksaminator og censor uddybende spørgsmål. Synopsen indgår ikke i bedømmelsen, men du skal aflevere den, og censor læser den før prøven. Du får én karakter for den mundtlige prøve, og den tæller med vægten 1,5 på beviset.

Som hf-enkeltfagskursist med en hel eksamen skriver du også en SSO; eksamensprojektet kommer oven i. Går du på den almindelige toårige hf, har du ikke et eksamensprojekt. Dér skriver du SSO, og synopsen hører til faggruppeprøven i KS, se synopsis i KS på hf.

Generativ kunstig intelligens må ikke bruges til at skrive, disponere eller lave dele af synopsen. Den må kun indgå som det, du undersøger, og så skal chatbottens svar være tydeligt markeret og have en kildehenvisning. Er det ene fag et fag, hvor kunstig intelligens er tilladt i undervisningen, fx informatik C, må du bruge den i det fag, men ikke i det andet.

Går du på EUX, hedder den tilsvarende opgave erhvervsområdeprojektet. Det er en skriftlig opgave på cirka 12-17 normalsider i to fag med en mundtlig eksamination på cirka 30 minutter, ikke en synopsis. Det gamle eksamensprojekt på EUX gælder kun elever, der startede før 1. august 2018.

Vil du se problemformulering og problemstillinger i en hel synopsis, så åbn vores kommenterede synopsis i religion og samfundsfag. Den er skrevet til faggruppeprøven på toårig hf og ikke til et eksamensprojekt, men opbygningen ligner. Den må ikke afleveres som din egen.

Kilder: læreplanen for eksamensprojektet, hf-enkeltfag (august 2024) og vejledningen til den (2024), lov om de gymnasiale uddannelser (LBK nr. 624 af 18. juni 2026, §§ 41, 46 og 47), BEK nr. 3 af 5. januar 2026 (§ 66), hjælpemiddeloversigten for de gymnasiale prøver (april 2026) og læreplanerne for erhvervsområdet på EUX, merkantil og teknisk (august 2018).

Fælder

De fejl der koster mest

  • Synopsen som referat. Du genfortæller dit materiale i stedet for at undersøge det. Referat er ikke en faglig præstation, det er en oversigt.
  • Problemstillinger uden progression. Tre spørgsmål, der alle redegør. Så er der ingen analyse og ingen diskussion at forsvare, og samtalen flader ud.
  • Den glemmer bilagene og begreberne. En synopsis skal vise faglighed. Bruger du ikke bilagene konkret og de faglige begreber fra undervisningen, mangler fundamentet.
  • Ingen rød tråd til det mundtlige. Synopsen og det, du siger, hænger ikke sammen. Censor mærker det med det samme.
  • At læse synopsen op. Du skal tale ud fra den, ikke læse op af den. Oplæsning viser, at du ikke har gjort stoffet til dit eget.

Forsvaret

Sådan forsvarer du den mundtligt

Find først den tid, der er afsat til dit oplæg i fagets aktuelle læreplan og din lærers prøvevejledning. Øv oplægget med et ur inden for den ramme, så der også er tid til den faglige samtale. Det her flytter mest.

  • Begynd med problemformuleringen og dit svar. Sig, hvad du undersøgte, og hvad du nåede frem til, før du folder ud. Så ved eksaminator og censor med det samme, hvor du vil hen.
  • Tal ud fra et talepapir, ikke fra synopsen. Et talepapir holder den røde tråd. Oplæsning lukker samtalen, så brug papiret til at holde den røde tråd og frigøre plads til dialog.
  • Brug hele din taletid. Jo mindre du selv siger, jo mere må eksaminator og censor spørge om. Taler du dig færdig på det vigtigste, styrer du mere af eksamen selv.
  • Hav bilag og begreber fremme. Peg konkret i bilaget, og brug fagbegreberne fra undervisningen. Det er dem, der viser, at det er fagligt og ikke bare velment.
  • Tag en fejl roligt. Ret den, hvis du kan, og gå videre til noget, du har styr på. Én fejl vælter ikke en karakter.

Fra stolen

Spørgsmål du kan forvente

Når fremlæggelsen er slut, begynder samtalen. Her er, hvad eksaminator og censor typisk borer i.

  • Din afgrænsning. Hvorfor netop den problemformulering, og hvad valgte du fra?
  • Dine kilder og bilag. Hvorfor er materialet brugbart, og hvad er dets svagheder?
  • Dine begreber og din metode. Hvilke fordele og ulemper er der ved det, du valgte, og det, du fravalgte?
  • Dine konklusioner. Hvor sikre er de, og hvad bygger de på?
  • Sammenhængen mellem fagene. I KS og flerfaglige forløb: hvordan spiller fagene sammen, og hvorfor supplerer de hinanden?

Det er ikke fælder. Det er invitationer til at vise, at du selv har tænkt. Har du øvet svarene højt på forhånd, lyder de som dine egne.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål om synopsis

Hvordan opbygger jeg en synopsis til mundtlig eksamen?

Start med fagets aktuelle læreplan og din lærers krav. Hvis de ikke angiver andet, kan du bruge syv dele som arbejdsmodel: forside, indledning, problemformulering, problemstillinger, besvarelse, konklusion og litteraturliste. Antallet af problemstillinger og rækkefølgen kan variere; det vigtige er, at spørgsmålene hjælper dig med at undersøge og konkludere, ikke at de passer i et fast skema.

Hvad skal en synopsis indeholde?

Det afhænger af fag og prøveform. Et almindeligt udgangspunkt er en problemformulering, de spørgsmål du undersøger, korte svar med bilag og faglige begreber, en konklusion og en litteraturliste. Brug kun tre til fire problemstillinger og bestemte taksonomiske niveauer, hvis læreplanen eller læreren kræver det.

Får man karakter for selve synopsen?

Det afhænger af prøveformen. Er synopsen kun eksaminationsgrundlag, indgår den ikke i bedømmelsen. Er den bedømmelsesgrundlag, indgår den i den samlede karakter. Fagets aktuelle læreplan afgør, hvad der gælder for dig.

Hvor lang skal en synopsis være?

Der findes ikke ét fælles sidetal. Omfanget står i fagets aktuelle læreplan og vejledning og kan være forskelligt fra fag til fag og prøveform til prøveform. Tjek også din lærers konkrete besked.

Hvad kigger en censor efter i en synopsis?

Om problemformuleringen kan bære, om der er progression i problemstillingerne, og om der er en rød tråd til det mundtlige. Tit har censor først synopsen i hånden ved eksamen, så den skal kunne aflæses på et øjeblik.

Næste skridt

Øv forsvaret, før det gælder

Ved en prøve, hvor synopsen er eksaminationsgrundlag, afgøres din præstation i samtalen. Er den bedømmelsesgrundlag, indgår den i den samlede karakter. Uanset hvad hjælper det at øve svaret højt: problemformulering først, derefter det vigtigste fund, og til sidst det spørgsmål, du selv ville stille som censor. Det gør forsvaret mere roligt, fordi du allerede har prøvet samtalen én gang.

Læs om mundtligt forsvar

Videre læsning

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook