Synopsis i psykologi B: de 24 timer, trin for trin

Du har trukket en opgave med et kendt tema og seks sider bilag, du aldrig har set før. Om 24 timer skal du stå med en synopsis og tale i ti minutter. Her får du rækkefølgen, en færdig sætning til hver del og de fire steder, hvor de fleste taber point.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

24 timer

til synopsen, mindst

5 til 6 sider

ukendt bilagsmateriale

Ingen

central grænse for længden

Kort fortalt

Hvad er en synopsis i psykologi?

En synopsis i psykologi er ikke en stil og ikke en aflevering. Den er et arbejdspapir, du skriver i de 24 timer op til den mundtlige prøve i psykologi B, og dens eneste opgave er at give dig noget at sige. Ministeriets vejledning siger det lige ud: synopsen er en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Den er en koncentreret udgave af en besvarelse, ikke besvarelsen selv.

Det her er fastsat nationalt. Læreplanen for psykologi B, valgfag (bilag 162, august 2017), punkt 4.2, siger, at der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale. Bilagene fylder fem til seks normalsider a 2400 anslag inklusive mellemrum. Du får cirka 24 timers forberedelse, og aldrig mindre end 24 timer, til at udarbejde synopsen. Du skal selv formulere en problemformulering som et overordnet spørgsmål. Eksaminationen varer cirka 30 minutter og indledes med, at du præsenterer synopsen i cirka ti minutter.

Det her bestemmer din skole selv. Læreplanen siger intet om, hvor lang synopsen må være, hvordan den skal se ud, eller hvordan du afleverer den. Der findes ingen central grænse på et bestemt antal sider eller anslag. Om I må forberede jer i grupper på højst tre, afhænger af, om skolens leder har bestemt det. Skabelon, forside, litteraturliste og en eventuel upload-frist aftenen før er også lokalt. Spørg din lærer, og stol ikke på et sidetal, du har fået af en fra en anden skole.

Den mest udbredte misforståelse er, at synopsen bliver bedømt. Det gør den ikke. Vejledningen skriver ordret, at synopsen udgør grundlaget for den mundtlige prøve, men at den ikke er genstand for bedømmelse. Læreplanen siger, at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af din mundtlige præstation. En pæn synopsis redder dig altså ikke, hvis du ikke kan tale om den, og en rodet synopsis vælter dig ikke, hvis du kan.

Del 1 af 9

1. Titel og oversigt over bilagene

Start med det letteste, mens du stadig er frisk. Skriv temaets overskrift øverst, præcis som den står på opgaven, og lav derefter en linje pr. bilag: nummer, kilde og årstal. Det tager ti minutter og giver dig et overblik, du kan holde fast i klokken to om natten. Marker samtidig, hvilke bilag du vil arbejde tæt med, og hvilke du kun bruger til perspektivering. Du skal ikke bruge alle bilag lige meget, og det er helt i orden at sige højt til eksamen, at du har valgt.

Sådan kan du skrive det: “Tema: Motivation, læring og kultur. Jeg arbejder tæt med bilag 1 om unges manglende motivation og bilag 4 om piger under pres, mens bilag 2 og 3 inddrages til perspektivering.”

Del 2 af 9

2. Problemformuleringen, ét overordnet spørgsmål

Læreplanen kræver, at du selv formulerer en problemformulering som et overordnet spørgsmål. Ét spørgsmål, ikke fem. Det skal spørge hvorfor eller hvordan, og det skal kunne genfindes i bilagene, så censor kan se forbindelsen. Test det med en simpel prøve: kan du svare på det uden at bruge en eneste psykologisk teori, er det for tyndt, og du skal skrive det om. Brug tid her. Alt det følgende hænger på denne ene sætning, og en skæv problemformulering koster dig mere end en manglende teori.

Sådan kan du skrive det: “Hvorfor oplever mange danske gymnasieelever et højt præstationspres, samtidig med at de i medierne beskrives som umotiverede, og hvordan kan psykologien forklare den modsætning?”

Del 3 af 9

3. Underspørgsmålene, din arbejdsplan

Vejledningen nævner, at problemformuleringen kan have underspørgsmål. Lav to eller tre, ikke flere. De er i praksis din disposition, for hvert underspørgsmål bliver til et afsnit i synopsen og et punkt i din mundtlige præsentation. Bind dem til bilagene med henvisninger, så du kan pege konkret, når eksaminator spørger. Skriv dem som spørgsmål, ikke som overskrifter, så tvinger de dig til at svare.

Sådan kan du skrive det: “For at besvare spørgsmålet undersøger jeg tre ting: hvilken slags motivation bilag 1 og 4 beskriver, hvordan pres og motivation hænger sammen teoretisk, og hvad tallene fra Skolebørnsundersøgelsen 2022 kan og ikke kan sige om det.”

Del 4 af 9

4. Valget af psykologisk viden, og begrundelsen

Her skal du kort præsentere den teori og de undersøgelser, du bruger, og begrunde valget. Begrundelsen er det vigtigste, og den er også det, flest springer over. Skriv ikke bare, at du bruger Deci og Ryan, men hvorfor netop den teori passer på netop det, bilaget viser. To teorier, der bliver brugt hele vejen ned i materialet, giver en bedre karakter end fem, der bliver nævnt. Du må gerne bruge stof fra undervisningen, fra bilagene og fra materiale, du finder i de 24 timer.

Sådan kan du skrive det: “Jeg vælger Deci og Ryans selvbestemmelsesteori, fordi eleven i bilag 1 fortæller, at hun vælger opgaver efter, hvad der giver det højeste snit, og teorien skelner netop mellem ydre motivation, der drives af belønning, og indre motivation, der drives af selve aktiviteten.”

Del 5 af 9

5. Analysen, hvor teorien møder bilaget

Det er her, karakteren afgøres. Analyse betyder, at du tager et konkret sted i bilaget, en replik, et tal, en formulering, og forklarer det med et fagbegreb. Ikke teori i ét afsnit og bilag i det næste, men de to bundet sammen i samme sætning. Skriv i punkter og hold hvert punkt kort, for du skal have noget at uddybe mundtligt. Vejledningen kalder synopsen åben for uddybninger og tilføjelser, og det er præcis her, åbenheden skal ligge.

Sådan kan du skrive det: “Når eleven i bilag 1 siger, at hun vælger fag efter snittet og ikke efter interesse, peger det på ydre motivation, og selvbestemmelsesteorien forudsiger, at netop den motivationsform falder bort, så snart belønningen forsvinder.”

Del 6 af 9

6. Metoden, og hvad undersøgelsen ikke kan sige

Hvert bilagsmateriale skal ifølge vejledningen indeholde en undersøgelse eller materiale, der omtaler en psykologisk undersøgelse. Det er ikke pynt. At kunne redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder er et selvstændigt fagligt mål i psykologi B. Skriv to til fire linjer om metode, stikprøve og svarprocent, og skriv især, hvad undersøgelsen ikke kan konkludere. En tværsnitsundersøgelse kan vise en sammenhæng, men ikke at det ene forårsager det andet. Det afsnit er ofte det, der løfter en 7 til en 10.

Sådan kan du skrive det: “Skolebørnsundersøgelsen 2022 er en spørgeskemaundersøgelse med 5.823 elever, men kun 95 af de 588 inviterede skoler deltog, altså en svarprocent på 16 på skoleniveau, og fordi den er et tværsnit, kan den vise en sammenhæng mellem pres og stress, men ikke at pres forårsager stressen.”

Del 7 af 9

7. Konklusionen

Konklusionen skal svare på problemformuleringen. Kun på den. Ikke på alt det, du også fandt ud af undervejs. Skriv den som ét kort afsnit på tre til fem linjer, og skriv den, når analysen er færdig, ikke før. Hvis du ikke kan skrive den, er problemformuleringen for bred, og så er det billigere at snævre spørgsmålet ind end at skrive mere analyse. Læs til sidst konklusionen og problemformuleringen op i forlængelse af hinanden. Passer de ikke sammen, retter du problemformuleringen.

Sådan kan du skrive det: “Min undersøgelse peger på, at eleverne ikke mangler motivation, men har en motivation, der er flyttet fra faget til karakteren, og at det er den forskydning, der viser sig som stress hos især pigerne.”

Del 8 af 9

8. Diskussion og perspektivering

Vejledningen nævner både diskussion og perspektivering som dele af synopsen. Diskussionen er, hvor du selv peger på svaghederne: andre mulige forklaringer, problemer i din analyse, en anden måde at gribe undersøgelsen an på. Perspektiveringen kobler til et andet forløb eller en anden kultur. Det virker forkert at skrive kritik af sit eget arbejde, men det er præcis det, bedømmelseskriterierne kalder at forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag. To indvendinger er nok, hvis de er skarpe.

Sådan kan du skrive det: “Man kan indvende, at selvbestemmelsesteorien er udviklet i en amerikansk sammenhæng, og bilag 3 om den kinesiske skole viser netop, at kulturen er med til at bestemme, hvad der overhovedet opleves som pres.”

Del 9 af 9

9. Talepapiret til de ti minutter

Det her er ikke en del af synopsen, og derfor glemmer de fleste det. Men vejledningen er tydelig: du skal kunne præsentere synopsen mundtligt og ikke blot læse den op, og eksaminator vil bede dig stoppe, hvis du overskrider tiden væsentligt. Lav derfor et separat ark med hovedpunkter og minuttal. Som minimum skal du nå problemformuleringen, kort begrundelse for teorivalget, detaljer fra analysen og konklusionen. Øv det højt med et ur, gerne to gange. Det er den ene time, der giver mest tilbage.

Sådan kan du skrive det: “Ti minutter: problemformulering (1 min), to teorier og hvorfor jeg valgte dem (2 min), analyse af bilag 1 og 4 (4 min), metodekritik (1,5 min), konklusion og ét åbent spørgsmål jeg selv rejser (1,5 min).”

Eksempel

Et gennemført eksempel

Opgaven. Ministeriets egen vejledning til psykologi B viser dette eksempel på et prøvemateriale. Tema: Motivation, læring og kultur. Bilag 1 er et uddrag af “Generation målrettet” mangler motivation, Jyllands-Posten 8. september 2013. Bilag 2 er et uddrag af “Skolen der aldrig slutter”, DR Nyheder 11. april 2013. Bilag 3 er et uddrag af “Forsker om den kinesiske skole: Det er et frygteligt system at være barn i”, DR 21. marts 2013. Bilag 4 er et uddrag af “Unge piger under pres i præstationssamfundet”, Kristeligt Dagblad 1. august 2015, som omtaler en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. I alt 6,0 normalsider. Temaet kender du fra undervisningen. Bilagene har du aldrig set.

Timerne 0 til 2. Sofie læser alle fire bilag én gang uden at skrive noget, og derefter en gang til med blyant. Hun lægger mærke til en modsætning, der går igen: bilag 1 kalder generationen målrettet og umotiveret på samme tid, og bilag 4 beskriver piger, der knækker under et pres, ingen har bedt dem om. Den modsætning bliver hendes problemformulering: “Hvorfor oplever mange danske gymnasieelever et højt præstationspres, samtidig med at de i medierne beskrives som umotiverede, og hvordan kan psykologien forklare den modsætning?” Hun skriver tre underspørgsmål ned og går i seng.

Timerne 3 til 6. Hun vælger to teorier og skriver begrundelsen ved siden af hver. Deci og Ryans selvbestemmelsesteori, fordi bilag 1 handler om elever, der arbejder for karakteren og ikke for faget, og fordi teorien skelner mellem ydre og indre motivation og peger på autonomi, kompetence og samhørighed som forudsætninger for det sidste. Og Lazarus’ stress- og copingteori, fordi bilag 4 beskriver piger, der vurderer skolen som en trussel, de ikke kan håndtere, og fordi teorien netop gør vurderingen til det afgørende led mellem krav og stress. To teorier, ikke fem. Hun noterer ét sted i hvert bilag, hvor teorien kan bruges konkret.

Timerne 7 til 10. Læreplanen tillader, at hun bruger materiale, hun finder i forberedelsestiden, så hun henter Skolebørnsundersøgelsen 2022 fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Der finder hun tallene: 22 procent af pigerne mod 6 procent af drengene har et højt stressniveau, 52 procent af pigerne er nervøse ugentligt eller oftere mod 27 procent af drengene, og 26 procent af drengene mod 10 procent af pigerne har højt selvværd. Så skriver hun metodeafsnittet og lægger svaghederne åbent frem: undersøgelsen bygger på 5.823 elever, men kun 95 af 588 inviterede skoler sagde ja, en svarprocent på 16 på skoleniveau, og det er et tværsnit, så tallene viser en sammenhæng, ikke en årsag. Og én begrænsning til, som hun noterer som sit skarpeste metodepunkt: undersøgelsen dækker 5., 7. og 9. klasse, elever på 11 til 15 år, så tallene er fra grundskolen, ikke fra gymnasiet, og hendes problemformulering handler om gymnasieelever.

Timerne 11 til 16. Analysen skrives i punkter, hvert punkt et sted i bilaget forklaret med et begreb. Konklusionen bliver: eleverne mangler ikke motivation, men har en motivation, der er flyttet fra faget til karakteren, og det er den forskydning, der viser sig som stress. I diskussionen skriver hun to indvendinger: at selvbestemmelsesteorien er udviklet i en amerikansk sammenhæng, og at bilag 3 om den kinesiske skole viser, at kulturen bestemmer, hvad der overhovedet opleves som pres. Synopsen fylder til sidst knap tre sider. Hendes lærer har sagt, at det er passende på deres skole, og det er en lokal aftale, ikke en regel fra ministeriet.

Timerne 17 til 24. Hun sover, og bruger den sidste time på et talepapir, der er noget andet end synopsen: fem punkter med minuttal ud for hvert. Hun øver de ti minutter to gange med telefonens stopur og opdager, at analysen fylder syv minutter. Så skærer hun det ene af tre analysepunkter væk og flytter det ned under overskriften “hvis de spørger”. Til eksamen udleverer hun to printede eksemplarer af synopsen, ét til eksaminator og ét til censor, taler i ni og et halvt minut uden at læse op, og bruger derefter omkring et kvarter på en samtale om, hvorvidt en svarprocent på 16 overhovedet kan bære hendes konklusion, inden votering og karakter fylder de sidste minutter af den halve time.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Du skriver synopsen som en stil i fuld prosa

Du skriver synopsen som en stil i fuld prosa og har intet tilbage at sige. Skriv i punkter og korte sætninger. Vejledningen kalder synopsen en koncentreret udgave, der giver stikord til en fremlæggelse. Skriver du hele svaret ud, bliver de ti minutter til oplæsning, og eksaminator har intet at spørge ind til. Lad hvert punkt være en halv tanke, du kan folde ud mundtligt.

Din problemformulering kan besvares med et referat af

Din problemformulering kan besvares med et referat af bilagene. Læs dit spørgsmål og spørg dig selv, om du kan svare uden at bruge en eneste psykologisk teori. Kan du det, er det et referatspørgsmål. Skriv det om, så det begynder med hvorfor eller hvordan, og så det kræver et fagbegreb for at blive besvaret.

Du tager fem teorier med for at vise bredde

Du tager fem teorier med for at vise bredde og når aldrig ned i bilaget. Vælg to teorier og brug dem hele vejen ned i konkrete steder i materialet. Vejledningens eksempel på karakterbeskrivelsen for 12 belønner, at du undersøger problemstillingerne meget kvalificeret, ikke at du kan remse teorier op. Fem nævnte teorier ligner altid en, der ikke har valgt.

Du springer metodeafsnittet over, fordi klokken er mange

Du springer metodeafsnittet over, fordi klokken er mange. Metode er et selvstændigt fagligt mål i psykologi B, og hvert bilagsmateriale skal indeholde en undersøgelse. Skriv fire linjer om stikprøve, metode og svarprocent, og skriv især, hvad undersøgelsen ikke kan konkludere. Det er ofte den billigste vej fra 7 til 10.

Du læser synopsen op i de ti minutter

Du læser synopsen op i de ti minutter. Vejledningen siger direkte, at du skal kunne præsentere synopsen mundtligt og ikke blot læse den op, og at eksaminator vil bede dig afslutte, hvis tiden overskrides væsentligt. Lav et separat talepapir med hovedpunkter og minuttal, og øv præsentationen højt med et ur.

Du bruger ChatGPT i de 24 timer

Du bruger ChatGPT i de 24 timer, fordi internettet jo er tilladt derhjemme. Internet og telefon er tilladt under den hjemlige forberedelse, fordi § 34 i prøvebekendtgørelsen undtager netop den slags prøver fra §§ 32 og 33. Men forbuddet mod generativ kunstig intelligens i § 30, stk. 2, gælder stadig, og hjælpemiddeloversigten skriver, at der ved disse prøver er adgang til alle hjælpemidler med undtagelse af generativ kunstig intelligens. Sanktionen kan være bortvisning eller karakteren minus 3.

Spørgsmål og svar

Der står ikke ét ord om længde i læreplanen for psykologi B, og heller ikke i ministeriets vejledning. Kravet er lokalt. Mange skoler nævner to til fire sider, men det er skolens aftale, ikke en central regel. Spørg din lærer og skriv svaret ned. Findes der ingen lokal grænse, så lad de ti minutters præsentation bestemme længden: kan du ikke nå at fortælle om det, skal det ikke stå der.

Nej. Vejledningen skriver, at synopsen udgør grundlaget for den mundtlige prøve, men at den ikke er genstand for bedømmelse. Læreplanen siger, at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af din mundtlige præstation. Synopsen er din billet ind i samtalen, ikke din karakter. Det betyder også, at en stavefejl klokken tre om natten ikke koster dig noget, mens en time brugt på at øve fremlæggelsen giver rigtig meget tilbage.

Ja. § 34 i bekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 2026 om gymnasiale prøver siger, at en prøve, hvor du under forberedelsestiden ikke skal være fysisk til stede på institutionen, ikke er omfattet af §§ 32 og 33 om mobiltelefoner og internetadgang. Læreplanen forudsætter det også direkte, når den nævner materiale fundet i forberedelsestiden. Ved selve eksaminationen gælder forbuddene igen.

Nej. Forbuddet mod generativ kunstig intelligens står i § 30, stk. 2, og det bliver ikke ophævet af § 34. Hjælpemiddeloversigten, senest opdateret den 23. februar 2026, skriver ordret, at der ved prøver med hjemlig forberedelse er adgang til alle hjælpemidler med undtagelse af generativ kunstig intelligens. Psykologi står ikke på oversigtens liste over fag med undtagelser, så hovedreglen gælder uden forbehold. Nogle fag, blandt andre informatik, har en undtagelse. Psykologi har ikke.

Kun hvis din skoleleder har bestemt det. Læreplanen siger, at hvis skolens leder har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger I selv, om I vil forberede jer i en gruppe på højst tre eksaminander eller individuelt. I gruppen bestemmer I selv, om I laver én fælles synopsis eller hver sin. Selve eksaminationen er altid individuel, uanset hvordan I har forberedt jer.

Nej, og den forveksling koster hvert år elever en masse spildt tid. På psykologi C er der ingen synopsis. Du får en opgave med kendt tema, ukendte underspørgsmål på flere taksonomiske niveauer og et bilagsmateriale på to til tre normalsider. Forberedelsen er cirka 48 minutter på skolen, og eksaminationen varer cirka 24 minutter. Synopsen findes kun på B-niveau. Tjek dit niveau, før du læser videre nogen steder.

Vejledningen siger, at synopsen er din ejendom, og at du ved eksaminationens begyndelse udleverer et eksemplar til henholdsvis eksaminator og censor. Mange skoler beder derudover om en upload i god tid inden, ofte aftenen før. Den frist er lokal og står ikke i læreplanen. Tjek skolens eksamensside eller spørg din lærer, og tag under alle omstændigheder to printede eksemplarer med ind til prøven.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

  • Læreplan: Psykologi B, valgfag, august 2017 (bilag 162), Børne- og Undervisningsministeriet. Punkt 3.2 arbejdsformer og punkt 4 evaluering: uvm.dk
  • Vejledning til psykologi B, valgfag, august 2025, Børne- og Undervisningsministeriet. Afsnit 4.2 Prøveform, 4.2.1 Synopsis og 4.3 Bedømmelseskriterier: uvm.dk
  • Læreplan: Psykologi C, valgfag, august 2017, Børne- og Undervisningsministeriet. Punkt 4.2 om prøveformen uden synopsis: uvm.dk
  • Bekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 2026 om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v. §§ 30 til 34 og §§ 35 til 38: retsinformation.dk
  • Hjælpemiddeloversigt til de gymnasiale prøver, gældende for terminer påbegyndt efter 1. februar 2026, senest opdateret den 23. februar 2026, Børne- og Undervisningsministeriet: uvm.dk
  • Skolebørnsundersøgelsen 2022, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2023. Tal om stress, nervøsitet, selvværd og svarprocenter: sdu.dk
  • Læreplansoversigt for valgfag 2017, Børne- og Undervisningsministeriet: uvm.dk

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket