Eksamen i biologi
Hvad der sker i lokalet, hvor lang tid du har, hvad du må have med, og hvad du bliver bedømt på. Alt sammen hentet i fagets egen læreplan.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
8
prøveformer
A, B, C
niveauer
hf, htx, stx
uddannelser
På denne side
- Skriftlig prøve i biologi A, A, stx
- Mundtlig prøve i biologi A, A, stx
- Mundtlig prøve i biologi B, B, stx
- Mundtlig prøve i biologi C, C, stx
- Mundtlig prøve i biologi B, B, hf
- Hvad du bliver bedømt på
- Sådan forbereder du dig i netop dette fag
- De fejl, der oftest koster point
- Den sidste uge
- Spørgsmål og svar
- Se også
- Kilder
Prøveform 1 af 5
Skriftlig prøve i biologi A, A, stx
- Sådan foregår det. Centralt stillet skriftligt opgavesæt med opgaver inden for kernestoffet og problemstillinger i tilknytning hertil. Sættet består normalt af fire opgaver, hvoraf du vælger tre. Afleverer du alle fire, bedømmes kun de tre først forekommende.
- Tid. Fem timer.
- Hjælpemidler. Læreplanen stiller ingen særlige krav, så de almindelige regler gælder. Du må medbringe og bruge alt dit eget materiale i fysisk form eller gemt lokalt på din egen computer. Regneark, CAS-værktøjer og dataopsamlings- og databehandlingsprogrammer er tilladt, hvis de står i undervisningsbeskrivelsen. Ingen mobiltelefon, ingen internetadgang ud over Netprøver, og generativ kunstig intelligens er forbudt.
- I læreplanen står der. Læreplanens punkt 4.2: “Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt, som består af opgaver stillet indenfor kernestoffet i pkt. 2.2. og problemstillinger i tilknytning hertil. Prøvens varighed er fem timer.” Vejledningen punkt 4.2.1 tilføjer: “De skriftlige opgavesæt består normalt af fire opgaver, hvoraf eksaminanden vælger tre.”
Prøveform 2 af 5
Mundtlig prøve i biologi A, A, stx
- Sådan foregår det. Du trækker en opgave, som eksaminator har lavet. Den tager udgangspunkt i en problemstilling fra et eller flere af undervisningens temaer og inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde. Opgaven har en overskrift, en kort præciserende tekst og bilag: en artikel eller en case, du ikke har set i undervisningen, plus figurer, forsøgsdata og lignende. Opgaverne uden bilag er kendte på forhånd. Du starter med at fremlægge ud fra bilaget i op til ti minutter, derefter bliver det en samtale, hvor eksaminator kan inddrage øvrigt kernestof og supplerende stof.
- Tid. Cirka 30 minutters eksamination. Cirka 24 timers forberedelsestid, dog aldrig mindre end 24 timer. Bilaget udleveres, når forberedelsen begynder.
- Hjælpemidler. Forberedelsen foregår ikke på skolen, og derfor gælder forbuddene mod mobiltelefon og internet ikke i de 24 timer. Du må bruge alle hjælpemidler og digitale værktøjer i forberedelsen, men generativ kunstig intelligens er stadig forbudt. Til selve eksaminationen må du medbringe dit eget materiale i fysisk form eller lokalt på computeren, men ikke mobiltelefon, og du må ikke bruge internettet.
- I læreplanen står der. Læreplanens punkt 4.2: “Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.” Og videre: “Eksaminationen indledes med eksaminandens fremlæggelse med udgangspunkt i bilagsmaterialet, som varer op til ti minutter.”
Prøveform 3 af 5
Mundtlig prøve i biologi B, B, stx
- Sådan foregår det. Du trækker en opgave med en overskrift, en kort præciserende tekst og bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata og lignende. Opgaven inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen. Hovedparten af bilagsmaterialet kender du ikke fra undervisningen. Opgaverne uden bilag er kendte på forhånd. Du fremlægger i op til ti minutter og går derefter i samtale med eksaminator.
- Tid. Cirka 30 minutters eksamination og cirka 60 minutters forberedelse. Bilaget udleveres, når forberedelsen begynder.
- Hjælpemidler. Læreplanen stiller ingen særlige krav, så de almindelige regler gælder. Du må tage alt dit eget materiale med i fysisk form eller gemt lokalt på din computer, også ind i prøvelokalet. Ingen mobiltelefon, intet internet bortset fra materiale, som undervisningsbeskrivelsen udtrykkeligt siger må tilgås online, og ingen generativ kunstig intelligens.
- I læreplanen står der. Læreplanens punkt 4.2: “Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.” Og: “Bilagsmaterialet skal have et omfang, så hele materialet kan forventes inddraget under eksaminationen, og hovedparten er ikke kendt fra undervisningen.”
Prøveform 4 af 5
Mundtlig prøve i biologi C, C, stx
- Sådan foregår det. Du trækker en opgave med en overskrift, en kort præciserende tekst og bilagsmateriale i form af figurer, forsøgsdata og lignende. Opgaven inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen. Dele af bilagsmaterialet kender du ikke fra undervisningen. Opgaverne uden bilag er kendte på forhånd. Du fremlægger i op til ti minutter og går derefter i samtale med eksaminator.
- Tid. Cirka 24 minutters eksamination og cirka 24 minutters forberedelse. Bilaget udleveres, når forberedelsen begynder.
- Hjælpemidler. Læreplanen stiller ingen særlige krav, så de almindelige regler gælder. Alt eget materiale i fysisk form eller lokalt på computeren må bruges, også i prøvelokalet. Ingen mobiltelefon, intet internet bortset fra materiale, undervisningsbeskrivelsen udtrykkeligt åbner for, og ingen generativ kunstig intelligens.
- I læreplanen står der. Læreplanens punkt 4.2: “Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.” Og: “Bilagsmaterialet skal have et omfang, så hele materialet forventes inddraget under eksaminationen, og dele heraf er ikke kendt fra undervisningen.”
Prøveform 5 af 5
Mundtlig prøve i biologi B, B, hf
- Sådan foregår det. Samme form som på stx B. Du trækker en opgave med overskrift, kort præciserende tekst og bilagsmateriale af figurer og forsøgsdata, og opgaven inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde. Hovedparten af bilagsmaterialet er ikke kendt fra undervisningen. Fremlæggelse i op til ti minutter, derefter samtale.
- Tid. Cirka 30 minutters eksamination og cirka 60 minutters forberedelse.
- Hjælpemidler. Som på stx B. Eget materiale i fysisk form eller lokalt på computeren. Ingen mobiltelefon, intet internet ud over det, undervisningsbeskrivelsen udtrykkeligt tillader, og ingen generativ kunstig intelligens.
- I læreplanen står der. Læreplanen for biologi B, hf, august 2020, punkt 4.2: “Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.”
Bedømmelse
Hvad du bliver bedømt på
Du får én karakter ud fra en helhedsvurdering, ikke en optælling af rigtige og forkerte svar. Grundlaget er de faglige mål i læreplanens punkt 2.1. Til den mundtlige prøve lægges der på alle niveauer vægt på, at du bruger relevant faglig viden, fagbegreber og fagsprog på bilagsmaterialets problemstilling, at du kan forklare og analysere det eksperimentelle arbejde, at du kan analysere data og eksperimentelle resultater, at du kan give sammenhængende faglige forklaringer og indgå i en faglig dialog, og at du kan perspektivere til samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige eller etiske problemstillinger. På B og A kommer det oveni, at du skal kunne vurdere det eksperimentelle arbejde og dets tilrettelæggelse, diskutere resultaterne og vise sammenhænge mellem fagets delområder. Vejledningen er tydelig om vægtningen: dit samlede overblik og din indsigt vejer tungere end detaljen, og det er vigtigt at kunne skelne mellem en sjuskefejl og en reel mangel i forståelsen. Oplæsning fra noter, bøger eller slides tæller ikke positivt, men du må gerne trække grafer, figurer og tabeller fra dine egne rapporter frem for at uddybe bilaget. Til den skriftlige prøve i biologi A lægges der vægt på fagsprog, modeller og repræsentationer, struktureret formulering, vurdering af eksperimentelt arbejde og dets tilrettelæggelse, bearbejdning og vurdering af data, analyse og diskussion af resultater samt hensigtsmæssig brug af fagspecifikke digitale værktøjer.
Forberedelse
Sådan forbereder du dig i netop dette fag
Lav et forsøgskort til hvert eneste eksperiment, I har lavet: formål, opstilling, hvad I målte, resultatet, og de to største fejlkilder. Én A5-side pr. forsøg.
Hver eneste eksamensopgave i biologi inddrager eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen. Vejledningen slår fast, at du ikke bliver eksamineret i din dokumentation, men i din forståelse af forsøget, så det er forståelsen, kortet skal fange.
Træn at læse en ukendt figur op i fast rækkefølge: hvad står på akserne, hvilke enheder, hvad gør kurven, hvad betyder det biologisk. Bed en klassekammerat om at give dig figurer, du aldrig har set.
Prøven starter med op til ti minutters fremlæggelse med udgangspunkt i bilagsmateriale, som du helt eller delvist ikke kender. På C er dele af det ukendt, på B er hovedparten ukendt, og på A er artiklen eller casen aldrig behandlet i undervisningen.
Øv databehandling i de programmer, du rent faktisk må bruge, og øv dig især i regression, spredning, konfidensinterval, R2-værdi og chi i anden test med et givet antal frihedsgrader.
Vejledningen nævner netop disse værktøjer som noget, du kan blive præsenteret for til den skriftlige prøve i biologi A, og den advarer om, at elever i skoleår uden matematik kan mangle adgang til et CAS-værktøj, de forventes at kunne bruge.
Skriv én perspektiveringssætning til hvert tema i undervisningsbeskrivelsen: en samfundsmæssig, en teknologisk, en miljømæssig eller en etisk vinkel. Lær dem ikke udenad, brug dem som knager.
Perspektivering til samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige eller etiske problemstillinger står som et selvstændigt bedømmelseskriterium i læreplanens punkt 4.3 på alle tre niveauer.
Tegn et enkelt kort over, hvordan fagets delområder hænger sammen, for eksempel fra makromolekyle til enzym til biokemisk proces til organisme til økosystem. Øv dig i at bevæge dig et skridt op og et skridt ned fra det, du bliver spurgt om.
På B- og A-niveau er det et eksplicit bedømmelseskriterium at demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder, og eksaminator har lov til at inddrage øvrige dele af kernestof og supplerende stof i samtalen.
Gennemgå listen over kendte eksamensopgaver uden bilag, og notér ud for hver enkelt, hvilket forsøg og hvilket kernestof den kalder på. Lav ikke færdige oplæg til dem.
Opgaverne uden bilagsmateriale er kendte inden prøven, og vejledningen skriver, at de kan angive retning og rammer for eksamenslæsningen. Men den fraråder direkte at lave færdige præsentationer, fordi det er det ukendte bilag, der styrer fremlæggelsen.
På A-niveau: løs mindst tre gamle skriftlige opgavesæt på fulde fem timer, og skriv altid mellemregning, enhed og et passende antal betydende cifre, også når du bruger et digitalt værktøj.
Vejledningen siger, at et korrekt resultat uden tilstrækkelig dokumentation eller begrundelse ikke er nok, at din tankegang skal kunne følges uden kendskab til dit program, og at talforståelse i form af betydende cifre og enheder indgår i bedømmelsen.
Fælder
De fejl, der oftest koster point
At forberede færdige oplæg eller slides til hver af de
At forberede færdige oplæg eller slides til hver af de kendte opgaveformuleringer og så holde fast i dem, når bilaget viser noget andet. Vejledningen fraråder det direkte: “Det kan derfor ikke anbefales, at eksaminanderne på forhånd udarbejder præsentationer af teori ol.” Brug i stedet opgaveformuleringerne som en tjekliste over, hvad du skal kunne, og øv dig i at bygge fremlæggelsen op om et bilag, du får udleveret på dagen.
At læse op fra sine noter, sin rapport eller en
At læse op fra sine noter, sin rapport eller en PowerPoint under fremlæggelsen. Vejledningen siger, at oplæsning fra notater, bøger, powerpoint og lignende ikke tæller positivt i bedømmelsen. Øv fremlæggelsen med højst syv stikord på et stykke papir, og lad figurer og grafer være det, du peger på, ikke det, du læser op.
At referere sin rapport fra ende til anden i stedet for
At referere sin rapport fra ende til anden i stedet for at forklare, hvad forsøget viste, og hvorfor det var lagt an, som det var. Der eksamineres ikke i din dokumentation af det eksperimentelle arbejde, men i din forståelse af det. Øv dig i at svare på tre spørgsmål pr. forsøg: Hvad var hypotesen? Hvad viste data? Hvad ville du ændre, hvis du gjorde det om?
Biologi A: at bruge de 24 timers forberedelse på at få en
Biologi A: at bruge de 24 timers forberedelse på at få en chatbot til at skrive oplægget, fordi mobil og internet jo er tilladt derhjemme. Netop fordi forberedelsen ikke foregår på skolen, bortfalder forbuddene mod mobiltelefon og internet, men forbuddet mod generativ kunstig intelligens gælder stadig. Brug i stedet timerne på artiklen, dine egne forsøg og en disposition, du selv kan forsvare i samtalen bagefter.
Den skriftlige prøve i biologi A: at besvare alle fire
Den skriftlige prøve i biologi A: at besvare alle fire opgaver for en sikkerheds skyld, eller at aflevere et rigtigt facit uden mellemregning. Afleverer du alle fire, er det kun de tre først forekommende, der bedømmes, så vælg bevidst og skriv de tre igennem. Og skriv altid, hvordan du kom frem til tallet: et korrekt resultat uden dokumentation eller begrundelse er ikke nok.
Lige før prøven
Den sidste uge
Brug ugen på bilagslæsning og forsøg, ikke på at læse bogen forfra. Mandag og tirsdag: lav forsøgskortene færdige, ét kort pr. eksperiment fra undervisningsbeskrivelsen, og læg dem i den rækkefølge, temaerne står. Onsdag: find fem figurer eller grafer, du aldrig har set, gerne fra en avisartikel om sundhed eller klima, og læs hver af dem højt på tre minutter efter fast opskrift: akser, enheder, forløb, biologisk betydning. Torsdag: gå de kendte opgaveformuleringer igennem og skriv ud for hver, hvilket forsøg og hvilket kernestof den peger på, og hvilken perspektivering du ville vælge. Fredag: tag én prøvefremlæggelse med en klassekammerat på tid, hvor du får et bilag, du ikke har set. På A tager du desuden et helt skriftligt sæt på fem timer tidligt i ugen og bruger resten af ugen på de opgavetyper, der gik galt. Dagen før: sov, og læg dit materiale klar, i fysisk form eller gemt lokalt på computeren, for det må du have med ind i prøvelokalet.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Skal du også skrive en stor opgave i faget, står metoderne og de typiske fælder samlet på fagsiden.