SRP i historie
Du har valgt historie som det ene fag. Her står, hvad faget skal bidrage med, hvilke områder der virker, og hvor det plejer at gå galt.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Fagets rolle
Hvad historie skal bidrage med
Historie afgør, hvornår og hvorfor en tilstand opstod, mens det andet fag beskriver, måler eller fortolker, hvordan den er nu. Faget kan vise, at nutiden er ét udfald blandt flere mulige - at nogen traf et valg, som kunne være truffet anderledes - og det ændrer, hvad man overhovedet kan konkludere om nutiden. Dertil kommer det, ingen andre fag i opgaven kan: at afgøre, om et stykke materiale bærer den påstand, du hænger på det, ved at undersøge, hvem der lavede det, hvornår og med hvilket formål. Endelig kan historie vende blikket mod fortællingen selv og vise, hvem der har interesse i, at fortiden huskes på netop den måde - en analyse, dit andet fag typisk står uden for.
Det er dét, en bedømmer leder efter: at faget gør et arbejde, som det andet fag ikke kunne have gjort. Står faget bare som kulisse, er opgaven reelt enkeltfaglig, uanset hvad der står på forsiden.
Metoder
Fagets metoder, og hvad de kan afgøre
Kildekritik med det funktionelle kildebegreb
Afgør, om et bestemt stykke materiale kan bruges som belæg for netop DIT spørgsmål - og hvad det i stedet er belæg for. Pointen er ikke, om en kilde “taler sandt”. En løgnagtig valgplakat fra 1930’erne er en dårlig kilde til, hvordan verden så ud, men en fremragende kilde til, hvad afsenderen ville have dig til at tro. Du undersøger ophavssituationen: hvem skrev det, hvornår, til hvem, med hvilket formål, og hvad kunne afsenderen overhovedet vide. Intet andet fag i din opgave kan afgøre, om dit materiale bærer din konklusion.
Historiebrugsanalyse
Afgør, hvem der har interesse i en bestemt fortælling om fortiden, og hvad fortællingen bruges TIL i dag. Du skelner mellem forskellige former for brug: videnskabelig, politisk-ideologisk, moralsk, eksistentiel, kommerciel - og ikke-brug, altså det man bevidst lader være med at huske. Metoden kan fx afgøre, hvorfor mindesmærker rejses og fjernes, hvorfor et jubilæum falder netop dét år, eller hvorfor to lande fortæller den samme krig helt forskelligt.
Analyse af forklaringstyper: aktør, struktur og tilfældighed
Afgør, om en forandring skyldes enkeltpersoners valg, langsomme strukturer (økonomi, teknologi, demografi, klima) eller et sammenfald - og hvorfor to historikere kan læse de samme kilder og alligevel være uenige. Du opstiller bevidst økonomiske, politisk-ideologiske, sociale, individbaserede og naturbaserede forklaringer på det samme og vejer dem mod hinanden. Det er her, en opgave holder op med at referere og begynder at argumentere.
Periodisering: brud eller kontinuitet
Afgør, hvornår noget faktisk ændrede sig - i modsætning til, hvornår vi plejer at sige, det ændrede sig. Enhver periodeinddeling er et valg om, hvad der tæller som væsentligt. Metoden kan fx vise, at 1849 var et brud i styreform, men næsten ingen forandring i, hvem der havde magt i landsbyen, eller at industrialiseringen i Danmark begyndte flere årtier før eller efter det årstal, lærebogen bruger. På A-niveau er det et selvstændigt fagligt mål at kunne diskutere periodiseringsprincipper.
Kontekstualisering og sammenligning over tid og sted
Afgør, om det, du har fundet, var særligt for netop dét sted, eller om det var en almindelig europæisk eller global udvikling. Uden dette skridt kan du ikke vide, om dit fund er interessant. En strejke i Esbjerg i 1911 betyder noget helt andet, hvis det samme skete i tyve europæiske havnebyer samme år, end hvis det stod alene.
Historiografisk analyse
Afgør, om uenigheden mellem forskere om dit emne skyldes nye kilder eller en ny samtid. Du læser to eller tre fremstillinger fra forskellige årtier om den samme begivenhed og undersøger, hvad de spørger om, hvad de udelader, og hvad de bruger som belæg. Metoden gør din litteraturliste til noget, du analyserer, i stedet for noget, du blot citerer.
Historisk bevidsthed: fortid, nutid og fremtid - herunder det kontrafaktiske
Afgør, hvorfor dit emne overhovedet angår nogen i dag, uden at det bliver en løs slutbemærkning. Du undersøger, hvilke valg der faktisk lå åbne for datidens mennesker, og hvilke der ikke blev taget - hver tid har sin ikke-virkeliggjorte fremtid. Det er metoden bag ethvert seriøst “hvad nu hvis”-spørgsmål, og den beskytter dig mod at fremstille udfaldet, som om det måtte gå sådan.
Reglerne for SRP
- Omfang. 15 til 20 normalsider a 2400 enheder
- Fagkrav. To fag som hovedregel, hvoraf mindst ét er på A-niveau og mindst ét er et studieretningsfag
- Niveau. Faget indgår på det højeste niveau, du har eller har haft det på.
- Periode. Ti skoledage inden for perioden 1. marts til 15. april, med en samlet varighed på 50 timer
- Mundtligt. Mundtligt forsvar på cirka 30 minutter uden forberedelsestid, hvor du indleder med en præsentation på op til ti minutter
- Vægt på beviset. Vægten 2, altså det samme som et helt A-niveaufag
- Resumé. Et kort resumé på dansk på omkring 150 ord, som tæller med i omfanget
Kan jeg skrive i historie alene?
Undtagelsesvis kan SRP skrives i kun ét fag på A-niveau, hvis området egner sig bedst til det. Din vejleder skal godkende det efter en faglig dialog.
Emner, der virker
Områder, der virker i historie
- Dansk kolonihistorie i Vestindien 1733-1848: plantagedriften, oprøret i 1848 og hvordan Danmark siden har fortalt om det. Arkivmaterialet er digitaliseret og frit tilgængeligt i Rigsarkivet, og historiebrugsdelen kan måles på noget helt konkret: debatten om statuer, undskyldninger og 100-året for salget i 2017.
- Grundlovens tilblivelse 1848-1849: hvem fik stemmeret, og hvem blev holdt uden for. Kilderne er korte og læsbare (grundlovsteksten, rigsdagsforhandlinger, aviser), og der er en ægte strid mellem forklaringstyper: pres nedefra, europæisk smitte fra 1848 eller kongens og embedsmændenes eget valg.
- Samarbejdspolitikken 1940-1943 og retsopgøret efter 1945. Forskningen har skiftet vurdering flere gange siden 1945, så du kan lave en rigtig historiografisk analyse i stedet for blot at referere - og bedømme, om skiftet skyldes nye kilder eller nye tider.
- Industrialiseringen af én dansk by eller virksomhed 1870-1914 - fx Esbjerg havn, en teglværksegn eller Burmeister & Wain. Folketællinger, lokalarkiver og Danmarks Statistiks historiske tal giver empiri, du selv kan bearbejde, og afgrænsningen til ét sted holder opgaven under kontrol.
- Dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig: fodnotepolitikken 1982-1988 eller Danmark under Cubakrisen 1962. Afklassificerede dokumenter, folketingsdebatter og aviser giver konkret materiale, og modsætningen mellem aktørforklaring og strukturforklaring bliver synlig og diskuterbar.
- Oktober 1943: jødernes flugt til Sverige - og hvordan begivenheden er blevet fortalt siden. Holocaust står eksplicit i kernestoffet, og netop her er afstanden mellem, hvad der skete, og hvordan det huskes, stor nok til at bære en hel opgave i historiebrug.
- Kvinders adgang til uddannelse og lønarbejde i Danmark 1875-1965. Lovtekster, statistik og erindringer ligger side om side, så både den strukturelle og den individbaserede forklaring kan bygges på materiale og stilles op mod hinanden.
- Klima og sygdom som historisk kraft: den lille istid og krisen i senmiddelalderens Danmark, eller koleraepidemien i København 1853. Rammer læreplanens mål om samspillet mellem mennesker og natur direkte, og naturvidenskabelige data (iskerner, årringe, dødelighedstal) kan kobles til skriftlige kilder - stærkt i en flerfaglig opgave.
Fælder
Sådan gik det galt sidst
Historie bliver et baggrundskapitel
Historie bliver et baggrundskapitel. Du skriver fem sider “historisk baggrund” foran det andet fags analyse, og opgaven ville stå næsten uændret, hvis siderne blev skåret væk. Ministeriets vejledning advarer direkte mod, at faget reduceres til viden om fortid. Giv historie sit eget underspørgsmål med sit eget materiale, som besvares med fagets metode - ikke en tidslinje. Test: hvis dit historieafsnit kan skiftes ud med et opslag i en lærebog, har faget ikke arbejdet endnu.
Fremstillinger bruges som kilder
Fremstillinger bruges som kilder. Du citerer en historikers konklusion, som var det et vidne til begivenheden, og din “kildeanalyse” er i virkeligheden en analyse af en lærebog fra 2019. Del dine tekster i to bunker: materiale du analyserer (kilder), og litteratur du henter viden fra (fremstillinger). Skriv i metodeafsnittet hvilken bunke hver tekst ligger i, og lad det fremgå af litteraturlisten.
Kildekritik som skemaafsnit
Kildekritik som skemaafsnit. Du opremser ophavsmand, tendens og troværdighed i et selvstændigt afsnit, der ikke hænger sammen med resten - vejledningen kalder det en skematisk og løsrevet gennemgang af kilderne. Stil spørgsmålet til kilden først, og lad kritikken svare på, om kilden kan bruges til netop dét. Kildekritikken hører hjemme dér, hvor du bruger kilden, ikke i en boks for sig selv.
Nutidsdom over fortiden
Nutidsdom over fortiden. Du bedømmer 1700-tallets mennesker efter 2026’s normer, og analysen bliver til en vurdering af, at de burde have vidst bedre. Undersøg først, hvad der var muligt at tænke, vide og gøre dengang, og med hvilke alternativer. Gem din egen vurdering til perspektiveringen, og gør det tydeligt, at det er din vurdering.
Emnet er for stort, så du kun kan referere
Emnet er for stort, så du kun kan referere. “Anden Verdenskrig” eller “kolonialismen” giver 20 sider genfortælling og ingen analyse, fordi der aldrig bliver plads til at læse en kilde grundigt. Bind emnet til ét sted, én periode på under tyve år og ét spørgsmål, der kan besvares forkert. Tre til seks kilder, du har læst helt igennem, slår tredive, du har skimmet.
Fagkombinationer
Fag, historie spiller godt sammen med
Dansk
Sammen kan I undersøge, hvordan en tids tekster på én gang er kunst og vidnesbyrd: dansk analyserer, hvordan teksten virker, historie afgør, hvad den kan bruges som belæg for. Det er præcis den kobling, dansk-historieopgaven i 1.g træner, så du har allerede prøvet den én gang.
Samfundsfag
Samfundsfag måler og modellerer tilstanden nu - tal, magtbegreber, teori. Historie afgør, hvornår og hvorfor tilstanden opstod, og hvilke valg der lå bag. Sammen kan I fx forklare, hvorfor det danske velfærdssystem ser ud, som det gør, i stedet for blot at beskrive det.
Engelsk (eller tysk, fransk, spansk)
Sprogfaget giver dig adgang til originalkilder og til en præcis analyse af, hvordan sproget virker; historie afgør, hvad teksten er kilde til, og hvem den blev sagt til. Læreplanen kræver desuden materiale på engelsk i historieundervisningen, så I møder allerede hinanden.
Religion
Religion beskriver trosindhold, tekst og ritual indefra; historie afgør, hvordan det forandrede sig, og hvem der havde en interesse i forandringen. Reformationen i Danmark 1536 eller missionens rolle i kolonierne bliver først forklaret, når begge fag er på banen.
Biologi
Biologi forklarer smittevej, værtsdyr og dødelighed; historie forklarer, hvorfor samfundet reagerede, som det gjorde, og hvem der fik skylden. Koleraepidemien i København 1853 eller pesten i senmiddelalderen kan ikke forstås med kun det ene fag.
Billedkunst eller musik
Værkanalysen viser, hvordan et billede eller et musikstykke er bygget; historie viser, hvad det blev brugt til, og hvem der betalte for det. Nationalromantikkens malerier eller en национalsang er lærebogseksempler på historiebrug, du kan analysere med begge fags redskaber.
Materialet og de særlige krav
Historie kan levere det materiale, du selv analyserer - ikke bare litteratur, du refererer. De vigtigste steder at hente det, alle gratis: Rigsarkivets Arkivalieronline (kirkebøger, folketællinger, retssager, skifter, koloniarkiver), Mediestream hos Det Kgl. Bibliotek (digitaliserede danske aviser, søgbare på ord og dato - den hurtigste vej til brugbare kilder om alt efter ca. 1750), danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet (kommenterede kildetekster med introduktion, velegnet som startpunkt), Folketingstidende og Retsinformation (lovtekster og forhandlinger ordret), Danmarks Statistiks Statistikbank og de historiske statistikker (tal du selv kan regne på og lave en graf ud fra), samt lokalhistoriske arkiver og museer, hvor et besøg eller en mail ofte giver materiale, ingen andre i klassen har. Til nyere historie kan du selv skabe empiri gennem erindringsinterview - husk at skrive metodeovervejelser om hukommelsens svagheder. Som fremstillinger bruger du forskningslitteratur fundet via bibliotek.dk og dit skolebibliotek samt Systimes i-bøger. Realistisk mål for en stor opgave: tre til seks kilder, du har læst helt igennem og kan citere præcist, plus to til fire fremstillinger.
Historie har ikke bilagskrav som fx en forsøgsjournal i naturvidenskab, men tre ting bliver bedømt hårdt. For det første skal de kilder, du analyserer, kunne findes af din læser: læg dem som bilag, eller giv en henvisning, der er præcis nok til at slå op (arkivserie og løbenummer, avisens navn med dato og side, URL med hentedato). For det andet skal citater være ordrette med sidetal - historie er et fag, hvor et forkert gengivet citat er en faglig fejl, ikke en formalitet. For det tredje skal det fremgå, hvad du regner for kilder, og hvad du regner for fremstillinger; del gerne litteraturlisten i to, og forklar valget i metodeafsnittet. Ved SRP, SOP og SSO skal du desuden redegøre for, hvad de to fags metoder kan hver især, og hvor de er uenige - det er et selvstændigt bedømmelseskriterium i historiens læreplan.
Opgaveformuleringen skrives af din vejleder ud fra din problemformulering, og den skal indeholde et element af overraskelse: noget, I ikke har drøftet under vejledningen.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Metoden bag hele opgaven, fra emnevalg til aflevering, står i guiden.