SRO: The Troubles og Good Friday-aftalen | Samfundsfag & Engelsk

Side 1

2016

2.G SRO – STUDIERETNINGSOPGAVEN

JEPPE A. THOMSEN

kilde: http://adssnorthernirelandconflict.weebly.com/divided-loyalties.html

Side 2

SRO – Studieretningsopgaven

Side 2 af 14

Abstract

This assignment contains a description of the social consequences of the Good Friday Agreement.

It provides a description of The Troubles period that had an impact on the development of the Good Friday Agreement.

In this assignment, an interview is analyzed by using a social science method along with two speeches by party President of Sinn Féin, Gerry Adams. The speeches will be analyzed, using linguistic and rhetorical analysis, were the use of the appeal forms logos, ethos and pathos will be commented. To round off the analysis, the two speeches by Gerry Adams that is only 8 years apart will be compared.

Last but not least, the conflict in Northern Ireland will be compared with the Israel / Palestine

conflict. For then to discuss whether a similar future conflict can find place in Northern Ireland.

At the end of this assignment, it is concluded that the conflict in Northern Ireland, was not a religious conflict between two religious groups. But more a political conflict about, whether the Island of Ireland should be divided into Northern Ireland and the Republic of Ireland.

Side 3

SRO – Studieretningsopgaven

Side 3 af 14

Indholdsfortegnelse

Abstract 2

Indholdsfortegnelse 3

Indledning 4

2. De samfundsmæssige konsekvenser af Good Friday aftalen? 4

Redegørelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Analysedelen de samfundsmæssige konsekvenser af Good Friday aftalen Fejl!

Bogmærke er ikke defineret.

Perspektivering - Diskussion 10

Konklusion 12

Bilag 14

Side 4

SRO – Studieretningsopgaven

Side 4 af 14

Indledning

Irland har igennem årene været et splittet land. Uenigheden i Nordirland siges at være et internt brud mellem protestanter og katolikker. En konflikt, der har varet ved i flere år og som var uenigheden i hvorvidt Nordirland skulle forblive en del af Storbritannien eller Republikken Irland.

Selvom konflikten blev afsluttet med Good Friday aftalen, har den sat sine spor på bl.a. Belfast´ gader.

Igennem fagene samfundsfag og engelsk vil denne opgave undersøge de samfundsmæssige konsekvenser af Good Friday aftalen.

Først vil der blive redegjort for, hvad der var kendetegnende ved The Troubles perioden og Good Friday aftalen. Derefter vil der med udgangspunkt i interviews fra vores studietur i Nordirland undersøges, hvilken indflydelse The Troubles perioden samt Good Friday aftalen har haft for samfundet. Herefter vil der være en sproglig og retorisk analyse af to taler af Gerry Adams

(partiformand for Sinn Féin), samt en sammenligning af disse to taler som har 8 års forskel.

Til sidst vil konflikten perspektiveres med en anden lignende begivenhed, og om der i fremtiden kan opstå en lignende konflikt i Nordirland vil diskuteres.

2. De samfundsmæssige konsekvenser af Good Friday aftalen?

• Hvad kendetegnede The Troubles perioden, og hvad gik Good Friday aftalen ud på?

• Hvilken indflydelse har Good Friday aftalen og The Troubles perioden haft for samfundet?

Hvilke synlige beviser på Good Friday aftalen kan man i dag se i Belfast? Tag udgangspunkt i interviews samt billeder fra Irland.

• Hvordan kan denne begivenhed sammenlignes med andre historiske begivenheder, og kan der forekomme en fremtidig konflikt i Nordirland?

Side 5

SRO – Studieretningsopgaven

Side 5 af 14

Konflikten i Nordirland - The Troubles

Irland har i flere år været et splittet land, hvor samfundet bestående af irske katolikker og protestanter har splittet sig i et protestantisk nord og et katolsk syd. Men det var da den Nordirske premierministers (Terence O´Neill) reform blev mødt af en masse modreaktioner, at en masse demonstrationer fandt sted som forudsagde den kendte konflikt The Troubles.

The Troubles var nemlig udtrykket for en af Nordirlands voldeligste perioder, der har varet ved i ca. 30 år.

Fra 1968 – 1998.

Borgerretsdemonstrationen d. 5 oktober 1968^{1} i byen Derry også kaldt Londonderry (den Nordirske ,by´

koloniale navn), var centrum for en af de mest omtalte konflikter i Nordirland. En gruppe borgerrettighedsforkæmpere marcherede i byen i protest om den katolske minoritets rettighed. Samtidig med borgerrettighedsbevægelsen, gik mange protestanter den samme route samme dag, men mere som et modangreb. Da nogle unge ”ballademager” valgte at deltage i demonstrationen brød helvedet løs. For det var disse unge der forværrede konflikten, ved at gå imod politiet og de protestantiske demonstranter. Dramatiske billeder af episoden gik viralt, og konflikten i Nordirland fik international omtale. Men da konflikten fortsatte med flere voldelige demonstrationer, og i sidste ende ikke kunne håndteres, sendte den Britiske

                                                                              2
regering i august 1969 engelske tropper ind i Nordirland, og støttede samtidig interneringen i 1971 af

katolikker og borgerrettighedsforkæmpere. The Bloody Sunday marchen i januar 1972, som var et af de sidste borgerrettighedsdemonstrationerne i perioden var en protest mod interneringspolitikken, hvor unionisterne krævede at regeringen i Belfast greb stærkere ind. Britiske faldskærmssoldater begyndte at arrestere nogle af demonstranterne, men da nogle af soldaterne kom med den påstand om, at de var blevet skudt, åbnede de derfor ild mod demonstranterne og gjorde modstand ved at dræbe nogle demonstranter. Da man senere fandt ud af, at ingen af soldaterne var blevet såret opfordrede IRA derfor at skyde enhver britisk

     3
soldat. Som endte fatalt, i en blodig kamp.

Good Friday aftalen / Langfredags aftalen

Good Friday aftalen, som vi på dansk kender som Langfredag aftalen. Blev accepteret i 1998, ved en folkeafstemning. I aftalen indgik at Nordirland var et samfund der var delt i to. Disse to samfund skulle eller kunne ikke blive integreret, og skulle derfor kunne finde ud af at fungere sammen uden vold og chikane.

Aftalen blev drøftet mellem Storbritannien, Irland og nogle af de vigtigste nordirske partier. Der blev bl.a.

1

BBC ”The Troubles”

2

BBC, ”1968: Londonderry march ends in violence”

3

Bog: Irlands historie – fra hellig ø til velfærdsstat ”Bloody Sunday, 30.januar 1972”, 2002

Side 6

SRO – Studieretningsopgaven

Side 6 af 14

oprettet en forsamling med 108 medlemmer^{4}, samt et udøvende ministerråd, som havde repræsentanter fra

alle de daværende grupperinger heriblandt Sinn Féin, som skulle repræsentere IRA.

Analyse

Interview – The Troubles^{5}

Sammen med klassen var vi for nyligt på en studietur til Nordirland (Belfast) og Republikken Irland

(Dublin). Her fik vi chancen for at udarbejde nogle spørgsmål som vi kunne stille til tilfældige irere i Belfast.

Disse spørgsmål blev stillet i form af et interview, samfundsvidenskabeligt kan dette også kaldes den kvalitative metode. Interviewet består af 6 personer heriblandt 3 protestanter og 3 katolikkere og indebærer spørgsmål som: ”Var du under konflikten The Troubles”, ”har konflikten påvirket landet”, ”hvad er din holdning til at øen Irland er splittet i to” mm.

Det er ikke kun en geografisk, men også en intern religiøs, social og politisk opdeling der er gældende, hvor end man befinder sig i Republikken Irland eller Nordirland. Dette kan vurderes ud fra de givende svar fra de

                                       6
6 adspurgte irere. Ifølge en ældre katolsk herre

var religion, økonomi og politik skyld i den 30 årige lange konflikt. Hvor han tilføjer, at landets separation stadigvæk afhænger af økonomien, når det går landet økonomisk godt er der ingen konflikt. Men ligeså snart økonomien falder, opstår der vanskeligheder i samfundet.

Selvom der både findes katolikker og protestanter i Republikken Irland og Nordirland, er der ikke altid lige

så fredeligt, også her er stemningen indirekte hærdet af vold og had. ”people are still being murdered”^{7}

sådan lyder det fra den protestantiske receptionist fra det hostel vi befandt os i. Før han overhovedet udtaler sig om det, forklare han hovedårsagen til adskillelsen og pointere at folk ikke er tvunget til at være segregeret og bosætte sig i et bestemt område. Men offentlige institutioner såsom skoler, er segregerede og der findes en skole alt efter om du er katolik eller protestant. Problemet består i at undervisningen over landet ikke er det samme, som forudsiger at disse grupper rundt omkring landet ikke ”ved” noget om hinanden. ”They do not

understand eachother”^{8} Udover kritikken af skolesystemerne kommenterer han yderligere styreformen i

Irland. Her sammenligner han øen med Tyrkiet, ved at gøre det klart og sige at der bliver udskrevet valg hvert måske fjerde år hvor en ny præsident får lov at styre regeringen i Tyrkiet. Hvor i Irland har samme parti været i regering flere gange end noget andet parti i Irland (Fianna Fáil)

4

Gyldendal ”Langfredagsaftalen”, 2012

5

Semiha Koc - Nurgül Kizilkaya ”Interview – The Troubles”, 2016

6

Semiha Koc - Nurgül Kizilkaya ”Interview – The Troubles”, 2016 afsnit 02:00 – 04:30

7

Semiha Koc - Nurgül Kizilkaya ”Interview – The Troubles”, 2016 afsnit 09:30 – 20:00

8

Semiha Koc - Nurgül Kizilkaya ”Interview – The Troubles”, 2016 afsnit 09:30 – 20:00

Side 7

SRO – Studieretningsopgaven

Side 7 af 14

Bilag 1 ”Speech by Gerry Adams to the Sinn Féin Ard Fheis, 1993”

Talen fra den årlige Sinn Féin partikongres i 1993, af partiformand Gerry Adams er en udtalelse om problematikkerne på den irske ø, med en subjektiv holdning og kritik til den britiske regering, som ifølge partiformanden er skyld i mange af øens konflikter. Hvad enten det indebærer politik og religion. Talen bestående af 17 lange sider, er inddelt i form af fokuspunkter såsom: Women in struggle, Elections, A new initiative mm.

Partiformanden Gerry Adams, starter ud med et pr. gæliske sætninger, for herefter at pointere hvor vigtigt det er at bibeholde det irske sprog. ”The language having been devastated by politicial, social and economic

oppression”^{9} med dette citat tydeliggøre Gerry Adams sin indre fædrelandskærlighed.

I talen anvendes sproglige virkemidler. Allerede på første side stilles et retorisk spørgsmål ”IS THERE ANOTHER BETRAYAL COMING?” først på gælisk og lige efter ved brug af anafor på engelsk. Det er

10

netop tendensen i talen. Som indledning fortæller han om de irske værdier, hvor brugen af engelsk/ gælisk

skiftevis gentages. Med brugen af retoriske spørgsmål og anafor, formår han at nå ud til blandt andet, gælisk talende minoriteter og trækker dem tættere til sig.

For at kunne overbevise modtagerne af talen som i dette tilfælde må være fra det politiske parti Sinn Féin gør han brug af de tre klassiske appelformer.

Gerry Adams benytter sig af etos, da han først og fremmest forsøger at opbygge en troværdighed over for sine modtagere igennem sin tale, netop i form af hans politiske viden. For i og med at han besidder en af de vigtigste poster i partiet Sinn Féin, opnår han en hvis grad troværdighed. Udover appelformen etos, ses der også appelformen logos. Hvor partiformandens hensigt er at appellere til især modtagernes fornuft. Fokusset er sådan at påstanden og belægget skal være logisk: ”The pro-British killers who murdered Sheena and Maire had no difficulty in recognising them, in seeing how special and important they were to us. They were

killed to send a message to other republican women activists”^{11} Påstanden er ikke bevist, men logisk.

“our sisters“, “you“, “we“, “us“ er nogle af de få ord Gerry Adams især gør brug af, i sin tale. Med disse ordvalg er det let at opfatte anvendelsen af appelformen, patos. Det er især klart at se den i brug, når det drejser sig om fokuspunktet: Women in struggle. ”with us is to do our utmost to advance our policy of equality and ensure that no hint of sexism or tokenism remains in our

        12
struggle.” Disse udtalelser giver Gerry Adams og hans parti særlig anerkendelse, fra kvindelige aktivister.

Sidst men ikke mindst får brugen af patos ham også til at overbevise de irske republikanere. Her omtales konflikten, ikke religiøs, men politisk.

9

Gerry Adams, ”Speech to the Sinn Féis”, 1993 side 1, linje 8-9

10

Gerry Adams, ”Speech to the Sinn Féis”, 1993 side 1, linje 20

11

Gerry Adams, ”Speech to the Sinn Féin”, 1993 side 3, linje 1-3

12

Gerry Adams, ”Speech to the Sinn Féin”, 1993 side 3, linje 10-12

Side 8

SRO – Studieretningsopgaven

Side 8 af 14

En politisk kamp om et mere selvstændigt Irland som er total uafhængigt af Storbritannien, men som mødes af modstand fra politiske partier som DUP, samt visse britiske minister.

Bilag 2 ”Looking to the future - Speech by Gerry Adams, Sinn Féin President, 22 October 2001”

”Looking to the future” en tale der blev afholdt af Sinn Féin´ formand Gerry Adams i Conway Mill^{13} den 22

oktober 2001. Er en mindre subjektiv tale, hvor Gerry Adams udtaler sig om fredsprocessen, og hvad dette indebærer. Talen starter direkte ud med forklaringen af en hændelse i vest Belfast og nord Belfast hvor gader blev brændt til bunds. Allerede her gøres der brug af de tre retoriske appelformer. Her fremtræder appelformen logos i form af en opfordring, da der som indledning bliver redegjort for de samfundsmæssige konflikter den irske ø har været igennem. Hvor han heraf siger: “ These have uniquely offered up a choice,

                                                                                      14
an opportunity to move forward to a better future,to stay stuck in the present or to slip back into the past”

dette citat illustrere tydeligt Gerry Adams intention, om at overbevise sine modtagere ved at appellere til menneskelige fornuft.

Udover at appellere til den menneskelige fornuft, formår han ikke mindst at appellere til modtagernes

følelser. “Our aim is to Save the Good Friday Agreement”^{15} ud fra sådanne sætninger kan anvendelsen af

patos afkodes. I en tid som har været hærdet af konflikter på tværs af den Irske ø, har Gerry Adams styr på at ramme majoriteten i samfundets ømme punkt. Nemlig frygten for at Good Friday aftalen kollapser.

Det er ikke kun Gerry Adams og hans parti der ønsker at bevare aftalen, som tegner en fremtid med fred. Det er ikke kun Gerry Adams, hans parti og resten af samfundet der lover at gøre en indsats for at bevare aftalen.

Der er nogle ud over de nævnte, der også lover at støtte op omkring aftalen, også: “From South Africa to

                                                             16
North America there are commitments and promises to support our efforts.”

At han nævner dette i sin tale, fordobler folkets tillid, da sådanne udtalelser er de mest troværdige udtalelser.

13 vest Belfast

14

Gerry Adams, ”Looking to the future”, 2001 side 1, linje 14-15

15

Gerry Adams, ”Looking to the future”, 2001 side 2, linje 11

16

Gerry Adams, ”Looking to the future”, 2001 side 2, linje 24-25

Side 9

SRO – Studieretningsopgaven

Side 9 af 14

Sammenligning

Det ses i begge taler af Gerry Adams, at han har et snævert syn til Briter og ønsker mindst muligt Britisk indgriben og opfordrer derfor i begge tekster til at løsrive øen Irland af Britisk styre. Han ønsker et uafhængigt og selvstændigt Irland. Forskellen ligger i måden der opfordres på, og hvordan disse ændringer kommer til at forekomme.

I 1993, har vi en meget ekstrem partiformand som tydeligt ikke er glad for de initiativer der bliver taget på baggrund af konflikten, som formentlig skal sikre landet fred.

I 2001, har vi en lidt fredeligere partiformand. Ideologien, og fædrelandskærligheden er absolut ikke ændret.

Men det er fremførelsen dog. En mere samarbejdsvillig partiformand hvis opfordring er ligesådan, men dog med sine betingelser og holdninger om at det er Briternes indgriben der forudsiger kaos, konflikter og

                                                                                17
opdelinger. “ Irish republicans hold that the British connection is the source of all our political ills”

17

Gerry Adams, ”Looking to the future”, 2001 side 4, linje 41

Side 10

SRO – Studieretningsopgaven

Side 10 af 14

Perspektivering – Diskussion

Religiøse, politiske og økonomiske konflikter har præget flere lande gennem tiden og opstår som regel når et samfund ikke tager hensyn til forskellighederne der er i et samfund, kulturelt. Derfor har flere historiske konflikter løst problemet med oprør fra den del af samfundet der føler sig mest undertrykte og krænket. Begge parter i konflikten ønsker tit et samfund hvor alle er lige værd, og ønsker ikke krig og oprør for at forandringerne skal ske, men det er det som er tilfældet hver gang.

Og der går tit noget tid før de modstridende parter respekterer hinandens forskelligheder og finder fred.

Konflikten i Nordirland kan på mange måder sammenlignes med konflikten i Israel/Palæstina, hvor

der på samme måde er opstået en konflikt gennem årene mellem to grupper: israelere og palæstinensere. Fællespunkterne for begge konflikter er at det drejer sig om et land der er henholdsvis er opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe har større indflydelse og højere magtposition i forhold til den anden gruppe der er underlegne og ”undertrykte” i eget land.

I Nordirland har det altid været, og er stadigvæk således at protestanterne har større magt i

samfundet, hvor katolikkerne derimod føler sig mindre hørt. Hvor i Israel/Palæstina, ses at Israel

har førertrøjen på, hvor palæstinensere behandles som en minoritet i eget land som ikke har så meget at få sagt. Ud over det, har de to konflikter også varet ved i en længere periode. Mens konflikten i Nordirland henholdsvis er kommet til en ende, lever palæstinensere stadigvæk i undertrykkelse hvor de befinder sig i mere eller mindre fattige, social belastede områder.

Beskæftiger sig enten med et lavtlønnet job, hvor arbejdsgiveren oftest er Israelere. For bare 30 år siden havde de fleste katolikkere det på samme måde som palæstinenser har det i dag, og der kan

derfor være en diskussion om hvorfor Israel/Palæstina ikke giver konflikten en ende med en

lignende Good Friday aftale.

Om konflikten i Nordirland kunne finde sted igen er stadigvæk uklart og befolkningen på øen

                                                                               18
frygter at den langvarige grusomme hændelse kan finde sted igen. Ifølge en artikel fra Politikken

Frygter den Nordirske befolkning endnu et folkeslag efter to britiske soldaters likvidering og fire sårede ved en militærbase nord for Belfast den 7 marts 2009. Dette angreb er også kendt under navnet Barrack angrebet. Fremtidig konflikter kan især ifølge artiklen opstå hvis britiske soldater træder ind i Nordirland alt for hyppigt. At det britiske militær træder ind i Nordirland efter påskeaftalen, bliver mødt af stærk modstand fra bl.a. republikanernes side. Også katolske områder

18

Marie Hjortdal, ”Ekspert: Nordirere frygter ny konflikt”, 8. marts 2009

Side 11

SRO – Studieretningsopgaven

Side 11 af 14 er meget skeptiske over for det britiske militær, da det britiske militær stod bag flere mord og ødelæggelser i The Troubles perioden som har svækket det katolske befolknings tillid overfor millitæret.

Konflikten har på mange måder sat sit præg henover Nordirland, skudhuller og vægmalerier er tydelige og se på gaderne. Som hele tiden minder folket om hændelsen, og om at det godt kan ske igen. »Befolkningen i Nordirland lever i en dobbelt virkelighed. For det første har de håb om fred og forsoning for fremtiden, og de kæmper for det«. »På den anden side har de en frygt for, at volden kan komme igen. Den er en daglig del af deres liv. De kan se vægmalerier, skudhuller og i det hele taget mange mindesmærker i det fysiske rum, som minder dem om, at det er sket, og det kan

ske igen«^{19}

19

Marie Hjortdal, ”Ekspert: Nordirere frygter ny konflikt”, 8. marts 2009

Side 12

SRO – Studieretningsopgaven

Side 12 af 14

Konklusion

Selvom den Nordirske konflikt har sine rødder helt tilbage i 1200-tallet, var konflikten på sit højeste i 1968. For da en gruppe katolske borgerrettighedskæmper strejkede for den katolske minoritets undertrykkelse, udviklede det sig meget hurtigt til et oprør, hvor Britiske militær måtte gribe ind og forværrede konflikten. Denne konflikt blev starten af et af de mest kendte og blodige perioder i Nordirland, nemlig Bloody Sunday.

Selvom mange vil mene at den Nordirske konflikt formentlig var en konflikt mellem katolikker og protestanter er vi ud fra et interview samt analyse af to taler af Gerry Adams nået frem til en anden konklusion.

Ud fra vores analyser, er det tydeligt at se at konflikten ikke bare er mødet mellem to religiøse grupper, men opstår i og med at britiske tropper invadere Nordirland. Dette er med til at udløse en konflikt mellem to grupper om retten til Nordirland. Hvor vi på den ene side har den protestantiske majoritet som ønsker et Nordirland forbundet til Storbritannien, mens den katolske minoritet ønsker et forenet og selvstændigt Irland som er uafhængig af Storbritannien.

Vi har derfor en konflikt der ikke kun bygger på en uenighed mellem to religiøse grupper, men også en politisk konflikt hvori konflikten opstår i spørgsmålet om Nordirland skal være afhængigt eller uafhængigt af Storbritannien. I de analyserede taler af Gerry Adams, er det tydeligt at se at ønsket er en løsrivelse af det britiske magt. I 1998 lykkes det ved hjælp af politisk samarbejde at runde konflikten af, ved at holde en afstemning om hvorvidt den irske ø skal blive opdelt i Nordirland, og Republikken Irland. Det bliver det samme år (1998), afklaret at øen Irland bliver splittet i to, og en aftale om at forskellighederne skal accepteres og respekteres.

Side 13

SRO – Studieretningsopgaven

Side 13 af 14

Litteraturliste

Bøger

- Lütken, Bo: Fra hellig ø til velfærdsstat. 1. udg. Nordisk Forlag, 2002. (Bog)

- Rasmussen, Kai: IRLAND: Fra påskeoprør til påskeaftale. 1. udg. Frydenlund, 2001. (Bog)

Internetsider

- Introduktion til den Irske konflikt. Udgivet af Helle Nørgaard. Internetadresse:

- http://www.faktalink.dk/titelliste/deni/deniintr - Besøgt d. (Internet)

- The Troubles i Nordirland. Udgivet af Helle Nørgaard. Internetadresse:

http://www.faktalink.dk/titelliste/deni/denithe - Besøgt d. (Internet)

- Langfredagsaftalen. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_efter_1945/Lan

gfredagsaftalen - Besøgt d. (Internet)

- Johansen, Inger V.: Nordirlands skæbnetime nærmer sig. I: Informationen.dk, , s. .

Internetadresse: https://www.information.dk/debat/2003/11/nordirlands-skaebnetime-naermer Besøgt d.

(Artikel)

- 1968: Londonderry march ends in violence. Udgivet af BBC UK. Internetadresse:

http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/october/5/newsid_4286000/4286818.stm - Besøgt d.

(Internet)

- More information about: Bloody Sunday. Udgivet af BBC UK. Internetadresse:

http://www.bbc.co.uk/history/bloody_sunday - Besøgt d. (Internet)

- More information about: Good Friday Agreement. Udgivet af BBC UK. Internetadresse:

http://www.bbc.co.uk/history/events/good_friday_agreement - Besøgt d. (Internet)

- Adams, Gerry: Looking to the future. I: Speech, , Internetadresse:

http://cain.ulst.ac.uk/events/peace/docs/ga221001.htm Besøgt d. (Artikel)

- Adams, Gerry: Speech to the Sinn Féin Ard Fheis. I: Speech, 1993, Internetadresse:

http://cain.ulst.ac.uk/issues/politics/docs/sf/ga_1993.htm Besøgt d. (Artikel)

- Israel - Palæstina konflikten. Udgivet af Faktalink. Internetadresse:

http://www.faktalink.dk/titelliste/ipko/ipkohele - Besøgt d. (Internet)

- Hjortdal, Marie: Ekspert: Nordirere frygter ny konflikt. I: Politikken, 2009, s. . Internetadresse:

http://politiken.dk/udland/ECE664797/ekspert-nordirere-frygter-ny-konflikt/ Besøgt d.

(Artikel)

Side 14

SRO – Studieretningsopgaven

Side 14 af 14

Bilag

Gerry Adams tale:

1. Fra 1993 – Før Good Friday aftalen

http://cain.ulst.ac.uk/issues/politics/docs/sf/ga_1993.htm

2. Fra 2001 – Efter Good Friday aftalen

http://cain.ulst.ac.uk/events/peace/docs/ga221001.htm

Studietur Nordirland- Belfast 11/04/2016– 16/04/2016: https://www.youtube.com/watch?v=Ux0mtAVJQzI