Eksistentialisme i Psykologi

Introduktion

Psykologi undersøger menneskers tænkning, følelser og handlinger. I arbejdet med en case kan spørgsmål om mening, valg og ansvar derfor være relevante. Eksistentiel psykologi er en bestemt indgang, som skal prøves mod de oplysninger, du har.

Indgang	Spørgsmål til samme case
Læring	Hvilke erfaringer og konsekvenser kan fastholde handlingen?
Psykoanalytisk	Hvilken konflikt eller relation kan have betydning?
Eksistentiel	Hvad opleves som meningsfuldt, og hvordan forstås mulighederne?

Tabellen er en kort sammenligning, ikke et facit. Hver forklaring skal have belæg og en tydelig begrænsning.

Eksistentiel psykologi

Eksistentielle tilgange i psykologi undersøger blandt andet mening, valg, ansvar, relationer og dødelighed. De kan forbindes med eksistentialistisk filosofi, men de enkelte psykologiske teorier bruger begreberne forskelligt. Humanistisk og eksistentiel psykologi har berøringspunkter uden at være identiske.

Et menneske forstås som en person, der kan forholde sig til sit liv og sine muligheder. Det betyder ikke, at fortid, sygdom eller sociale vilkår er uden virkning. Et valg er altid situeret, og en psykologisk forklaring skal undersøge de konkrete forhold.

Eksistentiel angst kan angå mødet med frihed, død eller meningstab. Den filosofiske brug af ordet skal adskilles fra en klinisk angstdiagnose. I en skolecase kan du vise, hvilke udsagn og oplevelser teorien belyser, og hvad den ikke alene kan forklare.

Konflikten mellem eksistentiel psykologi og andre psykologiske retninger

Teorier kan lægge vægt på forskellige forklaringer uden at være simple modsætninger. Psykoanalytiske tilgange undersøger blandt andet ubevidste konflikter og betydningen af tidlige relationer. Behavioristiske tilgange undersøger læring gennem forbindelser og konsekvenser; klassisk og operant betingning skal holdes adskilt. Eksistentielle tilgange spørger blandt andet til mening og personens forhold til muligheder.

Forestil dig en elev, der undgår at række hånden op. En læringsforklaring kan undersøge tidligere ubehagelige erfaringer eller konsekvenser, der fastholder undgåelsen. En psykoanalytisk fortolkning kan spørge til konflikt og selvforståelse. En eksistentiel indgang kan undersøge, hvad eleven oplever som meningsfuldt, og hvordan muligheden for at deltage forstås.

Eksemplet afgør ikke på forhånd, hvilken teori der er rigtig. Vælg oplysninger, som faktisk støtter forklaringen, og angiv, hvad der mangler. Undgå at bruge eksistentielt ansvar til at slutte, at en elev eller et menneske i kriminalitet uden videre selv har valgt alle sine vilkår.

Du kan sammenligne teorierne ved at fastholde den samme case og spørge til forklaringsmekanisme, belæg og begrænsning. Det giver en mere præcis analyse end at skrive, at én teori siger frihed, og alle andre siger ingen frihed.

Prøv grebet

Sammenlign på samme oplysninger. Brug eksemplet med eleven, der ikke rækker hånden op. Skriv, hvilken mekanisme en læringsforklaring undersøger, og hvilket spørgsmål en eksistentiel tilgang stiller. Angiv en manglende oplysning til hver. En teori er ikke bevist, alene fordi dens begreb passer til situationens ord.