De fejl danskere laver på engelsk

De fleste sprogfejl i en engelsk aflevering er ikke tilfældige. De kommer fra dansk, og de går igen hos næsten alle. Her er de ni fejltyper, du kan søge efter i din egen tekst, hver med en rigtig sætning i både den forkerte og den rigtige version. Det, der står i læreplanen, står med kilde, så du kan se, hvad der faktisk er en regel, og hvad der bare er et godt råd.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 31. august 2026

5 timer

Skriftlig prøve, engelsk A

12

Kræver kun ubetydelige fejl

0

Tilladte AI-værktøjer ved prøven

På denne side

Kort fortalt

Hvad de systematiske fejl er, og hvorfor nogle af dem koster mere end andre

Fejl på engelsk er sjældent tilfældige. De kommer fra dansk. Når du skriver på engelsk, lægger dit modersmål en skabelon ned over sætningen, og de steder, hvor de to sprog er næsten ens uden at være det, dukker den samme håndfuld fejl op igen og igen. Det er derfor, en engelsklærer kan gætte fejlen, før han har læst sætningen færdig.

Det gode ved det er, at en systematisk fejl kan søges op. Du behøver ikke kunne mere grammatik i aften, end du kan. Du skal bare vide, hvad du skal søge efter, og hvad der skal stå i stedet. De ni fejltyper herunder dækker det meste af det, der går galt i en dansk gymnasieelevs engelske aflevering.

Den mest udbredte misforståelse er, at det handler om, hvor mange fejl der er. Læreplanen for engelsk A på stx siger, at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse, og vejledningens karakterbeskrivelser skelner mellem fejl og fejl. Karakteren 12 beskrives som “sikker sprogbeherskelse med kun ubetydelige fejl”, mens 02 beskrives som en præstation, hvor “der optræder mange fejl, hvoraf enkelte er meningsforstyrrende”. Ordet meningsforstyrrende er det vigtige. En falsk ven, der får sætningen til at betyde noget andet, vejer tungere end tre manglende s.

Den anden misforståelse er, at et program tager sig af det. Til den skriftlige prøve nævner hjælpemiddeloversigten Copilot, Grammarly og Word Editor som eksempler på værktøjer, du ikke må bruge, og vejledningen til engelsk A nævner desuden ChatGPT, Google Translate og interaktive verbebøjere. I den daglige undervisning må du gerne bruge stave- og grammatikkontrol, og læreplanen forventer endda, at du kan anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler. Til prøven står du alene med det.

Del 1 af 9

1. Ordstillingen efter et tidsudtryk

På dansk bytter du om på grundled og udsagnsord, når sætningen begynder med noget andet end grundleddet. Det gør man ikke på engelsk. Søg efter ord som Yesterday, Today, In 1945, Therefore og First i starten af dine sætninger, og tjek at der står person før udsagnsord. Samme fejl rammer også småord som always, often og never, der på engelsk skal stå foran hovedverbet, ikke efter. Det er den fejl, en censor ser først, fordi den lyder oversat.

Sådan kan du skrive det: “Yesterday I saw a documentary, and he always speaks English at home”, ikke “Yesterday saw I a documentary, and he speaks always English at home”.

Del 2 af 9

2. Tiderne og bøjningen

Dansk bruger nutid, hvor engelsk kræver present perfect. Alt hvad der starter med since eller for og løber frem til nu, skal have has eller have plus tillægsform. Den anden halvdel af tjekket er det lille s i tredje person ental, som forsvinder, når du skriver hurtigt. Søg efter he, she, it og the number of, og se efter, om udsagnsordet har fået sit s.

Sådan kan du skrive det: “Since 2019 the number has risen, and he speaks English at home”, ikke “Since 2019 the number rise, and he speak English at home”.

Del 3 af 9

3. Falske venner

Nogle engelske ord ligner danske ord og betyder noget helt andet. Det er den fejltype, der oftest ødelægger meningen, fordi sætningen er grammatisk korrekt og bare siger noget forkert. Vejledningen til engelsk A nævner selv false friends som et begreb, eleverne kan drage nytte af at have i baghovedet. Lav din egen liste over dine gengangere, og søg efter dem hver gang.

Sådan kan du skrive det: “The debate is very topical, and she eventually read the novel”, ikke “The debate is very actual, and she eventually read the novelle” (actual betyder faktisk, og eventually betyder til sidst).

Del 4 af 9

4. Store bogstaver

Engelsk skriver nationaliteter, sprog, ugedage og måneder med stort. Dansk gør det ikke, og derfor smutter det for næsten alle. Søg efter danish, english, american, british, monday, march og september i din tekst, og ret dem. Det tager under et minut og fjerner en fejltype helt.

Sådan kan du skrive det: “Danish youth on a Monday in March”, ikke “danish youth on a monday in march”.

Del 5 af 9

5. Apostroffen

Vejledningen nævner direkte, at reglerne for brug af apostrof hører til kernestoffet, så det er ikke en detalje. Its uden apostrof betyder dens eller dets. It’s med apostrof betyder kun it is eller it has. Årtier har ingen apostrof, så det hedder the 1990s. Og flertal får aldrig apostrof, så det hedder students, ikke student’s.

Sådan kan du skrive det: “The country lost its way in the 1990s, and the students agreed”, ikke “The country lost it’s way in the 1990’s, and the student’s agreed”.

Del 6 af 9

6. Kommaet

Det danske grammatiske komma foran ledsætninger findes ikke på engelsk. Sæt aldrig komma foran that, og som hovedregel heller ikke foran who eller which, når de er nødvendige for meningen. Søg efter ” that” med et mellemrum foran, og slet kommaet, hvis der står et. Den anden halvdel af tjekket er de sætninger, du har limet sammen med et komma, hvor der skulle have stået punktum eller and.

Sådan kan du skrive det: “I think that the author is wrong. The text is short, and the point is clear”, ikke “I think, that the author is wrong, the text is short, and the point is clear”.

Del 7 af 9

7. Sær- og sammenskrivning

Her går fejlen begge veje. Nogle ord skrives i to ord på engelsk, selv om øret siger ét, og andre skal skrives sammen. Der findes ikke noget, der hedder alot, aswell, infact eller eachother. Og everyday med sammenskrivning er et tillægsord, mens every day i to ord er det, du mener, når du taler om hver dag.

Sådan kan du skrive det: “She spends a lot of time online every day, and I do as well”, ikke “She spends alot of time online everyday, and I do aswell”.

Del 8 af 9

8. Danskismerne

Det er de sætninger, der er korrekt stavet og alligevel ikke er engelsk. De opstår, når du oversætter en dansk vending ord for ord. De hyppigste er in the end of for at the end of, on the picture for in the picture, according to me for in my opinion, make homework for do homework og learn me for teach me. Tag også the society, der næsten altid bare skal hedde society.

Sådan kan du skrive det: “In my opinion, society has changed, and in the picture at the end of the text you can see it”, ikke “According to me, the society has changed, and on the picture in the end of the text you can see it”.

Del 9 af 9

9. Tal, tegn og den sidste højtlæsning

Dansk bruger komma som decimaltegn og punktum som tusindtalstegn. Engelsk gør det stik modsat, så 94,7 bliver til 94.7, og 1.200 bliver til 1,200. Procent hedder per cent eller percent, aldrig procent. Til sidst læser du hele teksten højt for dig selv, langsomt, for øret fanger de sætninger, øjet har læst forbi ti gange. Og husk at lukke Grammarly og alle redigeringsforslag, hvis du sidder til prøven.

Sådan kan du skrive det: “94.7 per cent of the 1,200 students”, ikke “94,7 procent of the 1.200 students”.

Eksempel

Et gennemført eksempel

Klokken er 23.14. Sofie går i 3.g og skal aflevere et essay på 847 ord i engelsk A i morgen tidlig. Hun har ikke tid til at skrive om, men hun har tid til at søge efter ni ting. Hun starter med det sidste afsnit, fordi det er der, hun var mest træt. Afsnittet fylder 63 ord.

Sådan så det ud, da hun åbnede det: “In the end of the text, the author writes about the danish youth. Yesterday saw I a documentary about the same subject, and it was very actual. Since 2019 the number of teenagers with a smartphone rise to 94,7 procent. The teenagers spends alot of time online, and I think, that it is a problem. The picture on page 4 shows it’s consequences.”

Hun fandt ti fejl i de 63 ord. In the end of skulle være at the end of. Danish skulle have stort D og ingen the foran. Yesterday saw I skulle være Yesterday I saw. Very actual betyder ikke det, hun troede, og skulle være very relevant. Since 2019 kræver present perfect, så rise skulle være has risen. Decimalkommaet i 94,7 skulle være et punktum, og procent skulle være per cent. The teenagers spends skulle være Teenagers spend, både fordi der ikke skal artikel på, og fordi flertal ikke får s på udsagnsordet. Alot skulle være a lot i to ord. Kommaet foran that skulle væk. Og it’s med apostrof skulle være its.

Sådan så afsnittet ud bagefter: “At the end of the text, the author writes about Danish youth. Yesterday I saw a documentary on the same subject, and it felt very relevant. Since 2019, the number of teenagers with a smartphone has risen to 94.7 per cent. Teenagers spend a lot of time online, and I think that it is a problem. The picture on page 4 shows its consequences.”

Ti fejl blev til nul, og afsnittet voksede fra 63 til 64 ord. Det tog ni minutter. Den vigtigste af de ti var very actual, for de ni andre generede læsningen, mens den ene fik sætningen til at betyde noget andet, end Sofie mente. Det er præcis den forskel, karakterbeskrivelserne i vejledningen bruger, når de skelner mellem fejl og fejl, der er meningsforstyrrende.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Du stoler på, at stavekontrollen fanger det

Du stoler på, at stavekontrollen fanger det. Stavekontrollen ser intet galt i “it’s consequences”, “the danish youth” eller “I think, that”, for hvert ord er stavet rigtigt. Og til den skriftlige prøve må du ifølge hjælpemiddeloversigten slet ikke bruge de avancerede redigeringsværktøjer, der ellers ville fange det: Copilot, Grammarly og Word Editor er nævnt ved navn som ikke tilladte. Du skal kunne det selv.

Du læser hele teksten igennem én gang

Du læser hele teksten igennem én gang og leder efter alt på samme tid. Hjernen kan ikke se ni ting samtidig. Tag én fejltype ad gangen og brug søgefunktionen: søg efter “danish”, så efter “it’s”, så efter “, that”. Ni hurtige gennemløb fanger langt mere end ét langsomt.

Du oversætter inde i hovedet fra dansk, mens du skriver

Du oversætter inde i hovedet fra dansk, mens du skriver. Det er dér, danskismerne og ordstillingsfejlene fødes. Vejledningen til engelsk A anbefaler direkte, at man forsøger at tænke på fremmedsproget frem for at oversætte inde i hovedet. Skriv hellere en kort engelsk sætning, du er sikker på, end en lang dansk sætning, du oversætter.

Du slår et helt udtryk op i et oversættelsesværktøj

Du slår et helt udtryk op i et oversættelsesværktøj. Ud over at resultatet sjældent er idiomatisk, er det ikke tilladt til prøven. Hjælpemiddeloversigten siger, at digitale ordbøger, som kan oversætte hele udtryk, verbalformer, ordkæder og sætninger fra et sprog til et andet, ikke må bruges. Slå enkelte ord op, og byg selv sætningen.

Du tror, at antallet af fejl afgør karakteren

Du tror, at antallet af fejl afgør karakteren. Læreplanen siger, at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af hele besvarelsen. Vejledningens karakterbeskrivelser skelner mellem “kun ubetydelige fejl”, “en del fejl” og “mange fejl, hvoraf enkelte er meningsforstyrrende”. Brug dine sidste minutter på de fejl, der ændrer meningen, ikke på det, der bare er skævt.

Du retter grundigt i indledningen

Du retter grundigt i indledningen og løber tør inden konklusionen. Fejltætheden er størst dér, hvor du var mest træt, altså til sidst. Start bagfra med det sidste afsnit, og arbejd dig frem mod indledningen.

Spørgsmål og svar

Der findes ikke et tal. Vejledningen til engelsk A på stx beskriver 12 som en præstation med “sikker sprogbeherskelse med kun ubetydelige fejl”, 7 som “god sprogbeherskelse med en del fejl” og 02 som en præstation, hvor “der optræder mange fejl, hvoraf enkelte er meningsforstyrrende”. Det er altså ikke antallet alene, men også om fejlen ændrer meningen.

Nej. Hjælpemiddeloversigten, der gælder for terminer påbegyndt efter 1. februar 2026, nævner Copilot, Grammarly og Word Editor som eksempler på avancerede redigeringsværktøjer og tilføjelsesprogrammer, der ikke er tilladt. Vejledningen til engelsk A nævner desuden ChatGPT, Google Translate, Grammarly og interaktive verbebøjere som ikke tilladte. Kan funktionen ikke slås fra, skal skolen sikre, at du ikke kan tilgå den.

Ja, men med to grænser. Ordbogen skal som udgangspunkt være hentet ned og gemt lokalt, og internetadgang til den er kun tilladt, hvis den ikke kan hentes ned. Og den må ikke kunne oversætte hele udtryk, verbalformer, ordkæder eller sætninger, og heller ikke være et værktøj, hvis primære formål er at formbestemme enkelte ord. Det er skolen og ikke dig, der bestemmer, hvad der er netadgang til, og det skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen.

De tælles ikke hver for sig. Læreplanen siger, at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse. Ved den skriftlige prøve lægges der blandt andet vægt på, at du giver en velstruktureret og formidlingsbevidst fremstilling, behersker et flydende og nuanceret engelsk med overholdelse af skriftsprogets normer, viser tekstforståelse og kan analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk.

Læreplanens kernestof nævner “standardsprog og variation”, men hverken læreplanen eller vejledningen opstiller et krav om, at du skal vælge den ene og holde dig til den. At holde sig konsekvent til én variant er almindelig praksis på skolerne og et godt råd, ikke en regel. Spørg din lærer, hvad der gælder på jeres hold.

For de allerfleste er svaret nej. Læreplanen fra august 2024 siger, at prøven er en centralt stillet skriftlig prøve på fem timer. Der kører i skoleåret 2025/26 et forsøg med en delt skriftlig prøve, hvor første delprøve foregår analogt med pen og papir uden hjælpemidler, og anden delprøve foregår i et digitalt tekstfelt med begrænset adgang til hjælpemidler. Forsøget omfatter 15 institutioner med 24 undervisningshold, så det gælder kun, hvis din skole er med.

Det er ikke en regel nogen steder fra, men det virker af en enkel grund: øjet læser din egen tekst, som du mente den, mens øret hører den, som den står. Højtlæsning fanger især manglende s i tredje person, danskismer og de sætninger, du har limet sammen med et komma. Regn med tre til fire minutter per side.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

  • Bilag 93A, Engelsk A, stx, august 2024 (læreplanen), Børne- og Undervisningsministeriet: uvm.dk
  • Vejledning til Engelsk A, stx, juni 2025, Børne- og Undervisningsministeriet: uvm.dk
  • Hjælpemiddeloversigt til de gymnasiale prøver, gælder for terminer påbegyndt efter 1. februar 2026, senest opdateret 23. februar 2026, Børne- og Undervisningsministeriet: uvm.dk
  • Den almene prøvebekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 2026, § 30 til § 32, som de er gengivet og uddybet i hjælpemiddeloversigten.
  • Forsøg med prøverne i engelsk A på stx, Børne- og Undervisningsministeriet: uvm.dk

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket