Produktionen i mediefag

Du skal aflevere en film, ikke en opgave. Her er hele vejen fra idé til aflevering med de tal og grænser, der faktisk står i læreplanen, og med sætninger, du kan skrive af og bygge videre på. Vi skriver også tydeligt, hvad der er en regel, og hvad der bare er noget, de fleste skoler gør.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

6 min.

Max film, C-niveau

10 min.

Max film, B-niveau

5 min.

Max oplæg pr. elev

Kort fortalt

Hvad eksamensproduktionen er, og hvad den ikke er

Eksamensproduktionen er den film, din gruppe laver til sidst i mediefag, og den er grundlaget for første del af den mundtlige prøve. På C-niveau må den højst vare seks minutter, på B-niveau højst ti. Den må godt bestå af flere sammenhængende produktioner, men så skal alle i gruppen have været med til at lave dem alle sammen. En gruppe består af højst fem eksaminander.

Den mest udbredte misforståelse er, at du skal aflevere en skriftlig refleksion sammen med filmen. Det skal du ikke på C og B. Der står ikke ét ord om en rapport i læreplanen for de to niveauer. Refleksionen er mundtlig: du holder et oplæg til prøven og går derefter i en uddybende samtale med eksaminator og censor. Kun på A-niveau afleverer gruppen en skriftlig rapport, og der er kravet 3 til 5 normalsider pr. elev.

Til gengæld er den mundtlige refleksion ikke pynt. Læreplanen har to sæt kriterier til første prøvedel. Det ene gælder selve filmen, hvor der lægges vægt på brugen af filmiske og dramaturgiske virkemidler og på sammenhængen mellem indhold, udformning, genre og målgruppe. Det andet gælder dit oplæg og din deltagelse i samtalen, hvor du skal begrunde dine valg og forholde dig analytisk-reflekteret til din egen proces og produktion. En flot film redder dig ikke, hvis du kun kan genfortælle handlingen bagefter.

Prøven har i alt to dele, og de vægtes lige. Anden del er en individuel eksamination i et ukendt filmcitat, som du får cirka 30 minutters forberedelse til på C og cirka 60 minutter på B. Du får én karakter for det hele.

Del 1 af 9

1. Præmissen

Præmissen er én sætning, der siger, hvem filmen handler om, hvad personen vil, og hvad der står i vejen. Ministeriets vejledning skriver, at produktionen skal kommunikere sin præmis klart til modtagergruppen, og at ideen skal være gennemarbejdet. Kan I ikke sige præmissen i én sætning, kan I heller ikke bygge den samme film. Skriv den ned, og hæng den op, hvor I klipper. Det er også den sætning, du starter dit oplæg med til prøven.

Sådan kan du skrive det: “Sidste bus handler om en 17-årig pige, der skal vælge mellem at nå bussen hjem og at blive og sige det, hun aldrig har turdet sige.”

Del 2 af 9

2. Synopsis

Synopsis er handlingen skrevet i nutid fra start til slut, uden replikker og uden kameraangivelser. Vejledningen nævner synopsis som et af de procesorienterede delprodukter, der stilladserer arbejdet, sammen med pitch, storyboard, moodboard, floorplan og manuskript. Læg mærke til, at manuskript kun er et krav på B-niveau. Skriv synopsen, så den fylder mellem en halv og en hel side, og læs den højt for gruppen. Hvis nogen spørger “hvorfor gør hun det?”, mangler der noget i synopsen, ikke i filmen.

Sådan kan du skrive det: “Emma på 17 år venter på 15.42-bussen sammen med Noah. Hun har fem minutter til at fortælle ham, at hun flytter til Aarhus. Hun begynder tre gange og stopper tre gange. Bussen kommer. Hun stiger på uden at have sagt det, og gennem ruden ser hun ham vinke.”

Del 3 af 9

3. Storyboard og floorplan

Storyboardet er en tegning eller et foto af hver indstilling. Floorplan er stedet set ovenfra: hvor står kameraet, hvor står personerne, hvor kommer lyset fra. Vejledningen nævner begge dele som mulige delprodukter og skriver samtidig, at der på C-niveau ikke stilles eksplicitte krav til, hvilke delprodukter I skal lave. Lav dem alligevel. Det er dem, der gør, at I ikke står på location og diskuterer, hvor kameraet skal stå.

Sådan kan du skrive det: “Indstilling 7: halvnær af Emma i profil, håndholdt, hun kigger mod vejen, mens Noah taler uden for billedet. Varighed cirka 4 sekunder.”

Del 4 af 9

4. Optageplanen

Ordet optageplan står hverken i læreplanen eller i ministeriets vejledning. Det er skolepraksis, og det er god skolepraksis. Vejledningen taler om produktionsplaner og om, at grupperne skal lære at samarbejde som produktionsteams med funktioner som instruktør, fotograf, tonemester og producer. En plan med klokkeslæt, locations og faste roller er det, der gør, at I når hjem samme dag. Skriv også, hvem der medbringer hvad, og hvem der har opladeren til kameraet.

Sådan kan du skrive det: “Lørdag: kl. 9.00 mødes vi ved busstoppestedet på Vestergade, indstilling 1 til 9 optages inden kl. 12.00, frokost, indstilling 10 til 14 optages kl. 13.00 til 15.30.”

Del 5 af 9

5. Optagelserne

Room tone er stilheden på stedet, optaget uden at nogen siger noget. Den redder dig i klippet, når du skal lægge lyd under et sted, hvor der ikke er noget. Vejledningen lægger vægt på, at gruppen arbejder med omhu ved optagelse, herunder billedkomposition, lys og farver, kameraets placering og bevægelse, lydbrug og afstemning af lydsporene. Lyt med høretelefoner, mens I optager, ikke bagefter. Dårlig lyd er den fejl, censor hører først, og den kan ikke rettes i klippet.

Sådan kan du skrive det: “Vi optager hver scene i mindst tre indstillinger og optager 30 sekunders room tone hvert sted, før vi pakker sammen.”

Del 6 af 9

6. Klippet

Musik dækker over huller, og derfor opdager man dem ikke. Klip først den version, der fungerer på billeder, lyd og rytme alene. Tjek derefter, at den samlede varighed holder sig under grænsen: seks minutter på C og ti minutter på B. Vejledningen skriver, at varigheden af både produktionen og de enkelte scener skal være hensigtsmæssig, så tempo og fremdrift passer til produktionens præmis og formål. En scene, I elsker, men som ikke driver historien, skal ud.

Sådan kan du skrive det: “Vi klipper først en version helt uden musik og ser den igennem to gange, før vi lægger noget som helst på.”

Del 7 af 9

7. Musik, lyd og rettigheder

Vejledningen skriver, at eleverne bør kende basale regler om ophavsret, bruge gratis onlinedatabaser med lyde og musik og kende god praksis for kreditering. Det gælder især, hvis I lægger filmen op på en platform bagefter. Skriv undervejs ned, hvor hvert lydklip kommer fra, og hvilken licens det har. Det tager fem minutter nu og en hel aften, hvis I skal finde det igen dagen før aflevering.

Sådan kan du skrive det: “Musikken er hentet fra Free Music Archive under en CC BY 4.0-licens, og komponisten er krediteret i rulleteksterne.”

Del 8 af 9

8. Oplægget til prøven

Oplægget forberedes hjemmefra, og der gives ingen forberedelsestid til denne prøvedel. Vejledningen til mediefag C skriver, at oplægget må vare højst fem minutter pr. eksaminand, og at oplæggene tilsammen højst må fylde halvdelen af gruppens eksaminationstid. Fordel taletiden ligeligt, og aftal, hvem der siger hvad, så I ikke gentager hinanden. Vejledningen er tydelig: du må ikke kun være beskrivende, du skal forklare valg og fravalg. Du må gerne bruge framegrabs og screendumps fra redigeringsprogrammet.

Sådan kan du skrive det: “Vi filmede hele bussekvensen håndholdt, fordi Emmas uro skulle kunne mærkes i billedet, og vi brugte stativ derhjemme, fordi hjemmet skulle føles fastlåst.”

Del 9 af 9

9. Aflevering til censor

Filmen sendes til censor før prøven sammen med en angivelse af, hvilket optage- og redigeringsudstyr I har brugt. Det står direkte i læreplanen, og grunden er, at censor skal kunne bedømme kvaliteten i forhold til det udstyr, I faktisk har haft til rådighed. Skriv sætningen ned, og giv den til din lærer i god tid. Læreplanen for C og B siger ikke, hvornår filmen skal afleveres, så det er skolen, der sætter fristen. Spørg om den i stedet for at gætte.

Sådan kan du skrive det: “Optaget på Canon EOS 250D med Rode VideoMicro påsat, klippet i DaVinci Resolve 18.”

Eksempel

Et gennemført eksempel

Sofie, Malthe, Yasmin og Oliver går på mediefag C og laver kortfilmen “Sidste bus”. Den er 5 minutter og 40 sekunder lang, altså 20 sekunder under grænsen på seks minutter. De er fire i gruppen, og eksaminationstiden i første prøvedel bliver derfor 4 gange 10 minutter, i alt 40 minutter, som samtidig er loftet uanset gruppens størrelse.

De optog over to dage. Lørdag fra kl. 9.00 til 16.00 ved busstoppestedet på Vestergade og i Emmas køkken, søndag fra kl. 10.00 til 14.00 ude på vejen. 14 indstillinger fordelt på tre locations. Råmaterialet endte på 1 time og 48 minutter, mens den færdige film blev 5 minutter og 40 sekunder. Det er et klipforhold på cirka 19 til 1, altså 19 minutter optaget for hvert minut, der blev brugt.

Til oplæggene havde de 20 minutter til rådighed, fordi oplæggene tilsammen højst må fylde halvdelen af de 40 minutter. De planlagde 4 minutter og 30 sekunder hver, i alt 18 minutter, og lod de sidste 2 minutter være luft. Sofie tog dramaturgien, Malthe tog de filmiske virkemidler, Yasmin tog målgruppe og distributionskanal, og Oliver tog processen. De havde seks framegrabs med på skærmen.

Yasmins del lød sådan: “Vi har lavet filmen til 15 til 19-årige, og vi har tænkt den til Instagram Reels, fordi det er der, målgruppen ser korte fortællinger. Derfor er de første fem sekunder Emmas ansigt i nærbillede og ikke et etableringsbillede af byen, og derfor er hele historien læselig uden lyd på nær to replikker, som vi har lagt undertekster på.”

Olivers del var den, censor spurgte mest ind til: “Vi optog klimaks kl. 15.40 i modlys, og Emmas ansigt blev en silhuet, hvor vi gerne ville have set hendes øjne. Vi kunne have flyttet kameraet 180 grader og haft solen bag os, eller vi kunne have lagt optagelsen om formiddagen. Det er den ene ting, vi ville gøre om.” Det er præcis det, læreplanen kalder at forholde sig analytisk-reflekteret til egen proces og produktion.

Til censor sendte de filmen som en MP4-fil på 412 MB sammen med linjen: “Optaget på Canon EOS 250D med Rode VideoMicro, klippet i DaVinci Resolve 18.” De afleverede ikke en eneste skrevet side, for det er ikke et krav på C-niveau.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Filmen endte på 6 minutter og 10 sekunder

Filmen endte på 6 minutter og 10 sekunder, fordi rulleteksterne kom med til sidst. Mål den færdige fil, ikke tidslinjen før eksport. Læreplanen siger seks minutter på C og ti på B, men den skriver ikke, om rulletekster tæller med. Spørg din lærer, og læg den sikre kurs imens: hold hele filen under grænsen.

Oplægget bliver en genfortælling af handlingen

Oplægget bliver en genfortælling af handlingen. Censor og eksaminator har set filmen, inden du kommer ind i lokalet. Vejledningen skriver, at du ikke kun må forholde dig beskrivende, men også forklarende. Byt hver sætning, der begynder med “så gør hun”, ud med en, der begynder med “vi valgte, fordi”.

Der ligger et nummer fra en streamingtjeneste under

Der ligger et nummer fra en streamingtjeneste under sidste scene. Find musikken i en database med fri licens, og skriv licensen ned samme dag, I henter den. Vejledningen peger direkte på gratis onlinedatabaser med lyde og musik og på god praksis for kreditering. Kredit komponisten i rulleteksterne.

Gruppen regner med at kunne forberede oplægget ude på

Gruppen regner med at kunne forberede oplægget ude på gangen. Der gives ingen forberedelsestid til prøvedelen om produktionen. Det står i læreplanen. Oplægget forberedes hjemmefra, så skriv det ud, og øv det igennem med et ur i hånden mindst to gange.

Én i gruppen taler i otte minutter

Én i gruppen taler i otte minutter, og en anden når slet ikke at sige noget. Karakteren er individuel, og du bliver bedømt på dit eget oplæg og din egen deltagelse i samtalen. Fordel taletiden ligeligt, aftal rækkefølgen, og skriv den på et talekort, så I ikke overtager hinandens punkter.

Ingen har skrevet ned, hvilket kamera

Ingen har skrevet ned, hvilket kamera og hvilket klippeprogram I brugte. Læreplanen kræver, at oplysningen sendes til censor sammen med filmen, fordi kvaliteten skal bedømmes i forhold til det udstyr, I havde adgang til. Skriv én linje med kamera, mikrofon og redigeringsprogram, og send den til din lærer, samme dag I eksporterer.

Spørgsmål og svar

Nej, ikke på mediefag C og B. Læreplanerne for de to niveauer nævner ingen rapport, og refleksionen foregår mundtligt til prøven i form af dit oplæg og den uddybende samtale. Kun på mediefag A afleverer gruppen en skriftlig rapport, og der er kravet 3 til 5 normalsider pr. elev, hvor en normalside er 2400 anslag inklusive mellemrum. Beder din lærer alligevel om noget skriftligt undervejs, er det et undervisningskrav, ikke et prøvekrav.

Højst seks minutter på C-niveau og højst ti minutter på B-niveau. På A-niveau består eksamensprojektet af tre sammenhængende medieproduktioner med en samlet varighed på højst 15 minutter. Filmen må gerne bestå af flere sammenhængende dele, men alle i gruppen skal have deltaget i udarbejdelsen af alle delene.

Højst fem eksaminander. Det står i læreplanen på både C, B og A. Arbejdet udføres som gruppearbejde, medmindre faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende, og skolens leder kan undtage en enkelt eksaminand fra gruppevis eksamination, når faglige forhold gør det nødvendigt.

Nej. Læreplanen siger direkte, at der ikke gives forberedelsestid til denne prøvedel. Forberedelsestiden på cirka 30 minutter på C og cirka 60 minutter på B hører til den anden prøvedel, hvor du får et ukendt filmcitat, du ikke har set før.

Begge dele. Læreplanen har to sæt kriterier til første prøvedel. Det ene gælder produktionen, hvor der lægges vægt på brugen af filmiske og dramaturgiske virkemidler og på sammenhængen mellem indhold, udformning, genre og målgruppe. Det andet gælder dit oplæg og din deltagelse i samtalen. Læreplanen skriver ikke, hvordan de to vejer indbyrdes.

Ja. Ministeriets vejledning nævner det udtrykkeligt og foreslår framegrabs og screendumps fra redigeringsprogrammet, fordi de kan vise, hvordan I har arbejdet med produktionen. Brug dem til at pege på noget konkret i et billede, ikke som en forelæsning med dias.

På C-niveau stiller vejledningen ikke eksplicitte krav til, hvilke delprodukter I laver, og manuskript er kun et krav på B-niveau. Din lærer må gerne kræve bestemte delprodukter, og mange gør, men så er det et krav fra skolen og ikke fra læreplanen. Lav dem alligevel. Det er dem, der gør optagedagen kort.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

  • Bilag 115, Mediefag C, hf og stx, august 2017 (læreplan): uvm.dk
  • Bilag 114, Mediefag B, stx, august 2017 (læreplan): uvm.dk
  • Bilag 188A, Mediefag A, læreplan, lokal studieretning, august 2024, Børne- og Undervisningsministeriet
  • Vejledning til Mediefag C, stx, hf, hhx og htx, juni 2024: uvm.dk

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket