Sådan ser en stærk SRP ud - læst fra censorstolen

Eksempel · fra censorstolen

En rigtig SRP, anonymiseret, med mine noter i margenen. Det, der løfter, og det, der trækker.

Det her er ikke en facitliste. Det er et kig over skulderen på den, der dømmer.

En god SRP er ikke den, der skriver mest. Det er ikke den med flest teorier eller de fineste ord. Det er den, hvor jeg som censor kan se en metode arbejde - hvor hvert greb har en grund, og hvor analysen fører et sted hen.

Nedenfor er tre uddrag fra en rigtig SRP i Dansk A og Samfundsfag A. Opgaven handler om identitet i Yahya Hassans digtsamling Yahya Hassan (2013). Eleven har givet lov til, at uddragene bruges anonymt. Ved hvert uddrag har jeg sat det, jeg faktisk tænker, når jeg sidder med opgaven foran mig.

Fra censorstolen · de tre ting, der afgør det

I   Besvarer opgaven alle led i opgaveformuleringen - redegørelse, analyse og diskussion - eller taber den et af dem på gulvet?

II  Bliver metoden brugt, eller bliver den bare nævnt i et metodeafsnit og glemt bagefter?

III Sætter diskussionen synspunkter op mod hinanden og vægter dem - eller gentager den bare analysen med andre ord?

Uddrag 1: Metoden, der gør rede for sig selv

Det første, jeg leder efter, er om eleven ved, hvorfor hun gør, som hun gør. Her er metodeafsnittet:

Uddrag · metodeafsnit

“I dansk anvendes en nykritisk metode i analysen af Yahya Hassans digtsamling, hvor der foretages en tekstnær analyse med fokus på stilistiske virkemidler (…). I samfundsfag anvendes både kvalitative og kvantitative metoder (…) sociologiske teorier fra Honneth, Giddens og Ziehe (…) og statistisk materiale om kriminalitet (…). Derudover anvendes en diskursanalytisk tilgang til udvalgte artikler.”

Censor i margenen

løfter  Metoden er gjort eksplicit for begge fag, og der står hvorfor: nykritisk nærlæsning på dansk, sociologi, statistik og diskursanalyse på samfundsfag. Eleven ved, hvilket værktøj hun tager op, og hvad det skal bruges til. Det er præcis det, jeg leder efter i et metodeafsnit.

pas på  Et metodeafsnit er kun et løfte. Det tæller først, når jeg kan se metoden arbejde nede i analysen. Jeg bladrer videre med blyanten klar for at se, om løftet bliver indfriet - eller om Honneth og Ziehe forsvinder undervejs.

Uddrag 2: Analysen, hvor virkemidlet får en funktion

Her er et stykke af nærlæsningen af digtet “FØDSLEN”. Læg mærke til, at eleven ikke bare peger på et virkemiddel - hun siger, hvad det gør.

Uddrag · analyse af “FØDSLEN”

“Sproget er præget af en minimalistisk skrivestil (…) og en parataktisk syntaks med korte, sideordnede led uden bindeord, hvilket skaber et råt og konstaterende udtryk. Samtidig understreger versalerne intensiteten og gør sproget hårdt og ubearbejdet (…). Formen afspejler dermed en identitet præget af pres og konflikt.”

“Metaforen ‘puberteten var min slagmark’ fremstiller identitetsdannelsen som en konfliktfyldt kamp (…). Puberteten, som normalt forbindes med modning, fremstilles i stedet som et sted præget af indre og ydre konflikter.”

Censor i margenen

løfter  Virkemidlet navngives (parataktisk syntaks, versaler, metafor), og så følger en funktion og en effekt. Det er anvendt begrebsbrug, ikke en opremsning af gloser. Og eleven holder hele vejen det lyriske jeg adskilt fra forfatteren - den danskfaglige omhu, jeg straks hæfter mig ved.

pas på  Her ligger en skabelon på lur. “Råt og ubearbejdet” går igen flere steder i opgaven. Men Hassans sprog ser ubearbejdet ud og er i virkeligheden stærkt kontrolleret. Det rå er en konstruktion, ikke en mangel på bearbejdning. Den læsning, der ser dét, løfter sig over den, der gentager formlen for hvert digt.

Uddrag 3: Diskussionen, der sætter stemmer op mod hinanden

Det er her, mange opgaver falder: de kalder det diskussion, men gentager analysen. Denne gør noget andet.

Uddrag · diskussion

“Hvor Bjarke Larsen fokuserer på at synliggøre sociale problemer, problematiserer Niels Malmos netop denne problemorientering og efterlyser en bredere forståelse af repræsentation. Dette viser, at Yahya Hassans digtsamling ikke kan læses som en neutral gengivelse af minoritetsunges vilkår, men må forstås som en del af en større diskussion om, hvordan disse erfaringer fortolkes.”

Censor i margenen

løfter  Det er en rigtig diskussion. To fagligt begrundede synspunkter sættes op mod hinanden, og eleven drager en konsekvens af spændingen: værket er ikke en neutral spejling, men et indlæg i en strid om fortolkning. Hun bruger oven i købet diskursanalysens begreber til at vise det.

pas på  Faren i lige netop denne type opgave er, at teorien (her Ziehe og Giddens) lægges ned over citaterne bagefter som en etikette. Teorien skal åbne et konkret sted i materialet, ikke pyntes på til sidst. Det er også dét, jeg vil spørge ind til mundtligt.

De typiske point-tabere

Metoden nævnes, men bruges ikke.

Et flot metodeafsnit, og så ses teorien aldrig igen. Fix: vis metoden arbejde i mindst ét konkret tekststed - ellers var det bare pynt.

Analysen opremser virkemidler.

“Her er en metafor, her er en anafor” uden mere. Fix: for hvert greb - hvad gør det, og hvilken effekt har det på læsningen?

Formanalysen kører på skabelon.

Samme dom gentages for hvert digt. Fix: spørg, om det “rå” er villet - så bliver læsningen din, ikke formlens.

Diskussionen gentager analysen.

Et resumé med ordet “diskussion” over. Fix: mindst to synspunkter mod hinanden, og en vægtning af, hvad der vejer tungest.

Hvad du kan gøre i morgen

Find ét sted i din analyse, hvor du kun har navngivet et virkemiddel - tilføj funktion og effekt.

Tjek, at hver metode i dit metodeafsnit faktisk dukker op igen nede i analysen.

Læs din diskussion højt: står der mindst to synspunkter, og siger du, hvad der vejer tungest?

Stil dig selv censorens spørgsmål: besvarer jeg alle led i opgaveformuleringen?

Den sidste pointe

Censor er ikke ude efter dig. Jeg sidder ikke og leder efter fejl, jeg kan trække dig ned på. Jeg leder efter at kunne se dig tænke - se en metode, der arbejder, og en analyse, der fører et sted hen. Et eksempel som dette viser ikke en skabelon, du skal kopiere. Det viser, hvad det vil sige at have styr på sin metode, så du kan gøre det samme med dit eget stof.

Vil du vide, om din egen SRP holder?

Tjeklisten er de 12 spørgsmål, din SRP skal kunne svare ja til - de samme, jeg stiller fra censorstolen.

Hent SRP-tjeklisten