Den skriftlige prøve i samfundsfag A: de seks timer, trin for trin

Prøven varer seks timer. De første 40 minutter får du kun opgaveformuleringerne, ikke bilagene, og derefter har du fem timer og tyve minutter til at skrive. Her får du en sætning, du kan skrive videre på, til hver eneste del af sættet, plus en tidsplan, der holder, og et gennemført eksempel med rigtige tal.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

6 timer

prøvens samlede varighed

40 minutter

før bilagene udleveres

700 ord

maks i hele fællesdelen

Kort fortalt

Hvad er den skriftlige prøve i samfundsfag A egentlig?

Det er en centralt stillet skriftlig prøve, som Børne- og Undervisningsministeriet laver, og som alle på samfundsfag A får det samme sæt til. Sættet består af en fællesdel, som alle skal svare på, og af valgfrie delopgaver, hvor du vælger én. Du får ukendt bilagsmateriale: tabeller, figurer, artikeluddrag, interviews og nogle gange et videoklip. Din opgave er ikke at skrive alt, hvad du ved, men at bruge bilagene som belæg for det, du påstår.

Det er nationalt fastsat i læreplanen, at prøven varer seks timer. Ved prøvens start udleveres kun opgaveformuleringerne. Efter 40 minutter udleveres bilagsmaterialet, og de resterende fem timer og tyve minutter bruger du på en individuel besvarelse. Det er også nationalt fastsat, at der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, og hvad der lægges vægt på: at du kan analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer, dokumentere med bilag, bruge begreber og teorier, sammenligne synspunkter, diskutere, bearbejde talmateriale og konkludere i et præcist sprog.

Skolen bestemmer selv nogle af de vigtigste ting. Skolens leder afgør, om de første 40 minutter må bruges i grupper. Er det tilladt, vælger du selv, om du vil sidde i en gruppe på højst tre eller arbejde alene, og besvarelsen er individuel uanset hvad. Skolen bestemmer også, hvilket undervisningsmateriale du må tilgå via internettet under prøven, og det skal stå eksplicit i undervisningsbeskrivelsen. Spørg din lærer om begge dele i god tid, for det ændrer, hvordan du planlægger dagen.

Den mest udbredte misforståelse er, at prøven varer fem timer, eller at bilagene ligger på bordet fra start. Begge dele er forkerte. Du får seks timer i alt, og i de første 40 minutter har du kun opgaveformuleringerne. Den anden udbredte misforståelse er, at omfangskravene som “ca. 350 ord” og “ca. 2 til 3 sider” er regler, du kan dumpe på. Det er de ikke. De står i fagkonsulentens vejledningsmateriale om opgavetyperne, ikke i læreplanen. Grænsen på 700 ord for hele fællesdelen står derimod i ministeriets vejledning og skal overholdes.

Del 1 af 9

1. De første 40 minutter uden bilag

Du får kun opgaveformuleringerne. Det er ikke ventetid, det er de vigtigste 40 minutter på hele dagen. Understreg kommandoordet i hvert spørgsmål, altså om der står udled, opstil hypoteser, undersøg, sammenlign, diskutér eller skriv et notat, og skriv ved siden af, hvilket beregningskrav der stilles. Notér hvilke begreber og teorier du skal bruge, og find dem frem i dine noter, mens du stadig har ro. Hvis din skole tillader gruppearbejde, så brug gruppen til at afkode formuleringerne, ikke til at blive enige om et svar. Det, der oftest mangler, er en beslutning: mange bruger de 40 minutter på at snakke og har stadig ikke valgt delopgave, når bilagene lander.

Sådan kan du skrive det: “Fællesdelens spørgsmål 1 beder mig udlede noget om en udvikling, så jeg skal lave indekstal og et kurvediagram, og jeg skal have begreberne om vælgeradfærd klar, inden bilagene kommer.”

Del 2 af 9

2. Fællesdel, spørgsmål 1: Hvad kan der udledes

Her skal du udlede konklusioner ud fra en tabel eller figur, understøtte det med beregninger og forklare det med faglig viden. Beregningskravet er et af tre: procentandele, årlige procentvise ændringer eller indekstal, eller et diagram med lineær regression, eller et 95 procents konfidensinterval. Den beregnede tabel skal ind i besvarelsen med overskrift, forspalte, hovedspalte og måleenhed, og diagrammet skal have titel, aksetitler og forklaring. Lav konkrete nedslag i tallene, så din udledning kan dokumenteres. Det, der oftest mangler, er den faglige forklaring: eleven beskriver kurven, men bruger ikke et eneste begreb til at forklare, hvorfor den ser sådan ud.

Sådan kan du skrive det: “Af tabel 1 kan det udledes, at de to største partier tilsammen er gået fra 49,3 procent af stemmerne i 2019 til 33,4 procent i 2026, altså et fald på 15,9 procentpoint.”

Del 3 af 9

3. Fællesdel, spørgsmål 2: Opstil hypoteser

Du skal opstille tre forklarende hypoteser, og de skal være forskellige fra hinanden. En hypotese er én sætning, hvor du først beskriver en sammenhæng, du kan se i bilaget, med et konkret tal i parentes, og derefter begrunder den med ord som fordi eller på grund af. Bagefter skriver du en særskilt faglig begrundelse, der uddyber forklaringen med begreber, teori eller konkret viden. Begrundelsen er en påstand, du argumenterer for, ikke noget du beviser. Det, der oftest mangler, er variation: tre hypoteser om det samme mønster med de samme begreber tæller reelt som én.

Sådan kan du skrive det: “Socialistisk Folkeparti er gået frem fra 7,7 procent i 2019 til 11,6 procent i 2026, fordi klima og velfærd har fyldt mere i den offentlige debat, og partiet har været tydelig afsender på begge dagsordener.”

Del 4 af 9

4. Valget af delopgave

Når bilagene er udleveret, skal du vælge én af de valgfrie delopgaver, og du skal svare på begge spørgsmål i den. Vælg efter to ting: hvilke teorier du kan bedst, og hvilke bilag der giver dig mest at arbejde med. Kig på materialetyperne. Er der både kvantitative og kvalitative data, kan der komme et krav om at vurdere metodiske styrker og svagheder, og det er nemt at score på, hvis du har trænet det. Læg mærke til, at delopgavens sidste spørgsmål ofte hænger sammen med det første, så det materiale, du har gravet frem i undersøgelsen eller sammenligningen, kan bruges igen i diskussionen eller notatet. Det, der oftest mangler, er at eleven vælger efter emne i stedet for efter teori og bilag, og så løber tør for faglighed halvvejs.

Sådan kan du skrive det: “Jeg vælger delopgave B, fordi jeg kan mine sociologiske teorier bedre end mine IP-teorier, og fordi bilagene i B indeholder både en tabel og to interviews, som jeg kan bruge til metodevurderingen.”

Del 5 af 9

5. Undersøg

Du skal bruge alle bilagene, men du skal ikke referere alt. Du skal lede efter faglige sammenhænge på tværs: oplysningerne i én tabel kan være årsagen til det, en anden tabel viser. Strukturér altid efter spørgsmålets formulering, aldrig efter bilagenes rækkefølge. Nævner spørgsmålet to forhold, deler du besvarelsen i to. Nævner det ét forhold, samler du bilagene i mønstre. Brug viden og begreber til at forklare tendenserne, og slut med en konklusion, der samler op på præcis det, der blev spurgt om. Det, der oftest mangler, er netop konklusionen, og at eleven skriver et bilagsreferat i stedet for en undersøgelse.

Sådan kan du skrive det: “Undersøgelsen falder i to dele, fordi opgaveformuleringen nævner to forhold: først undersøger jeg vælgergruppernes sammensætning, og derefter undersøger jeg partiernes stemmeadfærd i Folketinget.”

Del 6 af 9

6. Sammenlign

Du skal skrive om forskelle og ligheder i bilagenes synspunkter, og kun om det fokuspunkt, spørgsmålet angiver. Du kan strukturere efter emne eller efter enighed og uenighed, men du skal sammenligne direkte, sætning for sætning, ikke referere det ene bilag ad gangen. Vær præcis med afsenderen: har en journalist interviewet en professor, er det professoren, der har synspunktet. Brug gerne korte citater med citationstegn, og brug din faglige viden til at karakterisere synspunkterne, altså sætte dem ind i en begrebsramme. Du skal ikke tage stilling, og du skal ikke diskutere. Slut med et par sætninger, der samler forskelle og ligheder. Det, der oftest mangler, er den direkte modstilling: tre referater efter hinanden er ikke en sammenligning.

Sådan kan du skrive det: “Hansen mener, at Danmark bør binde sig tættere til USA, hvorimod Jensen mener, at Danmark bør satse på europæisk forsvarssamarbejde, og forskellen er altså, at de har hvert sit syn på, om det internationale system er unipolært eller multipolært.”

Del 7 af 9

7. Diskutér

En diskussion er en modstilling af faglige argumenter, ikke en meningsudveksling. Tag afsæt i bilagsmaterialets synspunkter, sæt dem ind i en teoretisk sammenhæng, og stil dem så op mod hinanden eller mod andre og gerne modsatrettede teorier. Hvert argument skal bæres af konkret viden, bestemte begreber eller en teori. Giv hver side plads, cirka en halv side, så det bliver en rigtig modstilling og ikke to påstande. Bruger du materiale fra undersøgelsen eller sammenligningen i samme delopgave, bliver diskussionen stærkere. Slut med et par sætninger, der samler de vigtigste argumenter. Det, der oftest mangler, er teorien: eleven diskuterer klogt, men uden at et eneste fagligt begreb bærer argumentet.

Sådan kan du skrive det: “Ud fra Giddens’ teori om senmoderniteten kan man argumentere for, at forældres normer betyder mindre i dag, fordi den unge selv skal vælge sin identitet, mens man ud fra Bourdieus kapitalbegreb kan argumentere for det modsatte, nemlig at den kulturelle kapital hjemmefra stadig afgør, hvilke valg der overhovedet føles mulige.”

Del 8 af 9

8. Skriv et notat

Et notat er en fagligt begrundet anbefaling til en bestemt modtager, typisk en minister eller en organisation. Indled med en kort introduktion til problemstillingen og gerne til den situation, modtageren står i. Fremsæt derefter en eller flere strategier, argumentér fagligt for dem med teori og begreber, og kom ind på fordele og ulemper, gerne på kort og lang sigt. Underbyg med data fra bilagene. Konklusionen er det afgørende sted: har du fremsat to strategier, skal du anbefale netop én af dem og begrunde det. Det, der oftest mangler, er den beslutning. Et notat, der ender med at begge dele har noget for sig, har ikke løst opgaven.

Sådan kan du skrive det: “Konklusion: Ud fra en samlet vurdering anbefales det, at Danmark vælger den institutionelle strategi og arbejder for fælles EU-regulering, fordi den giver størst gennemslagskraft over for en stormagt, selv om den koster noget suverænitet på kort sigt.”

Del 9 af 9

9. De sidste 40 minutter

Sæt de sidste 40 minutter af til andet end at skrive videre. Tæl ordene i fællesdelen, for grænsen på 700 ord gælder for begge spørgsmål tilsammen. Gå alle tabeller og diagrammer igennem: har de overskrift, forspalte, hovedspalte, måleenhed, aksetitler og forklaring? Tjek at du har brugt procentpoint og procent korrekt, og at hver påstand har et nedslag i et bilag. Læs dine konklusioner igennem, for det er dem, censor husker. Det, der oftest mangler, er tid: eleven skriver til klokken slår og afleverer en besvarelse med figurer uden titler og en delopgave uden konklusion.

Sådan kan du skrive det: “Alle mine tabeller har overskrift, forspalte, hovedspalte og måleenhed, alle mine diagrammer har titel, aksetitler og forklaring, og jeg har talt ordene i fællesdelen: 680.”

Eksempel

Et gennemført eksempel

Her er en gennemført udledningsopgave med tal, du selv kan slå efter. Forestil dig, at fællesdelens spørgsmål 1 lyder: “Hvad kan der på baggrund af tabel 1 udledes om udviklingen i partiernes stemmeandele ved folketingsvalgene i 2019, 2022 og 2026? Besvarelsen skal understøttes af beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal. Du skal anvende viden om vælgeradfærd.” Bilag 1 er Danmarks Statistiks tabel FVPANDEL over partiernes stemmeandele for hele landet, og bilag 2 er tabel FVPCT over stemmeprocenten. Tallene er offentligt tilgængelige, og valget blev holdt tirsdag den 24. marts 2026.

Første skridt er beregningen. Tallene er allerede procentandele, så det giver bedst overblik at lave indekstal med 2019 som basisår. Socialdemokratiet går fra 25,9 procent i 2019 til 27,5 i 2022 og 21,8 i 2026, altså indeks 100, 106 og 84. Venstre går fra 23,4 til 13,3 til 10,1, altså indeks 100, 57 og 43. Dansk Folkeparti går fra 8,7 til 2,6 til 9,1, altså indeks 100, 30 og 105. Liberal Alliance går fra 2,3 til 7,9 til 9,4, altså indeks 100, 343 og 409. SF går fra 7,7 til 8,3 til 11,6, altså indeks 100, 108 og 151. Den beregnede tabel sættes ind i besvarelsen med overskriften “Tabel 2. Udvalgte partiers stemmeandele ved folketingsvalg, indekstal, 2019 = 100”, med partinavne i forspalten, årstal i hovedspalten og måleenheden angivet. Derefter laver du et kurvediagram over indekstallene med diagramtitel, aksetitler og forklaring til kurverne, fordi kurvediagrammet er den rigtige diagramtype til indekstal.

Så kommer selve udledningen, og den skal have konkrete nedslag. Af tabel 1 og tabel 2 kan det udledes, at de fire største partier fra 2019 er blevet markant mindre, mens midterfeltet er vokset. Venstre er mere end halveret på to valg, fra 23,4 procent i 2019 til 10,1 procent i 2026, hvilket svarer til indeks 43. Socialdemokratiet gik frem i 2022, men er derefter faldet 5,7 procentpoint til 21,8 procent, et relativt fald på knap 21 procent. Samtidig kan det udledes, at partisystemet er blevet mere spredt: i 2019 samlede de to største partier 49,3 procent af stemmerne mellem sig, mens de to største i 2026 kun samler 33,4 procent, altså et fald på 15,9 procentpoint. Endelig kan det udledes af bilag 2, at vælgerne ikke er blevet mindre aktive: stemmeprocenten er kun faldet fra 84,60 i 2019 over 84,16 i 2022 til 83,99 i 2026, et samlet fald på 0,61 procentpoint.

Nu skal tallene forklares med faglig viden, og det er her, karakteren afgøres. Udviklingen kan forklares med, at partiidentifikationen er svækket, så færre vælgere stemmer på det samme parti hele livet, og at flere stemmer efter enkeltsager, altså issue voting. Det ses tydeligt hos Dansk Folkeparti, der falder til indeks 30 i 2022 og er tilbage på indeks 105 i 2026: så stor en bevægelse på fire år er svær at forklare med stabile klassetilhørsforhold, men let at forklare med, at vælgerne flytter sig efter, hvilket parti der ejer den dagsorden, der fylder mest. Liberal Alliances firedobling siden 2019 peger i samme retning. At stemmeprocenten stort set er uændret, mens partiernes andele svinger så kraftigt, understøtter fortolkningen: vælgerne er lige så aktive som før, de er bare mere flygtige. Sat ind i Lipset og Rokkans skillelinjeteori kan man sige, at de gamle skillelinjer stadig findes, men at de i mindre grad binder den enkelte vælger til ét bestemt parti.

Til sidst en kort konklusion, der samler op: samlet kan det udledes, at der er sket en betydelig fragmentering af partisystemet fra 2019 til 2026, at bevægelserne mellem partierne er store og hurtige, og at det sker uden et tilsvarende fald i valgdeltagelsen, hvilket peger på øget vælgervandring snarere end politisk apati. Hele besvarelsen fylder omkring 350 ord plus tabel og diagram, og den bør kunne skrives på cirka 50 minutter, når du har fundet fremgangsmåden i de første 40 minutter.

Vores kommentar

Hvad eksemplet viser

Læg mærke til, at hvert tal har en enhed, og at regnestykket står, ikke bare facit. En bedømmer skal kunne følge dig fra måling til resultat uden at gætte.

Og læg mærke til, at afvigelserne ikke er skjult. Det, der ikke passede, er skrevet ned og forklaret. Det er dét, der adskiller en rapport fra en renskrivning af vejledningen.

Fælder

Det, der oftest koster point

Du behandler de første 40 minutter som ventetid

Du behandler de første 40 minutter som ventetid, fordi du ikke har bilagene endnu. Brug dem til tre ting: understreg kommandoordet i hvert spørgsmål, skriv ned hvilket beregningskrav der stilles, og find de begreber og teorier frem i dine noter, som spørgsmålene nævner. Skriv en tidsplan på et stykke papir, før bilagene kommer ind ad døren. Så bruger du ikke fem timer og tyve minutter på at finde ud af, hvad der bliver spurgt om.

Du refererer bilagene i stedet for at sammenligne dem

Du refererer bilagene i stedet for at sammenligne dem, og du kommer til at diskutere undervejs. Skriv modstillingen direkte i samme sætning: “X mener …, hvorimod Y mener …, og forskellen er altså …”. Tre referater efter hinanden er ikke en sammenligning. Og hold diskussionen ude: i en sammenligning skal du karakterisere synspunkterne fagligt, ikke tage stilling til, hvem der har ret.

Du laver beregningerne rigtigt

Du laver beregningerne rigtigt, men sætter tabellen og diagrammet ind uden overskrift, måleenhed og aksetitler. Det er direkte adgang til point, og det tager to minutter. Hver tabel skal have overskrift, forspalte, hovedspalte og måleenhed. Hvert diagram skal have diagramtitel, måleenhed, aksetitler og forklaring til søjler eller kurver. Sæt det på tjeklisten til de sidste 40 minutter.

Du strukturerer undersøgelsen efter bilagenes rækkefølge:

Du strukturerer undersøgelsen efter bilagenes rækkefølge: først bilag 1, så bilag 2, så bilag 3. Strukturér altid efter spørgsmålets formulering. Nævner spørgsmålet to forhold, laver du to afsnit. Nævner det ét forhold, samler du bilagene i mønstre og behandler dem, der handler om det samme, i ét afsnit. Så finder du også de sammenhænge på tværs af tabellerne, som er der, hvor de høje karakterer ligger.

Du blander procent og procentpoint sammen

Du blander procent og procentpoint sammen. Går et parti fra 27,5 til 21,8 procent, er faldet 5,7 procentpoint, og det er samtidig et relativt fald på knap 21 procent. Skriv altid ordet procentpoint, når du trækker to procenttal fra hinanden. Det er en af de billigste fejl at undgå, og censor lægger mærke til den.

Dit notat fremsætter to gode strategier

Dit notat fremsætter to gode strategier og slutter uden at vælge. Konklusionen i et notat skal indeholde en klar og fagligt begrundet anbefaling af netop én strategi. Skriv den som en selvstændig konklusion til sidst: “Ud fra en samlet vurdering anbefales det at …”. Har du fremsat flere strategier undervejs, må du vælge, og du må begrunde valget fagligt.

Spørgsmål og svar

Prøven varer seks timer. De første 40 minutter får du kun opgaveformuleringerne, og derefter har du fem timer og tyve minutter, altså 320 minutter, til den individuelle besvarelse. En plan, der holder: 50 minutter til fællesdelens første spørgsmål, 40 minutter til det andet, 90 minutter til delopgavens første spørgsmål, 80 minutter til det andet, 40 minutter til korrektur og tabeltjek og 20 minutter i buffer. Prøven er formelt begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt.

Kun i de første 40 minutter, og kun hvis din skoles leder har bestemt det. Er det tilladt, vælger du selv, om du vil sidde i en gruppe på højst tre eller arbejde alene. Selve besvarelsen er altid individuel. Spørg din lærer i god tid, om jeres skole tillader det, for det ændrer, hvordan du bruger de første 40 minutter.

Nej. Efter den almene prøvebekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 2026, er det ikke tilladt at anvende digitale værktøjer og programmer, herunder generativ kunstig intelligens, medmindre der er givet særlig mulighed for det. Det gælder også skjulte AI-funktioner i de programmer, du må bruge, for eksempel Copilot i Word eller omskrivningsfunktioner, der foreslår nye formuleringer. Ved aflevering skal du bekræfte, at besvarelsen er lavet uden uretmæssig hjælp.

Som udgangspunkt nej. Du må bruge nettet til at tilgå og aflevere prøven i Netprøver, og du må tilgå konkret undervisningsmateriale, som ikke kan gemmes lokalt, hvis det eksplicit står i undervisningsbeskrivelsen, at det er tilladt. Til den skriftlige prøve i samfundsfag A kan skolen give adgang til samfundsvidenskabelige opslagsværk som samfundsfag.dk. Skolen må derimod ikke give adgang til Statistikbanken, SurveyBanken, Infomedia eller til interaktive programmer, der kan beregne virkninger af økonomiske indgreb eller statistiske mål. Mobiltelefon må du ikke have med.

Ja. Regneark og tekstbehandling er tilladte hjælpemidler, og du får brug for dem: fagkonsulentens materiale siger, at tabeller, der skal regnes på, udleveres i regneark, og at beregningerne laves i regneark eller i et andet digitalt hjælpemiddel. Programmerne skal fungere offline. Google Sheets og Google Docs må kun bruges i offline tilstand. Noteprogrammer må bruges offline, men ikke i onlineversion, og din skole må bede dig downloade dine noter før prøven. Download derfor alt dit materiale i god tid, så du ikke står og mangler noget.

Fællesdelens to spørgsmål må tilsammen højst fylde 700 ord, og det står i ministeriets vejledning. For de enkelte opgavetyper angiver fagkonsulentens materiale omkring 350 ord til en udledningsopgave og til en hypoteseopgave, og cirka to til tre sider til en undersøgelse, en sammenligning, en diskussion eller et notat. De sidste tal er vejledende og står ikke i læreplanen, så du dumper ikke på en halv side. Men de fortæller dig, hvor grundigt der forventes svaret.

Læreplanen nævner syv ting ved den skriftlige prøve: at du kan analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer, at du kan dokumentere faglige sammenhænge med bilagene og vurdere materialet kritisk, at du bruger relevante begreber og teorier, at du kan sammenligne og karakterisere synspunkter, at du kan diskutere en problemstilling fagligt, at du kan bearbejde talmateriale og lave egne beregninger og diagrammer, og at din argumentation og konklusion hænger logisk sammen i et præcist sprog. Du får én karakter ud fra en helhedsvurdering. Læg mærke til, at ordet dokumentere går igen: en påstand uden nedslag i et bilag tæller ikke.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

  • Læreplan, Bilag 125, Samfundsfag A, stx, august 2017, punkt 3.2 arbejdsformer og punkt 4 evaluering: uvm.dk
  • Vejledning til Samfundsfag A, stx, juli 2024, afsnit 4.2 om prøveformen (her står grænsen på 700 ord og opgavesættets opbygning) og afsnit 2.2 om kernestoffet, hvor de statistiske mål som lineær regression og konfidensinterval gennemgås: uvm.dk
  • Opgavetyper i samfundsfag, version 3, forår 2022, fagkonsulentens gennemgang af de seks opgavetyper: emu.dk
  • Oversigtsside på emu.dk om opgavetyperne: emu.dk
  • Bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v., bekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 2026, §§ 25 til 34: retsinformation.dk
  • Hjælpemiddeloversigt til de gymnasiale prøver, gældende for terminer påbegyndt efter 1. februar 2026, senest opdateret 23. februar 2026: uvm.dk
  • Danmarks Statistik, tabel FVPANDEL, partiernes stemmeandel ved folketingsvalg, hele landet, 2019, 2022 og 2026, opdateret 15. april 2026: statistikbanken.dk
  • Danmarks Statistik, tabel FVPCT, stemmeprocent ved folketingsvalg: statistikbanken.dk
  • Danmarks Statistik, tema om folketingsvalget den 24. marts 2026: dst.dk

Næste skridt

Find alt om faget, om de store opgaver og om eksamen ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket