SRP om type 2-diabetes

POPULÆRVIDENSKABELIG

STX 3.g

TYPE 2-DIABETES

Studieretningsprojekt i Biologi A og Dansk A STX 3.g Vejledere: STX 3.g Antal anslag: 47.188

Opgaveformulering

Titel: Populærvidenskabelig type 2-diabetes (formidlingsopgaven) Fag: Biologi A og Dansk A Hvordan kan en populærvidenskabelig artikel medvirke til forebyggelse af type 2-diabetes?

Der ønskes en biologisk redegørelse for type 2-diabetes’ påvirkning af kroppen med særlig fokus på, hvad der kendetegner tilstanden prædiabetes. Redegørelsens teori ønskes eftervist i et forsøg på mus hhv. med og uden diabetes i Biotech Academys virtuelle laboratorium.

Centrale dele af redegørelsen skal desuden danne grundlag for en populærvidenskabelig artikel om forebyggelse af type 2-diabetes. Relevante formidlingsmæssige overvejelser og metoder ønskes gennemgået i en metatekst til artiklen.

Endelig ønskes en diskussion af den populærvidenskabelige artikel som middel til at oplyse om sundhed og sygdom.

Resumé

Dette SRP undersøger, hvordan en populærvidenskabelig artikel kan oplyse om prædiabetes type 2- diabetes og motivere modtageren til at undgå at udvikle sygdommen. Jeg redegør først for den biologiske baggrund for artiklen. Jeg forklarer, hvordan kroppens almindelige blodglukoseregulering forstyrres i patienter med type 2-diabetes, og hvordan sygdommen påvirker kroppen. Jeg belyser desuden, hvad der kendetegner tilstanden prædiabetes.

Teorien i redegørelsen bruges dernæst i et simuleret forsøg, hvor jeg undersøger blodglukosereguleringen og insulinfølsomheden hos hhv. en rask mus og en mus med MODY- diabetes. Blodglukosereguleringen er som forventet nedsat hos MODY-musen. MODY-musen har dog også en nedsat insulinfølsomhed, hvilket ikke var forventet. Resultatet kan skyldes, at musen også har prædiabetes.

Dernæst følger min populærvidenskabelige artikel. Artiklen oplyser læseren om, hvad der sker i kroppen, når man udvikler type 2-diabetes. Artiklen motiverer desuden læseren til gennem sin livsstil at mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Den efterfølgende metatekst analyserer, hvordan artiklen formidler naturvidenskab til en læser uden særlige forudsætninger. Det sker bl.a. gennem brug af det retoriske pentagram og en analyse af artiklens sproglige virkemidler og ”hey - you - see - so”-opbygning.

SRP’et konkluderer, at den populærvidenskabelige artikel er et effektfuldt format, når det kommer til at oplyse om komplekse videnskabelige problemstillinger - ikke mindst når det gælder et område som kost, sundhed og sygdom, der i den offentlige debat er præget af mange uunderbyggede påstande.

Indhold

Opgaveformulering………………………………………………………………………………………………………………… 2 Resumé………………………………………………………………………………………………………………………………… 3 Indledning…………………………………………………………………………………………………………………………….. 6 Redegørelse for sygdommen type 2-diabetes……………………………………………………………………………. 7 Glukose og kroppens normale glukoseoptagelse……………………………………………………………………. 7 Udvikling af type 2-diabetes………………………………………………………………………………………………… 8 Blodsukkerregulering med type 2-diabetes……………………………………………………………………………. 8 Diagnosticering og prædiabetes…………………………………………………………………………………………… 9 Symptomer på prædiabetes og type 2-diabetes…………………………………………………………………….. 9 Glukose i urinen, hyppig vandladning og tørst………………………….. Error! Bookmark not defined.

Træthed……………………………………………………………………………….. Error! Bookmark not defined. Infektioner……………………………………………………………………………. Error! Bookmark not defined.

Hvem udvikler type 2-diabetes?…………………………………………………………………………………………… 9 Genetisk disponering………………………………………………………………………………………………………. 9 Livsstilsmæssig disponering……………………………………………………………………………………………. 10 Følgesygdomme ved type 2-diabetes………………………………………………………………………………….. 11 Behandling og forebyggelse af type 2-diabetes…………………………………………………………………….. 11 Forebyggelse og behandling af prædiabetes…………………………….. Error! Bookmark not defined.

Forsøg med insulinfølsomhed i mus……………………………………………………………………………………….. 12 Formål…………………………………………………………………………………………………………………………….. 12 Baggrund…………………………………………………………………………………………………………………………. 12 Hypotese…………………………………………………………………………………………………………………………. 12 Materialer og metoder……………………………………………………………………………………………………… 12 Resultater………………………………………………………………………………………………………………………… 12 Glukosebelastningstest………………………………………………………………………………………………….. 13 Insulinfølsomhedstest……………………………………………………………………………………………………. 14 Analyse og diskussion……………………………………………………………………………………………………….. 14 Glukosebelastningstest………………………………………………………………………………………………….. 14 Insulinfølsomhedstest……………………………………………………………………………………………………. 15 Fejlkilder og usikkerheder………………………………………………………………………………………………….. 15 Konklusion……………………………………………………………………………………………………………………….. 15 Den populærvidenskabelige artikel………………………………………………………………………………………… 16 Metatekst til artiklen ”Er du lidt for sød?”……………………………………………………………………………….. 20 Om formidling gennem populærvidenskabelige artikler………………………………………………………… 20

Artiklens kontekst…………………………………………………………………………………………………………….. 20 Modtager og medie………………………………………………………………………………………………………. 20 Situation………………………………………………………………………………………………………………………. 20 Afsender………………………………………………………………………………………………………………………. 20 Min vinkling af emnet……………………………………………………………………………………………………….. 20 De fem journalistiske relevanskriterier…………………………………………………………………………….. 21 De fire populærvidenskabelige relevanskriterier………………………………………………………………. 21 Fortællesætning og relevanssætning……………………………………………………………………………….. 21 Artiklens struktur……………………………………………………………………………………………………………… 21 Layout……………………………………………………………………………………………………………………………… 22 Sprogbrug, virkemidler og argumentation…………………………………………………………………………… 22 Artiklens stil, sprogbrug og sproglige virkemidler……………………………………………………………… 22 Appelformer og argumentation………………………………………………………………………………………. 23 Diskussion…………………………………………………………………………………………………………………………… 25 Konklusion…………………………………………………………………………………………………………………………… 26 Bibliografi……………………………………………………………………………………………………………………………. 27 Bilag 1. Følgesygdomme ved type 2-diabetes………………………………………………………………………….. 29 Bilag 2. Råd fra Diabetesforeningen og Netdoktor……………………………………………………………………. 30 Bilag 3. Teksten fra artiklen ”Er du lidt for sød?”……………………………………………………………………… 31 Bilag 4. Figurer til ”Er du lidt for sød?”……………………………………………………………………………………. 35

Indledning

Diabetes er en sygdom, der indebærer, at kroppen har svært ved at kontrollere blodets indhold af sukkertypen glukose. Blodet kommer derfor nemt til at indeholde for meget glukose, og det kan føre til mange forskellige sygdomme. For meget glukose i blodet kan f.eks. give skader i øjnene, de indre organer eller benene og føre til f.eks. blindhed, amputationer eller hjerte-kar-sygdomme (Diabetesforeningen, 2019). Diabetes er altså en sygdom, der kan have meget store konsekvenser for den enkeltes liv.

Diabetes er samtidig en af de hurtigst voksende sygdomme på verdensplan. Antallet af mennesker med diabetes er næsten tredoblet i perioden fra ca. 151 mio. til ca. 463 mio. Prognoserne siger, at 578 mio. mennesker vil have diabetes i 2030 (International Diabetes Federation, 2019).

Der findes to overordnede former for diabetes: type 1-diabetes og type 2-diabetes. Type 2-diabetes er den langt mest hyppigt forekommende diabetestype. I Danmark er det 80-90 % af alle diabetespatienter, som har type 2-diabetes. Ca. halvdelen er ældre end 65 år.

Sundhedsmyndighederne regner desuden med, at ca. 1-2 % af befolkningen i denne aldersgruppe har type 2-diabetes uden at vide det, og at 10 % eller flere har begyndende type 2-diabetes, også kaldet prædiabetes (Sundhed.dk, 2019). Type 2-diabetes kan være vanskelig at opdage, fordi den opstår langsomt, typisk over en årrække, og symptomerne ofte ikke er meget udtalte.

Der er meget store sundhedsmæssige gevinster forbundet med at opdage type 2-diabetes tidligt. For det første tager kroppen mindre skade, jo hurtigere man opdager, at blodets glukoseindhold er forhøjet. For det andet kan en person med prædiabetes helt undgå at udvikle sygdommen med de rette livsstilsændringer.

Jo bedre mennesker i risikogruppen kender til symptomerne på prædiabetes, jo bedre er muligheden altså for opdage, at sygdommen er ved at udvikle sig - og deraf for at bremse udviklingen. Måske kan mere information om symptomerne ved prædiabetes gøre flere mennesker i risikogruppen opmærksomme på, hvilke symptomer de skal holde øje med.

Et informationsmiddel til at nå målgruppen er f.eks. populærvidenskabelige artikler. I dette SRP redegør jeg først for, hvad type 2-diabetes og prædiabetes indebærer. Jeg efterviser desuden diabetes’ påvirkning af kroppens glukoseregulering ved et virtuelt forsøg med mus.

Jeg inddrager derefter de centrale informationer fra redegørelsen i en populærvidenskabelig artikel, som oplyser læseren om, hvad type 2-diabetes er, og hvad man selv kan gøre for at undgå sygdommen. Artiklen har læsere af bladet Samvirke som målgruppe. Til sidst i opgaven følger en metatekst, hvor jeg gennemgår mine formidlingsmæssige overvejelser bag artiklen, samt en diskussion af den populærvidenskabelige artikel som medie.

Kulhydrater i kosten består primært af glukose eller stoffer, der kan omdannes til glukose. Glukose er udgangspunktet, når celler skal skaffe sig energi ved forbrænding af kulhydrater. Læs mere på næste side.

Redegørelse for sygdommen type 2-diabetes

I denne del af opgaven gennemgår jeg den viden om type 2-diabetes og prædiabetes, som ligger til grund for min populærvidenskabelige artikel.

Glukose og kroppens normale glukoseoptagelse

Ca. 50-60 % af en gennemsnitsdanskers daglige energibehov dækkes af kulhydrater (Bruun, Geertsen, & Helmig, 2019). Kulhydrater er opbygget af mindre byggesten kaldet monosakkarider.

Glukose (C H O ) er det mest almindelige monosakkarid i kulhydrater. Glukose er også det eneste monosakkarid, der kan optages fra blodet og udnyttes direkte som energikilde af mange forskellige celletyper i hele kroppen (Studienet.dk, 2020). Energien i glukose udnyttes ved, at cellerne udfører respiration, som danner ATP, der kan drive energikrævende arbejde.

Insulin er et hormon, der stimulerer cellers optagelse af glukose fra blodet efter et måltid. Glukose optages fra tarmen til blodbanen efter måltidet, og den øgede glukosekoncentration stimulerer bugspytkirtlens betaceller til at frigive insulin til blodet. Insulinet binder til receptorer på oversiden af kroppens celler og stimulerer derved cellerne til at indsætte glukosetransportkanaler i deres cellemembraner. Glukose kan nu optages i cellerne gennem transportkanalerne. Insulin stimulerer desuden lever- og muskelceller til at optage og lagre glukose som glykogen. Glykogen kan nedbrydes til glukose, når blodets glukoseindhold igen bliver lavt. Insulin sikrer altså, at blodets glukoseindhold hurtigt stabiliseres efter et måltid, og at kropscellerne får energi til deres arbejde. Figur 1 opridser processen:

                       FIGUR 1. INSULINS VIRKNING PÅ KROPPENS CELLER. FIGUREN ER EN REDIGERET VERSION AF DENNE FIGUR PÅ WIKIPEDIA:

HTTPS://UPLOAD.WIKIMEDIA.ORG/WIKIPEDIA/COMMONS/C/CE/INSULIN _GLUCOSE_METABOLISM_ZP.SVG

Udvikling af type 2-diabetes

Type 2-diabetes er en sygdom, der indebærer, at kroppens celler udvikler insulinresistens, dvs. at cellerne bliver mindre følsomme over for insulin. Insulinresistens medfører, at bugspytkirtlens betaceller skal producere mere insulin end normalt, for at kroppens celler kan optage nok glukose fra blodet efter et måltid, og for at optagelsen kan ske tilstrækkeligt hurtigt. Betacellerne kan dog ikke øge deres anabolisme uden at tage skade, og efterhånden falder cellernes evne til at producere insulin. Kombinationen af kropscellernes tiltagende insulinresistens og betacellernes faldende insulinproduktion betyder, at blodets glukoseindhold efterhånden stiger (Studienet.dk, 2020). Hvis blodets glukoseindhold ved flere målinger er højere end en bestemt grænseværdi (se næste side), diagnosticerer man patienten med type 2-diabetes.

Type 2-diabetes udvikles forholdsvis langsomt, da betacellerne godt kan producere en øget mængde insulin i et stykke tid, og da cellernes insulinresistens typisk kun øges langsomt. De fleste mennesker med type 2-diabetes har begyndende insulinresistens i flere år, før de bliver diagnosticeret med sygdommen (Rubin & Jarvis, 2011).

Blodsukkerregulering med type 2-diabetes

Figur 2 illustrerer, hvordan blodsukkerniveauet hypotetisk kan ændre sig efter et måltid hos en person med type 2-diabetes. Type 2-diabetikere har et væsentligt forhøjet glukoseindhold i blodet under faste (de stiplede linjer). Type 2-diabetikerens blodglukoseindhold stiger desuden til et meget højere niveau efter indtagelse af måltidet, og glukoseindholdet falder kun langsomt derefter pga.

cellernes forringede glukoseoptagelse. FIGUR 2. EKSEMPEL UDVIKLING I BLODETS GLUKOSEINDHOLD EFTER ET MÅLTID HOS HHV. EN PERSON MED NORMAL INSULINFØLSOMHED OG EN PERSON MED TYPE 2-DIABETES. KILDE: EGET DESIGN MED INSPIRATION FRA TES TEACHING RESOURCES: HTTPS://WWW.TES.COM/TEACHING-RESOURCE/GLUCOSE-TOLERANCE-GRAPH-6427323 Stofskifteprocesser, hvor større molekyler opbygges af mindre molekyler. Betacellers insulinproduktion er en anabolisk proces.

   

Diagnosticering og prædiabetes

Diagnosen type 2-diabetes stilles, hvis en persons blodsukker ved flere målinger overskrider en bestemt grænseværdi (se tabel 1 ). Når en persons blodglukoseindhold er højere end normalt, men ikke højt nok til at give diagnosen type 2-diabetes, siger man, at vedkommende har prædiabetes (kaldes også nedsat glukosetolerance/IGT ( Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2003)). Prædiabetes optræder ikke i forbindelse med type 1-diabetes, hvor blodets glukoseindhold stiger til diabetesniveau over få dage eller uger.

Tabel 1 viser grænseværdierne for prædiabetes. Prædiabetes kan optræde i flere år uden at udvikle sig til type 2-diabetes, men uden regulering vil type 2-diabetes typisk udvikles med tiden. 30-40 % af mennesker med prædiabetes udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år (Diabetesforeningen, 2018).

Faste OGTT Diabetes >6,9 mmol/l >11,0 mmol/l Prædiabetes 6,1-6,9 mmol/l 7,8-11,0 mmol/l Normal <6,1 mmol/l <7,8 mmol/l TABEL 1. DIAGNOSTISKE KRITERIER FOR DIABETES BASERET PÅ MÅLING AF BLODGLUKOSENIVEAU I BLODETS PLASMA (VÆSKEFASE) EFTER 8 TIMERS FASTE OG VED EN GLUKOSETOLERANCETEST (OGTT) (SUNDHEDSSTYRELSEN, CENTER FOR EVALUERING OG MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING, 2003).

Symptomer på prædiabetes og type 2-diabetes

Det forhøjede glukoseindhold i blodet og cellernes for lille glukoseoptagelse medfører typisk en række symptomer. De mest almindelige er:

• Glukose i urinen, hyppig vandladning og tørst. Skyldes, at glukose trænger fra blodet over i

urinen og trækker vand med sig pga. osmose (Rubin & Jarvis, 2011).

• Træthed, fordi kroppens celler ikke kan optage nok glukose (Rubin & Jarvis, 2011).

• Infektioner, f.eks. stafylokokker og negle- og skedesvamp, fordi mikroorganismer har bedre

vækstbetingelser i væv, der indeholder meget glukose (Rubin & Jarvis, 2011).

Hvem udvikler type 2-diabetes?

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor insulinresistens og følgende type 2-diabetes udvikler sig hos nogle mennesker. Man kender dog en række forskellige faktorer, der har betydning for, om sygdommen opstår.

Genetisk disponering

Type 2-diabetes er i langt højere grad en genetisk sygdom end type 1-diabetes. Man ved dog ikke ret meget om, hvilke gensammensætninger der fører til en øget risiko for type 2-diabetes, og man kan altså ikke teste en person for risikoen for at udvikle sygdommen senere i livet. Man ser derfor primært på familiens sygdomshistorie, hvis man skal vurdere risikoen for, at en bestemt person er genetisk disponeret for diabetes (Sundhed.dk, 2019).

Her er blodets glukoseindhold målt ved en såkaldt glukosetolerancetest/OGTT. Testen indebærer, at patienten indtager 75 g glukose efter min. 8 timers faste. 2 timer efter indtaget måles glukoseindholdet i blodvæsken (dvs. i blodets plasma) (Sundhed.dk, 2016).

Livsstilsmæssig disponering

Man ved, at en række livsstilsmæssige faktorer øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Det gælder især:

• inaktivitet

• uhensigtsmæssig kost

• rygning.

Faktorerne kan føre til forstyrrelser i kroppens normale metabolisme (omsætning af næringsstoffer) og homeostase (evne til hele tiden at opretholde et konstant indre miljø). Forstyrrelserne øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes (Sundhed.dk, 2017). Forstyrrelserne omfatter:

• vervægt, især omkring taljen

• et højere blodtryk end 140/90

• forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet

• forhøjet fasteblodsukker.

Følgesygdomme ved type 2-diabetes

Type 2-diabetes kan over lang tid føre til udvikling af forskellige følgesygdomme. Følgesygdommene rammer i en tidligere alder og er mere udtalte, hvis patientens type 2-diabetes ikke er ret godt reguleret (Diabetesforeningen, 2019). En liste over følgesygdommene er vedlagt på bilag 1. Mange af følgesygdommene opstår, fordi et højt glukoseniveau skader kar og organer, eller fordi en stor mængde glukose giver god grobund for skadelige mikroorganismer.

Behandling og forebyggelse af type 2-diabetes og prædiabetes

Type 2-diabetes kan ikke kureres. Hvis man er diagnosticeret med sygdommen, er det primære mål med behandling at holde blodets glukoseindhold så tæt på den normale værdi som muligt og at undgå udvikling af følgesygdomme. Det sker, ved at patienten følger en række sundhedsråd, som primært indebærer at indtage diabetesvenlig kost, motionere og undlade at ryge, evt. suppleret med medicin. Rådene er vedlagt på bilag 2.

I modsætning til type 2-diabetes er prædiabetes en reversibel tilstand - dvs. at man med de rette foranstaltninger kan komme til igen at få en normalt insulinfølsomhed og -produktion, og kroppen kan altså få en normal regulering af blodets glukoseindhold.

Prædiabetes håndteres på samme måde, som man behandler type 2-diabetes. Medicinering er dog ikke nødvendig ved prædiabetes. Diagnosticering med prædiabetes har vist sig at begrænse udvikling af type 2-diabetes. Amerikanske læger har konstateret, at patienter virker mere motiverede for at omlægge deres livsstil, hvis de diagnosticeres med prædiabetes, end hvis lægerne blot anbefaler dem f.eks. at tabe vægt, spise sundere og dyrke mere motion (Rubin & Jarvis, 2011).

Forsøg med insulinfølsomhed i mus

I denne del af projektet viser jeg vha. et virtuelt forsøg, hvordan kroppens blodglukoseregulering påvirkes ved diabetes. Forsøget foregår i Biotech Academys virtuelle laboratorium (Biotech Academy, 2020).

Formål

Forsøget skal belyse: 1. hvor effektivt mus med og uden diabetes regulerer blodets glukoseindhold. Blodsukkerreguleringen undersøges ved en glukosebelastningstest. 2. hvor følsomme mus med og uden diabetes er over for insulin. Insulinfølsomheden undersøges ved en insulinfølsomhedstest.

Baggrund

Forsøget udføres på hhv. en simuleret mus uden diabetes og en simuleret mus med diabetes. Musen med diabetes har dog ikke type 2-diabetes, men diabetes af typen MODY. MODY-diabetes er udelukkende genetisk betinget og indebærer, at betacellerne godt kan producere insulin, men insulinet udskilles langsomt og/eller i for lille en mængde (Hammelev, 2006). Kroppens celler reagerer dog normalt på den mængde insulin, der er til stede, og cellerne kan derfor til en vis grad optage glukose.

Hypotese

Musen med MODY-diabetes er længere tid om at stabilisere blodets glukoseindhold efter glukosebelastningen ift. musen uden diabetes. Musen med MODY-diabetes bør dog være lige så insulinfølsom som musen uden diabetes.

Materialer og metoder

Se øvelsesvejledningen (Biotech Academy, 2020).

Resultater

Koncentrationen af glukose og insulin i musenes blod måles inden forsøget: Rask mus

• Glukose: 4,8 mmol/l

• Insulin: 0,23 ng/ml

Diabetes-mus

• Glukose: 11,1 mmol/l

• Insulin: 9,152 ng/ml

Resultaterne af hhv. glukosebelastnings- og insulinfølsomhedstesten afbildes grafisk for begge mus.

Glukosebelastningstest

FIGUR 3. FIGUR 4. 12:57:36 PM 12:58:19 PM 12:59:02 PM 12:59:46 PM 1:00:29 PM 1:01:12 PM 1:01:55 PM Blodglukose (mmol/l) Klokkeslæt

Blodglukose - rask mus

12:10:39 PM12:10:57 PM12:11:14 PM12:11:31 PM12:11:48 PM12:12:06 PM12:12:23 PM12:12:40 PM12:12:58 PM12:13:15 PM Blodglukose (mmol/l) Klokkeslæt

Blodglukose - mus med diabetes

Insulinfølsomhedstest

FIGUR 5. FIGUR 6.

Analyse og diskussion

Glukosebelastningstest

De to grafer fra glukosebelastningstesten viser, hvor hurtigt glukosekoncentrationen i musenes blod stiger og falder igen, efter musene indtager sukkervand. Blodets glukoseindhold stiger omtrent lige meget hos de to mus (stigning på ca. 3 mmol/l). Figur 3 viser dog, at musen uden diabetes er væsentlig kortere tid om at opnå sin oprindelige blodglukosekoncentration (ca. 00:30 min.) ift.

musen med diabetes (ca. 01:20 min.). Musen med diabetes fjerner altså glukose langsommere fra blodet ift. musen uden diabetes. Resultatet er altså som forventet jf. hypotesen. 1:43:41 PM1:43:49 PM1:43:58 PM1:44:07 PM1:44:15 PM1:44:24 PM1:44:33 PM1:44:41 PM1:44:50 PM1:44:59 PM Klokkeslæt

Insulinfølsomhed - rask mus

Blodglukose (mmol/l) Glukose Infusion Rate (mg/kg/min.) 1:39:22 PM1:39:30 PM1:39:39 PM1:39:48 PM1:39:56 PM1:40:05 PM1:40:13 PM1:40:22 PM1:40:31 PM1:40:39 PM Klokkeslæt

Insulinfølsomhed - mus med diabetes

Blodglukose (mmol/l) Glukose Infusion Rate (mg/kg/min.)

Insulinfølsomhedstest

De to grafer viser, hvor hurtigt musenes blodglukoseindhold (blå kurve) falder, efter musene har fået en sprøjte med insulin. Efter indsprøjtningen skulle jeg holde musenes blodglukoseindhold så tæt på 5 mmol/l som muligt, da musene kan dø af et for højt eller lavt blodglukoseindhold. Jeg regulerede musenes blodglukose ved under målingen at tilføre mere glukose til musenes blod gennem en slange (Glukose Infusion Rate, orange kurve). Jo mere blodets glukoseindhold faldt efter indsprøjtningen med insulin, og jo mere glukose der skulle tilføres musene for at opretholde den ønskede blodglukosekoncentration, og jo mere følsomme var musene over for insulin.

Figur 5 viser, at den raske mus’ blodglukosekoncentration faldt temmelig brat efter insulinindsprøjtningen, og at jeg måtte tilføre musen ret meget glukose for at få kurven op igen.

Figur 6 viser derimod, at hældningen på diabetes-musens blodglukosegraf er meget mindre stejl. Glukoseindholdet i musens blod var desuden meget forhøjet ved forsøgets begyndelse, og derfor tilsatte jeg næsten intet glukose til musen under målingen.

Resultaterne stemmer ikke umiddelbart overens med min hypotese. Jeg antog, at musene ville være lige gode til at optage glukose i deres celler, hvis de havde samme mængde insulin til stede i deres blod. Testen viser dog, at diabetes-musen er mindre følsom over for insulin end den raske mus.

Resultatet skyldes måske, at diabetes-musen ud over MODY-diabetes er ved at udvikle type 2- diabetes og altså har prædiabetes. Måske medfører den nedsatte insulinproduktion, at kropscellerne har vænnet sig til, at der ikke er ret meget insulin til stede, og derfor producerer de heller ikke ret mange insulinreceptorer.

I laboratoriet kunne yderligere undersøgelser belyse, om musen faktisk har udviklet prædiabetes. Hvis det er tilfældet, er resultaterne her i forsøget en god illustration af, hvordan prædiabetes påvirker en organisme i praksis.

Fejlkilder og usikkerheder

Forsøget er simuleret og er altså designet til at forløbe på denne måde. Den største fejlkilde ved forsøget er derfor, om det simulerer virkeligheden tilstrækkeligt godt. Jeg gennemførte f.eks.

forsøget på flere mus, men fik de samme resultater hver gang. Naturlig biologisk variation ses altså ikke i forsøget. Forsøget er i stedet designet til at vise nogle bestemte resultater, som kan illustrere teorien på området. Hvis jeg havde udført forsøget i virkeligheden, burde jeg f.eks. have inddraget flere mus for at sikre mig, at resultatet var statistisk sikkert.

Konklusion

Forsøget efterviste, at mus med MODY-diabetes regulerer deres blodsglukosekoncentration dårligere end raske mus. Jeg fandt dog også, at MODY-musene viste en nedsat følsomhed over for insulin, hvilket ikke stemte overens med min hypotese. MODY-musen reagerede i stedet, som jeg ville forvente af en mus med prædiabetes. Hvis musen har prædiabetes, giver resultaterne en god praktisk underbyggelse af min forudgående redegørelse i dette projekt.

Den populærvidenskabelige artikel

ER DU

LIDT FOR SØD? … eller rettere: Er dit blod? Flere danskere end nogensinde har forhøjet blodsukker uden at vide det, og et sødt indre er alt andet en godt for vores sundhed. Holder du øje med de tidlige tegn, kan du dog afværge både begyndende sukkersyge og alle de dårligdomme, der følger med.

Kalenderen siger april, og påskefrokosterne står for døren. Ude i det landet vajer Dannebrog over bugnende borde dækket af sild, snaps, lammesteg og små, livligt omkringtrillende chokoladeæg. Fadene går rundt, og vi rækker gladelig efter anden og tredje portion. Men hvordan påvirker sådan en løssluppen eftermiddag med fri adgang til fedt, salt og sukker egentlig helbredet?

Den gode nyhed er: Hvis din krops maskineri fungerer, som det skal, tager du ikke skade af en god frokost. Den dårlige nyhed er: Det gør det ikke altid. Stadig flere af os har for meget sukker, der knaser mellem kroppens indre tandhjul. Forhøjet blodsukker og type 2- diabetes - eller ”gammelmandssukkersyge”, som sygdommen tidligere blev kaldt - er på hastig fremmarch herhjemme, og særligt danskere over 65 år er i risikozonen. Faktisk har hele 10 % af befolkningen i denne aldersgruppe sygdommen i et begyndende stadie, og det er et tal, der bør få alarmklokkerne til at ringe. En sukkersygediagnose betyder nemlig ikke kun, at lægen kan konstatere, at du har sukker i urinen. Han kan potentielt også vurdere, at du risikerer at blive blind eller at få en nyresygdom eller et overbelastet hjerte - for blot at nævne nogle af langtidsfølgerne af diabetes.

Den gode nyhed er, at type 2-diabetes er en sygdom, man selv kan gøre meget for aldrig at få. Du er godt på vej, hvis du kender sygdommens overordnede udvikling

• g holder øje med de

tidlige tegn. Kroppens kraftværker kører på sukker Navnet ”sukkersyge” kan måske forlede os til at tro, at diabetes rammer de mennesker, der spiser for meget sukker. Det er ikke tilfældet.

Betegnelsen kommer af, at folk, der lider af diabetes, har problemer med at regulere mængden af sukker i deres blod. Nærmere bestemt er det koncentrationen af PÅSKEBORDET KALDER. MEN HVORDAN PÅVIRKER FESTILIGHEDERNE VORES KROP?

KILDE:HTTPS://EN.WIKIPEDIA.ORG/WIKI/LIST_OF_POLISH_DISHES#/MEDIA/FILE:P OLISH_EASTER_TABLE.JPG

sukkerstoffet glukose (også kaldet druesukker), som kroppen har vanskeligheder med at kontrollere. Glukose er den mest almindelige byggesten i de stoffer i vores mad, der hedder kulhydrater. Kulhydrater findes i sukkerholdige produkter som f.eks.

slik og kage, men også i mange sunde fødevarer som frugt, grønt, brød, pasta og ris. Kulhydrater er de vigtigste stoffer til at give kroppen energi. Bevægelse, tale, de indre organers arbejde - alle disse processer kræver energi, som kroppens celler producerer ved at skovle brændstoffer på deres indre kraftværker.

Og cellernes absolutte yndlingsbrændstof er glukose fra kulhydrater. Glukosen optages fra vares tarm til blodbanen efter et måltid, og blodet er nu et stort ”tag selv-bord” for alle kroppens celler. Vores mad indeholder også andre stoffer, der kommer over i blodet, og som cellerne kan tage for sig af. Kroppens celler er dog temmelig kræsne. Hvis de har mulighed for det, vil de allerhelst bare hente sig en tallerkenfuld glukose fra blodet, som de kan skovle på deres indre kraftværker og på den måde få energi til det daglige arbejde.

Hvordan virker insulin? Diabetes indebærer, at kroppens celler så at sige forhindres i at gå i glukosebuffeten. Blodet indeholder stadig glukose, men cellerne kan ikke optage glukose fra blodet, lige så godt som de plejer. Det skyldes, at cellerne er afhængige af hormonet insulin for at få adgang til blodets glukose.

Insulin dannes af bugspytkirtlen og fungerer som en nøgle, der passer sammen med ”låse” på cellens overflade - de såkaldte insulinreceptorer (se figuren). Insulin binder sig til en insulinreceptor og låser på den måde op for nogle små luger på cellens overflade, der hedder glukosekanaler. Når glukosekanalerne er låst op, kan cellen forsyne sig med glukose. Hvis insulin derimod ikke låser op for glukosekanalerne, kan cellen kun se sultent til, mens alt blodets glukose strømmer dens næse forbi.

Cellers glukoseoptagelse kan overordnet være forstyrret på to forskellige måder, hvis man har diabetes. Hos nogle diabetespatienter holder bugspytkirtlen pludselig op med at producere insulin. Her mangler cellerne altså nøgler til at låse op for deres glukosekanaler.

Denne sygdom kaldes type 1-diabetes. Type 1- diabetes rammer normalt børn eller unge mennesker og opstår pludseligt og over kort tid - dvs. få dage eller uger. Det er den mest sjældne af de to diabetestyper (10-20 % af alle diagnoser), og denne type diabetes kan ikke behandles eller forebygges. Type 1- diabetikere skal resten af livet sprøjte insulin ind i deres blod efter hvert måltid, for at deres celler kan låse op for glukosekanalerne og få fat i blodets glukose.

INSULIN FUNGERER SOM EN NØGLE, DER ÅBNER OP FOR CELLENS GLUKOSEKANALER. CELLEN KAN PÅ DEN MÅDE OPTAGE GLUKOSE FRA BLODET. KILDE: EGET DESIGN.

Hos type 2-diabetikere er glukoseoptagelsen i stedet forstyrret ved, at cellerne ikke længere reagerer ret godt på kroppens insulin. Bugspytkirtlen producerer altså stadig insulin, men insulinet låser ikke så godt op for glukosekanalerne som normalt. I modsætning til type 1-diabetes kan sygdommen ikke behandles med insulin. Kroppen har masser af insulin - insulinets nøgle passer bare ikke længere ret godt sammen med insulinreceptorens lås.

Type 2-diabetes har dog den store fordel i forhold til type 1-diabetes, at det tager lang tid, før insulinnøglen begynder at fungere kritisk dårligt. Sygdommen er typisk flere år om at udvikle sig. I denne periode siger man, at patienten har prædiabetes, og prædiabetes kan modsat fuldt udviklet type 2-diabetes ofte kureres fuldstændig - hvis man er opmærksom på sygdommens begyndende symptomer og sætter ind i tide.

Sødt blod og sultne celler Hvis man skal genkende de tidlige symptomer på type 2-diabetes, skal man vide lidt om, hvordan sygdommen påvirker kroppen. Hvad sker der, når cellerne gradvist får sværere ved at låse op for deres glukosekanaler og optage glukose fra blodet? Overordnet to ting: For det første får cellerne ikke ret meget at spise.

De får mindre glukose og derfor mindre energi. En person med begyndende type 2- diabetes er derfor sandsynligvis mere træt end tidligere - cellerne kan simpelthen ikke udføre alle de opgaver, de plejer, når de er på smalkost.

For det andet kommer der mere glukose i blodet end normalt: Blodet bliver sødt. Det skulle man tro var et mindre problem end cellernes glukosemangel, men over lang tid har den øgede glukosemængde i blodet en lang række uheldige følger.

Hele kroppen under pres Glukosen holder sig ikke kun i blodet, men siver ud i hele kroppen. Og her er den øgede glukosemængde rigtigt dårligt nyt for vores organer. Man begynder f.eks. at tisse mere, når glukose siver over i urinen og trækker vand fra resten af kroppen med sig.

Overbelastning af nyrerne er derfor en langtidsfølge af ubehandlet diabetes. Glukose i blodet kan også trække vand ud af kroppens celler og over i blodårerne. Kroppens mindste blodårer får på den måde et for højt tryk og kan over lang tid gå i stykker. Afhængig af hvor i kroppen blodårerne ødelægges, kan der opstå mange forskellige problemer.

Øjensygdom eller blindhed, kløe, føle- og bevægeforstyrrelser og dårlig iltforsyning til ekstremiteterne - især fødder og tæer med risiko for koldbrand og amputation - er bare nogle af de mulige komplikationer. Den øgede mængde glukose i blodet betyder desuden ikke kun, at der er mindre mad til vores egne celler - der er samtidig mere mad til andre celler, som gerne vil vokse på os, hvis de får muligheden. Svampeinfektioner, tandkødsbetændelse, stafylokokker (dvs.

bakterievækst i sår og deraf dårlig sårheling) og huller i tænderne er derfor også lidelser, der oftere rammer diabetespatienter ift. raske mennesker. Og så er der hjerte-kar-sygdommene, som ifølge Sundhedsstyrelsen er de mest alvorlige følger af type 2-diabetes. De fleste diabetikere dør af hjerte-kar-sygdomme. Det skyldes især, at insulin ikke kun regulerer cellers glukoseoptagelse, men også påvirker f.eks.

aflejring af kolesterol i blodårerne. Hold øje med de tidlige symptomer Er du ved at udvikle type 2- diabetes? Hold øje med symptomerne:

• træthed

• stor urinmængde

• tørst

• evt. vægttab

• hyppige infektioner, f.eks.

svamp eller infektioner i sår.

Diabetikere har derfor stor risiko for at få åreforkalkning og forhøjet blodtryk, hvilket f.eks. kan medføre overbelastning af hjertet eller blodpropper. Forebyg, forebyg og forebyg Man ved ikke helt præcis, hvorfor nogle mennesker udvikler type 2-diabetes, og andre ikke gør. Man kender dog til både arvelige og miljømæssige faktorer, der øger risikoen for, at man udvikler sygdommen.

Type 2-diabetes løber i høj grad i familier. Hvis man har forældre, bedsteforældre eller søskende med type 2-diabetes, bør man derfor holde ekstra godt øje med, om man udvikler symptomer.

Selv, hvis man er arveligt disponeret for type 2-diabetes, kan man dog gøre meget for at undgå sygdommen. Type 2-diabetes er i høj grad en livsstilssygdom - dvs., at sygdommens udvikling hænger sammen med, hvordan vi lever.

Følg de klassiske sundhedsråd Også når det handler om at undgå type 2- diabetes, gælder de helt gode, gamle sundhedsråd: Spis sundt, dyrk motion og lad være med at ryge. Type 2-diabetes begynder nemlig især at opstå, hvis kroppen har svært ved at opretholde et sundt indre miljø og sine normale processer. Det sker typisk, hvis kroppen kommer i ubalance pga.

livsstilsfaktorer (se boksen). Risikoen gælder i øvrigt ikke kun type 2-diabetes, men også andre livsstilsbetingede sygdomme, f.eks. kredsløbsproblemer og visse typer af kræft. Lyt til kroppen Efter sådan en løftet pegefinger er det vigtigt at understrege, at forebyggelse af type 2- diabetes nok handler om sund livsstil, men det handler mindst lige så meget om sund fornuft og om at være opmærksom på din krops signaler.

Selv hvis du har passeret de 65 år, behøver du altså ikke at gå påskefrokosten i møde med frygt for at blive syg. Hvis du til hverdag tænker dig om, holder øje med din krop og i øvrigt følger Sundhedsstyrelsens officielle sundhedsråd på sst.dk, kan dit blodsukker sagtens følge med, når du sætter dig til bords i helligdagene.

Og husk: Lidt ekstra opmærksomhed på kroppens maskineri mindsker ikke kun din risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det øger din generelle mulighed for at undgå livsstilssygdomme og leve et sundt, langt liv.

Type 2-diabetes - og kost, motion og rygning Usund kost medfører ofte, at man tager på i vægt. Blodtrykket stiger desuden pga. øget fedtaflejring i blodårerne. Blodets glukoseindhold kan også blive højere end normalt.

Ubalancer som disse ved man over tid øger risikoen for type 2-diabetes. Motion er ikke kun en måde at forbrænde overskydende kalorier på. Man ved, at fysisk aktivitet i sig selv øger cellers følsomhed over for insulin. Motion er derfor både en metode til at undgå åreforkalkning og nedsat insulinfølsomhed, som begge er forbundet med prædiabetes og diabetes.

Rygning er dårligt for kroppen af mange forskellige årsager, men især øger rygning risikoen for diabetes ved at stimulere aflejring af fedt i blodårerne.

Metatekst til artiklen ”Er du lidt for sød?”

På de næste sider vil jeg gennemgå mine formidlingsmæssige overvejelser omkring min populærvidenskabelige artikel.

Om formidling gennem populærvidenskabelige artikler

Populærvidenskab er en journalistisk genre, der formidler et videnskabeligt budskab til en modtager, der ikke er fagperson (Hyldgård, Ebdrup, Andersen, & Petersen, 2013). Modtageren har altså ikke på forhånd særlige forudsætninger for at forstå det stof, der behandles. Det er derfor afsenderens opgave at gøre stoffet forståeligt og relevant for denne modtager.

Man taler om fem elementer i det såkaldte retoriske pentagram, der danner den retoriske kontekst omkring en tekst (Studienet.dk, 2020): emne, afsender, modtager, situation og sprog. Igennem min metatekst kommer jeg ind på hvert enkelt af de fem elementer (samt mediet, som jeg behandler selvstændigt) og viser, hvordan elementerne spiller sammen i min tekst. Undervejs opridser jeg, hvordan den populærvidenskabelige genre passer sammen med hvert enkelt element.

Artiklens kontekst

Modtager, medie, situation og afsender udgør tilsammen den kontekst, som min artikel skal optræde i. De danner altså rammerne for, hvordan mit emne skal vinkles, og hvilket sprog jeg skal bruge.

Modtager og medie

Jeg valgte, at modtageren af min artikel skulle være danskere over 65, som har den alder, hvor risikoen for at udvikle type 2-diabetes er størst. Jeg har skrevet artiklen med henblik på udgivelse i bladet Samvirke. Samvirke er et forbrugerblad med over en million læsere, og over 50 % af læserne er ældre end 60 år (Front Media, 2019).

Samvirke skriver ”om forbrug, mad og sundhed på en måde, der giver udsyn og perspektiv” (Front Media, 2019), og formidlingen sker bl.a. gennem populærvidenskabelige artikler. Jeg har valgt at skrive artiklen til Samvirke, da et meget stort antal af bladets læsere har den aldersgruppe, som min artikel er målrettet, og da stoffet passer til deres profil.

Situation

Artiklen er skrevet med henblik på udgivelse inden påske, da artiklens setting er en påskefrokost. Samvirke har dermed en konkret anledning til at bringe artiklen.

Afsender

Jeg er som afsender ikke ekspert i type 2-diabetes, men har sat mig så godt ind i stoffet, at jeg kan formidle det til en almindelig læser af populærvidenskabelige artikler, som ikke har særlige forudsætninger for at kende til sygdommen. Jeg har dokumenteret artiklens fakta og viden med henvisninger til kilder skrevet af eksperter. Læseren kan dermed få overblik over, hvor informationer i teksten stammer fra, og verificere, at jeg som ikke-ekspert ikke selv udtaler mig om emnet uden at underbygge mine påstande.

Min vinkling af emnet

I dette afsnit opridser jeg, hvordan jeg vinklede mit emne, så det passede bedst muligt til konteksten.

De fem journalistiske relevanskriterier

Da jeg skulle beslutte mig for min vinkel på emnet type 2-diabetes, overvejede jeg først de fem journalistiske relevanskriterier. De fem relevanskriterier opridser, hvilke egenskaber ved en artikel der kan gøre artiklen relevant for læseren. Relevanskriterierne er aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt (Hyldgård, Ebdrup, Andersen, & Petersen, 2013).

Identifikation var det vigtigste relevanskriterie at fokusere på i artiklen. En stor del af Samvirkes læsere har en alder, hvor risikoen for at udvikle type 2-diabetes er større end i resten af befolkningen. Hvis læseren er i risikogruppen, vil vedkommende sandsynligvis identificere sig med følgesygdommene ved type 2-diabetes ved helt konkret at overveje, hvordan sygdommene ville påvirke vedkommendes eget liv. Læseren vil også se på sin livsstil og vurdere, om den passer sammen med Sundhedsstyrelsens råd til at undgå diabetes.

Artiklen trækker dog også på relevanskriterierne væsentlighed (for læseren og for samfundet, der gerne vil undgå sygdom) og aktualitet (pga. påskefrokost-settingen).

De fire populærvidenskabelige relevanskriterier

Inden for videnskabsformidling arbejder man desuden med fire ekstra relevanskriterier: fascination, fremtiden, mytedræber og rekorder (Hyldgård, Ebdrup, Andersen, & Petersen, 2013).

Min artikel trækker på kriteriet fascination, da artiklen fortæller om, hvordan vores krop normalt fungerer, og hvordan type 2-diabetes påvirker disse funktioner. Læseren får altså indblik i, at vedkommende selv er en kompleks organisme med en masse indre biokemiske processer.

Fortællesætning og relevanssætning

Vinklingen af min artikel opridsede jeg gennem en fortællesætning og en relevanssætning. Fortællesætningen viser, præcis hvad jeg gerne vil fortælle med min artikel. Relevanssætningen opridser, hvorfor det er relevant at fortælle det, som artiklen skal fortælle.

Fortællesætning: Jeg vil fortælle, hvad prædiabetes indebærer, og at man kan undgå at udvikle type 2-diabetes ved at være opmærksom på tegnene ved prædiabetes. Relevanssætning: Det vil jeg fortælle, fordi mange danskere, særligt over 65 år, har prædiabetes uden at vide det.

Sætningerne gjorde det nemmere for mig at vinkle min artikel skarpt og vurdere, hvordan artiklen skulle opbygges, og hvilke informationer jeg skulle have med. Jeg valgte at medtage informationer om kroppens normale energiomsætning ift. energiomsætning ved type 2-diabetes, risikogruppen, komplikationer ved sygdommen og forebyggelse. Disse informationer er meget væsentlige ift. at oplyse om sygdommen og motivere modtagere i risikogruppen til at forebygge den.

Jeg fravalgte derimod at medtage informationer om behandling, som ikke er så relevante for min vinkel om helt at undgå sygdommen.

Artiklens struktur

Jeg har struktureret min artikel efter modellen ”hey - you - see - so” (Hyldgård, Ebdrup, Andersen, & Petersen, 2013). Opbygningen fanger læserens interesse, får emnet til at fremstå relevant, præsenterer stoffet i en hensigtsmæssig rækkefølge og opfordrer til sidst til handling.

• Hey: Artiklens overskrift, som skal fange læserens opmærksomhed. Min artikels overskrift

”Er du lidt for sød?” vækker nysgerrighed. Kan man være lidt for sød? Læseren får lyst til at læse videre for at få svaret.

• You: Informationer, der kommer umiddelbart efter overskriften, og som får artiklen til at

virke relevant for læseren. Min underrubrik og artiklens første afsnit fungerer som ”you” ved at fortælle, at flere danskere end nogensinde (og herunder altså potentielt læseren) er i risiko for at blive syge, og de ved det ikke selv. Samtidig er påskefrokostsituationen relevant, da artiklen bliver bragt på den tid på året, hvor læseren sandsynligvis selv skal til påskefrokost.

• See: Artiklens hoveddel, som gennemgår baggrunden for påstandene i indledningen.

Læseren får en populærvidenskabelig gennemgang af, hvad type 2-diabetes indebærer, og finder ud af, hvorfor det er ønskværdigt at undgå sygdommen.

• So: Artiklens afrunding, der giver perspektiv eller opmuntrer læseren til handling - i mit

tilfælde primært det sidste. Jeg fortæller, hvordan læseren kan bruge sin nye viden til at føre en livsstil, der mindsker risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Layout

Jeg har opsat artiklen med inspiration fra layoutet i Samvirke

• dog med praktiske begrænsninger,

da jeg ikke kan layoute min artikel professionelt. Teksten er opsat i spalter, som Samvirke typisk gør med sine større artikler. Magasinet bruger også forskellige fremhævninger af vigtigt indhold, og jeg har derfor udtrukket informationer om hhv. symptomer og risikofaktorer i to faktabokse.

Faktaboksene skaber afveksling i opsætningen og giver læseren mulige indgange til artiklen - dog uden at det er nødvendigt at læse boksene for at forstå artiklens budskab. Mellemrubrikkerne har delvist samme funktion som faktaboksene ved at skabe blikfang, her med forskellige sproglige virkemidler (se næste afsnit). Samtidig strukturerer de teksten ved at opdele den i overskuelige segmenter. Figurerne (bilag 2) skaber også blikfang og føjer et grafisk element til artiklen.

Layoutet indeholder på den måde en række elementer, der kan fange læserens blik og vække nysgerrighed og dermed opmuntre til at læse artiklen.

Sprogbrug, virkemidler og argumentation

Nu vil jeg fremhæve eksempler på, hvordan jeg har brugt sproget, sproglige virkemidler og argumentation til at formidle artiklens budskab så interessant og let forståeligt som muligt til modtagere. Eksemplerne henviser til artiklen opsat med linjenumre i bilag 3.

Artiklens stil, sprogbrug og sproglige virkemidler

Fagsprog om emnet type 2-diabetes ligger langt fra det sprog, jeg bruger i artiklen. Fagtekster eller videnskabelige artikler har ofte mange passivformer og lange sætninger, ligesom der ikke er fokus på, at læsningen skal være en spændende oplevelse rent sprogligt. Sproget fremstår på den måde formelt og akademisk. Listen over følgesygdomme i mit redegørende afsnit er et godt eksempel på typisk naturvidenskabeligt fagsprog.

Jeg ville gerne fange læserens interesse gennem sproget, som jeg gennem artiklen forsøger at gøre levende gennem mine sproglige virkemidler. Desuden ønsker jeg, at en person uden naturvidenskabelig baggrund forstår teksten. Derfor udelader jeg unødvendige teoretiske begreber Eksempel: https://classic.samvirke.dk/magasin/september-2018

fra mit baggrundsafsnit. Begreber, som jeg er nødt til at medtage i artiklen, forklarer jeg pædagogisk (dvs. med afsæt i læserens udgangspunkt). Det sker f.eks. gennem brug af metaforer. F.eks. danner jeg et billede af, at blodet er et tag-selv- bord af stoffer (fra linje 34): ”Glukosen optages herfra til blodbanen, og blodet er nu et stort ”tag selv-bord” for alle kroppens celler. Vores mad indeholder også andre stoffer, der kommer over i blodet, og som cellerne kan tage for sig af. Kroppens celler er dog temmelig kræsne. Hvis de har mulighed for det, vil de allerhelst bare hente sig en tallerkenfuld glukose fra blodet, som de kan skovle på deres indre kraftværker og på den måde få energi til det daglige arbejde.” Efterfølgende sammenligner jeg diabetes med, at cellerne bliver nægtet adgang til buffeten (linje 40): ”Diabetes indebærer, at kroppens celler så at sige forhindres i at gå i glukosebuffeten.” Her udnytter jeg også virkemidlet humor. At en celle skulle kunne nægtes adgang til en buffet, ligger langt fra den måde, vi normalt opfatter verden på. En gennemsnitlig læser af Samvirke anser måske typisk celler for at være et teknisk naturvidenskabeligt begreb, men nu repræsenterer cellens situation noget jordnært, vi alle kan forholde os til. Samtidig sker en besjæling af cellen, hvor jeg tillægger den menneskelige egenskaber.

Også artiklens figur 2 indeholder en metafor, hvor nøglen og låsen er let fortolkelige hverdagsbilleder, der viser, at insulin ”låser cellen op”, så glukose kan komme ind. En metafor, der går igen gennem hele brødteksten, som på den måde spiller sammen med figuren.

Direkte læserhenvendelse optræder flere steder, f.eks. sidst i artiklen (linje 118): ”Hvis du til hverdag tænker dig om, holder øje med din krop og i øvrigt følger Sundhedsstyrelsens officielle sundhedsråd på sst.dk, kan dit blodsukker sagtens følge med, når du sætter dig til bords i helligdagene.” Det er oplagt at have en læserhenvendelse netop i ”so”-afsnittet, hvis hensigten med artiklen er at opfordre til handling.

Andre sproglige virkemidler er udelukkende inddraget for at give teksten liv. Mellemrubrikken ”Forebyg, forebyg, forebyg” er f.eks. en gentagelse, hvilket understreger vigtigheden af et budskab.

Gentagelsen er samtidig en triade, dvs. en opremsning med tre elementer, som er et klassisk sprogligt virkemiddel. At triaden består af de samme tre ord, er atypisk, men signalerer samtidig, at de tre vigtigste forudsætninger for at undgå diabetes er én og samme forudsætning - ergo at forebyggelse er alfa og omega.

Appelformer og argumentation

Artiklens appelformer er de strategier, jeg bruger til at appellere til min læser - dvs. til at overbevise læseren om mit budskab. Her taler man om logos, som er appel til modtagerens fornuft, etos, som appellerer til modtagerens tillid til afsenderen, og patos, som appellerer til modtagerens følelser.

Tidligt i teksten bruger jeg patos som appelform (linje 15): ”Faktisk har hele 10 % af befolkningen i denne aldersgruppe sygdommen i et begyndende stadie, og det er et tal, der bør få alarmklokkerne til at ringe.” Her appellerer jeg bl.a. med ordet ”alarmklokker” til læserens frygt for at udvikle type 2- diabetes. Det er en effektiv appelform at bruge i ”you”-delen af artiklen, da det motiverer modtageren til at læse videre.

Sidst i artiklen bruger jeg etos som appelform (linje 107): ”Og også når det handler om at undgå type 2-diabetes, gælder de helt gode, gamle sundhedsråd: Spis sundt, dyrk motion og lad være med at ryge.” Modtageren har på dette tidspunkt allerede har læst min gennemgang af, hvordan kroppens blodsukkerregulering virker. Jeg har altså sandsynligvis opbygget læserens tillid til, at jeg har forstand på stoffet - dvs., at jeg har opbygget situationsetos. Læseren vil derfor være tilbøjelig til at

tro på mit budskab, selvom jeg ikke underbygger det yderligere. Budskabet bruger faktisk etos som appelform på to måder, da jeg samtidig understreger, at der er tale om et godt, gammelt sundhedsråd - altså et råd, som mange mennesker har haft tillid til igennem mange år, og som derfor i sig selv er værd at følge.

Jeg vil dog gerne have, at læseren rent faktisk kan se rationalet i mit budskab. Jeg vil altså også gerne overbevise læseren om, at vedkommende skal spise sundt, dyrke motion og lade være med at ryge gennem appel til logos. Derfor inddrager jeg også en faktaboks, hvor jeg opridser, hvordan usund kost, inaktivitet og rygning påvirker kroppen rent fysiologisk. Jeg tillægger appel til logos en særlig værdi, fordi min artikel er baseret på naturvidenskab. Naturvidenskab er bl.a. karakteriseret ved brug af rationelle argumenter, hvis gyldighed ikke afhænger af modtagerens følelser eller af afsenderens status.

Diskussion

Nu vil jeg diskutere min populærvidenskabelige artikels formidling af prædiabetes og type 2-diabetes ift. min naturvidenskabelige redegørelse for stoffet, og jeg vil vurdere, om den populærvidenskabelige artikel er et passende format til formidling af emnet.

Den populærvidenskabelige artikel et format, der gør et videnskabeligt emne tilgængeligt og interessant for ikke-fagfolk. Formatet er potentielt også et middel til at nå en modtager, som måske ellers aldrig ville høre om emnet. I mit tilfælde er type 2-diabetes dog et relativt omdiskuteret emne i offentligheden og medierne. Hvis jeg havde valgt et emne inden for et mere abstrakt naturvidenskabeligt felt, f.eks. kompleks matematik eller astrofysik, er der stor sandsynlighed for, at min artikel ville være modtagerens eneste kontaktflade med emnet.

Der er både fordele og ulemper ved at skrive til en modtager, der i forvejen ved lidt om et emne eller har forudindtagelser om emnet. Modtageren har allerede en ide om problemstillingen, og artiklen behøver derfor måske ikke at opridse den helt fra bunden. På den anden side kan vedkommendes eksisterende viden være præget af misforståelser. Det ville jeg gerne undgå, og jeg lagde i min tekst stor vægt på at understrege, hvad diabetes faktisk indebærer. Denne tilgang valgte jeg bl.a. for at undgå den almindelige misforståelse, at man får sukkersyge af at spise for meget sukker, og at sukker i vores blod i sig selv er en dårlig ting, som vi bør undgå. På den måde kan man faktisk sige, at artiklen også har et element af det populærvidenskabelige relevanskriterie mytedræber over sig, selvom det ikke er den vinkel, jeg har fokuseret på i artiklen.

At diabetes er et emne, der findes myter om, understreger dog yderligere, at emnet er af stor relevans for den brede offentlighed. Det er et emne, vi diskuterer med hinanden, fordi det påvirker mange danskeres liv. Emnet bliver samtidig så meget desto vigtigere at formidle populærvidenskabeligt, da almindelige danskere ellers kun har enten den hårde faglitteratur eller ”hverdagsmyterne” at trække på, når vi skal danne os et billede af, hvad diabetes er.

Min artikel omhandler et emne, der på mange måder er klassisk ”folkeoplysningsstof” - altså et emne, som myndigheder gerne vil formidle til borgerne med ønske om, at de så agerer på en bestemt måde (i dette tilfælde at de aktivt forsøger at undgå at få type 2-diabetes). Jeg mener, at artiklen hæver sig fra folkeoplysning til populærvidenskab ved ikke kun at fortælle, at ”man kan få type 2-diabetes af at leve usundt”, men ved også at inddrage den relativt komplekse biologiske redegørelse for, hvad der sker i kroppen, når man har type 2-diabetes. Min naturvidenskabelige redegørelses sværest tilgængelige del er sandsynligvis gennemgangen af, hvilken funktion glukose har for cellers energiomsætning, og hvordan cellers glukoseoptagelse reguleres hormonelt af insulin.

Her fandt jeg en passende ”nøgle og lås”-metafor, som gik igen i både grafik og igennem hele brødteksten og altså konsekvent blev læserens udgangspunkt for at forstå diabetes. Metaforen er god, fordi den forenkler en relativt teknisk forklaring af, hvordan celler optager glukose - men der er ikke tale om en overforsimpling, da metaforen inddrager alle de nødvendige elementer for at forstå mekanismen bag insulins blodsukkerregulering. Det er fascinerende at få indsigt i, hvordan vores egen krop fungerer, og at fascinere var et af mine mål med artiklen. Samtidig er det et godt afsæt for at motivere læseren til at passe på sin egen krop, da det øger motivationen at vide, hvordan en sund eller usund livsstil helt praktisk påvirker os som organisme.

Folkeoplysningselementet skinner dog stadig igennem i artiklen, særligt i min direkte opfordring til læseren om at ”spise sundt, dyrke motion og stoppe med at ryge”. Jeg kunne godt have skrevet en mere ”klassisk populærvidenskabelig” artikel ved udelukkende at formidle viden og ikke inddrage holdninger til, hvordan mennesker bør leve deres liv. Den populærvidenskabelige artikel er på den

anden side et meget lødigt format til formidling af holdninger, da formatet bygger på rationelle argumenter - altså på logos - og gør det let for læseren at gennemskue, på hvilket grundlag artiklen forsøger at overbevise vedkommende om at handle på en bestemt måde.

En populærvidenskabelig tilgang til kost og sundhed er langtfra kun relevant i forbindelse med diabetes. En anden vinkel på emnet kunne f.eks. være, at det er en populær kosttrend at få en stor del af sit daglige energibehov dækket ved at spise proteiner, men at kroppens celler har brug for glukose for at fungere optimalt. Sådan en artikel ville primært henvende sig til unge modtagere optaget af sundhed og træning.

I det hele taget er populærvidenskabelige artikler om kost og sundhed meget relevante i en tid, hvor der på f.eks. blogs eller Instagram optræder mange forskellige sandheder om, hvordan kroppen virker, og hvad der er sundt. En udfordring for den populærvidenskabelige artikel er dog, at den kun har mere værdi for modtageren end f.eks. en Instagram-post af en ikke-ekspert, hvis modtageren er kildekritisk. Det ligger typisk uden for den enkelte populærvidenskabelige artikels område at opfordre til kildekritik - det er et større samfundsanliggende, som f.eks. uddannelsesinstitutioner må tage på sig.

Et populærvidenskabeligt medie som Videnskab.dk gør dog et hæderligt forsøg på at indarbejde kildekritik i alt, de skriver. Hvis populærvidenskabelige artikler løbende bliver en mere og mere populær genre, der når ud til en stadig større del af befolkningen, kan de store medier på området altså også gøre deres for at hjælpe folkeoplysningen på vej, når det kommer til kildekritik.

Konklusion

Jeg vurderer, at min populærvidenskabelige artikel lykkedes med at formidle min relativt komplicerede redegørelse for type 2-diabetes og prædiabetes til en modtager uden særlige forudsætninger for at forstå stoffet. Formidlingen lykkedes bl.a. gennem en strukturering af teksten og brug af sproglige virkemidler, som gjorde stoffet interessant og bragte det i øjenhøjde med læseren.

Samtidig viste den populærvidenskabelige artikel sig at være et godt format til at oplyse om sundhed og sygdom og opmuntre modtageren til selv at leve sundt. Det skyldtes især formatets vægt på rationelle argumenter, hvor artiklen tager afsæt i konkrete naturvidenskabelige redegørelser for at overbevise læseren om, at det kan betale sig at passe på sin krop, hvis man ønsker at undgå sygdom.

Den populærvidenskabelige artikel adskiller sig på den måde fra meget af tidens kost- og sundhedsstof på internettet, der ofte ikke er skrevet af eksperter eller er videnskabeligt underbygget.

Jeg vurderer i det hele taget, at der er et stort potentiale for populærvidenskabelige artikler om f.eks. krop, kost, træning og sundhed i en tid, hvor mange går op i at have en sund krop, uden vi nødvendigvis ved ret meget om det naturvidenskabelige grundlag. Populærvidenskabelige artikler er dog afhængige af, at modtageren finder dem mere troværdige end artikler skrevet af ikke-eksperter.

Decideret folkeoplysning gennem populærvidenskabelige artikler kræver altså, at f.eks. vores uddannelsesinstitutioner sikrer, at befolkningen som helhed har en grundlæggende kildekritisk sans.

F.eks. gennem brug af deres evidensbarometer: https://videnskab.dk/topic/evidensbarometer

Bibliografi

Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. (2003). Type 2-diabetes - Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering.

Biotech Academy. (). Det Virtuelle Laboratorium. Hentet fra Biotech Academy: http://virtueltlaboratorium.dk/ Bruun, K., Geertsen, P. B., & Helmig, K. (2019). Grundbog i bioteknologi 1 - STX. København:

Gyldendal. Diabetesforeningen. (). Fakta om diabetes 2. Hentet fra Diabetes.dk: https://diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2.aspx Diabetesforeningen. (). Følgesygdomme. Hentet fra Diabetes.dk:

https://diabetes.dk/diabetes-2/foelgesygdomme.aspx Diabetesforeningen. (). Forebyggelse af type 2-diabetes. Hentet fra Diabetes.dk: https://diabetes.dk/diabetes-2/forebyg-med-sunde-vaner.aspx Front Media. (2019). Prisliste - medieinfo - Samvirke. Hentet fra Frontmedia.dk:

http://frontmedia.dk/wp-content/uploads/Prisliste-medieinfo-Samvirke-2019.pdf Hammelev, D. (2006). Diabetes og insulin. Bagsværd: Novo Nordisk A/S. Hyldgård, P., Ebdrup, N., Andersen, M. M., & Petersen, I. B. (2013). Slip din viden løs - Håndbog i faglig formidling. Århus N: Forlaget Ajour.

International Diabetes Federation. (). IDF Diabetes Atlas. Bruxelles: International Diabetes Federation. Hentet fra IDF Diabetes Atlas: https://www.diabetesatlas.org Netdoktor. (). Medicinsk behandling af type 2-diabetes. Hentet fra Netdoktor.dk:

https://netdoktor.dk/medicin/typetodiabetes.htm OpenStax CNX. (). OpenStax CNX. Hentet fra OpenStax CNX: https://cnx.org/ Rubin, A. L., & Jarvis, S. (2011). Diabetes for Dummies. Chichester: John Wiley & Sons, Ltd.

Studienet.dk. (). Blodsukker. Hentet fra Studienet.dk: https://www.studienet.dk/blodsukker Studienet.dk. (). Det retoriske pentagram. Hentet fra Retorisk analyse: https://www.studienet.dk/retorisk-analyse/pentagram Studienet.dk. (). Hvad er respiration? Hentet fra Studienet.dk:

https://www.studienet.dk/fotosyntese-respiration/respiration/hvad-er Sundhed.dk. (). Glukosebelastning. Hentet fra Lægehåndbogen: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og- proever/klinisk-biokemi/blodproever/glukosebelastning/

Sundhed.dk. (). Metabolisk syndrom. Hentet fra Patienthåndbogen: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og- blodkar/sygdomme/oevrige-tilstande/metabolisk-syndrom/ Sundhed.dk. (). Hb(B)-Hæmoglobin A1c. Hentet fra Patienthåndbogen:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/undersoegelser/blod-og- urinproever/hbb-hemoglobin-a1c/ Sundhed.dk. (). Type 2-diabetes. Hentet fra Patienthåndbogen: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og- stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2-hvad-er-det/type-2-diabetes/ The National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases. (06 2018). Your kidneys and how they work. Hentet fra NIDDK: https://www.niddk.nih.gov/health-information/kidney- disease/kidneys-how-they-work

Bilag 1. Følgesygdomme ved type 2-diabetes

Diabetesforeningen angiver, at følgende sygdomme og lidelser optræder i forbindelse med dårligt reguleret type 2-diabetes (Diabetesforeningen, 2019):

• Nedsat nyrefunktion (diabetisk nyresygdom) som følge af overbelastning pga.

glukoseudskillelse.

• Ødelæggelse af kapillærerne (de mindste blodkar) pga. for højt osmotisk tryk og deraf

nedsat iltforsyning til kroppens væv. Det kan resultere i:

• Nervesygdom (diabetisk neuropati), hvor ødelagte nerver kan medføre mange

forskellige forstyrrelser i hele kroppen, f.eks. kløe, føle- og bevægeforstyrrelser, nedsat funktion i de indre organer eller nedsat seksualfunktion.

• Øjensygdom (diabetisk retinopati) og blindhed.

• Dårlig iltforsyning til ekstremiteterne (især fødderne) og følgende fodsår med risiko

for koldbrand og amputation.

• Mundlidelser pga. gode vækstbetingelser for mikroorganismer, f.eks. svampeinfektioner,

tandkødsbetændelse, paradentose (tandkødsbetændelse spredt til tandknoglen) og huller i tænderne.

• Kredsløbsproblemer, f.eks. åreforkalkning, forhøjet blodtryk, overbelastning af hjertet og

blodpropper. Sygdommene kaldes tilsammen hjerte-kar-sygdomme, og hjerte-kar- sygdomme er den hyppigste dødsårsag hos diabetikere.

• Hudproblemer i form af infektioner, sår, eksem, dårlig svedregulering m.v. som følge af både

nerveskader og angreb fra mikroorganismer.

Bilag 2. Råd fra Diabetesforeningen og Netdoktor

Følgende råd gives til patienter med type 2-diabetes for at modvirke skadelige følger af sygdommen.

• Motion. Motion modvirker både forstyrrelserne ved metabolisk syndrom og specifikke

symptomer på type 2-diabetes ved at (Diabetesforeningen, 2020):

• øge muskelcellers insulinfølsomhed, så de optager mere glukose fra blodet. Blodets

glukoseindhold er lavere op til 24 timer efter motion.

• sænke blodtrykket og mængden af kolesterol i blodet.

• stimulere opbygningen af muskler, som ellers hæmmes af mangel på insulin.

• stimulere vægttab.

• Fokus på kosten. Nedenstående kostråd gælder for type 2-diabetespatienter

(Diabetesforeningen, 2020). Kostrådene fokuserer på at sænke blodtrykket og mindske mængden af fedt og glukose i blodet.

• Spis mange (især grove) grøntsager, fuldkorn og generelt mad med mange kostfibre,

da disse fødevarer fordøjes langsomt og derfor ikke frigiver en stor mængde glukose til blodet på én gang.

• Mindsk indtagelsen af fedt, især mættet fedt fra kød og mælkeprodukter, som øger

blodets kolesterolindhold. Erstat med umættet fedt fra f.eks. fisk og planteolier.

• Mindsk indtagelsen af salt, da for meget salt øger blodtrykket.

• Vælg hvidt kød frem for rødt, da hvidt kød er mere magert.

• Rygestop. Rygning øger bl.a. aflejring af fedt i kredsløbet og forstærker altså den

åreforkalkning, der i forvejen sker ved metabolisk syndrom og type 2-diabetes (Diabetesforeningen, 2020).

• Medicinsk behandling. Medicinsk behandling supplerer altid behandling med gode kost- og

motionsvaner. (Netdoktor, 2020).

Bilag 3. Teksten fra artiklen ”Er du lidt for sød?”

Er du lidt for sød? … eller rettere: Er dit blod? Flere danskere end nogensinde har forhøjet blodsukker uden at vide det, og et sødt indre er alt andet en godt for vores sundhed. Holder du øje med de tidlige tegn, kan du dog afværge både begyndende sukkersyge og alle de dårligdomme, der følger med.

Kalenderen siger april, og påskefrokosterne står for døren. Ude i det landet vajer Dannebrog over bugnende borde dækket af sild, snaps, lammesteg og små, livligt omkringtrillende chokoladeæg.

Fadene går rundt, og vi rækker gladelig efter anden og tredje portion. Men hvordan påvirker sådan en løssluppen eftermiddag med fri adgang til fedt, salt og sukker egentlig helbredet?

Den gode nyhed er: Hvis din krops maskineri fungerer, som det skal, tager du ikke skade af en god frokost. Den dårlige nyhed er: Det gør det ikke altid. Stadig flere af os har for meget sukker, der knaser mellem kroppens indre tandhjul. Forhøjet blodsukker og type 2-diabetes - eller ”gammelmandssukkersyge”, som sygdommen tidligere blev kaldt - er på hastig fremmarch herhjemme, og særligt danskere over 65 år er i risikozonen. Faktisk har hele 10 % af befolkningen i denne aldersgruppe sygdommen i et begyndende stadie, og det er et tal, der bør få alarmklokkerne til at ringe. En sukkersygediagnose betyder nemlig ikke kun, at lægen kan konstatere, at du har sukker i urinen. Han kan potentielt også vurdere, at du risikerer at blive blind eller at få en nyresygdom eller et overbelastet hjerte - for blot at nævne nogle af langtidsfølgerne af diabetes.

Den gode nyhed er, at type 2-diabetes er en sygdom, man selv kan gøre meget for aldrig at få. Du er godt på vej, hvis du kender sygdommens overordnede udvikling - og holder øje med de tidlige tegn.

Kroppens kraftværker kører på sukker Navnet ”sukkersyge” kan måske forlede os til at tro, at diabetes rammer de mennesker, der spiser for meget sukker. Det er ikke tilfældet. Betegnelsen kommer af, at folk, der lider af diabetes, har problemer med at regulere mængden af sukker i deres blod. Nærmere bestemt er det koncentrationen af sukkerstoffet glukose (også kaldet druesukker), som kroppen har vanskeligheder med at kontrollere. Glukose er den mest almindelige byggesten i de stoffer i vores mad, der hedder kulhydrater. Kulhydrater findes i sukkerholdige produkter som f.eks. slik og kage, men også i mange sunde fødevarer som frugt, grønt, brød, pasta og ris. Kulhydrater er de vigtigste stoffer til at give kroppen energi. Bevægelse, tale, de indre organers arbejde - alle disse processer kræver energi, som kroppens celler producerer ved at skovle brændstoffer på deres indre kraftværker.

Og cellernes absolutte yndlingsbrændstof er glukose fra kulhydrater. Glukosen optages fra vares tarm til blodbanen efter et måltid, og blodet er nu et stort ”tag selv-bord” for alle kroppens celler.

Vores mad indeholder også andre stoffer, der kommer over i blodet, og som cellerne kan tage for sig af. Kroppens celler er dog temmelig kræsne. Hvis de har mulighed for det, vil de allerhelst bare hente sig en tallerkenfuld glukose fra blodet, som de kan skovle på deres indre kraftværker og på den måde få energi til det daglige arbejde.

Hvordan virker insulin?

Diabetes indebærer, at kroppens celler så at sige forhindres i at gå i glukosebuffeten. Blodet indeholder stadig glukose, men cellerne kan ikke optage glukose fra blodet, lige så godt som de plejer. Det skyldes, at cellerne er afhængige af hormonet insulin for at få adgang til blodets glukose.

Insulin dannes af bugspytkirtlen og fungerer som en nøgle, der passer sammen med ”låse” på cellens overflade - de såkaldte insulinreceptorer (se figur 1). Insulin binder sig til en insulinreceptor og låser på den måde op for nogle små luger på cellens overflade, der hedder glukosekanaler. Når glukosekanalerne er låst op, kan cellen forsyne sig med glukose. Hvis insulin derimod ikke låser op for glukosekanalerne, kan cellen kun se sultent til, mens alt blodets glukose strømmer dens næse forbi.

Cellers glukoseoptagelse kan overordnet være forstyrret på to forskellige måder, hvis man har diabetes. Hos nogle diabetespatienter holder bugspytkirtlen pludselig op med at producere insulin.

Her mangler cellerne altså nøgler til at låse op for deres glukosekanaler. Denne sygdom kaldes type 1-diabetes. Type 1-diabetes rammer normalt børn eller unge mennesker og opstår pludseligt og over kort tid - dvs. få dage eller uger. Det er den mest sjældne af de to diabetestyper (10-20 % af alle diagnoser), og denne type diabetes kan ikke behandles eller forebygges. Type 1-diabetikere skal resten af livet sprøjte insulin ind i deres blod efter hvert måltid, for at deres celler kan låse op for glukosekanalerne og få fat i blodets glukose.

Hos type 2-diabetikere er glukoseoptagelsen i stedet forstyrret ved, at cellerne ikke længere reagerer ret godt på kroppens insulin. Bugspytkirtlen producerer altså stadig insulin, men insulinet låser ikke så godt op for glukosekanalerne som normalt. I modsætning til type 1-diabetes kan sygdommen ikke behandles med insulin. Kroppen har masser af insulin - insulinets nøgle passer bare ikke længere ret godt sammen med insulinreceptorens lås.

Type 2-diabetes har dog den store fordel i forhold til type 1-diabetes, at det tager lang tid, før insulinnøglen begynder at fungere kritisk dårligt. Sygdommen er typisk flere år om at udvikle sig. I denne periode siger man, at patienten har prædiabetes, og prædiabetes kan modsat fuldt udviklet type 2-diabetes ofte kureres fuldstændig - hvis man er opmærksom på sygdommens begyndende symptomer og sætter ind i tide.

Sødt blod og sultne celler Hvis man skal genkende de tidlige symptomer på type 2-diabetes, skal man vide lidt om, hvordan sygdommen påvirker kroppen. Hvad sker der, når cellerne gradvist får sværere ved at låse op for deres glukosekanaler og optage glukose fra blodet? Overordnet to ting: For det første får cellerne ikke ret meget at spise. De får mindre glukose og derfor mindre energi. En person med begyndende type 2-diabetes er derfor sandsynligvis mere træt end tidligere - cellerne kan simpelthen ikke udføre alle de opgaver, de plejer, når de er på smalkost.

For det andet kommer der mere glukose i blodet end normalt: Blodet bliver sødt. Det skulle man tro var et mindre problem end cellernes glukosemangel, men over lang tid har den øgede glukosemængde i blodet en lang række uheldige følger.

Hele kroppen under pres Glukosen holder sig ikke kun i blodet, men siver ud i hele kroppen. Og her er den øgede glukosemængde rigtigt dårligt nyt for vores organer. Man begynder f.eks. at tisse mere, når glukose siver over i urinen og trækker vand fra resten af kroppen med sig. Overbelastning af nyrerne er

derfor en langtidsfølge af ubehandlet diabetes. Glukose i blodet kan også trække vand ud af kroppens celler og over i blodårerne. Kroppens mindste blodårer får på den måde et for højt tryk og kan over lang tid gå i stykker. Afhængig af hvor i kroppen blodårerne ødelægges, kan der opstå mange forskellige problemer. Øjensygdom eller blindhed, kløe, føle- og bevægeforstyrrelser og dårlig iltforsyning til ekstremiteterne - især fødder og tæer med risiko for koldbrand og amputation

• er bare nogle af de mulige komplikationer. Den øgede mængde glukose i blodet betyder desuden

ikke kun, at der er mindre mad til vores egne celler - der er samtidig mere mad til andre celler, som gerne vil vokse på os, hvis de får muligheden. Svampeinfektioner, tandkødsbetændelse, stafylokokker (dvs. bakterievækst i sår og deraf dårlig sårheling) og huller i tænderne er derfor også lidelser, der oftere rammer diabetespatienter ift. raske mennesker.

Og så er der hjerte-kar-sygdommene, som ifølge Sundhedsstyrelsen er de mest alvorlige følger af type 2-diabetes. De fleste diabetikere dør af hjerte-kar-sygdomme. Det skyldes især, at insulin ikke kun regulerer cellers glukoseoptagelse, men også påvirker f.eks. aflejring af kolesterol i blodårerne.

Diabetikere har derfor stor risiko for at få åreforkalkning og forhøjet blodtryk, hvilket f.eks. kan medføre overbelastning af hjertet eller blodpropper. Forebyg, forebyg og forebyg Man ved ikke helt præcis, hvorfor nogle mennesker udvikler type 2-diabetes, og andre ikke gør. Man kender dog til både arvelige og miljømæssige faktorer, der øger risikoen for, at man udvikler sygdommen.

Type 2-diabetes løber i høj grad i familier. Hvis man har forældre, bedsteforældre eller søskende med type 2-diabetes, bør man derfor holde ekstra godt øje med, om man udvikler symptomer.

Selv, hvis man er arveligt disponeret for type 2-diabetes, kan man dog gøre meget for at undgå sygdommen. Type 2-diabetes er i høj grad en livsstilssygdom - dvs., at sygdommens udvikling hænger sammen med, hvordan vi lever.

Følg de klassiske sundhedsråd Også når det handler om at undgå type 2-diabetes, gælder de helt gode, gamle sundhedsråd: Spis sundt, dyrk motion og lad være med at ryge. Type 2-diabetes begynder nemlig især at opstå, hvis kroppen har svært ved at opretholde et sundt indre miljø og sine normale processer. Det sker typisk, hvis kroppen kommer i ubalance pga.

livsstilsfaktorer (se boksen). Risikoen gælder i øvrigt ikke kun type 2-diabetes, men også andre livsstilsbetingede sygdomme, f.eks. kredsløbsproblemer og visse typer af kræft. Lyt til kroppen Efter sådan en løftet pegefinger er det vigtigt at understrege, at forebyggelse af type 2-diabetes nok handler om sund livsstil, men det handler mindst lige så meget om sund fornuft og om at være opmærksom på din krops signaler.

Selv hvis du har passeret de 65 år, behøver du altså ikke at gå påskefrokosten i møde med frygt for at blive syg. Hvis du til hverdag tænker dig om, holder øje med din krop og i øvrigt følger Sundhedsstyrelsens officielle sundhedsråd på sst.dk, kan dit blodsukker sagtens følge med, når du sætter dig til bords i helligdagene.

Og husk: Lidt ekstra opmærksomhed på kroppens maskineri mindsker ikke kun din risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det øger din generelle mulighed for at undgå livsstilssygdomme og leve et sundt, langt liv.

Boks 1: Hold øje med de tidlige symptomer Er du ved at udvikle type 2-diabetes? Hold øje med symptomerne:

• træthed

• stor urinmængde

• tørst

• evt. vægttab

• hyppige infektioner, f.eks. svamp eller infektioner i sår.

Boks 2: Type 2-diabetes - og kost, motion og rygning Usund kost medfører ofte, at man tager på i vægt. Blodtrykket stiger desuden pga. øget fedtaflejring i blodårerne. Blodets glukoseindhold kan også blive højere end normalt. Ubalancer som disse ved man over tid øger risikoen for type 2-diabetes.

Motion er ikke kun en måde at forbrænde overskydende kalorier på. Man ved, at fysisk aktivitet i sig selv øger cellers følsomhed over for insulin. Motion er derfor både en metode til at undgå åreforkalkning og nedsat insulinfølsomhed, som begge er forbundet med prædiabetes og diabetes.

Rygning er dårligt for kroppen af mange forskellige årsager, men især øger risikoen for diabetes ved at stimulere aflejring af fedt i blodårerne.

Bilag 4. Figurer til ”Er du lidt for sød?”

Figur 1. Påskebordet kalder. Men hvordan påvirker festilighederne vores krop? Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Polish_dishes#/media/File:Polish_ Easter_table.jpg Figur 2. Insulin fungerer som en nøgle, der åbner op for cellens glukosekanaler. Cellen kan på den måde optage glukose fra blodet. Kilde: eget design.