Eastons model: sådan bruger du den på en politisk beslutning
Du har tegnet en pil fra input til output. Læreren peger på tegningen og spørger: Hvad i dine bilag viser hvert led, og hvor blev feedbacken af? Her lærer du at følge en politisk sag gennem modellen, skrive med konkret empiri og slutte med det, modellen ikke kan forklare.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
På denne side
- Hvad modellen er
- Fire led, fire forskellige spørgsmål
- Modellen er en kreds
- Hvornår du skal bruge den, og hvornår ikke
- 1. Afgræns sagen og perioden
- 2. Lav en aktør- og belægsliste
- 3. Sortér input i krav og støtte
- 4. Åbn den sorte kasse
- 5. Skeln mellem output og virkning
- 6. Følg feedbacken tilbage
- 7. Prøv en modforklaring og skriv grænsen
- Modellen brugt på et konkret eksempel
- Hvad træningscasen viser
- Det, der oftest går galt
- Spørgsmål og svar
- Kilder
Hvad modellen er
Eastons model viser politik som et åbent system. Krav og støtte kommer fra omgivelserne og ind i det politiske system. Her bliver nogle krav udvalgt og behandlet. Systemet sender beslutninger og handlinger ud, og reaktionerne på dem kan vende tilbage som nye krav eller ny støtte. Det er derfor en kreds, ikke en lige linje, der slutter ved en lov.
David Easton udviklede systemanalysen for at gøre et uoverskueligt politisk liv lettere at undersøge. I hans egen fremstilling er de to overordnede input krav og støtte, mens output er bindende beslutninger og handlinger. Modellen hjælper dig med at sortere en proces. Den beviser ikke i sig selv, at et bestemt krav skabte en bestemt beslutning.
Den gældende læreplan for samfundsfag A kræver ikke Eastons model ved navn. Den kræver, at du kan undersøge politiske beslutningsprocesser, bruge politologiske teorier på empiri og forklare sammenhænge nuanceret. Vejledningen understreger, at teori ikke skal stå alene, men forbindes med aktuelt empirisk materiale. Brug derfor modellen som et redskab til en konkret sag, hvis den indgår i jeres undervisning. Undervisningsbeskrivelsen for dit hold afgør, hvad du selv kan blive prøvet i.
Fire led, fire forskellige spørgsmål
| Led | Spørgsmål | Det skal du finde i din empiri |
|---|---|---|
| Input: krav | Hvad ønsker en aktør, at myndighederne skal beslutte eller ændre? | Et høringssvar, et politisk forslag, en udtalelse, en underskriftsindsamling eller et dokumenteret krav fra en organisation. |
| Input: støtte | Hvordan støttes fællesskabet, styreformen eller myndighederne? | Valgdeltagelse, accept af spilleregler, samarbejde med institutionerne eller opbakning til bestemte myndigheders arbejde. Støtte er ikke det samme som enighed i en sag. |
| Det politiske system | Hvem udvælger, forhandler, ændrer eller afviser kravene? | Dokumenter fra regering, Folketing, udvalg, ministerier, partier eller andre myndigheder, der viser den faktiske behandling. |
| Output | Hvilken bindende beslutning eller handling kommer ud af systemet? | En lov, en bekendtgørelse, en bevilling, en dom, en administrativ afgørelse eller en dokumenteret beslutning om ikke at handle. |
| Feedback | Hvordan reagerer omgivelserne, og hvad går tilbage i systemet? | Nye krav, ændret støtte, protester, høringssvar, valgresultater, målinger eller dokumenterede erfaringer med beslutningens følger. |
Se sammenhængen
Modellen er en kreds
Læs pilene som spørgsmål, du skal undersøge. Ikke som årsager, du allerede har bevist.
- InputAktører formulerer krav og viser eller trækker støtte.
- Politisk systemInstitutioner udvælger, forhandler og behandler input.
- OutputDer kommer bindende beslutninger eller handlinger ud.
- FeedbackFølger og reaktioner påvirker næste runde af input.
Hvornår
Hvornår du skal bruge den, og hvornår ikke
- Brug modellen, når du skal undersøge en politisk beslutningsproces. Det kan være en lov, en reform, en kommunal prioritering eller en myndigheds afgørelse. Vælg én afgrænset sag og en tydelig periode.
- Brug den til at ordne empiri fra flere aktører. Modellen kan vise, hvor et krav kommer fra, hvem der behandler det, hvad der besluttes, og hvordan beslutningen skaber en ny reaktion.
- Brug den kun, når du har materiale til mere end selve modellen. Et billede af kassen og pilene er ikke analyse. Du skal kunne pege på et dokument, et udsagn eller data ved hvert led, du påstår findes.
- Brug den ikke alene, hvis dit spørgsmål handler om, hvorfor én aktør vandt. Easton gør det politiske system overskueligt, men siger mindre om magtforskelle, strategiske valg, institutionelle regler og dagsordenskontrol. Her skal en anden teori eller et andet begreb med.
- Brug den forsigtigt på lukkede eller autoritære systemer. Krav og reaktioner kan være skjulte, undertrykte eller svære at måle. Manglende synligt input er derfor ikke bevis for, at omgivelserne er enige.
Trin 1 af 7
1. Afgræns sagen og perioden
Skriv den beslutning, du vil forklare, og bestem, hvor din proces begynder og slutter. Ellers ender alt, der nogensinde er sagt om emnet, som input. Vælg også, om du undersøger en national, kommunal eller anden politisk proces.
Sådan kan du skrive det: Jeg undersøger processen fra elevorganisationens første offentlige krav om gratis skolemad til myndighedernes beslutning om en tidsbegrænset forsøgsordning.
Trin 2 af 7
2. Lav en aktør- og belægsliste
Skriv hver aktør i venstre kolonne og det konkrete materiale i højre. Brug for eksempel et lovforslag, et høringssvar, et udvalgsspørgsmål, en pressemeddelelse eller en måling. En aktør uden et fund i materialet er foreløbig kun et gæt.
Sådan kan du skrive det: Elevorganisationens krav fremgår af dens åbne brev, mens skoleledernes forbehold fremgår af deres høringssvar.
Trin 3 af 7
3. Sortér input i krav og støtte
Et krav siger, hvad systemet bør gøre. Støtte holder det politiske fællesskab, styreformen eller myndighederne i gang. En aktør kan være uenig i en beslutning og samtidig støtte spillereglerne ved at deltage i en høring eller acceptere udfaldet.
Sådan kan du skrive det: Organisationen kræver en landsdækkende ordning, men dens deltagelse i høringen kan samtidig læses som støtte til den institutionelle beslutningsvej.
Trin 4 af 7
4. Åbn den sorte kasse
Skriv, hvem der filtrerer kravene, og hvad der sker inde i systemet. Modellen kalder det en omdannelse, men din analyse skal være mere konkret: Hvem satte sagen på dagsordenen, hvem ændrede forslaget, og hvilke krav blev valgt fra?
Sådan kan du skrive det: Ministeriet afgrænser forslaget, partierne forhandler finansieringen, og udvalget behandler høringssvarene, før den endelige ordning bliver vedtaget.
Trin 5 af 7
5. Skeln mellem output og virkning
Output er den bindende beslutning eller handling, der kommer ud af systemet. Virkningen er det, der sker bagefter i samfundet. Hvis du blander dem sammen, kan du ikke undersøge feedbacken.
Sådan kan du skrive det: Forsøgsordningen er systemets output; skolernes erfaringer med ordningen og aktørernes reaktioner på den er endnu ikke det samme som beslutningen.
Trin 6 af 7
6. Følg feedbacken tilbage
Find reaktioner på output og vis, hvordan de bliver politisk relevante igen. En konsekvens er først feedback i modellen, når informationen eller reaktionen når tilbage til beslutningstagerne og kan påvirke nye krav, støtte eller output.
Sådan kan du skrive det: Skoleledernes evaluering sendes til ministeriet og bliver grundlag for nye krav om ændret administration; derfor indgår reaktionen som feedback i næste runde.
Trin 7 af 7
7. Prøv en modforklaring og skriv grænsen
Spørg, om modellen overser den mekanisme, der betyder mest i din sag. Måske afgøres forløbet bedre af partiernes mandatjagt, en stærk interesseorganisations adgang, reglerne i Folketinget eller økonomiske begrænsninger. Du behøver ikke kassere Easton. Du skal vise, hvad den kan og ikke kan.
Sådan kan du skrive det: Eastons model viser, hvordan kravet bevæger sig gennem systemet, men den forklarer ikke alene, hvorfor netop skoleledernes forbehold ændrer forslaget; deres adgang og ressourcer må undersøges særskilt.
Eksempel
Modellen brugt på et konkret eksempel
KONSTRUERET TRÆNINGSCASE: En elevorganisation offentliggør et krav om gratis skolemad på ungdomsuddannelser. En sammenslutning af skoleledere sender et høringssvar, som støtter formålet, men advarer mod en tung administrativ ordning. Regeringen fremsætter et afgrænset forslag, og et folketingsudvalg behandler høringssvar og ændringsforslag. Der vedtages en tidsbegrænset forsøgsordning. Skolerne sender senere deres erfaringer tilbage til ministeriet. Casen er opdigtet for at træne metoden. Den dokumenterer ikke en virkelig dansk beslutning.
Kravet er elevorganisationens ønske om en landsdækkende ordning. Skoleledernes høringssvar indeholder også et krav, fordi de vil have en anden administration. At begge aktører bruger den åbne høring, kan samtidig være et tegn på støtte til beslutningsprocessens spilleregler. Det betyder ikke, at de støtter hele forslaget.
Inde i det politiske system bliver kravene udvalgt og ændret. Regeringen fremsætter ikke det oprindelige krav i fuld form, og udvalget behandler flere hensyn. Den tidsbegrænsede forsøgsordning er output, fordi den er den bindende politiske beslutning i casen. Om eleverne spiser anderledes, er en mulig virkning, ikke selve outputtet.
Når skolernes erfaringer sendes tilbage til ministeriet og bruges i en ny politisk drøftelse, bliver de feedback. Cirklen er dermed sluttet én gang, men sagen er ikke slut. Feedbacken kan skabe et nyt krav om at ændre, udvide eller standse ordningen.
Modellen viser strømmen gennem systemet. Den viser ikke automatisk, hvorfor nogle aktører bliver hørt mere end andre, eller hvorfor forsøgsordningen vinder over en permanent ordning. Her skal analysen suppleres med empiri om aktørernes adgang, ressourcer, partiernes mål eller de institutionelle regler, der styrede forhandlingen.
Vores kommentar
Hvad træningscasen viser
Hvert led har et fund, som en anden læser kunne kontrollere, hvis bilagene fandtes: et åbent brev, et høringssvar, et forslag, en beslutning og en evaluering. Det er forskellen på at tegne modellen og på at anvende den.
Casen prøver også den typiske fejl: støtte er ikke enighed, output er ikke virkning, og en reaktion er først feedback, når den går tilbage til systemet. Til sidst får Easton en modforklaring i stedet for at blive brugt som hele forklaringen.
Fælder
Det, der oftest går galt
Du kalder enhver holdning for et input
En borger kan tænke noget uden, at det politiske system møder et krav. Vis, hvordan ønsket bliver udtrykt politisk, og hvem det rettes til. Peg på et dokument, en handling eller et udsagn.
Du skriver, at støtte betyder opbakning til regeringens
Du skriver, at støtte betyder opbakning til regeringens konkrete politik. Skeln mellem støtte til fællesskabet, styreformen, myndighederne og en bestemt beslutning. Man kan protestere mod en lov og stadig acceptere de demokratiske spilleregler.
Du springer hen over systemet
Kravet går ind, og loven kommer ud, men ingen aktør vælger, forhandler eller afviser noget undervejs. Åbn kassen med konkret empiri fra de institutioner og aktører, der behandlede sagen.
Du kalder en samfundsvirkning for output
En lovs følge bliver blandet sammen med selve loven. Navngiv først den bindende beslutning eller handling. Undersøg derefter følgerne og den reaktion, der kan vende tilbage som feedback.
Du læser pilene som bevis for årsag
Fordi et krav kommer før en beslutning, skriver du, at kravet skabte beslutningen. Brug modellen til at ordne forløbet. Brug kilder og en modforklaring til at afgøre, hvad der faktisk påvirkede beslutningen.
Spørgsmål og svar
Næste skridt
Find alle analysemodeller og alt andet ét sted, og filtrér efter din uddannelse.
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Kilder
Kilder
- Børne- og Undervisningsministeriet: Bilag 125, Samfundsfag A, stx, august 2017. Især faglige mål om at anvende teorier, undersøge politiske beslutningsprocesser og analysere empiriske og teoretiske sammenhænge: uvm.dk
- Børne- og Undervisningsministeriet: Vejledning til Samfundsfag A, stx, juli 2024. Især afsnittene om samspillet mellem teori og empiri og om at undersøge et politikområde gennem en konkret beslutningsproces: uvm.dk
- David Easton: A Systems Approach to Political Life, 1966. Forfatterens egen korte fremstilling af system, omgivelser, krav, støtte, output og feedback. Social Science Education Consortium, tilgængelig via ERIC: files.eric.ed.gov
- David Easton: A Systems Analysis of Political Life, Wiley, 1965. Bibliografisk registrering og bogoplysninger via Google Books: books.google.com
- Forlaget Columbus, Samfundsfag.dk: Eastons system-model, læst 11. september 2026. Brugt som uafhængig dansk kontrol af den gymnasiale begrebsbrug: samfundsfag.dk