Kleos
Forstå kleos, og undersøg hvordan ønsket om eftermæle påvirker heltenes valg, med korte eksempler fra Homer og romersk epos.
På denne side
Hvad er kléos?
Kleos eller kléos er det ry, der høres og fortælles om en person. Det kan oversættes med berømmelse eller eftermæle. Hvis en handling bliver fortalt videre, rækker den ud over selve øjeblikket. Det er en indgang til, hvorfor helte kan lægge så stor vægt på sang og erindring.
Kleos skal skelnes fra timé, den anerkendelse og de æresbevisninger, personen får, og fra kydos, triumf eller sejrsglans. Begreberne hænger sammen, men en gave i nuet og et ry i eftertiden er ikke samme ting. Undersøg, hvilket af dem teksten fremhæver.
Kléos i epos
I Iliaden, sang 9, vers 410-416, fortæller Achilleus om to mulige skæbner: Et langt liv hjemme uden det samme varige ry eller et kort liv ved Troja med kleos, der ikke visner. Han har på dette tidspunkt ikke blot valgt uden tøven. Senere bliver Patroklos’ død afgørende for hans tilbagevenden til kampen.
I Odysseen bliver fortidens handlinger til sang hos Demodokos, og Odysseus reagerer stærkt på at høre dem. I Æneiden forbindes helten med et fremtidigt romersk fællesskab. Augustus’ egen Res gestae kan perspektivere ære og offentlig erindring, men er politisk selvfremstilling, ikke et neutralt bevis for alle hans bedrifter.
En egen kort analysesætning er: “Helten taler her om, hvordan hans handling vil blive husket.” Vis dit belæg og forklar, hvad ønsket om eftermæle koster ham. Find derefter en passage, hvor hensynet til andre vejer tungere.
Sammenlign de konkrete træk
| Begreb | Fokus | Find belæg for |
|---|---|---|
| Timé | Anerkendelse og æresbevisning. | Hvad personen får eller mister. |
| Kydos | Triumf og sejrsglans. | Hvordan sejren fremstilles. |
| Kleos | Ry, som fortælles videre. | Hvordan personen vil blive husket. |