Søren Kierkegaard

Introduktion

Søren Kierkegaard (1813-1855) var en dansk filosof og forfatter. Han skrev før eksistentialismen blev navnet på en filosofisk bevægelse, men spørgsmål om den enkelte, valg, angst og eksistens gør ham til en vigtig forløber.

Hans forfatterskab har en kristen problemhorisont og en særlig brug af pseudonymer. En introduktion skal derfor både forklare livsholdningerne og vise, hvilken stemme der fremsætter en bestemt tanke.

Stadier på livets vej

Kierkegaards forfatterskab undersøger forskellige måder at leve på. En udbredt introduktion skelner mellem det æstetiske, det etiske og det religiøse som tre eksistenssfærer. Udtrykket stadier bruges også, men det kan give det misvisende indtryk, at alle automatisk går gennem en bestemt udviklingsrække.

Figuren spidsborgeren bruges ofte i undervisning til at vise et ureflekteret forhold til samfundets vaner. Den er ikke en fjerde, selvstændig sfære på samme måde som de tre nævnte. Det samme menneske kan rumme modstridende livsholdninger. Forfatterskabets pseudonymer undersøger desuden positionerne fra forskellige perspektiver; vi kan ikke blot læse alle deres udsagn som Kierkegaards egne konklusioner.

Nedenfor kan du sammenligne, hvad der giver livet retning i de forskellige positioner. Læs sammenligningen som et redskab til en konkret tekst, ikke som en test af menneskers udviklingsniveau.

Spidsborgeren

Spidsborgeren følger vaner, status og almindelige forventninger uden for alvor at spørge, hvorfor de skal styre livet. En elev, der vælger en retning alene fordi alle vennerne gør det, kan bruges som et undervisningseksempel på denne holdning. Det er en illustration, ikke en diagnose af eleven.

Æstetikeren

Den æstetiske livsholdning søger nydelse, stemning, muligheder og det interessante. Det kan være umiddelbar sanselighed eller en meget reflekteret dyrkelse af oplevelser. I Enten-Eller undersøges blandt andet, hvordan kedsomhed, afstand til forpligtelser og fortvivlelse kan præge denne livsform. Johannes Forførerens manipulation af Cordelia er et problematisk eksempel, ikke et ideal.

Etikeren

Den etiske livsholdning lægger vægt på valg, kontinuitet og forpligtelse. Assessor Wilhelm i Enten-Eller argumenterer for at vælge sig selv og tage ansvar for sit konkrete liv, eksempelvis i ægteskabet. Det betyder ikke bare at rette sig efter flertallet; valget skal tilegnes personligt og bæres over tid.

Den religiøse

Det religiøse spørgsmål angår den enkeltes forhold til Gud og den begrænsning, der viser sig, når mennesket ikke kan gøre sig selv tilstrækkeligt gennem sine egne etiske anstrengelser. Tro er her et personligt, inderligt anliggende. Pseudonymet Johannes Climacus skelner i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift mellem religiøsitet A og B. A er en immanent religiøsitet med inderlighed og skyldbevidsthed og kan forekomme uden kristen åbenbaring. B angår kristendommens paradoks, at den evige Gud er trådt ind i tiden. A er altså ikke blot overfladisk vanekristendom.

Overgang mellem stadierne

Et brud med en livsholdning kræver et personligt valg og kan indebære fortvivlelse eller en oplevelse af utilstrækkelighed. Et menneske bliver ikke etiker alene ved at blive ældre eller ved at få forklaret en teori. Modellen viser forskellige problemer og svar, men forfatterskabet er mere sammensat end en fast trappe.

Kierkegaards pseudonymer

Kierkegaard er meget glad for at skrive under pseudonym, hvilket vil sige, at han skriver under andre navne end sit eget. Kierkegaard bruger sine forskellige pseudonymer meget aktivt i sine tekster, så de får deres egen personlighed og kan bruges til at demonstrere forskellige tilgange til menneskelivet. Fx bruger han Johannes Forføreren til at illustrere en side af det æstetiske stadie, og dommeren Assessor Wilhelm til at illustrere det etiske stadie.

Det er vigtigt at være opmærksom på Kierkegaards særlige brug af pseudonymer, når du læser hans tekster. Når Kierkegaard skriver noget under pseudonym, er det nemlig ikke nødvendigvis udtryk for hans faktiske holdninger, men kan i stedet være en måde at demonstrere et bestemt livssyn på.

Prøv grebet

Sammenlign livsholdninger. En person vælger et projekt for spændingens skyld; en anden vælger det for at holde et løfte. Afprøv æstetisk og etisk som indgange. Eksemplerne gør forskellen tydelig, men de bestemmer ikke hele personernes livsholdning. Skriv én tekstlig oplysning, du ville behøve, før du konkluderede mere.