Faglige mål i samfundsfag A, forklaret
Du har haft samfundsfag i tre år og har sandsynligvis aldrig læst de mål, du bliver bedømt efter. Din lærer og jeg som censor sidder med præcis den liste, når karakteren skal gives. Her er alle tretten mål fra læreplanen, ordret, og hvad hvert enkelt betyder, når du sidder med opgaven foran dig.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
På denne side
- Det, du bliver bedømt efter
- 1. Du skal undersøge aktuelle samfundsproblemer
- 2. Du skal bruge begreber og teori
- 3. Du skal kende et politikområde
- 4. Du skal forklare sociale forandringer
- 5. Du skal se økonomiske målkonflikter
- 6. Du skal forklare international politik
- 7. Du skal kunne arbejde tværfagligt
- 8. Du skal kende fagets metoder
- 9. Du skal styre en undersøgelse
- 10. Du skal være kildekritisk
- 11. Du skal regne på tallene
- 12. Du skal ramme det rigtige niveau
- 13. Du skal argumentere og svare igen
- Sådan vejer det ved prøven
- Sådan bruger du målene i morgen
Fra censorstolen
Det, du bliver bedømt efter
De faglige mål er ikke en indledning, du kan springe over. De står i punkt 2.1 i læreplanen og siger, hvad du skal kunne, når undervisningen slutter. I punkt 4.3 står den sætning, der afgør din karakter: bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad din præstation opfylder de faglige mål. Der står ingenting om, hvor mange sider du har læst, eller hvor meget du har siddet med bogen.
Når jeg sidder som censor, lytter jeg efter, om målene bliver opfyldt. Kan du sætte et konkret problem ind i en teoretisk ramme. Kan du regne på tallene i bilaget i stedet for at læse dem højt. Kan du diskutere og ikke bare referere. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering, så det redder dig sjældent at være stærk ét sted og tom et andet.
Mål 1-3
Discipliner, teori og et politikområde
De tre første mål handler om at bruge fagets viden på et aktuelt problem: du kombinerer discipliner, sætter empirien ind i en teori og dokumenterer et politikområde.
Mål 1 af 13 · læreplanens ord
1. Du skal undersøge aktuelle samfundsproblemer
“anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
Faget har fire discipliner: sociologi, politik, økonomi og international politik. Målet siger, at du både skal kunne bruge én af dem og kombinere flere om det samme problem. Tag ungdomsarbejdsløshed: sociologien forklarer, hvem der falder fra, økonomien forklarer konjunkturerne, og politologien forklarer, hvorfor forliget ser ud, som det gør. Sidste del af målet er den, mange springer over. Du skal ikke kun diskutere de løsninger, politikerne allerede har foreslået, du skal også stille dit eget forslag op og kunne forsvare det.
Sådan viser du det: Svar på det samme spørgsmål med mindst to discipliner, og slut af med et konkret løsningsforslag, du selv kan begrunde.
✗ Mange unge mistrives, fordi de bruger for meget tid på sociale medier og hele tiden sammenligner sig med hinanden.
✓ Unges mistrivsel har både en sociologisk og en politisk side. Sociologisk peger Thomas Ziehes begreb om kulturel frisættelse på, at den unge selv skal vælge sit liv og selv står med ansvaret, når valget skuffer. Det valg træffer man i dag, mens de sociale medier gør sammenligningen med andre konstant. Politisk er det en prioritering, hvor mange der kan få hjælp: ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien afhænger af den ramme, regeringen og Danske Regioner aftaler i den årlige økonomiaftale, og af hvordan regionsrådet prioriterer inden for den.
At skyde skylden på de sociale medier peger ikke på nogen, der har truffet en beslutning. Ziehes frisættelse forklarer presset, og økonomiaftalen viser, hvem der bestemmer ventetiden i psykiatrien.
Mål 2 af 13 · læreplanens ord
2. Du skal bruge begreber og teori
“anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
En teori er en generel årsagssammenhæng mellem flere variable, som skal forklare noget komplekst. Kravet er, at du sætter din konkrete empiri ind i en teoretisk ramme. Du skriver altså ikke, at folk er blevet mere individualiserede, du skriver, hvilken teori der forudsiger det, og hvad den siger om årsagen. Ordet forskellige betyder noget: inden for hver disciplin skal du kende teorier, der peger hver sin vej. Kan du sætte to modsatrettede teorier op mod hinanden om det samme, er du inde i målets kerne.
Sådan viser du det: Nævn teorien ved navn, forklar dens årsagssammenhæng i én sætning, og brug den så på dit eget materiale i stedet for at referere den.
✗ Man kan bruge Bourdieus teori om kapital og habitus til at forklare social arv, og det passer godt på det danske uddannelsessystem.
✓ Når en elev med ufaglærte forældre vælger erhvervsuddannelsen frem for gymnasiet, kan Bourdieu forklare hvorfor: hjemmets sprog og bøger er kulturel kapital, som skolen belønner, og habitus er den indstilling til, hvad der er for en som mig, der gør gymnasiet til et fremmed valg og ikke et forbudt et.
Forskellen ligger i arbejdsdelingen. Kapitalen er hjemmets sprog og bøger, habitus er indstillingen til, hvad gymnasiet er for en som mig. Den svage nævner begreberne uden at lade dem forklare et valg.
Mål 3 af 13 · læreplanens ord
3. Du skal kende et politikområde
“undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold”
Et politikområde er for eksempel klima, sundhed, retspolitik, integration eller forsvar. At undersøge det betyder, at du kan sige, hvem aktørerne er, hvad de vil, hvilke beslutninger og forlig der er truffet, og hvor udviklingen bevæger sig hen. Ordet dokumentere er det, elever springer over: hver påstand skal have et tal, en beslutning eller et citat under sig. Og du skal kunne koble området til EU og til globale forhold, for det er sjældent Danmark, der bestemmer alene.
Sådan viser du det: Vælg ét område, hvor du kender aktørerne, og hæng hver påstand op på en konkret beslutning, et forlig eller et tal fra bilaget.
✗ Danmark har en klimalov, og vi skal reducere vores udledning med 70 procent, fordi klimaet er et stort problem for alle lande.
✓ Klimaloven fra 2020 binder Danmark til 70 procent reduktion i 2030 målt fra 1990, men en stor del af industriens udledning styres af EU’s kvotehandelssystem, så Folketinget kun råder over en del af regnestykket.
Uden årstal kan censor ikke efterprøve noget. Den stærke binder de 70 procent til klimaloven fra 2020 og lægger industriens udledning i EU’s kvotehandelssystem, så Folketinget kun råder over en del.
Mål 4-6
Sociologien, økonomien og international politik
Her får hver disciplin sit eget mål: sociologien forklarer forandringen, økonomien afvejer knappe midler, og international politik siger, hvad Danmark kan gøre.
Mål 4 af 13 · læreplanens ord
4. Du skal forklare sociale forandringer
“forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”
Her er sociologien sat i bevægelse. Målet spørger ikke, hvordan ungdommen er, men hvad der har ændret sig, og hvorfor. Redskabet er samfundstyperne, det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, som du bruger til at forklare, hvorfor mønstrene har flyttet sig. Empirien kan komme fra Danmarks Statistik eller VIVE, teorien fra Giddens, Bourdieu, Rosa eller Habermas. Fælden er at beskrive tilstanden i dag og glemme forandringen. Uden to tidspunkter er der ingen udvikling at forklare.
Sådan viser du det: Sæt to tidspunkter op mod hinanden, vis forskellen med tal, og forklar den derefter med en samfundstype eller en sociologisk teori.
✗ Familien har ændret sig meget, fordi samfundet er blevet mere moderne, og i dag er der mange forskellige slags familier.
✓ Mellem 1960 og 1990 steg kvindernes erhvervsfrekvens kraftigt, en del af omsorgsarbejdet flyttede ud i daginstitutionerne, og ægteskabet holdt op med at være en økonomisk nødvendighed for kvinder. Giddens’ begreb om det rene forhold sætter ord på resten: parforholdet består, så længe begge parter får noget ud af det, og antallet af skilsmisser steg i samme periode.
Skriver du bare, at familien har ændret sig, mangler der fra hvad til hvad. 1960 og 1990 giver forskellen en retning, og Giddens forklarer, at parforholdet kun består, mens begge får noget ud af det.
Mål 5 af 13 · læreplanens ord
5. Du skal se økonomiske målkonflikter
“undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå”
Et prioriteringsproblem opstår, fordi der er knaphed, og noget derfor må vælges fra. Vækst over for lighed. Velfærd over for skattelettelser. Nationalt tager du afsæt i finansloven eller et politisk forlig, regionalt i EU, hvor stabile priser kan støde sammen med lav arbejdsløshed, og globalt i bæredygtig udvikling over for økonomisk vækst, hvor FN, WTO og G20 kommer ind. Diskussionen handler om, hvorvidt det virkelig er enten eller, eller om begge hensyn kan opfyldes samtidig. Den overvejelse er selve målet.
Sådan viser du det: Navngiv de to hensyn, der støder sammen, og tag stilling til, om man reelt kan få begge dele, eller om noget må vælges fra.
✗ Regeringen burde bruge flere penge på velfærd, for der mangler pædagoger og sygeplejersker, og staten har jo råd.
✓ Lempes finanspolitikken for at ansætte flere sygeplejersker, stiger den samlede efterspørgsel. Med lav ledighed giver det flaskehalse og lønpres, så prioriteringen står mellem flere hænder nu og prisstabilitet.
Censor leder efter afvejningen. Den stærke navngiver de to hensyn, flere hænder nu og prisstabilitet, og siger, hvad lempelsen koster i flaskehalse og lønpres. Den svage mener bare, at staten har råd.
Mål 6 af 13 · læreplanens ord
6. Du skal forklare international politik
“forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”
Første halvdel er teorierne om international politik brugt på noget, der faktisk er sket: en konflikt, et topmøde, en handelskrig, et brud på et samarbejde. Anden halvdel er den, der bliver glemt, når tiden løber ud. Danmark er en småstat, og du skal kunne diskutere vores handlemuligheder i forhold til netop den begivenhed, fra tilpasningspolitik til aktivisme. Det gælder sikkerhedspolitik, EU-politik og bistandspolitik. Et svar, der stopper ved stormagterne, har kun løst det halve.
Sådan viser du det: Forklar begivenheden med en teori om international politik, og slut med, hvad Danmark konkret kan gøre som småstat, og hvad valget koster.
✗ Danmark er et lille land, så vi kan ikke gøre så meget i verdenspolitikken, men vi skal selvfølgelig støtte Ukraine.
✓ Som småstat virker Danmark gennem institutioner: NATO’s artikel 5 giver sikkerhedsgarantien, forsvarsforbeholdet blev afskaffet ved folkeafstemningen i 2022, og støtten til Ukraine er indflydelse købt med materiel frem for med troppestyrke.
Lille er ikke det samme som magtesløs. Artikel 5, forsvarsforbeholdets fald i 2022 og materiellet til Ukraine viser tre steder, hvor Danmark faktisk handler.
Mål 7-10
Metoden og din egen undersøgelse
De fire mål handler om, hvordan du undersøger: sammen med andre fag, med fagets egne metoder, med en styret undersøgelse og med et kritisk blik på kilderne.
Mål 7 af 13 · læreplanens ord
7. Du skal kunne arbejde tværfagligt
“behandle problemstillinger i samspil med andre fag”
Dette mål lever i SRP og i de flerfaglige forløb. Samspil er ikke et samfundsfagsafsnit og et historieafsnit, der ligger ved siden af hinanden uden at tale sammen. Det er, at de to fag svarer på det samme spørgsmål og bliver holdt op mod hinanden. Vejledningen er tydelig på ét punkt: samfundsfag kan godt indgå i en undersøgelse af en historisk periode, men det skal relateres til aktuelle samfundsforhold, for det er fagets genstandsområde. Ved en prøve i fagligt samspil vejer netop dette mål.
Sådan viser du det: Skriv et sted i opgaven, hvor de to fag ser på det samme og ikke når frem til det samme, og forklar hvorfor deres blik er forskelligt.
✗ I min SRP skriver jeg om ulighed i Danmark, og i historie beskriver jeg velfærdsstatens udvikling fra 1930’erne og frem.
✓ Gini-koefficienten for de disponible indkomster er steget siden begyndelsen af 1990’erne. Lægger jeg historiefagets kronologi over velfærdsstatens opbygning fra 1930’erne og frem ned over den kurve, kan jeg spørge, om skiftene i uligheden falder sammen med de reformer, historiefaget daterer. Historie svarer på, hvad der blev besluttet hvornår, samfundsfag på, hvad fordelingen gjorde bagefter.
Samspillet ligger i spørgsmålet, ikke i indholdsfortegnelsen. Den stærke lægger historiefagets kronologi ned over Gini-kurven og spørger, om skiftene falder sammen med reformerne. Den svage nævner to emner, der aldrig mødes.
Mål 8 af 13 · læreplanens ord
8. Du skal kende fagets metoder
“demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
Du skal kunne sige, hvad samfundsfag er for et fag, og hvordan det arbejder. Kvantitativ metode giver bredde og mulighed for repræsentativitet. Kvalitativ metode giver dybde og mening, men ikke tal, du kan generalisere fra. Komparativ metode sammenligner to eller flere tilfælde, casestudiet går tæt på ét. Målet kræver, at du kender både muligheder og begrænsninger ved den metode, dit materiale bygger på. Og du skal kunne sige, hvad der adskiller samfundsvidenskab fra naturvidenskab og humaniora.
Sådan viser du det: Sig hvilken metode dit materiale bygger på, og nævn én ting, den metode ikke kan vise. Det tager ti sekunder og bliver noteret.
✗ Jeg har brugt en kvantitativ metode, fordi jeg har fundet nogle tal og statistikker på Danmarks Statistik, som passer til min opgave.
✓ Jeg valgte den kvantitative metode, fordi jeg ville måle udbredelse og ikke årsager. Danmarks Statistiks registertal for befolkningens højest fuldførte uddannelse er en totalopgørelse og ikke en stikprøve, så jeg kan sige, hvor mange det gælder, men tallene kan ikke forklare, hvorfor mønstret ser sådan ud.
At have fundet tal på Danmarks Statistik er et valg af materiale, ikke af metode. Den stærke begrunder valget med at ville måle udbredelse og siger selv, at registertallene ikke kan forklare hvorfor.
Mål 9 af 13 · læreplanens ord
9. Du skal styre en undersøgelse
“formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”
Dette mål er hele arbejdsgangen: problemformulering, hypoteser, indsamling, bearbejdning og konklusion. Problemformuleringen skal være samfundsmæssig, altså handle om en gruppe mennesker og røre ved strukturer eller værdier, der betyder noget for samfundet. Bearbejde betyder, at du gør noget ved materialet: regner procenter ud, laver tal om til et diagram, stiller partiernes holdninger op i et skema. Fremmedsproget materiale skal med. Og konklusionen skal svare direkte på det spørgsmål, du selv stillede, ikke på noget i nærheden.
Sådan viser du det: Skriv problemformuleringen som ét overordnet spørgsmål, del den i underspørgsmål på de tre taksonomiske niveauer, og svar til sidst på hvert af dem.
✗ Jeg vil undersøge, hvorfor unge har det dårligt i dag, og hvad man kan gøre ved det.
✓ Min hypotese er, at elever i 3.g oplever flere tegn på stress end elever i 1.g. Jeg prøver den af på et spørgeskema til alle 1.g- og 3.g-klasser på min skole, for det er kun mit eget materiale, der kan skille de to klassetrin ad. Den Nationale Sundhedsprofil bruger jeg som målestok: den spørger de 16-24-årige samlet, så den giver et landstal at holde skolens resultat op imod.
Ingen undersøgelse kan svare på, hvorfor unge har det dårligt. Sammenligningen mellem 1.g og 3.g kan derimod afkræftes, og der er en grund til, at spørgeskemaet er elevens eget.
Mål 10 af 13 · læreplanens ord
10. Du skal være kildekritisk
“forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser”
Bilagene til en prøve kommer fra partier, interesseorganisationer, tænketanke, forskere og medier. De vil noget forskelligt med dig. Målet kræver, at du kan se, hvem afsenderen er, hvilken interesse afsenderen har i at påvirke dig, og hvordan du tager højde for det, for eksempel ved at søge samme oplysning hos flere kilder. Anden halvdel er praktisk: du skal selv kunne gennemføre en mindre undersøgelse med spørgeskema, interview eller observation, og kende repræsentativitet og statistisk usikkerhed.
Sådan viser du det: Sig hvem der står bag bilaget, og hvad afsenderen vil med det, før du bruger tallet. Én sætning per bilag rækker.
✗ Ifølge Dansk Industri mangler virksomhederne arbejdskraft, så det er tydeligt, at pensionsalderen skal sættes op.
✓ Dansk Industri er arbejdsgivernes interesseorganisation, og udsagnet bygger på en rundspørge blandt deres egne medlemmer. Det fortæller, hvad virksomhederne oplever, ikke hvor mange stillinger der reelt står tomme, så jeg holder det op mod Danmarks Statistiks opgørelse af ledige stillinger, før jeg bruger det i diskussionen om pensionsalderen.
Dansk Industri taler for arbejdsgiverne, og rundspørgen går til deres egne medlemmer. Den stærke siger det, før tallet bruges, og prøver det af på Danmarks Statistiks opgørelse af ledige stillinger.
Mål 11-13
Beregningen, niveauet og argumentet
De sidste tre mål er dem, censor hører og ser: dine egne beregninger, det rigtige taksonomiske niveau og et argument, du selv kan forsvare.
Mål 11 af 13 · læreplanens ord
11. Du skal regne på tallene
“påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler”
Der står egne beregninger, og det er ikke pynt. Møder du en tabel med absolutte tal, forventes det, at du selv laver indekstal, procentvis vækst, procentandele eller regner på den statistiske usikkerhed. Du skal kunne lave et punktdiagram med lineær regression, tendenslinje, ligning og R2-værdi i et regneark. Tabeller får overskrift, forspalte, tabelhoved og enhed. Diagrammer får titel, aksetitler og forklaring. Det er håndværk, der kan trænes færdigt, og som ofte bliver tabt af ren forglemmelse.
Sådan viser du det: Lav mindst én egen beregning på et absolut tal, og skriv i teksten, hvad beregningen viser, ikke bare hvad tallet er.
✗ Tabellen viser, at lønnen er steget hvert eneste år, så danskerne har fået flere penge mellem hænderne.
✓ Lønnen stiger nominelt i alle årene, men i 2022 steg forbrugerpriserne mere end lønnen. Trækker jeg prisstigningen fra lønstigningen i regnearket, bliver reallønsudviklingen negativ netop det år, selv om kolonnen med kroner peger opad hele vejen.
Kolonnen med kroner peger opad hele vejen. Først når prisstigningen trækkes fra, bliver reallønnen negativ i 2022, og uden det regnestykke kan censor ikke se, om du kender forskellen på nominel og reel.
Mål 12 af 13 · læreplanens ord
12. Du skal ramme det rigtige niveau
“analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi”
Fagets taksonomi har tre niveauer: redegørelse, undersøgelse og diskussion. Redegørelse gengiver, hvad materialet siger. Undersøgelse forklarer årsager og sammenhænge med begreber og teori. Diskussion sætter argumenter og modargumenter op mod hinanden. Målet kræver, at du ved, hvilket niveau du står på, mens du står der, og at du bruger fagets ord undervejs. En fejl, jeg ofte ser som censor, er en elev, der bliver i referatet, når spørgsmålet beder om diskussion. Det koster, uanset hvor meget eleven ved.
Sådan viser du det: Læs verbet i spørgsmålet, og bliv på det niveau, verbet beder om. Redegør, undersøg og diskutér er tre forskellige opgaver.
✗ Den universelle velfærdsmodel betyder, at alle borgere har ret til ydelserne, og den er skattefinansieret, mens den residuale model i USA kun hjælper dem, der ikke kan klare sig selv.
✓ Netop fordi den universelle model er skattefinansieret og giver ydelser til alle, hviler den på en bred opbakning: middelklassen betaler, men får også selv noget igen. Den samme brede kreds gør den sårbar, når forsørgerbyrden stiger, og så står valget mellem højere skat og en skarpere prioritering af, hvem der skal have hvad.
Samme viden, to niveauer. Den svage stiller modellerne op ved siden af hinanden. Den stærke bruger dem til at pege på valget mellem højere skat og skarpere prioritering.
Mål 13 af 13 · læreplanens ord
13. Du skal argumentere og svare igen
“på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”
Du må gerne mene noget i samfundsfag. Du skal bare kunne bære det fagligt. Sammenhængende betyder flere argumenter, enten sideordnet eller i forlængelse af hinanden, og hvert af dem underbygget med empiri eller teori fra kernestoffet. Nuanceret betyder, at du selv kender modargumenterne og siger, hvor din argumentation holder op. Sidste led, faglig dialog, måles i selve eksaminationen: kan du tage imod et modspørgsmål og bygge videre, i stedet for at gentage det, du lige sagde.
Sådan viser du det: Sig dit synspunkt, giv to fagligt underbyggede argumenter, og nævn selv et modargument, før censor gør det.
✗ Jeg synes ikke, Danmark skal have en lovbestemt mindsteløn, for den danske model fungerer fint, som den er.
✓ Jeg mener, lønnen fortsat skal aftales i overenskomster. Belægget er, at den danske model bygger på, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler, mens staten holder sig ude, og at en lovbestemt mindsteløn ville flytte lønkampen fra forhandlingsbordet til Folketinget. Modargumentet er, at modellen forudsætter en høj organisationsprocent, så falder den, gælder mit argument kun for de lønmodtagere, der er dækket af en overenskomst.
Forskellen er belægget. Den stærke siger, hvorfor overenskomster frem for lov, og hvornår argumentet holder op: falder organisationsprocenten, gælder det kun for de overenskomstdækkede. Den svage har intet at svare, når censor spørger igen.
Bedømmelsen
Sådan vejer det ved prøven
Karakterbeskrivelserne er skrevet i samme sprog. 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 gives for den gode præstation med en del mangler. 02 gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse. Ordet mangler betyder her mål, du ikke nåede at vise. Derfor er listen værd at kende.
Målene gælder ikke kun til prøven. Læreplanen siger, at grundlaget for den løbende evaluering også er de faglige mål, og at du skal have præcise anvisninger på, hvordan opfyldelsen kan forbedres. Beder du din lærer om feedback, kan du bede om den på et bestemt mål i stedet for at spørge, hvad du kan gøre bedre.
Handling
Sådan bruger du målene i morgen
- Hent læreplanen på uvm.dk og print punkt 2.1 med de tretten mål. Læg siden forrest i mappen. Det tager fem minutter, og det er den eneste liste, du bliver målt på.
- Gå dine forløb igennem og skriv ud for hvert mål, hvilket tema du vil trække frem, hvis du bliver spurgt. Står der ingenting ud for et mål, ved du nu, hvor du skal sætte ind.
- Tag en gammel skriftlig besvarelse frem og marker med tre farver, hvor du redegør, hvor du undersøger, og hvor du diskuterer. Mange opdager, at den tredje farve næsten ikke er brugt.
- Sæt en time af i et regneark og træn egne beregninger på et absolut tal: indekstal, procentvis vækst, procentandel og et punktdiagram med tendenslinje. Det er et mål, du kan få helt i hus på en eftermiddag.
- Spørg din lærer, om holdet er sat til mundtlig prøveform a eller b. De to former kræver vidt forskellig forberedelse, og det er skolens leder, der vælger, ikke dig.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Prøveformen, tiden og hjælpemidlerne i samfundsfag står samlet på fagets eksamensside.